Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017"

Transkript

1 Punkt 7. Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017 for Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering. Sundheds- og Kulturudvalget tager løbende delelementer af sundhedsprofilen op til drøftelse. Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 1 af 7

2 Sagsbeskrivelse Resultaterne af Sundhedsprofilundersøgelsen 2017 blev offentliggjort for Region Nordjylland og dermed også for Aalborg Kommune den 12. marts Ud over sundhedsprofilundersøgelsen, som afdækker voksne (borgere over 16 år) borgeres sundhed, er der for første gang lavet en sundhedsprofil for børn og unge. Profilen omfatter børnehavebørn og elever i 1., 5. og 8. klasse. Der er lavet en oversigt over svarene på de enkelte spørgsmål i kommunerne mens det mere dybdegående analysearbejde på både kommuneog regionsniveau vil ske i efteråret Den samlede sundhedsprofil for Region Nordjylland kan ses på Sundhedsprofilundersøgelsen giver mulighed for at få et bilede af folkesundheden i Aalborg Kommune. Derfor giver undersøgelsen et unikt afsæt for at kunne iværksætte indsatser, der tager hånd om de sundhedsudfordringer som borgerne i Aalborg Kommune har. Aalborg Kommune har i skrivende stund ikke modtaget de kommunale data, og det er derfor endnu ikke muligt at gennemføre analyser på kommuneniveau som er opdelt på aldersfordeling, køn, social ulighed mv. Nedenstående resultater baserer sig således på rapporterne Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Nordjylland 2017, Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017, samt Sundhedsprofil for børn unge Aalborg Kommune. I nedenstående tabel er negativ udvikling fra 2013 til 2017 angivet med rød farve, neutral udvikling uden farve og positiv udvikling angivet med grøn farve. Væsentlige resultater i Sundhedsprofilen Procent Antal borgere Udvikling i 2017 Vækst i 2017 Vækst procent procentpoint Dårligt selvvurderet helbred 14,3% 16,5% 2,2 Ca Ca % flere Daglige rygere 15,2% 15,2% 0,0 Ca Storrygere 6,4% 6,9% 0,5 Ca Ca % flere Fysisk Inaktivitet 16,5% 21,9% 5,4 Ca Ca % flere Svær overvægt 14,6% 17,8% 3,2 Ca Ca % flere Højrisiko alkoholforbrug 8,3% 7,5% -0,8 Ca Ca % færre Dårligt mentalt helbred 11,6% 13,8% 2,2 Ca Ca % flere Uønsket alene, ofte 5,5% 6,7% 1,2 Ca Ca % flere Højt stressniveau 20,9% 23,7% 2,8 Ca Ca % flere Dårligt selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en god indikator for borgerens overordnede sundhedstilstand, og forskning har vist at selvvurderet helbred kan anvendes til at forudsige dødelighed og forekomsten af en række sygdomme hos borgeren. Derfor er det bekymrende, når der er en stigning i antallet af borgere (ca borgere), der vurderer deres helbred til at være mindre godt eller dårligt. Der må forventes en større sygelighed i befolkningen på sigt. Aalborg Kommunes andel af borgere med dårligt selvvurderet helbred ligger lidt under regionsgennemsnittet, som er 17,7%. Dette vil primært kunne forklares med en generelt yngre og bedre uddannet befolkning. Den sociale ulighed slår tydeligt igennem på selvvurderet, idet niveauet for dårligt selvvurderet helbred for borgere med grundskoleuddannelse er ca. 30%, mens det er ca. 10% for borgere med lang videregående uddannelse. Forskning har også peget på, at selvvurderet helbred har betydning for, hvor stor sandsynlighed en borger, der er ledig, har for at komme i beskæftigelse igen. Det er derfor bekymrende, når over 30% af de ledige har et dårligt selvvurderet helbred. kl Side 2 af 7

3 Rygning: Rygning er den sundhedsadfærd, der har størst betydning for folkesundheden i Danmark, og i Aalborg Kommune er udviklingen mod færre rygere bremset op. Andelen af borgere, der ryger dagligt i Aalborg Kommune, er ikke vokset fra 2013 til 2017, og der er således stadig 15,2% daglige rygere i Aalborg Kommune. Andelen af rygere er lavere i Aalborg end i regionen. Både på landsplan og i regionen generelt er der imidlertid et fald i andel af borgere, der ryger dagligt. Andelen af storrygere er tilmed vokset i Aalborg Kommune, mens det modsatte gør sig gældende i Danmark og regionen som helhed. De regionale tal viser, at der er et fald i antallet af rygere i de ældre aldersgrupper (55 år og ældre), mens der er kommet flere rygere i yngre aldersgrupper, særligt blandt unge mænd fra år, men også blandt kvinder i aldersgruppen år. Der ser således ud til at være vækst i nye rygere blandt de yngre målgrupper. Dette er bekymrende, da unge er dem, der kan tage mest skade af daglig rygning. Fysisk inaktivitet: Fysisk aktivitet kan være med til forebygge en række livsstilssygdomme og har samtidig en selvstændig positiv effekt ved anden uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, eksempelvis usund kost. Derudover kan fysisk aktivitet forebygge forekomsten af muskel/skelet-lidelser, som er de mest fremherskende lidelser i den danske befolkning. Samtidig har muskel/skelet-lidelser stor betydning for de kommunale omkostninger til fx genoptræning og ledighed. Derfor er det alarmerende, når der kan ses en kraftig stigning i antallet af borgere, der er fysisk inaktive. Aalborg Kommune er således gået fra 16,5% inaktive i 2013 til 21,4% i Dette svarer til, at der i 2017 er ca flere borgere, der er fysisk inaktive i Aalborg Kommune end i Udviklingen kan ses inden for alle aldersgrupper og på tværs af køn. Svær overvægt: Svær overvægt (BMI over 30) har negativ indflydelse på muligheden for at være fysik aktiv og har negativ indflydelse på mental sundhed. Svær overvægt leder samtidig til større sygdomsforekomst, herunder muskel/skeletlidelser og kroniske lidelser som hjertekarsygdomme og diabetes. Der har været en meget stor vækst i antallet af svært overvægtige i Aalborg Kommune, således er der ca flere borgere med svær overvægt i 2017 end i Andelen af svært overvægtige er således steget fra 14,6% i 2013 til 17,8% i Aalborg Kommune nærmer sig dermed regionsgennemsnittet, som i 2017 er på 19,4%. Stigningen i andel af svær overvægt fordeler sig på begge køn og alle aldersgrupper, og der er en klar social ulighed. Således er forekomsten af svær overvægt blandt borgere med grundskoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau 25%, mens forekomsten blandt borgere med en lang videregående uddannelse er under 10%. Højrisiko alkoholforbrug: Alkoholforbrug er Sundhedsprofilens positive historie. Både på landsplan, regionalt og i Aalborg Kommune er højrisiko alkoholforbruget faldet. I Aalborg Kommune er faldet dog noget mindre end både regionalt og nationalt, således er andelen af borgere med et højrisiko alkoholforbrug nationalt faldet med 1,6 procentpoint, regionalt er det faldet med 1,4 procentpoint, mens det det i Aalborg er faldet med 0,8 procentpoint. Det betyder med andre ord, at faldet kun er det halve i Aalborg i forhold til faldet på landsplan. Dette kan måske forklares med, at der er en stor andel af unge i Aalborg Kommune. Da alkoholforbruget er højere blandt unge, kan dette influere på kommune resultatet. Det generelle fald kan ses i de fleste aldersgrupper og på tværs af køn. De unge (16-24 år) har haft det klart største fald, men er dog stadig den aldersgruppe, hvor der er flest med et højrisiko alkoholforbrug. Den sociale ulighed har på dette område hidtil vendt omvendt af, hvad man ellers ser. Nemlig at borgere med højere uddannelse drikker mere end borgere med lavere uddannelse. Dette ser ud til at være ved at ændre sig, således at der er en mere lige fordeling på tværs af uddannelse. Dårligt mentalt helbred: Aalborg Kommune kender om nogen problematikken omkring mental sundhed, i og med det er et politisk pejlemærke i Sundhedspolitikken og der er sat mange tiltag i gang for et bedre den mentale sundhed. Der er en stigning i antallet af borgere, der har et dårligt mentalt helbred både på landsplan, regionalt og i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune lå i 2013 klart over de andre kommuner i andelen af borgere med mentalt dårligt helbred og har i dag stadig den største andel, men flere kommuner i Nordjylland har oplevet en noget større vækst. I 6-byerne er det kun Århus og Randers, der har en lavere vækst i andelen af borgere med kl Side 3 af 7

4 dårligt mentalt helbred. Generelt er det de yngste aldersgrupper (16-44 år), hvor andelen af borgere med dårligt medtalt helbred er størst, og der er en markant større andel af kvinder med dårligt mentalt helbred. Udviklingen har været størst hos den yngste målgruppe og særligt kvinder. Samtidig er der en markant ulighed, således er der klart flere borgere med dårligt mentalt helbred blandt borgere med grundskole som højeste uddannelsesniveau. Uønsket alene: I sundhedsprofilen spørges ind til ensomhed. Der spørges ind til, om man har været uønsket alene. Vi ved fra sygdomsbyrderapporterne, at ensomhed hænger sammen med en række af de øvrige risikofaktorer. Således er der langt højere forekomst af storrygere, borgere der er fysisk inaktive, borgere med højt alkoholforbrug og borgere med overvægt blandt borgere, der angiver at være uønsket alene. Ligeledes er det at være en del af et social fællesskab med til at forebygge dårligt mentalt helbred. Der er således god grund til at tage udviklingen i ensomhed alvorligt. I Aalborg Kommune angiver 6,7% at de ofte er uønsket alene, det er på niveau med regionsgennemsnittet, men er dog en stigning på 1,2 procentpoint, set i forhold til Det svarer til, at ca flere borgere føler sig uønsket alene. Den største andel er at finde blandt de yngre kvinder i alderen år, men også blandt de årige mænd er der en relativ høj andel. Den sociale ulighed afspejler sig også på denne parameter. Der er dobbelt så mange med grundskole som højeste uddannelsesniveau, der angiver at være uønsket alene (10%) sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse (4,5%). Højt stressniveau: Et langvarigt højt stressniveau kan øge risikoen for udvikling af en række sygdomme som hjertekarsygdomme, øge risikoen for udvikling af egentlig mental sygdom samt medføre generel svækkelse af immunforsvaret. Aalborg Kommune er blandt de førende i indsatsen mod stress, men det til trods følger Aalborg Kommune den generelle tendens på landsplan og i regionen, hvor der også ses en stigning af borgere med et højt stressniveau. I Aalborg Kommune er der sket en stigning fra 20,7% i 2013 til 23,7% i Det svarer til, at ca flere borgere oplever at have et højt stressniveau. Næsten hver fjerde borger over 16 år i Aalborg Kommune har således et højt stressniveau. Tallet dækker dog over store variationer, således er der en markant ulighed i forekomsten, idet der er langt flere borgere med dårligt mentalt helbred blandt borgere med grundskole som højeste uddannelsesniveau end blandt borgere med lang videregående uddannelse. Ligeledes er der markant flere borgere med højt stressniveau uden for beskæftigelse (43,7%) end blandt borgere i beskæftigelse (17,7%). Endelig ser vi samme mønster som ved mental sundhed, idet det særligt er kvinderne, især de yngre kvinder, der bliver ramt af stress. Væsentlige resultater fra Børn og Ungeprofilen Nedenstående er baseret på de data, der foreligger på nuværende tidspunkt. Regionens fokus har i første omgang været at lave analyser på voksenprofillen. Analysearbejdet på børne- og ungeprofilen på både kommune- og regionsniveau vil ske i efteråret Overordnet kan det siges, at resultaterne fra Aalborg Kommune ligner tallene på regionsniveau. Trivsel og relationer Det overordnede billede er, at mere end 9 ud af 10 børn har det godt og trives i deres hverdag. Næsten alle oplyser, at de har en ven eller en voksen at tale med, når noget er svært. Mellem 4% og 6% af børnene i 5. og 8. klasse føler sig imidlertid ofte ensomme og/eller isoleret fra andre, og lige så mange bliver ofte mobbet. Ca. samme andel har inden for de seneste to måneder modtaget grimme beskeder på SMS, eller sociale medier. De nærmere analyser vil vise, om det er de samme børn og unge, der udtrykker problemstillinger på alle spørgsmålene. En større gruppe oplever periodevise udfordringer i forhold til relationer med andre. I 8. klasse svarer næsten halvdelen af pigerne og en fjerdedel af drengene, at de indimellem føler sig isoleret fra andre, og lige så mange svarer, at de ofte eller en gang imellem savner nogle at være sammen med. Blandt pigerne giver hver tredje i både 5. og 8. klasse udtryk for, at de af og til føler sig ensomme. kl Side 4 af 7

5 Søvn 17% af børnene i 5. klasse og 24% i 8. klasse sover mindre end anbefalet. En tredjedel af eleverne i 8. klasse svarer, at de mindst én gang om ugen er så søvnige, at de har svært ved at koncentrere sig i skolen. Godt 10% af børnehavebørnene og børnene i 1. klasse bruger hver dag eller flere gange om ugen smartphones eller tablets i sengen, inden de skal sove. Dette stiger til ca. 40% i 5. klasse og mere end 70% i 8. klasse. Dette er bekymrende, da man ved at lyspåvirkning inden man skal sove medvirker til dårligere søvnkvalitet. Kost Andelen af børn og unge, der generelt spiser sundt, falder med alderen. Allerede i 5. klasse er det kun halvdelen af børnene, der spiser frugt og grøntsager dagligt, og i 8. klasse gælder det kun hver tredje. Selv om de fleste normalt spiser morgenmad, falder andelen også her med alderen. I 8. klasse spiser 16% sjældent eller aldrig morgenmad, og yderligere 10% gør det kun nogle dage. Bevægelse Kun 55% af børnene i 8. klasse og 66% i 5. klasse bevæger sig dagligt eller næsten hver dag så meget, at de bliver svedige eller forpustede. Omkring hver tiende kan betegnes som fysisk inaktive. Rygning De fleste rygere får deres rygedebut efter 8 klasse. Svarene viser, at i 8. klasse er det 3%, der ryger cigaretter, mens 2% ryger e-cigaretter. Samme andel ryger vandpibe, og 1% bruger snus. De nærmere analyser vil vise, i hvilken grad det er de samme unge, der anvender flere rygeformer. Alkohol Omkring hver tiende elev i 8. klasse drikker alkohol to eller flere gange om måneden, og mindst én gang om måneden drikker de mere end 5 genstande ved samme lejlighed. Udfordringsbilledet og indsatser Som det fremgår, tegner Sundhedsprofilen 2017 et mere negativt billede af sundhedstilstanden og sundhedsadfærden blandt Aalborg Kommunes borgere i forhold til 2013, et billede der også er at finde på nationalt og regionalt niveau. Der er i den foregående udvalgsperiode sat mange initiativer i gang, hvor resultaterne sandsynligvis ikke er slået igennem i Sundhedsprofilen Som eksempler kan nævnes: Etableringen af Center for Mental Sundhed, hvor der nu er en bred tilbudsvifte til både unge og voksne med symptomer på stress. Kulturvitaminer viser gode resultater, og den strukturelle forebyggelsesindsats ABC for mental sundhed viser ligeledes lovende takter. Der et etableret et langt tættere samarbejde mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Dels gennem de lovpligtige rehabiliteringssamtaler mellem borger, sagsbehandler på jobcenteret og sundhedsfaglige personer fra Aalborg Sundhedscenter og dels gennem et tættere samarbejde mellem sundhedsområdet og jobcenteret om anvendelse af sundhedsindsatser som led i beskæftigelsesindsatsen. Der blev i 2017 på tværs af forvaltningerne igangsat en række indsatser målrettet ulighed i sundhed. Her er fokus på sundhed i beskæftigelsesindsatsen, styrkelse af de eksisterende indsatser i de boligsociale områder og en styrket sundhedsindsats over for unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet Aalborg Kommune har i samarbejde med DGI og DIF indgået aftale om at blive Visionskommune i Bevæg dig for livet. Her har Aalborg Kommune forpligtiget sig på nogle særdeles ambitiøse mål for andel fysisk aktive borgere og antallet af medlemmer i det frivillige foreningsliv i Ovenstående er eksempler, der sammen med en lang række øvrige indsatser på tværs af forvaltningerne, må forventes at have en positiv effekt på folkesundheden i Aalborg Kommune, og som bør fastholdes og evt. forstærkes. Resultaterne fra Sundhedsprofilen 2017 giver dog anledning til en kritisk gennemgang af de kl Side 5 af 7

