Kære Per Jensen. Er det korrekt opfattet at der kun kan være tale om særskilte boliger, såfremt disse er brandmæssigt opdelt i henhold til BR 15?

Transkript

1 Fra: Sendt: 11. april :36 Til: Jens Bendix Emne: VS: Diverse spørgsmål om annekser og dobbelthuse. Hej Jens Til orientering. Jeg vedhæfter lige mine oprindelige spørgsmål også for helhedens skyld. Telefon: Fra: Byggeri Sendt: 11. april :14 Til: Emne: SV: Diverse spørgsmål om annekser og dobbelthuse. Kære. I mail af den 21. februar 2017 har du på vegne af Solrød Kommune rettet henvendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med spørgsmål vedrørende annekser og dobbelthuse. Indledningsvis skal det oplyses, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke kan forholde sig til konkrete sager og derfor alene udtaler sig vejledende og generelt om emner inden for byggelovgivningen. Den endelige fortolkning henhører under domstolene. Er det korrekt opfattet at der kun kan være tale om særskilte boliger, såfremt disse er brandmæssigt opdelt i henhold til BR 15?

2 Bygningsreglementet stiller krav om, at en bolig skal bestå af beboelsesrum, køkken, bade- og WC-rum, jf. kapitel 3.3.1, stk. 2. Hvis der indrettes to køkkener, to bade- og WC-rum i et enfamiliehus kan det give det indtryk, at der er tale om to boliger, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om to boliger, da det vil afhænge af den konkrete anvendelse. Opdeles et enfamilieshus eksempelvis med en teenagerafdeling i den ene del af huset med eget køkken og bad mv. vil det opfylde kravene til en bolig, men fordi der er tale om et familielignende forhold, vil der fortsat godt kunne være tale om én boligenhed. Såfremt kommunen vurderer, at der er tale om to boliger vil der være krav om brandmæssig adskillelse. Vil byggemyndigheden kunne nægte at tillade køkken nr. 2 i en bolig? Bygningsreglementets stiller som nævnt krav om, at en bolig skal bestå af beboelsesrum, køkken, bade- og WC-rum, jf. kapitel 3.3.1, stk. 2. Der er ikke efter vores vurdering hjemmel til at kommunen kan bestemme, at der ikke må etableres et ekstra køkken i en bolig. Hvis ejeren af enfamiliehuset fx ønsker at indrette en del af huset som teenageafdeling, er det ikke vores vurdering, at dette kan forhindres med hjemmel i bygningsreglementet. Det tidspunkt, hvor kommunen har mulighed for, at gribe ind er, hvis anvendelsen af huset får karakter af hotel, kollegium eller lignende. Dette vil kræve, at der søges om en anvendelsesændring, og hvis denne er væsentlig, vil det udløse krav om byggetilladelse, jf. byggelovens 2, stk. 1, litra c. En anvendelsesændring er væsentlig såfremt den udløse skærpede krav. Hvorvidt dette er tilfælde vil dog afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag. Vil det kunne nægtes at etablere køkken og/eller bad/wc i fritliggende anneks? Bygningsreglementet stiller ikke krav til, hvordan et udhus skal indrettes eller benyttes. Anvendelsen kan for eksempel være opbevaring eller hobbyrum. Det er op til kommunen at vurdere udhusets reelle anvendelse, herunder om udhuset har karakter af en bolig, hvis der fx er etableret køkken, bade- og WCrum. Vurderer kommunen derfor, at bebyggelsen anvendes til beboelse, kan kommunen stille krav om, at udhuset opfylder kravene til beboelse. Dermed kan kommunen også kræve det ulovlige forhold lovliggjort, såfremt kravene til beboelse ikke er opfyldt. Vil der kunne sættes størrelsesbegrænsninger på et fritliggende anneks? Ja, de begrænsninger, der følger af bygningsreglementets kapitel 2.

3 Det følger af kapitel 2.2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at godkende en bygnings etageareal, etageantal, højde og afstandsforhold samt grundens størrelse, når betingelserne i 2.2.1, og 2.2.3, er opfyldt med begrænsningerne, der følger af kapitel I forhold til tillægsspørgsmålet om hemse fremgår det af kapitel 3.3.1, stk. 8 indtil 4,5 m2 ikke betragtes som selvstændige beboelsesrum. Der kan indrettes to eller flere med et areal på højst 4,5 m2, men disse må ikke være internt forbundne, hvis de ikke skal betragtes som selvstændige beboelsesrum. Det er vores opfattelse, at hemse ikke er internt forbundne, hvis de er adskilt af en væg og adgangen til hemsene er separat. Styrelsen gør opmærksom på, at det er den enkelte kommune, der i henhold til byggelovens 16C er bygningsmyndighed, og som derfor træffer konkret afgørelse i hver enkelt byggesag. Endelig skal jeg beklage den lange svartid. Med venlig hilsen Emil Engel Magnussen Bachelorfuldmægtig, BA.jur Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority Edvard Thomsens Vej København S Telefon: Eem@tbst.dk Fra: [mailto:pjen@solrod.dk] Sendt: 21. februar :57 Til: Byggeri Emne: Diverse spørgsmål om annekser og dobbelthuse. Hej Vi har en del udfordringer i Solrød Kommune, hvor flere og flere ønsker oprettet flere separate boliger på én ejendom. Ikke at der dermed nødvendigvis ønskes flere adresser på ejendommen. Generelt tillades efter de gældende lokalplaner i kommunen, kun en bolig på hver ejendom. Eksempel 1) Opførelse af enfamiliehus der spejlvendes omkring midterakse. Der opdeles ikke brandmæssigt i henhold til BR 15, uagtet der ikke er direkte adgang mellem de to halvdele. Der er derfor, i byggelovens forstand, kun en bolig. Da der er tale om to boligafsnit vil det ene eller begge kunne udlejes særskilt, der er jo intet der hindre borgeren i at udleje hele eller dele af egen bolig. Da definitionen af en bolig er givet efter byggelovgivningen, vil planlovgivningens bestemmelser ikke kunne overholdes.

4 Eksempel 2) Fritliggende tilbygning (anneks), eller sammenbygget med simpelt byggeri. Her gør den samme problematik sig gældende. Der kan ikke nægtes tilladelse til opførelse af bygningen (byggeretten) og dens faktiske anvendelse som bolig kan efterfølgende ikke nægtes, da det jo ikke kræver byggetilladelse til etablering af eks. køkken. Igen, den manglende brandmæssige opdeling er alene afgørende for, at der ikke er tale om to separate boliger. Der vedlægges en tegning af eksempel 1). Der opdeles ikke brandmæssigt i henhold til BR 15, da der er adgang mellem de enkelte halvdele, gennem dør i kælder. Det virker paradoksalt at en bygherre der sløser med brandopdelingen kan etablere og udleje boligenheder til flere, af hinanden, uafhængige lejere. Da der er to fuldt udstyret (køkken og bad/wc) lejligheder, vil der efter sociallovgivningen tillige kunne udbetales støtte til begge boliger. Spørgsmål: Er det korrekt opfattet at der kun kan være tale om særskilte boliger, såfremt disse er brandmæssigt opdelt i henhold til BR 15? Vil byggemyndigheden kunne nægte at tillade køkken nr. 2 i en bolig? Vil det kunne nægtes at etablere køkken og/eller bad/wc i fritliggende anneks? Vil der kunne sættes størrelsesbegrænsninger på et fritliggende anneks? Og et lille tillægsspørgsmål omkring hemse: Er det tilladt at etablere to hemse op ad hinanden på hver 4,5m², delt af en væg og med to separate stiger, også op ad hinanden, fra samme rum? Telefon:

5 Subject: Diverse spørgsmål om annekser og dobbelthuse. From: Date: :57 To: Hej Vi har en del udfordringer i Solrød Kommune, hvor flere og flere ønsker oprettet flere separate boliger på én ejendom. Ikke at der dermed nødvendigvis ønskes flere adresser på ejendommen. Generelt tillades efter de gældende lokalplaner i kommunen, kun en bolig på hver ejendom. Eksempel 1) Opførelse af enfamiliehus der spejlvendes omkring midterakse. Der opdeles ikke brandmæssigt i henhold til BR 15, uagtet der ikke er direkte adgang mellem de to halvdele. Der er derfor, i byggelovens forstand, kun en bolig. Da der er tale om to boligafsnit vil det ene eller begge kunne udlejes særskilt, der er jo intet der hindre borgeren i at udleje hele eller dele af egen bolig. Da definitionen af en bolig er givet efter byggelovgivningen, vil planlovgivningens bestemmelser ikke kunne overholdes. Eksempel 2) Fritliggende tilbygning (anneks), eller sammenbygget med simpelt byggeri. Her gør den samme problematik sig gældende. Der kan ikke nægtes tilladelse til opførelse af bygningen (byggeretten) og dens faktiske anvendelse som bolig kan efterfølgende ikke nægtes, da det jo ikke kræver byggetilladelse til etablering af eks. køkken. Igen, den manglende brandmæssige opdeling er alene afgørende for, at der ikke er tale om to separate boliger. Der vedlægges en tegning af eksempel 1). Der opdeles ikke brandmæssigt i henhold til BR 15, da der er adgang mellem de enkelte halvdele, gennem dør i kælder. Det virker paradoksalt at en bygherre der sløser med brandopdelingen kan etablere og udleje boligenheder til flere, af hinanden, uafhængige lejere. Da der er to fuldt udstyret (køkken og bad/wc) lejligheder, vil der efter sociallovgivningen tillige kunne udbetales støtte til begge boliger. Spørgsmål: Er det korrekt opfattet at der kun kan være tale om særskilte boliger, såfremt disse er brandmæssigt opdelt i henhold til BR 15? Vil byggemyndigheden kunne nægte at tillade køkken nr. 2 i en bolig? Vil det kunne nægtes at etablere køkken og/eller bad/wc i fritliggende anneks? Vil der kunne sættes størrelsesbegrænsninger på et fritliggende anneks? Og et lille tillægsspørgsmål omkring hemse: Er det tilladt at etablere to hemse op ad hinanden på hver 4,5m², delt af en væg og med to separate stiger, også op ad hinanden, fra samme rum? Telefon: Subject:

6 VS: Spørgsmål om redningsåbninger i boliger (indlæg fra, Solrød ved Dabyfo møde pkt. 5). From: Steen Badsberg <steen.badsberg@koege.dk> Date: :17 To: Steen Badsberg <steen.badsberg@koege.dk> Fra: [mailto:pjen@solrod.dk] Sendt: 31. januar :06 Til: Jens Bendix <jeben@slagelse.dk> Emne: VS: Spørgsmål om redningsåbninger i boliger. Hej Jens Bare til orientering, såfremt det måtte have interesse. Jeg er faldet over et gammelt notat fra Byggelovsdag i 2010 bl.a. omkring redningsåbninger. Notatet vedhæftes. Jeg har forespurgt inden på borgen om det stadig var noget der blev ment. Svaret er nedenstående. Baggrunden for min opmærksomhed var at DBI havde udarbejdet en brandteknisk redegørelse for en etageejendom (2 etager), hvor der kun var en redningsåbning på 1.sal. Tegning vedlagt. Telefon:

7 Fra: David Herrmann Sendt: 10. januar :07 Til: Emne: SV: Spørgsmål om redningsåbninger i boliger. Hej Per, Tak for din mail. Jeg har set på det vedhæftede referat fra byggelovsdagene i november 2010, og drøftet indholdet med min kollega. Jeg forstod på dig, at du gerne vil vide, hvorvidt vi fortsat mener følgende: I eksempelsamlingen er formuleringen ændret således, at der ikke længere skal være redningsåbninger i samtlige opholdsrum i etageboligbyggeri. Er dette en tilsigtet lempelse? Ja. Der er alene krav om, at der skal være en redningsåbning pr. boligenhed/ brandenhed. Såfremt enheden er i mere end en etage, skal der dog være en redningsåbning pr. etage. Svaret er, at vi fortsat mener det, vi svarede i sin tid. Krav om redningsåbninger i BR kap er jo funktionskrav, hvorfor der godt kan være tilfælde, hvor en bolig kan betragtes som en brandcelle. I så fald kan en redningsåbning være nok til at opfylde kravet om redningsåbninger. Dette er fx nærmere beskrevet i den seneste udgave af eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri under 2.7 Redningsåbninger/Personredning. Med venlig hilsen/ kind regards David Herrmann Fuldmægtig/Advisor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority Edvard Thomsens Vej København S Tlf. Dir.: Tlf.: dhe@tbst.dk

8 Fra: Sendt: 9. januar :52 Til: David Herrmann Emne: Spørgsmål om redningsåbninger i boliger. Hej David Jeg har rettet spørgsmål til dig ang. antal redningsåbninger fra boliger. Jævnfør udtalelse i forbindelse med Byggelovsdage i 2010 side 3 er det tilstrækkeligt med en redningsåbning pr. boligenhed/brandenhed, dog en pr. etage. Jeg er som byggesagsbehandler og brandteknisk byggesagsbehandler meget overrasket, ikke mindst da den er kommet tilbage i 2010, uden nogen form for opfølgning i relevant lovgivning, uagtet at der efterfølgende er udarbejdet både nyt Bygningsreglement og Eksempelsamling om brand, hvor dette ikke er yderligere tydeliggjort. Spørgsmålet er derfor om udtalelsen er tilstrækkelig til stadig at stå ved magt og at byggemyndigheden derfor skal godkende at der kun er en redningsåbning? Udtalelsen dækker endvidere kun etageboligbyggeri, men hvad med parcelhuse og erhvervsbygninger? Jeg behandler pt. en byggesag, hvor der er delvis vandret lejlighedsskel, hvor der er to til tre værelser på 1. sal. Der er kun angivet en redningsåbning i den ene facade, hvorfor en redning fra øvrige rum kun er mulig ved passering af den i midten beliggende trappe. Jeg vedhæfter en tegning af bebyggelsen, der tydeligt viser hvorledes ordlyden er tænkt praktiseret. Telefon: