PAH i muslinger fra indre danske farvande,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PAH i muslinger fra indre danske farvande, 1998-2005"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 6, 27 PA i muslinger fra indre danske farvande, iveauer, udvikling over tid og vurdering af mulige kilder

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 6, 27 PA i muslinger fra indre danske farvande, iveauer, udvikling over tid og vurdering af mulige kilder Asger B. ansen

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 6 Titel: PA i muslinger fra indre danske farvande, Undertitel: iveauer, udvikling over tid og vurdering af mulige kilder Forfatter(e): Institution(er), afdeling(er): Udgiver: UL: Asger B. ansen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi Århus Universitet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Marts 27 edaktion afsluttet: --27 Faglig kommentering: Pia Lassen, Martin M. Larsen og iels Kroer Finansiel støtte: Bedes citeret: Ingen ekstern finansiering ansen, A.B. 27: PA i muslinger fra indre danske farvande, iveauer, udvikling over tid og vurdering af mulige kilder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 7 s. faglig rapport fra DMU nr. 6. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Illustrationer: Data fra OVA/OVAA overvågningsprogrammerne vedrørende PA indhold i muslinger er kompileret for perioden for 22 stationer i de indre danske farvande. Ud fra disse data er fordeling og niveauer af PA ved de enkelte stationer undersøgt, ligesom den tidslige udvikling af PA indholdet for perioden er beregnet. Desuden er der ud fra beregnede forhold mellem udvalgte PA isomerer foretaget en vurdering af de mulige kilder (petrogene-pyrogene) til PA belastningen af det marine miljø. Endelig er der foretaget en vurdering af den samlede PA eksponering ud fra økotoksikologiske og humantoksikologiske kriterier. kildeallokering, OVA/OVAA, Mann-Kendall test, marin overvågning, muslinger, petrogen, Polycykliske Aromatiske ydrocarboner (PA), pyrogen, PA eksponering, Sen s slope estimat, tidslig udvikling, toksicitet Asger B. ansen Asger B. ansen og Grafisk værksted, DMU oskilde ISB: ISS (elektronisk): 6-48 Sideantal: 7 Internetversion: apporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside Supplerende oplysninger: En udskrift kan købes hos: Miljøministeriet Frontlinien entemestervej 8 24 København V Tlf.: 72 2

5 ,GKOG )UUG 5VXPp 6XPPDU\,GOGL. Formål 9.2 Miljøfremmede stoffer og metaller i biota. Undersøgelsens omfang 2 DWULDOUPWGU 2. Prøveindsamling Prøveforberedelse 4 2. GC-MS analyser Kvalitetssikring Statistisk databehandling Petrogene vs. pyrogene PAer Estimering af PA eksponering 9 5VXOWDWUGLVXVVL. Åbne kystnære farvande 2.2 Fjorde og lukkede farvande 2 OXVL 5IUFU 7DVLOVU SSGLV SSGLV% 'DPDUVLOM XGUV OVU )DOLUDSSUWUIUD'8

6 )UUG ærværende rapport er udarbejdet af Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi (MIMI), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)/Århus Universitet. MIMI har gennem årene udført hovedparten af de analyser af PA i muslinger under de nationale overvågningsprogrammer for vandmiljøet (i.e. OVA/OVAA). Disse data danner grundlaget for denne rapport. apporten har haft til formål at sammenstille og bearbejde data for PA i muslinger under OVA og den første del af OVAA overvågningsprogrammerne, beskrive niveauerne og uddrage mulige tendenser i belastningen af det marine miljø i de indre danske farvande. De resultater og konklusioner der er kommet ud af dette arbejde vil kunne indgå i kommende revisioner af fremtidige overvågningsprogrammer for det danske marine vandmiljø. 4

7 5VXPp De nationale overvågningsprogrammer for vandmiljøet, OVA-2, og for vandmiljø og natur, OVAA-29, har som et af formålene at opgøre forekomst og koncentration af en række miljøfremmede stoffer og metaller i det danske vandmiljø. ærværende rapport omfatter undersøgelser af indholdet af PA (Polycykliske Aromatiske ydrocarboner) i muslinger (primært blåmuslinger, \WLOXVGXOLV) indsamlet og analyseret i forbindelse med de nationale overvågningsprogrammer i perioden med det formål at undersøge den tidslige udvikling af PA indholdet. Mere specifikt har undersøgelsen omfattet en kompilering af eksisterende analysedata fra 22 stationer fra ni geografisk adskilte områder. Områderne er delt op i stationer fra åbne marine områder og fjorde ( lukkede områder). Fra hver station er der foretaget en omregning af målte koncentrationer af 27 enkelt PAer og isomer grupper på basis af vådvægt til tørvægtsbasis, da dette giver et mere repræsentativt billede af organismens reelle belastning. Desuden er der for hver station og for hvert år udregnet en geometrisk middelværdi baseret på op til tre individuelle prøver. De målte og omregnede koncentrationer er summeret for fem grupper af PAer på baggrund af antallet af aromatiske ringe (2-6) og præsenteret grafisk på årsbasis. Dette giver et umiddelbart indtryk af fordeling af PAer i muslinger fra den enkelte station og en overskuelig sammenligning mellem forskellige stationer fra samme og forskellige geografiske områder. Efterfølgende er de omregnede koncentrationer summeret for tre forskellige grupper af PAer, alkylerede 2- rings-paer (PA-petro), usubstituerede 4-6 rings-paer (PA-pyro) og perylen (PA-bio). Summen af disse PA-grupper er dernæst log-transformerede og underkastet en non-parametrisk Mann-Kendall test for at vurdere signifikansen af en eventuel tidslig udvikling. Tilsvarende er hældningen kvantificeret vha. en non-parametrisk SE s slope estimat. Desuden er der foretaget en vurdering af mulige kilder til miljøbelastningen med PAer i det marine miljø og for muslinger ud fra en række beregnede forhold mellem udvalgte PA isomerer. Undersøgelsen af de kompilerede PA data har vist, at indholdet i muslinger generelt ligger ret jævnt med niveauer mellem 5-9 µg/kg ts, og at der ikke er observeret større forskelle mellem muslinger fra stationer ved kystnære åbne områder og fra stationer i mere lukkede farvande som fjorde. Indholdet er i alle tilfælde domineret af de lavere PAer med 2 til 4 ringe inklusiv deres alkylerede isomerer. Enkelte stationer adskiller sig med niveauer noget over gennemsnittet (> µg/kg ts), bl.a. ansodde ved Fanø, Egholm Flak i Storebælt, Søvang/Amager i Øresund og oskilde Bredning i oskilde Fjord. Undersøgelsen af den tidslige udvikling for hele perioden afslører, at der stort set ved alle stationer er tale om svagt faldende tendenser for PAer af såvel overvejende petrogen som overvejende pyrogen karakter. Ved 5

8 stort set alle stationer observeres ligeledes en faldende tendens for perylen (PA-bio). For næsten alle observerede tendenser gælder imidlertid, at den ikke er signifikant ( >,), hvilket betyder, at de observerede tendenser må tages med forbehold. Vurderingen af de mulige kilder til den observerede PA belastning af det marine miljø har taget udgangspunkt i en skelnen mellem PAer af petrogen eller pyrogen oprindelse gennem bestemmelsen af en række isomer forhold. Det billede der har tegnet sig, peger generelt i retning af overvejende pyrogene kilder. Med hensyn til eksponeringen af det marine miljø med PAer er der foretaget en vurdering ud fra OSPAs økotoksikologiske kriterier (ecotoxicological assessment criteria), og det viser, at der for en række stationer har været svage overskridelser af de laveste kriterier for anthracen. vad angår risikoen for human eksponering gennem indtagelse af muslinger fra de forurenede områder, er der foretaget en estimering af den samlede belastning udtrykt som summen af benzo(a)pyren toksicitets ækvivalenter. Disse estimater viser, at indholdet i muslinger fra flere af de undersøgte stationer i enkelte tilfælde overskrider den fastsatte grænseværdi på 5 µg BaPyr-TE/kg ts (i.e. µg BaPyr/kg vådvægt) med en faktor 2 til, men at der generelt er en faldende tendens. I 24/25 er toksiciteten af PA indholdet i muslinger under grænseværdien for alle stationer uanset om opgørelsen baseres på indholdet af benzo(a)pyren (BaPyr) alene eller på det samlede indhold af benzo(a)pyren toksicitetsækvivalenter (BaPyr-TE). 6

9 6XPPDU\ One of the scopes of the national monitoring programmes for the aquatic environment, OVA-2, and for the aquatic environment and nature, OVAA-29, is to monitor and report the distribution and concentration of xenobiotics in the aquatic environment in Denmark. The present report details studies of the content of a series of PAs (Polycyclic Aromatic ydrocarbons) in mussels (primarily blue mussels, \WLOXVGXOLV) collected and analysed as part of these monitoring programs during in order to assess the temporal trend. More specifically, the study included a compilation of existing data from 22 sampling stations covering nine geographically separate marine areas in Denmark. The marine areas were divided into open sea coastal areas and more isolated areas like fiords and enclosed bays. From each station measured concentrations (based on wet weight) were first converted to a dry weight basis as this more representative of the true PA burden of the mussels. Furthermore, geometric means of up to three individual samples from each station per year were calculated. The dry weight converted concentrations were summed into five groups corresponding to the number of aromatic rings (i.e. 2 to 6) of the PAs and plotted graphically as bar charts on a yearly basis. From these plots, the distribution and levels of each PA group in mussels at each station can be easily assessed as can comparisons between stations from the same or different areas. The next step included a summation of the dry weight converted concentrations into three different PA groups covering alkylated 2- ringed- PAs (PA-petro), un-substituted 4-6 ringed-pa (PA-pyro) and perylene (PA-bio). These summed concentrations were then log-transformed and tested by a non-parametric Mann-Kendal test to assess the significance of possible temporal trends. Similarly, slopes of observed trends were assessed by a non-parametric Sens s slope estimates. Eventually, possible sources of the observed PA burden on the marine environment and on the mussels specifically were discussed on basis of a number of calculated PA isomer ratios. The study of the compiled PAD data has revealed that the concentrations in mussels generally are quite similar with levels ranging from 5 to 9 µg/kg dw (dry weight). There were no obvious differences between PA concentrations in mussels from coastal stations at open sea and from stations at more enclosed areas like fiords and bays. At all stations the PA content was dominated by smaller PAs (2-4 rings) including their alkylated derivatives. The study of temporal trends showed slight declines at almost all stations for both petrogenic and pyrogenic PAs. owever, for most stations the observed trends were not significant ( >.) and must therefore be interpreted with great care. 7

10 The allocation of observed PA burden of the marine environment to possible sources focused on PAs of petrogenic and pyrogenic origin by employing specific isomer ratios. Generally, this showed that the measured PAs were of pyrogenic origin. The level of exposure of the marine environment with PAs has been assessed using the OSPA ecotoxicological assessment criteria (EAC). This shows that several stations exceeded the lower EAC level slightly for anthracene. egarding the human exposure to PAs by consumption of mussels from the exposed areas estimates of the total exposure expressed as the sum of benzo(a)pyrene toxic equivalents have been calculated. These estimates show that mussels from several stations in a few cases exceeded the acceptance criteria of 5 µg BaPyr-TE/kg dw (i.e. µg BaPyr/kg ww) with a factor of up 2 to, but that there is decreasing trend. In no cases were the acceptance criteria for the toxicity of PA in mussels exceeded in 24/25 irrespective of whether the estimates were based on the total of benzo(a)pyrene toxicity equivalents (BaPyr- TE) or on benzo(a)pyrene (BaPyr) alone. 8

11 ,GOGL Overvågningen af det marine miljø er først sket i større målestok inden for de seneste 2 år. Overvågningen af tilstanden i dele af de åbne farvande og enkelte kystområder startede i midten af 7 erne. I løbet af 8 erne blev den geografiske udstrækning udvidet for såvel de åbne farvande som for kystområderne ved etableringen af Vandmiljøplanens første overvågningsprogram i 988. Overvågningen af det marine miljø var begrundet i en række miljøproblemer som iltsvind, algeopblomstringer, tilbagegang i bundvegetation og kystnære fiskebestande, hvilket man blev opmærksom på midt i 7 erne og som forsknings- og overvågningsprojekter siden 8 erne har bekræftet. Vandmiljøplanens overvågningsprogram fra blev først afløst af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet, OVA-2 (999-2), og siden af OVAA-29 til overvågning af vandmiljø og natur. I forbindelse med OVA-2 og siden OVAA i har DMU årligt udgivet en faglig rapport som opsummerer tilstand og udvikling af miljøkvaliteten for marine områder i Danmark. Det drejer sig bl.a. om følgende faglige rapporter fra DMU: F 29 (Markager et al., 999), F (ansen et al., 2), F 75 (enriksen et al., 2), F 49 (Ærtebjerg et al., 22), F 467 (asmussen et al., 2), F 5 (Ærtebjerg et al., 24) og F 55 (Ærtebjerg et al., 25). Ligeledes har de forskellige amter udgivet en række rapporter som mere detaljeret beskriver miljøtilstanden for deres egne marine områder. )UPnO Forpligtelserne til overvågningen af de marine områder er fastlagt i Vandmiljøplanen, en række EU-direktiver og øvrige internationale aftaler som Oslo- og Pariskonventionen (OSPA) og elsingforskonventionen (ELCOM). Overvågningen skal belyse de fysiske, kemiske og biologiske forhold i de danske havområder med hovedvægten på de indre danske farvande. For OVA-2 er formålet med den marine overvågning således: v at følge udviklingen i de fysiske forhold (bl.a. hydrografi og iltsvind) v at følge udviklingen i forekomst og koncentration af næringsstoffer i vandfase og sediment v at følge udviklingen i de biologiske forhold v at opgøre vand og næringsstoftransport i de danske farvande v DWS UIUPVWFWUDWLLYDGIDVVGLPWELWD DIPLOM IUPPGVWIIUWXPWDOOU v at vurdere de biologiske effekter af udvalgte miljøfremmede stoffer og tungmetaller Baggrunden for nærværende rapport har været at indsamle og afrapportere data for OVA-2 vedrørende indholdet af PA (Polycykliske Aromatiske ydrocarboner; se bl.a. Karlson, 26) i muslinger samt at undersøge den tidslige udvikling for perioden Desuden er der 9