6 nuværende tilbud. Forvaltningen vil således sammenholde resultaterne fra sundhedsprofilen med nuværende praksis, og på den baggrund vurdere behov for revision af den eksisterende tilbudsvifte. Derudover anbefaler Forvaltningen jf. punkt på Sundheds- og Kulturudvalgets møde d , at den nuværende sundhedspolitik forlænges. Men at der blandt andet med udgangspunkt i resultaterne fra Sundhedsprofilen udarbejdes nye handleplaner inden for politikkens rammer. Dette skal ske i tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger i kommunen og med aktører i civilsamfundet. Når Aalborg Kommune får adgang til de kommunale data fra sundhedsprofilen er det muligt at målrette indsatserne mere specifikt. Men på baggrund af de foreliggende resultater tegner der sig et billede af de kommende års indsatsområder. Ulighed i sundhed der er fortsat stor forskel på social position, risikoadfærd og sygdomsbillede. Der er etableret gode samarbejder med jobcenteret, og der er gode erfaringer med indsatserne i boligområderne man kan bygges videre på. KRAM Der er forstsat store udfordringer med de traditionelle risikofaktorer Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM), og udfordringerne er forskellige afhængig af alder, køn og social baggrund. Disse udfordringer manifesterer sig i overvægt og en høj frekvens af livstilsrelaterede sygdomme blandt særlige grupper af borgere. Kommunen har som arbejdsplads og som myndighed store muligheder for at påvirke disse faktorer, men for at nå ud til alle borgere er man nødt til udbygge samarbejdet med fx uddannelsesinstitutionerne og civilsamfundet, herunder det frivillige foreningsliv. Mental Sundhed Der er rigtigt mange i Aalborg Kommune, der angiver at have dårligt mentalt helbred og stress. Sundheds- og Kulturforvaltningen har gennem Center for Mental Sundhed en række gode tilbud målrettet de relevante grupper, men man bør undersøge mulighederne for kapacitetsudvikling evt. gennem digitale løsninger eller inden for udvalgte målgrupper. Trods en kapacitetsudvidelse vil det være vanskeligt, at imødekomme den store efterspørgsel. Derfor er man også nødt til at tænke i forebyggende foranstaltninger. Her har Sundheds- og Kulturforvaltningen gennem fritids-, biblioteks- og kulturtilbud selv en række redskabert, der kan gøre en forskel på såvel mental sundhed som ensomhed. Børn og unge på baggrund af de foreliggende data på børne- og ungeområdet er det særligt resultaterne vedrørende søvnvaner og fysisk inaktivitet, der er grund til at være opmærksomme på. Når data på kommuneniveau foreligger, vil Forvaltningen søge samarbejde med alle relevante parter om at finde virkningsfulde indsatser. Videre proces Som beskrevet vil sundhedsprofilundersøgelsens resultater blive brugt til dels at vurdere de eksisterende indsatser, og dels vurdere behovet og planlægning af nye indsatser. Dette arbejde vil falde naturligt inden for rammerne af det forestående arbejde med at udarbejde nye handleplaner i relation til Sundhedspolitikken. Arbejde vil ske i samarbejde med de øvrige forvaltninger i Aalborg Kommune og samt bred involvering af aktører fra civilsamfundet. Sundheds og Kulturudvalget vil blive præsenteret for en plan for dette arbejde senere på foråret. Den 23. april 2018 bliver resultaterne fra Sundhedsprofilen 2017 drøftet på temamøde for Aalborg Byråd. Sundheds- og Kulturudvalgets drøftelser og drøftelserne på Byrådets temadag vil indgå i forvaltningens forslag til indsatsområder. kl Side 6 af 7

