Gonadebeskyttelse i PET/CT - et fantomstudie

Transkript

1 Gonadebeskyttelse i PET/CT - et fantomstudie Bachelor Projekt 2015 Professionshøjskolen Metropol Hold 72 Kirsten Foldberg Simone Vilstrup Lone Sørensen Hedvig Ahlmann Antal anslag: Aflevering: 2. juni 2015, kl. 12 Vejleder: Lena Westphal

2 Abstract - Dansk Gonadebeskyttelse i PET/CT - et fantomstudie Vi har i vores uddannelse erfaret, at der anvendes gonadebeskyttelse i PET/CT og radiografer kan uafhængigt af uddannelsesretning få mulighed for at arbejde med PET/CT. Det er derfor relevant at have en viden om, hvordan radiograffaglige procedurer virker, når disse anvendes i det tværfaglige forum som PET/CT er. Formålet med dette studie var at undersøge, hvorledes stråledosis til testes påvirkes når der i PET/CT anvendes gonadebeskyttelse ud fra problemformuleringen: Hvordan påvirkes den stråledosis som absorberes i testes når der anvendes gonadebeskyttelse i PET/CT set i forhold til den stråledosis som absorberes i testes fra CT i PET/CT? Og hvordan påvirkes den absorberede stråledosis til testes fra PET isotopen ved anvendelsen af gonadebeskyttelse?" Metode Vi har i studiet udført fantom dosismålinger med termoluminescens-dosimetre (TLD) i en Siemens Biograph mct PET/CT scanner. Dette har vi gjort ved at lave en forsøgsopstilling, hvor vi kunne måle den absorberede stråling i en testes-illustrator, og med tilstedeværelse af et fantom med en β-emitterende strålekilde. Ved vores målinger har vi skabt et empirisk grundlag for kvantitativ analyse. Vores fantom kan ikke betegnes som værende direkte repræsentativ for menneskets krop, og vores studie skal derfor ses som et pilotstudie, som kan belyse nogle tendenser omkring fordelingen af stråledosis til testes mellem de to modaliteter PET og CT når der anvendes gonadebeskyttelse i PET/CT til mænd under 50 år. Resultater og konklusion Ud fra vores fantomstudie kan vi konkludere, at den gennemsnitlige stråledosis til testes i PET/CT når der anvendes gonadebeskyttelse er 576,75 µsv. Heraf udgør CT med gonadebeskyttelse 508,33 µsv, svarende til 88 % af den samlede stråledosis i PET/CT. Stråledosis til testes i PET/CT er 68,42 µsv højere dosis end for CT i PET/CT. Vores resultater er statistisk signifikante.

3 Vi kan konkludere, at den gennemsnitlige stråledosis til testes mindskes med 28 % svarende til 26,33 µsv fra PET uden gonadebeskyttelse til PET med gonadebeskyttelse i de 25 minutter målingerne blev foretaget.

4 Abstract - English Gonad shields used in PET/CT - a phantom study. We have in our training in Radiology learned that protection of the gonads using lead shields is utilized in PET/CT, and all Radiology technicians, independent of specialization, could work with PET/CT. It is therefore relevant to know how gonad shields influences the radiation dose delivered to the gonads in PET/CT. We asked the following questions: How does the use of gonad shields affect the radiation dose absorbed in the testes in PET/CT compared to the radiation dose absorbed in the testes in CT from PET/CT? How is the absorbed radiation dose to the testes from the PET isotope affected when using gonad shields? Method In our study we have measured phantom radiation doses with a TLD in a Siemens Biograph mct PET/CT scanner. This was done in an experimental settling were the absorbed radiation was measured in a testes model exposed to a phantom containing β-emitting radiation source. With our measurements we have established empirical data enabling a quantitative analysis. Our phantom is not directly representative of the human body, and our study should be seen as a pilot study that can demonstrate some tendencies in the distribution of radiation dose to the testes using PET and CT scanning when using gonad shields for males under 50 years of age in PET/CT. Results and conclusion Our study demonstrates that of the radiation dose delivered to the testes in PET/CT, when using gonad shields, is 576,75 µsv. Of this amount of radiation dose 88 % is

5 derived from CT. Furthermore the radiation dose to the testes when using gonad shields in PET/CT is 68,42 µsv higher than for CT in PET/CT. These results are statistic significant. We furthermore conclude that in our phantom study radiation dose to the testes from PET was reduced by 28 % when applying gonad shields compared to no gonad shields, in the 25 minutes measurements were done.

6 Indhold Indledning... 4 Problemfelt... 5 Afgrænsning... 8 Problemformulering... 9 Metode... 9 Metodevalg... 9 Videnskabsteori Etiske overvejelser Beskrivelse af måleudstyr Forsøgsopstilling Databehandling og statistik Ekskluderede data Artikler Dose reduction in computed tomography Litteraturpræsentation Forskningsmetode i praksis Computed Tomography Helsefysik Radiation Dose from Multidetector CT Essentials of Nuclear Medicine Physics and Instrumentation Basics of PET Imaging Physics, Chemistry, and Regulations Basal sundhedsvidenskabelig statistik Statistik med Excel Retningslinjer og anbefalinger International Atomic Energy Agency Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Teori CT... 27

7 Radioaktivt henfald og aktivitet Ioniserende stråling Dosimetri Stråledosis i PET Dosisbegreber i MDCT Resultater Dataanalyse Diskussion og metodekritik Konklusion Perspektivering Bilagsfortegnelse... 50

8 Indledning Denne opgave er lavet af en gruppe radiografstuderende fra forskellige specialer. Tre studerende er fra den radiologiske retning og en fra den nuklearmedicinske retning. Vi så i dette projekt en mulighed for at undersøge et område med relevans for begge specialer nærmere. Dette område er Positron Emission Tomography (PET) og Computed Tomography (CT). Disse to undersøgelsesmodaliteter er sammensat i en hybrid modalitet kaldet PET/CT. Vi har oplevet det således, at strukturen omkring arbejdet med PET/CT varierer hospitalerne imellem. Fælles for dem er, at det er en ydelse varetaget af landets Klinisk Fysiologiske afdelinger. Nogle steder er radiografer ikke en del af arbejdsstrukturen, og undersøgelsen varetages af bioanalytikere og sygeplejersker, som er videreuddannet i CT ud over deres respektive professionsuddannelser. Nogle steder er der ansat en eller flere radiografer i Klinisk Fysiologisk afdeling, og andre steder er der etableret et samarbejde mellem Klinisk Fysiologisk afdeling og Radiologisk afdeling. I den sidste arbejdsstruktur er flere radiografer fra Radiologisk afdeling oplært i PET/CT, og de arbejder i roterende ordning med at varetage CT delen af undersøgelsen i Klinisk Fysiologisk afdeling. Radiografer, med speciale i radiologisk billeddiagnostik, bidrager i arbejdet med PET/CT, med fagspecifikke kompetencer inden for CT. Her er der både tale om de tekniske aspekter ved selve scanningen, patienternes strålepåvirkning, behandling og administrering af CT kontraststoffer og kontraindikationer herfor. Radiografer med speciale i nuklearmedicinsk billeddiagnostik er yderligere uddannet i nuklearmedicinske metoder, som i praksis også bestrides af specialiserede bioanalytikere og sygeplejersker. Der arbejdes med forskellige radiotracere, deres biodistribution, og strålepåvirkning, samt de tekniske aspekter ved PET-scanneren og fusioneringen af data fra PET og CT (PH Metropol 2009, s , 34-35). Radiografer kan uafhængigt af uddannelsesretning få mulighed for at arbejde med PET/CT. 4

9 Det er derfor relevant at have en viden om, hvordan radiograffaglige procedurer virker, når disse anvendes i det tværfaglige forum som PET/CT er. Vi har gennem vores uddannelse til radiografer, tilegnet os en viden som har skabt stor interesse for og et ønske om, at anvende alle tilgængelige dosisreducerende redskaber. En radiografs handling har direkte indvirkning på stråledosis til den enkelte patient. Det er derfor vigtigt som radiograf, at have en forståelse for hvordan ens handlinger påvirker stråledosis til patienten. Dette skal sammenholdes med omtanke for den billedkvalitet, som er nødvendig for optimal diagnostik (Retsinformation 1998, 65). Vi ved, at disse redskaber kan have en negativ indflydelse på billedkvaliteten (Tack, Kalra & Gevenois 2012, s. 12). Problemfelt Radiografer arbejder ud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Bekendtgørelse nr. 975 fra Bekendtgørelsen skriver blandt andet, at den stråledosis vi påfører patienterne, skal holdes så lav som muligt, med hensyntagen til de diagnostiske resultater (Retsinformation 1998, 65). For nuklear medicinske undersøgelser beskrives det at undersøgelsen skal være berettiget, optimeret og at patientdoser skal holdes så lav som muligt under hensyntagen til de diagnostiske resultater (Retsinformation 2000, 70-71). I de internationale radiologiske kredse beskrives dette ved ALARA princippet, som er en forkortelse af "As Low As Reasonably Achievable" (Radiograf Rådet 2011, s. 7, Kalender 2011, s. 208). Når vi interesserer os for at holde stråledosis lav, er det på baggrund af en viden om strålebiologi og risikoen for udvikling af stråleinduceret cancer. Sidstnævnte er en følge af en ændring i cellernes deoxyribonukleinsyre (DNA) grundet ioniserende stråling (Powsner, Palmer & Powsner 2013, s ). I modsætning til den baggrundsstråling vi alle udsættes for, kan radiografer påvirke den ioniserende stråling fra medicinske undersøgelser ved hjælp af forskellige parametre, blybeskyttelse og professionens faglige viden indenfor ioniserende stråling og dens 5

10 virkning (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 6). Det er derfor vigtigt, at radiografer gør sig overvejelser omkring strålereduktion til patienterne. I PET/CT får patienten både en stråledosis i form af injiceret radioaktivt lægemiddel, og en stråledosis fra CT scanningen. Ved PET/CT kan CT delen enten være en diagnostisk CT scanning eller en lavdosis CT scanning, som udelukkende anvendes til anatomisk lokalisering af optagelsen af det radioaktive lægemiddel, samt attenuations korrektion (AC (Attenuation Correction)) af PET data (IAEA 2009, s. 23). I forhold til PET er biodistribution og udskillelsesvejene for de radioaktive lægemidler vigtig viden til at reducere stråledosis til patienten. Dette beskrives i "Bekendtgørelsen om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.". Her beskrives det blandt andet, at stråledosis til blæren bør reduceres ved, at patienten får rigeligt at drikke og får mulighed for at tømme blæren. Dette er relevant viden, hvis det radioaktive lægemiddel udskilles gennem nyrerne (Retsinformation 2000, 82). Stoffet 18 Flour-Deoxy-Glucose ( 18 F-FDG), som er det mest anvendte radioaktive lægemiddel i PET/CT, udskilles via nyrerne (IAEA 2014a, s.76). Ved CT er der forskellige strategier til at begrænse stråledosis til patienten. Viden om, hvordan eksponeringsparametre skal reguleres, for at opnå en tilstrækkelig billedkvalitet, til den lavest mulige stråledosis er én strategi (Retsinformation 1998, 65). Mulighederne for at påvirke stråledosis i CT omhandler blandt andet milliampere (ma), kilovolt (kv), Automatic Exposure Control (AEC)/Automatic Tube Current Modulation (ATCM) (Tack, Kalra & Gevenois 2012, s. 192). Anvendelse af blybeskyttelse er en anden strategi. Blybeskyttelse anvendes både til patienter og personale i CT, og kan nedsætte stråledosis i forskellige områder til de personer, som opholder sig i undersøgelsesrummet under eksponeringen (Retsinformation 1998, 86). Ved blybeskyttelse menes strålereducerende redskaber som gonadebeskyttere, blyforklæder og thyroideabeskyttere. Dosisbegreber for PET/CT beskrives separat, således at stråledosis for CT og PET beregnes hver for sig. For CT handler det om dosis begreber som Dose Length Product (DLP) og Computed Tomography Dose Index (CTDI). For PET handler den interne 6

11 dosimetri blandt andet om det radioaktive lægemiddels fysiske halveringstid, dets biologiske halveringstid samt biodistributionen af det radioaktive lægemiddel. Fælles for begge er, at begreberne tager afsæt i den ækvivalente dosis og effektive dosis med dertilhørende strålevægtningsfaktorer, vævsvægtningsfaktorer og vævsdensitet med mere (Powsner, Palmer & Powsner 2013, s ). Ved PET/CT har vi oplevet, at der anvendes gonadebeskyttelse til patienten, men udbredelsen af dens anvendelse, er vi ikke bekendt med. Metalartefakter i CT påvirker billedkvaliteten i de sammenlagte PET/CT billeder. Artefakter specifikt for de tilfælde, hvor der er anvendt gonadebeskyttelse er, os bekendt, ikke beskrevet for PET/CT. Da bly er et metal, kan vi udlede, at de artefakter det forårsager på CT billeder har den samme effekt på PET/CT billeder, som andet metal har. For anvendelsen af gonadebeskyttelse ved CT findes der litteratur, der beskriver hvordan det påvirker billedkvaliteten og stråledosis. Her beskrives blybeskyttelse generelt som en effektiv metode til at reducere dosis men på bekostning af at blybeskytteren forringer billedkvaliteten og forårsager beam-hardening og streakartefakter (Tack, Kalra & Gevenois 2012 s. 187, 193). I PET/CT giver CT data, informationer om vævsdensitet, hvilket er omskaleret til annihilations emissionsenergien fra 18 F-FDG. CT data bliver her anvendt til at korrigere for attenuation af PET fotoner på 511 kev. CT metalartefakter kan, på grund af eventuelle dentale og ortopædiske implantater, give kunstig AC. Dette resulterer i overeller underestimering af optagelsen af det radioaktive lægemiddel (Buchbender et al. 2013, s. 2). En undersøgelse af AC artefakter grundet metalimplantater i PET/CT, viste, at i 20 ud af 27, svarende til 74 %, implantater i studiet, forårsagede visuelle streg- og pletlignende overestimationer af 18 F-FDG optagelsen (Buchbender et al. 2013, s. 4). Vi undrer os over konsekvenserne for stråledosis når der anvendes gonadebeskyttelse i PET/CT fordi vi ved, at der vil være en større andel af compton effekt ved 511 kev ved interaktionen med bly, end ved CT værdier som er omkring kv og at denne effekt er større i væv end i bly (Powsner, Palmer & Powsner 2013, s ). Da compton effekten gør, at fotonerne mister energi, vil de også have lavere penetrationsevne og dermed en større sandsynlighed for yderligere vekselvirkninger i 7

