Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget : Tirsdag den 02. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:50 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Duygu A. Ngotho (A) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Gitte Kondrup (A) Bente Borg Donkin (F) Deltagere: Fraværende: Rød 3, Prøvestenen Fællesmøde med Ældrerådet kl forud for ordinært møde. Forventet sluttidspunkt: kl Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Status på arbejdet med fælles sundhedshus - orientering Genansøgning om bevilling fra ældremilliard Synshandicappede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning Styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri - orientering Udmøntning af besparelser for i Center for Særlig Social Indsats Udmøntning af besparelser for i Center for Sundhed og Omsorg Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orienteing Meddelelser/Eventuelt...39 Bilagsliste...40

2 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1489 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Dagsordenen godkendt.

3 3 02. Status på arbejdet med fælles sundhedshus - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/16655 Socialudvalget Indledning/Baggrund Økonomiudvalget anbefalede på et møde den 18. august, at der arbejdes videre med den af borgmesteren og regionsformanden anbefalede placering af et fælles sundhedshus på Esrumvej. Økonomiudvalget anbefaler, at der i beslutningen vedrørende placering skal indgå økonomiske beregninger/scenarier, vurderinger af infrastruktur m.m., herunder økonomiske beregninger af alternativer. Kommunaldirektør Bjarne Pedersen og Pernille Svärd deltager under punktet. Kommunaldirektøren orienterer om den videre proces og om resultatet af en workshop i den tværsektorielle styregruppe, der afholdes den 26. august og bl.a. omhandler indhold og funktioner i sundhedshuset. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Vision for Fælles Sundhedshuse, Region Hovedstaden, 21. februar Sagsfremstilling I konstitueringsaftalen for Regionsrådet er det aftalt mellem parterne at styrke nære akut- og sundhedstilbud. En tværsektoriel styregruppe med delt formandskab mellem Nordsjællands Hospital og Helsingør Kommune samt repræsentanter fra regionen og Fredensborg-, Gribskov- og Hørsholm Kommune har drøftet mulige tilbud i et fælles sundhedshus. Drøftelsen er bl.a. sket med udgangspunkt i en fælles vision for sundhedshuset. Denne vision er vedtaget i regionen og af Helsingør Kommunes byråd. Arbejdet er nu så langt, at indholdet af funktioner samt arealbehov er ved at blive konkretiseret og det er derfor muligt at åbne for en drøftelse af, hvor sundhedshuset skal placeres i Helsingør Kommune. For at sikre borgerne et sundhedshus, der delvist kan tages i brug i 2016 og gøres klar til yderligere indflytning og udbygning i 2017, er det nødvendigt at gå i gang med at afdække muligheder for placering, herunder økonomiske beregninger/scenarier for placering, vurderinger af infrastruktur m.m. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den

4 Orientering foretaget. 4

5 5 03. Genansøgning om bevilling fra ældremilliard 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17489 Socialudvalget Ansøgning ældremilliard 2015 Høringssvar fra ældrerådet.docx Indledning/Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Af aftalen fremgår det blandt andet, at en god ældrepleje skal sikre, at de ældre kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker. Det gælder for de ældre, der er så sårbare og udsatte, at de har et stort plejebehov. Det gælder også for de ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Det har været afgørende for aftaleparterne i Folketinget, at midlerne udmøntes på en måde, så der sikres mest velfærd for pengene. Samtidig har det været et afgørende hensyn, at midlerne kommer de ældre borgere til gavn og anvendes til de indsatser inden for ældreplejen, hvor de mest gavner den enkelte borger i den enkelte kommune. Midlerne for 2014 har været udmøntet som en pulje, hvor Helsingør Kommune blev bevilliget 12,6 mio. kr. til indsatser under følgende temaer: Styrket rehabilitering- og genoptræningsindsats Bedre praktisk hjælp og pleje med fokus på kompetenceudvikling af personale Bedre forhold for de svageste borgere med fokus på demens og/eller deres pårørende- og kontinensindsats Puljen for 2015 er genudmeldt uden indholdsmæssige ændringer. Der er ansøgningsfrist den 26. september 2014, og der kan forventes svar på ansøgning november 2014, således at midlerne kan udmøntes 1. januar 2015, jf. vedlagte brev fra Socialministeriet. Socialudvalget er blevet forelagt en sag vedr bevillingen og forventede uforbrugte midler herfra - grundet ansættelsesprocedure og dermed sen igangsættelse af aktiviteter. Socialudvalget godkendte, at socialministeriet anmodes om lov til at anvende de forventede uforbrugte midler til en yderligere styrket indsats på enkelte allerede beskrevet indsatsområder i sidste halvdel af 2014, og at de resterende midler bliver anvendt til en velfærdsteknologisk satsning samt at uforbrugte midler anvendes til henholdsvis indkøb af 3 cykler med henblik på samarbejde med frivillige og til aktiviteter, der styrker fællesskabet så som musik, teater og lignende. Denne sag beskriver forslag til genansøgning til puljen Retsgrundlag Aftale om Finanslov for Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision og Helsingørs Ældrepolitik. Sagsfremstilling Med baggrund i puljens formål har Center for Sundhed og Omsorg, plejehjem,

