Standardopstillinger til Daisy-modellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardopstillinger til Daisy-modellen"

Transkript

1 Standardopstillinger til Daisy-modellen Vejledning og baggrund Udarbejdet af: DHI - Institut for Vand og Miljø Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Dansk Jordbrugsforskning WaterTech Landbrugets Rådgivningscenter Version 1.2 April 2006

2 Bedes citeret: Styczen, M., Hansen, S, Jensen, L. S., Svendsen, H., Abrahamsen, P., Børgesen, C. D., Thirup, C. & Østergaard, H. S. (2004): Standardopstillinger til Daisy-modellen. Vejledning og baggrund. Version 1.2, april DHI Institut for Vand og Miljø. 62 pp.

3 Indhold 1 Modelværktøjerne DAISY-modellen Modeludvikling Modelbeskrivelse Daisy-koden Modelvalidering og modelanvendelse DAISY-GIS Valg af klima- og depositionsdata Nedbør Begrundelse Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Globalstråling og lufttemperatur Begrundelse kort Standardopstilling Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Mulige afvigelser Potentiel fordampning Begrundelse kort Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Deposition Begrundelse Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Opvarmningsperiode Begrundelse Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Parameterisering af rodzonen Parameterisering af jordens hydrauliske egenskaber Datagrundlag Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Valg af nedre rand i

4 ii Begrundelse Standardopstilling Kalibreringsmuligheder/ mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Jordtypebestemt roddybde Begrundelse Standardopsætning for jordtyperne JB1-JB Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Parameterisering af model for omsætning af jordens organiske stof Begrundelse Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Afgrødebeskrivelser Definition af afgrødefølger Standardopsætninger baseret på brugstyper/jordtyper/regioner i Danmark Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Dyrkningsbeskrivelser for enkeltafgrøder Standardopsætninger baseret på brugstyper/jordtyper/ regioner i Danmark? Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Parameterisering af organiske gødninger Standardopsætninger Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Korrektion af afgrødemodulernes udbytteberegning Begrundelse kort Registrering af udbytteniveau Sammenligning af udbytteniveauer Kalibrering af afgrødemodeller Tilknyttet usikkerhed Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Resultatanalyse Beskrivelse af output Vandbalance Nitrogen Balance Høstudbytter Aggregerende resultatanalyser Standardcheck, der altid skal udføres Vandbalance Tilførsler af N, ammoniakfordampning og denitrifikation... 57

5 6.2.3 Høstudbytter Ændringer i de organiske puljer Krav til resultatpræsentation Krav til usikkerhedsvurdering Referencer Appendix A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 A10 Analyse af klimadata Tilgængelige datakilder vedrørende jordprofiler Pedotransfer-funktioner Jordbundsdata fra bibliotek Initialisering og parameterisering af jordens organiske puljer Afgrødefølger eksempler Dyrkningsbeskrivelser for udvalgte afgrøder Dyrkningsbeskrivelser fra bibliotek Generelle udbytteniveauer af tørstof og kvælstof Validering iii

6 iv

7 Forord Der er i Danmark et stadigt stigende behov for at kunne gennemføre konsistente N- udvaskningsberegninger på ejendoms-, oplands- og amtsniveau i forbindelse med grundvandszonering, indsatsplanlægning og VVM-undersøgelser. Den almindeligt anvendte metode i øjeblikket er Simmelsgaards regressionsligning (Simmelsgaard et al., 2000). Denne metode har imidlertid en række begrænsninger, der har gjort det hensigtsmæssigt at forsøge at finde en anden metode, der kan bruges på enkelte bedrifter. Der eksisterer en række avancerede modeller til beregning af kvælstofudvaskning. Den mest benyttede model til danske forhold er DAISY (Hansen et al., 1990; Abrahamsen og Hansen (2000), udviklet på den Kongelige Veterinær & Landbohøjskole (KVL). DAISY har været under udvikling og aftestning siden slutningen af 80 erne og har været igennem en række internationale validerings-øvelser, som beskrevet i afsnit Der foreligger desuden en lang række gode resultater fra studier, hvor denne model har været anvendt. Modellens troværdighed i forskningssammenhæng er derfor høj, og anvendeligheden i en lang række forskellige situationer er dokumenteret. Erfaringen er, at resultatet af avancerede modeller ikke er uafhængigt af brugeren. Modellen har behov for en række drivvariable, og der indgår en række parametre, som brugeren skal tage stilling til. En standardisering af modelparameteriseringen og procedurer er derfor meget vigtig, idet modelberegningerne skal udføres ensartet i alle amter og af alle brugere (amtsmedarbejdere, konsulenter mm). Denne rapport er en beskrivelse af, hvad rapportens forfattere mener, der skal til, for at gennemføre en sådan standardisering. Lignende standardiseringer eksisterer for de pesticidmodeller, der benyttes inden for EU ved ansøgning om optagelse i Annex 1 (FOCUS, 2000), og i dansk sammenhæng f.eks. ved udviklingen af en Ståbi i Grundvandsmodellering (GEUS Rapport 2001/56). I projektet er udviklet en modelvejledning samt biblioteker af jordtype- og afgrødebeskrivelser som kan lette en operationel anvendelse af DAISY for brugere (amtsmedarbejdere og konsulenter). Biblioteker og model sammenknyttes i en brugerflade, bygget over den nuværende DaisyGIS-flade. Det er imidlertid også muligt at bruge biblioteker mm. direkte fra DAISY-modellen uden brugerfladen. Arbejdet er foregået i et tæt samarbejde mellem Merete Styczen, DHI Institut for vand & Miljø, Søren Hansen, Lars Stoumann Jensen, Henrik Svendsen og Per Abrahamsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Christen Duus Børgesen, Dansk JordbrugsForskning, Christian Thirup, WaterTech og Hans Spelling Østergaard, Landbrugets Rådgivningscenter. Opgaven er finansieret af Miljøstyrelsen, Fyns Amt, Århus Amt, Nordjyllands Amt, Sønderjyllands Amt og Storstrøms Amt samt Landbrugets Rådgivningscenter. Denne rapport opdateres to gange pr år i samråd mellem Merete Styczen og Robert Poulsen, DHI Institut for Vand og Miljø, Søren Hansen, KVL, Christen Duus Børgesen, DJF, Gitte Blicher Mathiesen, DMU, Hans Østergaard, Dansk Landbrug, Landscentret, Karin Hvidbjerg Nilsson, Århus amt og Thorben Jørgensen, Fyns Amt. DHI Institut for Vand og Miljø koordinerer opdateringerne. Forslag og rettelser kan sendes til Rapporten er tilgængelig på og Daisykoden er tilgængelig på sidstnævnte link. v

8 vi

9 1. Del - Modelværktøjer

10

11 1 Modelværktøjerne 1.1 DAISY-modellen Daisy er en matematisk model, der kan simulere og integrere processer i jord, planter og atmosfære. Ud fra målte klimavariable og data for dyrkningspraksis, samt kendte parametre for henholdsvis jord og vegetation, kan modellen bl.a. beregne planteproduktionens størrelse samt vandbalance og kvælstofbalance for den enkelte mark. Modellen kan således simulere, hvorledes forskellige dyrkningssystemer og forskellig dyrkningspraksis influerer på planteproduktion såvel som på ressourceudnyttelse og miljøbelastning, herunder udvaskning af kvælstof og pesticider fra rodzonen. Daisy modellen har derfor et stort anvendelsespotentiale dels som videnskabeligt analyseværktøj og dels som administrativt planlægningsværktøj på forskellige niveauer Modeludvikling Daisy modellen er udviklet ved Institut for Jordbrugsvidenskab igennem en række nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter siden Den første version af Daisy blev udviklet i et projekt under NPO-programmet ( ), der blev iværksat med baggrund i NPO-redegørelsen fra 1984 og en Folketingsbeslutning i 1985, og endvidere i et EU Projektet: Nitrate in Soil ( ). Daisy er siden videreudviklet i en række nationale og internationale projekter: Det Strategiske Miljøforskningsprogram I ( ), EU Phare Projekt ( ), Dina Projekt ( ). EU Projekt (Assessment of Uncertainty) under EUs 4: Rammeprogram ( ), Det Strategiske Miljøforskningsprogram II ( ), AGROVAND Projektet DaisyGis ( ), Remote Sensing Projekt ( ). Der arbejdes fortsat med forskning og videreudvikling af Daisy i en række nationale og internationale projekter Modelbeskrivelse Daisy er en endimensional, deterministisk og dynamisk model med indbygget mulighed for distribueret anvendelse. Modellen drives af vejrdata, og den kræver parametre for henholdsvis jord og vegetation, samt data om dyrkningspraksis, herunder sædskifte, gødskning, vanding og jordbehandling. Som vist i Figur 1. omfatter Daisy tre moduler, viz. et bioklimatisk modul; et vegetationsmodul; og et jordmodul. Det bioklimatiske modul Det bioklimatiske modul håndterer 1. udvekslingen af vand, kuldioxid, kvælstof og pesticider mellem jord-vegetationatmosfære, 2. interception af fotosynteseaktiv stråling i vegetationen 3. overfladeprocesser såsom akkumulering af sne, snesmeltning samt, 4. magasinering af vand, kvælstof, pesticider og organisk stof på jordoverfladen. Vand tilføres systemet (det bioklimatiske modul) som nedbør (regn, vanding, sne) og forlader systemet som evapotranspiration (fordampning), overfladeafstrømning eller infiltration. Evapotranspiration omfatter transpiration fra vegetation, evaporation af jordvand, evaporation af vand magasineret på jordoverfladen, på overfladen af vegetationen eller i et snedække. 1

