KVALITETSRAPPORT 2014/15. Voel Skole Silkeborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Voel Skole Silkeborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog Øvrige resultater 16 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 21 6 INKLUSION 22 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 25 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer Fællesskaber Viden 28 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 30 2

3 1 FORORD Kvalitetsrapporten er et centralt og værdifuldt redskab, som giver et billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolen lokalt og på skolerne kommunalt. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 understøtter i højere grad end tidligere rapporter, at den skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem forvaltning og den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne vil derfor fremover være rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporter skal fremover udarbejdes hvert andet år. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i: Lærings- og Trivselspolitikken for skolerne i Silkeborg som udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Lærings-og udviklingsmålene som med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller tre overordnede lærings-og udviklingsmål[1]: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Datagrundlag som består af en lang række forskellige data. Se fig. samt en uddybning i den kommunale kvalitetsrapport. Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes skolevæsen, som har som ambition at der arbejdes med kvalitetsudvikling i en sammenhængende værdikæde fra barnets møde med den voksne over medarbejderens møde med nærmeste leder til den politiske styring af skolevæsenet. Når den kommunale kvalitetsrapport er godkendt af byrådet, vil skolens kvalitetsrapport danne udgangspunkt for en kvalitetssamtale mellem skolens ledelse og skolechefen, som finder sted inden sommerferien Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Udviklingsplanen følges op af et antal læringssamtaler mellem skolens ledelse og skoleafdelingen frem mod næste kvalitetsrapport. [1] Lærings- og trivselsmålene blev godkendt af Børn og Ungeudvalget 7. oktober

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 10 km nord-øst for Silkeborg ligger Voel Skole. Voel er et meget aktivt lokalområde, og forældrene er aktive i børnenes skole- og fritidsliv. Skolen oplever stor opbakning og deltagelse fra forældre og lokalområde. Voel Skole er en to-sporet klasses skole med 272 elever. Skolen består af fire afdelinger: SFO/klub som er en særdeles velfungerende fritidsordning for skolens børn. SFO en har et fantastisk udeområde med sø, bålhytte, udeværksted, multibane, boldbaner, skatergrav, borg, crossbane, geder, kaniner, høns og meget andet. Klubben, som er for børnene i klasse, er et særskilt tilbud med adskilte krea- hygge- og gamingrum. Stort set alle skolens elever i klasse er tilmeldt SFO en. Ca. haldelen i klasse er tilmeldt klubben. Pædagoger og medhjælpere i SFO og klub er også deltagende i skoledelen som klassepædagoger samt i understøttende undervisning. Klassepædagogen følger som udgangspunkt klassen fra 0.klasse til og med 6.klasse. Indskoling (0.kl.-2.kl.) Indskolingens klasser arbejder tæt sammen med daglige morgensamlinger og fælles emneundervisning på tværs af klasser. Til indskolingsteamet er der tilknyttet 6 lærere og fire pædagoger/medhjælpere. 3.- og 4.klasse. (I daglig tale Team 34) Når eleverne begynder i tredje klasse bliver emneundervisningen de kender fra indskolingen erstattet af ugentlige fordybelsesdage, hvor eleverne hver torsdag arbejder med et fag eller emne en hel dag. Det kan foregå klassevis, på årgangen eller sammen med andre klasser fra 3.-6.klassetrin. Til 3.- og 4.klasse er der tilknyttet 6 lærere og to pædagoger. 5.- og 5.klasse (i daglig tale Team 56). Her fortsætter de ugentlige fordybelsesdage. Desuden arbejder klasserne i årgangsteams hvor de to femte klasser undervises samtidig af to lærere (ofte er der også en pædagog i klassen). Klasselokalerne af adskilt af foldedøre, og eleverne deles i mindre grupper efter behov og pædagogiske/didaktisk formål. Til team 56 er der tilknyttet fem lærere og to pædagoger. Alle lærere arbejder udelukkende i én afdeling hvilket muliggør et tæt teamsamarbejde. Der er afsat ugentlige teammøder, og der er stor tradition for samarbejde og sparring om undervisningen og eleverne både mellem lærere og pæfagoger. Langsøskolen i Silkeborg fungerer som overbygningsskole for Voel Skole. Skolens ledelse består af skoleleder Ivan Børsting og viceskoleleder Henrik Nilsson Ravn som sammen har ansvaret for både SFO/klub og skoledelen. I skoleåret 15/16 er Ivan skoleleder i både på Voel Skole og på Gødvadskolen, og deler derfor sin arbejdstid imellem skolerne. I administrationen arbejder desuden Karina Jensen som sekretær. Der henvises til skoleporten for yderligere information om skolen 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING I indeværende år har vi haft ekstra fokus på to områder: Elevernes trivsel herunder overgang fra børnehave til skole. Læringsmålstyret undervisning øget fokus på elevernes faktiske læring og opnåelse af faglige mål. Begge fokusområder beskrives nærmere i nedenstående: Trivsel og venskabsklasser: Det har i mange år været et fokusområde på Voel Skole at eleverne trives og er trygge. Dette arbejde kan ses i trivselsmålingerne, hvor vi ligger væsentligt bedre end gennemsnittet. Dette arbejde er der fortsat fokus på, og i indeværende år særligt med udbygning af venskabsklasser og en endnu bedre overgang fra børnehave til skole. Venskabsklasser på Voel Skole: Vi etablerer venskabsklasser på alle klassetrin Lærerne i de nævnte klasser aftaler/planlægger arrangementer sammen Man afsætter i fællesskab (venskabsklasserne) 3 fordybelsesdage i årsplanen, hvor der er mulighed for at lave venskabsklasse-forløb. Følgende klasser er venskabsklasser: 4.kl. er venskabsklasse med de kommende skolebørn fra børnehaven: Eleverne besøger hinanden i løbet af skoleåret. Til første skoledag henter 4.kl (nu 5.kl.) de nye 0. kl. og følges med dem ud til flaget. 5. kl. er venskabsklasse med 0.kl: I samarbejde med Birgitte (skolebiblioteket) laves et oplæsningsforløb. 5.klasse introduceres til oplæsningsgenren og øver nogle bøger, som de læser for deres læseven i 0.kl. Omkring vinterferien er det 0.kl.s tur til at læse for deres læseven. 6. kl. er venskabsklasse med 1.kl: Oplæsningsforløb kan gentages. Man kan også lave et længere forløb over en billedbog. 3.kl er venskabsklasse med 2.kl: En slags brobygning mellem de to trin. 3. kl. kommer på besøg i indskolingen og 2. kl. kommer på besøg på mellemtrinnet. Der kan både være fagligt og forskellige lege. Andre ideer, der løbende kan udvikles på: Motionsløbsudvalget kan evt. tænke venskabsklasserne ind i dagen. Fælles sommerlegedage Venskabsklassernes tænkes ind i skolernes sangdag. Fælles fastelavnsfest Trivsel Elevernes trivsel er en forudsætning for et godt læringsmiljø. Vi arbejder målrettet med trivslen ud fra nedenstående beskrivelse, og vurderer at trivselsresultaterne afspejler dette arbejde. Trivselsarbejdet på skolen tager udgangspunkt i nedenstående metoder og aktiviteter. Pædagogisk metode Børnene skal altid opleve at blive taget alvorligt, og at de voksne er der for at hjælpe. Børnene går ikke forgæves, når de beder om hjælp. Konflikter følges til dørs og børnene guides til at håndtere samt undgå fremtidige konflikter. Forældrene inddrages hvis ikke konflikterne er enkeltstående og uskyldige. Klassepædagogen følger, så vidt muligt, klassen fra skolestart til udgangen af 6.klasse, og planlægger sammen med klassens lærere trivselsforløb- og tiltag. Klasserne arbejder med at skabe et tolerant klassemiljø, hvor alle oplever andekendelse for deres del i fællesskabet. Der arbejdes med flere forskellige metoder i klassens tid eller lignende. Vi arbejder løbende med begrebet mod i trivselsarbejdet. Vi ønsker, at børnene er så modige, at de tør sige fra frem for at være medløber. Modige børn på Voel skole tør: Vise hvem de er Vise hvad de kan Lege med dem der er anderledes end dem selv Sige fra når andre er uretfærdige overfor hinanden Trøste én som er ked af det Hjælpe dem som har det svært. 5

6 Fællesskabsopbyggende aktiviteter: Det er et grundelement i et barns trivsel, at barnet oplever at være en del af et fælleskab. Voel Skole vægter fælleskabsopbyggende aktiviteter, som fordrer samhørighed og kendskab på tværs af klasser og klassetrin. Fællesskab gennem sang, fortælling og elevoptræden/præsentation ved daglige morgensamlinger eller fællessamlinger. Aldersintegreret undervisning i indskolingens emnetid. Undervisning på tværs af klasser og klassetrin på mellemtrinnets fordybelsesdage. Fælles emneuger for hele skolen og/eller for skolens afdelinger. Venskabsklasser Årgangsklasser Legepatrulje Mediepatrulje Lejrskole for femte- og sjette klasse. Matematikkens dag hvor ældre elever underviser yngre elever. Lege- og spisegrupper Inklusion: Ovenstående pædagogiske metoder i forhold til trivsel og fællesskab udgør ligeledes grundstammen i inklusionensarbejdet. Det er skolens grundlæggende holdning at inklusion foregår i klasserne, og ikke ved speciel undervisning udenfor klassens fællesskab. Det er et hovedformål med klassepædagogens arbejde, at understøtte alle børns trivsel og læring i klasserne. Læringsmålstyret undervisning: Som led i den nye skolereform samt de forenklede fælles mål fokuserer vi på at udvikle den læringsmålstyret undervisning. Målet er grundlæggende at kunne kvalificere undervisningen ved at holde øje med elevernes faktiske læring og udvikling. Vi har især opmærksomhed på hvordan man kan indsamle data om elevernes faglige udvikling i den daglige undervisning. Hvis en lærer skal kunne udvikle sin undervisning ud fra viden om elevernes opnåede læring, mener vi at der skal kunne opsamles data om elevernes progression langt oftere end nationale test og årlige statusprøver giver mulighed for. Tankerne om Læringsmålstyret undervisning og fremgangsmåden på Voel Skole er beskrevet i følgende: Læringsmålstyret undervisning på Voel Skole: Læringsmålstyring i undervisning er et paradigmeskifte. Det handler ikke om hvad der undervises i, men om hvad eleven faktisk opnår af læring i form af viden og kunnen. Det er i udgangspunktet ikke en videnskabelig disciplin, som kræver stor viden. Det handler om at ændre sin tankegang, i forhold til den undervisning man forestår. Læreren skal kunne godtgøre/vise/dokumentere hvilken læring, den enkelte elev har tilegnet sig. Det er i opstartsfasen ikke interessant hvad læringsmålet er (forenklede fælles mål eller sociale/personlige mål). Det kan man fokusere på senere, når der er opnået større erfaring med undervisningsformen. Det er tanken at oversættelsen af færdigheds- og vidensmål ikke skal overskygge det grundlæggende i paradigmeskiftet. Det er ikke interessant hvilken metode der benyttes Målet er, at læreren kan vise hvad eleverne hver især har lært. Og at eleverne hver især selv ved, hvad de har lært. Der er stadig metodefrihed så lærerens professionelle vurdering i forhold til stofindhold, elevgruppe, specifikke udfordringer, aktuelle begivenheder og alskens andre forudsætninger og præmisser kan påvirke undervisningsformen. Fremgangsmåde: Alle lærere gennemfører i skoleåret mindst ét læringsforløb, hvor der arbejdes med læringsmål. Nedenstående hjælpespørgsmål kan benyttes undervejs. Ivan eller Henrik deltager og vejleder i planlægningen og observerer undervisningen samt evaluere forløbet med lærerne. Lærerne fremlægger deres undervisningsforløb på et lærermøde i løbet af året til fælles inspiration og diskussion af læringsmålstyret undervisning. På de pædagogiske dage i foråret, samt på efterfølgende lærermøder, opsamler vi erfaringerne fra skoleåret med henblik på at tilrettelægge det videre arbejde med undervisningen i de kommende skoleår. Der vil desuden, når vi kender mere til det fælles indkøb af læringsportal til elevplansarbejde mm. som vi får tilgængeligt i løbet af foråret, blive fokuseret på hvordan forældre også inddrages i arbejdet. Hjælpe- og refleksionsspørgsmål Hvordan ved du hvad X-elev har lært af undervisningsforløbet? Hvad kunne eleven før forløbet? Før-test Fælles samtale/afdækning af stoffets kendthed /hvad har klassen arbejdet med før som har relation til det kommende stofområde? 6

7 Elevens egen forventning til læring inden for det nye stof Elevens egen vurdering af niveau fx i forhold til kendte grader af løsning (farver eller lign.) Individuelle mål i samarbejde med eleven Hvad blev der gjort undervejs? progression og formativ evaluering Hvordan var læringsmålene i fokus under forløbet? Hvordan følges op og justeres undervejs? For den enkelte elev? For grupper? Ændres målsætninger, arbejdsformer eller andet undervejs? Hvilken støtte ydes til den enkelte elev for at opnå bedst mulige læring? Fik eleven lært det der var planlagt? Hvordan ved du det? Efter-test Egenevaluering Klasseoplæg og klassefeedback Individuel feedback (mundtligt, skriftligt eller formaliseret system(fx afkrydsning, farvekoder eller andet)) Hvad skal gøres endnu bedre til næste undervisningsforløb? Hvordan evalueres forløbet? Hvordan får eleverne feedback? Klasse? Individuelt? Niveauer? Grupper? Hvordan ved X-elev hvad hun har lært af undervisningsforløbet? Hvordan ved hun hvad hendes udgangspunkt var Hvordan bliver hendes forhåndsviden aktiveret? Hvordan får hun feedback på sit udgangspunkt i forhold til målene for undervisningsforløbet Hvordan oplevede hun at blive guidet undervejs? Var hun på rette vej under forløbe? Skulle hun hjælpes specifikt i.f.t. at nå målet? Hvordan ved hun om hun nåede i mål Hvad var det hun rent faktisk lærte? Hvilken feedback gives der på elevens udvikling? (forskellen mellem udgangspunkt og endemål) Hvordan ved hun, hvad hun skal gøre endnu bedre til næste gang? Hvordan ved eleven om hun skal ændre på sin læringsstrategi?(arbejdsdisciplin, samarbejdspartnere, arbejdsmetoder, fysisk placering, spørgelyst osv.) Var det godt nok eller skal hun stile efter større mål næste gang 7

8 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej - Nej Ja Skolen, 2013/14 Nej Nej Ja - Nej Ja Skolen, 2012/13 Ja Nej Ja - Nej Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-7,9 1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-13,3-7,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 12,9 33,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja - Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej - Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,5 0,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,3 0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 5,2 7,5 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej - Nej Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej - Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,4 14,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 11,1 4,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-21,2-2,7 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 14

15 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 4.4 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal børn i 0. klasse, der har fået foretaget en sprogvurdering 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/ Drenge Piger 6 94 Skolen, 2013/ Drenge Piger 100 Kommunen, 2014/ Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret 15

16 Kilde: Rambøll Sprog 4.5 Øvrige resultater Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve" 1. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 0 % 11 31,4% 12 34,3% 12 34,3% 35 Totaler 50 4,6% ,6% ,9% ,9% Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater - "ordlæseprøve" 2. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 4 11,4% 15 42,9% 12 34,3% 4 11,4% 35 Totaler 89 8,2% ,4% ,7% ,7% Kilde: Kommunens egen indberetning. 16

17 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 77% Kommunen, % 73% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 39% 55% Kommunen, % 39% 55% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 49% Kommunen, % 44% 48% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 83% Kommunen, % 83% Nej Ja, lidt Ja, meget 17

18 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 78% Kommunen, % 80% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 65% Kommunen, % 33% 62% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 48% 12% Kommunen, % 44% 8% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 18

19 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,5 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19

20 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 71% Kommunen, % 32% 63% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 54% 35% Kommune, % 60% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 65% 15% Kommunen, % 29% 56% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 58% 33% Kommunen, % 59% 26% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

21 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,8 1,1 Skolen, 2013/14 1,2 0,8 Skolen, 2012/13 1,8 0,9 Kommunen, 2014/15 2,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

22 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 22

23 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 81% 86% 86% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23

24 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 79% 94% 100% 100% Historie 33% 57% Kristendomskundskab 14% 39% Matematik 84% 90% Natur/teknik 63% 77% Idræt 77% 100% Musik 88% 100% Billedkunst 60% 63% Håndværk og design 75% 100% Madkundskab 60% 65% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 75% 84% 2. Klasse 3. Klasse 79% 79% 87% 87% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 76% 77% 79% 86% 80% 94% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 98% Skolen, 2013/ % 99% Skolen, 2012/ % 98% Kommunen, 2014/ % 1,2% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 25

26 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 26

27 8.1 Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer 3,3 3,5 Fællesskaber 3,3 3,6 Viden 3,8 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.2 Faglige, personlige og relationelle potentialer Status på Faglige, personlige og relationelle potentialer opdelt på delmål, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer, samlet 3,3 3,5 Børnene udfolder deres faglige potentialer 2,8 3,4 Børnene udfolder deres personlige potentialer 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 27

28 8.3 Fællesskaber Status på Fællesskaber opdelt på delmål, skoleniveau 3,3 Fællesskaber, samlet 3,6 4,0 Elevernes trivsel skal øges 3,6 Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer 2,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.4 Viden Status på Viden opdelt på delmål, skoleniveau 4,2 Viden, samlet 3,8 4,4 Skolens praksis er baseret på viden 3,7 3,5 Skolens praksis genererer ny viden 3,2 Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis der bygger på og udvikler viden 4,5 4, Skolen, 2015 Kommunen,

29 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 29

30 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Voel skole har læst og er indforstået med indholdet af kvalitetsrapporten. Resultaterne fra kvalitetsrapporten, vil blive fulgt op og diskuteret på kommende skolebestyrelses møder. Vi ser ikke kvalitetsrapporten, som et statistik dokument, men som en løbende proces, hvor der kontinuerligt følges op på resultaterne og initieres til eventuelle forbedringer. 30

31 1