6 6 hjemmeplejen og Helsingør Kommunes Rehabiliterings- og Træningscenter vurderet, at de indsatser, der er indeholdt i ansøgning for 2014 fortsat er relevante. Der er derfor ikke i vedlagte udkast til ansøgning for 2015 foretaget ændringer i de enkelte indsatser i forhold til ansøgning for Dette dog med undtagelse af, at den styrkede indsats vedr. ensomme ældre, der afsluttes november 2014 og implementeres i driften, jf. pkt. 2.1 i skema nedenfor. Hvorfor den indsats udgår af ansøgningen for I stedet foreslås satsning vedr. bedre livskvalitet og tryghed gennem øget og kvalificeret brug af telemedicin, jf. pkt i skema nedenfor. Ændring er ligeledes anført med rettefunktion i vedlagte ansøgningen. Der foreslås afsat kr. til Bedre livskvalitet og tryghed gennem telemedicin. Bevillingsrammen, jf. nedenstående skema, for de resterende indsatser er derfor uændret i forhold til 2014-nivauet. Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt for nuværende at dokumentere de enkelte indsatsers værdi og effekt, da flere af dem først er igangsat lige før sommerferie og enkelte endnu ikke er iværksat grundet ansættelsesprocedure mv. Indsats 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 1.1. Styrke rehabiliteringsindsatsen (Eksisterende) Ekstra personaleressourcer til hvert plejehjem Alle plejehjem i Helsingør Kommune arbejder gennem strategikortet med aktiverende pleje og rehabilitering. Det kan være svært i en travl hverdag med mange forskellige opgaver altid at skabe tid til og mulighed for at arbejde beboerinddragende, aktiverende og rehabiliterende. Vi oplever, at det giver mange beboere bedre livskvalitet, når de får mulighed for og støttes i at gøre de ting de fortsat kan selv. Prisoverslag (rundet op til hele kr.) kr. (7,33 assistenter a kr. fordelt forholdsmæssigt mellem plejehjemmene og træningscenter Poppelgården) 1.2. Styrke rehabiliteringsindsatsen (Eksisterende) Som supplement til dette ønsker vi gennem øget personalenormering som vi også har gjort i at tilbyde beboerne mere og anderledes motion og træning f.eks. i form af mere tid ud i frisk luft, gåture eller (Parallel) cykelture, Ballepolka, dans, andre spændende kreative ting. Terapeut til hverdagsrehabiliteringsindsatsen Den igangværende hverdagsrehabiliterings indsats involverer terapeuterne i den tidlige kr. (Ansættelse af terapeut)

7 1.3. Styrke genoptræningsindsatsen (Eksisterende) indsats i forhold til mobilisering, forflytnings vurdering, vurdering af behov for og tilpasning af hjælpemidler, faglig sparring i forhold til komplekse borgere, samt undervisning i aktiverende pleje og forflytning i borgernes hjem. Det vurderes derfor fortsat, at der er behov for ekstra terapeut ressourcer for at opfylde de mål, der er sat for hverdagsrehabiliteringsindsatsen. Det er vurderingen, at den udvidelse af kommunens eksisterende tilbud om genoptræning og rehabilitering, som er en del af indsatsen i 2014, skal fastholdes. Da der fortsat er ventelister. Derudover er der forsat behov for supplement til eksisterende tilbud som følge af kr. (Ansættelse af terapeuter fordelt som følger mellem de 5 konkrete indsatser) opgaveglidning region/kommune, borgernes sundhedstilstand (stor grad af kompleksitet i funktionsnedsættelserne, grad af sygelighed, et øget antal meget gamle), og Umiddelbart vurderes det, at ekstra terapeutressourcer i følgende indsatser bør fortsættes fra 2014: Udvidet faldforebyggelsesindsats og opfølgning bl.a. ift. faldscreening i regionen kr. Udvidet tilbud om døgngenoptræning af borgere, der har behov for en intensiv længerevarende genoptræningsindsats for at kunne blive boende i eget hjem. To pladser. Udvidet ambulant genoptræning efter serviceloven og/eller sundhedsloven (fx to årsværk fordelt på hhv. Montebello og Poppelgården). Genoptræning af borgere i eget hjem, som ikke har mulighed for/kapacitet til at deltage i ambulant genoptræning. Fx udmøntet kr kr kr.

8 ved udkørende terapeuter. 8 Superviseret vedligeholdende træning og selvtræning som særligt ældretilbud. Kan enten være et centraliseret tilbud eller leveret som et boost til de eksisterende selvtræningsmuligheder på alle kommunens institutioner kr. 2. Bedre praktisk og personlig pleje 2.1. Styrke den sociale dimension i plejen (Udgår er implementeret) 2.2. Styrke livskvalitet og tryghed (Nyt) Aktivt ældreliv forebyggelse af ældres ensomhed Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner udviklet Aktivt ældreliv, der har til formål at mindske ensomhed blandt ældre mennesker gennem øget samarbejde mellem kommunerne og civilsamfundet. Indsatsen betyder, at ensomme og isolerede ældre bliver identificeret og matchet med lokale tilbud. Telemedicin Kommunens ældrepolitik understøtter fokus på velfærdsteknologiske løsninger, og der arbejdes i dag med telesundhed og - medicin i enkelte afgrænsede områder, f.eks. sårbehandling gennem pleje.net og virtuel træning. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal lave et udkast til en strategi for kommunens brug af velfærdsteknologiske løsninger på ældre og sundhedsområdet. Det vurderes som relevant at have et særligt fokus på at styrke indsatsen yderligere med et direkte fokus på den telemedicin, der styrker borgerens livskvalitet og tryghed. 3. Bedre forhold for de svageste ældre, fx på plejehjem 3.1. Bedre indsats målrettet personer med demens og pårørende (Eksisterende) Udvidelse af Mødestedet i Murergade fra to til fem dage Der er sket en udvidelse af mødestedet i 2014, således at der kr. (Udgift til undervisningsforløb og frikøb af 50 medarbejdere i Hjemmeplejen) Indsatsen skal køre som et projekt i kr. (Ansættelse af konsulent, indkøb af telemediciske løsninger samt frikøb af medarbejdere, der skal efteruddannes) kr. (inkl. øgede udgifter til husleje på omkring kr.)