7 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge. Aalborg Kommune 2017 kl Side 7 af 7

Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge

Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge Punkt 4. Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge 2018-063989 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, resultaterne af trivselsmålingen og resultaterne

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,

Læs mere

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik

Læs mere

SUOC Team Udvikling og Sundhed

SUOC Team Udvikling og Sundhed NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

Godkendelse af høringsudkast til ny sundhedspolitik og handleplaner der omsætter sundhedspolitikken

Godkendelse af høringsudkast til ny sundhedspolitik og handleplaner der omsætter sundhedspolitikken Punkt 5. Godkendelse af høringsudkast til ny sundhedspolitik og handleplaner der omsætter sundhedspolitikken 2018-089964 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, udkast til ny sundhedspolitik

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Sundheds- og Kulturudvalget Mødet den 11.04.2018 kl. 09.00-15.00 Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Introduktion

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred På baggrund af Sundhedsstyrelsens landsdækkende rapport Ældreprofilen 2019 har Socialdemokratiet

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20 Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2019-22 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fra vision til handling... 3 Sunde rammer... 5 Lighed i sundhed... 6 Mental sundhed... 7 Sundhed i fællesskab... 8 Fra politik til konkrete indsatser...

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Randers Kommune. Sundhedspolitik Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i

Læs mere

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker: At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge. Aalborg Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Aalborg Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Aalborg Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Aalborg Kommune 2017 Jeg vil indlede med en stor TAK til de 5.340 forældre og elever, der har bidraget til at give et

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge. Rebild Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Rebild Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Rebild Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Rebild Kommune 2017 Sundhed og trivsel betyder meget for, hvordan vi har det. Byrådets vision er, at skabe et sundt liv

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Forklaringer til opsætning og layout

Forklaringer til opsætning og layout 0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv Beslutning: Udkast til Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019 2022 Sagsnr. i ESDH: 18/13734 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed Unges mentale sundhed og trivsel Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed vepi@sdu.dk Viden der skaber folkesundhed Databasen børns sundhed Den nationale sundhedsprofil

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016

Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016 Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016 2016-040894 Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016. Mads

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge

Sundhedsprofil for børn og unge JAMMERBUGT KOMMUNE Sundhedsprofil for børn og unge Jammerbugt Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Jammerbugt Kommune 2017 I Jammerbugt Kommune arbejder vi på at skabe de bedste rammer og vilkår

Læs mere

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017? SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 17? INDHOLD FORORD SUND ODENSE 17 4 STRESS 16 VÆGT 3 HVAD LIGGER BAG SUND ODENSE? 6 HELBRED OG TRIVSEL 8 LIVSKVALITET 1 SØVN SUNDHEDSADFÆRD 22 RYGEVANER 24 ALKOHOLVANER

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Frederikshavn Kommune er vi glade for at have fået resultatet af den fjerde store sundhedsprofilundersøgelse. Undersøgelserne

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere