Standardopstillinger til Daisy-modellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardopstillinger til Daisy-modellen"

Transkript

1 Standardopstillinger til Daisy-modellen Vejledning og baggrund Udarbejdet af: DHI - Institut for Vand og Miljø Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Dansk Jordbrugsforskning WaterTech Landbrugets Rådgivningscenter Version 1.2 April 2006

2 Bedes citeret: Styczen, M., Hansen, S, Jensen, L. S., Svendsen, H., Abrahamsen, P., Børgesen, C. D., Thirup, C. & Østergaard, H. S. (2004): Standardopstillinger til Daisy-modellen. Vejledning og baggrund. Version 1.2, april DHI Institut for Vand og Miljø. 62 pp.

3 Indhold 1 Modelværktøjerne DAISY-modellen Modeludvikling Modelbeskrivelse Daisy-koden Modelvalidering og modelanvendelse DAISY-GIS Valg af klima- og depositionsdata Nedbør Begrundelse Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Globalstråling og lufttemperatur Begrundelse kort Standardopstilling Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Mulige afvigelser Potentiel fordampning Begrundelse kort Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Deposition Begrundelse Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Opvarmningsperiode Begrundelse Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Parameterisering af rodzonen Parameterisering af jordens hydrauliske egenskaber Datagrundlag Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Valg af nedre rand i

4 ii Begrundelse Standardopstilling Kalibreringsmuligheder/ mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Jordtypebestemt roddybde Begrundelse Standardopsætning for jordtyperne JB1-JB Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Parameterisering af model for omsætning af jordens organiske stof Begrundelse Standardopstilling Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Afgrødebeskrivelser Definition af afgrødefølger Standardopsætninger baseret på brugstyper/jordtyper/regioner i Danmark Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Dyrkningsbeskrivelser for enkeltafgrøder Standardopsætninger baseret på brugstyper/jordtyper/ regioner i Danmark? Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Parameterisering af organiske gødninger Standardopsætninger Mulige afvigelser Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Korrektion af afgrødemodulernes udbytteberegning Begrundelse kort Registrering af udbytteniveau Sammenligning af udbytteniveauer Kalibrering af afgrødemodeller Tilknyttet usikkerhed Dokumentationskrav Tilknyttet usikkerhed Resultatanalyse Beskrivelse af output Vandbalance Nitrogen Balance Høstudbytter Aggregerende resultatanalyser Standardcheck, der altid skal udføres Vandbalance Tilførsler af N, ammoniakfordampning og denitrifikation... 57

5 6.2.3 Høstudbytter Ændringer i de organiske puljer Krav til resultatpræsentation Krav til usikkerhedsvurdering Referencer Appendix A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 A10 Analyse af klimadata Tilgængelige datakilder vedrørende jordprofiler Pedotransfer-funktioner Jordbundsdata fra bibliotek Initialisering og parameterisering af jordens organiske puljer Afgrødefølger eksempler Dyrkningsbeskrivelser for udvalgte afgrøder Dyrkningsbeskrivelser fra bibliotek Generelle udbytteniveauer af tørstof og kvælstof Validering iii

6 iv

7 Forord Der er i Danmark et stadigt stigende behov for at kunne gennemføre konsistente N- udvaskningsberegninger på ejendoms-, oplands- og amtsniveau i forbindelse med grundvandszonering, indsatsplanlægning og VVM-undersøgelser. Den almindeligt anvendte metode i øjeblikket er Simmelsgaards regressionsligning (Simmelsgaard et al., 2000). Denne metode har imidlertid en række begrænsninger, der har gjort det hensigtsmæssigt at forsøge at finde en anden metode, der kan bruges på enkelte bedrifter. Der eksisterer en række avancerede modeller til beregning af kvælstofudvaskning. Den mest benyttede model til danske forhold er DAISY (Hansen et al., 1990; Abrahamsen og Hansen (2000), udviklet på den Kongelige Veterinær & Landbohøjskole (KVL). DAISY har været under udvikling og aftestning siden slutningen af 80 erne og har været igennem en række internationale validerings-øvelser, som beskrevet i afsnit Der foreligger desuden en lang række gode resultater fra studier, hvor denne model har været anvendt. Modellens troværdighed i forskningssammenhæng er derfor høj, og anvendeligheden i en lang række forskellige situationer er dokumenteret. Erfaringen er, at resultatet af avancerede modeller ikke er uafhængigt af brugeren. Modellen har behov for en række drivvariable, og der indgår en række parametre, som brugeren skal tage stilling til. En standardisering af modelparameteriseringen og procedurer er derfor meget vigtig, idet modelberegningerne skal udføres ensartet i alle amter og af alle brugere (amtsmedarbejdere, konsulenter mm). Denne rapport er en beskrivelse af, hvad rapportens forfattere mener, der skal til, for at gennemføre en sådan standardisering. Lignende standardiseringer eksisterer for de pesticidmodeller, der benyttes inden for EU ved ansøgning om optagelse i Annex 1 (FOCUS, 2000), og i dansk sammenhæng f.eks. ved udviklingen af en Ståbi i Grundvandsmodellering (GEUS Rapport 2001/56). I projektet er udviklet en modelvejledning samt biblioteker af jordtype- og afgrødebeskrivelser som kan lette en operationel anvendelse af DAISY for brugere (amtsmedarbejdere og konsulenter). Biblioteker og model sammenknyttes i en brugerflade, bygget over den nuværende DaisyGIS-flade. Det er imidlertid også muligt at bruge biblioteker mm. direkte fra DAISY-modellen uden brugerfladen. Arbejdet er foregået i et tæt samarbejde mellem Merete Styczen, DHI Institut for vand & Miljø, Søren Hansen, Lars Stoumann Jensen, Henrik Svendsen og Per Abrahamsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Christen Duus Børgesen, Dansk JordbrugsForskning, Christian Thirup, WaterTech og Hans Spelling Østergaard, Landbrugets Rådgivningscenter. Opgaven er finansieret af Miljøstyrelsen, Fyns Amt, Århus Amt, Nordjyllands Amt, Sønderjyllands Amt og Storstrøms Amt samt Landbrugets Rådgivningscenter. Denne rapport opdateres to gange pr år i samråd mellem Merete Styczen og Robert Poulsen, DHI Institut for Vand og Miljø, Søren Hansen, KVL, Christen Duus Børgesen, DJF, Gitte Blicher Mathiesen, DMU, Hans Østergaard, Dansk Landbrug, Landscentret, Karin Hvidbjerg Nilsson, Århus amt og Thorben Jørgensen, Fyns Amt. DHI Institut for Vand og Miljø koordinerer opdateringerne. Forslag og rettelser kan sendes til Rapporten er tilgængelig på og Daisykoden er tilgængelig på sidstnævnte link. v

8 vi

9 1. Del - Modelværktøjer

10

11 1 Modelværktøjerne 1.1 DAISY-modellen Daisy er en matematisk model, der kan simulere og integrere processer i jord, planter og atmosfære. Ud fra målte klimavariable og data for dyrkningspraksis, samt kendte parametre for henholdsvis jord og vegetation, kan modellen bl.a. beregne planteproduktionens størrelse samt vandbalance og kvælstofbalance for den enkelte mark. Modellen kan således simulere, hvorledes forskellige dyrkningssystemer og forskellig dyrkningspraksis influerer på planteproduktion såvel som på ressourceudnyttelse og miljøbelastning, herunder udvaskning af kvælstof og pesticider fra rodzonen. Daisy modellen har derfor et stort anvendelsespotentiale dels som videnskabeligt analyseværktøj og dels som administrativt planlægningsværktøj på forskellige niveauer Modeludvikling Daisy modellen er udviklet ved Institut for Jordbrugsvidenskab igennem en række nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter siden Den første version af Daisy blev udviklet i et projekt under NPO-programmet ( ), der blev iværksat med baggrund i NPO-redegørelsen fra 1984 og en Folketingsbeslutning i 1985, og endvidere i et EU Projektet: Nitrate in Soil ( ). Daisy er siden videreudviklet i en række nationale og internationale projekter: Det Strategiske Miljøforskningsprogram I ( ), EU Phare Projekt ( ), Dina Projekt ( ). EU Projekt (Assessment of Uncertainty) under EUs 4: Rammeprogram ( ), Det Strategiske Miljøforskningsprogram II ( ), AGROVAND Projektet DaisyGis ( ), Remote Sensing Projekt ( ). Der arbejdes fortsat med forskning og videreudvikling af Daisy i en række nationale og internationale projekter Modelbeskrivelse Daisy er en endimensional, deterministisk og dynamisk model med indbygget mulighed for distribueret anvendelse. Modellen drives af vejrdata, og den kræver parametre for henholdsvis jord og vegetation, samt data om dyrkningspraksis, herunder sædskifte, gødskning, vanding og jordbehandling. Som vist i Figur 1. omfatter Daisy tre moduler, viz. et bioklimatisk modul; et vegetationsmodul; og et jordmodul. Det bioklimatiske modul Det bioklimatiske modul håndterer 1. udvekslingen af vand, kuldioxid, kvælstof og pesticider mellem jord-vegetationatmosfære, 2. interception af fotosynteseaktiv stråling i vegetationen 3. overfladeprocesser såsom akkumulering af sne, snesmeltning samt, 4. magasinering af vand, kvælstof, pesticider og organisk stof på jordoverfladen. Vand tilføres systemet (det bioklimatiske modul) som nedbør (regn, vanding, sne) og forlader systemet som evapotranspiration (fordampning), overfladeafstrømning eller infiltration. Evapotranspiration omfatter transpiration fra vegetation, evaporation af jordvand, evaporation af vand magasineret på jordoverfladen, på overfladen af vegetationen eller i et snedække. 1

12 En jord-vegetation-atmosfære transfer model (SVAT) beregner de forskellige evaporative fluxe mellem jord-afgrøde og atmosfære. Daisy understøtter forskellige modelbeskrivelser, idet såvel en omfattende netværksmodel med transportmodstande såvel som en simpel approximativ modelløsning er implementeret. Denne Ståbi beskriver kun anvendelsen af den simple af de to delmodeller. Det bioklimatiske modul vekselvirker med vegetationsmodulet gennem vegetationsdækket (canopy), som kan bestå af en vegetation af en eller flere plantearter (intercropping). Drivvariable: Vejr Data & Information om Driftledelse Modelparametre: Jord Data & Vegetations Data Bioklima SVAT Lysfordeling Interception Sne akkumulering Jord Optag Omsætning Sorption Transport Pesticid Nitrat Macropores Ammonium Macropores Organisk stof Macropores Varme Vegetation Vækst Fotosyntese Respiration N- og Vandoptag Vand Jord Macropo matrix res Makroporer Numerisk lag Figur 1.1 Skematisk præsentation af Daisy-modellen. Vegetationsmodulet Vegetationsmodulet inkluderer et antal forskellige afgrødemodeller. De aktuelt implementerede modeller simulerer fotosyntese i vegetationen, assimilatfordeling og respiration. Vigtige karaktertræk for afgrødemodellerne er, at de er i stand til at beregne variationer over tid i bladarealindex (LAI), roddybde, rodlængdetæthed, tørstofproduktion, og afgrødens kvælstofbehov, idet disse informationer er nødvendige i andre dele af Daisymodellen. Jordmodulet Jordmodulet i Daisy omfatter dynamiske modeller for jordvand, jordvarme, organisk stof i jord (kulstof og kvælstof), nitrat, ammonium og pesticider. Jordprofilen omfatter et antal horisonter, som hver er karakteriseret ved et antal jordparametre. Derudover er jordprofilen opdelt i et antal (numeriske) lag karakteriseret ved jordparametre for den horisont, som de hver især tilhører, og desuden karakteriseret ved deres indhold af vand, varme, organisk stof, 2

13 ammonium og pesticid. Jordvand, nitrat, ammonium og pesticid kan transporteres og optages af planterne. Modellen for jordvarme tager højde for transport af varme dels ved konduktion og dels ved konvektion, og den kan desuden håndtere frysning og optøning af vand. Organisk stof, nitrat og ammonium såvel som pesticid i jorden kan undergå transformationsprocesser. Modellen for transformation af organisk stof opererer med tre forskellige typer af organisk stof, nemlig 1. Nyligt tilført organisk stof (AOM), 2. levende mikrobiel biomasse (SMB), og 3. naturligt ikke-levende organisk stof (SOM). Modellen beregner CO 2 afgivelse, ammonifikation, og immobilisering af nitrat og ammonium. Derudover beregnes adsorption og nitrifikation af ammonium, og denitrifikation af nitrat. Modellen for vand og stoftransport simulerer transport i såvel jordmatricen som i makroporer. I den nuværende version betragtes adsorption som en øjeblikkelig reaktion, men en modelkomponent for simulering af adsorptionskinetik er under udvikling. Forholdene i bunden af jordprofilet (de nedre grænsebetingelser) vil kunne influere på transportprocesser i jorden. Den mest almindeligt forekommende nedre grænsebetingelse for transport skal derfor specificeres, e.g. interaktion med grundvand eller en betingelse karakteriseret ved gravitationsstrømning, når grundvand ikke influerer på strømningen i den betragtede jordprofil. Særlige beregninger foretages i situationer med drænledninger, og i tilfælde af højtliggende grundvand skal positionen af dette være kendt. Modellen kan opfattes som en samling af processer, og for at anvende modellen skal de enkelte procesmodeller initialiseres og parameteriseres. Ud fra modellens resultater kan opstilles balancer for henholdsvis vand, organisk stof (kulstof og organisk kvælstof), nitrat, ammonium og pesticider Daisy-koden Daisy modellen er for nyligt blevet omkodet, hvorved modellen er udviklet til et åbent software system, som understøtter hurtig udskiftning af procesmodeller, ligesom det også er blevet muligt at implementere modeller for nye processer. I en videnskabelig sammenhæng indebærer dette mulighed for hurtig testning af alternative procesbeskrivelser, og i en anvendelsesorienteret sammenhæng indebærer det mulighed for valg af procesbeskrivelser under hensyntagen til krav om nøjagtighed, tilgængelige data, eller tilgængelige ressourcer i form af regnekraft. Mulighederne for at implementere modeller for nye processer er bl.a. udnyttet ved at addere simulering af transformation og transport af agrokemikalier. Det nye software system indebærer desuden andre udvidelser i forhold til den oprindelige version, bl.a. ved muligheder for simultan simulering af flere jordprofiler og mulighed for simulering af sammensatte vegetationer (intercropping). Endvidere understøtter det nye software system sammenkædning af Daisy med andre modelsystemer. Daisy kan således fungere som en komponent i en fuldstændig distribueret hydrologisk model (MIKE SHE) ved simulering af grundvandskvalitet inden for et afstrømningsområde. Den kan også anvendes sammen med en simpel grundvandsbeskrivelse (lineære reservoirs), der sender vand og stof videre til en å-model (MIKE BASIN). Endelig er der udviklet en GIS interface (DaisyGIS), som understøtter distribueret anvendelse af Daisy-modellen. 3

14 1.1.4 Modelvalidering og modelanvendelse Daisy modellen er valideret i et stort antal komparative tests (Vereecken et al., 1991; Hansen et al., 1991a,c; Willigen, 1991; Diekkrüger et al., 1995; Svendsen et al., 1995; Smith et al., 1997; Jensen et al., 1997). Daisy modellen kan derfor betragtes som en yderst velafprøvet simuleringsmodel. Daisy modellen har i øvrigt været anvendt i adskillige studier, herunder såvel videnskabelige studier som mere anvendelsesorienterede studier (e.g. Blicher-Mathiesen et al., 1990; Blicher- Mathiesen et al., 1991; Børgesen et al., 2001; Djurhuus et al., 1999; Hansen et al., 1991b; Hansen et al., 1992; Hansen and Svendsen, 1994, 1995a,b,c; ; Hansen et al., 1999; Jensen and Østergaard, 1993; Jensen et al., 1992; Jensen et al., 1994a,b; Jensen et al., 1996; Magid and Kølster, 1995; Mueller et al., 1996; Petersen et al., 1995; Refsgaard et al., 1999; Styczen and Storm, 1993a,b; Thorsen et al., 2001), se også Appendix DAISY-GIS Der er i forbindelse med projektet udviklet en specialversion af DaisyGIS brugerfladen, der letter de tiltag, der er beskrevet i denne stå-bi. Denne er beskrevet i DaisyGIS-bruger manual, August 2003, mens den generelle DaisyGIS findes i DaisyGIS User Manual (December 2001). Brugerfladen er ment som en genvej til Daisy-modellen. Den giver brugeren mulighed for at opsætte en række geo-refererede mark -søjler gennem en GIS-baseret brugerflade ved hjælp af et begrænset antal menuer. For en række funktioner og parametre er de almindeligt anvendte standardværdier automatisk sat. Brugerfladen genererer det nødvendige filer til at kunne starte Daisy for de definerede mark -søjler. Avancerede Daisy-brugere kan ændre værdierne i de genererede filer eller ændre standardværdier ved at gå bagom brugerfladen. Det er imidlertid forventningen at brugerfladen genererer de nødvendige filer til de mest almindelige modelanvendelser i Danmark, og omgivende lande, for afgrøder med definerede planteparametre. Hvis den anvendes andre steder eller for andre afgrøder, må brugeren sørge for at de specificerede planteparametre, der anvendes til beskrivelse af plantevæksten, er anvendelige og producerer rimelige resultater. DaisyGIS kræver ESRI produktet ArcView 3.2a eller en senere version. Den indeholder en tilvalgs-facilitet, der kræver Arcview extention Spatial Analyst, men den øvrige del af DaisyGIS fungerer også, selv om Spatial Analyst ikke findes på PC en. Det anbefales af DAISY GIS køres på en PC Pentium 200 MHz (eller mere) med mindst 48 MB RAM og minimum 25 MB fri diskplads 4

15 Figur 1.2 Aggregering af input i DAISY GIS brugerfladen. Brugerfladens menuer anvendes til at specificere jordtyper, dyrkningsparametre og klima for det område, der skal undersøges. Et eksempel på dette er vist i Figur 1.2. For den enkelte kombination af klima, jord og dyrkningsparametre, kan man vælge standardværdier fra de udviklede biblioteker, eller man kan indsætte mere specifikke værdier for det enkelte opland. Med til jordtypen hører en definition af søjlens nedre rand, dvs om jorden er drænet, er begrænset af et grundvandsspejl eller om der er fri dræning. Når de nødvendige informationer er specificeret, vælges hvilke kombinationer, der ønskes beregnet, og hvilke resultatpakker, der skal logges (Figur 1.3). Brugerfladen giver mulighed for at vise resultaterne af beregningerne på forskellig måde. For en enkelt beregningssøjle kan resultaterne vises som tidsserier (Figur 1.4), som søjlediagram (Figur 1.5) over vand- og N-balancen, som billede af balancerne (Figur 1.6). For flere beregningssøjler kan en enkelt parameter vises som et kort, som vist for udvaskningen i Figur 1.7. Der er desuden udviklet et specielt Excell-regneark til brug sammen med brugerfladen til udtræk af resultater fra permuterede søjler (afsnit 5.1.1) 5

16 Figur 1.3 Resultatspecifikation i DaisyGIS. Der vælges kombinationer, resultat"pakker", lagringsfrekvens og simuleringsperiode. Figur 1.4 Regn, sne og referencefordampning vist som tidsserier (TIMESERIES VIEW). 6

17 Figur 1.5 Vandbalance vist som søjlediagram (BAR PLOT). Figur 1.6 Samme vandbalance vist som IMAGE PLOT. 7

18 Figur 1.7 Nitratudvaskning vist som kort (GRADUATED COLOR MAP). 8

19 2. Del Ståbi

20

21 2 Valg af klima- og depositionsdata 2.1 Nedbør Begrundelse Nedbøren udgør et af hovedelementerne i markvandbalancen og får derved en direkte såvel som indirekte indflydelse på en række fysiske og biologiske processer i jord-plant-atmosfære systemet, herunder kvælstofudvaskningen. Nedbøren udviser stor variabilitet i såvel tid og rum og simuleringsresultater kan være meget følsomme overfor variation i nedbøren. For at opnå troværdige og repræsentative simuleringsresultater er det derfor nødvendigt at anvende lokal nedbør målt over en længere periode. Baseret på resultatet af baggrundsanalysen anbefales det at anvende nedbør fra DMI s 10 km klimagrid. Klimagrid vælges således at simuleringslokaliteten er beliggende indenfor griddet. Fordele ved at anvende disse data er at de er kvalitetskontrollerede og at de er lettilgængelige over hele landet som relativt lange tidsserier. Data fra DMI s klimagrid er tilgængelig fra Data er følgelig tilgængelige for en periode på godt 10 år. Denne periode er karakteriseret af en meget betydelig variation i nedbøren, hvilket i sig selv er værdifuldt når repræsentativiteten af simuleringsresultaterne skal vurderes. En periode på 10 år er imidlertid kort i forhold til et sædskifte på 5 år (fx vårbyg, vinterbyg, vinterraps, vinterhvede, vinterhvede). Det samlede simuleringsresultat kan derfor blive meget afhængig af hvilken afgrøde i sædskiftet man begynder simuleringen med Standardopstilling Ved en standardopstilling anvendes døgnværdier af nedbør fra det (de) nærmeste DMI 10 km klimagrid fra perioden til De fra DMI modtagne nedbørs data korrigeres i overensstemmelse med de af DMI anviste nedbørskorrektioner, Tabel 2.1. Tabel 2.1 Standardværdier for nedbørskorrektioner [%], (Allerup et al., 1998). J F M A M J J A S O N D Annual Average P dag = P o dag* (1+ korr måned /100) Hvor P o dag er de rå værdier for dagsnedbør og korr måned er værdierne angivet i Tabel 2.1. Ved simuleringerne roteres det valgte sædskifte således at alle afgrøder i sædskiftet forekommer i alle år i simuleringsperioden, dvs. et sædskifte på 5 år medfører 5 simulationer. Dette er nærmere beskrevet i afsnit Derved undgås effekter af, at en afgrøde kun findes i f.eks. våde år. Simuleringsresultaterne udgør en periode på 10 år, som trækkes ud af simuleringsperioden. Simuleringsresultaterne kan f.eks. være opgjort for perioden til (svarende til et agro-hydrologisk år) eller til (svarende til et gødningsår). Opgørelsesperioden bestemmes af formålet med simuleringerne. 9

22 2.1.3 Mulige afvigelser Data fra en lokal klimastation kan anvendes. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt hvis simuleringslokaliteten ligger i nærheden af grænsen mellem to klimagrid idet gridnedbøren mellem to grid kan være stærkt afvigende, se Figur 2.1. Skaleret nedbør kan anvendes, se Appendix A Anvendelse af skaleret nedbør introducerer dog yderligere usikkerhed.. Figur 2.1 Korrigeret årlig nedbør ( ) fra 10 km klimagrids på Sydvestfyn Dokumentationskrav Ved anvendelse af standardopstilling refereres til datakilde. Ved anvendelse af lokale nedbørsdata beskrives stationens beliggenhed (og nummer, hvis måleren er en del af DMI s netværk), måleprocedure, procedure for kvalitetskontrol samt anvendt nedbørskorrektion. Beskrivelsen kan ske ved henvisning til publiceret reference. Ved anvendelse af skaleret nedbør skal skaleringsproceduren beskrives Tilknyttet usikkerhed Gridnedbør er fremkommet ved en interpolationsprocedure og nedbørsfordelingen for døgnværdier afviger derfor fra den tilsvarende fordeling for direkte målt stationsnedbør, idet interpolationsproceduren resulterer i en udjævning af data. Denne udjævning vurderes kun at bidrage ubetydeligt til usikkerheden på simuleringsresultaterne. Indenfor korte afstande kan der forekomme betydelige variationer i nedbør. En grid-nedbør kan derfor dække over en betydelig intern variation (sammenlign f.eks. Jyndevad grid med Jyndevad station i baggrundsanalysen, Appendix A1). Også mellem nabogrids kan der optræde en betydelig variation, jvf. Figur 2.1. Disse forhold kan bidrage med en betydelig usikkerhed på simuleringsresultaterne. Forskelle i perkolation som funktion af forskellen i gridnedbør er belyst i Appendix A1. 10