12 væv (Saha 2010, s. 12). Samtidig kan attenuerede og spredte fotoner fra kroppen, blive absorberet i blyet og hindre yderligere vekselvirkninger. Vi undrer os over, hvordan forholdene omkring dette er og hvordan stråledosis til testes fordeles på de to modaliteter når der anvendes gonadebeskyttelse. Afgrænsning I denne opgave vælger vi, at undersøge hvordan stråledosis til testes bliver påvirket i forhold til brugen af gonadebeskyttelse ved PET/CT undersøgelser. Specifikt hvordan stråledosis til testes fordeles mellem de to modaliteter. Vi ser bort fra de kvindelige gonader, da det ikke er muligt at afdække ovarier med bly ved en PET/CT undersøgelse grundet de anatomiske forhold. Vi har fokus på stråledosis, hvorfor vi i denne opgave har valgt ikke at fokusere på billedkvaliteten. Da vi afgrænser opgaven til at omhandle stråledosis, vil vi redegøre for dosisbegreber for PET/CT. Derudover vil der blive redegjort for principperne for compton effekten ved forskellige foton energier, samt den ioniserende strålings vekselvirkning med stof. Vi gør dette, fordi det ligger til baggrund for vores overvejelser og undren, og fordi der i PET/CT arbejdes med forskellige fotonenergier. Vi fokuserer på den ioniserende stråling fra kroppen til testes og gonadebeskyttelsens indvirkning herpå. Dette gør vi fordi anvendelsen af gonadebeskyttelse er radiograffaglig praksis i samarbejdet omkring PET/CT. Vi vil gerne vide mere om dens virkning ved tilstedeværelse af ioniserende stråling fra et andet energispektrum end hvor der primært anvendes gonadebeskyttelse i. Da problemstillingen er kompleks og, os bekendt, endnu ikke er undersøgt eller beskrevet, forventer vi ikke at kunne komme med anbefalinger om hvorvidt man skal eller ikke skal anvende gonadebeskyttelse i PET/CT i praksis. På baggrund af vores overvejelser, som er gennemgået i problemfeltet, mener vi at problemstillingen er relevant, og fordi den ikke er undersøgt før, skal dette opfattes som et pilotstudie i at få indsigt i nogle af de forhold, der gør sig gældende ved brug af gonadebeskyttelse i PET/CT. 8

13 På baggrund af problemfeltet og afgrænsningen, er vi kommet frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan påvirkes den stråledosis som absorberes i testes når der anvendes gonadebeskyttelse i PET/CT set i forhold til den stråledosis som absorberes i testes fra CT i PET/CT? Og hvordan påvirkes den absorberede stråledosis til testes fra PET isotopen ved anvendelsen af gonadebeskyttelse? Metode I dette afsnit vil vi redegøre for metodevalg og forsøgsopstilling. Vi vil præsentere og redegøre for valget af litteratur og artikler, samt forholde os til en videnskabsteoretisk forskningsmetode og statistisk datagennemgang, set i forhold til vores problemformulering. Derudover forholder vi os også til de etiske overvejelser i forbindelse med projektet og til indsamling af empiri. I opgaven har vi bestræbt os på at efterleve de kriterier, der er for det skriftlige produkt, som beskrevet i "Rammer og kriterier for ekstern prøve - Radiografuddannelsen modul december 2014". Denne udgivelse er revideret 1. maj 2015 og lagt på Radiografuddannelsens studieportal (PH Metropol, UCN & UCL 2014, s. 2-4). Opgaven er et empirisk studie med empiriindsamling, som består af fantomforsøg, der vil blive anvendt til at belyse vores problemformulering. Metodevalg I nuklearmedicin anvender man beregninger til bestemmelse af stråledosis. I vores projekt har vi fravalgt at indsamle data ud fra denne metode, da disse beregninger, i forhold til problemformuleringen, ligger udenfor vores kompetencefelt. Vi har valgt at lave dosismålinger med termoluminescens-dosimetre (TLD), placeret i en testes illustrator. Dette vil vi gøre da dosimetre, herunder TLD tabletter, ligesom kropsvævet absorberer strålingsenergier fra β-, γ-, røntgen- og neutronstråling (Jensen et al. 2014, s. 205). Ydermere er det således, at man indenfor radiologi bestemmer stråledosis på 9

14 baggrund af scanninger af fantomer, som indeholder dosimetre (Powsner, Palmer & Powsner 2013, s ). Stråledosis måles i en testes-illustrator ved hjælp af TLD tabletter. Dette gøres ved at lave en forsøgsopstilling, hvor vi kan måle den absorberede stråling i testesillustratoren. Målingerne af den absorberede stråling ved de forskellige forsøgsopstillinger behandles kvantitativt med statistiske tests. Vores forsøg indeholder tre scanninger per forsøgsopsætning. Dette er lige over et minimum, for at kunne lave statistiske tests på de data, vi indsamler (Vejrup-Hansen 2012, s. 23). Videnskabsteori Den empiriske eksperimentelle metode fokuserer på de ting, som vi kan gøre til genstand for målbare registreringer og observationer og dermed kvantificerbare egenskaber. Her anvendes matematisk teori til at beskrive den virkelighed empiren repræsenterer (Thisted 2010, s. 33, 37). Positivisme som videnskabsteoretisk retning er udformet inden for den empiriske filosofis rammer og den positive videnskab fokuserer på empiriske kendsgerninger (Ibid., s. 37). Den positivistiske videnskab, som anses grundlagt af den franske filosof Auguste Comte ( ), er bygget på tre grundteser: a) Fakta er det umiddelbart givne i iagttagelsen. b) Fakta er primære forhold til og uafhængig af teori. c) Fakta udgør det sikre fundament for videnskabelig viden. (Thisted 2010, s. 40) En undersøgelse begynder med indsamling af empiriske data. Empirien kan så danne grundlag for teori, men fakta og metodologi er primært set i forhold hertil (Ibid.). Induktion beskriver det problem at enkeltstående iagttagelser leder til, at almene forhold gør sig gældende. Dette fordi den tidlige positivisme er kendetegnet ved, at viden bygger på fakta, som vi iagttager. Idet vores observationer kun gør sig gældende i den konkrete situation, opstår induktionsproblemet. 10

15 Verifikationsprincippet for mening, er en del af den moderne positivisme som kaldes den logiske positivisme eller den logiske empirisme. Hvis en påstand skal kunne betegnes som meningsfuld, skal man kunne angive forholdene for den empiriske iagttagelse som grundlag for sandhed (Ibid., s. 42). Menneskelige vurderinger som værdier og kvalitative betragtninger, er her ikke en del af videnskaben, da disse ikke har kvantificerbare egenskaber, og derfor ikke vil have et objektivt grundlag (Ibid., s. 43). Karl Popper ( ) fremfører antagelsen om, at vores viden er fejlbar, og derfor er åben for rettelser. Fordi viden ikke endegyldigt kan verificeres og bygger på antagelser, må der derfor være en mulighed for, at de er fejlagtige. Vi vil altid have teoretiske antagelser om det vi undersøger, og må derfor forholde os kritisk til disse (Ibid., s. 43). Ifølge Popper bygges det videnskabelige arbejde op omkring kritisk undersøgelse af den fremsatte hypotese, hvilket ligger til grund for den hypotetisk-deduktive metode som videnskabelig fremgangsmåde (Ibid., s. 44). Man skal her, med udgangspunkt i tanken om, at ens antagelser er fejlagtige, forsøge at falsificere den hypotese, som ligger til grund for undersøgelsen. Hvis dette ikke lykkedes, er hypotesen blevet styrket. Hvis det derimod lykkes, må man søge en ny hypotese med den viden, man har fået (Ibid., s ). Vores projekt rummer elementer indenfor ovenstående tanker om den kvantitative metode. Ved vores målinger forsøger vi at skabe et empirisk grundlag for kvantitativ analyse som beskrevet ved den tidlige positivisme. For at kunne verificere metoden med hvilken vores empiri er skabt, har vi beskrevet og dokumenteret vores fremgangsmetode, så de iagttagelser og den empiri vi har samlet, kan reproduceres af andre. I behandlingen af den indsamlede empiri vil vi forholde os kritisk til resultaterne og metoden, og vi vil med statistiske tests forsøge at falsificerer resultaterne af målingerne. Dette vil blive beskrevet yderligere i afsnittet databehandling og statistik. Etiske overvejelser De empiriske studier vil foregå i overensstemmelse med de etiske retningslinjer beskrevet i Radiograf Rådets "Forskrifter for god praksis ved udvikling og forskning 11

16 indenfor radiografi" (Radiografrådet 2012). Derudover vil vi følge Radiografuddannelsens retningslinjer for indsamling af empiri (Thomassen & Briand de Crevecoeur 2013). Projektet omfatter ikke data om specifikke patienter og personale, og derfor er der ikke behov for indhentning af informeret samtykke. Der vil ikke blive indhentet data om hospitalet og afdelingen. I tilfælde af reference til ressourcepersoner fra afdelingen eller hospital vil dette blive anonymiseret, såfremt andet ikke er aftalt skriftligt. PET/CT scanninger udføres som oftest med 18 F-FDG og det havde derfor været oplagt at anvende dette radioaktive lægemiddel i vores undersøgelser. Vi har fravalgt dette af etiske årsager. 18 F-FDG er en åben radioaktiv kilde og der vil derfor i forbindelse med forsøget være mulighed for kontamination i arbejdet med forsøgsopstillingerne. Det radioaktive fantom vi anvender, er en lukket radioaktiv kilde. Det indeholder Germanium-68 ( 68 Ge) og Gallium-68 ( 68 Ga) som i fantomet er i ligevægt (IAEA 2010, s. 3,6,15). Da fantomet er en lukket radioaktiv kilde er der dermed ikke risiko for kontamination, som der er med 18 F-FDG. Ved at vælge 68 Ge/ 68 Ga fantomet kan vi desuden spare hjælpende personale for en ekstra stråledosis, da vi kan arbejde selvstændigt med 68 Ge/ 68 Ga fantomet. Dette ville ikke være muligt ved brug af 18 F- FDG. Beskrivelse af måleudstyr Termoluminescens-dosimetre (TLD) fungerer som et lagringssted for elektroner. I tabletterne samler elektronerne sig i fælder mellem et ledningsbånd og et valensbånd, når de udsættes for ioniserende stråling. Elektronerne kan kun frigøres ved en udlæsning som foregår ved at udsætte tabletterne for en høj varmepåvirkning på mellem C, over kort tid på omkring 20 sekunder. Dette medfører, at man påvirker elektronerne med en varmeenergi, der løfter dem ud af deres fælder i tabletten, hvorefter de falder tilbage i deres originale tilstand under udsendelse af lysfotoner. Ved hjælp af en fotomultiplikator kan fotonernes opfanges som lys, hvor lysintervallet er proportionalt med den stråledosis, der er opfanget i tabletterne. Når en tablet er udlæst, er den ren, og kan derefter genanvendes efter en nulstilling (Jensen et al. 2014, s ). 12

17 Når man vælger at benytte TLD tabletter, er det fordi de har et højt spænd i dosisinterval. De spænder fra 10-4 Gy til 10 4 Gy, og de kan fremstilles ned til få mm 3, så det er muligt at anvende dem til punktmålinger i et inhomogent strålefelt. TLD tabletterne bliver ydermere udlæst med høj præcision (Ibid.). Ud fra produktbladet til de TLD tabletter vi har brugt, er Lithium fluoride thermoluminescent phosphor (LiF) et af de materialer der anvendes i tabletterne (TLD POLAND 2012). LiF er meget følsomt og kan derfor opfange små stråledoser fra β- og γ-stråler helt ned til µsv. Det er meget svage doser, der normalt fås ved almindelig baggrundsstråling over et par uger. Derudover har LiF en lille energirespons, hvilket gør, at den er effektiv til mange former for fotonenergier, og gør den meget velegnet i et dosimeter, hvor man ønsker at undersøge flere kev (Jensen et al. 2014, s. 499). Forsøgsopstilling For at undersøge fra hvilken del af PET/CT scanningen, en given mængde absorberet stråledosis stammer fra, vil vi måle forskellige dele af scanningen. Absorptionen kan stamme fra to forskellige strålekilder fra henholdsvis PET isotopen og CT strålingen. Vi valgte tre forsøgsopstillinger i form af PET, CT og PET/CT. Hver forsøgsopstilling blev gentaget tre gange med gonadebeskyttelse og tre gange uden gonadebeskyttelse for at understøtte vores statistiske bearbejdelser. Som radioaktiv strålekilde anvendte vi et cylindrisk 68 Ge/ 68 Ga fantom. 68 Ge/ 68 Ga fantomet anvendes dagligt til kvalitetssikring af PET-scannerens detektorer. Det havde d. 22. oktober 2014 en startaktivitet på 86,95 MBq, en volumen på 8407 ml, samt en radius på 10 cm. Aktiviteten efter 197 dage er, hvis vi antager at vi begyndte vores første scanning på samme tidspunkt fantomet blev målt 197 dage tidligere, 52,5326 MBq. Fantomets halveringstid er 270,93 dage, og derfor henfalder det 0,0049 MBq på de 25 minutter PET målingen tog hvis vi startede den præcis 197 dage efter startaktiviteten blev angivet (Bilag 1). Selvom 68 Ge/ 68 Ga henfalder fra scanning til scanning, betragter vi det som værende af mindre betydning for eventuelle fejlkilder end hvis vi havde valgt at anvende 18 F-FDG som strålekilde. For at eliminere en potentiel fejlkilde ved interaktion af fotoner fra radionukliden i CT scannerens detektorer, valgte vi til de rene CT scanninger et fantom uden 13

18 tilstedeværelse af en radioaktiv strålekilde. Her anvendte vi et 68 Ge/ 68 Ga fantom fra 14. marts 2007, som havde en startaktivitet på 91 MBq. Ved vores forsøgsstart var fantomet henfaldet til 0,042 MBq (Bilag 1) og havde derfor mindre end 0,01 MBq/kg. Det blev derfor betragtet som almindeligt affald (Retsinformation 2000, 106 bilag 8 pkt. 2.2) Fantomets volumen var på 8597 ml. Det havde en radius på 10 cm. Figur 1 Forsøgsopstilling Da vi ønskede at holde os så tæt på virkeligheden som muligt, besluttede vi, at alle scanningerne skulle foregå med fantomet placeret på madrassen på lejet. For at holde fantomet og testesillustratoren på samme plads til hver scanning, fikserede vi med et velcrobånd omkring fantomet og testesillustratoren. Hele opsætningen fikserede vi til lejet med tape som er illustreret i figur 1. 14

19 Figur 2 Gonadebeskyttelse inklusiv testesillustrator. Figur 3 Fantom med gonadebeskytelse. I figur 2 ser vi gonadebeskytteren som vi anvendte i forsøget og som er lånt af afdelingen. Det er en standard gonadebeskytter, til voksne mænd, med en blyækvivalent på 0,5 mm (Bilag 2). Den blev placeret i forlængelse af fantomet, direkte på lejet, som ses i figur 3. Figur 4 TLD tablet, som blev placeret imellem de to vandbeholdere i gonadebeskytteren. 15

20 For at illustrere testes, anvendte vi to plastikbeholdere med 25 ml vand i hver. Imellem disse to beholdere placerede vi TLD tabletten. TLD tabletten er vist i figur 4. Vi valgte denne opstilling, dels for at sikre, at TLD tabletten var placeret samme sted ved alle scanningerne, og dels for at der skulle være noget materiale tilstede der, ligesom væv, kunne sprede og absorbere stråling, set i forhold til luft. Før vi igangsatte den egentlige empiriindsamling udførte vi en række præscanninger af fantomet med gonadebeskytteren i forlængelse heraf. Dette gjorde vi blandt andet for at sikre at fantomet var placeret således at det ikke rykkede sig under scanningerne og for at teste hvordan gonadebeskytteren skulle placeres scanningerne imellem. Derudover gennemgik vi de aksiale snit fra scanningerne visuelt for, at sikre os at der i fantomet ikke var metal i den gonadenære ende. Figur 5a Opstilling af testes-illustratoren uden gonadebeskyttelse. Figur 5b Testes-illustratoren stående på et lavtattenuerende materiale For at opnå samme placering af TLD tabletterne i forhold til fantomet ved hver scanning foretaget med og uden gonadebeskytter, har vi ved scanningerne uden gonadebeskytter placeret testes-illustratoren i samme højde som ved scanningerne med gonadebeskytteren. Dette har vi gjort ved hjælp af et lavt attenuerende materiale, som det ses i figur 5a og 5b. 16

21 Undervejs har vi noteret starttid for hver PET/CT og PET scanning, samt scanningstiden for disse. En normal PET/CT undersøgelse i scanneren tager omkring 25 minutter afhængigt af blandt andet scanlængde og protokoller. Gonadebeskytteren vil under en PET/CT undersøgelse være tilstede fra patienten træder omklædt ind i undersøgelsesrummet til undersøgelsen er færdig. Derfor har vi valgt at lave vores forsøg med PET og PET/CT målinger på 25 minutter hver. Vi startede tiden, idet vi trådte ind i undersøgelsesrummet til den radioaktive strålekilde og sluttede tiden, da vi trådte ud af undersøgelsesrummet med TLD tabletten. Ved samtlige scanninger anvendte vi den i forvejen opsatte CT protokol som anvendes ved Whole Body PET/CT. Dette på baggrund af, at vores forsøg kom til at ligge så tæt op ad den kliniske virkelighed som muligt. I vores forsøg bestræbte vi os på at lave CT scanningerne ens ved at anvende scannerens laserlys til at centrere det samme sted på fantomet ved opsætning af forsøgets delelementer. Derudover forsøgte vi at opnå sammenlignelig data imellem delforsøgene ved at starte CT-scanningen det samme sted på fantomet, samt ved at scanne det samme antal aksiale snit i alle scanninger. Forsøgsopstillingerne er udført i en Siemens Biograph mct PET/CT scanner. Topogrammet scannes med parametrene 120 kv og 30 ma. CT Whole Body scanningene er indstillet med Care Dose4D og Care kv. Disse systemer gør, at der ved vores fantomscanninger moduleres til 100 kv og et spænd mellem effektiv mas. 17

22 Bachelorprojekt juni 2015 Gonadebeskyttelse i PET/CT - et fantomstudie Figur 6a Opstilling med aktiv 68Ge kilde uden gonadebeskyttelse Figur 6b Opstilling med aktiv 68Ge kilde med gonadebeskyttelse I figur 6a og 6b ses henholdsvis forsøgsopstillingen af det aktive fantom uden gonadebeskyttelse og med gonadebeskyttelse. Databehandling og statistik I den statistiske bearbejdning af den indsamlede empiri arbejder vi ud fra den hypotetiske deduktive fremgangsmåde, for at den kritiske stillingstagen til den indsamlede data opnås. Vi vil derfor opstille hypoteser som udsagn til at udføre statistiske analyser. I det følgende vil vi beskrive den statistiske behandling vi vil foretage i resultatafsnittet og senere hen analysere. Når man behandler data ved hypotesetests anvendes nulhypotesen som er en antagelse om, at der ikke er forskel mellem to datasæt. Nulhypotesen går ud på at man ved hjælp af de resultater man er kommet frem til, skal finde ud af om nulhypotesen skal forkastes eller accepteres (Thisted 2010, s ). I vores undersøgelse er disse begreber overført til databehandling for TLD målingerne mellem PET med gonadebeskyttelse og PET/CT med gonadebeskyttelse. Vi vil her undersøge en mulig forskel mellem den absorberede stråledosis i PET og PET/CT fordi 18

23 vi gerne vil finde ud af fra hvilken modalitet en given stråledosis kommer fra. Her vil nulhypotesen være, at der ingen forskel er imellem den absorberede stråling i TLD tabletterne mellem de to forskellige forsøgsopstillinger. Når vi stiller eksemplet fra vores forsøg op imod hinanden for at lave statistisk databehandling kan statistikken altså beskrive sandsynligheden for, at resultaterne er forårsaget af tilfældigheder. Dette på baggrund af beregninger lavet med udgangspunkt i den opsatte nulhypotese: "Der er ingen forskel mellem den absorberede stråledosis fra henholdsvis PET med gonadebeskyttelse og PET/CT med gonadebeskyttelse". Hvis nulhypotesen ved de statistiske udregninger vises at være signifikant, betyder det at vi ved at resultaterne ikke er forårsaget af tilfældige variationer i målingerne indenfor de sikkerhedskriterier vi bestemmer. Dette udtrykkes ved p-værdi. P-værdien beskrives som sandsynligheden for om tilfældige variationer er bestemmende for resultaterne eller ej. Dette gøres ud fra et i forvejen fastsat signifikansniveau på 5 % som betyder, at hvis p-værdien ligger højere end signifikansniveauet på de 5 % betragtes sandsynligheden for at tilfældige variationers indflydelse på resultaterne er for store til, at vi kan regne med at resultaterne er visende for det generelle billede. Ligger p-værdien derimod under signifikansniveauet på de 5 % betragtes sandsynligheden for at tilfældige variationers indflydelse på resultaterne er små. Vi vil i dette tilfælde kunne betragte vores resultater som visende for det generelle billede (Johansen 2002, s. 31). Ofte bliver et signifikansniveau fastlagt til 5 % hvilket svarer til 0,05. Det er her vigtigt at huske på, at signifikansniveauet ikke er matematisk bestemt, men stammer fra traditioner. Man bør derfor vurdere om man vil fastsætte sit signifikansniveau til 5 % eller variere det i forhold til sit studie (Thisted 2010, s. 162). Vi har ud fra denne tradition valgt at sætte vores signifikansniveau til 5 %. For at teste vores resultater og få en p-værdi, kan vi bruge en parret t-test. Dette er fordi man ved en parret t-test holder to resultater fra samme datasæt op imod hinanden. Desuden er en parret t-test funktionel når der er tale om en lille stikprøve på under 30 observationer (Vejrup-Hansen 2012, s. 36). Fordi vi laver undersøgelserne med ens datasæt er det muligt for vores projekt at holde dem op imod hinanden og anse dem som parret datasæt. Ydermere består vores observationer af tre stikprøver per opstilling. Derfor bruger vi en parret t-test til at komme frem til vores p-værdi. 19

24 For at kunne svare på den del af vores problemformulering som begår sig på at undersøge hvorfra en given mængde absorberet stråledosis kommer fra, skal vi vide noget om en eventuel difference i målt absorption. Dette mellem enten PET/CT med gonadebeskyttelse og PET med gonadebeskyttelse, eller mellem PET/CT med gonadebeskyttelse og CT med gonadebeskyttelse. Vi har valgt at lave statistiske tests på vores målte data fra PET/CT med gonadebeskyttelse og PET med gonadebeskyttelse. Når vi har valgt denne frem for at lave tests på PET/CT med gonadebeskyttelse og CT med gonadebeskyttelse er det fordi vi her er helt sikre på at der ikke er en volumen- og en densitetsforskel på fantomet. Det er det samme fantom der anvendes ved de målinger hvor der indgår PET med gonadebeskyttelse. Hvis denne statistiske analyse understøtter måleresultaterne, og hvis disse resultater viser en forskel i absorberet stråledosis, scanningerne imellem, vurderer vi at der er en velfunderet årsag til at lave en statistisk bearbejdning af data fra PET med gonadebeskyttelse og PET uden gonadebeskyttelse. Denne bearbejdning skal bruges til at belyse anden del af vores problemformulering, hvor vi vil undersøge hvordan den absorberede stråledosis til testes påvirkes af tilstedeværelsen af gonadebeskytteren. Fælles for den data vi vil behandle er at det er målt absorberet stråledosis som er udlæst i TLD tabletterne. Ud over den stråling vi har udsat forsøgs TLD tabletterne for, har de været opbevaret sammen med en transporttablet. Alle målinger fra TLD tabletterne er derfor fratrukket den gennemsnitsdosis som blev udlæst fra transport tabletterne. Ekskluderede data Vi har tidligere beskrevet at vi til besvarelse af vores problemformulering vil foretage dataanalyse af målingerne fra forsøgsopstillingerne i PET/CT med gonadebeskyttelse og PET med gonadebeskyttelse. Disse valgte vi, da målingerne var udført med samme fantom. Fantomet anvendt ved CT med gonadebeskyttelse havde en variation i volumen hvorfor vi har valgt at ekskludere data fra denne måling. Målinger for CT scanninger uden gonadebeskyttelse vurderer vi til ikke at være relevante til besvarelse af vores problemformulering da denne begår sig på at undersøge fordelingen af stråledosis specifikt for PET/CT. Disse data er ydermere ekskluderet på baggrund af observationer vi gjorde os under empiriindsamlingen. Da vi udførte den første PET/CT scanning uden gonadebeskytter, så vi at mas-kurven afveg fra scanningerne med gonadebeskyttelse, 20

25 Bachelorprojekt juni 2015 Gonadebeskyttelse i PET/CT - et fantomstudie på en måde vi ikke forventede. På mas-kurven, til venstre i figur 7a og 7b ses hvilken ma AEC systemet bestemte for scanningerne. Dette gøres ud fra et forudbestemt støjindex (Tack, Kalra & Gevenois 2012, s. 263). For scanningerne uden gonadebeskyttelse er ma justeret således, at umiddelbart før 68 Ge/68Ga fantomet sluttede og testesillustratoren begyndte, blev ma opjusteret betydeligt set i forhold til scanningerne med gonadebeskytter. Dette kan ses i figur 7a og 7b. Figur 7a mas-kurve for CT scanning uden gonadebeskytter Figur 7b mas-kurve for CT-scanning med gonadebeskyttelse Som beskrevet i metodeafsnittet om vores forsøgsopstilling, gennemgik vi visuelt det aksiale billedmateriale for at sikre, at der ikke var metal i den gonadenære del af fantomet. Vi forventede derfor ikke en opjustering af ma i scanningerne uden gonadebeskytter da denne opjustering ikke fandt sted i scanningerne med gonadebeskyttelse, hvor mere dæmpende materiale var til stede til at øge støjniveauet. Da vi havde igangsat vores empiriindsamling på dette tidspunkt, valgte vi at fortsætte vores målinger på de i forvejen opsatte præmisser for forsøget for så at behandle den som fejlkilde efterfølgende. Vi har i arbejdsarket for forsøget noteret den totale mas samt DLP for de scanninger hvor en CT scanning var en del af forsøgsopstillingen (Bilag 3). Ud over at den totale mas og DLP bliver ekskluderet i forbindelse med CT scanningerne udført uden gonadebeskyttelse, ekskluderes også den totale mas og DLP for PET/CT med 21

26 gonadebeskyttelse. Det gør vi fordi PET/CT med gonadebeskyttelse er den eneste forsøgsopstilling der indeholder disse data. Derfor vil der ikke være andet data tilgængelig til sammenligning. Artikler I dette afsnit beskriver vi den artikel vi har fundet frem til under vores indledende artikelsøgning. Udover at beskrive artiklen vil vi også beskrive søgeprocessen. Vi har indledningsvis til dette projekt søgt efter artikler af relevans for vores emne. Søgningen er foretaget på PubMed, som er en database, der indeholder cirka 23 millioner referencer til artikler inden for blandt andet medicin, sygepleje og sundhedsvæsen. Der refereres til artikler fra cirka 4500 internationale tidsskrifter (PH Bibliotek 2015a). Vi brugte følgende søgeord i forskellige kombinationer: CT, PET, PET/CT, shielding, lead shielding, gonadshielding, gonads, male gonads, dosemitry, AEC, ATCM, metal artefacts. Dette førte ikke til nogle referencer, der henviste til artikler, der var relevante for vores projekt. Vi har foretaget samme søgninger i databasen Scopus, som på PHbibliotek.dk beskrives som en database med referencer til artikler blandt andet inden for naturvidenskab, medicin og teknik (PH Bibliotek 2015b). Vi har heller ikke her fundet artikler, der var relevante for vores projekt. Vores søgninger har ikke givet specifikke resultater i forhold til problemformuleringen, hvorfor vi har søgt på delelementer heraf, som beskrevet tidligere via ovennævnte søgeord. Dose reduction in computed tomography Efter at have foretaget forskellige søgninger i PubMed, uden at have fundet henvisninger til artikler, som direkte berørte vores problemformulering, udførte vi en søgning på Google. Her var der i en artikel et lille uddrag, der nævnte anvendelsen af gonadebeskyttelse i PET/CT, og vi har efterfølgende, med assistance fra PH Metropols bibliotekarer, fundet frem til "Dose reduction in computed tomography: the effect of eye and testicle shielding on radiation dose measured in patients with beryllium oxide-based optically stimulated luminescence dosimetry" (Grobe et al. 2008). Denne artikel er 22

27 udgivet af European Society of Radiology (ESR) i ESR har til formål at fremme de videnskabelige tiltag der sker i Europa indenfor radiologiens verden (European Society of Radiology 2015a). ESR udgiver blandt andet også forskningsbaserede artikler indenfor radiologi (European Society of Radiology 2015b) som denne artikel. Artiklen er peer-reviewed før udgivelse, hvilket er en indikator for forskningsmæssig kvalitet. Artiklen beskriver brugen af afskærmning af øjne og testes i CT, men forsøgene er lavet i en PET/CT scanner. Det fremgår ikke klart i artiklen, hvorfor der er brugt en PET/CT scanner til at undersøge dosisreduktion i CT. Den PET stråledosis de opgiver for testes tager ikke højde for gonadebeskytterens indvirkning på dette og det beskrives ikke hvordan denne dosismåling er opnået. Derudover er artiklen udgivet i 2008, og er derfor forældet i forhold til den teknologiske udvikling indenfor dosisbesparende parametre i CT de seneste år. Ovennævnte faktorer gør artiklen uigennemskuelig. Selvom artiklen refererer til strålebeskyttelse af testes i PET/CT, er artiklen ikke brugbar for vores projekt. Vi har på baggrund af dette valgt ikke at anvende den. Litteraturpræsentation I følgende afsnit vil vi præsentere det litteratur vi har anvendt i projektet og beskrive i hvilke afsnit vi anvender litteraturen. Forskningsmetode i praksis "Forskningsmetode i praksis" er skrevet af Jens Thisted som underviser i pædagogik, læring og filosofi (Aarhus Universitet 2015). Han har undervist på en række universiteter, professionsuddannelser og efteruddannelser rundt omkring i Danmark. Bogen beskriver de grundlæggende principper indenfor forskningsmetode og beskriver den relation videnskabsteori og statistik har. Jens Thisted beskriver selv bogen som et godt grundlag for at vurdere og diskutere videnskaben og dens resultater (Thisted 2010, s. 5). Den henvender sig til studerende og undervisere der arbejder med forskningsmetodik indenfor sundhedsvæsenet (Ibid.). Bogen er udgivet i 2010 af Munksgaard Danmark, som udgiver mange fagbøger blandt andet indenfor sundhedsvæsenet (Munksgaard 2015). 23

28 Vi bruger denne bog til at opnå en bedre forståelse for den positivistiske videnskabsteori i vores metode afsnit, samt til at opnå en forståelse for de kvantitative forskningsmetoder som beskrives i metodeafsnittet samt i vores resultatafsnit. Computed Tomography "Computed Tomography - Fundamentals, System Technology, Image Quality, Applications", skrevet af Willi A. Kalender. Bogen er en pensumbog på Radiografuddannelsen der blandt andet gennemgår fysik, teknologi og dosisbegreber indenfor CT. Det er på grund af dette, at vi har fået kendskab til bogen. Bogen beskrives som interdisciplinær og er derfor rettet til tværfagligt brug. Kalender, der er uddannet indenfor medicinsk fysik, er nu professor på Erlangen-Nurenberg Universitet, og har været med til udviklingen af CT systemer for Siemens Medical Solutions (Kalender 2011, s. 2-7). Vi anvender bogen som supplerende litteratur i vores teori- og metodeafsnit til at beskrive begreber og teorier indenfor CT teknikken. Helsefysik Bogen "Helsefysik" er skrevet af Per Hedemann Jensen, Thommy Ingemann Larsen, Bente Lauridsen, Jens Søgaard-Hansen, Erik Thorn og Lisbeth Warming som alle er helsefysikere. Bogen er et alternativ på dansk til andre bøger om helsefysik. Den beskriver de mange principper i helsefysikken og samler teorierne. Den anvendes til undervisning om helsefysik i gymnasier og på universiteter (Jensen et. al 2014, s. 2-3). Bogen er blevet henvist af lektorer på radiografuddannelsen, som uddybende litteratur på radiografstudiets nuklearmedicinske retning. Bogen bliver brugt til at give os en forståelse for helsefysikken som vi anvender i vores teori- og metodeafsnit. Radiation Dose from Multidetector CT Radiation Dose from Multidetector CT af Denis Tack, Mannudeep K. Kalra og Pierre Alain Gevenois er en fagbog der belyser aspekterne ved stråledosis. Denis Tack er radiolog med speciale i MDCT. Mannudeep K. Kalra er radiolog med speciale indenfor thorax og kardiologi ved Massachusetts General Hospital og assisterende professor ved Harvard Medical School. Han har en stor interesse indenfor strålereducering ved CT. Pierre Alain Gevenois er også radiolog med speciale indenfor thorax og professor 24

29 indenfor medicinsk billedbehandling ved The Faculty of Medicin and the School of Public Health of the University of Brussels. Vi anvender bogen i teori- og metodeafsnittet til at beskrive CT begreber og teorier indenfor CT stråledosis. Essentials of Nuclear Medicine Physics and Instrumentation "Essentials of Nuclear Medicine Physics and Instrumentation" af Rachel A. Powsner, Matthew R. Palmer og Edward R. Palmer er en pensumbog på Radiografuddannelsen, der blandt andet omhandler introduktion til de grundlæggende begreber indenfor nuklearmedicin fysik. Det er her vi har fået kendskab til bogen. Rachel A. Powsner er professor indenfor radiologi på Boston University School of Medicine. Matthew R. Palmer har en PhD og arbejder som medicinsk fysiker indenfor radiologi. Edward R. Powsner er tidligere chef for Nuclear Medicine Service, han er tidligere professor og formand for patologi afdelingen på Michigan State University. Vi vil bruge denne bog i teoriafsnittet til, at beskrive nuklarmedicinske begreber og teorier. Basics of PET Imaging Physics, Chemistry, and Regulations Bogen "Basics of PET Imaging Physics, Chemistry, and Regulations" er skrevet af Gobal B. Saha, som har en Ph.D. inden for nuklearmedicin. Saha arbejder til dagligt i The Cleveland Clinic Foundation i USA. Bogen fokuserer på de grundlæggende principper og regler indenfor PET og henvender sig til professionelle samt studerende indenfor nuklear medicin. Vi anvender bogen i vores teori- og metodeafsnit samt i vores problemfelt, til at beskrive principper indenfor nuklear medicin samt principper for ioniserende strålers vekselvirkning i stof. Der findes en nyere udgave af bogen end den vi har anvendt. Da det vi anvender bogen til er indenfor fysiske begreber, indenfor emner som vi ydermere har flere kilder til vurderer vi, at dette ikke har betydning for det teoretiske indhold i vores opgave. 25

30 Basal sundhedsvidenskabelig statistik Basal sundhedsvidenskabelig statistik begreber og metode er skrevet af Klaus Johansen. Bogen forklarer hvordan man udfører statistiske analyser og anvender de almindelige principper i forskningsprocessen (Johansen 2002, s. 5). Vi har fået kendskab til bogen igennem vores uddannelse på Radiografuddannelsen hvor den bruges i undervisningen. Vi anvender bogen i vores metode- og dataanalyseafsnit til udregning af vores resultater og beskrivelse af de statistiske analyser. Statistik med Excel Bogen er skrevet af Per Vejrup-Hansen. Han er uddannet Cand.polit. og arbejder på Copenhagen Business School som associeret professor ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi (Copenhagen Buisness School 2015). Han er forfatter til bogen Statistik med Excel, som beskriver hvordan man løser statistiske udregninger ved hjælp af Excel (Vejrup-Hansen 2012, s. 5). Vi har brugt bogen som et supplement til "Forskningsmetode i praksis", for at udvide vores viden om de statistiske udregninger som vi har fortaget os og beskrevet i vores resultatafsnit. Retningslinjer og anbefalinger Vi har brugt disse instanser som kilde til inspiration og undren til vores problemfelt. International Atomic Energy Agency International Atomic Energy Agency (IAEA) er en organisation der blev grundlagt i 1957 inden for FN. Organisationen samarbejder med FN medlemslandene, samt samarbejdspartnere, for et sikkert og fredeligt arbejde med nuklear teknologi (IAEA 2014b). De hjælper lande med at anvende og bruge nuklear og isotopiske teknikker til at fremme udviklingen blandt andet indenfor sundhed, samtidigt med, at de hele tiden forsker og udvikler sikkerheden indenfor arbejdet med nuklear og isotoper (IAEA 2014c). IAEA har udgivet mange publikationer som kan findes på deres hjemmeside. 26

31 Ud over at være en kilde til inspiration og undren i problemfeltet, anvender vi regulativer skrevet af IAEA i vores teoriafsnit. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen er den øverste myndighed i Danmark. Den samarbejder med organisationer og myndigheder i hele verden, og nogle af Sundhedsstyrelsens primære opgaver består i at oplyse og rådgive borgere og sundhedspersonale i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2015). Statens Institut for Strålebeskyttelse Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er et institut, der ligger under Sundhedsstyrelsen. SIS varetager de beslutninger og opgaver, der omhandler strålebeskyttelse i Danmark. Desuden administrerer de røntgenloven og radioaktivitetsloven (Sundhedsstyrelsen 2014). Teori I dette afsnit beskriver vi den teori, der er relevant i forhold til at belyse problemformuleringen, samt analysere og diskutere den indsamlede data. CT Vi vil beskrive de parametre, der er relevante for optimeringen af stråledosis i CT. Herunder milliampere (ma), kilovolt (kv), Automatic Exposure Control (AEC), Siemens Care Dose4D og Care kv, da disse anvendes i den scanner vi har brugt i forsøget. ma er et udtryk for, hvor mange elektroner som går igennem katode filamentet per tidsenhed og rammer anoden, hvilket bestemmer antallet af fotoner per tidsenhed (Tack, Kalra & Gevenois, 2012 s. 121). Forholdet mellem ma og stråledosis er lineært, således at en højere ma er lig med en større stråledosis og omvendt, at en lavere ma giver mindre stråledosis (Kalender 2011, s. 196). Billedkvaliteten er afhængig af ma. En lavere ma giver øget støjforhold fordi der vil være færre billeddannende fotoner (Tack, Kalra & Gevenois, 2012 s. 121). 27