9 3.2. Bedre indsats målrettet personer med demens og pårørende (Eksisterende) 3.3. Bedre indsats målrettet personer med demens og pårørende (Eksisterende) 3.4. Bedre forhold for de svageste borgere - Kontinensindsats (Eksisterende) 3.5. Bedre forhold for de svageste borgere (Eksisterende) kan tilbydes øget åbningstid, og deraf øget pladser. Denne indsats bør fortsættes uændret. Udvidelse af demenskoordinationen Antallet af ny-diagnosticerede borgere med demens er generelt stigende. Endvidere er der etableret et forløbsprogram for demens. For at sikre det bedste forløbsprogram for demente og deres pårørende, og for at give den støtte og vejledning, som demente og deres pårørende har brug for, er der fortsat behov for udvidelse af demenskoordinationsfunktionen med yderligere en konsulent i Helsingør Kommune. Ekstra personaleressourcer til hvert plejehjem En del beboere på plejehjem har en demenssygdom, der giver særlige udfordringer i dagligdagen. Det kommer til udtryk ved udadreagerende adfærd, og ved at de forlader plejehjemmet. Der er fortsat behov for ekstra personale ressourcer med henblik på at skabe en anden ro, stabilitet og tryghed for de demente, da det som oftest er manglende opmærksomhed til de demente, der gør, at de forlader plejehjemmet og/eller reagerer kraftigt på uro. Styrket kontinensindsats i Hjemmeplejen Det vurderes fortsat, at den nuværende indsats på kontinens i kommunen, skal ske tidligere end før visitation af bleer, så borgeren hjælpes og vejledes inden behovet for permanent brug af bleer opstår. Den tidlige indsats kræver speciel viden og løbende fokuseret indsats som varetages af en kontinenskonsulent. Etablering af en ekstra aflastningsplads på Bøgehøjgård Aflastning kan gives i forbindelse med længerevarende fravær ved ferie og evt. indlæggelse, når det kr. (Ansættelse af konsulent) kr. (7,33 assistenter a kr. fordelt forholdsmæssigt mellem plejehjemmene og træningscenter Poppelgården) kr. (Ansættelse af konsulent) kr.

10 vurderes, at hjemmehjælp i eget hjem ikke er tilstrækkeligt. Aflastning består af midlertidigt ophold på plejehjem op til max. tre uger af gangen og max. seks uger årligt. 10 Økonomi/Personaleforhold Endelig økonomisk sagsbehandling afventer. De i 2014 etablerede aflastningspladser vurderes at skulle fastholdes kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Socialudvalget godkender fortsættelse af eksisterende indsatser samt iværksættelse af indsatsen Bedre livskvalitet og tryghed gennem telemedicin. Beslutninger Socialudvalget den Indstillingen godkendt.

11 Synshandicappede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13573 Socialudvalget Kvalitetsstandard - individuel handicapkørsel til svært bevægelseshæmmede Redegørelse om Movia Handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede.doc Blinde og svagtseende i den individuelle handicapkoersel.pdf Brochure om befordring - Taenk hvis jeg havde friheden til at smutte forbi - 1.pdf SvarpåSO.pdf Høringssvar fra Ældrerådet Individuel handicapkørsel.pdf Indledning/Baggrund En synshandicappet borger i Helsingør Kommune har søgt om og fået afslag på at kunne blive visiteret til Movias handicapkørsel. Borgeren har efterfølgende henvendt sig til borgmesteren med et ønske om at revurdere sagen. Kravet for at blive visiteret til handicapkørsel er, at man er svært bevægelseshæmmet. Det er en kommunal vurdering, hvordan begrebet svært bevægelseshæmmet skal fortolkes i denne sammenhæng. Der ønskes en principiel politisk stillingtagen til, om synshandicappede borgere i Helsingør Kommune skal defineres som svært bevægelseshæmmede og dermed have ret til handicapkørsel. Retsgrundlag Lov om trafikselskaber Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, nr. 582 af 24. juni Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens kvalitetsstandard om handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Sagsfremstilling Formålet med, at Helsingør Kommune tilbyder individuel handicapkørsel, er at sikre, at svært bevægelseshæmmede borgere har mulighed for at deltage i fritidsaktiviter/-gøremål. I kommunens vedtagede kvalitetsstandard for handicapkørsel fremgår det, at følgende kriterier skal være opfyldt for at få tildelt handicapkørsel (kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag): Bruger skal være fyldt 18 år Bruger skal have fast bopæl i Østdanmark Bruger skal være så svært bevægelseshæmmet, at bruger ikke kan benytte offentlige trafikmidler Bruger skal være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel som eksempelvis rollator, gangbuk eller albuestokke Kørestol eller ganghjælpemiddel skal være bevilget af det offentlige/kommunen I den eksisterende kvalitetsstandard lægges der således den fortolkning ned over begrebet svært bevægelseshæmmet, at borgeren skal have en svær fysisk funktionsnedsættelse i

12 sit bevægeapparat. 12 En synshandicappet borger kan både være blind og svagtseende. Det officielle blindhedskriterium er synsbrøk 6/60 på det bedste øje. Det betyder, at borgeren på 6 meter kan se det, som en person med normalt syn kan se på 60 meter. En borger med et synsfelt på 10 grader eller derunder defineres også som blind ("kikkertsyn"). Det officielle kriterium for svagsyn er synsbrøk 6/18 på det bedste øje. Det betyder, at borgeren på 6 meter kan se det, som en person med normalt syn kan se på 18 meter. Fx kan det antages, at en svagtseende vil have så vanskeligt ved at læse, at specielle hjælpemidler må til. Gennem en henvendelse til Dansk Blindesamfund er det bekræftet, at mange blinde og svagtseende borgere selv færdes udendørs og tager kollektive transportmidler i kendte områder. Det kan således være vanskeligt at arbejde med en generel definition om, at synshandicappede borgere altid er svært bevægelseshæmmede og dermed har ret til handicapkørsel. Hvis det ønskes, at synshandicappede skal have adgang til handicapkørsel, kunne en mulighed være at angive følgende visitationskriterium: Borgeren skal opfylde de officielle blindhedskriterier (synsbrøk 6/60 eller derunder på bedste øje eller et synsfelt på 10 grader eller derunder). Yderligere skal en individuel funktionsvurdering af borgeren vise, at borgeren på grund af sit handicap er ude af stand til at benytte kollektiv trafik. Som alle andre borgere i kommunen har synshandicappede mulighed for at benytte Movias flextur-ordning, som er et supplement til den kollektive trafik. Flextur omfatter kørsel fra adresse til adresse til private formål, læge mv. Borgeren skal selv kunne gå ud til kantstenen. Flextur giver mulighed for transport i de 31 kommuner på Sjælland med brofaste øer, der er med i ordningen. Den individuelle handicapkørsel har ikke samme begrænsning, men kan benyttes på hele Sjælland med brofaste øer. Ud over de kommunale transporttilbud kan private aktører have særlige transportordninger til gavn for synshandicappede. Fx har DSB en handicapservice, som bl.a. tilgodeser synshandicappede. Hvis der træffes politisk beslutning om, at synshandicappede borgere fremover skal kunne visiteres til handicapkørsel i Helsingør Kommune, vil der være en udgift forbundet hermed. I 2013 kostede den individuelle handicapkørsel i gennemsnit kommunen kr. årligt pr. bruger. Der er ikke en dækkende opgørelse over, hvor mange synshandicappede borgere, der er i Helsingør Kommune, men det kan oplyses, at der pr. 1. maj 2014 var 144 medlemmer af Dansk Blindesamfund i Helsingør Kommune (man skal opfylde det officielle blindhedskriterium for at blive medlem). Med disse tal er der en potentiel ekstra udgift til handicapkørsel på ca kr. årligt, hvis blinde fremover kan visiteres hertil. Der er i budget 2014 ikke afsat midler til at udvide handicapkørslen til at omfatte synshandicappede. Center for Sundhed og Omsorg anbefaler derfor, at en evt. beslutning om udvidelse af handicapkørslen først træder i kraft pr. 1. januar 2015, såfremt der er afsat budget hertil. Der opfordres til at være opmærksomhed på, at en beslutning om at visitere synshandicappede til handicapkørsel kan give anledning til, at også andre handicap-grupper uden nedsat fysisk funktionsevne i bevægeapparatet vil ansøge om visitation til Movias individuelle handicapkørsel.

13 13 Som høringssvar til sagen er følgende bilag vedlagt fra kommunens handicapråd: Redegørelse om Movia Handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede Blinde og svagtseende i den individuelle handicapkørsel evaluering af et forsøg Tænk hvis jeg havde friheden til at smutte forbi brochure Spørgsmål og svar angående adgangen for blinde og svagsynede til handicapkørsel stillet af Folketingets Socialudvalg til Transportministeren Økonomi/Personaleforhold Hvis der træffes beslutning om, at borgere i Helsingør Kommune, der opfylder det officielle blindhedskriterium, pr. definition skal høre under kategorien svært bevægelseshæmmet og dermed have ret til handicapkørsel, vil der årligt fremover kunne blive en ekstra udgift til individuel handicapkørsel på ca kr. årligt. Handicapkørslen ligger på budgetområde 204, Park og Vej. Kommunikation/Høring Hvis kriterierne for visitation til individuel handicapkørsel ændres, vil dette skulle kommunikeres via kommunens hjemmeside. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Gitte Kondrup Udvalget drøftede sagen og besluttede, at Center for Sundhed og Omsorg reviderer beregningen af udgifter til etablering af ordningen. at sagen sendes til høring i Handicaprådet. at sagen genoptages på Socialudvalgets møde den 2. september Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Ingrid Bürger, Rolf Monberg Handicaprådet opfordrer kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning om, at ændre kriterierne for visitation til individuel handicapkørsel således, at borgere i Helsingør Kommune, der opfylder det officielle blindhedskriterium, pr. definition skal høre under kategorien svært bevægelseshæmmet og dermed have ret til handicapkørsel. Handicaprådet opfordrer administrationen til at rette henvendelse til de kommuner, der allerede har indført muligheden med henblik på at få oplysninger om, hvilke økonomiske konsekvenser indførelsen af muligheden reelt har haft. Supplerende sagsfremstilling Som opfølgning på Socialudvalgets møde den 12. august 2014, har Center for Sundhed og Omsorg undersøgt grundlaget for andre kommuners udgifter til handicapkørsel for synshandicappede. Dansk Blindesamfund har i efteråret 2013 foretaget en afdækning af området, og det angives, at 8 kommuner i Danmark har indført mulighed for, at synshandicappede borgere kan visiteres til handicapkørsel.

14 14 Kommune Antal medlemmer af Dansk Blindesamfund (tilnærmet udtryk for antal blinde i kommunen) Andel synshandicappede, der er visiteret til handicapkørsel set ift. antal medlemmer i Dansk Blindesamfund Viborg % (24 brugere) Ikast-Brande % (ca. 8 brugere) Høje-Taastrup 69 Kan ikke oplyses Haderslev 67 Kan ikke oplyses Norddjurs 50 8 % (ca. 3-5 brugere) Kerteminde % (ca. 10 brugere) Favrskov % (14 brugere) Varde 35 Kan ikke oplyses Flere kommuner kan ikke oplyse om antal synshandicappede borgere, der er visiteret til handicapkørsel, fordi disse brugere ikke er markeret særskilt i deres statistik. Favrskov Kommune har ordningen som et forsøg, der udløber med udgangen af Kun denne kommune har tilgængelige oplysninger om, hvor mange synshandicappede borgere, der reelt bruger handicapkørslen ud af dem, der er visiteret til ordningen. Otte ud af 14 visiterede borgere har reelt brugt handicapkørslen i 2013 i Favrskov Kommune. Dansk Blindesamfund oplyser, at Helsingør Kommune pr. august 2014 har 146 medlemmer. Hvis det på baggrund af oplysningerne fra de andre kommuner antages, at maksimalt 30 % af disse medlemmer visiteres til handicapkørsel, vil den årlige udgift til handicapkørsel til synshandicappede maksimalt være kr. i Helsingør Kommune (146 x 0,3 x 4.663, hvor kr. svarer til den gennemsnitlige årlige udgift pr. bruger til handicapkørsel i Helsingør Kommune). Høring Ældrerådet har genbehandlet sagen med den supplerende sagsfremstilling. Det tidligere fremsendte høringssvar fastholdes. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Socialudvalget den Sagen drøftet. Socialudvalget besluttede at sende forslaget om udvidelse af handicapkørslen, til også at omfatte synshandicappede, videre til budgetforhandling 2015.

15 Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9748 Byrådet Bilag_3_Styringsaftale_2015 Samarbejdsmodel.pdf Bilag_2_Styringsaftale_2015 Bilag_1_Styringsaftale_2015 Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (juni 14).pdf Indledning/Baggrund Den sociale Rammeaftale består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. KKR Hovedstaden har den 11. juni 2014 drøftet forslaget til Syringsaftale for det specialiserede socialområde og anbefaler aftalen til godkendelse i kommunerne. Styringsaftale med bilag forelægges nu. Konsulent Elsa Unden Hende, Center for Særlig Social Indsats samt økonomiske konsulenter Steen Blicher og Lone Skov, Center for Økonomi og Styring deltager under punktet på Socialudvalgets møde. Retsgrundlag Bekendtgørelse om Rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1021, 2013) Bekendtgørelse om Rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 381 af ) Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Den Sociale Rammeaftale består af en: Udviklingsstrategi, som skal sikre koordination i udviklingen af de særligt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen. Byrådet godkendte den 26. maj 2014 Udviklingsstrategien for Styringsaftale, som lægger rammerne for en kapacitets- og prisudvikling. Styringsaftalen er den styringsmæssige del af Den Sociale Rammeaftale og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling. Aftalen omfatter hele det takstbelagte område for både børn og voksne. Det vil sige tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Denne Rammeaftale vedrører kun Region Hovedstaden, idet hver region har sin egen rammeaftale. Lovgrundlaget er det samme, men rammeaftalerne er forskellige fra region til region. Den første halvdel af styringsaftalen beskæftiger sig med takstmodellen og prisstruktur. Der er gennem årene udarbejdet en takstmodel, hvor grundprincippet er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. Der skal være en klar skelnen mellem de forskellige omkostningselementer, som så er medvirkende til at angive retningslinjer for

16 takstberegningen. 16 Nye elementer i Styringsaftalen for 2015 er: Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Såfremt kommunerne godkender Styringsaftalen vil det betyde, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maximalt må stige med pris- og lønudviklingen minus 1 % i forhold til prisniveauet i Igangsætning af forskellige tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt de anvendte belægningsprocenter, opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v.. Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styring af det specialiserede område. Mindre præciseringer vedr. fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag, efterregulering. Den anden halvdel af Styringsaftalen beskæftiger sig med principper for samarbejde, procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud, børnehuse og socialtilsyn. Der er et stort ønske om at fastholde fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor der i 2013 har været gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag. KKR Hovedstaden opfordrer derfor kommuner og region til at arbejde systematisk med bl.a.: Styringsmæssige tiltag som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, systematisk opfølgning af sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder Fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere Udvikling og omlægning af tilbud med henblik på at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgernes udvikling Målrettet anvendelse af differentierede takser, velfærdsteknologi samt dokumentation af effekterne fra driftsherrens side. For at kunne understøtte ovenstående samt den flerårige strategi for takstudviklingen har KKR Hovedstaden godkendt, at der nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe til gennemførsel og opfølgning på aftaler og tiltag i perioden 2014 til Desuden skal der nedsættes en permanent takstanalysegruppe, som skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. I styringsaftalen for 2015 er der ingen ændringer inden for frister for: Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Opfølgningsmekanismer for borgernes placering i takstgrupper Etablering og lukning af tilbud og pladser

17 17 Der er dog en præcisering af, at driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten re-stabiliseret. Nyt i anden del af Styringsaftalen er: Der er fremsat lovforslag, der forventes at træde i kraft 1. juli 2014, hvorefter en kommunalbestyrelse kun én gang i hver valgperiode vil kunne overtage regionale tilbud beliggende i kommunen I forhold til Børnehuset og Socialtilsynet skal kommuner og region minimum en gang årligt drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år. Dette vil fremadrettet finde sted i 3. kvartal i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Børnehuset og Socialtilsynet en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. I Helsingør Kommune inddrager vi aktivt de forskellige aftaler fra Den Sociale Rammeaftale; vi har således i forhold til en anden kommune i Regionen fastholdt aftalerne om opsigelsesvarsler, herunder også ved dødsfald. I øjeblikket har vi drøftelser med en kommune, som på grund af underskud i et botilbud har hævet taksen og samtidig lagt det sammen med et andet botilbud. Prisstrukturen er uigennemsigtig, varslingsreglerne ikke overholdt, og det er ikke klart, hvornår taksten er restabiliseret. Dette har medført en præcisering i selve aftaleteksten. Desuden var der for et par år siden en sag med en kommune fra en anden region, hvor man ønskede at Helsingør Kommune skulle være med til at dække et underskud på et tilbud, som Helsingør Kommune havde benyttet det var nemlig en mulighed i den Rammeaftale, som gjaldt i den Region. Dette medførte ligeledes en præcisering i aftaleteksten. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personale. Kommunikation/Høring Børn og Uddannelse den 9. september 2014 Socialudvalget den 2. september 2014 Økonomiudvalget den 15. september 2014 Byrådet den 22. september 2014 Handicaprådet den 15. september 2014 Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Styringsaftalen godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Indstillingen anbefales.

18 Styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15165 Socialudvalget Aftale om satspuljen til psykiatrien 2014.pdf Indledning/Baggrund Regeringen og partierne bag satspuljeaftalen Aftale om satspuljen for perioden til psykiatrien er enige om, at afsætte 2,2 mia. kr. i satspuljemidler til styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri. Der tilgår ikke økonomiske midler til kommunerne i forbindelse med aftalen. Målet er en ambitiøs kapacitetsudbygning og modernisering af behandlingspsykiatrien, som skal løfte behandlingskvaliteten for psykiatriske patienter. Der skal herudover ske en årlig monitorering og opfølgning på aftalens prioritering af psykiatrien i perioden. Herværende sag omhandler Center for Særlig Social Indsats faglige vurdering af de mulige effekter, som en forstærket indsats i behandlingspsykiatrien medfører i socialpsykiatrien i Helsingør Kommune. Retsgrundlag Serviceloven og sundhedsloven. Relation til vision og tværgående politikker Satspuljeaftalens overordnede målsætninger relaterer sig direkte til Center for Særlig Social Indsats visioner og målsætninger om; opprioritering af tværsektorielt samarbejde, sammenhængende forløb, samt recovery af borgeren med fokus på tidlig og forebyggende indsats. Sagsfremstilling 1. Udvikling af behandlingspsykiatrien Prioritering af satspuljen omfatter således at udviklingen af den regionale behandlingspsykiatri tager afsæt i fokuserede overordnede indsatsområder: Øget kapacitet af høj kvalitet Flere og bedre kompetencer i psykiatrien En moderne psykiatri bedre fysiske faciliteter og rammer Tværfaglig indsats i børne- og ungdomspsykiatrien Kapacitetsudbygningen i psykiatrien skal således først og fremmest bidrage til hurtigere udredning og behandling, og til realisering af målsætninger om: Kortere ventetider Flere ansatte, mere tværfaglighed og kompetenceudvikling Øget effektivitet og ressourceanvendelse Øget aktivitet, bedre tilgængelighed og udvidede åbningstider Nedbringelse af overdødelighed Bedre sammenhæng og færre akutte indlæggelser Større sikkerhed for patienter og ansatte Systematisk inddragelse af patienter og pårørende

19 19 Udviklingen i behandlingspsykiatrien stiller krav om en effektiv og opfølgende ambulant behandling. Regeringens psykiatriudvalg fastslår, at indsatsen for mennesker med psykiske lidelser så vidt muligt skal ske i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv. Center for Særlig Social Indsats har på det specialiserede socialområde gennemført en organisationstilpasning som er trådt i kraft pr. den 1. juli 2014 og som medvirker til at understøtte den sundhedsfaglige indsats. Kommunerne udfordres samtidig i væsentlig grad af omlægningerne i den regionale behandlingspsykiatri som fagligt er gået i retning af øget ambulant behandling, færre sengepladser, kortere indlæggelsesforløb og øget specialisering. Center for Særlig Social Indsats har gennemgået aftalen og vurderer på baggrund af ændringerne, at der parallelt hermed kan ske en opgaveglidning således at flere behandlingsrelaterede opgaver fremadrettet overgår til kommunerne. 2. Opgaveglidning til kommunerne Psykiatriske patienter bliver i tiltagende grad udskrevet tidligere fra de psykiatriske afdelinger til ambulant behandling, ligesom at de i lighed hermed skal være meget syge før de bliver indlagte. Det indebærer et øget pres på de kommunale støtteforanstaltninger og botilbud i forhold til borgere som har et større behov for behandling, pleje og støtte. En kombination af flere psykisk syge borgere, mere komplekse problemstillinger blandt de syge og hurtigere udskrivninger fra de psykiatriske afdelinger kan give socialpsykiatrien en langt større arbejdsbyrde i de kommende år. Med den generelle stigning i efterspørgslen efter hjælp, skal Helsingør Kommune i de kommende år rumme og yde en indsats overfor et stigende antal borgere med komplekse psykiatriske problemstillinger. Med en yderligere styrkelse af den ambulante behandling, er det Center for Særlig Social Indsats vurdering, at færre behandlingspladser og/eller hurtig udskrivning medfører, at et voksende antal mennesker med psykisk sygdom har behov for ydelser fra Helsingør Kommune, som har karakter af egentlig behandling fremfor den socialfaglige- og pædagogiske indsats, som er socialpsykiatriens udgangspunkt. Borgere som ikke er tilstrækkeligt stabiliserede på udskrivningstidspunktet har dårligere forudsætninger for, at tage vare på sig selv; herunder at opretholde egen medicinering, registrere forværring i tilstanden, overholde behandlingsaftaler i hjemmet og/eller fremmøde til behandling, hvorfor der vil være risiko for forværring og tilbagefald. Erfaringer fra Center for Særlig Social Indsats egne tilbud er, at borgere med psykiske lidelser, som oplever en forværring af deres tilstand, hyppigt føler sig afvist på de psykiatriske afdelinger eller udskrives før de er klar til det. Dette gør sig især gældende for borgere med sindslidelser og misbrug. Center for Særlig Social Indsats kan derfor have en bekymring for, at omlægninger sammen med styrkelsen af den ambulante behandlingspsykiatri i overvejende grad tilgodeser ressourcestærke borgere som har kapacitet til personligt fremmøde og/eller kan administrere aftaler om ambulant behandling i hjemmet, og at de mest udsatte borgere bliver sværere at fastholde i behandling. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at opgaveglidning kan blive en konsekvens af både opgaveøgning og opgaveændring i den regionale psykiatri kombineret med nedlagte sengepladser, kortere indlæggelsesforløb og mere ambulant aktivitet. Dette vil stille større krav til medarbejder kompetencer i Socialpsykiatrien, og det vurderes derfor at øget tværfaglighed og tilførsel af sundhedsfaglige kompetencer vil blive nødvendigt. 3. Afledte effekter

20 20 Center for Særlig Social Indsats forventer således en større opfølgende opgave i forhold til at skabe sammenhæng og helhed i indsatserne for borgerne, udover at det øgede pres på de kommunale foranstaltninger kan resultere i følgende afledte effekter: At flere og nye behandlingsrelaterede opgaver overgår til kommunerne Risiko for generel forværring i sygdomstilstanden hos flere borgere Kompetenceefterslæb hos det socialfaglige personale i forhold til at varetage behandlingsrelaterede opgaver Behov for udvidet kompetenceudvikling i medicinforståelse og medicinhåndtering At det behandlingsfaglige perspektiv overskygger kerneopgaven - den sociale træning i hverdagslivet og at vende tilbage til det normale liv At behandling og stabilisering af borgeren prioriteres fremforfor at arbejde recoveryorienteret med borgeren Stigning i efterspørgslen på individuel socialpædagogisk støtte Stigning i transportudgifter og/eller ledsagerordninger til ambulant behandling Øget risiko for at flere borgere udebliver fra behandling Øget pres på samarbejdspartnere og andre aktører; sagsbehandlere, hjemmepleje, visitatorer, egen læge, naboer, pårørende, politi, mv. Øget fokus på sikkerhed og voldsforebyggelse i de kommunale støtteforanstaltninger og botilbud. Økonomi/Personaleforhold Center for Særlig Social Indsats vurderer, at de tiltag, som iværksættes for at styrke specielt behandlingspsykiatrien, kan sætte den kommunale økonomi under pres på det socialpsykiatriske område. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Orientering foretaget.

21 Udmøntning af besparelser for i Center for Særlig Social Indsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/14834 Socialudvalget Udmøntning af besparelser oversigt SSI 19. august 2014.pdf Høringssvar fra A-MED i SSI - Høringssvar ang. 1 %s besparelsen sept docx Høringssvar C MED SSI den docx Indledning/Baggrund På mødet den 7. oktober 2013 besluttede Byrådet at udmønte generelle besparelser på servicedriften i kommunen for , herunder på Socialudvalgets område (sag 13/20060). Socialudvalget godkendte besparelserne for 2014 inden for sundheds- og omsorgsområdet på mødet den 1. april 2014 (sag 14/4035). Den 12. august godkendte Socialudvalget udmøntning af 1 % besparelsen for Hermed fremlægges følgende forslag til udmøntning af besparelsen i 2016 og Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Herværende sagsfremstilling omhandler udmøntningen af den samlede besparelse på område 618 for I budget er der vedtaget en besparelsesramme, der fordeler sig på følgende totalrammer, inden for psykiatri- og handicapområdet ekskl. det takstfinansierede område. Tabel 1 Vedtaget besparelse på budgetområde 618 (angivet i kr.) Totalrammeenhed Psykiatrien Foranstaltninger for (myndighed) Center for Job og Oplevelse Kronborghus SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej Helsingør Rusmiddelcenter Pensionatet i Hornbæk Total område 618*

22 22 Evt. differencer i total skyldes afrundinger i sammentællingerne Af bilag 1 fremgår Center for Særlig Social Indsats forslag til områder hvor besparelserne kan udmøntes i 2016 og Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstilling og bilag. Kommunikation/Høring Sagen sendes til høring i Handicaprådet og Udsatterådet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Socialudvalget ud fra de opstillede forslag godkender besparelsestiltagene, der svarer til den udmeldte økonomiske ramme for besparelser på budgetområde 618 frem til Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Kristina Kongsted, Karsten Grubert, Niels Fiil Hildebrandt Indledningsvist skal Handicaprådet udtrykke stor beklagelse over, at høringsmateriale først er tilgået udvalget så sent, at det ikke har været muligt at foretage en tilbundsgående mundtlig forhandling om høringssvar til en så afgørende besparelsesrunde. Det skal ligeledes beklages, at det af samme grund som anført ovenfor ikke har været muligt at få en mundtlig orientering og gennemgang af punktet fra ansatte i det relevante center. Det vanskeliggør Handicaprådets muligheder for at afgive et fyldestgørende høringssvar. Endelig er det ikke tilfredsstillende på nogen måde, at det fremsendte skriftlige materiale vedrørende punktet ikke indeholder relevante bilag, der kan klargøre konsekvenserne af de planlagte besparelser. Det forekommer uforståeligt, at den kommunale forvaltning ikke har set sig i stand til som et absolut minimum at fremsende bilag for de enkelte sparepunkter svarende til de fremsendte bilag for høringen fra Center for Sundhed og Omsorg. Denne mangel medfører, at det end ikke er muligt for udvalgets medlemmer at få klarhed over konsekvenserne af de i materialet fremlagte besparelsesforslag set i forhold til det såkaldte "Ringkatalog budget ". Handicaprådet skal understrege, at "sandheden er konkret", og at vort høringssvar af ovennævnte grunde desværre ikke kan tage afsæt i egentlig viden om konsekvenserne af det foreslåede. Desuden skal Handicaprådet opfordre til, at udvalget og byrådet endnu en gang overvejer, om man ned til sidste komma har pantsat sit politiske råderum til det foregående byråd. Desuden skal man overveje om hensynet til størrelsen af kommunens kassebeholdning (der ikke efter vores kendskab er så lille, at en egentlig administrationsrisiko er overhængende) virkelig går forud for hensynet til de svageste borgere i kommunen. På denne baggrund skal Handicaprådet udtrykke sin bekymring for konsekvenserne af disse planlagte - men endnu ikke af det siddende byråd vedtagne - besparelser. For så vidt angår udmøntning af besparelser for i Center for Særlig Social Indsats, skal Handicaprådet - med ovennævnte forbehold in mente bemærke følgende: Center for Rusmidler, omsorg og støtte: De foreslåede stillingsreduktioner samt nedlæggelse af både diætist og sygeplejerskefunktion forekommer uigennemtænkte, idet der ikke ses dokumenteret noget reduceret behov. Der angives ingen forslag til, hvordan denne udsatte gruppes stærkt