23 Nedbørskorrektionerne er betydelige, specielt i vinterhalvåret. Usikkerheden på disse, som især er knyttet til fast nedbør, bidrager betydeligt til usikkerhed på simuleringsresultaterne. 2.2 Globalstråling og lufttemperatur Begrundelse kort Globalstrålingen har stor betydning for planteproduktionen (specielt fotosyntesen) og for fordampningsprocessen. Tilsvarende har lufttemperaturen betydning for fordampningsprocessen og for en hel række biologiske processer i jord-plante-atmosfære systemet. For begge gælder, at de udviser en variation indenfor året der er stor sammenlignet den rumlige variation og variationen mellem årene. Globalstråling og lufttemperatur måles på et mindre antal klimastationer fordelt ud over landet og kan fås fra DMI s 20 km klimagrid. Der er flere stationer, der måler lufttemperatur, end stationer der måler globalstråling Standardopstilling Døgnværdier af globalstråling og lufttemperatur indhentes fra de klimagrids, der indeholder et eller flere af de ovenfor beskrevne nedbørsgrids. Begge parametre indhentes for samme periode som nedbøren. Daisy s vejrfil består af 2 sektioner. Sektion 1 er en header (Tabel 2.2), der oplyser modellen om de vejrdata (Tabel 2.3) som findes i sektion 2, som er selve datasektionen. Sidstnævnte opbygges ved at flette globalstrålingsdata og lufttemperaturdata med nedbørsdata. I Boks 2.1 er givet et eksempel på hvordan en vejrfil kan opbygges Dokumentationskrav Ved anvendelse af standardopstilling refereres til datakilde. Ved anvendelse af lokale data beskrives stationens beliggenhed (og nummer, hvis måleren er en del af DMI s netværk), måleprocedure samt kvalitetskontrol af data. Beskrivelsen kan ske ved henvisning til publiceret reference Tilknyttet usikkerhed. Måling af såvel globalstråling som lufttemperatur er robuste målinger og usikkerheden på dem vurderes kun i ringe grad at bidrage til den samlede usikkerhed på simuleringsresultaterne. 11

24 2.2.5 Mulige afvigelser Data fra lokal klimastation kan anvendes. Tabel 2.2 Sektion 1 af vejrfil. Indhold af standard headeren. dwf-0.0 # The file must start with dwf-0.0 in order to be recognized. # The file is divided into two sections, the first section contains general information about the weather data, # the second the actual weather data. The general information have form of keyword: value # All lines starting with # are comments. Empty lines are ignored # General information about the station itself. The relevant information must be filled in Station: Andeby Elevation: 30 m Longitude: 12 dgeast Latitude: 55 dgnorth TimeZone: 15 dgeast # Information about the measurement conditions; reference corresponds to climate station conditions (short grass) Surface: reference ScreenHeight: 2 m # Monthly correction factors for precipitation assuming shelter category B (moderate shelter) PrecipCorrect: # A description of the local temperature climate (this parametrization can be used for Danish climatic conditions) TAverage: 7.7 dgc TAmplitude: 8.5 dgc MaxTDay: 208 yday # Deposition parameters (wet & dry deposition). The best local estimates should be used NH4WetDep: 0.72 ppm NH4DryDep: 4.3 kgn/year NO3WetDep: 0.72 ppm NO3DryDep: 2.9 kgn/year # General information about the available data. The dates must correspond to the actual time series Begin: End: Timestep: 24 hours # The two sections are separated by a line of dashes. # The first line contains the names of each column of data, the second the dimensions Year Month Day GlobRad AirTemp Precip year month mday MJ/m^2/d dgc mm/d 12

25 Tabel 2.3 Data sektion af vejrfil. Vejrdata Boks 2.1 Opbygning af vejrfil. Globalstråling, temperatur og nedbør fra klimagrid leveres af DMI i separate tekstfiler. Disse filer flettes sammen til en fil med følgende indhold: yyyy mm dd Si Ta P hvor yyyy er årstal, mm er måneds nummer, dd er dag i måneden, Si er globalstråling i MJ/m 2 /d, Ta er lufttemperatur i ºC og P er nedbør i mm. Sammenfletningen af de af DMI leverede tekstfiler kan nemt foretages i et regneark fx Excel. Først hentes de 3 tekstfiler ind i hvert sit ark herefter opbygges et nyt ark med ovenstående indhold ved reference til de relevante celler i de oprindelige ark og endelig gemmes resultatet i en tab-separeret tekstfil. I Daisy s parameter bibliotek findes en fil kaldet Std_Header.dwf. Denne fil hentes ind i en teksteditor og data fra den just skabte tab-separerede vejrfil kopieres ind bag headeren. Informationen i headeren rettes til så informationen er i overensstemmelse med de efter headeren følgende vejrdata. I Tabel 2.2 er indholdet standard headeren vist. Stationsnavnet Andeby bør udskiftes med en reference til det aktuelle klimagrid. Ligeledes bør højde over havet samt længde- og bredegrad for det pågældende grid indsættes. Fejlen ved at bibeholde de foreslåede værdier for Andeby er dog yderst minimal. Nedbørskorrektion svarer til den anbefalede. Det foreslåede temperatur regime kan også med god tilnærmelse anvendes for hele landet. Depositionsparametrene bør justeres efter de lokale forhold. Ved afvigelser fra den anbefalede periode skal periodeangivelsen rettes. 2.3 Potentiel fordampning Begrundelse kort. I den standardiserede version af Daisy anvendes potentiel fordampning som den drivende kraft i fordampningsberegningerne. Den potentielle fordampning beregnes på basis af en referencefordampning og en såkaldt afgrødefaktor. Referencefordampningen beregnes vhj af Makkink s formel (Hansen 1984, Makkink 1987). Makkink s formel anvender globalstråling og lufttemperatur ved beregningerne af referencefordampningen. Afgrødefaktoren beregnes som et vægtet gennemsnit af en faktor for bar jord og en faktor for selve afgrøden. Vægtningen er afhængig af afgrødens bladarealindex (LAI). 13

N-udvaskning med DAISY-ståbi

N-udvaskning med DAISY-ståbi N-udvaskning med DAISY-ståbi Ønsket om forbedret vandmiljø stiller krav til landmanden om reduceret udvaskning. Landmanden stiller krav om en individuel behandling. I projektet DAISY-standardisering er

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias

Læs mere

APPENDIX A1. Analyse af klimadata

APPENDIX A1. Analyse af klimadata APPENDIX-SAMLING APPENDIX A1 Analyse af klimadata A1 KLIMA OG VANDBALANCE A1.1 Analyse af klimadata I standardversionen af Daisy udgøres de drivende vejrdata af en tidsserie af døgnværdier af globalstråling,

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan

Læs mere

Simulering af DOC og DON i indsatsområde Søndersø på Fyn Endelig rapport for Arbejdspakke 6 i projektet

Simulering af DOC og DON i indsatsområde Søndersø på Fyn Endelig rapport for Arbejdspakke 6 i projektet Simulering af DOC og DON i indsatsområde Søndersø på Fyn Endelig rapport for Arbejdspakke 6 i projektet Regional Grundvandsbeskyttelse ved hjælp af Optimerede Økologiske Dyrkningssystemer Forfattere Styczen,

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data 3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix 9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix Hubert de Jonge (DJF), Ole Hørbye Jacobsen (DJF) og Bo Vangsø Iversen (DJF) 9.1 Metode I tabel 9.1 findes en oversigt over de kolonner der blev

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende pløjelagets jordtypefordeling på markblokniveau Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 30. september 2009 Direkte tlf.: 8999 1858

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter 2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Nitratudvaskning i indsatsområde Tunø

Nitratudvaskning i indsatsområde Tunø Nitratudvaskning i indsatsområde Tunø Århus Amt Rapport Oktober 2006 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Watertech a/s Søndergade 53 DK-8000

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning

Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Diskussionsoplæg 17. august 2001 Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor GEUS Søren Hansen, lektor Institut for

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring

Læs mere

Vanding. Vandingsregnskab

Vanding. Vandingsregnskab Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) HYDROLOGI Generelt og i Danmark Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Forskningsinstitution

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere