af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Hotel og restauration
|
|
- Børge Thøgersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Hotel og restauration
2 Ulykker inden for Hotel og restauration 2.0 Forekomsten af ulykker 2.0 Forekomsten af ulykker Hvilket arbejde giver anledning til skade? De typiske ulykker Ulykker ved fald 5 Dødsulykke 2.4 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser Ulykker ved håndtering af enkeltelementer Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner Ulykker med vold 9 Dødsulykker 2.8 Ulykker ved transportmidler Ulykker ved stationære maskiner Ulykker med apparater Andre ulykker 12 Dødsulykke I perioden er der anmeldt i alt 4992 arbejdsulykker inden for Hotel og restauration, dvs. mellem 600 og 850 ulykker om året. Med en gennemsnitsbeskæftigelse på personer (DS 95-98) udgør branchens gennemsnitlige incidens 9,8 ulykker pr beskæftigede. Tabel I alt Dødsfald Andre alvorlige ulykker Anmeldte ulykker i alt Tabel 2 viser antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet for Hotel og restauration i perioden Dødsulykker og andre alvorlige ulykker Hotel- og restaurationsbranchen har haft 4 dødsulykker i perioden og 481 andre alvorlige ulykker, hvoraf 26 er mistede legemsdele, 408 er knoglebrudsskader og 47 er skader på omfattende dele af legemet. Den gennemsnitlige ulykkesincidens for de alvorlige skader for denne branche er på 0,9 ulykker pr beskæftigede. De 4 dødsulykker er 1 faldulykke, 2 voldsulykker og 1 ulykke med hvepsestik. De 26 mistede legemsdele er fingre (23) og andre kropsdele (3). De fleste knoglebrudsskader er ligeledes sket på hænder og fingre (216). Der er dog også knoglebrudsskader på ben og fødder (122) samt på andre kropsdele (70), som må medtages i overvejelserne om forebyggelsestiltagene. Ulykker med andre væsentlige skadetyper Det er desuden væsentlig at bemærke antallet af forstuvninger (1596), hvoraf der i 37% af tilfældene er tale om rygskader (588) i en eller anden form. Ellers vedrører forstuvningerne overvejende traditionelle forstuvninger på ben og fødder (584) og på arme, hænder og fingre (358) samt på andre kropsdele (66). Sårskaderne er den næsthyppigste skadetype i denne branche (1447), hvoraf en stor del rammer fingre (903), mens sårskader på arme/hænder (199) og ben/fødder (109), samt andre kropsdele (236) dog også forekommer. Bløddelsskaderne (572) fordeler sig med flest tilfælde på andre kropsdele (245), samt på arme/hænder/fingre (162) og på ben/fødder (165). Der er et relativt stort antal brandsårsskader i denne branche (315). Desuden er der registreret ætsningsskader (36), forgiftningstilfælde (19) samt uoplyste skader (569). Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser Design og grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s September
3 2.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 2.3 Ulykker ved fald Med arbejde er ment den type arbejdsopgave, som er angivet på ulykkesanmeldelserne. Arbejdsopgaven er registreret efter Danmarks Statistiks klassifikation, som kaldes DISCO. Inden for Hotel- og restaurationsbranchen sker 88% af ulykkerne ved følgende arbejde: Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde Tilberedning af måltider Serveringsarbejde Forskellige former for lagerarbejde Forskellige former for kontorarbejde Ufaglært arbejde i øvrigt Ekspedientarbejde Forskellige former for håndværksarbejde Forskellige former for ledere Forskellige former for administrativt arbejde Forskellige former for kørsel med motorkøretøjer Dørvogtere 2.2 De typiske ulykker 1173 ulykker 996 ulykker 766 ulykker 269 ulykker 244 ulykker 179 ulykker 177 ulykker 138 ulykker 136 ulykker 131 ulykker 107 ulykker 73 ulykker Der er 8 typiske ulykker, som omfatter 77% af de anmeldte ulykker inden for denne branche. Der er tale om følgende ulykkestyper: 1. Ulykker ved fald (1365), herunder fald til lavere niveau (346), fald i samme niveau (782) og snubleulykker (237). 2. Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser (546). 3. Ulykker ved håndtering af enkeltelementer (497). 4. Ulykker i forbindelse med brug af manuelt håndværktøj (497). 5. Ulykker ved vold (312). 6. Ulykker med transportmidler (243). 7. Ulykker ved stationære arbejdsmaskiner (242). 8. Ulykker ved apparater (160). De 1365 ulykker ved fald dækker både over fald til lavere niveau med 346 tilfælde, fald til samme niveau med 782 tilfælde og snubleulykker med 237 tilfælde. Faldulykkerne rummer 1 dødsulykke, 202 knoglebrud, 659 forstuvninger, 115 sårskader, 226 bløddelsskader, 30 brandsårsskader samt 132 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Fald til samme niveau og snubleulykkerne sker primært i forbindelse med skadelidtes almindelige færden på trapper, gulve, pladser, flade arealer mv. Fald til lavere niveau sker klart nok, hvor der er niveauforskelle. Det vil sige ved færden på trapper, stiger mv. Fald i samme niveau sker primært, fordi skadelidte glider i noget, der ligger på gulvet (490). Desuden sker mange af faldene i samme niveau, fordi man falder over genstande, der ligger på gulvet (218). I en meget stor del af disse ulykker skyldes faldet våde og glatte gulve. I en del tilfælde er der angivet sne- og isbelagte overflader. Endvidere sker en del af faldulykkerne i samme niveau, fordi den skadelidte mister balancen (43). Stort set samtlige snubleulykker sker, fordi den skadelidte kommer til at træde skævt eller snubler over noget, der ligger på gulvet (226). Faldulykkerne til lavere niveau sker også, fordi man snubler over genstande (88), glider i noget (132) eller på anden måde mister balancen (31). Desuden sker en del fald til lavere niveau, uden at der bliver angivet hvorfor (76). Langt størsteparten af disse ulykker sker ved fald på trapper. For snubleulykkerne er skademåden primært forvridninger, dvs. overbelastningsskader af ben eller fødder (197). For faldulykker i samme niveau er det selve faldet, der forvolder skaden (491), samt at skadelidte i faldet er ramt imod genstande (124). For fald til lavere niveau er det ligeledes selve faldet, dvs. nedstyrtningen, der forvolder skaden (258), eller at skadelidte er ramt imod en genstand i faldet (45). Hvor falder man henne? Langt de fleste fald- og snubleulykker sker indendørs på gulve og arealer (661). En stor del af ulykkerne sker ved fald på trapper (373). En del ulykker sker udendørs på veje og pladser (147). En række faldulykker sker ved brug af stiger (23). I en meget stor del af faldulykkerne er årsagen våde og glatte flader (369). Desuden sker en del ulykker på grund af sne- og isbelagte flader (56). I de fleste tilfælde er der ikke angivet, hvorfor man er faldet, eller hvad man er faldet over. Dødsulykke I forbindelse med maling af en vandrutchebane har afdøde lænet sig ud over en kant, fået overbalance og er styrtet ned i bassinet. 4 5
4 2.4 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser 2.5 Ulykker ved håndtering af enkeltelementer I 546 tilfælde er ulykkerne sket alene ved uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løft, træk og skub, hvor der ikke har været nogen form for teknologi indblandet i ulykkeshændelsen. Der er sket 9 knoglebrud, 473 forstuvninger, heraf mange rygskader, 11 sårskader, 4 brandsårsskader, 9 bløddelsskader samt 40 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I langt de fleste tilfælde har skadelidte været i færd med at løfte en genstand, da skaden sker (313). I en række tilfælde har skadelidte foretaget en håndteringsbevægelse, som fx tage fat om, gribe, åbne, lukke osv. (63). I en række tilfælde har skadelidte været i færd med et træk eller skub af en eller anden form for genstand (57). I de øvrige tilfælde har skadelidte blot bevæget sig, dvs. flyttet sig fra et sted til et andet, eller vendt sig om, bøjet sig ned, rejst sig op eller udført et arbejde med et håndværktøj. Denne type af ulykker er afgrænset ved alene at omhandle overbelastning af kroppen sket ved skadelidtes egenbevægelse, dvs. i forbindelse med løft, færden, håndtering e.l. Langt de fleste af ulykkerne er sket i forbindelse med et uhensigtsmæssigt løft (312), en uhensigtsmæssig vridning af kroppen (37), et uhensigtsmæssigt skub/træk (64) eller anden uhensigtsmæssig bevægelse (133). Der er generelt tale om akutte overbelastningsskader, primært ved løft, men også ved skub og træk, samt vridning af kroppen. Hvad er det, der løftes? Det er mange forskellige typer genstande, der løftes. De typiske er her nævnt i flæng: Støvsuger, gryder, pander, manuelle transportvogne, sækkevogne, madvogne, rengøringsvogne, rulleborde, kasser (135), sække, spande, flasker, beholdere, paller, borde, stole, reoler, skuffer, senge, dele af møbler, køleskabe mv. 6 I 497 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med håndtering af enkeltelementer, hvor ulykken alene er opstået ved håndteringen af emnet. Der er sket 30 knoglebrud, 62 forstuvninger, 236 sårskader, 73 brandsårsskader og 60 bløddelsskader, 13 ætsningsskade, 4 forgiftningstilfælde samt 19 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Aktiviteten i ulykkesøjeblikket dækker over en lang række af handlinger, som at gribe fat om, vride, hænge op, tage ned, pakke ud eller ind, åbne, tømme, hælde op, hvor det er måden, det enkelte element håndteres på eller enkeltelementet i sig selv, der skaber ulykkessituationen (290). I en række tilfælde er ulykken sket i forbindelse med selve løftet af enkeltelementet (63). I en række tilfælde er ulykken sket i forbindelse med træk, skub eller anden manuel transport af et enkeltelement (39). I en række tilfælde har skadelidte blot opholdt sig eller haft sin færden, hvor ulykken er sket (58). I en række tilfælde er ulykken med enkeltelementet sket under bearbejdning med et håndværktøj (27). I en stor del af ulykkerne er der tale om mistet kontrol eller utilsigtet bevægelse i håndteringen af enkeltelementet, dvs., man taber det, det glider, vælter osv. (281). I en stor del af tilfældene skyldes ulykken, at enkeltelementerne er gået i stykker, haft brud o.l. Som regel er det flasker og glas, men forskellige møbler optræder også (111). I en række tilfælde skyldes ulykken, at der er sket sprøjt, udsivning, spild, dampsprøjt, overkogning o.l., der har ført til skaden (47). I en række tilfælde er skadelidte blevet fanget af noget, ofte dele af møbler af forskellig art eller søm mv. (24). En lang række af skaderne sker ved kontakt med skarpe, spidse eller ru genstande, primært fra knive, dåser eller på glasskår (186). Derudover sker skaderne enten ved at skadelidte bliver ramt af enkeltelementer, der er i bevægelse (98), eller ved at skadelidte selv er er ramt imod (33) eller er klemt under et enkeltelement (48). I en række tilfælde er ulykkerne brandsårsskader, dvs. de er sket ved kontakt med varme ting, såvel gryder og pander som olie, vand, madvarer mv. (72). I en række tilfælde er skaderne sket ved kontakt med kemikalier som rengøringsmidler, affedtningsmidler mv. (17). I en række tilfælde forvolder tyngden af enkeltelementerne en akut overbelastning af skadelidte (32). I en række tilfælde har skadelidte fået et fremmedlegeme i øjet (9). Hvilke typer af enkeltelementer? De enkeltelementer, der er tale om i forbindelse med disse ulykker, er af meget forskellig karakter. De typiske er her nævnt i flæng: Knive (15), Kasser (27), dunke (12), dåser (12), sække (11), flasker (32), glas (33), paller (6), beholdere (25), spande (10), glassplinter (99), borde (31), andre møbler (23), andet inventar (11), bygningsdele (19), kemikalier (11), kogende vand (21), opløsningsmidler (10), olie og stegefedt (20). 7
5 2.6 Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner 2.7 Ulykker med vold I 497 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med brug af et manuelt håndværktøj. Der er sket 2 amputationer, 1 knoglebrud, 4 forstuvninger, 464 sårskader, 6 brandsårsskade, 6 bløddelsskader, 5 forgiftningstilfælde samt 9 uoplyste skader. I 312 tilfælde er ulykkerne sket som følge af en voldshandling fra et menneske. Der er 2 dødsfald og 3 amputationer mellem disse ulykker, endvidere 33 knoglebrud, 34 forstuvninger, 42 sårskader, 54 bløddelsskader samt 144 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Denne type ulykker er kendetegnet ved, at skadelidte i ulykkesøjeblikket har været i færd med at arbejde med et håndværktøj. De håndværktøjer, der har være anvendt, er overvejende knive. Det generelle ulykkesbillede er, at den skadelidte på den ene eller anden måde har mistet kontrollen over sit håndværktøj. For de manuelle håndværktøjer er værktøjet smuttet (334), eller der er foretaget en utilsigtet håndtering af værktøjet, som førte til skaden (130). Den hyppigste skademåde er, at skadelidte er kommet i kontakt med skarpe dele af håndværktøjerne, igen primært knive (458). Hvilke typer håndværktøjer? Det er her altovervejende tale om ulykker med knive (367). Derudover er der en række ulykker med hobbyknive (28) og andre skærende værktøjer (37). Aktivitet i ulykkesøjeblikket Der har rimært været tale om kontakt imellem mennesker i forbindelse med service og serveringsarbejde, dørvogtere og andet vagtarbejde, ledelsesarbejde mv. Der er i alle tilfælde tale om voldshændelser fra aggressive personer; slag, spark, kvælning og håndgemæng i øvrigt. Langt den overvejende skademåde er slag, spark, kvælning og anden håndgemæng fra mennesker. Der er dog en række andre forskellige former for vold og måder skaderne er sket på, her er nævnt de typiske: Nedstyrtninger på trapper (6), fald på gulv (10), ramt af knive (9), ramt af flasker (9), ramt af anden emballage (7), ramt af møbler (4), ramt af andre genstande (10). Dødsulykker En dørmand er stukket i brystet med en kniv. En tjener kom i klammeri med en gæst ved lukketid, hvor gæsten dræbte afdøde. 8 9
6 2.8 Ulykker ved transportmidler 2.9 Ulykker ved stationære maskiner I 243 tilfælde er der sket en ulykke i forbindelse med brug af et transportmiddel, hvor der ikke er tale om en trafikulykke, dvs. ulykke udenfor offentlig vej. Der er sket 2 amputationer, 17 knoglebrud, 86 forstuvninger, 41 sårskader, 71 bløddelsskader, 3 brandsårsskader samt 23 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket I en række tilfælde har skadelidte enten været fører af et transportmiddel, da ulykken skete, hvor det enten har været et internt transportmiddel som gaffeltruck, løftevogn mv. eller et motorkøretøj som personbil eller lastbil (33). I en række tilfælde har skadelidte haft sin færden på transportvejen eller blot opholdt sig i nærheden heraf, da ulykken skete, dvs. han har ikke selv betjent transportmidlet (62). I en række tilfælde har skadelidte trukket, skubbet eller på anden måde håndteret et manuelt transportmiddel, bl.a. madvogne, rengøringsvogne, sækkevogne o.l. (82). I de fleste tilfælde mister skadelidte kontrollen over transportmidlet, hvilket især er diverse vogne til intern transport (50). I en række tilfælde er noget gået i stykker eller skredet ud fra transportmidlet (39). En række ulykker er sket i togvogne (28). En række ulykker er sket ved lastning eller losning af motorkøretøjer (29). I en række tilfælde er skadelidte blevet klemt under en nedfalden byrde eller under dele af et transportmiddel (69). Derudover er en del skader sket ved, at skadelidte er blevet ramt af genstande i bevægelse (77). I en række tilfælde er skaden sket i forbindelse med, at skadelidte er ramt af transportmidlet i bevægelse (46). I en række tilfælde er skadelidte blevet overbelastet ved forkert håndtering af transportmidlet (29). Hvilke typer transportmidler? Det er især tale om forskellige former for interne transportmidler, som diverse transportvogne, herunder madvogne, sækkevogne, rengøringsvogne mv. (98). Desuden er der sket ulykker ved følgende transportmidler: Rullepaller (10), løftevogne (10), gaffelstablere (4), personbiler og lastbiler (17), togvogne (28), liftbagsmæk på lastbiler (8). I 242 tilfælde er ulykken sket i forbindelse med brug af en stationær maskine. Der er sket 11 amputationer, 9 knoglebrud, 11 forstuvninger, 199 sårskader, 3 brandsårsskader, 1 bløddelsskade, 2 ætsninger samt 6 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Der er overvejende tale om betjening af maskiner, igangsætning såvel som at føde og tage fra maskinerne mv. I lang de fleste tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssig håndtering af maskinerne (174). I en række tilfælde er skadelidte blevet fanget af maskindele (38). Skaderne er alt overvejende sket ved at skadelidte er blevet ramt af skarpe dele af maskinen (196). Hvilke typer af stationære maskiner? Langt de største skadevoldere er pålægs- og brødmaskiner (161). Derudover er en række andre køkkenmaskiner skadevoldende, bl.a. grøntsagssnittere (9), hakkemaskiner (6), røremaskiner (11), save (6), vaskemaskiner (19) mv Ulykker med apparater I 160 tilfælde er ulykken sket ved brug af et apparat. Der er primært tale om brandsårsskader med 126 tilfælde. Derudover er der sket 2 knoglebrud, 2 forstuvninger, 15 sårskader, 4 bløddelsskader, 6 forgiftninger samt 5 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket Der er primært tale om forskellige former for normal håndtering af apparater som elgryder, kogekar, kaffemaskiner, frituregryder, varmtvandsbeholdere, hvor man fylder dem, tømmer dem, flytter dem osv. I de fleste tilfælde er ulykken sket ved, at det har sprøjtet, dampet, eller der er spildt fra apparatet, hvorefter det varme indhold har ramt den skadelidte (92). I de øvrige tilfælde er det mere en uhensigtsmæssig håndtering af apparaterne, der har ramt eller på anden måde belastet skadelidte. I langt de fleste tilfælde er skaden sket ved kontakt med varme genstande eller varme stoffer. Det drejer sig især om kogende vand og stegefedt (126). De øvrige skader er sket ved, at skadelidte er blevet ramt af genstande, haft kontakt med skarpe genstande eller på anden måde været i kontakt med stoffer og materialer
7 2.11 Andre ulykker Andre ulykker rummer et antal ulykkestyper, som der kun er sket ganske få tilfælde af i denne branche, samt et stort antal ulykker, hvor oplysningerne har været så mangelfulde, at det ikke har været muligt at angive ulykkestypen. Der er sket 12 ulykker ved brug af mekanisk håndværktøj, herunder vinkelslibere, motorkædesave, mekaniske knive og dåseåbnere mv. Der er sket 4 ulykker med mobile arbejdsmaskiner som græsslåmaskiner, gravemaskiner mv. Der er sket 6 ulykker med kraftmaskiner, herunder ventilatorer. Der er sket 27 ulykker alene i forbindelse med maskindele, især slanger, varmekilder, skærende maskindele. Der er en del brandsårsskader blandt disse. Der er sket 10 ulykker i forbindelse med tipbare spande, beholdere o.l.. Der er sket 29 ulykker i forbindelse med løft af andre mennesker. Der er sket 151 ulykker, hvor dét skadelidte har stået på, er skredet ud eller hvor materialer er skredet ned over skadelidte. I mange af tilfældene har skadelidte stået på en stige, kasse, stol e.l., der er skredet. Der er sket 60 trafikulykker, heraf har skadelidte cyklet i 14 tilfælde. De øvrige tilfælde er ulykker med biler eller lastbiler. Der er sket 17 ulykker med brand i stegefedt, gasflasker, eltavler, eller hvor flasker er eksploderet. Der er sket 18 ulykker med elektrisk stød ved berøring med ledninger eller defekte strømførende redskaber. Der er sket 25 ulykker ved udstrømning af kemiske dampe eller oversprøjtning af varme materialer. Der er sket 11 ulykker forvoldt af dyr. Dødsulykke I forbindelse med klipning af en hæk, generes et hvepsebo, og afdøde bliver stukket, hvilket medfører døden
8 14 15
9 16
10 1 1
Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier
3 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier og renserier Ulykker inden for Vaskerier og renserier
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og
4Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed Ulykker inden for Detektiv-
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Bedemænd
5 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Bedemænd og begravelsesvæsen Ulykker inden for Bedemænd og begravelsesvæsen
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige
7 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Øvrige service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Rengøring og
5Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Rengøring og vinduespolering Ulykker inden for Rengøring og vinduespolering
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen
0 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg Ulykker inden for Kloakvæsen og
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,
4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen
9Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat
6 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat husholdning med privathjælp Ulykker inden for Privat
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Forsvaret
Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Forsvaret Ulykker inden for Forsvaret 7.0 Forekomsten af ulykker
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Vand- og
Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vand- og gasforsyning Ulykker inden for Vand- og gasforsyning
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning
6Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning Ulykker inden for Skorstensfejning 6.0 Forekomsten
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Ejendomsservice
3Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Ejendomsservice Ulykker inden for Ejendomsservice 3.0 Forekomsten
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler
8Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler Ulykker inden for Politiskoler 8.0 Forekomsten af
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller Dette bilag indeholder tabeller, der supplerer indholdet i hovedrapporten Arbejdstilsynets
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt
Læs mereAPV for HoptrupBrandstation
Navn:Fælles Hoptrup PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller udsættes du for stort tidspres? Bringer arbejdet brandmændene i følelsesmæssigt belastende
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2006-11 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 Anmeldte arbejdsulykker 2006-2011 Årsopgørelse 2011 Arbejdstilsynet, august 2012 ISBN nr. 87-7534-603-6 Forord Arbejdstilsynets
Læs mereUlykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002
Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 5 2003 Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 5 2003 Arbejdstilsynet
Læs mereTjek sikkerheden, når du planlægger dit arbejde
Tjek sikkerheden, når du planlægger dit arbejde igelse eller hukom- stuen. VEN 014-2015 erheden på din din organisation g De alvorligste arbejdsulykker i bygge- og anlægsvirksomheder skyldes Fald til lavere
Læs mereArbejdsulykker inden for BAR-SOSU
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Arbejdsulykker inden for BAR-SOSU Jørgensen, Kirsten Publication date: 2012 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link to publication
Læs mereLøfter store og tunge varer over på salgshylde
Løft Instruktion nr. A1 Løfter store og tunge varer over på salgshylde Når I er to personer om at løfte varer, som er vanskelige at håndtere og tunge (fx fladskærme, spejle og græsslåmaskiner), er det
Læs mereDet tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau
Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau Indsatsen mod arbejdsulykker har i mange år særligt været rettet mod de situationer, hvor maskiner og tekniske hjælpemidler spiller
Læs mereAPV Hoptrup Frivillige brandværn
Navn:Fælles APV, 24 mand + Shorty PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Ja Nej Eventuel uddybende svar Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller som udsættes du for stort tidspres? x Bringer
Læs mereArbejdsulykker inden for BAR-SOSU
Arbejdsulykker inden for BAR-SOSU Report 1.2012 DTU Management Engineering Kirsten Jørgensen Januar 2012 1 2 Forord Denne rapport er udarbejdet til BAR SOSU, som har formuleret følgende opgave: 1. At få
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets
Læs mereEASY-vejledning Region Syddanmark. Vejledning til brug ved anmeldelse af arbejdsulykker i EASY
EASY-vejledning Region Syddanmark Vejledning til brug ved anmeldelse af arbejdsulykker i EASY HR-Personaleudvikling Version 2 Januar 2015 1 Indledning EASY er Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsen
Læs mereStyr på den interne færdsel. Erik Nichum og Hanne Lybech Jensen, Alectia People
Styr på den interne færdsel Erik Nichum og Hanne Lybech Jensen, Alectia People Program Indledning/baggrund Regler Metode Løsninger (gode og dårlige) Opfølgning i hverdagen Dialog Ulykker ved Intern transport
Læs mereAPV arbejdspladsvurdering.
APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.
Læs merearbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2004-09 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2004-2009 Årsopgørelse 2009 2. udgave Arbejdstilsynet, november 2010 ISBN nr. 87-7534-598-6
Læs mereUlykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002
Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 2 2004 Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 2 2004 Arbejdstilsynet Oktober
Læs mereOplæg om ulykkesfarerne ved Vejgodstransport Transporterhvervets Uddannelser 8. maj Holger Delfs - Arbejdstilsynet
Oplæg om ulykkesfarerne ved Vejgodstransport Transporterhvervets Uddannelser 8. maj 2018 Holger Delfs - Arbejdstilsynet Derfor fokus på Godstransport Årligt antal anmeldte arbejdsulykker i forhold til
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 Arbejdstilsynet, marts 2011 ISBN nr. 87-7534-606-0 Forord Arbejdstilsynets
Læs mereSådan indberetter du arbejdsulykker
Vejledning til indberetning af arbejdsulykker 12. juni 2019 Sådan indberetter du arbejdsulykker 144213 Denne vejledning henvender sig til brugere, der skal indberette Arbejdsulykker til Ulykkesstatistikken.
Læs mereRENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereArbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR
Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser
Læs mereUlykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002
Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 3 2003 Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 3 2003 Arbejdstilsynet November 2003
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereSådan indberetter du arbejdsulykker
Sådan indberetter du arbejdsulykker Denne guide henvender sig til brugere, der skal indberette Arbejdsulykker. For at vi kan anvende indberettede data i statistikken er det afgørende at de er korrekte
Læs mereIdræts- og svømmehaller
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Idræts- og svømmehaller Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereArbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker
Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker 1. Beskrivelse af ulykken Udfyldes af sikkerhedsgruppen sammen med den medarbejder, der kom til skade. I mindre virksomheder uden sikkerhedsgruppe
Læs mereOversigt over sikkerhedsinstruktioner
Fælles Sikkerhedsinstruktion Oversigt over sikkerhedsinstruktioner Udleveret: Instruktion: Inst.nr.: Internt kørekort 18 år 0015 Generelt brug af el-værktøj 0011 Rotorplæneklipper 15 år ingen uvpligt 0018
Læs mere3 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV)
Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Malervirksomhed Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereEASY-vejledning Region Syddanmark. Vejledning til brug ved anmeldelse af arbejdsulykker i EASY
EASY-vejledning Region Syddanmark Vejledning til brug ved anmeldelse af arbejdsulykker i EASY HR-Personaleudvikling Version 3 Februar 2015 1 Indledning EASY er Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsen
Læs mereForebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,
Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, pesu@orbicon.dk Forebyggelse gennem sikkerhedsrundering Indførelse af sikkerhedsrundering Forbedret sikkerhedsniveau Udpegning
Læs mereSpørgeramme til afdækning af fysisk arbejdsmiljø
Spørgeramme til afdækning af fysisk arbejdsmiljø Spørgsmål på niveau 2 og 3 er svarafhængige dvs. at de kun folder sig ud og skal besvares, hvis de er relevante. Der spørges ind til alt det, der kræves
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereWorkshop - Ulykkesanalyse
Workshop - Ulykkesanalyse Kirsten Jørgensen, DTU Management Engineering Fagligt Træf September 2014 Program Introduktion til ulykkes analysen Gruppearbejde med 3-4 cases Præsentation af gruppearbejdet
Læs mere"Nær ved ulykke" undersøgelse
"Nær ved ulykke" undersøgelse Vejledning Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, dels hvordan og hvorfor "nær ved ulykken" skete, og dels hvad der kan gøres for at hindre, at en lignende situation
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereEL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs merearbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave
arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 2. udgave Arbejdstilsynet, oktober 2011 ISBN nr. 87-7534-618-4
Læs mereTRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED
Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og
Læs mereHvilke ulykker skal anmeldes? Alle ulykker hvor der sker en personskade og/eller hvor der er fravær i forbindelse med hændelsen skal anmeldes.
Guide til at indberette arbejdsulykker i Høje-Taastrup Kommune Hvilke ulykker skal anmeldes? Alle ulykker hvor der sker en personskade og/eller hvor der er fravær i forbindelse med hændelsen skal anmeldes.