12 for de fleste stationer også medtaget data for muslinger indsamlet i 24 og 25 under OVAA programmet for at styrke datagrundlaget. LOM IUPPGVWIIUPWDOOULELWD Miljøfremmede stoffer indgik oprindeligt ikke i Vandmiljøplanens overvågningsprogram. I konsekvens af Danmarks internationale forpligtelser er der imidlertid blevet undersøgt biota på fire stationer i de åbne farvande siden 979, samt udført to baggrundsundersøgelser i 985 og 99, hvor koncentrationen af tungmetaller og udvalgte organiske forbindelser blev målt. I de kystnære områder har flere amter gennemført undersøgelser af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, men der har ikke tidligere (dvs. før OVA-2) været gennemført en systematisk landsdækkende overvågning. Kortlægningen af geografisk udbredelse eller tidslige tendenser af forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i det marine miljø baseres sædvanligvis på målinger af koncentrationen i biota (f.eks. fisk eller muslinger) eller i sediment. erved opnås viden om påvirkningen af vandmiljøet over en længere periode. En tilsvarende enkelt måling af koncentrationen i vandfasen giver derimod alene et øjebliksbillede af koncentrationen. Dette skyldes bl.a., at en del organismer akkumulerer miljøfremmede stoffer til koncentrationer der er betydeligt højere end de som findes i vandfasen (bioakkumulering). Denne bioakkumulation er nettoresultatet af optag og udskillelse (se Figur.). Da bioakkumulationen er en forholdsvis langsom proces (uger-måneder-år), afspejler koncentrationen i organismen den biotilgængelige koncentration i det omgivende vandmiljø over en længere periode. Organismen fungerer herved som en integrerende prøveopsamler (Pedersen et al., 24). Fødekæde Kødædere (øverst) Sæl, haj, ørn, lom Udskillelse (filtreret havvand) Gæller Zooplankton Optagelse (ufiltreret Alger havvand) Forureningsstoffer Kødædere (nederst) Krabbe, hummer, makrel Planteædere Blåmusling, snegl, musling Biomasse (grønne planter) alger, tang - ålegræs Vand og sediment Stigende akkumulering Koncentration af forureningsstoffer )LXU Skitse over muslingers optag- og udskillelsesmekanisme og bioakkumulering igennem den marine fødekæde (Gulfwatch, Under OVA/OVAA er der primært indsamlet blåmuslinger (\WL OXVGXOLV) og i enkelte tilfælde sandmuslinger (\DDUDULD. Muslinger har ikke et effektivt enzymsystem til nedbrydning af miljøfremmede stoffer, og akkumulerer derfor mange miljøfremmede stoffer; de er derfor velegnede som indikator organismer i moniteringsundersøgelser af miljøbelastningen med forskellige miljøfremmede stoffer. Blåmuslingen kan blive op til ca. cm lang, og da den samler sig i banker og klynger på havbunden, sten og pæle i iltrigt vand omkring tidevandszonen er

13 den relativt let at indsamle. Da muslingen samtidig indgår som føde for andre dyr højere oppe i fødekæden, er den ligeledes et godt udgangspunkt for at studere bioakkumuleringen af miljøfremmede stoffer. 7VLOLVYXUGULUDIVSUL OSPA (997) har opstillet en række kriterier (EAC, ecotoxicological assessment criteria) for at vurdere langtidseffekter af miljøfremmede stoffer på organismer i det marine miljø. For de fleste af disse kriterier gælder, at de er provisoriske og stadig under vurdering. For PA i muslinger har OSPA opstillet de grænser, som er vist i Tabel.. Under den laveste grænse menes der ikke at være en tydelig effekt, mens der over den øverste grænse menes at være en effekt; mellem de to grænser kan der være en mulig effekt af det miljøfremmede stof. 7DEO OSPAs provisoriske EAC værdier for PA i muslinger (µg/kg ts). /DYVW(& MVW(& aphthalen Phenanthren Anthracen Fluoranthen Pyren Benzo(a)pyren DEO PA toksicitets ækvivalens faktorer (TEF) 86( )' &( LVEW /D*\ aphthalen Methylnaphthalen Acenaphthene Acenaphthylen Fluoren Phenanthrene Anthracen Fluoranthen Pyren Benzo(a)anthracen Chrysen Benzo(b/k)fluoranthen Benzo(a)pyren Indeno(2cd)pyren Benzo(ghi)perylen Dibenzo(ah)anthracen ,,,/,,, --, ,2,,4,,/,7,,25,, ,,,/,,, --,,,,,,,,,,,,,/,,,,, US Environmental Protection Agency (99); 2 US Food and Drug Administration (Bolger et al., 996); California Environmental Protection Agency (25); 4 isbeth & LaGoy (992). I 25 fik Danmark på baggrund af et EU-direktiv en lovgivning som fastsætter grænseværdier for PA indholdet i fødevarer; for muslinger er denne grænseværdi angivet som µg benzo(a)pyren (BaPyr) pr. kg vådvægt (Den Europæiske Unions Tidende, 25); omregnet til tørvægt (ca. 2 %) svarer dette til omkring 5 µg BaPyr/kg tørvægt. For en række PAer findes der omregningsfaktorer (TEF, toxic equivalency factor) som vist i Tabel.2 til beregning af deres BaPyr toksicitets ækvivalenter

14 (BaPyr-TE). Ud fra disse omregningsfaktorer kan der udregnes en samlet toksi-citet udtrykt som µg BaPyr-TE pr. kg tørvægt (ts). En beskrivelse af risikovurderingen vedrørende eksponering fra fisk, muslinger m.m. forurenet med PAer er bl.a. beskrevet af Yender et al. (22) og Binderup et al. (24). Det diskuteres dog i øjeblikket, hvorvidt en samlet toksicitetsvurdering af PAer bedst beskrives ved BaPyr-TE ved hjælp af TEF eller ved BaPyr alene; se bl.a. EU Scientific Committee on Food (22) og US Department of Ecology (26). Da det fortsat er under diskussion på hvilken måde man bedst kan angive toksiciteten af en blanding af PAer, er det i denne rapport valgt at vurdere toksiciteten af det samlede PA indhold i muslinger på estimater baseret på anvendelse af TEF-værdier som angivet i Tabel.2. 7LOVYDUGXGUV OVU En række udenlandske undersøgelser har gennem de seneste år også anvendt muslinger som indikator organismer til at bestemmelse af vandmiljøets belastning med miljøfremmede stoffer og deres rumlige og tidslige spredning. Mest kendt er måske undersøgelserne efter oliespildet fra det forliste tankskib Exxon Valdez i Prince Williams Sound, Alaska, i 989 (se bl.a. Paine et al., 2; ), men også i San Francisco bugten er der udført moniteringsmålinger gennem adskillige år (se bl.a. Oros og oss, 25). Tilsvarende er der moniteret vha. muslinger i forbindelse med Gulfwatch i Maine bugten (se bl.a. Chase et al., 2; ones et al., 2). Også i forbindelse med forliset af tankskibet Erika ud for den spanske kyst i 999 og det efterfølgende oliespild blev der iværksat et stort moniteringsprogram for at følge udviklingen (se bl.a. Tronczynski et al., 24). Også herhjemme har muslinger udgjort et væsentligt element i monitering af vandmiljøet i Grønsund efter Baltic Carrier oliespildet i 2 (Pécseli et al., 22). )LXUA) Blåmusling (\WLOXVGXOLV; )W-V/DUV'8) og B) sandmusling (\DDUDULD; )W-DE6WUDG'8), der begge er anvendt som indikator organismer i moniteringsprogrammerne. 8GUV OVVPID Denne undersøgelse omfatter som nævnt data fra OVA-2 og O- VAA-29 i perioden , i det omfang data har været tilgængelige. Imidlertid er kun de stationer, hvor der har været (over-vejende) sammenhængende data, medtaget i undersøgelsen. Ud af et stort antal OVA/OVAA stationer indgår der i denne undersøgelse data fra 22 stationer. I omstående figur er vist placeringen af de anvendte stationer. Det er bestræbt at medtage stationer fra både åbne farvande (hav) med betydelig vandudskiftning og mere lukkede farvande (fjord/bugt) med betydelig reduceret vandudskiftning, ligesom der er medtaget stationer fra forskellige geografiske områder. For de åbne farvande indgår således 2

15 stationer fra følgende områder: Vadehavet (5), Århus Bugt (5), sydlige Lillebælt (2), Storebælt () og Øresund (4), mens følgende fjorde indgår i undersøgelsen: Limfjorden (), ingkøbing Fjord (), Odense Fjord () og oskilde Fjord (2). For stort set alle årene har DMU foretaget PA analyserne, hvilket medfører en styrkelse af datamaterialet, idet der er anvendt samme analysemetode gennem alle årene. Kun i 2 har visse Amter/Kommuner anvendt andre kommercielle laboratorier til at analysere prøverne. Disse data er imidlertid ikke medtaget, da analyserne ikke i alle tilfælde omfatter det samme antal komponenter, som DMU generelt har analyseret. OVA/OVAA stationer Muslingestationer )LXU Placeringen af de OVA/OVAA stationer (blå prikker), som indgår i denne undersøgelse; orange prikker viser øvrige OVA muslinge stationer.

16 DWULDOUPWGU U YLGVDPOL Indsamlingen af muslinger fra stationer i de forskellige geografiske områder er foretaget af miljømyndighederne i amterne og kommunerne samt af DMU. De indsamlede muslinger er enten sendt levende eller nedfrosset til analyse ved DMU. Prøveindsamlingen er i hele perioden foregået om efteråret, hvor muslinger skønnes at have restitueret sig efter gydningen om foråret. Fra hver station er der typisk indsamlet tre prøver hvert år (i 24 og 25 en til tre prøver). U YIUEUGOV På analyselaboratoriet er de levende muslinger først usandet (depureret), hvorefter bløddelene er dissekeret ud, inddelt i forskellige puljer efter skallængde og homogeniseret. Derefter er fortrinsvist anvendt muslinger i størrelsen -4 mm (i praksis ofte -5 mm), men på visse lokaliteter, hvor de små muslinger er taget af rovdyr, er der inddelt andre størrelsesfraktioner, typisk < 6 mm, 6-7 mm og 7-8 mm. Skallerne fra respektive puljer er lufttørret og længde og vægt udmålt for hver skal til bestemmelse af gennemsnit og standardafvigelse. Kødvægten af hver musling er registreret, og fra homogenatet er udtaget delprøver til tørstofbestemmelse og kemiske analyser. *&6DDO\VU Data anvendt i denne rapport stammer alle fra analyser udført hos DMU, men der vil ikke her blive givet detaljerede oplysninger om de anvendte metoder. Generelt kan dog siges, at de udtagne delprøver af homogeniseret muslingevæv først er tilsat interne standarder (isotopmærkede), hvorefter prøven er ekstraheret ved Soxhlet ekstraktion. Ekstraktet er efterfølgende oprenset; dels for at fjerne fedt, som kan forstyrre analysen og dels for at isolere aromat fraktionen, hvor PAerne er indeholdt. erefter er ekstraktet blevet analyseret ved GC/MS i SIM (single ion monitoring) mode, som specifikt kan detektere de ønskede PAer. Den efterfølgende kvantificering er foretaget ud fra de tilsatte interne standarder. I denne undersøgelse er medtaget 26 forskellige PAer (enkeltstoffer eller isomergrupper), der omfatter såvel usubstituerede forbindelser som alkylerede PAer. Listen dækker både lavmolekylære PAer bestående af 2- ringe, inklusive alkylnaphthalener, alkyldibenzothiophener og alkylphenanthrener, dvs. PAer substitueret med fra en til tre alkylgrupper, som alle primært menes at stamme fra petrogene kilder (i.e. oliespild) og højmolekylære PAer med 4-6 ringe; disse tungere PAer uden alkylgrupper menes primært at stamme fra pyrogene kilder, dvs. fra afbrænding af olie, biomasse og kul (se bl.a. Karlson, 26). Tabel 2. viser de PAer, som er medtaget i denne undersøgelse. 4

17 I den efterfølgende behandling af data er der foretaget en gruppering af PAerne efter størrelse (i.e. antal ringe), dvs. summen af 2- ringede PA- er, -ringede PAer osv. Til analyse af den tidslige udvikling er det valgt at inddele PAerne i tre grupper, idet disse tre grupper såvel kilde- som nedbrydningsmæssigt formodes at adskille sig. De tre grupper omfatter petrogene (alkylerede 2- rings-paer), pyrogene (usubstituerede PAer som US EPA 6) og biogene PAer: v PA-petro: {CC2CCDCPC2PCP} v PA-pyro: [AyAeDPAFluPyrBaFBaACBFlu BePyrBaPyrIPyrBPer DBA] v PA-bio: Per (perylen) Ud fra en anden gruppering af PAerne kan også beregnes et såkaldt pyrogen-index (PI) (Wang et al., 999), der kan give et mål for forholdet mellem PAer af petrogen (olie) og pyrogen (afbrænding) oprindelse, PI = (usubstituerede -6 rings-paer)/ (alkylerede 2-4 rings -PAer). 7DEO Liste over analyserede PAer i muslinger under OVA/OVAA overvågningsprogrammerne DY= EUXWWIUPO UL )UUW UL DY= EUXWWIUPO UL )UUW UL aphthalen (28), C8 C-alkylnaphthalener (42), C C2-alkylnaphthalener 2 (56), C22 C-alkylnaphthalener 2 (7), C4 Acenaphthen (54), C2 Acenaphthylen (52), C28 Fluoren (66), C Dibenzothiophen (8), C28S C-alkyldibenzothiophener (98), CS Phenanthren (78), C4 C-alkylphenanthrener (92), C52 C2-alkylphenanthrener 2 (26), C64 C-alkylphenanthrener 2 (22), C76 Anthracen (78), C4 (2) C (2) C2 (2) C (2) Ae () Ay () F () D () CD () P () CP () C2P () CP () A () Fluoranthen (22), C6 Pyren (22), C6 Benzo(a)fluoren (26), C72 Benzo(a)anthracen (228), C82 Chrysen (228), C82 Benzo(bjk)fluoranthen 4 (252), C22 Benzo(e)pyren (252), C22 Benzo(a)pyren (252), C22 Perylen (252), C22 Indeno(2cd)pyren (276), C222 Benzo(ghi)perylen (276), C222 Dibenzo(ah)anthracen (278), C224 Flu (4) Pyr (4) BaF (4) BaA (4) C (4) BFlu (5) BePyr (5) BaPyr (5) Per (5) IPyr (5) BPer (6) DBA (6) M/Z, masse-ladningsforholdet for ionfragmentet analyseret ved GC/MS; her er der anvendt molekylar ionen (M), og M/Z værdierne svarer således også til stoffets molekylvægt. 2 Disse grupper, C2, C, C2P og CP inkluderer et større antal isomer forbindelser med en til tre alkylgrupper (fx methyl- og ethyl-). Inkluderer muligvis også stoffet Triphenylen. 4 Inkluderer tre isomer forbindelser, Benzo(b, j og k)fluoranthen som ikke adskilles kromatografisk. Til sammenligning af niveauerne mellem de enkelte stationer er PAerne inddelt i fem grupper efter antal aromatiske ringe: PA(2), 2-rings- PAer; PA(), -rings-paer; PA(4), 4-rings-PAer; PA(5), 5- rings-paer og PA(6), 6-rings-PAer. 5

18 YDOLWWVVLUL Ud over den kvalitetssikring, der er foregået på analyselaboratoriet forud for aflevering af data til de pågældende rekvirenter (amter og kommuner), har DMU også i forbindelse med overførslen til MADS af de modtagne analysedata fra rekvirenter foretaget en yderligere kontrol for at sikre, at analysedata, station og årstal indgik i rette sammenhæng. 6WDWLVWLVGDWDEKDGOL 7 UVWILGKOG De årlige data for de enkelte stationer er i de fleste tilfælde baseret på gennemsnitsværdier af dobbeltbestemmelser af PA ved GC/MS. Samtlige data er oprindeligt i koncentration pr. kg. vådvægt, men i de fleste tilfælde er der også foretaget bestemmelse af tørstofindholdet i de analyserede muslinger. Også her gælder, at tørstofindholdet, er en gennemsnitlig værdi for den aktuelle muslingepopulation på de enkelte stationer for hvert år. I de tilfælde, hvor der ikke har været oplyst tørstofindhold, er der angivet et geometrisk gennemsnit af de øvrige oplyste tørstofindhold for den pågældende station gennem hele perioden. Da tørstofindholdet anses for at være en bedre normeringsfaktor end vådvægten, er værdierne i denne rapport omregnet til µg/kg tørvægt (ts). Tørstofindholdet er typisk bestemt ved, at bløddelene fra muslinger er frysetørret til konstant vægt, hvorefter tørstofindholdet er angivet som den procentuelle andel af tørt væv i forhold til de væskeholdige bløddele. *PWULVPLGGO esultaterne fra de (typisk) tre prøver fra hver station er midlet som en geometrisk middelværdi for den enkelte station. Den geometriske middelværdi adskiller sig fra det aritmetiske ved at det i højere grad tager højde for fordelinger som ikke normalfordelte, men kan indeholde værdier, der skiller sig ud ( outliers ). Det geometriske gennemsnit udregnes efter flg. formel i tilfælde af n observationer: [ = [ [... [ 2 GLDY UGLU I forbindelse med undersøgelser af tidslige udviklinger anvendes også ofte median-værdier, som i lighed med de geometriske middelværdier vurderes at give et godt datagrundlag til vurdering af en udvikling over tid. MADS: ational database for miljøfremmede stoffer (http://www.dmu.dk/vand/avmilj%c%b8/mads/) 6

19 7UGDDO\VU Til at vurdere en eventuel tidslig udvikling for PA data fra de undersøgte stationer er anvendt en såkaldt Mann-Kendall test, hvor trendens hældning efterfølgende estimeres vha. Sen s metode. Begge test er nonparametriske. Testen er udført på log (ln)-transformerede geometriske middelværdier. D GDOOWVW Mann-Kendall testen anvendes i tilfælde, hvor data x i i en tidsserie formodes at kunne beskrives ved flg. model: x i = f(t i) i, hvor f(t) er en monoton stigende eller faldende funktion af tiden t, og altså ikke sæsonafhængig eller på anden måde cyklisk varierende, og hvor residualet antages at have en fordeling med middelværdien. Variansen antages derfor også at være konstant over tid. I denne undersøgelse, hvor data hidrører fra muslinger indsamlet i samme periode hvert år, og hvor der ikke skønnes at være regelmæssige fluktuationer i datagrundlaget, anses betingelserne for at anvende Mann- Kendall testen derfor at være opfyldte. I undersøgelsen testes -hypotesen (ingen trend), dvs. om observationerne x i er tilfældigt fordelt over perioden, mod -hypotesen for jævnt faldende eller stigende monoton trend. For datasæt med færre end observationer anvendes den såkaldte S-statistik (Gilbert, 987) efter flg. formel: = M= ( ) 6 = sgn [ M [, hvor x j og x k er de årlige værdier i årene j og k, for j > k, henholdsvis, og hvor hvis (x j x k) > sgn(x j x k) = hvis (x j x k) = - hvis (x j x k) < vis antallet af observationer er mindre end 9, sammenlignes den absolutte værdi af S direkte med teoretiske fordeling af S udledt af Mann og Kendall (Gilbert, 987). Positive værdier af S betyder en stigende trend, mens negative værdier tilsvarende betydende en faldende trend. 6 VPWG Sen s metode er anvendt til at estimere hældningen af den observerede trend. Det er en non-parametrisk metode, som forudsætter at trenden er lineær. Dette kan beskrives ved en ligning af te grad: f(t) = * t B, hvor er hældningen og B er den estimerede værdi ved periodens start. 7

20 Estimatet på hældningen findes ved at beregne hældningerne for alle data par: 4 L [ M [ = for alle j > k. M vis der er n x j værdier i datasættet, fås = n*(n-)/2 estimater for hældningen af i, og Sen s estimat af hældningen findes som medianen af disse værdier af i. Til beregning af såvel trenden ved Mann-Kendall testen som hældningen ved Sen s metode er anvendt en Excel makro, MAKESES., udviklet af det Finske Meteorologiske Institut, elsingfors (Salmi et al., 22). Makroen giver også mulighed for at udregne signifikans niveauet for den testede trend; der anvendes fire signifikans niveauer B, f.eks.: ** B =, (99 %) * B =,5 (95 %) B =, (9 %) (< 9 %) For hældningen kan der med den anvendte metode ikke angives et konfidensinterval for datasæt med færre end observationer. WUYVS\UU Adskillige undersøgelser har påvist, at specifikke forhold mellem forskellige PAer kan anvendes til en differentiering mellem PAer stammende fra petrogene og pyrogene kilder (se bl.a. Oros og oss, 24). Oros & oss (24) har bl.a. anvendt forholdet til at vurdere og allokere kilder til PA forurening i sediment og muslinger. Baggrunden for at foretage en sådan kildeallokering er, at petrogene PAer er karakteriseret ved et forholdsvis lavt antal aromatiske ringe, typisk 2 til 4, og som samtidig er substitueret med methylgrupper eller længere alkylkæder. I modsætning hertil er pyrogene PAer karakteriseret ved en større grad af kondensation, dvs. et større antal ringe typisk 4 til 6 eller højere, og uden substituerede alkylkæder. Årsagen til denne forskel skal findes i de forskellige dannelsesmekanismer for de to grupper af PAer. Petrogene PAer er dannet ud fra biologisk materiale under geokemiske betingelser (catagenese) ved forholdsvis milde temperaturer (ca. 5 C), mens pyrogene PAer er resultatet af ufuldstændige forbrændings- og andre højtemperaturprocesser (> 45 C), hvilket bevirker, at de oprindelige molekyler cracker og rekondenserer, ligesom alkylkæder klippes af. De forhold som typisk anvendes til at skelne mellem petrogene og pyrogene PAer fremgår af Tabel 2.2. ene petrogene kilder er lette råolier og lette fuelolier, mens pyrogene kilder kan være diverse restprodukter fra ufuldstændige forbrændinger (biomasse, kul, affald), mens også tunge fuelolier og destillationsrester, som har været udsat for høje temperaturer og cracknings-processer, giver ophav til pyrogene PAer. 8

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Aromatiske kulbrinter i produceret vand fra offshore olie- og gasindustrien

Aromatiske kulbrinter i produceret vand fra offshore olie- og gasindustrien Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Aromatiske kulbrinter i produceret vand fra offshore olie- og gasindustrien Test af prøvetagningsstrategi Faglig rapport fra DMU, nr. 536 (Tom side) Danmarks

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Statistisk bearbejdning af overvågningsdata - Trendanalyser

Statistisk bearbejdning af overvågningsdata - Trendanalyser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 4, 006 Statistisk bearbejdning af overvågningsdata - Trendanalyser NOVANA (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 80-89

Rettelse nr. / Correction no. 80-89 14. marts 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 10 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 80-89 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 212-226

Rettelse nr. / Correction no. 212-226 17. april 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 15 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 212-226 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 92

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Tjære- stoffer. MiljøBiblioteket. Hovedland. Red. Ulrich Karlson

Tjære- stoffer. MiljøBiblioteket. Hovedland. Red. Ulrich Karlson 8 MiljøBiblioteket Tjære- stoffer Red. Ulrich Karlson Hovedland Mona-Lise Binderup er uddannet farmaceut og har en ph.d. i genotoksikologi fra Danmarks Farmaceutiske Universitet. Hun undersøger bl.a. den

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Baltic Carrier olieforureningen

Baltic Carrier olieforureningen Baltic Carrier olieforureningen Miljøeffekter 2001-2006 Rapport 2007-02-20 Baltic Carrier olieforureningen miljøeffekter 2001-2006 Baltic Carrier olieforureningen miljøeffekter 2001-2006 Udgivet af Storstrøms

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Bemærkninger til referencer

Bemærkninger til referencer Bemærkninger til referencer Ref 1 Madsen, P:P og Larsen, B. (1987): Data vedrørende spormetalindhold i Marine overflade sedimenter. Miljøstyrelsen. Antagelser Tegnet " -" er tolket som "

Læs mere

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren Faculty of Life Sciences Program Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Sammenligning af to grupper: tre eksempler Sammenligning af mere end to grupper: ensidet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

Statistik i GeoGebra

Statistik i GeoGebra Statistik i GeoGebra Peter Harremoës 13. maj 2015 Jeg vil her beskrive hvordan man kan lave forskellige statistiske analyser ved hjælp af GeoGebra 4.2.60.0. De statistiske analyser svarer til pensum Matematik

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 351-364

Rettelse nr. / Correction no. 351-364 26. juni 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 25 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 351-364 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 329-337

Rettelse nr. / Correction no. 329-337 1. august 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 30 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 329-337 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 102

Læs mere

SØKORTRETTELSER 13-14

SØKORTRETTELSER 13-14 10. april 2015 27. årgang SØKOTETTELSE 13-14 DANISH CHAT COECTIONS 2015 ettelse nr. / Correction no. 183-211 Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. 84 183 160

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

Projekt 2010-20-64-00255 oktober 2011

Projekt 2010-20-64-00255 oktober 2011 Delprojekt 5: Annattoekstrakter i diverse fødevarer Udført på Fødevareregion Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Saoirse Eriksen, FVST, 6. kontor Ib Krog Larsen, Fødevareregion

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 289-292 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere