OBM 5964, Nørre Nærå. Beretning over arkæologisk undersøgelse og forundersøgelse forud for etablering af pumpestation i Nørre Nærå.

Transkript

1 OBM 5964, Nørre Nærå Beretning over arkæologisk undersøgelse og forundersøgelse forud for etablering af pumpestation i Nørre Nærå. Af Arkæolog Mette Sørensen Arkæologisk Rapport nr. 442, 2013

2 Indledning 3 Udgravningens forhistorie 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver 3 Landskabet 4 Udgravningens data 5 Udgravningens metode 5 Dataliste 5 Litteraturliste 5 Tidstavle 7 2

3 Indledning Arkæologisk undersøgelse forud for etablering af pumpestation i Nørre Nærå på et 110 kvadrameter stort areal. Der blev gjort fund af gulvlag fra en mulig tals gård samt nedbrydningslag fra tallet. Desuden fund af en brønd, der formodentligt er fyldt op engang i 1800-tallet. Dateringer er foretaget på baggrund af keramiktypologi. Udgravningens forhistorie Undersøgelsen blev foretaget på foranledning af bygherre. Der er tidligere foretaget forundersøgelse på stedet ved arkæolog Kristine Stub Precht. 29. april 2013 kontaktes Odense Bys Museer af bygherrerådgiver Rambøll angående anmodning om udtalelse og arkivalsk kontrol af det pågældende område. 7. maj 2013 responderer Odense Bys Museer ang. uddybende oplysninger om projektet, som museet får svar på 8. maj maj 2013 udsendes arkæologisk udtalelse ang. det berørte område. Der bliver i samme forbindelse udarbejdet et budget for forundersøgelse, der sendes til Kulturstyrelsen til godkendelse og efterfølgende til bygherrerådgiver. 27. juni 2013 kontaktes museet igen af bygherrerådgiver ang. opstart af projektet 3. september 2013 foretages forundersøgelse med fund af væsentlige jordfaste fortidsminder. 11. september 2013 fremsendes efter ønske fra bygherrerådgiver et budget for arkæologisk undersøgelse af området. Budgettet er godkendt af Kulturstyrelsen 12. september september 2013 godkender bygherrerådgiver budgettet og bestiller en arkæologisk forundersøgelse. 27. september 2013 frigives arealet til anlægsarbejde efter endt udgravning. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Denne rapport dækker over både forundersøgelse og undersøgelse af området, idet der er tale om store sammenfald i anlæggene og udgravningsmetode. Udgravningsfelt med forundersøgelsen markeret med rødt. De blå anlæg er fundet under der efterfølgende arkæologiske undersøgelse. Der er i alt blevet registreret 24 anlæg i forundersøgelsen og 63 anlæg i undersøgelsen. Anlæggene i forundersøgelsen dækker over: 1 udgravningsfelt (A), der er genbrugt i undersøgelsen. 1 udgået anlæg 4 gruber 9 stolpehuller 4 kulturlag 1 hjulspor 2 dræn 1 brønd (Y), der er genbrugt i undersøgelsen. 1 profil Anlæggene i undersøgelsen dækker over: 27 kulturlag 1 naturfænomen (dyregang) 2 stolpehuller 3 afgrænsninger (grøft) 11 gruber 2 udgåede anlæg 15 lag (fra brønd Y mm) 1 profil tals gården Ved undersøgelsen blev et kulturlag afdækket, der kan henføres til den sene del af middelalderen ind i renæssancen. Det drejer sig om kulturlaget AB, der er rest af en bygning, der har stået på stedet. Kulturlaget er dateret på bagrund af keramikmaterialet, 3

4 men der er hjemtaget Udstrækningen af kulturlaget var minimum 4 i bredden og 6 meter i længden. Udbredelsen af laget følger iøvrigt fint udstrækningen af den nordlige længe i den firlængede gård, som er etableret på stedet i 1800-tallet, hvor den ses på Original 1-kortet. Over dette lag var aflejret et andet kulturlag E, som blev fundet i forundersøgelsen, som ud fra keramikfund kan dateres til sen middelalder/renæssance. Der er formodentligt tale om et nedbrydningslag fra den gård, som kulturlaget AB har tilhørt Udgravningsfeltet placeret på Original 1-kortet. Ser man på placeringen af brønden, så kan man med lidt god vilje placere den midt på gårdspladsen i den firlængede gård. Kortmaterialet ligger så at sige skævt på udgravningsfeltet, men det er forventeligt med gamle kort. Øverst ses kulturlaget AB, som udgør tals gården tals gården Overlejrende mange øvrige anlæg var kulturlaget D, som blev fundet i forundersøgelsen. Der er tale om et større nedbrydningslag, som kan dateres til tallet ud fra keramikfund. Laget har sin udstrækning primært i den østlige del af feltet. Det formodes, at den eller de bygninger, der er nedrevet, er den firlængede1800-gård, som kan ses på Original 1-kortet fra 1800-tallets første halvdel. Der er tale om en gård, som oprindeligt har været en dobbeltgård, men hvor den ene del er flyttet ud på en sydligt liggende matrikel (mundtlig oplysning Kristine Stub Precht). Hvornår gården er opført vides ikke, men mon ikke der er tale om en efterfølger til den senmiddelalderlige/renæssancetidige gård. Til 1800-tals gården har hørt den fundne brønd Y. Brønden kan være etableret allerede i 1700-tallet og derefter være blevet opfyldt løbende i 1800-tallet. Den hjemtagne jordprøve til C14-analyse kan forhåbentligt give et billede af, hvornår brønden er taget ud af funktion. Samlet set er der tale om en kontinuitet af gårde på matriklen i Nørre Nærå. matriklen synes at have været bebygget fra senmiddelalderen indtil tallet. Landskabet Brønden under udgravning. Udgravningsfeltet er beliggende umiddelbart sydvest for Nørre Nærå kirke i udkanten af den nuværende landsby. Der har tidligere været en dobbeltgård på matriklen. Den ene del af gården blev flyttet længere mod syd, mens den resterende gård blev nedrevet i 1800-tallet (mundtlig oplysning Kristine Stub Precht). I 1684 blev der gjort et fund af en tidlig vikingetidig runesten på kirkegården (Trap 1956, s. 344). Det 4

5 formodes, at der kan have eksisteret en tidlig trækirke på stedet, hvor til en vikingetidig bebyggelse måske har tilhørt. Der er ikke gjort fund, der kan bekræfte dette ind til videre. Kirken er i sine ældste dele romansk fra den tidlige del af middelalderen og er placeret på en højning i landsbyen. De ældste dele er bygget i granitkvadre. I dag er den fundne runesten indmuret i skibets nordøstre hjørne (Trap 1956, s ). Det er sket senest i På runestenen er ristet ordene "brug kumlet Thormund" eller "Thormund. Nyd kumlet!" (hhv. Danske Runeindsskrifter nr. 211 og søgning Nørre Nærå). Nørre Nærå nævnes første gang i skriftlige kilder i 1409 (Trap 1956, s. 344). Terrænet var relativt fladt i udgravningsområdet, men steg kraftigt fra kirkegårdsdiget op mod kirken, Størstedelen af Nørre Nærå sogn er et jævnt, bælget bakkeland med frugtbart moræneler (Trap 1956, s. 344). Undergrunden var præget af mellemgult, sandet ler med pletter af mørkbrunt eller gråt ler samt enkelte op til håndstore sten. Udgravningens data Forundersøgelsen blev foretaget 3. september 2013 med deltagelse af arkæolog Kristine Stub Precht. Undersøgelsen blev foretaget september 2013 med deltagelse af arkæolog og daglig udgravningsleder Mette Sørensen, arkæolog Kristine Stub Precht og arkæolog Disa L. Simonsen. Maskinkraft blev leveret af Søndersø Entreprenør og Vognmandsforretning A/S og blev ført af Henning. Bygherre: VandCenter Syd, Vandværksvej 7, 5000 Odense C Bygherrerådgiver: Rambøll, Englandsgade 25, 5000 Odense C. att. Claus Stokvad og Katharina Maria Pedersen Undersøgelsen er finansieret af bygherre. Det blev derfor besluttet af hensyn til sikkerheden at undersøgelsen ville koncentrere sig om den sydøstlige del af arealet. Derfor blev dette område afrømmet med en rendegraver med 1,8 meter skovl. Under forundersøgelsen var arealet allerede blev muldafrømmet og GPS-indmålt, og derfor var afrømningen under den arkæologiske undersøgelse for at undersøge udstrækningen og dybden af lagene. Der blev foretaget i alt to afgravninger af ca. 15 cm dybde hver i forbindelse med den arkæologiske undersøgelse. Det kunne efter anden afgravning konstateres, at lagene ikke ændrede sig synderligt. Der blev etableret en balk til efterfølgende profiltegning (T3 med profil CN) mod nordvest på tværs af udgravningsfeltet. Under forundersøgelsen var man påbegyndt undersøgelsen af brønd Y med maskine. Dette anlæg blev under undersøgelsen videreundersøgt med maskine ved at grave en større kasse omkring, så der var plads til at arbejde. Brønden blev tegnet i profil og delvist skovlgravet i de nederste lag. Udvalgte anlæg blev snittet med skovl og tegnet i profil, men hovedparten af anlægene blev beskrevet i overfladen i felten. Der blev løbende indsamlet fund og hjemtaget 2 jordprøver til C14-datering fra hhv. kulturlaget/ gulvlaget muligvis tilhørende tals gården samt bundlaget i brønd Y. Dataliste Journalnummer OBM Alle oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Ansvarshavende inspektør var Mads Runge. Litteraturliste Udgravningens metode Ved opstart af undersøgelsen fremstod den nordvestlige del af forundersøgelsesområdet med store nedgravninger. Trap, J.P.: Danmark, Odense Amt, bind V,1. 5. udgave, København Jacobsen, L. R. & E. Moltke: Danmarks Runeindskrifter I-III, København

6 6

7 7