23 23 belastede helbredsforhold i stedet kan overvåges og forbedres, og der må formentlig forudses øgede sundhedsudgifter for det offentlige i denne forbindelse Psykiatrien: Der foreslås nedlagt to stillinger samt reduktion i aktivitetsniveauet. Som ovenfor anført dokumenteres der ikke noget reduceret behov endsige fald i antallet af borgere med behov for psykiatrisk støtte. Center for Job og Oplevelse: Helsingør Byråd har mindst to gange tidligere afstået fra at lukke aftenklubben på Højvangen, da den er en indarbejdet del af de særligt sårbare medarbejderes hverdag og et væsentligt socialt aktiv. Såfremt man forestiller sig, at de berørte medborgere i stedet vil benytte sig af tilbuddet på Cafe LIV/SPUC, skal der tages højde for øgede transportudgifter samt risikoen for, at de hidtidige brugere fravælger fritidsaktiviteten med deraf følgende isolation i egen bolig. Hertil kommer, at der ikke ses afsat penge til at Cafe LIV kan skabe et relevant miljø for gruppen. SPUC: I det der endnu ikke foreligger en samlet evaluering af effekten af de vedtagne kvalitetsstandarder for det Socialpædagogiske Støtteteam forekommer det uhensigtsmæssigt at nedlægge endnu en stilling. Foranstaltninger Myndighedsdel: Her foreslås omfattende millionbesparelser på serviceniveau og den" forstærkede indsats med henblik på opfølgning". Det er ikke muligt at gennemskue, hvad denne formulering dækker over, men Handicaprådet finder ikke, at Helsingør Kommunes serviceniveau endsige "den forstærkede opfølgningsindsats" er for højt eller på nogen måde ekstravagant. Vi skal stærkt opfordre medlemmerne af udvalget til at udbede sig en klar oversigt over konsekvenserne af dette punkt, før de tager endeligt stilling til det. Beslutninger Socialudvalget den Et flertal i udvalget Ib Kirkegaard (O), Jens Bertram, Micael Mathiesen og Lisbeth Læssøe (C) godkendte indstillingen. Bente Borg Donkin (F), Gitte Kondrup og Duygu A. Ngotho (A) stemte imod indstillingen med følgende bemærkning: Socialdemokraterne og SF anerkender beslutningerne, der er truffet i forbindelse med budget Vi foreslår derfor at udmøntningen af de 2 % besparelser, der er lagt ind i 2015, 2016 og 2017 udmøntes efter vedtagelse af det enkelte års budget. Således at de 2 % for 2015 udmøntes efter vedtagelse af budget At de 2 % i 2016 udmøntes efter vedtagelse af budget 201 og de 2 % i 2017 udmøntes efter vedtagelse af budget 2017.

24 Udmøntning af besparelser for i Center for Sundhed og Omsorg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13683 Socialudvalget Høringssvar fra Ældrerådet Høringssvar fra C-MED angående besparelsesforslag i Center for Sundhed og Omsorg - Høringssvar fra C-MED.docx Besparelsesforslag 1 - lukning af mødestedet Murergade.docx Besparelsesforslag 2 HRT - Reduktion i servicetilbud til brugere af HRT.docx Besparelsesforslag 3 HRT - reduktion i trænings- og rehabiliteringsomfang.docx Besparelsesforslag 4 - centralisering af madservice på plejehjem.docx Besparelsesforslag 5 - reducering i aktiviteter på plejehjem.docx Besparelsesforslag 6 - reducering i rengøring og oprydning for hjemmeboende (fx psykisk syge).docx Besparelsesforslag 7 - afskaffelse af personlig ledsagelse for hjemmeboende.docx Besparelsesforslag 8 - reducering i omfanget af aflastningsophold for hjemmeboende.docx Besparelsesforslag 9 HRT - Øget rammesætning af patienternes døgnrytme og indsatser.docx Besparelsesforslag 10 - afskaffelse af ekstra bad på plejehjem og i hjemmeplejen.docx Besparelsesforslag 11 - udlicitering af tøjvask.docx Besparelsesforslag 12 - reducering af psykisk hjælp og støtte på plejehjem.docx Besparelsesforslag 13 - reducering af psykisk hjælp og støtte for hjemmeboende.docx Besparelsesforslag 14 - skærpede visitationskrav til kørsel ifm genoptræning.docx Høringssvar fra Center-MED SO Indledning/Baggrund På mødet den 7. oktober 2013 besluttede Byrådet at udmønte generelle besparelser på servicedriften i kommunen for , herunder på Socialudvalgets område (sag 13/20060). Socialudvalget godkendte besparelserne for 2014 inden for sundheds- og omsorgsområdet på mødet den 1. april 2014 (sag 14/4035). Der er i nærværende sag forslag til udmøntning af besparelser for 2015 inden for sundhedsog omsorgsområdet. Besparelsesforslag for udestår således. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I budget har Byrådet vedtaget en besparelsesramme for generelle besparelser på servicedriften, der fordeler sig på følgende budgetområder inden for sundheds- og

25 omsorgsområdet: 25 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre (angivet i kr.) Totalrammeenhed Myndigheden Myndighed Sundhed Hjemmeplejen Plejehjem Rehabiliterings- og Træningscenter Total område 619 Omsorg og Ældre Budgetområde 621 Sundhed (angivet i kr.) Totalrammeenhed Genoptræning - personbefordring Total område 621 Sundhed Budgetområde 410 Sundhedsfremme (angivet i kr.) Totalrammeenhed Sundhedsfremme og forebyggelse Total område 410 Sundhedsfremme De konkrete beløb, der skal udmøntes nye besparelser for i 2015 findes ved at trække de besparelser fra, der allerede er realiserede/udmøntede: (1.000 kr.) Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Budgetområde 621 Sundhed Budgetområde 410 Sundhedsfremme Besparelsesramme for Allerede realiseret besparelse for Allerede udmøntet besparelse for * I alt til besparelse i *Myndighedsbesparelsen for 2015 på budgetområde 619 Omsorg og Ældre, som udgør kr. ( kr.), er fratrukket i ovenstående regnestykke, da den tidligere er udmøntet. Når besparelserne for 2015 er gennemført, udestår følgende nye besparelser i 2016 og 2017: Budgetområde 619 Omsorg og Ældre: kr. i nye besparelser i 2016 ( ), og yderligere kr. i nye besparelser i 2017 ( ). Budgetområde 621 Sundhed: kr. i nye besparelser i 2016 ( ), og yderligere i nye besparelser i 2017 ( ). Budgetområde 410 Sundhedsfremme: kr. i nye besparelser i 2016 ( ), og yderligere kr. i nye besparelser i Forslag til udmøntning af rammebesparelser i 2015 på budgetområde 619 Omsorg og Ældre For at give Socialudvalget mulighed for at prioritere i besparelsesforslagene har Center for Sundhed og Omsorg udarbejdet forslag til en højere besparelsesgevinst, end der er krav om