OKTOBER 2015 DAGPENGEMODELLEN TEKNISK ANALYSERAPPORT DAGPENGEKOMMISSIONEN SEKRETARIATET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OKTOBER 2015 DAGPENGEMODELLEN TEKNISK ANALYSERAPPORT DAGPENGEKOMMISSIONEN SEKRETARIATET"

Transkript

1 OKTOBER 21 DAGPENGEMODELLEN TEKNISK ANALYSERAPPORT DAGPENGEKOMMISSIONEN SEKRETARIATET

2

3

4

5

6

7

8

9

10 Figur 1.1 Oversigt over dagpengemodellen Individniveau Makroniveau Persondata Regler og satser Statisk dagpengemodel Potentiel kontanthjælpsmodel Markovmodel Genoptjeningsmodel Umiddelbare økonomiske konsekvenser (ekskl. adfærd) Adfærdsvirkninger

11

12

13

14

15

16 Figur 2.1 Nettokompensationsgrader for dagpengeforsikrede fordelt efter uddannelse Grundskole Gymnasial EUD KVU MVU LVU Nettokompensationsgrad Gennemsnit Boks 2.1 Regler ved beregning af dagpenge Når man bliver ledig, vurderer a-kassen, hvordan dagpengesatsen skal beregnes. Som udgangspunkt sker det ud fra løn og løntimer indberettet til SKAT. For månedslønnede sker beregningen således ud fra de seneste sammenhængende tre måneders indberettede løn med mindst 32 løntimer (svarende til mindst 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid). Hvis a-kassen vurderer, at man opfylder betingelserne for at få beregnet en individuel dagpengesats, beregnes denne som 9 pct. af lønindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og tillagt den del af indbetalingerne til arbejdsmarkedspension og ATP, der udgøres af eget bidrag. Dagpengesatsen kan dog aldrig blive højere end den maksimale dagpengesats. Hvis man ikke opfylder betingelserne for at få beregnet en individuel dagpengesats har man som udgangspunkt ret til mindstesatsen på 82 pct. af den maksimale dagpengesats. Der gælder særlige satser for dimittender og for unge under 2 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse (og som sammenlagt har været i dagpengesystemet i et halvt år), jf. tabel a. Tabel a Satser i dagpengesystemet, 21 Kr. Dag Uge År Højeste dagpengesats Mindstesats Dimittendsats Ungesats ( pct.)

17 Figur 2.2 Dagpengemodtagere opdelt efter satser Figur 2.3 Gennemsnitlig ugentligt ydelsesniveau som andel af den højeste dagpengesats opdelt på anciennitet Højeste Individuelt Dimittendsats Mindstesats dagpengesats beregnet sats under højeste og ungesats m.fl. dagpengesats 8 -½ år ½-1 år 1-1½ år 1½-2 år 2-2½ år 2½-3 år 3-3½ år 3½-4 år I alt 8

18

19 Figur 2.4 Afgang fra ledighed til beskæftigelse Figur 2. Anciennitetsfordeling af dagpengeledighed, på kvartaler 7 6 Tidspunkt for ydelsesreduktion 7 6 Personer 3 3 Personer >8 Ledighedsanciennitet (uger) Ledighedsanciennitet (kvartaler) Nyledige 1. halvår 29 Nyledige 1. halvår , observeret 22, strukturelt

20 Boks 2.2 Ændringer i dagpengesystemet siden 21 Genopretningsaftalen: Med genopretningsaftalen blev dagpengeperioden afkortet fra 4 til 2 år med virkning fra 1. juli 21. Aftalen betød, at alle dagpengemodtagere maksimalt havde ret til 2 års dagpenge fra dette tidspunkt. Derudover blev optjeningskravet til dagpenge med virkning fra juli 212 harmoniseret for alle ledige til timers beskæftigelse inden for de seneste tre år. Det tidligere, lempeligere genoptjeningskrav på ½ års beskæftigelse for ledige, der opbrugte deres dagpengeret, blev dermed ophævet. Midlertidig forlængelse: Med Finansloven for 212 fik ledige, der som følge af genopretningsaftalen stod til at opbruge dagpengeretten i 2. halvår 212, forlænget deres dagpengeperiode med 6 måneder, idet dagpengeperioden dog ikke kunne overstige 4 år. Særlig uddannelsesordning 1: Med Finansloven for 213 fik ledige, hvis dagpengeperiode blev opbrugt i første halvår 213, ret til ½ års uddannelse med en ydelse på 8/6 pct. af de maksimale dagpenge for hhv. forsørgere/ikke-forsørgere, idet den samlede ydelsesperiode dog ikke kunne overstige 4 år. Særlig uddannelsesordning 2: Med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev den særlige uddannelsesordning videreført i 2. halvår 213. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse: Med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev der indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse på 8/6 pct. af de maksimale dagpenge for hhv. ledige forsørgere og ikkeforsørgere, gældende for personer, som opbrugte dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning efter 1. januar 214. Varigheden af den samlede ydelsesperiode aftrappes gradvist fra 3¼ til 2 år frem mod 2. halvår 216. Kontantydelse: Med Finansloven for 21 sikres forsørgelse i sammenlagt op til tre år for ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 21. Derefter aftrappes den samlede periode til 2 år frem mod 2. halvår 217. Kontantydelsen er en kommunal ydelse i modsætning til arbejdsmarkedsydelsen, der blev administreret af a-kasserne.

21 Figur 2.6 Maksimal dagpengeperiode afhængigt af start på dagpenge, og midlertdige ydelser Figur 2.7 Ugentligt registeret opbrug af dagpengeretten og antallet af ledige på udvalgte anciennitetstrin Personer Meropbrug af dagpenge relativt til en fuld indfaset 2-årig periode. Personer Ledige (uge 12) Ledige (uge 26) Opbrug af dagpengeret

22 Figur 2.8 Oversigt over ændringer i dagpengesystemet siden 21 Ydelsesperiode (år) 4 Ydelsesperiode (år) Indplaceringstidspunkt Ordinære dagpenge FL12 forlængelse Særlig uddannelsesydelse I & II Arbejdsmarkedsydelse Kontantydelse

23 Figur 2.9 Arbejdsmarkedsstatus -2 uger efter afgang fra dagpenge mellem 26. og 14. uge af dagpengeperioden Figur 2.1 Arbejdsmarkedsstatus -2 uger efter opbrug af 2-årig dagpengeret Midlertidige ydelser Selvforsørgelse Dagpenge, genoptjent Selvforsørgelse Kontanthjælp Folkepension, Efterløn mv. Folkepension, Efterløn mv. SU SU Sygedagpenge og barsel Sygedagpenge og barsel Beskæftigelse Beskæftigelse Figur 2.11 Sammenligning af arbejdsmarkedsstatus efter 1 år for ledige, som har nået to års dagpengeanciennitet i hhv. et 2-årig og 4-årig dagpengesystem årig dagpengeperiode 4-årig dagpengeperiode Midlertidige ydelser Dagpenge, inkl. feriedagpenge Selvforsørgelse Kontanthjælp Folkepension, Efterløn mv. SU Sygedagpenge og barsel Beskæftigelse

24

25

26 Figur 3.1 Teoretisk virkning på den individuelle afgangsrate fra ledighed til beskæftigelse som følge af en ydelsesreduktion Figur 3.2 Teoretisk virkning på den aggregerede afgangsrate fra ledighed til beskæftigelse som følge af en ydelsesreduktion Afgangsrate Afgangsrate 1 1 Tidspunkt for ydelsesreduktion Forventningseffekt Ydelseseffekt Afgangsrate Afgangsrate 1 1 Tidspunkt for ydelsesreduktion Forventningseffekt ex post effekt sorteringseffekt 7 3 Uden ydelsesreduktion 3 Dagpengeanciennitet Med ydelsesreduktion 3 Dagpengeanciennitet Med ydelsesreduktion 3 Uden ydelsesreduktion Inkl. sorteringseffekt

27

28

29 Boks 3.1 Satsændringer som mål for ændringer i bruttokompensationsgraden Det typiske mål for det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse relativt til dagpenge eller andre overførsler er kompensationsgraden, dvs. den andel, som ledighedsindkomsten, b, udgør af arbejdsindkomsten y, som for en ledig kan udtrykkes som: Foregående arbejdsindkomst er konstant for det enkelte individ. Ved en ændring i dagpengesatsen gælder det derfor, at en elasticitet af afgangsraten mht. kompensationsgraden er lig en elasticitet af afgangsraten mht. dagpengesatsen, da der gælder: På denne baggrund anvendes den relative ændring i den individuelle ledighedsydelse som mål for den relative ændring i kompensationsgraden i den præsenterede analyse. I analysen anvendes den relative ændring i ydelsen før skat som et mål for bruttokompensationsgraden, da datakvaliteten og dækningen er betydelig bedre for bruttoydelser frem for ydelser efter skat. Det præcise økonomiske incitament til at være i beskæftigelse relativt til dagpenge er nettokompensationsgraden, dvs. når både overførselsindkomst og arbejdsindkomst opgøres efter skat. For de anvendte adfærdsparametre den relative ændring i ydelsen mellem tidspunkt t og z er skelnen mellem før og efter skat dog kun af betydning, hvis der mellem tidspunkt t og z sker større ændringer i beskatningen. En ændring i beskatningen kan medføre en proportional skalering af for den enkelte person og dermed en ændret adfærdseffekt for den enkelte. I analyseperioden er der sket en række ændringer af skatteregler ifm. genopretningsaftalen og skatteformen i 212. Det kan således have påvirket størrelsen på adfærdseffekterne. Problemstillingen vurderes dog ikke at påvirke de estimerede adfærdseffekter i nævneværdig grad, da der har været modsatrettede ændringer i den effektive beskatning og der samtidig foreligger en betydelig heterogeniteten i effekten for forskellige grupper af dagpengemodtagere.

30 Figur 3.3 Illustration af analysedata til estimerede adfærdseffekter til dagpengemodellen ift. analysedata for DØR (214) og SFI (214) DØR/SFI Kontrolgruppe DØR/SFI Behandlingsgrupp

31 Boks 3.2 Definition af afgange fra ledighed til beskæftigelse Bevægelserne ud og ind af ledighed er defineret ved at kombinere DREAM-data med det e-indkomstdata (BFL) fra Danmarks Statistik samt informationer om støttet beskæftigelse. Ledighed er defineret som dagpenge, modtagelse af de midlertidige ydelser, kontanthjælp samt de første 6 uger på sygedagpenge efter et dagpengeforløb (da disse medregnes som forbrug af dagpengeret). Ledige følges også efter det tidspunkt, hvor deres dagpengeret er opbrugt. Opbrug af dagpenge eller overgang til midlertidige ydelser og kontanthjælp medfører således ikke mekaniske afgange fra ledighed i analysen. I analyserne opdeles afgangene fra ledighed i afgange til hhv. ikke-støttet beskæftigelse og til andet end beskæftigelse. I analyserne betragtes kun afgange, hvor det efterfølgende forløb er af mindst 4 ugers varighed. Dette er valgt af hensyn til forskydninger i registeringen af beskæftigelse, og anden form for overførselsindkomst end dagpenge i datagrundlaget, Begrænsninger i data for beskæftigelse betyder, at analysen typisk ikke kan identificere afgange fra ledighed til beskæftigelse for selvstændige og personer, der finder beskæftigelse i udlandet. Alle afgange fra ledighed medtages. Dvs. personer genindplaceres i deres oprindelige ledighedsforløb, hvis de falder tilbage i ledighed efter en periode af kortere eller længere varighed uden at have optjent retten til maksimal dagpengeperiode. Den samme person kan således optræde med flere afgange fra ledighed til beskæftigelse i løbet af det samme ledighedsforløb. Dette scenarie har den største repræsentativitet. Endeligt skal det bemærkes, at den anciennitetsopgørelse, der ligger til grund for beregningen af de fremtidige ydelsesændringer, udelukkende bygger på de lediges faktiske dagpengeforbrug og ikke den brede definition af ledighed beskrevet ovenfor.

32 Tabel 3.1 Deskriptiv statistik for ledige fordelt på indplacering i dagpengesystemet Uddannelsesfordeling Dagpengestart Antal (personer) Tidligere indkomst Ufaglært Faglært KVU MVU LVU 28 H ,6 3, 39, 4,7 1,9 9,9 28 H ,4 31,7 42, 4,6 13,6 7,7 29 H ,8 31,1 47, 4,4 1,4 6,6 29 H ,2 27,3 44,7, 14,1 8,4 21 H ,8 26,1 46,8 4,8 13,6 8,7 21 H ,7 2,8 42,,4 17,1 9,2 211 H , 23,6 43,, 18,4 1, 211 H ,6 26,8 41,7,1 17, 9,4 212 H ,7 23,7 43,9 4,9 17,4 1,1 212 H , 27,3 42,3,4 1,8 9,3 213 H ,4 21,3 42,,1 2, 11,6 213 H ,1 26,6 41,6,4 16,4 1,

33 Figur 3.4 Gennemsnitlig ydelsesnedgang for forløb startet i 28 og 29 Figur 3. Gennemsnitlig ydelsesnedgang for forløb startet i 21 og Uger 28 H1 28 H2 29 H1 29 H Uger H1 21 H2 211 H1 211 H

34 Figur 3.6 Overensstemmelse mellem beregnede og faktiske ydelsesniveauer for forløb tæt på opbrug af den toårige dagpengeperiode H1 8 H2 9 H1 9 H2 1 H1 1 H2 11 H1 11 H2 12 H1 12 H Afvigelse Overensstemmelse

35 Tabel 3.2 Centrale parameterestimater (elasticiteter) Variable Virker fra/til Afgang til beskæftigelse Afgang til andet end beskæftigelse 78 til 3 uger før ydelsesnedgang -,2 *** -,2 *** 2 til 4 uger før ydelsesnedgang -,3 *** -,3 *** 39 til 27 uger før ydelsesnedgang -, *** -,4 *** 26 til 14 uger før ydelsesnedgang -,6 *** -, *** 13 til 9 uger før ydelsesnedgang -,9 *** -,8 *** 8 til uger før ydelsesnedgang -1,2 *** -1,1 *** 4 uger før til 4 uger efter ydelsesnedgang -2,6 *** -2,8 *** til 8 uger efter ydelsesnedgang -1,8 *** -1, *** 9 til 13 uger efter ydelsesnedgang -1, *** -,2 * 14 til 26 uger efter ydelsesnedgang -,6 ***,8 ***

36 Figur 3.7 Illustration af de estimerede elasticiteter for afgangen til beskæftigelse Figur 3.8 Illustration af de estimerede elasticiteter for afgangen til andet end beskæftigelse Effekt af 1 pct. ydelsesnedgang Effekt af 1 pct. ydelsesnedgang Effekt af 3 pct. ydelsesnedgang Effekt af 3 pct. ydelsesnedgang

37 Figur 3.9 Afgangsrater til beskæftigelse for personer som påbegyndte dagpenge i 1. halvår 211 Figur 3.1 Afgangsrater til andet end beskæftigelse for personer som påbegyndte dagpenge i 1. halvår Faktisk afgangsrate Do. estimeret adfærdseffekt Prædikteret afgangsrate Gns. ydelsesnedgang (h.) Faktisk afgangsrate Do. estimeret adfærdseffekt Prædikteret afgangsrate Gns. ydelsesnedgang (h.)

38

39 Figur 3.11 Empiriske afgangsrater for ledighedsforløb påbegyndt i 1. halvår 211 (behandlingsgruppen) Figur 3.12 Empiriske afgangsrater for ledighedsforløb påbegyndt i 1. halvår 29 (kontrolgruppen) Første afgang Sidste afgang Med tilbagelægning Første afgang Sidste afgang Med tilbagelægning

40 Figur 3.13 Estimeret gennemsnitlig afgangsrate til beskæftigelse med og uden reform, uden tilbagelægning Figur 3.14 Estimeret gennemsnitlig afgangsrate til beskæftigelse med og uden reform, med tilbagelægning (med reform) 211 (uden reform) (med reform) 211 (uden reform)

41 Figur 3.1 Parameterestimat ( ) af reformeffekt af afkortningen af dagpengeperioden, uden tilbagelægning Figur 3.16 Parameterestimat ( ) af reformeffekt af afkortningen af dagpengeperioden, med tilbagelægning 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1,,,,,,,,, -, -, -, -, -1, -1, Reformeffekt -1, -1, Reformeffekt

42 Figur 3.17 Estimeret gennemsnitlig afgangsrate til andet end beskæftigelse med og uden reform uden tilbagelægning Figur 3.18 Estimeret gennemsnitlig afgangsrate til andet end beskæftigelse med og uden reform med tilbagelægning (med reform) 211 (uden reform) 211 (med reform) 211 (uden reform)

43 Figur 3.19 Estimeret gennemsnitlig afgangsrate til andet end beskæftigelse med og uden reform uden tilbagelægning Figur 3.2 Estimeret gennemsnitlig afgangsrate til andet end beskæftigelse med og uden reform med tilbagelægning 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1,,,,,,,,, -, -, -, -, -1, -1, -1, -1, -1, , -1, -1, Reformeffekt Reformeffekt Figur 3.21 Merafgang til beskæftigelse som følge af en ydelsesreduktion ved forskellige estimationsstrategier Tabel 3.3 Effekter som følge af en ydelsesreduktion ved forskellige estimationsstrategier personer Antal Antal dagpengemodtagere beskæftigelse Opgjort vha. de esitmerede adfærdseffekter -8,4 6,8 1 1 Opgjort vha. gruppesammenligning (med tilbagelægning) -7, 6, Den alternative estimationsstrategi, med tilbagelægning Den centrale estimationsstrategi

44

45 Boks 3.3 Tidligere studier af dagpengereformen Virkningerne af ydelsesreduktionerne som følge af dagpengereformen er tidligere blevet analyseret af henholdsvis DØR (214) og SFI (214). Disse analyser anvender grundlæggende samme metode som præsenteret afsnit 3.4, hvor evalueringsstrategien er baseret på en sammenligning af afgange for to grupper af ledige, som var hhv. berørt og ikke berørt af dagpengereformen. Analyserne adskiller sig dog gennem forskelle i valg af kontrolvariable, definitioner af afgange og databehandling. Begge analyser finder en positiv og signifikant effekt i perioden op til en ydelsesnedgang. Analyserne når dog til forskellige konklusioner i forhold til, hvor tidligt den positive effekt indtræder. DØR (214) finder en signifikant og positiv effekt ca. 1½ år før dagpengepengeudløb, hvorimod SFI (214) først finder en signifikant og positiv effekt ca. 4 måneder før dagpengeudløb. En af hovedforskellene mellem DØR (214) og SFI (214) vedrører definitionen af afgange fra ledighed. DØR (214) betragter udelukkende den første afgang fra ledighed af mindst 4 ugers varighed, hvorefter personen udgår af analysen, selvom vedkommende skulle falde tilbage i ledighed uden at have genoptjent retten til en ny dagpengeperiode. SFI (214) betragter derimod kun den sidste afgang fra ledighedsforløbet og ignorerer derved alle mellemliggende afgange, der kan være op til ét års varighed, som bliver efterfulgt af en genindplacering i det oprindelige dagpengeforløb. Både DØR (214) og SFI (214) ignorerer således på forskellig vis noget af dynamikken i de faktiske ledighedsforløb, som ofte er kendetegnet ved mange bevægelser ud af og tilbage i ledighed i kortere perioder. Metoden i DØR (214) medfører, at effekten af dagpengeforkortelsen kun evalueres for personer, der har været uafbrudt ledige, hvilket kan bidrage til at DØR overvurderer reformeffekterne. Omvendt betyder metoden i SFI (214), at beskæftigelsen for personer, som finder kortere midlertidig beskæftigelse under deres ledighedsforløb, ikke medregnes i analysen. Således vil SFI undervurdere reformeffekterne, hvis behandlingsgruppen i højere grad end kontrolgruppen er i beskæftigelse i kortere perioder, før tilbagevenden til dagpengesystemet. Sammenligning af beskæftigelseseffekter af dagpengereformen I DØR s analyse foretages der en vurdering af dagpengereformens effekt på den strukturelle beskæftigelse. SFI foretager ikke en strukturel opregning, men finder på analyseniveau resultater, der er sammenlignelige med DØR, når der tages højde for valg af kontrolgruppe og andre forklarende variable i analysen. Konkret evaluerer DØR beskæftigelseseffekten ved at sammenlige ledighedsforløb for personer, der påbegynder ledighed i 1. halvår 211 dvs. efter dagpengereformen med ledighedsforløb for personer, der påbegynder ledighed i henholdsvis 1. halvår 28 og 1. halvår 29 dvs. før dagpengereformen. DØR s beregninger viser, at beskæftigelseseffekten kan opgøres til omkring 9.6 personer, hvis 211-gruppen sammenlignes med 29-gruppen. Hvorimod beskæftigelseseffekten opgøres til omkring 16.8 personer, hvis en sammenligning med 28-gruppen lægges til grund i beregningerne. Samlet set vurderer DØR en beskæftigelseseffekt på 1. personer som følge af afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år og harmoniseringen af genoptjeningskravet til 1 år. DØR påpeger, at usikkerheden på de estimerede effekter er betydelig, og grundlaget for at vurdere de strukturelle effekter er begrænset til en periode med en svag aktivitetsudvikling. Analysens resultater skal derfor fortolkes med forsigtighed. DØR placerer dog deres skøn for beskæftigelseseffekt af dagpengereformen i den øvre ende af det fundne interval ( personer) for beskæftigelseseffekten, da de vurderer, at de fleste og betydeligste usikkerheder trækker i retning af en undervurdering af de estimerede effekter. I den forbindelse nævnes blandt andet betydningen af de mdlertidige ydelser for afgangen til beskæftigelsen samt adfærdfærdseffekter for dagpengemodtagere under 2 år eller over år, som ikke er medtaget i estimationen.

46 Boks fortsat Tidligere studier af dagpengereformen Beregningsresultater fra dagpengemodellen viser en beskæftigelseseffekt af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år på 11. personer, jf. tabel a. Tabel a Sammenligning af strukturelle beskæftigelseseffekter Beskæftigelseseffekt Ændringen i ydelsen (1. personer) (gns. pct. ændring efter 2 år) Dagpengemodellen (midlertidige ydelser efter 2 år) 6,1 34 Dagpengemodellen (ingen midlertidige ydelser efter 2 år) 11, 4 DØR (midlertidige ydelser efter 2 år, 28-sammenligning) 9,6 34 DØR (midlertidige ydelser efter 2 år, 29-sammenligning) 16,8 34 Denne effekt er lavere end de 1. personer, som DØR skønner 1. Dette gør sig gældende til trods for det forhold, at DØR evaluerer reformeffekten på baggrund af en gennemsnitlig ydelsesnedgang på ca. 34 pct. fra dagpenge til de midlertidige ydelser, mens dagpengemodellen skøn baseres på en gennemsnitlig ydelsesnedgang på ca. 4 pct., fordi den tager udgangspunkt i et fuldt indfaset dagpengesystem, hvor alternativet alene er kontanthjælpssystemet. Dagpengemodellens beregninger viser, at beskæftigelsen øges med godt 6. personer som følge af et ydelsesfald på 34 pct. En nærmere sammenligning peger på, at DØR s højere vurdering af reformeffekter hovedsagligt skyldes, at DØR kun betragter det første ledighedsforløb i en dagpengeperiode, jf. Appendiks 3C.

47 Figur 3.22 Sannemligning af forventede afgangsrater som følge af en ydelsesnedgang på 3 pct. 12 Tidspunkt for ydelsesnedgang Uger Grundmodel Uden ledige på løntilskud 13 uger før en ydelsesnedgang Uden ledige på løntilskud 26 uger før en ydelsesnedgang

48

49 Figur 3.23 Indfasning af dagpengeafkortningen Figur 3.24 Dagpengeophør pr. måned Start på dagpenge, nyledige 2. halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Dagpenge Midlertidig forlængelse Særlig uddannelsesordning Forlængelse af uddannelsesordning Arbejdsmarkedsydelse Kontantydelse 1. personer 1. personer

50 Tabel 3.4 Elasticiteter med og uden trængselsperiode Variable Virker fra/til Grundmodel Afgang til beskæftigelse Model uden data for trængselsperiode Forskel 78 til 3 uger før ydelsesnedgang -,2 *** -,2 *** - 2 til 4 uger før ydelsesnedgang -,3 *** -,3 *** - 39 til 27 uger før ydelsesnedgang -, *** -, *** - 26 til 14 uger før ydelsesnedgang -,6 *** -,6 *** - 13 til 9 uger før ydelsesnedgang -,9 *** -1, *** -,1 8 til uger før ydelsesnedgang -1,2 *** -1,2 *** - 4 uger før til 4 uger efter ydelsesnedgang -2,6 *** -2,2 ***,4 til 8 uger efter ydelsesnedgang -1,8 *** -1,7 ***,1 9 til 13 uger efter ydelsesnedgang -1, *** -1,2 *** -,2 14 til 26 uger efter ydelsesnedgang -,6 *** -,8 *** -,2

51

52 Tabel 3A.1 Estimationsresultater fra varighedsanalyserne af afgange til hhv. beskæftigelse og andet end beskæftigelse Forklarende variable Elasticiteter (de centrale parametre) Afgang til beskæftigelse Estimat Sign. niveau Afgang til andet end beskæftigelse Sign. Estimat niveau 78 til 3 uger før ydelsesnedgang -,2 *** -,2 *** 2 til 4 uger før ydelsesnedgang -,3 *** -,3 *** 39 til 27 uger før ydelsesnedgang -, *** -,4 *** 26 til 14 uger før ydelsesnedgang -,6 *** -, *** 13 til 9 uger før ydelsesnedgang -,9 *** -,8 *** 8 til uger før ydelsesnedgang -1,2 *** -1,1 *** 4 uger før til 4 uger efter ydelsesnedgang -2,6 *** -2,8 *** til 8 uger efter ydelsesnedgang -1,8 *** -1, *** 9 til 13 uger efter ydelsesnedgang -1, *** -,2 * 14 til 26 uger efter ydelsesnedgang -,6 ***,8 *** Individkarakteristika Kvinde -,2 ***,1 *** Gift,1 ***, *** Forsørger,1 ***,1 *** Forholdet mellem individuelle dagpengesats og den maksimale dagpengesats -,1 ***, ** Ikke-etnisk dansker -,4 ***,1 *** Gymnasiale uddannelser -,1 ***,1 *** Erhvervsfaglige uddannelser,1 ***, Korte videregående uddannelser, *, Mellemlande videregående uddannelser,2 ***,1 *** Lange videregående uddannelser,1 *** -,2 *** Alder fra 2 til 24,1 *** -,1 *** Alder fra 3 til 39 -, * -,4 *** Alder fra 4 til 49 -,1 *** -,6 *** Alder fra til 9 -,2 *** -, *** Alder fra 6 til 7 -, ***,

53 Tabel 3A.1 - fortsat Estimationsresultater fra varighedsanalyserne af afgange til hhv. beskæftigelse og andet end beskæftigelse Forklarende variable Afgang til beskæftigelse Estimat Sign. niveau Afgang til andet end beskæftigelse Sign. Estimat niveau 2. indkomstdecil,2 *** -,1 *** 3. indkomstdecil,2 ***, *** 4. indkomstdecil,3 *** -,1 ***. indkomstdecil,3 *** -,1 *** 6. indkomstdecil,4 *** -,1 *** 7. indkomstdecil,4 *** -,1 *** 8. indkomstdecil, *** -,1 *** 9. indkomstdecil, *** -,1 *** 1. indkomstdecil, ***, ** Geografisk tilknytning Københavns omegn,2 *** -,1 *** Nordsjælland,2 *** -,1 *** Bornholm, *** -,1 *** Østsjælland, *** -,1 *** Vestsjælland og Sydsjælland,2 *** -,3 *** Fyn, *** -,1 *** Sønderjylland,1 *** -,1 *** Østjylland,1 *** -,1 *** Vestjylland,2 *** -,1 *** Nordjylland,1 *** -,1 *** Kalendertidsdummier 1. halvår 28, ***, *** 2. halvår 28,1 ***,4 *** 1. halvår 29 -,1 ***, *** 2. halvår 29 -,4 ***, *** 1. halvår 21 -,1 *** -,2 *** 2. halvår 21 -,3 ***, *** 1. halvår 211 -, *** -,1 *** 2. halvår 211 -,2 ***, 1. halvår 212 -,1 *** -,1 *** 2. halvår 212 -,2 ***, *** 2. halvår 213 -,2 ***,1 *** 1. halvår 214, ***, *** 2. halvår 214 -,1 ***,1 ***

54 Tabel 3A.1 - fortsat Estimationsresultater fra varighedsanalyserne af afgange til hhv. beskæftigelse og andet end beskæftigelse Forklarende variable Månedsdummier for beskæftigelsesanciennitet Afgang til beskæftigelse Estimat Sign. niveau Afgang til andet end beskæftigelse Sign. Estimat niveau Op til 1 måneds beskæftigelse, ***,4 *** Mellem 1 og 2 måneders beskæftigelse,6 ***, *** Mellem 2 og 3 måneders beskæftigelse, ***, *** Mellem 3 og 4 måneders beskæftigelse, ***, *** Mellem 4 og måneders beskæftigelse,6 ***, *** Mellem og 6 måneders beskæftigelse,6 ***, *** Mellem 6 og 7 måneders beskæftigelse,6 ***,6 *** Mellem 7 og 8 måneders beskæftigelse,7 ***,6 *** Mellem 8 og 9 måneders beskæftigelse,7 ***,7 *** Mellem 9 og 1 måneders beskæftigelse,7 ***,7 *** Mellem 1 og 11 måneders beskæftigelse,8 ***,7 *** Mellem 11 og 12 måneders beskæftigelse,9 ***,9 *** Ledighedsanciennitetsindikatorer (stykvis konstant i fire uger) 2 måneds dagpengeanciennitet,1 ***,2 *** 3 måneds ledighedsanciennitet,1 ***,1 *** 4 måneds ledighedsanciennitet,, måneds ledighedsanciennitet -,1 *** -,1 *** 6 måneds ledighedsanciennitet -,2 *** -,2 *** 7 måneds ledighedsanciennitet -,3 *** -,3 *** 8 måneds ledighedsanciennitet -,4 *** -,3 *** 9 måneds ledighedsanciennitet -, *** -,4 *** 1 måneds ledighedsanciennitet -,6 *** -,4 *** 11 måneds ledighedsanciennitet -,6 *** -, *** 12 måneds ledighedsanciennitet -,7 *** -, *** 13 måneds ledighedsanciennitet -,7 *** -, *** 14 måneds ledighedsanciennitet -,8 *** -, *** 1 måneds ledighedsanciennitet -,8 *** -, *** 16 måneds ledighedsanciennitet -,9 *** -,6 *** 17 måneds ledighedsanciennitet -,9 *** -,6 *** 18 måneds ledighedsanciennitet -,9 *** -,6 *** 19 måneds ledighedsanciennitet -1, *** -,6 *** 2 måneds ledighedsanciennitet -1, *** -,6 *** 21 måneds ledighedsanciennitet -1, *** -,7 *** 22 måneds ledighedsanciennitet -1, *** -,6 ***

55 Tabel 3A.1 - fortsat Estimationsresultater fra varighedsanalyserne af afgange til hhv. beskæftigelse og andet end beskæftigelse Forklarende variable Afgang til beskæftigelse Afgang til andet end beskæftigelse Estimat Sign. Sign. Estimat niveau niveau 23 måneds ledighedsanciennitet -1,1 *** -,8 *** 24 måneds ledighedsanciennitet -1,1 *** -,7 *** 2 måneds ledighedsanciennitet -1,1 *** -,7 *** 26 måneds ledighedsanciennitet -1,2 *** -,7 *** 27 måneds ledighedsanciennitet -1,1 *** -,7 *** 28 måneds ledighedsanciennitet -1,2 *** -,8 *** 29 måneds ledighedsanciennitet -1,3 *** -,9 *** 3 måneds ledighedsanciennitet -1,2 *** -,9 *** 31 måneds ledighedsanciennitet -1,3 *** -,9 *** 32 måneds ledighedsanciennitet -1,3 *** -1, *** 33 måneds ledighedsanciennitet -1,3 *** -,9 *** 34 måneds ledighedsanciennitet -1,3 *** -1, *** 3 måneds ledighedsanciennitet -1,4 *** -,9 *** 36 måneds ledighedsanciennitet -1,4 *** -,9 *** 37 måneds ledighedsanciennitet -1,4 *** -1, *** 38 måneds ledighedsanciennitet -1,4 *** -1, *** 39 måneds ledighedsanciennitet -1,4 *** -1, *** 4 måneds ledighedsanciennitet -1,4 *** -1,2 *** 41 måneds ledighedsanciennitet -1,4 *** -1, *** 42 måneds ledighedsanciennitet -1, *** -1, *** 43 måneds ledighedsanciennitet -1, *** -1, *** 44 måneds ledighedsanciennitet -1,6 *** -1,2 *** 4 måneds ledighedsanciennitet -1,6 *** -1,2 *** 46 måneds ledighedsanciennitet -1,6 *** -1,3 *** 47 måneds ledighedsanciennitet -1,7 *** -1,2 *** 48 måneds ledighedsanciennitet -1,6 *** -1,4 *** 49 måneds ledighedsanciennitet -1,6 *** -1, ***

56 Tabel 3A.1 - fortsat Estimationsresultater fra varighedsanalyserne af afgange til hhv. beskæftigelse og andet end beskæftigelse Forklarende variable Afgang til beskæftigelse Estimat Sign. niveau Afgang til andet end beskæftigelse Sign. Estimat niveau måneds ledighedsanciennitet -1,6 *** -1,1 *** 1 måneds ledighedsanciennitet -1,7 *** -1,3 *** 2 måneds ledighedsanciennitet -1,8 *** -1,2 *** 3 måneds ledighedsanciennitet -1,7 *** -1,2 *** 4 måneds ledighedsanciennitet -1,7 *** -1,1 *** måneds ledighedsanciennitet -1,9 *** -2, *** 6 måneds ledighedsanciennitet -2,2 *** -1,7 *** 7 måneds ledighedsanciennitet -2,4 *** -2, *** 8 måneds ledighedsanciennitet -2, *** -2,3 *** 9 måneds ledighedsanciennitet -2,9 *** -2,2 *** Konstant -3,7 *** -3,7 ***

57 Tabel 3B.1 Centrale parameterestimater (elasticiteter) Variable Virker fra/til Grundmodel Dimittender Forskel Afgang til beskæftigelse 78 til 3 uger før ydelsesnedgang -,2 *** -,1 **,1 2 til 4 uger før ydelsesnedgang -,3 *** -,2 ***,1 39 til 27 uger før ydelsesnedgang -, *** -,3 ***,2 26 til 14 uger før ydelsesnedgang -,6 *** -,6 *** - 13 til 9 uger før ydelsesnedgang -,9 *** -1, *** -,1 8 til uger før ydelsesnedgang -1,2 *** -1,3 *** -,1 4 uger før til 4 uger efter ydelsesnedgang -2,6 *** -2,4 ***,2 til 8 uger efter ydelsesnedgang -1,8 *** -1, ***,3 9 til 13 uger efter ydelsesnedgang -1, *** -,7 **,3 14 til 26 uger efter ydelsesnedgang -,6 *** -,6 ** -

58 Figur 3B.1 Elasticiteter som følge af en ydelsesnedgang på 3 pct Uger Effekt af 3 pct. ydelsesnedgang (dimittender) Effekt af 3 pct. ydelsesnedgang

59

60 Tabel 3C.1 Analyser til sammenligning af dagpengemodellens resultater og DØR s resultater Datagrundlag for ledighedsforløb Udvalg af ledighedsforløb Beregning A (DØR) DREAM-databasen Første ledighedsforløb Beregning B (DPM) Beregning C (DPM) Beregning D (DPM) STAR-data og DREAM-databasen STAR-data og DREAM-databasen STAR-data og DREAM-databasen Første ledighedsforløb Alle ledighedsforløb Alle ledighedsforløb Metode til opgørelse af adfærdsparametre Behandlings- og kontrolgruppe Behandlings- og kontrolgruppe Behandlings- og kontrolgruppe Behandlingsintensitet

61 Figur 3C.1 Adfærdseffekter fra forskellige analyser I Figur 3C.2 Adfærdseffekter fra forskellige analyser II Grundforløb uden ydelsesreduktion Elasticiteter der anvendes i dagpengemodellen Elasticiteter fra DØR's analyse Samme evalueringsstrategi som DØR (uden tilbagelægning) Grundforløb uden ydelsesreduktion Elasticiteter der anvendes i dagpengemodellen Samme evalueringsstrategi som DØR (med tilbagelægning)

62 Tabel 3C.2 Effekter fra analysetilgange for et 34 pct. ydelsesfald efter to års dagpenge i et 4-årigt dagpengesystem 1. personer Dagpengemodtagere Beskæftigede Beregning A Elasticiteter fra DØR s analyse & 1. ledighedsforløb -11,9 1,9 Beregning C Evalueringsstrategi som DØR & alle ledighedsforløb -8,4 6,8 Beregning D Dagpengemodel -7, 6,1

63 Figur 4.1 Oversigt over dagpengemodellen Individniveau Makroniveau Persondata Regler og satser Statisk dagpengemodel Potentiel kontanthjælpsmodel Markovmodel Genoptjeningsmodel Umiddelbare økonomiske konsekvenser (ekskl. adfærd) Adfærdsvirkninger

64

65

66

67 Boks 4.1 Ligevægtsniveauerne for ledighed og beskæftigelse i en simpel model Både markov- og genoptjeningsmodellen bygger grundlæggende på en såkaldt lake model, hvor befolkningen bevæger sig mellem beskæftigelse og ledighed (og evt. andre tilstande) ud fra nogle givne overgangssandsynligheder fra hhv. ledighed til beskæftigelse og fra beskæftigelse til ledighed, som illustreret i figur a. Figur a Illustration af bevægelserne på arbejdsmarkedet Ledige (U) E s U h Beskæftigede (E) Givet disse overgangssandsynligheder vil antallet af personer, som bliver ledige i hver periode, være givet ved, mens antallet af ledige, som finder job, vil være givet ved. Denne model er i langsigtsligevægt, når antallet af personer, som bliver ledige er lig med antallet af ledige, som finder job, hvorved den samlede ledighed målt i procent af arbejdstyrken på langt sigt er givet ved: Dvs. langsigtsniveauet for ledigheden er givet ved forholdet mellem jobseparationsraten og summen af jobseparationsraten s og sandsynligheden for at finde job, h. På den måde kan ændret adfærd fx mere intensiv søgeadfærd gennem ændringer i overgangssandsynlighederne omregnes til virkninger på det samlede ledighedsniveau, beskæftigelse mv.

68 Figur 4.2 Illustration af de estimerede elasticiteter for afgangsraten til beskæftigelse Figur 4.3 Illustration af de estimerede elasticiteter for afgangsraten til andet end beskæftigelse 12 Tidspunkt for ydelsesnedgang Tidspunkt for ydelsesnedgang pct pct pct pct Uger Effekt af 3 pct. ydelsesnedgang Effekt af 1 pct. ydelsesnedgang Uger Effekt af 3 pct. ydelsesnedgang Effekt af 1 pct. ydelsesnedgang

69

70 Boks 4.2 Empirisk evidens for dynamisk sortering Der er sammenhæng mellem tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og den tid en person i gennemsnit er i dagpengesystemet ved ledighed. Opdeles de ledige på baggrund af deres brug af overførselsindkomster de seneste 6 år før deres indplacering i det nuværende dagpengeforløb, ses det, at der er relativt få personer med over 2 år på indkomstoverførsler, som påbegynder et ledighedsforløb, jf. figur a. Figur a Dagpengemodtagere fordelt efter anciennitet og brug af indkomstoverførsler før indplacering, 211. Figur b Relativ fordeling af dagpengemodtagere efter anciennitet og brug af indkomstoverførsler før indplacering, 211. Tusinde 1. helårspersoner 1. helårspersoner år 2-4 år 4-6 år -2 år 2-4 år 4-6 år Til gengæld har disse personer i gennemsnit betydelig længere ledighedsforløb, hvorved deres andel af de samlede ledighed stiger. Personer med 4-6 år på indkomstoverførsler før indplacering udgør således under pct. af personer med under ½ års dagpengeanciennitet, men knap 3 pct. af personer med over 3½ års dagpengeanciennitet, jf. figur b. Et tilsvarende mønster ses for personer med 2-4 år på indkomstoverførsler før indplacering i dagpengesystemet. Der er således stærk evidens for dynamisk sortering, hvor de personer, med stærkest tilknytning til arbejdsmarkedet er hurtigst til at finde beskæftigelse efter at være blevet ledig, hvilket alt andet lige reducerer den gennemsnitlige afgangsrate ved højere ancienniteter i dagpengesystemet.

71 Figur 4.4 Skitse af estimeret adfærdseffekt og dynamisk sortering Figur 4. Skitse af estimeret adfærdseffekt, dynamisk sortering og ydelseseffekt Dagpengeanciennitet (uger) Med effekt fra dynamisk sortering Med estimeret effekt fra udløb af 2-årig dagpengeperiode Dagpengeanciennitet (uger) Med effekt fra dynamisk sortering Med ydelseseffekt

72 Figur 4.6 Afgangsrater fra dagpenge til beskæftigelse, opgjort for antal kvartaler af optjent beskæftigelse til genoptjening af dagpengeretten Ledighedsanciennitet (uger) kvartaler 1 kvartal 2 kvartaler 3 kvartaler

73 Boks 4.3 Adfærdseffekter ved ændringer i ydelsen tidligt i dagpengeperioden Desto tidligere i ledighedsforløbet en ydelsesændring gennemføres, desto større effekt må den forventes at have. Det skyldes dels, at ydelsesændringen virker på en større gruppe af ledige med højere afgangsrate, og dels at den pågældende gruppe ledige har tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor kan reagere stærkere på ændringen. I tilfældet, hvor ydelsesændringen kommer meget tidligt i dagpengeperioden, kan adfærdseffekten dels optræde i form af en højere afgang fra ledighed i starten af dagpengeperioden og dels i form af en lavere tilgang til dagpengesystemet. Tilgangseffekten kan tænkes som en lavere tilgang til ledighed som følge af en generelt øget arbejdsindsats blandt de beskæftigede, som reducerer sandsynligheden for at blive afskediget og dermed få brug for dagpengesystemet. Herudover kan personer, som er afskediget (og har opsigelsesvarsel), forventes at øge deres søgeintensitet i opsigelsesperioden for at overgå til beskæftigelse inden indgangen til dagpengesystemet. Der foreligger en relativt beskeden, udenlandske litteratur, der har undersøgt eksistensen og størrelsen af tilgangseffekter til ledighed, jf. Andersen mfl. (21), mens der ikke er danske empiriske analyser af betydningen af ydelsesændringer tidligt i ledighedsforløbet. Det er derfor vanskeligt at kvantificere adfærdseffekten for ændringer af denne type. I markovmodellen er det forudsat, at adfærdsændringer for personer, der står foran at påbegynde en dagpengeperiode, er sammenlignelig med den adfærdsændring, som ledige i dagpengesystemet udviser i lyset af en forventet ydelsesændring. Dette er implementeret i markovmodellen ved at lade den del af den estimerede adfærdseffekt, som ved tidlige eller generelle ydelsesreduktioner i dagpengesystemet falder uden for dagpengeperioden, virke på sandsynligheden for at finde ny beskæftigelse blandt de personer, som er på vej til at indtræde i dagpengesystemet fx personer, som er blevet opsagt, men først indtræder i dagpengesystemet efter en opsigelsesperiode. Da den typiske opsigelsesperiode i Danmark er på -6 måneders varighed, tillades den estimerede adfærdseffekt at påvirke sandsynligheden for at finde job i op til 6 måneder før indplaceringen i dagpengesystemet. I den konkrete implementering af tilgangseffekten i markovmodellen forudsættes den underliggende afgangsrate at falde fra niveauet på 4,1 pct. ved starten af dagpengeperioden til pct.seks måneder inden dagpengestart, jf. figur a. Figur a Underliggende afgangsrate for modellering af tilgangseffekt Ledighedsanciennitet (uger) Observeret afgangsrate Reduceret afgangsrate Tilbageskrevet afgangsrate Dette indebærer en ca. pct. nedjustering af tilgangseffekten ift. en implementering, hvor den underliggende rate for tilgangseffekten fastlægges som en tilbageskrivning af den afgangsrate fra dagpenge til beskæftigelse, som observeres i starten af dagpengeperioden.

74

75 Boks 4.4 Robusthedstjek af genoptjeningsmodellen Mikrofunderingen af adfærden i genoptjeningsmodellen er som nævnt kalibreret i forhold til effekterne af stød i markovmodellen. For disse stød er beskæftigelseseffekten i sagens natur den samme i de to delmodeller. Egenskaberne ved de to modeller kan derimod robusthedstestes ved at sammenligne effekterne af stød, som ikke anvendes i kalibreringen af genoptjeningsmodellen til markovmodellen. Stødene tager udgangspunkt i det nuværende dagpengesystem, dvs. de gældende satser og en dagpengeperiode på 2 år. En sammenligning af 12 stød viser, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem resultaterne fra de to delmodeller. Beskæftigelseseffekten er således omtrent den samme i markovmodellen og genoptjeningsmodellen for stød, hvor ydelsen ændres med mellem -1 pct. og + pct., jf. figur a. Ændringen i antallet, der opbruger dagpengeretten, varierer også kun i beskedent omfang mellem de to modeller, jf. figur b. For en generel ydelsesstigning på 1 pct. generer genoptjeningsmodellen større effekter end markovmodellen. Figur a Beskæftigelseseffekt ved ydelsesreduktioner i hele dagpengeperioden Figur b Ændring i antal personer, der opbruger dagpengeretten ved forskellige ydelsesreduktioner i hele dagpengeperioden 1. personer 1. personer pct - pct. + pct. +1 pct. 1. personer 1. personer pct - pct. + pct. +1 pct. Markovmodel Genoptjeningsmodellen Markovmodel Genoptjeningsmodellen Figur 3 og 4 præsenterer fire stød, hvor en ydelsesreduktion på 1 pct. har effekt på forskellige tidspunkter i dagpengeperioden. Som det fremgår, er der også for disse stød stort sammenfald mellem effekterne fra de to delmodeller, om end effekterne er marginalt lavere i genoptjeningsmodellen. Figur c Beskæftigelseseffekt ved ydelsesreduktioner på 1 pct. på forskellige tidspunkter i dagpengeperioden Figur d Ændring i antal personer, der opbruger dagpengeretten ved ydelsesreduktioner på 1 pct. på forskellige tidspunkter i dagpengeperioden 1. personer 1. personer Efter år Efter '½ år Efter 1 år Efter 1½ år 1. personer 1. personer Efter år Efter '½ år Efter 1 år Efter 1½ år Markovmodel Genoptjeningsmodellen Markovmodel Genoptjeningsmodellen

76 Boks fortsat Robusthedstjek af genoptjeningsmodellen Figur e og f viser effekterne af en ændret dagpengeperiode. For stød, hvor dagpengeperioden ændres til hhv. 1½ år, 2½ år og 3 år, er der en god overensstemmelse mellem resultaterne fra de to delmodeller. Det gælder både, for så vidt angår beskæftigelseseffekten og ændringen i antallet af personer, der opbruger dagpengeretten. Figur e Beskæftigelseseffekt ved forskellige dagpengeperioder Figur f Ændring i antal personer, der opbruger dagpengeretten ved ydelsesreduktioner på 1 pct. på forskellige tidspunkter i dagpengeperioden 1. personer 1. personer år 1½ år 2½ år 3 år 1. personer 1. personer år 1½ år 2½ år 3 år Markovmodel Genoptjeningsmodellen Markovmodel Genoptjeningsmodellen Der er relativt stor forskel på effekterne fra de to delmodeller, hvis der ses på et stød, hvor dagpengeperioden nedsættes til 1 år eller hvor dagpengesatsen generelt øges med 1 pct. Det skal ses i lyset af den store usikkerhed, der knytter sig til en stor omlægning af dagpengesystemet, hvor der er svag empirisk evidens, da den adfærd, som markovmodellen og genoptjeningsmodellen kalibreres ud fra, hidrører fra ændringer senere i dagpengeperioden. I sammenligningen af resultaterne for de to modeller skal der også tages højde for, at der generelt er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af antal af ledige, der opbruger deres dagpengeret, hvilket kan have betydning for ændringen i antallet af ledige, der opbruger dagpengeretten som følge af en ændring i dagpengesystemet.

77 Boks 4. Genoptjeningsmodellen er udviklet til positive analyser Formålet med genoptjeningsmodellen og markovmodellen er positive analyser, der søger at beskrive, hvordan ledigheden mv. vil ændre sig ved ændringer i dagpengesystemet. Modeller med specificerede nyttefunktioner kan i udgangspunktet også anvendes til normative analyser, der søger at give svar på, hvilket dagpengesystem der er bedst. Genoptjeningsmodellen er på linje med markovmodellen ikke bygget med henblik på normative analyser, hvorfor visse elementer i modellen udelukkende er indarbejdet for at bringe modellens forudsigelser på linje med resultaterne fra markovmodellen. Det drejer sig blandt andet om modellering af risikoaversion, som er indarbejdet med henblik på modelegenskaberne og ikke for at modellere den forsikringsfunktion ved ufrivillige indkomsttab, som er blandt de grundlæggende årsager til at have et dagpengesystem.

78 Figur 4.6 Illustration af akkumulationen af hhv. beskæftigelses- og ledighedsanciennitet Ledighedsanciennitet (måneder) () 1 (1) (2) Beskæftigelsesanciennitet (måneder) 6 (3) Genoptjeningskrav 31 (4)

79

80 Boks 4.6 Ligevægtsniveauerne for ledighed og beskæftigelse i en simpel model Når der ses bort fra det detaljerede regnskab for akkumulationen af beskæftigelse og ledighedsanciennitet, svarer kernen i genoptjeningsmodellen på linje med markovmodellen til den simple model beskrevet i boks 4.1, hvor befolkningen bevæger sig mellem beskæftigelse og ledige ud fra nogle givne overgangssandsynligheder. I genoptjeninsmodellen er sandsynligheden for at finde job som ledig givet ved søgeintensiteten, mens sandsynligheden for at forblive i beskæftigelse er givet ved jobindsatsen således at jobseparationsraten er givet ved. Derved kan ledighedsprocenten og beskæftigelsesgraden, jf. boks 4.1 opskrives som: For hver individtype beskriver denne identitet den gennemsnitlige tid, vedkommende opholder sig i hhv. ledighed og beskæftigelse. Genoptjeningsmodellen tildeler på den baggrund individtyperne en tilstandsnytte som hhv. ledig og beskæftiget, der afhænger dels af den indkomst, de modtager i tilstanden (lønindkomst, overførselsindkomst mv.), og dels af den søge- og jobindsats, der er nødvendig for at opnå en given tilstand. I denne simple version af modellen kan den samlede nytte derfor skrives som: Maksimeringen af dette udtryk giver individtypernes optimale valg af hhv. søge- og jobindsats givet de indkomstniveauer mv., de opnår som hhv. ledig og beskæftigelse, og derved ligevægtsniveauerne for ledighedsprocenten og beskæftigelsesgraden.

81

82

83 Figur 4A.1 Afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse i markovmodellen ved en 2-årig dagpengeperiode Figur 4A.2 Teoretisk profil for afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse omkring en ydelsesreduktion 6 Tidspunkt for opbrug af den 2-årige dagpengeperiode 6 Afgangsrate 1 13 Tidspunkt for ydelsesreduktion Afgangsrate Ledighedsanciennitet (uger) 3 Uden ydelsesreduktion 3 Ledighedsanciennitet Med ydelsesreduktion

84 Figur 4A.3 Månedlige afgangsrater for hver individtype i genoptjeningsmodellen Figur 4A.4 Samlet månedlig afgangsrate i genoptjeningsmodellen Tidspunkt for dagpengeophør Ledighedsanciennitet (måneder) Type 1 Type 2 Type Tidspunkt for dagpengeophør Ledighedsanciennitet (måneder)

85 Boks 4A.1 Grundlaget for tilgangseffekter i genoptjeningsmodellen Den af dagpengekommissionen bestilte litteraturgennemgang af Andersen mfl. (21) konkluderede, at der er en relativ beskeden evidens for størrelsen af tilgangseffekter til ledighed ved ændring i ydelseslængden og ydelsesniveauet. Et af de få relevante studier udgøres af Falch (21), som i sin ph.d. afhandling estimerer effekten af at opnå ret til dagpenge på tilgangen til ledighed ved hjælp af et regression discontinuity design på norske data. Resultaterne viser en stigning i den månedlige tilgangsrate til registeret ledighed fra 1, til 1,3 pct., når der opnås ret til dagpenge, samt en stigning i den månedlige jobseparationsrate fra 3, til 3,64 pct., jf. tabel a. Af disse er førstnævnte resultat sandsynligvis et et overkantsskøn, da tilskyndelsen til at registrere sig som ledig er større for personer med dagpengeret. Omvendt gælder det, at niveauet for jobseparationsraten sandsynligvis er for højt i forhold til den faktiske tilgang til ledighed, da jobseparationer kan afspejle andet end afgang til ledighed. Det er på den baggrund vurderet, at den mest retvisende effekt på tilgangsraten til ledighed er stigningen på de,14 pct.-point fundet ved den generelle jobseparationsrate, mens det mest retvisende niveau for tilgangsraten er de 1,3 for personer med ret til dagpenge pct. fundet ved tilgangen til registreret ledighed. Det implicerer, at tilgangsraten til ledighed for personer uden dagpengeret er 1,3,14 = 1,16, hvorved den relative stigning i tilgangsraten bliver,14 / 1,16 =,12, jf. tabel a. Tabel a Resultater fra Falch (21) Figur a Månedlig tilgangsrate i genoptjeningsmodellen Rate (pct.) Tilgang til registeret ledighed Alle job separationer - uden dagpengeret 1, 3, - med dagpengeret 1,3 3,64 2, 1, 1, Relativ stigning =,12 Genoptjeningskrav 2, 1, 1, Effekt (pct.-point),3,14,, Relativ stigning =,14 / (1,3-,14) =,12,, Beskæftigelsesanciennitet (måneder) I genoptjeningsmodellen reagerer individtyperne på det reducerede incitament til at forblive i beskæftigelse, når dagpengeretten er genoptjent, hvilket medfører en stigning i den månedlige tilgangsrate til ledighed, jf. figur a. Denne reaktion svarer til den reaktion, som Falch (21) søger at kvantificere. Parameterne i genoptjeningsmodellen er fastsat så der opnmås en tilsvarende relativ stigning i tilgangsraten på,12. Faldet i tilgangsraten til ledighed efter 12 måenders beskæftigelses-anciennitet i figur a skyldes sammensætningseffekter, hvor personerne med lavest jobseparationsrate gradvist kommer til at udgøre en større del af beskæftigelse.

86

87

88 Figur.1 Afgangsrater fra dagpenge til beskæftigelse fordelt på dagpengeanciennitet Figur.2 Afgangsrater fra dagpenge til andet end beskæftigelse fordelt på dagpengeanciennitet Dagpengeanciennitet (uger) Estimeret Faktisk afgangsrate i 211 Do. uden ydelsesreduktion Dagpengeanciennitet (uger) Estimeret Faktisk afgangsrate i 211 Do. uden ydelsesreduktion

89 Figur.3 Månedlig tilgangsrate til ledighed, Figur.4 Månedlig afgangsrate fra ledighed, , 2, 3 3 2, 2, 2 2 1, 1, 2 2 1, 1, 1 1,, 1 1,, Faktisk tilgangsrate Trend (høj udglatning) Faktisk afgangsrate Trend (høj udglatning) Trend (lav udglatning) Trend (lav udglatning)

90 Tabel.1 Bidrag fra bevægelser til og fra ledighed til svingninger i ledighedsraten, Hele perioden Faldende ledighed Stigende ledighed Bidrag fra: Samlet tilgang til ledighed Samlet afgang til ledighed Figur. Afgangsrater fra dagpenge til beskæftigelse fordelt på dagpengeanciennitet Figur.6 Tilgangsrater til dagpenge fra beskæftigelse fordelt på tidligere dagpengeanciennitet,,,, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,, Dagpengeanciennitet (uger) Gældende konjunktur Strukturel konjunktursituation,, Dagpengeanciennitet (uger) Gældende konjunktur Strukturel konjunktursituation

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Dagpengereformen 2010: Hvordan gik det?

Dagpengereformen 2010: Hvordan gik det? Dagpengereformen 21: Hvordan gik det? Dagpengereformen fra 21 var en del af Aftalen om genopretning af dansk økonomi og blev vedtaget i juni 21 i Folketinget af den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Dagpenge til nyuddannede

Dagpenge til nyuddannede Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Forsikring mod ledighed

Forsikring mod ledighed Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse: Beskæftigelseseffekterne af en kortere dagpengeperiode

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse: Beskæftigelseseffekterne af en kortere dagpengeperiode Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Beskæftigelseseffekterne af en kortere dagpengeperiode Analysens hovedkonklusioner: Den toårige dagpengeperiode medfører, at ledige i højere grad afgår

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Økonomisk analyse: Seniorjobordningen. August 2016

Økonomisk analyse: Seniorjobordningen. August 2016 Økonomisk analyse: Seniorjobordningen August 2016 Økonomisk analyse: Seniorjobordningen August 2016 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Opgørelse af opbrugt dagpengeret på Jobindsats.dk

Opgørelse af opbrugt dagpengeret på Jobindsats.dk Jan 2013 Apr 2013 Jul 2013 Okt 2013 Jan 2014 Apr 2014 Jul 2014 Okt 2014 Jan 2015 Apr 2015 Jul 2015 Okt 2015 Jan 2016 Apr 2016 Jul 2016 Okt 2016 Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan 2019 Apr 2019 Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Ca mistede deres dagpengeret i de første fem måneder af 2013

Ca mistede deres dagpengeret i de første fem måneder af 2013 7. juni Michel Klos Ca. 19.200 mistede deres dagpengeret i de første fem måneder af A-kasserne indberetter hver måned til AK-Samvirke, hvor mange af deres medlemmer, der mister deres dagpengeret. I Figur

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status 2013 til 2015 16. marts 2016 1 Michel Klos Sammenfatning AK Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer, der

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech

8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech 8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

mistede deres dagpengeret i første halvår af 2013

mistede deres dagpengeret i første halvår af 2013 23.100 mistede deres dagpengeret i første halvår af A-kasserne indberetter hver måned til AK-Samvirke, hvor mange af deres medlemmer, der mister deres dagpengeret. 12. juli Michel Klos I Figur 1 ses hvor

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Den danske dagpengereform 2015/2016

Den danske dagpengereform 2015/2016 Den danske dagpengereform 2015/2016 Nordisk socialforsikringsmøde Fornebu 2016 Thomas Mølsted Jørgensen tmj@bm.dk Dagpengereformens tre hovedmål 1. Større tryghed for den enkelte Mindske opbrug af dagpengeret

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Omkostning ved lavere arbejdsudbud

Omkostning ved lavere arbejdsudbud Omkostning ved lavere arbejdsudbud Målgruppeanalyse Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3. sal 1208 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org Kraka er en uafhængig og

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære timer

Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære timer Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære timer December 1 Analysens hovedkonklusioner en af personer i kontanthjælpssystemet med ordinære løntimer (småjob)

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

N O T A T. Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet

N O T A T. Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet N O T A T Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet September 1 Beskæftigelsesministeriet har undersøgt udviklingen i ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet og deres

Læs mere