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereSKEMA TIL ANALYSE AF ARBEJDSULYKKER
SKEMA TIL ANALYSE AF ARBEJDSULYKKER 0. Grunddata Skema udfyldt af: Dato: Af: Og: Skadelidte: Navn: Ansættelsestidspunkt: Stilling: Tjenestested: Ulykkessted: Adresse: Præcist sted: Tidspunkt: Har ulykken
Læs mereKØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens
Læs mere2014 Catering. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Catering Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:09 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.
Læs mereArbejdsskadestatistik for Region Nordjylland KKKØR. Arbejdsskadestatistik for. Region Nordjylland Helår Side 0
KKKØR Arbejdsskadestatistik for Region Nordjylland Arbejdsskadestatistik for Region Nordjylland Helår 2012 Side 0 Side 1 A-skade statistik for Region Nordjylland Antal af A-skader i Region Nordjylland
Læs mere2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling
Læs mereAfdækning af fysisk APV_ Samlet rapport Stenhus Gymnasium. November Stenhus Gymnasium. Afdækning af fysisk APV efteråret 2017.
November 217 Stenhus Gymnasium Afdækning af fysisk APV efteråret 217 Samlet rapport 1 Indholdsfortegnelse Læservejledning... 3 Temperatur og træk... 4 Indeklima... 5 Belysning... 6 Støj og akustik... 7
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007
Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereFor en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.
Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning
Læs mereQ1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur?
Q1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur? Besvaret: 16 Sprunget over: 0 6,25% 1 93,75% 15 I alt 16 1 / 81 Q2 Er der gener på grund af
Læs mereSikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen
Sikker i butikken en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Få instruktion af din arbejdsgiver Inden du begynder i dit nye job, har din arbejdsgiver en særlig pligt til at informere
Læs mereRengøring. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)
Læs mereInstallation og reparation af maskiner og udstyr
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Installation og reparation af maskiner og udstyr Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde
Læs mereArbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR
Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt
Læs mereGod ergonomi i rengøringsarbejdet
TUP14 motivation og læringsudbytte God ergonomi i rengøringsarbejdet FOKUS PÅ TOSPROGEDE AMU KURSISTER Pas på kroppen når du arbejder! Mennesker arbejder med rengøring alle steder, også mange steder, hvor
Læs mereHerlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING
Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Håndværksbagere Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAPV-checkliste for dyrepassere
APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereButikker, supermarkeder og varehuse
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et
Læs mereTema om arbejdsulykker på kontorområdet
Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige
Læs mere1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1
Side 1 APV-spørgeskema Vand, kloak og affald Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet
Læs mereDet tværgående ulykkesprojekt
Det tværgående ulykkesprojekt Det tværgående ulykkesprojekt Arbejdstilsynet August 2005 ISBNnr. 87-7534-564-1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 2. Sammenfatning og konklusion...5 2.1 Ulykkesforebyggelse
Læs mereJord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereFakta om intern færdsel
Fakta om intern færdsel Før arbejdet med regulering af den interne færdsel startes op, er det altid en god ide at have styr på sin viden på området. Formålet med afsnittet er at sikre den rette baggrundsviden,
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereManual til køkkenmaskine KM-910. Køkkenmaskine med mixer og kødkværn
Manual til køkkenmaskine KM-910 Køkkenmaskine med mixer og kødkværn Læs denne manual grundigt inden 1. Plade kødhakker 2. Føder til hakker 3. 5L skål 4. Åbningskontakt 5. Pølseholder 6. Mixer plade 7.
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereGi dig selv det gode liv
Gi dig selv det gode liv Næsten alle arbejdsulykker inden for træ- og møbelindustrien sker på 5 områder. Denne folder giver dig vejledning om, hvordan du kan sikre dig et godt liv hele livet. 1 Maskinbetjening
Læs mereJord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande
Læs mereViborg Gymnasium & HF. Afdækning af fysisk APV efteråret Samlet rapport. November 2017
November 217 Viborg Gymnasium & HF Afdækning af fysisk APV efteråret 217 Samlet rapport 1 Indhold Læservejledning... 3 Temperatur og træk... 4 Indeklima... 5 Belysning... 6 Støj og akustik... 7 Arbejdsstillinger...
Læs mere