12 En jord-vegetation-atmosfære transfer model (SVAT) beregner de forskellige evaporative fluxe mellem jord-afgrøde og atmosfære. Daisy understøtter forskellige modelbeskrivelser, idet såvel en omfattende netværksmodel med transportmodstande såvel som en simpel approximativ modelløsning er implementeret. Denne Ståbi beskriver kun anvendelsen af den simple af de to delmodeller. Det bioklimatiske modul vekselvirker med vegetationsmodulet gennem vegetationsdækket (canopy), som kan bestå af en vegetation af en eller flere plantearter (intercropping). Drivvariable: Vejr Data & Information om Driftledelse Modelparametre: Jord Data & Vegetations Data Bioklima SVAT Lysfordeling Interception Sne akkumulering Jord Optag Omsætning Sorption Transport Pesticid Nitrat Macropores Ammonium Macropores Organisk stof Macropores Varme Vegetation Vækst Fotosyntese Respiration N- og Vandoptag Vand Jord Macropo matrix res Makroporer Numerisk lag Figur 1.1 Skematisk præsentation af Daisy-modellen. Vegetationsmodulet Vegetationsmodulet inkluderer et antal forskellige afgrødemodeller. De aktuelt implementerede modeller simulerer fotosyntese i vegetationen, assimilatfordeling og respiration. Vigtige karaktertræk for afgrødemodellerne er, at de er i stand til at beregne variationer over tid i bladarealindex (LAI), roddybde, rodlængdetæthed, tørstofproduktion, og afgrødens kvælstofbehov, idet disse informationer er nødvendige i andre dele af Daisymodellen. Jordmodulet Jordmodulet i Daisy omfatter dynamiske modeller for jordvand, jordvarme, organisk stof i jord (kulstof og kvælstof), nitrat, ammonium og pesticider. Jordprofilen omfatter et antal horisonter, som hver er karakteriseret ved et antal jordparametre. Derudover er jordprofilen opdelt i et antal (numeriske) lag karakteriseret ved jordparametre for den horisont, som de hver især tilhører, og desuden karakteriseret ved deres indhold af vand, varme, organisk stof, 2

13 ammonium og pesticid. Jordvand, nitrat, ammonium og pesticid kan transporteres og optages af planterne. Modellen for jordvarme tager højde for transport af varme dels ved konduktion og dels ved konvektion, og den kan desuden håndtere frysning og optøning af vand. Organisk stof, nitrat og ammonium såvel som pesticid i jorden kan undergå transformationsprocesser. Modellen for transformation af organisk stof opererer med tre forskellige typer af organisk stof, nemlig 1. Nyligt tilført organisk stof (AOM), 2. levende mikrobiel biomasse (SMB), og 3. naturligt ikke-levende organisk stof (SOM). Modellen beregner CO 2 afgivelse, ammonifikation, og immobilisering af nitrat og ammonium. Derudover beregnes adsorption og nitrifikation af ammonium, og denitrifikation af nitrat. Modellen for vand og stoftransport simulerer transport i såvel jordmatricen som i makroporer. I den nuværende version betragtes adsorption som en øjeblikkelig reaktion, men en modelkomponent for simulering af adsorptionskinetik er under udvikling. Forholdene i bunden af jordprofilet (de nedre grænsebetingelser) vil kunne influere på transportprocesser i jorden. Den mest almindeligt forekommende nedre grænsebetingelse for transport skal derfor specificeres, e.g. interaktion med grundvand eller en betingelse karakteriseret ved gravitationsstrømning, når grundvand ikke influerer på strømningen i den betragtede jordprofil. Særlige beregninger foretages i situationer med drænledninger, og i tilfælde af højtliggende grundvand skal positionen af dette være kendt. Modellen kan opfattes som en samling af processer, og for at anvende modellen skal de enkelte procesmodeller initialiseres og parameteriseres. Ud fra modellens resultater kan opstilles balancer for henholdsvis vand, organisk stof (kulstof og organisk kvælstof), nitrat, ammonium og pesticider Daisy-koden Daisy modellen er for nyligt blevet omkodet, hvorved modellen er udviklet til et åbent software system, som understøtter hurtig udskiftning af procesmodeller, ligesom det også er blevet muligt at implementere modeller for nye processer. I en videnskabelig sammenhæng indebærer dette mulighed for hurtig testning af alternative procesbeskrivelser, og i en anvendelsesorienteret sammenhæng indebærer det mulighed for valg af procesbeskrivelser under hensyntagen til krav om nøjagtighed, tilgængelige data, eller tilgængelige ressourcer i form af regnekraft. Mulighederne for at implementere modeller for nye processer er bl.a. udnyttet ved at addere simulering af transformation og transport af agrokemikalier. Det nye software system indebærer desuden andre udvidelser i forhold til den oprindelige version, bl.a. ved muligheder for simultan simulering af flere jordprofiler og mulighed for simulering af sammensatte vegetationer (intercropping). Endvidere understøtter det nye software system sammenkædning af Daisy med andre modelsystemer. Daisy kan således fungere som en komponent i en fuldstændig distribueret hydrologisk model (MIKE SHE) ved simulering af grundvandskvalitet inden for et afstrømningsområde. Den kan også anvendes sammen med en simpel grundvandsbeskrivelse (lineære reservoirs), der sender vand og stof videre til en å-model (MIKE BASIN). Endelig er der udviklet en GIS interface (DaisyGIS), som understøtter distribueret anvendelse af Daisy-modellen. 3

14 1.1.4 Modelvalidering og modelanvendelse Daisy modellen er valideret i et stort antal komparative tests (Vereecken et al., 1991; Hansen et al., 1991a,c; Willigen, 1991; Diekkrüger et al., 1995; Svendsen et al., 1995; Smith et al., 1997; Jensen et al., 1997). Daisy modellen kan derfor betragtes som en yderst velafprøvet simuleringsmodel. Daisy modellen har i øvrigt været anvendt i adskillige studier, herunder såvel videnskabelige studier som mere anvendelsesorienterede studier (e.g. Blicher-Mathiesen et al., 1990; Blicher- Mathiesen et al., 1991; Børgesen et al., 2001; Djurhuus et al., 1999; Hansen et al., 1991b; Hansen et al., 1992; Hansen and Svendsen, 1994, 1995a,b,c; ; Hansen et al., 1999; Jensen and Østergaard, 1993; Jensen et al., 1992; Jensen et al., 1994a,b; Jensen et al., 1996; Magid and Kølster, 1995; Mueller et al., 1996; Petersen et al., 1995; Refsgaard et al., 1999; Styczen and Storm, 1993a,b; Thorsen et al., 2001), se også Appendix DAISY-GIS Der er i forbindelse med projektet udviklet en specialversion af DaisyGIS brugerfladen, der letter de tiltag, der er beskrevet i denne stå-bi. Denne er beskrevet i DaisyGIS-bruger manual, August 2003, mens den generelle DaisyGIS findes i DaisyGIS User Manual (December 2001). Brugerfladen er ment som en genvej til Daisy-modellen. Den giver brugeren mulighed for at opsætte en række geo-refererede mark -søjler gennem en GIS-baseret brugerflade ved hjælp af et begrænset antal menuer. For en række funktioner og parametre er de almindeligt anvendte standardværdier automatisk sat. Brugerfladen genererer det nødvendige filer til at kunne starte Daisy for de definerede mark -søjler. Avancerede Daisy-brugere kan ændre værdierne i de genererede filer eller ændre standardværdier ved at gå bagom brugerfladen. Det er imidlertid forventningen at brugerfladen genererer de nødvendige filer til de mest almindelige modelanvendelser i Danmark, og omgivende lande, for afgrøder med definerede planteparametre. Hvis den anvendes andre steder eller for andre afgrøder, må brugeren sørge for at de specificerede planteparametre, der anvendes til beskrivelse af plantevæksten, er anvendelige og producerer rimelige resultater. DaisyGIS kræver ESRI produktet ArcView 3.2a eller en senere version. Den indeholder en tilvalgs-facilitet, der kræver Arcview extention Spatial Analyst, men den øvrige del af DaisyGIS fungerer også, selv om Spatial Analyst ikke findes på PC en. Det anbefales af DAISY GIS køres på en PC Pentium 200 MHz (eller mere) med mindst 48 MB RAM og minimum 25 MB fri diskplads 4

15 Figur 1.2 Aggregering af input i DAISY GIS brugerfladen. Brugerfladens menuer anvendes til at specificere jordtyper, dyrkningsparametre og klima for det område, der skal undersøges. Et eksempel på dette er vist i Figur 1.2. For den enkelte kombination af klima, jord og dyrkningsparametre, kan man vælge standardværdier fra de udviklede biblioteker, eller man kan indsætte mere specifikke værdier for det enkelte opland. Med til jordtypen hører en definition af søjlens nedre rand, dvs om jorden er drænet, er begrænset af et grundvandsspejl eller om der er fri dræning. Når de nødvendige informationer er specificeret, vælges hvilke kombinationer, der ønskes beregnet, og hvilke resultatpakker, der skal logges (Figur 1.3). Brugerfladen giver mulighed for at vise resultaterne af beregningerne på forskellig måde. For en enkelt beregningssøjle kan resultaterne vises som tidsserier (Figur 1.4), som søjlediagram (Figur 1.5) over vand- og N-balancen, som billede af balancerne (Figur 1.6). For flere beregningssøjler kan en enkelt parameter vises som et kort, som vist for udvaskningen i Figur 1.7. Der er desuden udviklet et specielt Excell-regneark til brug sammen med brugerfladen til udtræk af resultater fra permuterede søjler (afsnit 5.1.1) 5

16 Figur 1.3 Resultatspecifikation i DaisyGIS. Der vælges kombinationer, resultat"pakker", lagringsfrekvens og simuleringsperiode. Figur 1.4 Regn, sne og referencefordampning vist som tidsserier (TIMESERIES VIEW). 6

17 Figur 1.5 Vandbalance vist som søjlediagram (BAR PLOT). Figur 1.6 Samme vandbalance vist som IMAGE PLOT. 7

18 Figur 1.7 Nitratudvaskning vist som kort (GRADUATED COLOR MAP). 8

19 2. Del Ståbi

20

21 2 Valg af klima- og depositionsdata 2.1 Nedbør Begrundelse Nedbøren udgør et af hovedelementerne i markvandbalancen og får derved en direkte såvel som indirekte indflydelse på en række fysiske og biologiske processer i jord-plant-atmosfære systemet, herunder kvælstofudvaskningen. Nedbøren udviser stor variabilitet i såvel tid og rum og simuleringsresultater kan være meget følsomme overfor variation i nedbøren. For at opnå troværdige og repræsentative simuleringsresultater er det derfor nødvendigt at anvende lokal nedbør målt over en længere periode. Baseret på resultatet af baggrundsanalysen anbefales det at anvende nedbør fra DMI s 10 km klimagrid. Klimagrid vælges således at simuleringslokaliteten er beliggende indenfor griddet. Fordele ved at anvende disse data er at de er kvalitetskontrollerede og at de er lettilgængelige over hele landet som relativt lange tidsserier. Data fra DMI s klimagrid er tilgængelig fra Data er følgelig tilgængelige for en periode på godt 10 år. Denne periode er karakteriseret af en meget betydelig variation i nedbøren, hvilket i sig selv er værdifuldt når repræsentativiteten af simuleringsresultaterne skal vurderes. En periode på 10 år er imidlertid kort i forhold til et sædskifte på 5 år (fx vårbyg, vinterbyg, vinterraps, vinterhvede, vinterhvede). Det samlede simuleringsresultat kan derfor blive meget afhængig af hvilken afgrøde i sædskiftet man begynder simuleringen med Standardopstilling Ved en standardopstilling anvendes døgnværdier af nedbør fra det (de) nærmeste DMI 10 km klimagrid fra perioden til De fra DMI modtagne nedbørs data korrigeres i overensstemmelse med de af DMI anviste nedbørskorrektioner, Tabel 2.1. Tabel 2.1 Standardværdier for nedbørskorrektioner [%], (Allerup et al., 1998). J F M A M J J A S O N D Annual Average P dag = P o dag* (1+ korr måned /100) Hvor P o dag er de rå værdier for dagsnedbør og korr måned er værdierne angivet i Tabel 2.1. Ved simuleringerne roteres det valgte sædskifte således at alle afgrøder i sædskiftet forekommer i alle år i simuleringsperioden, dvs. et sædskifte på 5 år medfører 5 simulationer. Dette er nærmere beskrevet i afsnit Derved undgås effekter af, at en afgrøde kun findes i f.eks. våde år. Simuleringsresultaterne udgør en periode på 10 år, som trækkes ud af simuleringsperioden. Simuleringsresultaterne kan f.eks. være opgjort for perioden til (svarende til et agro-hydrologisk år) eller til (svarende til et gødningsår). Opgørelsesperioden bestemmes af formålet med simuleringerne. 9

22 2.1.3 Mulige afvigelser Data fra en lokal klimastation kan anvendes. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt hvis simuleringslokaliteten ligger i nærheden af grænsen mellem to klimagrid idet gridnedbøren mellem to grid kan være stærkt afvigende, se Figur 2.1. Skaleret nedbør kan anvendes, se Appendix A Anvendelse af skaleret nedbør introducerer dog yderligere usikkerhed.. Figur 2.1 Korrigeret årlig nedbør ( ) fra 10 km klimagrids på Sydvestfyn Dokumentationskrav Ved anvendelse af standardopstilling refereres til datakilde. Ved anvendelse af lokale nedbørsdata beskrives stationens beliggenhed (og nummer, hvis måleren er en del af DMI s netværk), måleprocedure, procedure for kvalitetskontrol samt anvendt nedbørskorrektion. Beskrivelsen kan ske ved henvisning til publiceret reference. Ved anvendelse af skaleret nedbør skal skaleringsproceduren beskrives Tilknyttet usikkerhed Gridnedbør er fremkommet ved en interpolationsprocedure og nedbørsfordelingen for døgnværdier afviger derfor fra den tilsvarende fordeling for direkte målt stationsnedbør, idet interpolationsproceduren resulterer i en udjævning af data. Denne udjævning vurderes kun at bidrage ubetydeligt til usikkerheden på simuleringsresultaterne. Indenfor korte afstande kan der forekomme betydelige variationer i nedbør. En grid-nedbør kan derfor dække over en betydelig intern variation (sammenlign f.eks. Jyndevad grid med Jyndevad station i baggrundsanalysen, Appendix A1). Også mellem nabogrids kan der optræde en betydelig variation, jvf. Figur 2.1. Disse forhold kan bidrage med en betydelig usikkerhed på simuleringsresultaterne. Forskelle i perkolation som funktion af forskellen i gridnedbør er belyst i Appendix A1. 10

23 Nedbørskorrektionerne er betydelige, specielt i vinterhalvåret. Usikkerheden på disse, som især er knyttet til fast nedbør, bidrager betydeligt til usikkerhed på simuleringsresultaterne. 2.2 Globalstråling og lufttemperatur Begrundelse kort Globalstrålingen har stor betydning for planteproduktionen (specielt fotosyntesen) og for fordampningsprocessen. Tilsvarende har lufttemperaturen betydning for fordampningsprocessen og for en hel række biologiske processer i jord-plante-atmosfære systemet. For begge gælder, at de udviser en variation indenfor året der er stor sammenlignet den rumlige variation og variationen mellem årene. Globalstråling og lufttemperatur måles på et mindre antal klimastationer fordelt ud over landet og kan fås fra DMI s 20 km klimagrid. Der er flere stationer, der måler lufttemperatur, end stationer der måler globalstråling Standardopstilling Døgnværdier af globalstråling og lufttemperatur indhentes fra de klimagrids, der indeholder et eller flere af de ovenfor beskrevne nedbørsgrids. Begge parametre indhentes for samme periode som nedbøren. Daisy s vejrfil består af 2 sektioner. Sektion 1 er en header (Tabel 2.2), der oplyser modellen om de vejrdata (Tabel 2.3) som findes i sektion 2, som er selve datasektionen. Sidstnævnte opbygges ved at flette globalstrålingsdata og lufttemperaturdata med nedbørsdata. I Boks 2.1 er givet et eksempel på hvordan en vejrfil kan opbygges Dokumentationskrav Ved anvendelse af standardopstilling refereres til datakilde. Ved anvendelse af lokale data beskrives stationens beliggenhed (og nummer, hvis måleren er en del af DMI s netværk), måleprocedure samt kvalitetskontrol af data. Beskrivelsen kan ske ved henvisning til publiceret reference Tilknyttet usikkerhed. Måling af såvel globalstråling som lufttemperatur er robuste målinger og usikkerheden på dem vurderes kun i ringe grad at bidrage til den samlede usikkerhed på simuleringsresultaterne. 11

24 2.2.5 Mulige afvigelser Data fra lokal klimastation kan anvendes. Tabel 2.2 Sektion 1 af vejrfil. Indhold af standard headeren. dwf-0.0 # The file must start with dwf-0.0 in order to be recognized. # The file is divided into two sections, the first section contains general information about the weather data, # the second the actual weather data. The general information have form of keyword: value # All lines starting with # are comments. Empty lines are ignored # General information about the station itself. The relevant information must be filled in Station: Andeby Elevation: 30 m Longitude: 12 dgeast Latitude: 55 dgnorth TimeZone: 15 dgeast # Information about the measurement conditions; reference corresponds to climate station conditions (short grass) Surface: reference ScreenHeight: 2 m # Monthly correction factors for precipitation assuming shelter category B (moderate shelter) PrecipCorrect: # A description of the local temperature climate (this parametrization can be used for Danish climatic conditions) TAverage: 7.7 dgc TAmplitude: 8.5 dgc MaxTDay: 208 yday # Deposition parameters (wet & dry deposition). The best local estimates should be used NH4WetDep: 0.72 ppm NH4DryDep: 4.3 kgn/year NO3WetDep: 0.72 ppm NO3DryDep: 2.9 kgn/year # General information about the available data. The dates must correspond to the actual time series Begin: End: Timestep: 24 hours # The two sections are separated by a line of dashes. # The first line contains the names of each column of data, the second the dimensions Year Month Day GlobRad AirTemp Precip year month mday MJ/m^2/d dgc mm/d 12

25 Tabel 2.3 Data sektion af vejrfil. Vejrdata Boks 2.1 Opbygning af vejrfil. Globalstråling, temperatur og nedbør fra klimagrid leveres af DMI i separate tekstfiler. Disse filer flettes sammen til en fil med følgende indhold: yyyy mm dd Si Ta P hvor yyyy er årstal, mm er måneds nummer, dd er dag i måneden, Si er globalstråling i MJ/m 2 /d, Ta er lufttemperatur i ºC og P er nedbør i mm. Sammenfletningen af de af DMI leverede tekstfiler kan nemt foretages i et regneark fx Excel. Først hentes de 3 tekstfiler ind i hvert sit ark herefter opbygges et nyt ark med ovenstående indhold ved reference til de relevante celler i de oprindelige ark og endelig gemmes resultatet i en tab-separeret tekstfil. I Daisy s parameter bibliotek findes en fil kaldet Std_Header.dwf. Denne fil hentes ind i en teksteditor og data fra den just skabte tab-separerede vejrfil kopieres ind bag headeren. Informationen i headeren rettes til så informationen er i overensstemmelse med de efter headeren følgende vejrdata. I Tabel 2.2 er indholdet standard headeren vist. Stationsnavnet Andeby bør udskiftes med en reference til det aktuelle klimagrid. Ligeledes bør højde over havet samt længde- og bredegrad for det pågældende grid indsættes. Fejlen ved at bibeholde de foreslåede værdier for Andeby er dog yderst minimal. Nedbørskorrektion svarer til den anbefalede. Det foreslåede temperatur regime kan også med god tilnærmelse anvendes for hele landet. Depositionsparametrene bør justeres efter de lokale forhold. Ved afvigelser fra den anbefalede periode skal periodeangivelsen rettes. 2.3 Potentiel fordampning Begrundelse kort. I den standardiserede version af Daisy anvendes potentiel fordampning som den drivende kraft i fordampningsberegningerne. Den potentielle fordampning beregnes på basis af en referencefordampning og en såkaldt afgrødefaktor. Referencefordampningen beregnes vhj af Makkink s formel (Hansen 1984, Makkink 1987). Makkink s formel anvender globalstråling og lufttemperatur ved beregningerne af referencefordampningen. Afgrødefaktoren beregnes som et vægtet gennemsnit af en faktor for bar jord og en faktor for selve afgrøden. Vægtningen er afhængig af afgrødens bladarealindex (LAI). 13

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala

Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala ULLA LYNGS LADEKARL Ladekarl, U.L. 2005 11 21: Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Introduktion til SPSS

Introduktion til SPSS Introduktion til SPSS Øvelserne på dette statistikkursus skal gennemføres ved hjælp af det såkaldte SPSS program. Det er erfaringsmæssigt sådan, at man i forbindelse af øvelserne på statistikkurser bruger

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Teknisk rapport 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003

Teknisk rapport 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003 Flemming Vejen November 2005 Korr%, sne%, læindex 140 120 100 80 60 40 Korrektion af vinternedbør, 27055 Nordby standard

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Kvælstofudvaskning og balancer i konventionelle og økologiske produktionssystemer Erik Steen Kristensen og Jørgen E. Olesen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Flerdimensional modellering af vandstrømning og stoftransport i de øverste 1-2m af jorden i systemer med markdræn

Flerdimensional modellering af vandstrømning og stoftransport i de øverste 1-2m af jorden i systemer med markdræn Flerdimensional modellering af vandstrømning og stoftransport i de øverste 1-2m af jorden i systemer med markdræn Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 138, 2012 Titel: Flerdimensional modellering

Læs mere

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Arbejd videre med statistik

Arbejd videre med statistik Danmarks Statistik databanker@dst.dk Arbejd videre med statistik Vejledning i PC-AXIS og Statistikbanken Danmarks Statistik juni 2003 1 www.dst.dk www.statistikbanken.dk Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2

Læs mere

Hydrologisk modellering af North China Plain

Hydrologisk modellering af North China Plain HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Sampling tools til ArcGIS

Sampling tools til ArcGIS Sampling tools til ArcGIS Thomas Balstrøm Institut for Samfundsplanlægning og Udvikling, Aalborg Universitet tb@plan.aau.dk Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Om sampling og hvorfor det er så

Læs mere

Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2)

Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2) AGWAPLAN Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2) Christen D. Børgesen 1, Søren K. Hvid 2, Uffe Jørgensen 1, Inge T. Kristensen 1, Karin H. Nilsson 3, Christian

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Indholdsfortegnelse PSpice modul 3. Forudsætninger. Forberedelse til øvelser

Indholdsfortegnelse PSpice modul 3. Forudsætninger. Forberedelse til øvelser Indholdsfortegnelse PSpice modul 3 Model Editor, opret diode ud fra model fundet på internettet.... 2 Parametrisk Analyse... 6 Ekstra - Parametrisk analyse på diode parameter... 9 Forudsætninger For at

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

DaTelTek ApS ich 4 SpAPI Telenor Serviceprovider API

DaTelTek ApS ich 4 SpAPI Telenor Serviceprovider API DaTelTek ApS ich 4 SpAPI Telenor Serviceprovider API Release 4.0.0 DaTelTek ApS Birkevej 4 DK-4640 Faxe Denmark CVR: 31 06 05 59 +45 32 22 22 22 www.dateltek.dk info@dateltek.dk Indholdsfortegnelse Ændring

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Christen Duus Børgesen

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 6 Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) Hans Jørgen Henriksen, Anker

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion RIGSPOLITIET Vejledning i konvertering fra Word -dokument til PDF-fil på politi.dk Rigspolitiets websektion Indledning Da vi skal leve op til kravene om tilgængelighed på Internettet, skal alle tekster

Læs mere

Indlæsning af tilskud fra UVM

Indlæsning af tilskud fra UVM Indlæsning af tilskud fra UVM Brugervejledning version 1.0 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Download bogføringskladde fra brevportalen... 3 Gem regneark på din arbejdsplads... 3 Bearbejdning

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere