AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Det Humanistiske Fakultet Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat

Transkript

1 AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Humanistiske Fakultet Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat

2 Indholdsfortegnelse 1

3 Indledning Denne rapport viser resultater fra uddannelserne Advanced Migration Studies, Applied Cultural Analysis, Cognition and Communication, Dansk, Eskimologi, Europæisk etnologi, Indianske sprog og kulturer, Indoeuropæisk, Italiensk, Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Moderne kultur og kulturformidling, Retorik, Spansk, Teatervidenskab, Tværkulturelle studier, der indgår i dimittendundersøgelsen Københavns Universitet (KU) gennemfører årligt en dimittendundersøgelse. Hvert år indgår dimittender fra ca. 1/3 af uddannelserne på Københavns Universitet, så alle uddannelser har fået gennemført en dimittendundersøgelse inden for en 3-årig periode. Dimittendundersøgelsen 2017 bygger på data fra dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober september 2016, og som har været færdige i minimum et år. Alle KU s uddannelser, der omfatter: Bacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Masteruddannelser Diplomuddannelser Akademiuddannelser indgår i dimittendundersøgelsen, og den afvikles efter et fælles koncept for dataindsamling udviklet på tværs af fakulteterne. Dimittendundersøgelsen indsamler viden om, hvad respondenterne laver efter deres dimission, og hvordan forhold i deres studieforløb har betydning for deres senere beskæftigelsessituation. Dimittenderne vurderer herunder i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de jobs, de får efter endt uddannelse. Herudover giver respondenterne en vurdering af, om deres uddannelse er struktureret på en måde, der sikrer, at uddannelsen kan gennemføres uden forsinkelser, og om der er forhold i deres uddannelse, der kan forbedres, så uddannelsen i højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. De enkelte uddannelser har et spørgeskema, der består af et generisk spørgeskema, der er fælles for flere uddannelser. Herudover kan de enkelte uddannelser vælge op til 10 uddannelsesspecifikke spørgsmål. Der er tre typer af generiske spørgeskemaer: 1) Spørgeskema for bachelor-, kandidat- og professionsbacheloruddannelser 2) Spørgeskema for master- og diplomuddannelser 3) Spørgeskema for akademiuddannelsen Uddannelsesservice er ansvarlig for selve dimittendundersøgelsen. Rambøll står for tilvejebringelse af data og en afrapportering på data fra spørgeskemaet. Afrapporteringen af dimittendundersøgelsen foregår på tre niveauer: KU, fakultet og uddannelse. Denne rapport er for fakultetet Det Humanistiske Fakultet. Dimittendundersøgelsen gennemføres som et led i uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer, der skal sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Resultaterne af dimittendundersøgelsen indgår systematisk i uddannelsesevalueringer og uddannelsesredegørelser. Denne rapport beskriver resultater fra uddannelserne Advanced Migration Studies, Applied Cultural Analysis, Cognition and Communication, Dansk, Eskimologi, Europæisk etnologi, Indianske sprog og kulturer, Indoeuropæisk, Italiensk, Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Moderne kultur og kulturformidling, Retorik, Spansk, Teatervidenskab, Tværkulturelle studier i dimittendundersøgelsen Som for spørgeskemaerne har det været nødvendigt at standardisere teksten, så den generisk kan indgå i rapporter for alle typer uddannelser. Undervejs i rapporten er der vejledninger til læsning af de enkelte afsnit og figurer. Alle fakulteter har modtaget det samlede datamateriale for fakultetets uddannelser, der indgår i dimittendundersøgelsen Rapporten er således blot én måde at få et overblik over undersøgelsens resultater. 2

4 Datagrundlag Data til dimittendundersøgelsen 2017 er indsamlet blandt dimittender i perioden fra 31. oktober til 30. november Denne rapport vedrører dimittender fra uddannelserne Advanced Migration Studies, Applied Cultural Analysis, Cognition and Communication, Dansk, Eskimologi, Europæisk etnologi, Indianske sprog og kulturer, Indoeuropæisk, Italiensk, Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Moderne kultur og kulturformidling, Retorik, Spansk, Teatervidenskab, Tværkulturelle studier, der har svaret på spørgeskemaet for bachelorer, professionsbachelorer og kandidater. Da alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen er dimittender, er det valgt i det følgende at bruge dette ord frem for respondenter. Tabellen viser en samlet oversigt over data fra dimittendundersøgelsen 2017 for dimittender fra Det Humanistiske Fakultet: Tabel: Oversigt over dataindsamling Bachelor Kandidat Total Inviteret Gennemført 34% 34% 34% Delvis besvarelse 4% 4% 4% Antal svar 38% 38% 38% Frafaldet 0% 1% 1% Har ikke svaret 61% 62% 62% Bilag 1 viser en samlet oversigt over de spørgsmål fra spørgeskemaet, der er anvendt i denne rapport. 3

5 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender? De enkelte studerende i dimittendundersøgelsen er koblet med data fra det studieadministrative system STADS (alle baggrundsvariablerne fra STADS kan ses i bilag 2). Baggrundsvariablene kan både tegne et billede af samtlige dimittender udtrukket til undersøgelsen og de dimittender, der har deltaget ved at svare på spørgeskemaet. Herved er det muligt at vurdere repræsentativiteten. Blandt baggrundsvariablerne i STADS anser vi de følgende variabler for at være vigtige for at undersøge repræsentativiteten: Køn Gennemsnitsalder ved studiestart/gennemsnitsalder ved dimission Gennemførelsestid på bachelorstudie og kandidatstudie Karakterer for speciale/bacheloropgave Dimittender med udenlandsk statsborgerskab Kvote 1/2 Repræsentativiteten for Det Humanistiske Fakultet fremstår ved at sammenligne baggrundsvariabler i STADS for deltagende dimittender med data for alle dimittender fra Det Humanistiske Fakultet, som vist i den følgende tabel. Fra STADS er der udtrukket i alt bachelorer og kandidater, der er dimitteret fra uddannelserne Advanced Migration Studies, Applied Cultural Analysis, Cognition and Communication, Dansk, Eskimologi, Europæisk etnologi, Indianske sprog og kulturer, Indoeuropæisk, Italiensk, Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Moderne kultur og kulturformidling, Retorik, Spansk, Teatervidenskab, Tværkulturelle studier i perioden 1. oktober september De har alle, så vidt muligt, fået tilsendt et spørgeskema til dimittendundersøgelsen Blandt de bachelorer er der 405, der har deltaget i undersøgelsen, og blandt de kandidater er der 428, der har deltaget. Hvis baggrundsdata for de deltagende dimittender svarer til data for alle dimittender, er der repræsentativitet i de data fra de deltagende dimittender, der endvidere har besvaret spørgsmålene i dimittendundersøgelsen 2017 for Det Humanistiske Fakultet. Tabel: Fakta om dimittenderne fordelt på dimittendstatus Bachelor total Bachelor deltaget Kandidat total Kandidat deltaget Antal Andel kvinder 77% 78% 77% 77% Udenlandske statsborgere 2% 2% 10% 8% Gennemsnitsalder ved dimission 26,4 26,7 30,2 30,8 - yngste 21, ,8 22,8 - ældste 64,2 63,8 57,2 57,1 Gennemførelsestid (gennemsnit år) 3,4 3,4 3 2,9 - korteste gennemførselstid 1,2 1,3 1,2 1,2 - længste gennemførselstid 11,9 11,6 11,6 11,2 Kvote 2 ved BA-optag 5% 6% 9% 9% Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart (gennemsnit) - korteste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart - længste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart 2,8 3 0,2 0, ,6 32, ,4 BA-uddannelse som første prioritet 91% 91% 70% 72% Karakterer for bacheloropgave/speciale (gennemsnit) 9 9,2 9,3 9,4 - laveste karakter højeste karakter

6 Ved kommende analyser af data fra dimittendundersøgelsen kan det udover repræsentativiteten også være nødvendigt at vurdere, om der kan være bias i data. Dimittenderne kan fx være biased i vurderingen af deres uddannelse, hvis det går dem dårligt på jobmarkedet. Læsevejledning For at lette læseligheden og for at leve op til nogle etiske principper forklarer dette afsnit kort, hvordan data er vist i denne rapport. Rapporteringen sker for mange uddannelser, og der er endvidere samlede rapporteringer på fakultetsniveau og for Københavns Universitet som helhed. Som skrevet i indledningen er det derfor nødvendigt at arbejde med en standardisering af afrapporteringen, bl.a. af økonomiske hensyn både, hvad angår tabeller, figurer og selve teksten. Den følgende tekst vil derfor give en hjælp til læseren ved læsning af rapporten. For uddannelserne i denne rapport er anvendt en rapportskabelon, der omfatter professionsbachelorer, bachelorer og kandidater. På Københavns Universitet er overvejende bachelorer og kandidater. I skrivende stund har Københavns Universitet professionsbachelorer som tandplejere under Det Sundhedsvidenskabelige Institut og skov- og landskabsingeniører på SCIENCE. For Københavns Universitet som helhed kan det give mening at se på kandidater og professionsbachelorer i samme kapitel, da det er uddannelser, hvor dimittenderne afslutter deres uddannelse på universitetet. Det kan imidlertid være, at læseren sidder med en rapport for en uddannelse, hvor der ikke er professionsbachelorer. Læseren bedes derfor tænke på, at det har været nødvendigt at standardisere teksten, så der kan stå professionsbachelor, selv om det ikke er relevant for den uddannelse, der er skrevet i en konkret rapport. Hele spørgeskemaet er bygget op om det indledende spørgsmål om den nuværende jobsituation, der giver et samlet overblik over de dimittender, der er med i denne rapport. Alt efter, hvilket svar dimittenderne giver på deres jobstatus i spørgsmål Q.1.1., er der løkker af spørgsmål, som dimittenderne har svaret på. En samlet oversigt over svarene på spørgsmålet er vist i den følgende tabel: Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation? Bachelor Kandidat Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.) 25% (100) 70% (298) Jeg er selvstændig (herunder freelance) 2% (9) 6% (27) Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) 12% (47) 15% (63) Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse) 56% (226) 0% (0) Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse 0% (1) 4% (17) Andet 5% (19) 5% (21) Antal svar Tal fra denne tabel kan gå igen i teksten i de enkelte kapitler. Hvis der er tal for kandidater i denne tabel, kan de fx gå igen i kapitlet om kandidater i det efterfølgende. Tabellen giver et samlet overblik over de typer tal, der er rapporteret i denne rapport. For spørgsmål Q.1.1. i tabellen har dimittenderne kun én svarmulighed. Hvis en dimittend har en deltidsansættelse med supplerende dagpenge, skal dimittenden her vælge kategorien Jeg er i arbejde. De enkelte spørgsmål i spørgeskemaet har i nogle tilfælde én mulig svarkategori og i andre tilfælde flere mulige svarkategorier. Med én svarmulighed vil en procentvis fordeling af dimittenderne på svarkategorierne summe til 100 pct. som i en relativ fordeling og ellers vil summen af procenterne være højere end 100 pct. Figurerne i denne rapport har derfor en tydelig angivelse af, om der er én eller flere svarkategorier. Generelt for figurer og tabeller er det samlede n, og hvad det dækker over, oplyst i teksten. I nogle situationer er n det samlede antal dimittender i dimittendundersøgelsen og i andre situationer kan n være betinget på fx de dimittender, der er i arbejde. På baggrund af figuren er det så muligt at skønne, hvor mange dimittender der er i de enkelte kategorier. 5

7 Dimittendundersøgelsen inviterer alle dimittender på en uddannelse (dvs. hele populationen) til at besvare spørgeskemaet. Det kan forekomme, at der er få dimittender, der har svaret på et spørgsmål med risiko for, at det ikke er muligt at opretholde anonymitet. For at sikre anonymitet, når antallet af dimittender er lille, bliver resultater for de følgende personfølsomme spørgsmål kun vist, hvis mindst tre dimittender har besvaret det pågældende spørgsmål: Hvad er din månedsløn? Supplerer du din indtægt ved siden af din beskæftigelse? Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job? Vær opmærksom på, at få dimittender kan gøre den statistiske usikkerhed stor, og procentangivelserne kan rykke sig meget, hvis der kommer en dimittend fra eller til. 6

8 Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituation Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer i deres nuværende stilling. Kapitlet indeholder afsnit for, om dimittenderne er i arbejde, selvstændige, ledige eller under fuldtidsuddannelse. I teksten i de enkelte underkapitler er kandidater/professionsbachelorer kaldt dimittender for enkelheds skyld. Kandidater/professionsbachelorer i arbejde Dimittenderne, der er kandidater/professionsbachelorer, i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l. Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation? Spørgsmål Q.1.1. er et spørgsmål om kandidaternes/professionsbachelorernes nuværende jobsituation, hvor der er svarkategorier for, om de er i arbejde, selvstændige, ledige, i gang med en fuldtidsuddannelse eller en ph.d. Spørgsmål Q.1.1. er stillet til alle dimittender, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori mulig. Q.1.3. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? Spørgsmål Q.1.3. handler om ansættelsesforholdet for de kandidater/professionsbachelorer, der er i arbejde, hvor der er svarkategorier for, om de er fastansatte, projektansat/tidsbegrænset ansat, ansat i vikariat eller ansat med løntilskud. Spørgsmål Q.1.3. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling. Mange dimittender har i spørgsmål Q.1.6. oplyst, at det er i orden, at Københavns Universitet offentliggør deres stillingsbetegnelse (se bilag 3). 7

9 Q.1.2. Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job? Spørgsmål Q.1.2. viser, hvor mange jobs kandidater/professionsbachelorer i arbejde har haft, inden de påbegyndte deres nuværende job. Spørgsmål Q.1.2. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling. Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? Spørgsmål Q.1.8. viser, hvilke sektorer kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i. Der er svarkategorier for, om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation. Spørgsmål Q.1.8. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling. 8

10 Q.1.9./Q.1.8. Hvilken branche tilhører din arbejdsplads? Fordelt på sektor Spørgsmål Q.1.9. vedrører hvilken branche kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i, og spørgsmål Q.1.8. hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål, hvor det for hver branche er muligt at se, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fordeler sig på de enkelte sektorer, er vist i tabellen. Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx planteskole) Privat Stat Region Kommun e Ikkestatslig organisat ion/inter esseorga nisation Total % Total n 0% 0% 0% 0% 18% 1% 2 Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Fremstillingsvirksomhed (fx industri, fødevareforarbejdning) 5% 0% 0% 0% 0% 2% 7 El-, gas-, fjernvarmeforsyning 1% 0% 0% 0% 0% 1% 2 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv. 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 1% 1% 0% 0% 0% 1% 3 Engros- og detailhandel 4% 0% 0% 0% 0% 2% 6 Transport og godshåndtering (fx post) 1% 4% 0% 0% 0% 1% 4 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed Information og kommunikation (fx forlag, filmproduktion, radio+tv) Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx forsikring og pension) Fast ejendom (udlejningsadministration, ejendomsmægling) Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk rådgivning, reklame, byplanlægning) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 27% 7% 0% 4% 0% 16% 46 5% 0% 0% 0% 0% 2% 7 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1 7% 10% 0% 2% 0% 6% 18 Offentlig forvaltning og forsvar 3% 14% 0% 27% 0% 10% 27 Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse) Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler) Kultur, forlystelser og sport (fx teater, biblioteker og museer) Andre serviceydelser (fx erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer) Ekstraterritoriale organisationer og organer (fx FN og EU) 12% 45% 0% 47% 9% 28% 79 1% 0% 100% 0% 9% 2% 5 18% 15% 0% 18% 18% 18% 50 12% 1% 0% 2% 36% 8% 23 1% 3% 0% 0% 9% 1% 4 Antal svar Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender i arbejde. Til højre i tabellen er en total-kolonne med det samlede antal dimittender for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimittender, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling på brancher inden for den enkelte sektor. 9

11 Q.1.10./Q.1.8. Hvor ligger din arbejdsplads? Fordelt på sektor Spørgsmål Q handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af kandidaternes/professionsbachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i. Privat Stat Region Kommun e Ikkestatslig organisat ion/inter esseorga nisation Total % Total n Region Hovedstaden 82% 82% 50% 61% 77% 78% 229 Region Sjælland 5% 10% 50% 25% 8% 11% 31 Region Syddanmark 0% 3% 0% 10% 0% 2% 7 Region Midtjylland 1% 0% 0% 2% 0% 1% 3 Region Nordjylland 0% 3% 0% 0% 8% 1% 3 Hele Danmark 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 3% 1% 0% 2% 0% 2% 6 Europa (ikke Norden) 7% 1% 0% 0% 8% 4% 12 Nordamerika 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Asien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar Spørgsmål Q.1.8. og Q er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimittender i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor. Q Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? Spørgsmål Q om jobbet er inden for en akademisk/ikke akademisk overenskomst, er vist i figuren. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling. 10

12 Q.1.11./Q Hvad er din månedsløn? Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? For hver stillingskategori: Ikke-akademikere eller akademikere samt ved ikke i spørgsmål Q om jobbet er inden for en akademisk overenskomst, viser figuren dimittendernes relative lønfordeling. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Tallene på bjælkerne angiver procenten af det samlede antal dimittender i stillingskategorien angivet til højre i figuren, der ligger i det aktuelle indkomstinterval. Q Har du personaleansvar? Baseret på spørgsmål Q om personaleansvar, viser figuren, om dimittenderne har personaleansvar eller ej. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentuelle fordeling. 11

13 Q.1.16./Q Har du personaleansvar? Fordelt på månedsløn Spørgsmål Q om personaleansvar er i figuren opdelt på det indkomstinterval bestemt af spørgsmål Q.1.11., som dimittenderne befinder sig i. For hvert indkomstinterval er det således muligt at se den relative fordeling af, om dimittenderne har personaleansvar eller ej. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hvert indkomstinterval er vist til højre i figuren. Der er kun én svarmulighed. Hvor mange medarbejdere, dimittenderne med personaleansvar er ledere for, fremgår af den efterfølgende figur. Q.1.17./Q Hvor mange medarbejdere er du leder for? Fordelt på månedsløn For de indkomstintervaller i den ovenstående figur, hvor dimittenderne har personaleansvar, er det i denne figur uddybet hvor mange medarbejdere, de har personaleansvar for. Figuren kobler dermed spørgsmål Q om, hvad månedslønnen er med Q om, hvor mange medarbejdere dimittenden er leder for. Svarkategorierne for antal medarbejdere, som dimittenden har personaleansvar for, er opdelt på intervallerne: 1-5, 6-10, 11-25, 26-50, eller over 100 medarbejdere. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentuelle fordeling af antal medarbejdere opdelt på intervalgrupper, dimittenden er ansvarlig for. 12

14 Q Fordeling af dine jobfunktioner. Top 10 over hvor megen tid dimittenden bruger på disse jobfunktioner De 10 jobfunktioner, dimittenderne bruger mest tid på samt hvor meget tid de anvender på de enkelte jobfunktioner, er vist i figuren. På en skala fra 1 til 4, hvor 1 svarer til 'Ingen tid', 2 svarer til 'Lidt tid', 3 svarer til 'Nogen tid' og 4 svarer til 'Meget tid', er det gennemsnitlige tidsforbrug vist på den enkelte barre. Den præcise svarfordeling på kategorierne 1) Ingen tid, 2 Lidt tid, 3) Nogen tid og 4) Meget tid er vist for alle jobfunktioner i bilag 6. 13

15 Q Hvordan fandt du dit nuværende job? Hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fandt deres nuværende job, er vist i figuren, hvor det kan være via kilder som dagblade, job, arbejdsløshedssituation eller lignende. Den enkelte barre i figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den pågældende kilde til et job. De enkelte kilder summer ikke til 100, da dimittenden havde mulighed for at sætte flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver kilde til job er vist til højre i figuren. 14

16 Selvstændig (herunder freelance) Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q % startede virksomhed alene, mens 26 % startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere. 5 dimittender har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 19 % af de selvstændige dimittender. 14 dimittender supplerer deres indtægt ved siden af deres beskæftigelse, 15 % modtager dagpenge, mens 42 % har andet lønnet arbejde. Q Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance? Spørgsmål Q viser, hvilke årsager kandidaterne/professionsbachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance. Spørgsmål Q er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har været muligt at vælge flere svarkategorier. Figuren viser den procentuelle fordeling. 15

17 Q.1.26./Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din virksomhed? Spørgsmål Q.1.26./Q viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed. Q.1.26./Q er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligt at vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling. 16

18 Q Hvordan fik du idéen til din virksomhed? Spørgsmål Q viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fik idéen til deres virksomhed. Spørgsmål Q er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne sættes flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. 17

19 Q Hvor mange ansatte er der i din virksomhed udover dig selv? Spørgsmål Q viser, hvor mange ansatte der er i kandidaternes/professionsbachelorernes virksomheder. Spørgsmål Q er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne kun sættes ét kryds. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. 18

20 Ledig herunder barsel uden at være ansat Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de er ledige. Q Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)? Om de ledige kandidater/professionsbachelorer har prøvet at have et eller flere jobs eller ej siden de afsluttede deres studier, er vist i figuren. Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og det samlede antal dimittender for hhv. ja og nej er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af, om dimittenderne har prøvet at have job eller ej. Q Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)? Kandidaterne/professionsbachelorerne er spurgt om, hvor længe de været ledige i deres nuværende ledighedsperiode, Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere, som figuren viser. Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af dimittendernes varighed af ledigheden. Q Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelingen af ledige kandidater/professionsbachelorer, der hhv. modtager og ikke modtager dagpenge/kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed, er vist i figuren. Det samlede antal ledige dimittender er vist til højre i figuren, og figuren viser den procentuelle fordeling af, om de modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed. 19

21 Q.1.34./Q Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelt på ledighedsperiode Spørgsmålet om de ledige dimittender modtager dagpenge eller kontanthjælp i spørgsmål Q er kombineret med spørgsmål Q om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet i den viste figur. Det samlede antal dimittender for hver ledighedsperiode er vist til højre i figuren, hvor barren i figuren viser fordelingen af, om de ledige dimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed. Q Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor kandidaterne/professionsbachelorerne selv mener, at de er ledige. Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed. 20

22 Fuldtidsuddannelse Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse. Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Er de dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. For kandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum. Q.1.39./Q Hvilken institution er du indskrevet på? Hvilke institutioner kandidater/professionsbachelorer i fuldtidsuddannelse er indskrevet på er vist i tabellen: ph.d. Pædago Kandida gikum tuddan nelse Bachelo ruddan nelse Professi onsbac helor Anden uddann else Total % Total n Aalborg Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Aarhus Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Copenhagen Business School 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Danmark Tekniske Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 IT-universitetet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Københavns Universitet 69% 0% 0% 0% 0% 0% 69% 11 Roskilde Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Syddansk Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Et universitet i udlandet. angiv hvilket 31% 0% 0% 0% 0% 0% 31% 5 Anden, angiv hvilken 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar Dimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige institutioner, hvor de kan være indskrevet på en fuldtidsuddannelse. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type af fuldtidsuddannelse viser procenterne den relative fordeling af de institutioner, de kan være indskrevet på. 21

23 Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din ph.d.? Sammenhængen mellem kandidaters/professionsbachelorers adgangsgivende uddannelse og den ph.d.-uddannelse, de er indskrevet på, er vist i figuren. Der er kun én svarmulighed, og det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er angivet. 22

24 Sammenhæng mellem kandidat- /professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked Et centralt element i fakultetets uddannelser er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet ved at give dem de kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Københavns Universitets dimittendundersøgelser kan her indsamle viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad, uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om kandidaterne/professionsbachelorerne oplever, at der er overensstemmelse mellem de kompetencer, de bliver bedt om at udfylde på arbejdsmarkedet og de kompetencer, de har tilegnet sig på deres uddannelse på Københavns Universitet. Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Q.1.12./Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Hvordan kandidater/professionsbachelorer vurderer den faglige sammenhæng mellem deres uddannelse og deres job, er vist i figuren. Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren. Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet Q.2.1. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? I hvor høj grad kandidater/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse generelt har rustet dem til deres arbejdsliv, er vist i figuren, hvor der er svarkategorier for i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke. Der er kun én svarmulighed, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig grad af hvor godt uddannelsen har rustet dimittenden til arbejdsmarkedet, er det samlede antal dimittender vist til højre i figuren. 23

25 Q.2.4. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilke tiltag kandidaterne/professionsbachelorerne mener, universitetet kan gøre brug af for bedre at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori for, hvad der bedre kan ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. 24

26 Q.2.2./Q.2.3. Sammenhæng mellem kompetencer gennem din uddannelse og kompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedet Figuren viser efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet fra spørgsmål Q.2.3. ud ad x-aksen og tilegnede kompetencer fra spørgsmål Q.2.2. op ad y-aksen. Høj tilegnelse Lav tilegnelse Lav efterspørgsel Høj efterspørgsel TOP 5 kompetencer er kompetencer med det højeste gennemsnit på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel. BUND 5 kompetencer er kompetencer med det laveste gennemsnit på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel. En uddybning af TOP 5 kompetencerne er vist i figur 1 og af BUND 5 kompetencerne i figur 2. Tallene på barren for de enkelte kompetencer i figuren viser gennemsnittet for dimittendernes svar på i hvilken grad, de har tilegnet sig følgende kompetencer gennem deres uddannelse målt på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er 'Slet ikke' 2 er I mindre grad 3 er I nogen grad og 4 er 'I høj grad'. Top 5 kompetencer Figur 1 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer, kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i højest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernes gennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre. Bund 5 kompetencer Figur 2 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer, kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i lavest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernes gennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre. 25

27 26

28 Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job Dette kapitel handler om kandidat-/professionsbachelordimittendernes første job. I den forbindelse er der flere interessante spørgsmål, som fx: Hvor lang tid gik der, før de kom i job? Hvornår begyndte de deres aktive jobsøgning? Hvilke faktorer er afgørende for at få et job som nyuddannet? Kandidaternes/professionsbachelorernes første job Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? Hvor længe der gik, før kandidaterne/professionsbachelorerne fik deres første job, er vist i tabellen: Kandidat Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen 28% 0-3 måneder 29% 4-6 måneder 19% 7-12 måneder 13% Mere end 12 måneder 11% Antal svar 359 Der er kun én svarmulighed. Den procentuelle fordeling af varigheden før det første job, og det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist. Q Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? Hvornår kandidaterne/professionsbachelorerne begyndte deres aktive jobsøgning, er vist i tabellen: Inden påbegyndelsen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen Inden afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen Kandidat Efter afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 30% Efter at du bestod dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen Antal svar 347 Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling af, hvornår dimittenderne begyndte den aktive jobsøgning, er vist. Endvidere er det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, vist. 14% 33% 24% 27

29 Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? Fordelt på Q Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? Sammenhængen mellem hvornår dimittenderne begyndte aktivt at søge job, og hvornår de fik det første job, er vist i figuren. Svarkategorierne for hver barre viser, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning. For hver svarkategori er der angivet en gennemsnitlig score for, hvornår de fik det første job. Gennemsnitsscores på de enkelte barrer er udregnet på en skala fra 1 til 5 på basis af spørgsmål Q.3.1., hvor - 1 svarer til 'Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen', - 2 svarer til '0-3 måneder', - 3 svarer til '4-6 måneder', - 4 svarer til '7-12 måneder' og - 5 svarer til 'Mere end 12 måneder'. Det faktiske antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. 28

30 Q.3.2. Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvad der ifølge kandidaterne/professionsbachelorerne var afgørende for, at de fik deres første job. Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der mener, at den enkelte kategori var afgørende for, at de fik deres første job. 29

31 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første job Q.3.3. Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, er vist i tabellen. Kandidat Ja 90% Nej 10% Antal svar 367 Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. Q.3.5. Har du efterfølgende fået arbejde i en virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob, er vist i tabellen. Kandidat Ja 34% Nej 66% Antal svar 329 Der er én svarkategori. Dimittenderne med studiejob under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deres studiejob førte til, at de fik arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. 30

32 Q.3.4. Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, studiejobbet har haft. Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvilken betydning studiejobbet har haft. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'. 31

33 Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomheder Q.3.6. Har du været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af din uddannelse? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse, er vist i tabellen: Kandidat Ja 51% Nej 49% Antal svar 369 Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har haft samarbejde med virksomheder/organisationer. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. Q.3.8. Har du efterfølgende fået arbejde i den private og offentlige virksomhed/organisation, hvor du var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde, er vist i tabellen: Kandidat Ja 29% Nej 71% Antal svar 187 Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de efterfølgende har fået arbejde. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. 32

34 Q.3.7. Hvilken betydning havde dit samarbejde med en privat og offentlig virksomhed/organisation? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at samarbejdet med den private/offentlige virksomhed/organisation har haft. Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad samarbejdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'. 33

35 Udlandsophold Q.3.9. Har du været på udlandsophold under din uddannelse? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deres uddannelse, er vist i tabellen: Kandidat Ja 42% Nej 58% Antal svar 372 Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har været på udlandsophold eller ej under uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. Q Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deres uddannelse, og som vurderer, at udlandsopholdet efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, er vist i tabellen: Kandidat Ja 49% Nej 51% Antal svar 149 Der er én svarkategori. Dimittenderne med udlandsophold under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. 34

36 Q Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at udlandsopholdet har haft. Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad udlandsopholdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'. 35

37 Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik Q Har du deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, er vist i figuren. Kandidat Ja 29% Nej 71% Antal svar 371 Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har deltaget i frivillige aktiviteter eller ej under uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. Q Vurderer du, at din aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, og som vurderer, at dette efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Kandidat Ja 42% Nej 58% Antal svar 99 Der er én svarkategori. Dimittender, der har haft frivilligt arbejde under deres uddannelse, har svaret ja eller nej til, om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. 36

38 Q Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at deres deltagelse i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse har haft. Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad de frivillige aktiviteter har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'. 37

39 Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne forventninger Q I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? I hvilken grad kandidater/professionsbachelorer oplever, at deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen, er vist i figuren. Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. Q.3.16./Q.3.16.X. Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din kandidatuddannelse/professionsbachelor skulle føre til? Hvornår og i hvilken grad kandidater/professionsbachelorer gjorde sig overvejelser om, hvilket job deres uddannelse skulle føre til, er vist i figuren. Der er én svarkategori for hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet, hvor dimittenden svarer på, i hvilken grad dimittenderne gør sig overvejelser om job efter deres uddannelse. For hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet er den procentvise fordeling vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. Q Ændrede du jobmål undervejs i uddannelsen? Om de dimitterede kandidater/professionsbachelorer ændrede jobmål en eller flere gange undervejs i deres uddannelse, er vist i tabellen. Kandidat Ja, en enkelt gang 23% Ja, flere gange 53% Nej 25% Antal svar 231 Det har kun været muligt at vælge ét svar. Fordelingen af om dimittenderne har ændret jobmål, og hvis ja en eller flere gange undervejs i uddannelsen, er vist. Endvidere er det samlede antal kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, vist. 38

40 Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Q.4.1.Z. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren. Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist. Q.4.1.X. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse? En oversigt over hvilken uddannelse, de dimitterede kandidater brugte som adgangsgrundlag for deres kandidatuddannelse, er vist i tabellen. Kandidat Bacheloruddannelse fra Københavns Universitet 76% Bacheloruddannelse fra Aalborg Universitet 1% Bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet 6% Bacheloruddannelse fra Copenhagen Business School 1% Bacheloruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet 0% Bacheloruddannelse fra IT-universitetet 0% Bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet 4% Bacheloruddannelse fra Syddansk Universitet 3% Jeg har en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet 6% En professionsbacheloruddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 0% En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen UCC 0% En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen Metropol 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Lillebælt 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Nordjylland 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Sjælland 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Syddanmark 0% En professionsbacheloruddannelse fra VIA University College 0% Andet 3% Antal svar

41 Antallet af dimittender med en adgangsgivende bacheloreksamen fra Københavns Universitet er specificeret i tabellen: % n Balkanstudier (Øst- og sydøsteuropastudier) 1% 2 Dansk 34% 101 Engelsk 1% 4 Eskimologi 1% 2 Europæisk etnologi 12% 37 Filosofi 2% 6 Filmvidenskab- og medievidenskab 1% 3 Historie 1% 3 Indoeuropæisk 2% 5 Indonesisk (Asienstudier) 1% 2 Informationsvidenskab og kulturformidling (IVA) 1% 2 Italiensk 3% 9 Japanstudier/japansk (Asienstudier) 2% 5 Kinastudier/kinesisk (Asienstudier) 3% 9 Kunsthistorie 3% 9 Lingvistik 1% 2 Litteraturvidenskab 5% 16 Musikvidenskab 3% 10 Religionsvidenskab 3% 8 Retorik 8% 23 Spansk 6% 18 Teatervidenskab 4% 13 Tyrkisk (Mellemøstens sprog og samfund) 1% 2 Number of replies 298 Q.4.7.X. I hvilken grad vurderer du, at alle kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren. Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist. Kandidaterne er opfordret til at give eksempler på elementer, de ikke mener bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet. Fritekstsvarene er gengivet i bilag 5. Specifikke forhold om kandidatuddannelsen 40

42 I spørgsmål Q.4.2.X., Q.4.3.X., Q.4.6.X., Q.4.4.X., Q.4.5.X. er dimittenderne spurgt om, hvor enige de er i forskellige forhold under deres uddannelse. For hvert af spørgsmålene viser figuren, hvor enige de dimitterede kandidater er. I hvilken grad... Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser fordelingen af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede kandidater, der har svaret på spørgsmålet. 41

43 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser Q.4.8.X. I hvilken grad var din kandidatuddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og have virksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren. Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige de dimitterede kandidater er målt ved graderne I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimittendkandidater, der har svaret på spørgsmålet. 42

44 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Hvordan kandidaterne vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer, er vist i de to figurer: Q.4.9.X. Pædagogiske kompetencer Q.4.9.X. Faglige kompetencer Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, de dimitterede kandidater vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antal dimitterede kandidater for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren. 43

45 Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Q.4.1. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at undervisningen på uddannelsen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren. Dimittenderne har taget udgangspunkt i, om de oplevede, at deres adgangsgivende eksamen (fx studentereksamen eller hf) og evt. krav om bestemte kurser blev brugt som afsæt for den videre undervisning. Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt undervisningen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver mulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren. Q.4.7. I hvilken grad vurderer du, at alle bacheloruddannelsens/professionsbacheloruddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren. Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver mulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren. De eksempler i fritekstsvar på elementer, de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer ikke mener bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet, er gengivet i bilag 4 og bilag 5. 44

46 Specifikke forhold om bacheloruddannelsen I spørgsmål Q.4.2., Q.4.3., Q.4.6., Q.4.4. og Q.4.5. er dimittenderne bedt om at vurdere forskellige forhold under deres uddannelse, som er vist for bachelorerne/professionsbachelorerne i figuren. I hvilken grad... Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet. Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser Q.4.8. I hvilken grad var din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og have virksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren. Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet. 45

47 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Hvordan de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer, er vist i de to figurer: Q.4.9. Pædagogiske kompetencer Q.4.9. Faglige kompetencer Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, bachelorerne/professionsbachelorerne vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren. 46

48 Bachelorernes nuværende jobsituation Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer. Kapitlet er opdelt i tre afsnit efter, om de er i arbejde, ledige eller under fultidsuddannelse. Kapitlet omhandler alene bachelorer og ikke professionsbachelorer, da beskæftigelsesperspektivet for dimitterede bachelorer ikke er det samme som for dimitterede professionsbachelorer, der vil være mere at sammenligne med kandidaterne. I denne rapport er professionsbachelorernes jobsituation derfor afrapporteret sammen med kandidaterne i et andet kapitel. Bachelorer i arbejde Bachelorer i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l. Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Hvordan de dimitterede bachelorer vurderer sammenhængen mellem deres uddannelse og deres job, er vist i figuren. Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren. Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? Hvilke sektorer, de dimitterede bachelorer er beskæftiget i, dvs. om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation, er vist i figuren. Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling på sektor er vist, og det samlede antal dimitterede bachelorer for hver mulig sektor er vist til højre i figuren. 47

49 Q.1.8./Q.1.9. Hvilken branche tilhører arbejdspladsen? (fordelt på sektor) Hvilken branche de dimitterede bachelorer er beskæftiget i fordelt på sektor, er vist i tabellen. I spørgsmål Q.1.8. er dimittenderne spurgt om, hvilken sektor de arbejder i, og i spørgsmål Q.1.9. er de spurgt om, hvilken branche arbejdspladsen tilhører. Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx planteskole) Privat Stat Region Kommun e Ikkestatslig organisat ion/inter esseorga nisation Total % Total n 2% 0% 0% 0% 0% 1% 1 Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Fremstillingsvirksomhed (fx industri, fødevareforarbejdning) 2% 0% 0% 0% 0% 1% 1 El-, gas-, fjernvarmeforsyning 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv. 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Engros- og detailhandel 12% 0% 0% 0% 0% 6% 5 Transport og godshåndtering (fx post) 5% 0% 0% 0% 0% 2% 2 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed Information og kommunikation (fx forlag, filmproduktion, radio+tv) Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx forsikring og pension) Fast ejendom (udlejningsadministration, ejendomsmægling) Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk rådgivning, reklame, byplanlægning) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 36% 4% 0% 0% 0% 18% 16 2% 0% 0% 0% 0% 1% 1 2% 0% 0% 0% 0% 1% 1 7% 15% 0% 0% 0% 9% 8 Offentlig forvaltning og forsvar 0% 22% 50% 29% 0% 10% 9 Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse) Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler) Kultur, forlystelser og sport (fx teater, biblioteker og museer) Andre serviceydelser (fx erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer) Ekstraterritoriale organisationer og organer (fx FN og EU) 12% 44% 50% 29% 20% 24% 22 2% 0% 0% 29% 0% 4% 4 2% 15% 0% 14% 40% 13% 12 14% 0% 0% 0% 40% 9% 8 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender, her bachelorer i arbejde. Til højre i tabellen er en total-kolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimitterede bachelorer, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling på brancher inden for den enkelte sektor. 48

50 Q.1.8./Q Hvor ligger arbejdspladsen? Spørgsmål Q handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af bachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i. Privat Stat Region Kommun e Ikkestatslig organisat ion/inter esseorga nisation Total % Total n Region Hovedstaden 90% 89% 100% 71% 86% 85% 83 Region Sjælland 2% 7% 0% 14% 0% 4% 4 Region Syddanmark 0% 0% 0% 14% 0% 5% 5 Region Midtjylland 2% 0% 0% 0% 0% 1% 1 Region Nordjylland 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Hele Danmark 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 2% 4% 0% 0% 14% 3% 3 Europa (ikke Norden) 2% 0% 0% 0% 0% 1% 1 Nordamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Asien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Australien/Oceanien 2% 0% 0% 0% 0% 1% 1 Antal svar Spørgsmål Q.1.8. og Q er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimitterede bachelorer i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor. 49

51 Selvstændig (herunder freelance) Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q % startede virksomhed alene, mens 38% startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere. 3 har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 43% af de selvstændige bachelordimittender. 4 supplerer deres indtægt ved siden af deres beskæftigelse, 0% modtager dagpenge, mens 57% har andet lønnet arbejde. Q Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance? Spørgsmål Q viser, hvilke årsager bachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance. Spørgsmål Q er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har været muligt at vælge flere svarkategorier. Figuren viser den procentuelle fordeling. 50

52 Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse og din virksomhed? Spørgsmål Q viser, hvordan bachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed. Q er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligt at vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling. 51

53 Q Hvordan fik du idéen til din virksomhed? Spørgsmål Q viser, hvordan bachelorerne fik idéen til deres virksomhed. Spørgsmål Q er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne sættes flere krydser. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. 52

54 Ledig herunder barsel uden at være ansat Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de er ledige. Q Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)? - Jobskifte inden for den samme organisation regnes også som jobskifte Hvor stor en andel af de ledige bachelorer, der har haft et eller flere jobs siden de afsluttede deres studier, er vist i figuren. Dimittenderne vælger med andre ord mellem ja eller nej til jobskifte. Hvis dimittenden har skiftet job inden for den samme organisation, er det også regnet som et jobskifte. Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling af, om dimittenderne har haft jobskifte eller ej, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret enten ja eller nej vist til højre i figuren. Q Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)? De ledige dimittender er spurgt om, hvor længe de har været ledige i deres nuværende ledighedsperiode. Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere. Den procentvise fordeling af varigheden af ledigheden for de dimitterede bachelorer er vist i figuren. Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af ledige dimitterede bachelorer er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af de ledige dimitterede bachelorers varighed af ledigheden. 53

55 Q Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelingen af om ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed, er vist i figuren. Det samlede antal ledige bachelordimittender er vist til højre i figuren, der viser den procentvise fordeling af, om de modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed. Q.1.34./Q Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelt på ledighedsperiode Om de ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge/kontanthjælp fra spørgsmål Q.1.35., er kombineret med spørgsmål Q om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet. Det samlede antal bachelordimittender for hver ledighedsperiode (repræsenteret ved de enkelte bjælker) er vist til højre i figuren. Hver bjælke viser fordelingen af, om de ledige bachelordimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed. 54

56 Q Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor de ledige dimitterede bachelorer selv mener, de er ledige: Bachelordimittender har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser hvor mange procent af bachelordimittenderne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed. 55

57 Fuldtidsuddannelse Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse. Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Er de dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. For kandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum. Q Hvilken uddannelse er du indskrevet på? Fordelt på institution. Hvilke uddannelser bachelordimittenderne i fuldtidsuddannelse er indskrevet på, er vist i tabellen, der også er krydset med institutionen, de er indskrevet på: ph.d. Pædago Kandida gikum tuddan nelse Bachelo ruddan nelse Professi onsbac helor Anden uddann else Total % Total n Aalborg Universitet 0% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 3 Aarhus Universitet 0% 0% 3% 0% 0% 0% 3% 6 Copenhagen Business School 0% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 3 Danmark Tekniske Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 IT-universitetet 0% 0% 2% 0% 0% 0% 2% 5 Københavns Universitet 0% 0% 85% 83% 0% 40% 83% 187 Roskilde Universitet 0% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 3 Syddansk Universitet 0% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 2 Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 17% 100% 0% 2% 4 Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Et universitet i udlandet. angiv hvilket 100% 0% 3% 0% 0% 20% 4% 8 Anden, angiv hvilken 0% 0% 1% 0% 0% 40% 2% 5 Antal svar Spørgsmål Q handler om, hvilken uddannelse den dimitterede bachelor er indskrevet på. Uddannelsen den dimitterede bachelor har valgt er i tabellen krydset med hvilken institution, den dimitterede bachelor er indskrevet på. Det bliver dimittenderne spurgt om i spørgsmål Q.1.39., hvis de ikke er ph.d.-studerende, der bliver spurgt om det i spørgsmål Q Bachelordimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal bachelordimittender for hver af de mulige institutioner, de kan være indskrevet på. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal bachelordimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type af fuldtidsuddannelse viser procenterne den procentvise fordeling af institutioner, de kan være indskrevet på. 56

58 Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten Beskæftigelse Relevans og sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked Q.1.1. Q.2.1. Q.3.1. Q.4.1. Q.1.2. Q.2.2. Q.3.2. Q.4.1.X. Q.1.3. Q.2.3. Q.3.3. Q.4.1.Z. Q.1.7. Q.2.4. Q.3.4. Q.4.2. Q.1.8. Q.3.5. Q.4.2.X. Q.1.9. Q.3.6. Q.4.3. Q Q.3.7. Q.4.3.X. Q Q.3.8. Q.4.4. Q Q.3.9. Q.4.4.X. Q Q Q.4.5. Q Q Q.4.5.X. Q Q Q.4.6. Q Q Q.4.7. Q.1.17 Q.3.14 Q.4.6.X. Q Q Q.4.7.X. Q Q Q.4.8. Q Q.3.16.X. Q.4.8.X. Q Q Q.4.9. Q Q Q.4.9.X. Q.1.27 Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Kvalitet i uddannelsen 57

59 Bilag 2: Baggrundsdata i STADS CPR-nummer Fornavn Efternavn Adresse Postnummer BY Land KU-brugernavn Telefon Alumn adresse Køn Statsborgerskab Udenlandsk studerende (J/N) Uddannelse Fakultet Årstal for dimission fra adgangsgivende eksamen/uddannelse Adgangsgivende eksamen/uddannelse Prioritet som BA-uddannelse er søgt med BA-optag i kvote 1 eller 2 (evt. også for kandidat med samme BA-uddannelse) Antal år mellem adgangsgivende eksamen/uddannelse og studiestart Dato for studiestart på pågældende uddannelse Årstal for studiestart på pågældende uddannelse Dimittendalder ved dimittendundersøgelsestidspunkt Slutår Antal år fra studiestart til bestået uddannelse Fødselsdato Beregnet alder på studiestartdato Alder ved dimission Speciale/Bachelorprojekt Karakter for Speciale/Bachelorprojekt Evt. anden karakter for Speciale/Bachelorprojekt (når der afholdes både skriftlig og mundligt prøve) CPR FORNAVN EFTERNAVN ADRESSE POSTNR BY LAND STUDIENR TELEFON ALUMNI KOEN NATIONALITET UDL_STUD UDDANNELSE UDD_FAKULTET ADGANG_DIM_ÅR ADGANG_EKSAMEN PRIO_NR BA_OPT_KVOTE SABBAT_ÅR STUDIESTART STUDIESTART_ÅR DIMITTENDALDER SLUTÅR STUDIETID_ÅR FØDSELSDAG ALDER_STUDIESTART ALDER_DIMISSION AFHANDLING_TYPE KARAKTER1 KARAKTER2 58

60 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser Stillingsbetegnelse (Valgfags)Underviser i retorik AC Fuldmægtig AC Fuldmægtig AC Fuldmægtig AC Medarbejder AC Studievejleder AC-fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-vejleder AC-vejleder Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt (Gymnasielærer i dansk) Adjunkt (Gymnasielærer i dansk) Adjunkt, dansk og engelsk Adjunkt, gymnasielærer Administrator Akademisk medarbejde Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Analytiker Annoncekonsulent Arrangementskoordinator Assistancekoordinator Assistent Bibliotekar Biblioteksassistent og historiefortæller Billetmedarbejder Cafémedarbejder Consultant Consultant Content Producer Content strategist og copywriter Copywriter Copywriter Dansk som andetsprogsunderviser Dansklærer for udlændinge Data & Insights Consultant Databibliotekar Debatredaktør Dentsu Relations Manager Design Researcher Design researcher Digital Advisor Digital redaktør Digital redaktør Dramaturgisk konsulent Ekstern Lektor Ekstern lektor Environmental adviser Faglig koordinator Familie- og integrationskonsulent Familiekonsulent Filmdokumentarist Forestillingsleder/regissør Forlagsredaktør 59

61 Forlagsredaktør Formidlingsmedarbejder Forretningsanalytiker Forskningskoordinator Fotograf Freelance Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig-FU Fuldmægtig/sprogkonsulent Graduate Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer) Gymnasielærer, lektor Gymnasielærer/adjunkt HF-lærer, adjunkt HR Senior analyst Head of copywriting og Community Manager Håndboldtræner IT-medarbejder IT-projektmedarbejder Indkøbsassistent Informations medarbejder Innovation Consultant Insights & Research konsulent Intern Kommunikationsansvarlig Internal linguist & quality manager Job- og virksomhedkonsulent Jobkonsulent Journalist Journalist/Kommunikationsmedarbejder Kampagnemedarbejder Kasseassistent Kommunikations og projektmedarbejder Kommunikations- og eventmedarbejder Kommunikations- og markedsføringsmedarbejder Kommunikations- og marketingmedarbejder Kommunikations- og pressemedarbejder Kommunikations- og pressemedarbejder Kommunikations- og projektmedarbejder Kommunikations- og rekrutteringskonsulent Kommunikationsansvarlig Kommunikationsko Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent; guide; økonomi- og kommunikationskonsulent Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsmedarbejder 60

62 Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsrådgiver Kommunikationsrådgiver Kommunikationsrådgiver Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent og projektleder Konsulent/projektleder Konsulent/projektleder Korrekturlæser Kulturassistentt Kulturformidler Kulturkoordinator Kundekonsulent Kundekonsulent Kunstfaglig medarbejder Kursusleder Kursusleder Kvalitativ konsulent Kvalitativ konsulent Language Specialist Litteraturformidler Litteraturformidler Logistics Coordinator Lærer Lærer Lærer Lærer i dansk som andetsprog Lærervikar Markedsanalytiker Marketing Coordinator Marketing Coordinator Marketing and Business Development Marketingkonsulent Marketingkoordinator Match manager Museumsinspektør Museumsinspektør Museumsinspektør Museumsleder Musikregistrator Online redaktør Organisationskonsulent Organisationskonsulent Ph.D. og studieadjunkt Politisk rådgiver Pr og contentmanager Presseansvarlig Presserådgiver Proceskonsulent Producer Produktionskoordinator Projekt Koordinator Projekt- og kommunikationsmedarbejder Projekt- og teamleder Projektchef Projektkoordinator 61

63 Projektkoordinator Projektkoordinator Projektkoordinator Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Public Diplomacy Rådgiver Pædagogisk assistent REDAKTIONSASSISTENT Redaktionsassistent Redaktør Redaktør Rejsekonsulent Research Assistant Research Executive Researcher Rettighedskoordinator Rådgiver Sales, hire & rights manager Salgs- og marketingkoordinator Sektionschef Senior AML Processing Specialist Senior Advisor Senior Protection Assistant Senior specialist Site Manager Skiinstruktør Skribent og redaktionssekretær Social Commerce Assisant Social Commerce Assisant Social Media Manager Social media redaktør Specialist Sprogcenterlærer: dansk for udlændinge Sprogkonsoulent Sprogkonsulent/underviser i dansk som andetsprog Sprogkoordinator og stabsoversætter Sproglærer Sproglærer Studentermedhjælper Studiekoordinator og kommunikation Study Advisor Study Tour Coordinator Støtteprogramsrådgiver Tandklinik assistent/ Dental Assistant Teamlead, Kommunikation og marketing Teamleder Tekstforfatter Tekstforfatter, PR og udlejening Test og validerings manager Tilrettelægger Udviklingskonsulent Underviser Underviser Underviser Underviser Underviser i dansk som andet sprog Underviser i dansk som andet- og fremmedsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog 62

64 Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog User Experience Researcher VR formidler Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Web- og kommunikationsmedarbejder Webanalyse og udvikling Webmaster Webredaktør adjunkt akademisk medarbejder digital konsulent ekstern lektor event-koordinator (AC-fuldmægtig) fuldmægtig gymnasielærer kunstnerisk leder/sceneinstruktør lærer markedting og kommunikation producent pædagog pædagogisk konsulent retorisk konsulent udviklingskonsulent underviser underviser i dansk som andetsprog Åben skole konsulent Økonomikonsulent Ansættelsessted ATP ATP ATP/Udbetaling Danmark Aalborg Universitet Accenture Actant Adapt a/s Adtomic Advice A/S Agilent Technologies Agilent technologies Akademisk Forlag Aller Media Arbejdermuseet Augustinus Fonden Banedanmark Behavioural Insights Team Berendsen Textil Service A/S Bergsson Mathús Biblioteket Frederiksberg Birkerød Gymnasium Border Music Denmark Bygningsstyrelsen CBS CLAVIS - sprog & kompetence Cabana Carolineskolen Center for Digital Dannelse Center for Sund Aldring, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Change of Scandinavia Clavis Clio Online Clio Online 63

65 Complete Vocal Institute Copenhagen Bombay Copenhagen Business School DGI-byen DIS DM (Dansk Magisterforening) DR DR DSB DTU Danmarks Ambassade i Ukraine Danmarks Radio Dansk Flygtningehjælp Dansk Industri Dansk Orienterings-Forbund Dansk Svømmeunion - EM i svømning 2017 Dansk Sygeplejeråd Deloitte Den Arnamagnæanske Komission Den Danske Scenekunstskole Dentsu Aegis Network Designit Designpsykologi Designpsykologi Designvirksomhed Det Danske Filminstitut Det Kongelige Teater Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU Det grønlandske Selvstyre Det italienske Handelskammer Det kongelige bibliotek Edition S Ejendomsvisioner Elfenbenskystens Ambassade Esnord Faaborgegnens Efterskole Falck Global Assistance Faraos cigarer Ferring Pharmaceuticals Folkekirkens Skoletjeneste (Gladsaxe og Herlev) Folkekirkens skoletjeneste Forebyggelse og Sundhedsfremme Gentofte Kommune Foreningen FISKEN Foreningen Nydansker Forlag Forlaget Vandkunsten Furesø kommune Gentofte Kommune Gladsaxe bibliotekerne Glyptoteket Golden Days Green-Jakobsen Guldberg Skole Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter Gyldendal Gymnasium Gymnasium - STX og HF HF & VUC København Syd HTX Roskilde Halo. agency Happy Socks Happy Socks Helsingør Gymnasium Helsingør Teater Herlev Bibliotek Herregårdsmuseet Selsø Slot Hillerød Sprogcenter Historie & Kunst, KFF Hjaltelin Stahl 64

66 Høje Taastrup Kommune Hørsholm Bibliotek IA Sprog IA Sprog IS IT A BIRD Imerco Ingeniørforeningen, IDA Ipsos, Czech Republic JA Jobindex Johannesskolen KFUM's Sociale Arbejde/KFUM's Kollegium KKUC KL (Kommunernes Landsforening) KU KU KU KU KU KUNSTEN Media Kalundborg Gymnasium Kevin Tims Dental, Tauranga, New Zealand Khora VR Kilroy Kolonihaveforbundet Kommunalt Kommunen Konsulentvirksomhed Konsulentvirksomhed Kotra - Sydkoreansk ambassade Kromann Reumert Kuben Management Kultur- og idrætshuset Prismen Kulturmaskinen, Odense Kommune Kulturministeriet Kunde & Co København Syd HF & VUC København Syd HF & VUC Københavns Biblioteker Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune, Sekretariatet for Østerbro Lokaludvalg Københavns Rådhus Københavns Sprogcenter Københavns Sprogcenter Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet, SCIENCE, SCIENCE Uddannelse Københavns VUC Københavns kommune Københavns universitet Køge Gymnasium Køge Handelsskole L'Équipe ApS LINDHARDT OG RINGHOF LOF aftenskole Landbrug & Fødevarer 65

67 LandbrugsMedierne Lantmännen Schulstad A/S Lauritz.com Lindhardt og Ringhof Forlag LingerieGroup Lionbridge Lokale og Anlægsfonden Lolland kommune Lolland kommune Louisiana Museum of Modern Art Lån & Spar Lærdansk Herning MEGAFON Maritim Erhvervs- og Vækstpolitik, Søfartsstyrelsen Marketminds Marvelous, IPG Mediabrands Methods, London Miljøpunkt Amager Miðnám á Kambsdali Museet for Samtidskunst Museum Museum Tusculanums Forlag Måltidspartnerskabet; Copenhagen Food Tours NCC NEXT Uddannelse København Nationalmuseet Nationalmuseet Nationalmuseet Niels Brock Det Internationale Gymnasium Niels Brock, EUD/EUX, Kultorvet Niels Brock, Innovationsgymnasiet Nikolaj Kunsthal Nohrcon NorS Nordea Nordea Nordea Finans Nordic Tours Nordisk kulturkontakt Ny Carlsbergfondet Nyborg Kommune Nær & Fjern Nørre Gymnasium Oure Idrætsefterskole PET People s Press Phase One A/S Plan & Handling Politiken Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol Radius Elnet Region Sjælland Retriever Ricki Nielsen Roskilde Handelsgymnasium Roskilde Kommune Roskilde Kommune - Musicon-sekretariatet Roskilde Universitet Roskilde Universitet Royal Danish Academy of Fine Arts SKAT SKAT SOS International STATUM Schibsted Shopusa Skatteministeriet Skatteministeriets departement 66

68 Skindgalleriet Skiskole i Østrig Skovlyskolen Slagelse Gymnasium Socialdemokratiet Socialforvaltningen i Københavns Kommune Solrød Gymnasium Sprogcenter Sprogcenter Hellerup Sprogcenter Hellerup Sprogcenter Helleruyp Sprogcenter Nordsjælland Sprogcenter Nordsjælland Sprogcenter Nordsjælland Sprogcenter Nordsjælland Sprogcenter Nordsjælland Sprogcenter Vejle Sprogcentret Holstebro Statens museum for kunst Steen Gerhardt Executive Services Stenhus gymnasium Studieskolen Studieskolen Søren Hebsgaard foredrag TDC Group TV2 Teater Republique Teater V Teatret Møllen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Teknologisk Institut Tolkegruppen Oversættergruppen P/S Topdanmark TransPerfect Trelleborg Tønder Gymnasium UCplus UNHCR UcPlus (sprogcenter) Udlændinge- og Integrationsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet Ungdommens Røde Kors Ungdomsskole VUC og HF Nordsjælland Vejle kommune (sprogcenter vejle) Veras ApS Vestegnens sprog- og kompetencecenter Vestegnens sprogcenter Visma Visma e-conomic Zigna copenhagen health innovation dansk danseteater flere forskellige grupper og teatre made by mama nemlig.com ungdomsbyen universitet vuggestue Ørestad Skole 67

69 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet - Al for lidt undervisning, feedback på opgaver og mangel på projektarbejde/læsegruppeopgaver Al for spredt undervisning på al for kort tid. Der er ikke tid og engagement til at dykke ned i fagene, da tid og fag er sparet væk. Desværre. Alt for meget fokus på videnskabteorier og generelt undervisning der ikke var baseret på at udvikle kompetencer og viden der kunne bruges i den virkelige verden. Alt sammen meget spændende, men ikke brugbart på jobmarkedet. At en del af underviserne brugte meget energi på at forvirre de studerende, og i virkeligheden selv være usikre på hvad der skulle ske. Det flyttede fokus fra læringen, og heraf udbyttet. Bacheloruddannelsen var (selvfølgelig) meget bred, så en del kurser var for mig ret kedelige og en pligt, der bare skulle gennemføres. Så nogle kurser var ret irrelevante for mig, min faglighed og mit læringsudbytte ift. min egen fremtid og interesse. Danskfaget er bredt, og det kan være svært at se hvilke faglige kompetencer, der er brugbare i det senere arbejdsliv, når man med sin fagkombination har fravalgt at blive gymnasielærer. De store fællesforelæsninger gav ikke et stort udbytte for os, da det er svært at koncentrere sig, og svært at stille spørgsmål Der er alt for lidt litteraturundervisning på danskuddannelsen. Universitetet er meget fjernt fra det omgivende samfund, og det ville være hensigtsmæssigt, hvis underviserne indimellem også havde arbejde uden for KU, som de kunne bygge deres undervisning og forskning på og ikke skulle referere til noget, der foregik i verdenen uden for KU årtier tilbage. Der er i det hele taget for lidt samarbejde mellem uddannelsen og den arbejdsvirkelighed, der venter. Ledelsen er usynlig for de studerende. Jeg har nu gået på KU i over fire år, og jeg ville ikke kunne genkende fakultetsledelsen, hvis jeg mødte dem - det er ikke overbevisende. Der har været enkelte fag, hvor der har været for meget sniksnak i én time og ren undervisning i to. Vi havde en underviser i faget Samtidskunst og introduktion, hvor undervisningen foregik på engelsk. Her var det rigtig svært at forstå både underviseren, teksterne samt formålet med hele faget. Det var et højt niveau (dårligt pædagogisk formidlet) og ikke alle kunne følge med. Der kunne godt have været mere fokus/eksempler på praksis efter endt uddannelse. Der var for meget teori, og for lidt praktik Der var ikke deciderede elementer, der slækkede på hverken normering eller læringsudbytte, men snarere længden på de enkelte forløb, der slet ikke kunne stå mål med det didaktiske udbytte, man skulle have ud af dem. På Dansk havde vi fx et overfladisk Svensk/ Norsk-forløb, der ikke gik nok i dybden, idet det kun var normeret til semester. Det handler om Sprog. For meget teori, som jeg ikke oplever som voldsomt relevant. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at der ikke automatisk kommer feedback på et bachelorprojekt (hverken mundtligt eller skriftligt) - det føles meget fladt kun at få et tal og ikke andet. Det lærer man ikke en skid af. Ud over det var uddannelsen generelt rigtig god. Det tvungne tilvalg. Det kunne med fordel have været bundet til almenlingvistisk teori. Det ville være virkelig brugbart hvis nogle af spanskfagene var mere gymnasierettede. Dette kommer selvfølgelig an på interesse området. Men et par af teksterne, især på første semester, virkede det mere som om at der var kultur omkring teksterne, forstået som, at dem læser vi fordi det har vi altid gjort, og knap så meget måske fordi det bidrog synderligt til det samlet læringsudbytte Dårligt studiemiljø. Enkelte undervisere var ikke særlig undervisningstrænede (eller -egnede). Læringsudbyttet afhang meget af underviseren. Flere af vores forelæsninger blev sparet væk og gæstelærer og enmer blev aflyst pgr. besparelser Flere elementer har været berørt på så minimal vis, at der slet ikke har været noget læringsudbytte. Når der bespares så meget på de humanistiske uddannelser, som man gør nu, så bevirker det, at det samlede faglige formål går tabt. Jeg har brugt tid på kurser, som simpelthen har været i så skrabet en udgave, at man ligeså godt kunne have fjernet dem helt fra uddannelsen. For lidt samarbejde på tværs af fag. For mig virkede det meget overflødigt at have 30 ects point med fag om historie i forhold til hvad og hvordan vi arbejdede med stoffet senere på uddannelsen. Det skulle stadig være der, men 15 point havde været rigeligt For mit vedkommende var det tilvalgsfag på Kunsthistorie der ikke levede op til mine forventninger. Enten i forhold til underviseren, undervisningsmaterialet, eller dynamikken i lokalet til forelæsningerne. Jeg mener klart at der er nogle undervisere der ikke burde undervise, men derimod fokusere på deres eget forskningsprojekt i stedet. Jeg mener at hvert år eller semester bør starte eller afsluttes med et obligatorisk studievejledningsmøde. Så man kan blive guidet, for eksempel i hvordan man skal vælge et tilvalgsfag der passer bedst muligt til ens studieforløb. 68

70 Fremdriftsreformen INGEN FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVER Manglende overordnet sammenhæng mellem kurserne. Alt skulle genopfindes ved vær kursusbegyndelse. Manglende argumentation/italesættelse for det, vi skulle lære/læse. Manglende kommunikation ift. "fællessforelæsningerne" - hvad var egentligt pointen med dem i litteratur og medier (gav mening i sprog)? Igen må jeg sige kravet om at være fuldtidsstuderende. Jeg har for meget krudt i røvet til at sidde og læse så meget. Så bliver studiet halvhjertet. Kan jeg i stedet melde SU'en fra og arbejde igennem nogle dage, så kan jeg i ro og mag koncentrere mig om mine 15 ECTS de andre dage (og få et job når jeg er færdig) Jeg har lidt svært ved at forstå spørgsmålet. Jeg tror I mener om alle fag var relevante ift retorikuddannelses samlede mål. Jeg synes der var enkelte fag, der var irrelevante. For eksempel Oplæsning, hvor vi også lærte om fonetik og dialekter osv. Det synes jeg var komplet irrelevant, selvom det var sjovt at tage kurset. Jeg synes, det er fint at fokusere på at gøre os til gode talere, men jeg ville hellere have haft at faget fortælling fyldte mere. Vi lærte også om taleteknikker i taleværksted, introduktion til retorik og stemmebrug. Jeg kan ikke huske disse konkrete eksempler Jeg kan ikke lige regne ud, hvad "elementer" skal betyder her, men: Et fremmedsprogsfag burde vægte en høj grad af beherskelse af det pågældende sprog højt fra starten, hvorefter de mere teoretiske emner burde overtage fokus sidenhen, når sprogligheden også tillader de studerende nemmere at orientere sig i selv svære tekster. Det er en svær balancegang, men jeg oplevede ikke altid, at den var helt god. Jeg mener at der i undervisningen ikke skal tages hensyn til dem der ikke har forberedt sig. Vi har så lidt undervisning at der ikke tid til at tage hensyn til laveste fællesnævner. Jeg mener at det er dybt problematisk at hvis man vælger at studerer til gymnasielærer at der INGEN pædagogiske/didaktiske redskaber er. Jeg mener derudover at det er problematisk at undervisning er baseret på enten gruppearbejde/fremlæggelser eller mesterlæsninger (hvilket i grunden er det samme, når man høre 12 gruppefremlæggelser) det er forældelse metoder og som landets mest præstigefyldte skole BURDE i være de første som er nytænkende indenfor læring og didaktik. Jeg mener ikke at faget Sprog 4, bidrog til noget som helst Jeg vil blot gøre opmærksom på det fordelagtige i at placere videnskabsteori på et tidligere tidspunkt end 4 semester. Ikke fordi der skal gå totalt RUC i sagerne (vor herre bevares) men dette fag tjener nu engang bedst sit formål hvis det placeres i starten af uddannelsen. Dette kan (efter min mening) lette for forståelsen af mange litterære strømninger, og generelle idéhistoriske årsager til hvorfor og hvorledes et givent fags elementer er relevante i et større perspektiv en fonemer, morfemer og Seebergs forfatterskab. Kurser i videnskabsteori bør, efter min mening, ligge tidligere i studieforløbet, så man har mulighed for i højere grad bevidst at bruge de metoder og teorier som man præsenteres for her. Litteraturanalyse Man måtte famle i blinde, når man skulle vælge fag. Derfor kom jeg flere gange på fag, som jeg efterfølgende fortrød, hvilket betød at jeg blev undervist i noget, jeg ikke havde brug for i den retning, jeg førte min uddannelse. Mangel på obligatorisk Japan studie ophold. Propædeutik og efterfølgende fag, uden et Japan ophold, gav de fleste en 4 årig bachelor i Japanstudier uden at reelt kunne have en samtale på Japansk. Manglende undervisning/øvelsestimer; samlet 10 timer om ugen synes jeg ikke nok på en BA. Meget bred uddannelse. Hvis man ikke skal være gymnasielærer, var det svært at finde formålet med en del af fagene. Mere tvungen læsegruppearbejde, så man hjælper hinanden. Overordnet mangler jeg et sprog for mine faglige kompetencer Oversættelses timer gjorde bare at vi ikke lærte sproget ordenligt. Det er utrolig svært at oversætte koreanske tekster når man ikke har en base i sproget. Præsenslister og at folk på retorik i høj grad sidder hjemme og forbereder sig. Der er dermed ikke så flittig en kultur for videnstilegnelse. På min bachelor havde vi et fag, hvor vi skulle lære norsk, svensk og oldnordisk. Vi havde forløb med hver af de tre elementer i ca. 6 uger. Det fag lærte jeg intet af. Jeg lærte mere norsk af at se SKAM. Som nævnt tidligere: det sidste år med bachelorprojekt og valgfag. Sprogfag på dansk kunne optimeres og gøres mere håndgribelig istedet for at være henvendt fremtidige sprogforskere Stemmebrug, oplæsning mm fyldte meget, dengang jeg gik der. Jeg ville hellere have haft mere argumentation, retorisk rådgivning, skrivning, sproglig analyse, retorisk kritik og didaktik Svensk/norsk. Det virkede uambitiøst med 6 uger af hver. Uddannelsen mangler fokus på kultur- og samfundsteori, man kunne med rette indføre et fag i stil med videnskabsteori, eller flette det sammen med videnskabsteori, hvor man læser teori om kultur. Det ville bidrage stort til ens opgaver Undervisingen bar generelt præg af at underviserne var pressede og frygtede deres stillinger, samt at de fleste studerende er stressede og fortvivlede over deres fremtid allerede før de begynder inklusiv undertegnede. Undervisningen i teaterhistorie bestod i store dele af at de studerende på runde læste op fra underviserens powerpointslides. Der var meget få casestudier, ingen diskussioner eller kontekstualiseringer. Undervisningen i dramaturgi var overfladisk. Vi læste meget få værker. Hverken fra dramaturgi eller teaterhistorie har jeg fået det brede kendskab til feltet, som var målet, og jeg 69

71 kender simpelthen til alt for få værker. Jeg har ikke lært dramaturgi fx dramaturgiske modeller, så jeg kan anvende det. Undervisningsfag om japansk musik i Meiji-perioden Valgfag i Kulturformidling over to semestre var svagt og ustruktureret og demotiverende. Bl.a. pga. undervisere, der ikke var lektorer, men løst tilknyttede uni via dette fag. Ved ikke Vi har gennem mit forløb haft MEGET få timer! Alle semester har der kun været undervisning mellem 9-12 lektioner om ugen Vi lærer ikke at formidle fagligt mundtlig på bacheloren, selvom det står som et mål i studieordningen. Fokus er hovedsagligt på skriftlig formidling. Videnskabsteori og Akademisk Formidling var tiltænkt at ramme så fagligt bredt som muligt, hvilket resulterede i, at det vi ikke fik noget anvendeligt fagspecifikt teori-grundlag. Virkelig meget stemme / yoga lignende undervisning uden karakterer. Meget chill for lidt elevinddragelse - både i projekter, udformning af undervisning og der kunne godt være en mere løs struktur i udbudet af fag, så enkelte elev kunne blive mere specificeret indenfor interesseområde for lidt undervisning. travle undervisere. jeg blev tvunget til at vælge et fjollet valgfag pga dårligt udbud. kombinationen af sprogfag, historie- og kulturfag er en dårlig kombination. Jeg følte at mine færdigheder i hver disciplin ikke var tilstrækkelige ved endt uddannelse. neh 70

72 Bilag 5: Liste over eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet opdelt på kandidater og professionsbachelorer Kandidat: stor forskel på forventninger til eksamen og reel metodisk kunnen. Manglende feedback Kandidat: For meget selvstudie på japanstudier. Kandidat: Jeg synes ikke der var nogen form for samhørighed mellem fagene. Det var teori i øst og i vest og det var meget svært at se en helhed af, hvad man skulle bruge det til i praksis. Jeg synes min klasse oplevede en ledelse som var et væltet korthus. Dog husker jeg to undervisere, som virkelig gjorde et godt stykke arbejde i at formidle viden så det blev super interessant. Andreas Gregersen og Mette er to undervisere jeg kun har gode ting at sige om. Og var med til, at jeg gjorde kandidaten færdig. Kandidat: The Cognition and audiovisiual communication course Kandidat: Not entirely sure what this means. But I guess that the difficulty with the Cog Com course is the massive range of types of students which means not all parts will be relevant to all people. Kandidat: Undervisere havde ikke forståelse for hinandens faglige områder i min tværfaglige uddannelse og underviste derfor ikke med det hensyn overhovedet Kandidat: Jeg tror, at vi ikke havde projektorienterede opgaver, og vores arbejde blev ikke kritisk evalueret eller arbejdet på en engagerende måde Kandidat: Som humanist havde jeg ikke særligt mange undervisningstimer - og ikke særligt meget læsning. Mit studiejob og mit praktikophold var alfa omega for, at jeg fik et job efter endt uddannelse. Jeg mener ikke, man kan insistere nok på vigtigheden af, at særligt humanister med brede kompetencer og mange mulige karriereveje efter uddannelse, har studiejob og kommer i praktik. Kandidat: Kvaliteten af undervisningen var ganske fin, men der var for lidt. To til tre timer ugentligt virkede gor mit vedkommende som en uddannelse, hvor man ikke blev taget seriøst - hvorfor jeg valgte meget af tiden at selvstudere og desuden bruge tiden på karriereudvikling. Jeg føler, at det har givet mig bedre kompetencer i forhold til at tackle den virkelige verden. Og jeg synes også det er ærgerligt, at jeg kunne selvstudere mig til det meste af en kandidat. Kandidat: Ikke nok undervisning Kandidat: Der skal mere progression ind i kandidatuddannelsen, og så skal man forholde sig til det store optag fra andre BA-fag ind på retorikkandidaten - meget skævt udgangspunkt for fælles fagligt løft. Kandidat: Jeg synes det var relevant undervisning. Måske var der lidt gentagelser vedrørende metoder og teori i starten ift. Min bachelor i etnologi. Men det var meget forståeligt iogmed vi var en sammensat studiegruppe fra forskellige studier Kandidat: Impossible to get a job afterwards in my field Kandidat: Kurserne var meget spændende, men enten virkelighedsfjerne eller overbookede, så man ikke kunne få sin førsteprioritet. Dertil var 2-4 timers undervisning om ugen måske bare for lidt og for ustruktureret. Kandidat: Alle elementer bidrog, men uddannelsen var for mit vedkommende fuldstændig tilfældigt tilrettelagt bortset fra specialet til sidst. På den måde var det ikke en gennemtænkt progression i det. To fag var på et særligt lavt niveau (formidling+kommunikation, KA-tillvalgspakke på IKK). Kandidat: Jeg mener de forskellige fag man skulle bygge min kandidatuddannelse op af pegede i meget forskellige retninger, nogle handlede om kunst, nogle om film osv. Derfor endte jeg ud med en lidt strittende profil, hvor jeg måtte pille det ud jeg mente var mest væsentligt og lægge mindre vægt på andet Kandidat: Læringsudbyttet led generelt under, at der var for få få undervisningstimer, for meget selvstudie, for lidt projektarbejde Kandidat: For at lære må der være flere fysiske undervisningstimer. Og når der er timer, giver det ikke mening at bruge dem på gruppearbejde. Der skal være tid til at underviserne, der kan facilitere viden og sætte det i en kontekst, hvis det ikke har været muligt for de studerende. For at kunne bruge den (både gode og spændende) viden der bliver givet på mit studie, er det vigtigt at vi også har noget praktisk erfaring om hvordan det kan blive omsat. Desuden mangler der undervisning eller mulighed for kurser hvor de studerende kan læse "basic" it kompetencer. Ofte i ansøgninger er der brug for viden indenfor adope og hjemmesideopsætning indenfor vores fag. Når der (en gang om året) bliver afholdt et lille adope-arrangement på ikk bliver det fyldt yderst hurtigt - dette siger en del om at det er noget information vi har brug for at have tilgang til. 71

73 Kandidat: Jeg foelte mig ikke rustet til arbejdsmarkedet gennem min uddannelse. Det viste sig, at jeg skulle ud og skabe mit eget job, og det var jeg slet ikke forberedt paa. Jeg ved saa heller ikke, om det var et decideret maal for læringsudbyttet paa min uddannelse. Men ikke desto mindre burde det være det. Kandidat: læs forrige kommentar. Kandidat: Flere valgfag vil højne læringen. Kandidat: Igen: I stiller spørgsmålene forkert. Jeg har lært rigtigt meget af min uddannelse og jeg har været glad for de fag, jeg har valgt i Kulturformidling og andre ting. Det handler ikke om, at jeg ikke har lært noget. Det handler om, at universitetet ikke er fulgt med tiden og indser, at I ved kun at tilbyde alment dannende elementer af humanistiske uddannelser giver samtlige af jeres dimittender en bagdel, fordi vi så skal bruge de første 2-3 år på at forsvare vores ret til de kommunikationsjobs, som vi med tiden får og først efter lang tid kan overbevise en arbejdsgiver om, at de godt kan ansætte humanister fra KU i stedet fra cand.merc.com'ere fra CBS. Kandidat: For lidt hands on med stoffet Kandidat: Ingen eksempler Kandidat: Generelt manglende rød tråd mellem de fag, der var mulighed for at vælge. Kandidat: For megen læsen højt fra pensum (fra studerendes side) blot for at få blå-stempling fra undervisere. For lidt faktisk undersøgelse og undervisning af pensum. Eks. med eksterne lektore, projektforløb, mini test, og cases eller andre og mere kreative undervisningsformer. Kandidat: igen: for lidt undervisning, for abstrakte fag, ikke-akademiske undervisere, for lidt touch med virkeligheden og det arbejdsliv, der venter. Kandidat: Flere praktiske færdigheder og viden om uddannelsens muligheder på arbejdsmarkedet efterfølgende Kandidat: 5 min my ass :) Kandidat: Antal undervisningstimer. Kandidat: For specifikke emnekurser Kandidat: Der var generelt alt for få undervisningstimer på min uddannelse og alt for meget selvstudie. Flere workshops med mulighed for fremlæggelser og gruppearbejde havde været gavnligt. Kandidat: Jeg synes, at de elementer, der var, alle bidrog til at styrke min teoretiske, metodiske og analytiske kompetencer. Problemet i forhold til at få et - fra en jobmarkedssynsvinkel - optimalt læringsudbytte var dog, at ingen af disse elementer var orienterede efter, at vi skulle opøve kompetencer, som ville være anvendelige i en konkret jobsammenhæng. Foruden det generelt metodiske - dvs. evnen til at sætte sig i et komplekst stofområde, analysere det, diskutere og vurdere det, samt akademisk formidle det - har ingen af elementerne styrket de kompetencer, der på et konkret niveau ville kunne bruges på det jobmarked, jeg efterfølgende har oplevet: her efterspørges, som jeg har oplevet det, især kompetencer inden for strategisk kommunikation, marketing, produktion af journalistisk, modtagerrettet indhold, digitale-tekniske kompetencer inden for webformidling og UX, samt grafisk formidling og videoformidling. Der manglede ganske enkelt redskabsfag inden for it eller kommunikation og marketing. Der manglede i kursusindholdet en vekselvirkning imellem det teoretiske og anvendelsen heraf i en konkret erhvervssammenhæng. Der manglede, for mig at se, en klar ambition fra uddannelsens side om, at den som en del af sit formål havde, at den skulle klæde os på til det eksisterende jobmarked inden for kommunikation og kulturformidling. Kandidat: Dårlige og overbelastede undervisere, der ikke forholdt sig den nyeste version af studieordningen Kandidat: Kulturhistorisk kageordning. Kan ikke huske faget, men det var utrolig dårligt struktureret og undervisningen var ikke særlig givende. Endte med at blive væk. Kandidat: Manglende undervisning og deraf følgende studier... Kandidat: Kunne have haft flere undervisningstimer, mindre selvstudie Kandidat: Udvalget og strukturen i valgfagene. Manglede undervisningstimer. Dårlig vejledning. Kandidat: Jeg havde nogle litteraturfag som jeg umiddelbart husker som af lav kvalitet Kandidat: Mine valg af valgfag. Kandidat: Jeg tænker mere på, at læringsudbyttet gerne måtte have været udvidet til mere undervisning o.lign. Kandidat: Der var ikke noget samlet, struktureret forløb, men udelukkende tilfældigheder ift. hvilke fag man fik optagelse på. Det er umuligt at planlægge ift. karriere og jobmuligheder baseret på fag på kandidatuddannelsen, da man ikke var sikret de fag, man gerne vil have. Kandidat: Gruppearbejde i undervisningen, hvor man skulle diskutere dagens tekst. Ofte var det ikke alle, der havde læst og den faglige diskussion udeblev derfor. Kandidat: Jeg ville gerne nørde igennem med dansk sprog for at bygge mig en sproglig profil op inden for danskfaget. Problemet var, at der var enkelte semestre, hvor der simpelthen ikke blev 72

74 udbudt fag med sprogligt fokus. Så jeg stod og kunne vælge mellem fx islandske sagaer og kønsforskning. Kandidat: For få timer For lidt erhvervsrettet undervisning Praktik skal være obligatorisk Jeg fik det største læringsudbytte via mit tilvalg på DMJX Kandidat: Husker ikke, to år siden jeg afleverede speciale Kandidat: Valgfagene var for nichepræget. Det blev meget "nørdet" og indadvendt. Jeg oplevede til en jobsamtale, at arbejdsgiveren nærmest fandt det humoristisk, at jeg havde haft et valgfag som omhandlede "Helte i populærfiktion". Det var en tankevækkende oplevelse. Kandidat: Hele kandidaten på dansk består af valgfag. Med profil i medier, var udbuddet af mediefag på INSS temmeligt sparsommeligt, så tit endte jeg med at vælge et eller andet litteraturfag, fordi jeg ikke magtede at skulle søge på MEF. Kandidat: for dårlige undervisere Kandidat: Generelt var der for få undervisningstimer. Jeg mener, at læringsudbyttet kunne have været større ved flere undervisningstimer. Kandidat: Jeg mener, der skal være bredere rammer for at tage orlov og forlænge sin studietid - især hvis det er pga. et studierelateret job, som kræver ekstra tid i en periode. At jeg tog et semesters orlov under min kandidat betød, at jeg kunne starte i job lige efter specialeaflevering. Mit studiejob har betydet alt for, at jeg er i arbejde den dag i dag. Jeg mener, det er vigtigt, at der er tid til studiejob. Her kan man virkelig få bragt sig selv og sit fag i spil. ;an bliver ikke blot klogere på sit fag, men også på sig selv som menneske, kollega og professionel. Super vigtigt! Men desværre mener jeg, der i dag er alt for meget fokus på at få de studerende alt for hurtigt igennem studie. Det tror jeg, betyder risiko for større arbejdsløshed, når man er færdig, da man ikke har haft tid til at skabe netværk og undersøge muligheder for branche, job mv., under uddannelse, ligesom det ikke er muligt at skabe et relevant CV. Og mit indtryk er, at CV tæller mindst ligeså meget som gode karakterer - hvis ikke mere! Kandidat: Jeg sammensatte selv min kandidat med praktik, udlandsophold og et semester på DMJX, fordi kandidaten på dansk ikke tilbød nok journalistisk. Kandidat: for få elementer Kandidat: Som nævnt før, så endte jeg flere gange med fag, som jeg ikke ønskede, og som viste sig at være unyttige i forhold til en senere arbejdsrelation, da de fag jeg ønskede at tage, ikke blev oprettet eller udbudt + at min kombination af fag derfor er endt med at være noget særpræget. Kandidat: Vi havde alt for stort pensum til alt for få undervisningstimer Kandidat: Specialiserede valgfag. Kandidat: Nu er jeg ikke sikker på, hvad der menes med 'elementer'. Det er givetvis et begreb, der hører senere studieordninger til, men hvis jeg opfatter det rigtigt som overbygningens specifikke kurser, så bidrog bredden af udbuddet ikke til det samlede mål. Det havde klædt faget at have en mere præcis profil. Kandidat: Analyseforståelse samt bred og dybdegående læsning har givet et godt perspektiv på både samfund og læring generelt. Det er nemmere for mig nu at tage online kurser med efteruddannelse, fordi disciplinen at lære og formidle ligger dybt i mig efter uddannelsen. Kandidat: Jeg synes, at der er for meget teori og ikke nog praksis erfaring i forhold til, hvordan arbejdslivet er, når man er færdig. Kandidat: Et generelt problem er, at hvis man fx kun vælger litteraturfag på kandidaten, er eksamensformen den samme i alle fag. Dvs. man tilegner sig noget konkret viden om en forfatter/periode/teori, men øvelsen er altid den samme. Og det gør, at man desværre 1) allerede et par uger inde i semestret forbereder sig på sin eksamen og forsømmer resten af pensum, da man typisk kun har en uge eller to efter sidste undervisningsgang, inden man skal aflevere, men forventes at være i gang længe før 2) hurtigt kører på automatpilot, da man kender disciplinen (eksamensformen) og derfor ofte er forfalden til at vælge noget, der vil være let at putte ind i den form. Kandidat: Jeg valgte selv mine kurser, og nogle semestre blev de kurser ikke udbudt jeg gerne ville have, så jeg tog noget helt andet. Kandidat: Gerne mere undervisning i danskdelens kandidatuddannelse (vel gældende for alle humanistiske kandidatuddannelser). På samfundsvidenskabeligt har de mere. Kandidat: Det er ikke elementerne, der er noget galt med, det er de manglende elementer. Den dårlige vejledning, de manglende specialeskrivningsfag, der kunne understøtte skriveprocessen, som man har på mange andre fag. Den manglende vejledning under de skriftlige opgaver, der ligger forud for specialet. Kandidat: Manglende metodefag. For lidt undervisning - undervisningen var god, men med for lidt undervisning når man meget lidt fagligt og får ikke nok udfordring, hvilket reducerer læringsudbyttet. 73

75 Kandidat: Jeg tog en gymnasierettet kandidatuddannelse, men der var ingen fag om didaktik eller andet, der retter sig direkte mod undervisning på gymnasiskolen. Det er vist lavet om nu, så vidt jeg ved. Kandidat: - Dårligt udbud af kurser, der ikke gjorde det muligt at skabe den ønskede profil. - Alt for rigid struktur inden for gymnasierettet profil Kandidat: Det kunne være godt at lære lidt om brugen af sproget spansk på arbejdsmarkedet! Kandidat: Det var svært at planlægge udlandsophold og stadig afslutte uddannelsen på nummeret tid. Jeg læste et fag som fjernundervisning (15 point) imens jeg var på udlandsophold, og det var en stor belastning at jeg ikke havde mulighed for at møde op til undervisningen hjemme i Danmark. Kandidat: frit emne med synopsis Kandidat: jeg var meget interesseret i at tage fag på nogle af de andre uddannelser f.eks. kunsthistorie og valgte udfra kursets overskrift. Nogle gange betød det at jeg havnede i en hel anden retning end hvad jeg havde troet. Derudover synes jeg et fag som top 45 tilbyder et alt for lavt niveau. Kandidat: kravet om elektroniske til- og frameldinger var et strukturelt forhindringsløb, læs: man skulle hele tiden sætte sig ind i 'hvordan fungerer hjemmesider, programmer etc. nu! Kandidat: To fag var så ens, at jeg ikke kunne skelne. Det ene fag skulle have været erstattet af et andet fag, som bidrog med anden læring inden for det samlede læringsmål. Kandidat: Det positive ved uddannelsen er at den er meget bred, men det gjorde det også til en ulempe. Det gav god indsigt at lære en masse om kultur på Grønland, men på den anden side så var det ikke særlig relevant for min profil. Kandidat: Der var rigtigt mange fag udover mine tilvalgsfag som slet ikke var til gavn for mig. Jeg kan faktisk sige at det nærmest var alle mine tilvalgsfag der gav nogenlunde mening, og gav mig kompetencer jeg nu kan skrive ned i en ansøgning. Kandidat: primært praktikken Kandidat: Synes spørgsmålet er formuleret forkert. Jeg kan ikke pege på noget, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet. Men jeg mener, der var en del elementer, der kunne være tilføjet for at skabe et bedre udbytte af uddannelsen. Kandidat: Nogle fag havde mange aflysninger af de i forvejen meget få forelæsninger pga for presset planlægning, nye strukturer som resultat af fremdriftsreformen og manglende sparring, samling og motivation af de studerende. Kandidat: Det svært lige at tænke tilbage på.. Det kunne være få timer.. Vi ønskede os altid mere undervisning. Kandidat: Man kunne vælge mange valgfag, jeg fik "Music of Indonesia" godkendt. På det kursus (til 15 point) lærte jeg at spille indonesisk folkemusik, som vel og mærke kun kan spilles på specielle instrumenter der findes to af i Danmark (National Museet og den Indonesiske ambassade) Jeg søgte om at få kurset godkendt som en del af en sommerskole der blev udbudt på TORS fordi det virkede spændende og jeg på den måde kunne tjene 30 point på en sommer. Kurset er et af de mest spændende og velunderviste kurser jeg har haft (undervist i Singapore af en prof. fra National University of Singapore) - men det er også det mest uanvendelige kursus. Kandidat: Det er jo noget tid siden, men jeg nød egentlig, at det var så frit, men måske havde det været fint med lidt mere hjælp til at sammensætte noget arbejdsmarkedsrettet. Kandidat: Visse valgfag virkede mere i undervisernes interesse end for elevernes bedste Kandidat: Der var for lidt undervisning og ikke nok feedback. Kandidat: Jeg kan snart ikke huske det. Men der var et fag, der var obligatorisk ift min profil, som ikke gav mig særligt meget udbytte rent fagligt. 74

76 Bilag 6: Svarfordeling på spørgsmål 1.18 for kandidater og professionsbachelorer 75

77 Q.3.3. Giv gerne et eksempel på problemer/udfordringer og forslag til, hvad der kan gøres bedre i relation til balance mellem uddannelse og arbejds-/privatliv: Q.3.6. Giv gerne et eller flere eksempler på moduler/kurser du ikke mener, bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet: 76