Skizofreni. Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre. Udarbejdet af Kent Eldov. Udgivet af SIND Landsforeningen for psykisk sundhed
|
|
- Ingelise Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skizofreni Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre Udarbejdet af Kent Eldov Udgivet af SIND Landsforeningen for psykisk sundhed SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 1 30/07/
2 Skizofreni Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre SIND Landsforeningen for psykisk sundhed, 2015 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af dette hæfte eller dele heraf er uden landsforeningens skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret Tekst: Kent Eldov (revideret primo 2008) Fotos: Colourbox.com Tryk: Litotryk København a/s Hæftet kan hentes i pdf-format på SIND Landsforeningen for psykisk sundhed Blekinge Boulevard Taastrup Telefon: landsforeningen@sind.dk SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 2 30/07/
3 Indledning Denne pjece henvender sig fortrinsvis til mennesker, som har fået stillet diagnosen skizofreni. Det er mit håb, at også pårørende, venner og kolleger kan få lidt mere indsigt i sygdommen, for der er stadig mange misforståelser og fordomme omkring skizofreni og psykiske lidelser i det hele taget. En skizofrenidiagnose er ikke en slags dom, som en læge idømmer. Det er en fællesbetegnelse for en række psykiske sygdomme, som påvirker ens liv i større eller mindre grad, og som man må forholde sig til, hvis livet skal blive så godt og indholdsrigt som muligt. Skizofreni er en hjernesygdom, som i vekslende grad rammer tænkningen, følelseslivet, sanse- og bevægeapparatet, humør, initiativ og interesse for omverdenen. Årsagen til at sygdommen opstår kendes ikke. I befolkningen som helhed forekommer sygdommen hos omkring en ud af hundrede. Blandt mennesker som har en far eller mor med sygdommen får hver tiende den, og hvis begge forældre har sygdommen vil op mod halvdelen af børnene få den. Hvis den ene af et enægget tvillingepar har sygdommen vil den anden tvilling i halvdelen af tilfældene også udvikle den. Vi ved derfor med sikkerhed, at der er en vis arvelighed. Ofte har mennesker med sygdommen skizofreni altid følt sig anderledes end andre, men de symptomer, som fører til at man får diagnosen, starter hyppigst i alderen fra femten til femogtredive år. Sygdommens forløb er som regel meget langvarigt typisk med gode og dårlige perioder men selv efter mange års sygdom kan den gå i ro. Symptomerne kan starte pludseligt, eller de kan udvikle sig mere gradvis og snigende. I de dårlige perioder kan tankevirksomheden være så påvirket, at man er ude af stand til at skelne mellem virkeligheden og ens egne forestillinger. Nogle mennesker med skizofreni har arbejde og stifter familie, men sygdommen kan også påvirke ens funktion så meget, at dette ikke er muligt. Mange med skizofreni modtager pension, og en del har det bedst med at bo alene. Andre klarer sig bedst i bofællesskaber eller på institution. SIND 3 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 3 30/07/
4 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 4 30/07/
5 Indhold Indledning Symptomer... 7 Medicin Behandlingstilbud Misbrug Gode råd til mennesker med skizofreni SIND 5 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 5 30/07/
6 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 6 30/07/
7 Symptomer Sygdommen påvirker tænkning, følelsesliv og sansning i varierende grad. Den kan give et eller flere af følgende symptomer: Uvirkelighedsfølelse, hvor man oplever sig selv som ikke eksisterende, død eller på anden måde ændret eller fremmed på en mystisk måde. At verden er forandret, kunstig eller en stor illusion Andre mennesker kan opleves som uvirkelige, som dukker eller robotter, og verdenen kan virke som et produkt af ens egen fantasi. Man kan opleve selv at have mystiske evner, at være klogere, bedre og mere betydningsfuld end alle andre, eller at man tværtimod er fuldstændig uden betydning og ligegyldig. Ganske almindelige hverdagsbegivenheder kan få en mystisk betydning, og man kan opleve sammenhænge mellem forskellige ting og begivenheder, som ellers ikke har noget med hinanden at gøre. Man kan opleve, at TV, radio og aviser henvender sig direkte til en med særlige budskaber, eller at ens tanker offentliggøres i medierne. Det kan blive vanskeligt at skelne mellem indre oplevelser, som foregår i ens fantasi, og de ting der sker i den ydre verden. Selv ganske simple ting som at binde et snørebånd, at vaske op eller lignende kan blive fuldstændig uoverskuelige, fordi man pludselig skal tænke over, hvordan det skal gøres, og hvorfor tingene netop har de farver, former og øvrige egenskaber, de har, eller hvordan de virker. Man kan så fortabe sig i spekulationer. På samme måde kan man blive helt optaget af, hvordan verden er skruet sammen og fungerer, hvad der får mennesker til at se ud og opføre sig som de gør, og hvad ens egen placering i alt dette er. Denne usikkerhed kan gøre det næsten umuligt at foretage og fastholde valg, selv ting, der almindeligvis opfattes som ubetydelige, for eksempel hvilken farve sokker, man skal tage på, eller hvad man skal have at spise. Manglende evne til at kunne vælge er typisk ved skizofreni, og kan være meget pinefuldt. SIND 7 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 7 30/07/
8 Man kan også miste interessen for sig selv eller for omverden. Man kan opfatte sin egen eksistens som meningsløs, eller opleve verdenen som kaotisk og ligegyldig. Det kan føre til at man trækker sig mere og mere ind i sig selv, isolerer sig fra familie og venner, og man kan blive ligeglad med sig selv og blandt andet glemme at spise, blive ligeglad med personlig hygiejne og ikke interessere sig for uddannelse, job og almindelige hverdagsting. Man kan have kraftige stemningsudsving, som ikke har nogen ydre anledning. Et andet symptom er fornemmelsen af ikke at være alene, selv om der ikke er andre sammen med en. Denne fornemmelse kan være så kraftig, at man bliver overbevist om at være under overvågning (ofte af en efterretningstjeneste, politiet eller lignende, måske endog med skjulte kameraer eller mikrofoner). Man kan blive overbevist om at der er komplotter rettet mod en for at skade og genere en eventuelt stræbe en efter livet. Tænkningen kan blive forstyrret så meget, at tankerne afløser hinanden i en stadig strøm, som man ikke kan kontrollere eller afbryde. Man kan have oplevelsen af at andre kan læse ens tanker eller man selv kan læse andres tanker at fremmede tanker bliver placeret i ens hoved eller det modsatte: at nogen fjerner og stjæler ens tanker. Man kan også opleve at tankerne stopper, så hovedet føles fuldstændig tomt. Man kan opleve, at andre overtager styringen af ens krop og bevægelser, eller af ens vilje. Hallucinationer forekommer for alle fem sanser, langt hyppigst for hørelsen, så man hører lyde eller stemmer, som taler til eller om en, oftes nedsættende eller kommanderende. Sjældnere ser man ting som ikke er der i virkeligheden, eller man kan lugte, smage eller føle noget, uden at der er fremmed lugt, smag eller noget, der rører en. Man kan også opleve at ting skifter farve, form eller størrelse, eller at mennesker skifter udseende, ligesom man kan opleve sin egen krop forandret og fremmed. Disse og andre symptomer kan opleves som fuldstændig virkelige og meget pinefulde. Det er meget vanskeligt at leve sig ind i, hvordan det er at have symptomer af denne karakter, og mange mennesker med skizofreni har ofte med rette en følelse af ikke at blive forstået af andre. Med sygdommen følger også ofte en nedsat evne til at leve sig ind i andres måde at tænke på, og det gør det vanskeligere at indgå i sociale sammenhænge. Det kan medføre en tilbøjelighed til at undgå for meget kontakt med andre mennesker, at isolere sig og samtidig føle sig ensom. At leve med at man i perioder ikke kan stole på sine egne sanser og dømmekraft, og hvor tilværelsen opleves som kaotisk, meningsløs, truende og uoverskuelig er en meget krævende opgave, og man må nære en dyb respekt for de mennesker, som på denne baggrund opbygger en god og indholdsrig tilværelse for sig selv. 8 SIND SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 8 30/07/
9 Medicin Har man skizofreni er det oftest nødvendigt at tage medicin for at fjerne eller dæmpe symptomerne på sygdommen. Hensigten med medicinen er at regulere de biokemiske processer i hjernen, således at man kan tænke mere klart, at hallucinationer og vrangforestillinger aftager eller forsvinder, at meget kraftige og ubehagelige udsving i humøret dæmpes, og at den angst og det ubehag, som følger med sygdommen, mindskes. Herved kan man frigøre den energi, som det kræver at få overskud til at forbedre mulighederne for at få et tilfredsstillende liv. De typer af medicin, man kan have brug for, er først og fremmest det der betegnes som antipsykotisk medicin. Den skal ofte suppleres med beroligende og angstdæmpende medicin af og til desuden med stemningsregulerende medicin og sovemedicin, og endelig kan man have brug for medicin mod bivirkninger. Der er mange forskellige typer af antipsykotisk medicin til rådighed. For dem alle gælder, at de effektivt dæmper eller fjerner symptomerne, og at de virker over lang tid. Når man starter en behandling går der typisk fra tre til seks uger inden den fulde virkning af medicinen er indtrådt. Hvis man afslutter en behandling går der ofte flere måneder, før virkningen er helt væk. Dette kan narre en til at tro, at man ikke længere behøver medicinen, mens man i virkeligheden går og bliver mere og mere syg igen. Al medicin kan have bivirkninger, som kan have forskellig sværhedsgrad. De nyere præparater mod psykotiske symptomer er udviklet til at have færre bivirkninger end de ældre, men det er meget individuelt hvilket præparat der er det bedste for den enkelte. Hvis man er i en behandling som virker godt uden generende bivirkninger er der ingen grund til at skifte til anden medicin. De typiske bivirkninger varierer fra præparat til præparat De typiske bivirkninger ved antipsykotisk medicin er Parkinsonisme, som viser sig ved stivhed af musklerne, øget spytflåd, eventuelt rysten på hænderne. Man kan også opleve indre uro og rastløshed. Disse bivirkninger kan dæmpes eller helt fjernes med bivirkningsmedicin. SIND 9 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 9 30/07/
10 Antipsykotisk medicin giver hos nogle mennesker øget appetit og deraf følgende vægtøgning, hvilket af rigtig mange ses som et stort problem. Det kan ofte afhjælpes ved at skifte til et andet præparat. Det er også en god ide at tale med en diætist om fornuftige kostvaner, og at sørge for at få tilstrækkelig motion. Der kan også forekomme påvirkning af hormonbalancen, som hos kvinder kan føre til brystspænding og eventuelt mælkeproduktion. Seksuallivet kan nogle gange påvirkes af behandlingen. Nogle præparater kræver kontrol med blodprøver eller andre målinger, så man kan sikre sig, at ens legemsfunktioner ikke påvirkes af at man tager dem. De fleste bivirkninger er mest udtalte i starten af en behandling og aftager som regel med tiden. Hvis man får bivirkningsmedicin er det derfor klogt en gang imellem at overveje, om man fortsat har behov for dette tilskud, eller om dosis kan nedsættes eller helt ophøre. Noget medicin skal tages to gange daglig, andet en gang daglig, og nogle præparater findes desuden i depotform, som man kan nøjes med at få indsprøjtet med en eller flere ugers mellemrum. For en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte præparater og præparatgrupper kan man søge på internet på adressen Du kan også spørge den læge, der behandler dig, efter skriftlig information om medicinen. I lægemiddelkataloget, indlægssedler til medicinen og anden skriftlig information er alle de registrerede bivirkninger, som kan forekomme, beskrevet. Det er dog langt fra sådan, at alle mennesker, som tager den omtalte medicin, får de omtalte bivirkninger. Det gælder om at finde den bedst virkende medicin med færrest mulige (helst helt uden) bivirkninger. Nogle gange må man prøve flere forskellige præparater og forskellige doseringer, før man finder frem til den bedste medicinering. Den læge, der skriver recept på din medicin, har ansvaret for at det er den rette medicin i den rette dosis, du modtager, men det er meget væsentligt at du også selv tager ansvaret for at tage den medicin, der er nødvendig for at holde din sygdom under kontrol. 10 SIND SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 10 30/07/
11 Behandlingstilbud De fleste mennesker med diagnosen skizofreni har gavn af regelmæssig kontakt til behandlingssystemet. Denne kan være til ens praktiserende læge, hos praktiserende psykiater eller ved en psykiatrisk afdeling, typisk ved kontakt til et distriktspsykiatrisk center og/eller distriktspsykiatrisk sygeplejerske. Da evnen til at skabe og vedligeholde kontakt kan være nedsat af sygdommen, kan det være en stor fordel at benytte de cafeer og væresteder, som findes mange steder i landet, og som særligt henvender sig til mennesker med psykisk sygdom. Nogle steder findes der lignende tilbud i de distriktspsykiatriske centre. Sygdommen kan gøre det vanskeligt at overskue og tackle alle de krav, man dagligt stilles overfor. Derfor er der i behandlingssystemet også mulighed for at få hjælp af socialrådgivere, som kan bistå med kontakten til offentlige myndigheder, pengesager, bolig, job, pension og lignende. Det kan også være svært at stå alene med de menneskelige problemer, som vi alle løber ind i, og de særlige problemer der kan opstå som følge af at have en lidelse, som kan være mere eller mindre invaliderende. Der er derfor også mulighed for at få hjælp af psykologer, og de mennesker, man i øvrigt kommer i kontakt med i behandlersystemet er alle særligt uddannede til at kunne bistå mennesker med psykisk sygdom. Såfremt man har svært ved at bo alene findes der forskellige socialpsykiatriske botilbud, i form af solistbolig, hvor man har tæt kontakt til en behandler, opgangsfællesskaber eller bofællesskaber. Man kan også have det bedst med at bo et sted hvor der er personale til at hjælpe en hele døgnet. Mange forskellige personalegrupper arbejder - med hver deres ekspertiser og i et samspil på at mildne konsekvenserne af sygdommen for den skizofrene og de pårørende. SIND 11 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 11 30/07/
12 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 12 30/07/
13 Misbrug I gruppen af mennesker med psykisk sygdom er der en højere forekomst af misbrug end i den øvrige befolkning. Det er nærliggende at tænke sig, at mennesker med psykisk sygdom fristes til at bruge alkohol eller andre stoffer til at dulme deres symptomer. Det er et faktum, at misbrug af ethvert stof kan fremkalde eller forværre symptomer på psykisk lidelse, hvorfor man let kan komme til på lidt længere sigt at forværre sin egen sygdom i stedet for at mindske symptomerne. Det er derfor endnu vigtigere for psykisk lidende at undgå misbrug end for folk i almindelighed. Hvis du har et forbrug af alkohol eller andre stoffer er det klogt at søge hjælp til at standse dette. Din behandler ved, at risikoen for at blive misbruger er større med psykisk sygdom og kan hjælpe dig til at gøre noget ved misbruget. SIND 13 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 13 30/07/
14 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 14 30/07/
15 Gode råd til mennesker med skizofreni Bevar din selvrespekt og respekten for andre. Alle mennesker har nogle grænser, som de ikke bryder sig om at andre overskrider Det er vigtigt at kunne sige fra og markere, hvis nogen overtræder ens grænser, ligesom det er vigtigt at respektere andres grænser; det er også godt at kunne vise andre, hvad man godt kan lide hos dem. Ligesom man med rimelighed kan forvente, at andre respekterer de signaler, man selv udsender, skal man bestræbe sig på at forstå og respektere når andre markerer, at man kommer for tæt på. Hvis man ofte oplever, at andre ikke forstår ens signaler kan det jo tænkes, at man ikke udtrykker sig på en måde så det kan forstås, og man må så forsøge at blive mere tydelig og bedre til at fortælle andre, hvad det er man forventer af dem. Ethvert menneske er værdifuldt og enestående. Det gælder både dig og dine omgivelser. Lær af dine erfaringer Hvis du gang på gang oplever at løbe ind i problemer i bestemte situationer kan det måske skyldes, at du hver gang forsøger at tackle situationen på samme måde (som jo altså har vist sig ikke at føre til det ønskede resultat). Du kan så overveje, om ikke der er andre måder at reagere på som måske fører til et andet og bedre resultat. Beskyt dig selv, men pas på ikke at afskære dig selv fra verden Ikke sjældent vil man komme ud for, at omgivelserne ikke forstår ens situation som psykisk syg, ligesom man selv kan have svært ved at forstå andre menneskers tanker og handlinger. Dette kan føre til, at man isolerer sig fra andre og mest muligt undgår kontakt. En bedre måde at komme om ved det på er at øve sig og blive bedre til at opretholde kontakten, og hele tiden lære at sætte sine egne grænser og respektere andres. Det er meget få mennesker, der ønsker at være isolerede, og det er heller ikke rart at føle sig alt for afhængig af andre. Bevar tiltroen til mennesker, uden at være naiv Som udgangspunkt kan man regne med, at familie, venner og behandlere ønsker det bedste for en og efter bedste evne prøver at være der for en. Det endelige ansvar for ens liv har man dog selv. SIND 15 SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 15 30/07/
16 Afslutning Såfremt du selv eller en af dine nærmeste har fået en skizofrenidiagnose, eller har mistanke om at lide af skizofreni, er det en god ide at vide så meget som muligt om sygdommen og om de forholdsregler, som man skal tage, for bedst muligt at kunne håndtere lidelsen. Der findes meget litteratur om sygdommen, som for eksempel kan lånes på biblioteket. Hvis man har mulighed for at gå på Internet kan man også hente mange oplysninger og god vejledning der. Man kan søge under skizofreni, eller man kan gå på en af de hjemmesider, der findes om emnet, for eksempel SIND, Psykiatrifonden, Netdoktor, Netpsykiater og en del andre. Der findes flere foreninger for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. SIND Landsforeningen for psykisk sundhed er en af mulighederne. Du kan søge flere oplysninger på internet, telefonbogen, eller du kan spørge din behandler. Den første kontakt til behandlersystemet er typisk ens praktiserende læge, som ved meget om sygdommen, og som også kan henvise til praktiserende psykiater eller til psykiatrisk afdeling. Mange steder kan man også henvende sig direkte til distriktspsykiatrisk center eller til en psykiatrisk skadestue, hvis man oplever nogle af de symptomer, som kan give mistanke om at man lider af skizofreni eller anden alvorlig psykisk lidelse. Ved mistanke om sygdommen er det vigtigt, at man hurtigt får afklaret, om man har brug for hjælp, da forløbet af sygdommen kan forventes at blive mildere ved tidlig behandling. 16 SIND SIND 2015 Skizofreni indhold.indd 16 30/07/
Skizofreni. af Kent Eldov. Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre
Skizofreni af Kent Eldov Til mennesker med skizofreni, pårørende og andre Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og recovery Skizofreni Til mennesker
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereJanssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder
Læs mereFordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereHvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?
Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs merePsykiatri. Information om ANGST
Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs merePårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs merePortræt af en pårørende
SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereINFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...
INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereTOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose
TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereBORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL
BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL PROGRAMPUNKTER Forståelse af de psykiske udfordringer der ligger til grund, når en beboer skiller sig
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereRåd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.
SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration
Læs mereAloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier
Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)
Læs mereSeksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereNår en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende
Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereVed livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereDen seksuelle problematik
Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereFra indlagt til udskrevet
Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og
Læs merePÅRøRENDE GUIDE. Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI. landsforeningen for pårørende
PÅRøRENDE GUIDE Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende Udgivet af BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende Læderstræde 34,4,
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereHåndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig
Håndkøbsmedicin Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig medicin. Du skal derfor også bruge håndkøbsmedicin med omtanke. Det kan du læse mere om her i brochuren. Håndkøbsmedicin er
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mere