AFGØRELSE i sag om Guldborgsund Kommunes dispensation til etablering af solceller på garageby g- ning i gården - Ny Østergade 2, 4880 Nysted

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk september 2015 J.nr.: NMK Ref.: KAGRA-NMKN AFGØRELSE i sag om Guldborgsund Kommunes dispensation til etablering af solceller på garageby g- ning i gården - Ny Østergade 2, 4880 Nysted Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 16. marts 2015, hvori der blev meddelt dispensation til etablering af solceller på en garagebygning placeret i gården på ejendommen Ny Østergade 2, 4880 Nysted. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet De lokale bevaringsforeninger har den 15. april 2015 klaget over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 16. marts 2015, hvori der er meddelt tilladelse til at opsætte solceller på taget af en garagebygning, der er placeret i ejendommens gård. Klager gør gældende, at der ikke er hjemmel i lokalplanen til at meddele dispensationen, idet den er i strid med planens principper, særligt med lokalplanens formål og intention om at bevare de kara k- teristiske bebyggelser, gademiljøer og byrum i Nysted som en sammenhængende bystruktur. Klager oplyser, at det fremgår af lokalplanens , at der kan forventes dispensation, såfremt der findes solcelle-typer, der kan integreres i taget eller i bygningen, således at taget eller bygningen kan bevare sit udseende. Uanset, at kommunen i forbindelse med et høringssvar er gjort opmærksom på, at solcelleanlæggets opbygning og design ikke kan integreres i garagebygningens tag, og at opsætning heraf dermed vil medføre en markant forringelse af områdets arkitektur og kulturmiljø, er der meddelt dispensation. Klager anfører, at garagebygningen ikke er bevaringsværdig, men at den er omfattet af lokalplanens 7. Klager fremhæver særligt risikoen for, at der med den meddelte dispensation og med den generelle udmeldelse fra Teknik- og Miljøudvalget skabes en risiko for præcedens, der kan være medvirkende til, at den bevaringsværdige og karakteristiske bygningskultur i Nysted undergraves. Sagens oplysninger Ejendommen er omfattet af Lokalplan 132 Nysted Bevarende lokalplan, og ligger i lokalplanens delområde 5. Formålet med lokalplanen er fastsat i LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanens formål er: at sikre et fortsat levende og alsidigt bymiljø, at bevare de karakteristiske bebyggelser, gademiljøer og byrum i Nysted som en sammenhængende bevaringsværdig bystruktur, at bevare stiltræk, bygningsdetaljer og andre værdifulde særpræg på de bevaringsværdige huse, at sikre at bygningsændringer sker enten som en tilbageførsel til et tidligere udseende eller som en videreudvikling, der tager hensyn til den enkeltes ejendoms alder og byggestil, at ny bebyggelse tilpasses byens skalaforhold, at fastsætte bestemmelser for placering, udformning og materialevalg for nybyggeri der betinger, at byggeriet udføres i et nutidigt formsprog indpasset det historiske bymiljø. Garagebygningen er ikke erklæret bevaringsværdig i lokalplanen. Lokalplanens 7 regulerer den ydre fremtræden af henholdsvis ny og ikke bevaringsværdig beby g- gelse. 2

3 7.1.1 omhandler delområde 1, der ikke må bebygges yderligere bortset fra opførelse af mindre havehuse, redskabsskure m.v., hvis der meddeles tilladelse hertil. Om den ydre fremtræden af bebyggelse i delområde 2-8 er der en generel bestemmelse i og herefter bestemmelser om henholdsvis facader ( 7.3.1), tage, herunder solceller, der kan indgå hvis de er integrerede i en tagløsning og ikke er reflekterende og blanke ( ), kviste og ovenlys ( ), tagnedløb ( 7.6.1), vinduer, døre og porte ( ), samt om udestuer, tilbygninger og lignende: Til udestuer, glastilbygninger og lignende må kun anvendes klart, plant glas, plastplader er ikke tilladt Til garager, skure og lignende skal facader opføres som murede, pudsede eller med træbeklædning. Til tag skal anvendes tegl eller tagpap. Lokalplanens 17 regulerer placering af ledninger og installationer, herunder solceller og lignende, i : Tekniske energianlæg som solfangere, solceller, varmepumper og lignende må ikke opsættes. (Dog kan der forventes dispensation såfremt der findes typer der kan integreres i taget eller bygningen, således at dette bevarer sit udseende). Til gårdside, på side- og bagbygninger eller på udhuse kan der opsættes køleanlæg o. lign. Disse skal placeres, så de syner mindst muligt fra offentlige byrum. Kommunen har orienteret Facaderådet, der har haft indsigelser generelt i forhold til dispensationer fra lokalplanen. Kommunen har besigtiget ejendommen og det område, ejendommen ligger i. På baggrund af besigtigelsen har kommunen vurderet, at solcellerne ikke i væsentligt omfang vil kunne ses fra offentlig vej. Dispensation er herefter meddelt med den begrundelse, at opsætningen af solcellerne ikke vil påvirke gadens helhedsvirkning eller ejendommens arkitektur. Natur- og Miljøklagenævnet har den 24. juni 2015 anmodet kommunen om at fremskaffe oplysninger om og billeder af solcelleanlæggets opbygning og design, idet klager har gjort gældende, at solcellerne ikke kan integreres i taget. Nævnet har den 19. juli 2015 fra ansøger modtaget luftfotos af bygningen, hvorpå det er skitseret, hvordan solcellerne vi blive placeret på taget. Endvidere er det beskrevet, at solcellepanelerne er ca. 100 x 165 cm, sorte og at de, inklusive beslag, vil være ca. 10 cm i højden. Tagets hældning er under 20 grader, hvilket ifølge ansøger ikke er optimalt, men til gengæld er det ikke så synligt. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om kommunens afgørelse har hjemmel i planloven. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. 3

4 En bestemmelse i en lokalplan kan være formuleret som en såkaldt kompetencenorm, som giver mulighed for en konkret fravigelse af en lokalplanbestemmelse. Bestemmelsen kan være formuleret som hovedregel, hvormed en disposition er umiddelbart tilladt, men med en mulighed for kommunen til efter en konkret vurdering at tillade også andre dispositioner. Bestemmelsen kan også være formuleret sådan, at hovedreglen er et forbud, men at kommunen har mulighed for efter en konkret vurdering alligevel at tillade bestemte dispositioner. Kommunens udnyttelse af sådanne kompete n- cenormer skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter bestemmelserne i planlovens 19 og under iagttagelse af bestemmelserne i planlovens 20 om forudgående naboorientering. Som følge af forbuddet mod opsætning af bl.a. solceller i lokalplanens er det ikke umiddelbart tilladt, jf. planlovens 18, at opsætte solceller. Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. At en bebyggelsesregulerende bestemmelse i en lokalplan må anses for at være en del af principperne i planen kan følge af en detaljeret formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregulerende bestemmelse, eller af karakteren og detaljeringsgraden af lokalplanbeste m- melsen eller lokalplanen. Nævnet finder ikke, at lokalplanens formålsbestemmelse i 1 henviser specifikt til bestemmelsen om solceller mv., eller at selve bestemmelsen i eller lokalplanen som sådan har en sådan kara k- ter eller detaljeringsgrad, at der er tale om, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse kan anses som en del af planens principper. Når det som i dette tilfælde ligger inden for kommunens dispensationskompetence at tillade, at bestemmelsen fraviges, er det imidlertid kommunens skønsmæssige vurdering, om dispensation skal gives eller afslås. Kommunen har konkret besigtiget ejendommen og har på b aggrund af besigtigelsen vurderet at solcellerne ikke i væsentligt omfang ville kunne ses fra offentlig vej, og dermed ikke vil påvirke gadens helhedsvirkning eller ejendommens struktur. Resultatet af denne skønsmæssige vurdering kan ikke efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen har ikke i sin afgørelse meddelt dispensation fra lokalplanens 7, der i indeholder en bestemmelse om, at solceller m.v. kan indgå i en integreret tagløsning, og at blanke og r e- flekterende tagflader ikke må anvendes, jf , samt en bestemmelse i om, at der på blandt andet garager skal anvendes tegl eller tagpap. 4

5 Nævnet finder at lokalplanens 7 ud fra en samlet vurdering skal forstås således, at alene gælder tage m.v. på andre bebyggelser end de, der er omfattet af Kommunens afgørelse lider således af en begrundelsesmangel, idet der ikke tillige er meddelt en dispensation fra Eftersom der dog ikke er tvivl om, at kommunen er bekendt med, at der er tale om et ønske om etablering af solceller på et garagetag og ikke på fx en beboelsesbygning, og eftersom kommunen i forbindelse med dispensationen fra har foretaget en vurdering af og har angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens skønsmæssige vurdering af sagen, finder nævnet efter en konkret vurdering ikke, at den retlige mangel skal føre til ugyldighed. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke er i strid med planens principper at dispensere fra 7.8.2, og på, at der ikke er tvivl om at kommunen i øvrigt kan og vil dispensere til solcelle r- ne. Natur- og Miljøklagenævnet kan herefter ikke give medhold i klagen over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 16. marts 2015, hvori der blev meddelt dispensation til etableri ng af solceller på en garagebygning placeret i gården på ejendommen Ny Østergade 2, 4880 Nysted. Lise Marie Buhl Chefkonsulent / Karen Guldberg Rasmussen Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Niels Skafte; nskafte@gmail.com Nysted Bevaringsforening v/karl Krarup, kk4kk4@gmail.com Guldborgsund Kommune, teknik-miljoe@guldborgsund.dk, og til shlar@guldborgsund.dk (sagsnr. 14/32923) Naturstyrelsen v/tobias Grindsted, togri@nst.dk 5