PAH i muslinger fra indre danske farvande,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PAH i muslinger fra indre danske farvande, 1998-2005"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 6, 27 PA i muslinger fra indre danske farvande, iveauer, udvikling over tid og vurdering af mulige kilder

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 6, 27 PA i muslinger fra indre danske farvande, iveauer, udvikling over tid og vurdering af mulige kilder Asger B. ansen

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 6 Titel: PA i muslinger fra indre danske farvande, Undertitel: iveauer, udvikling over tid og vurdering af mulige kilder Forfatter(e): Institution(er), afdeling(er): Udgiver: UL: Asger B. ansen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi Århus Universitet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Marts 27 edaktion afsluttet: --27 Faglig kommentering: Pia Lassen, Martin M. Larsen og iels Kroer Finansiel støtte: Bedes citeret: Ingen ekstern finansiering ansen, A.B. 27: PA i muslinger fra indre danske farvande, iveauer, udvikling over tid og vurdering af mulige kilder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 7 s. faglig rapport fra DMU nr. 6. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Illustrationer: Data fra OVA/OVAA overvågningsprogrammerne vedrørende PA indhold i muslinger er kompileret for perioden for 22 stationer i de indre danske farvande. Ud fra disse data er fordeling og niveauer af PA ved de enkelte stationer undersøgt, ligesom den tidslige udvikling af PA indholdet for perioden er beregnet. Desuden er der ud fra beregnede forhold mellem udvalgte PA isomerer foretaget en vurdering af de mulige kilder (petrogene-pyrogene) til PA belastningen af det marine miljø. Endelig er der foretaget en vurdering af den samlede PA eksponering ud fra økotoksikologiske og humantoksikologiske kriterier. kildeallokering, OVA/OVAA, Mann-Kendall test, marin overvågning, muslinger, petrogen, Polycykliske Aromatiske ydrocarboner (PA), pyrogen, PA eksponering, Sen s slope estimat, tidslig udvikling, toksicitet Asger B. ansen Asger B. ansen og Grafisk værksted, DMU oskilde ISB: ISS (elektronisk): 6-48 Sideantal: 7 Internetversion: apporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside Supplerende oplysninger: En udskrift kan købes hos: Miljøministeriet Frontlinien entemestervej 8 24 København V Tlf.: 72 2

5 ,GKOG )UUG 5VXPp 6XPPDU\,GOGL. Formål 9.2 Miljøfremmede stoffer og metaller i biota. Undersøgelsens omfang 2 DWULDOUPWGU 2. Prøveindsamling Prøveforberedelse 4 2. GC-MS analyser Kvalitetssikring Statistisk databehandling Petrogene vs. pyrogene PAer Estimering af PA eksponering 9 5VXOWDWUGLVXVVL. Åbne kystnære farvande 2.2 Fjorde og lukkede farvande 2 OXVL 5IUFU 7DVLOVU SSGLV SSGLV% 'DPDUVLOM XGUV OVU )DOLUDSSUWUIUD'8

6 )UUG ærværende rapport er udarbejdet af Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi (MIMI), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)/Århus Universitet. MIMI har gennem årene udført hovedparten af de analyser af PA i muslinger under de nationale overvågningsprogrammer for vandmiljøet (i.e. OVA/OVAA). Disse data danner grundlaget for denne rapport. apporten har haft til formål at sammenstille og bearbejde data for PA i muslinger under OVA og den første del af OVAA overvågningsprogrammerne, beskrive niveauerne og uddrage mulige tendenser i belastningen af det marine miljø i de indre danske farvande. De resultater og konklusioner der er kommet ud af dette arbejde vil kunne indgå i kommende revisioner af fremtidige overvågningsprogrammer for det danske marine vandmiljø. 4

7 5VXPp De nationale overvågningsprogrammer for vandmiljøet, OVA-2, og for vandmiljø og natur, OVAA-29, har som et af formålene at opgøre forekomst og koncentration af en række miljøfremmede stoffer og metaller i det danske vandmiljø. ærværende rapport omfatter undersøgelser af indholdet af PA (Polycykliske Aromatiske ydrocarboner) i muslinger (primært blåmuslinger, \WLOXVGXOLV) indsamlet og analyseret i forbindelse med de nationale overvågningsprogrammer i perioden med det formål at undersøge den tidslige udvikling af PA indholdet. Mere specifikt har undersøgelsen omfattet en kompilering af eksisterende analysedata fra 22 stationer fra ni geografisk adskilte områder. Områderne er delt op i stationer fra åbne marine områder og fjorde ( lukkede områder). Fra hver station er der foretaget en omregning af målte koncentrationer af 27 enkelt PAer og isomer grupper på basis af vådvægt til tørvægtsbasis, da dette giver et mere repræsentativt billede af organismens reelle belastning. Desuden er der for hver station og for hvert år udregnet en geometrisk middelværdi baseret på op til tre individuelle prøver. De målte og omregnede koncentrationer er summeret for fem grupper af PAer på baggrund af antallet af aromatiske ringe (2-6) og præsenteret grafisk på årsbasis. Dette giver et umiddelbart indtryk af fordeling af PAer i muslinger fra den enkelte station og en overskuelig sammenligning mellem forskellige stationer fra samme og forskellige geografiske områder. Efterfølgende er de omregnede koncentrationer summeret for tre forskellige grupper af PAer, alkylerede 2- rings-paer (PA-petro), usubstituerede 4-6 rings-paer (PA-pyro) og perylen (PA-bio). Summen af disse PA-grupper er dernæst log-transformerede og underkastet en non-parametrisk Mann-Kendall test for at vurdere signifikansen af en eventuel tidslig udvikling. Tilsvarende er hældningen kvantificeret vha. en non-parametrisk SE s slope estimat. Desuden er der foretaget en vurdering af mulige kilder til miljøbelastningen med PAer i det marine miljø og for muslinger ud fra en række beregnede forhold mellem udvalgte PA isomerer. Undersøgelsen af de kompilerede PA data har vist, at indholdet i muslinger generelt ligger ret jævnt med niveauer mellem 5-9 µg/kg ts, og at der ikke er observeret større forskelle mellem muslinger fra stationer ved kystnære åbne områder og fra stationer i mere lukkede farvande som fjorde. Indholdet er i alle tilfælde domineret af de lavere PAer med 2 til 4 ringe inklusiv deres alkylerede isomerer. Enkelte stationer adskiller sig med niveauer noget over gennemsnittet (> µg/kg ts), bl.a. ansodde ved Fanø, Egholm Flak i Storebælt, Søvang/Amager i Øresund og oskilde Bredning i oskilde Fjord. Undersøgelsen af den tidslige udvikling for hele perioden afslører, at der stort set ved alle stationer er tale om svagt faldende tendenser for PAer af såvel overvejende petrogen som overvejende pyrogen karakter. Ved 5

8 stort set alle stationer observeres ligeledes en faldende tendens for perylen (PA-bio). For næsten alle observerede tendenser gælder imidlertid, at den ikke er signifikant ( >,), hvilket betyder, at de observerede tendenser må tages med forbehold. Vurderingen af de mulige kilder til den observerede PA belastning af det marine miljø har taget udgangspunkt i en skelnen mellem PAer af petrogen eller pyrogen oprindelse gennem bestemmelsen af en række isomer forhold. Det billede der har tegnet sig, peger generelt i retning af overvejende pyrogene kilder. Med hensyn til eksponeringen af det marine miljø med PAer er der foretaget en vurdering ud fra OSPAs økotoksikologiske kriterier (ecotoxicological assessment criteria), og det viser, at der for en række stationer har været svage overskridelser af de laveste kriterier for anthracen. vad angår risikoen for human eksponering gennem indtagelse af muslinger fra de forurenede områder, er der foretaget en estimering af den samlede belastning udtrykt som summen af benzo(a)pyren toksicitets ækvivalenter. Disse estimater viser, at indholdet i muslinger fra flere af de undersøgte stationer i enkelte tilfælde overskrider den fastsatte grænseværdi på 5 µg BaPyr-TE/kg ts (i.e. µg BaPyr/kg vådvægt) med en faktor 2 til, men at der generelt er en faldende tendens. I 24/25 er toksiciteten af PA indholdet i muslinger under grænseværdien for alle stationer uanset om opgørelsen baseres på indholdet af benzo(a)pyren (BaPyr) alene eller på det samlede indhold af benzo(a)pyren toksicitetsækvivalenter (BaPyr-TE). 6

9 6XPPDU\ One of the scopes of the national monitoring programmes for the aquatic environment, OVA-2, and for the aquatic environment and nature, OVAA-29, is to monitor and report the distribution and concentration of xenobiotics in the aquatic environment in Denmark. The present report details studies of the content of a series of PAs (Polycyclic Aromatic ydrocarbons) in mussels (primarily blue mussels, \WLOXVGXOLV) collected and analysed as part of these monitoring programs during in order to assess the temporal trend. More specifically, the study included a compilation of existing data from 22 sampling stations covering nine geographically separate marine areas in Denmark. The marine areas were divided into open sea coastal areas and more isolated areas like fiords and enclosed bays. From each station measured concentrations (based on wet weight) were first converted to a dry weight basis as this more representative of the true PA burden of the mussels. Furthermore, geometric means of up to three individual samples from each station per year were calculated. The dry weight converted concentrations were summed into five groups corresponding to the number of aromatic rings (i.e. 2 to 6) of the PAs and plotted graphically as bar charts on a yearly basis. From these plots, the distribution and levels of each PA group in mussels at each station can be easily assessed as can comparisons between stations from the same or different areas. The next step included a summation of the dry weight converted concentrations into three different PA groups covering alkylated 2- ringed- PAs (PA-petro), un-substituted 4-6 ringed-pa (PA-pyro) and perylene (PA-bio). These summed concentrations were then log-transformed and tested by a non-parametric Mann-Kendal test to assess the significance of possible temporal trends. Similarly, slopes of observed trends were assessed by a non-parametric Sens s slope estimates. Eventually, possible sources of the observed PA burden on the marine environment and on the mussels specifically were discussed on basis of a number of calculated PA isomer ratios. The study of the compiled PAD data has revealed that the concentrations in mussels generally are quite similar with levels ranging from 5 to 9 µg/kg dw (dry weight). There were no obvious differences between PA concentrations in mussels from coastal stations at open sea and from stations at more enclosed areas like fiords and bays. At all stations the PA content was dominated by smaller PAs (2-4 rings) including their alkylated derivatives. The study of temporal trends showed slight declines at almost all stations for both petrogenic and pyrogenic PAs. owever, for most stations the observed trends were not significant ( >.) and must therefore be interpreted with great care. 7

10 The allocation of observed PA burden of the marine environment to possible sources focused on PAs of petrogenic and pyrogenic origin by employing specific isomer ratios. Generally, this showed that the measured PAs were of pyrogenic origin. The level of exposure of the marine environment with PAs has been assessed using the OSPA ecotoxicological assessment criteria (EAC). This shows that several stations exceeded the lower EAC level slightly for anthracene. egarding the human exposure to PAs by consumption of mussels from the exposed areas estimates of the total exposure expressed as the sum of benzo(a)pyrene toxic equivalents have been calculated. These estimates show that mussels from several stations in a few cases exceeded the acceptance criteria of 5 µg BaPyr-TE/kg dw (i.e. µg BaPyr/kg ww) with a factor of up 2 to, but that there is decreasing trend. In no cases were the acceptance criteria for the toxicity of PA in mussels exceeded in 24/25 irrespective of whether the estimates were based on the total of benzo(a)pyrene toxicity equivalents (BaPyr- TE) or on benzo(a)pyrene (BaPyr) alone. 8

11 ,GOGL Overvågningen af det marine miljø er først sket i større målestok inden for de seneste 2 år. Overvågningen af tilstanden i dele af de åbne farvande og enkelte kystområder startede i midten af 7 erne. I løbet af 8 erne blev den geografiske udstrækning udvidet for såvel de åbne farvande som for kystområderne ved etableringen af Vandmiljøplanens første overvågningsprogram i 988. Overvågningen af det marine miljø var begrundet i en række miljøproblemer som iltsvind, algeopblomstringer, tilbagegang i bundvegetation og kystnære fiskebestande, hvilket man blev opmærksom på midt i 7 erne og som forsknings- og overvågningsprojekter siden 8 erne har bekræftet. Vandmiljøplanens overvågningsprogram fra blev først afløst af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet, OVA-2 (999-2), og siden af OVAA-29 til overvågning af vandmiljø og natur. I forbindelse med OVA-2 og siden OVAA i har DMU årligt udgivet en faglig rapport som opsummerer tilstand og udvikling af miljøkvaliteten for marine områder i Danmark. Det drejer sig bl.a. om følgende faglige rapporter fra DMU: F 29 (Markager et al., 999), F (ansen et al., 2), F 75 (enriksen et al., 2), F 49 (Ærtebjerg et al., 22), F 467 (asmussen et al., 2), F 5 (Ærtebjerg et al., 24) og F 55 (Ærtebjerg et al., 25). Ligeledes har de forskellige amter udgivet en række rapporter som mere detaljeret beskriver miljøtilstanden for deres egne marine områder. )UPnO Forpligtelserne til overvågningen af de marine områder er fastlagt i Vandmiljøplanen, en række EU-direktiver og øvrige internationale aftaler som Oslo- og Pariskonventionen (OSPA) og elsingforskonventionen (ELCOM). Overvågningen skal belyse de fysiske, kemiske og biologiske forhold i de danske havområder med hovedvægten på de indre danske farvande. For OVA-2 er formålet med den marine overvågning således: v at følge udviklingen i de fysiske forhold (bl.a. hydrografi og iltsvind) v at følge udviklingen i forekomst og koncentration af næringsstoffer i vandfase og sediment v at følge udviklingen i de biologiske forhold v at opgøre vand og næringsstoftransport i de danske farvande v DWS UIUPVWFWUDWLLYDGIDVVGLPWELWD DIPLOM IUPPGVWIIUWXPWDOOU v at vurdere de biologiske effekter af udvalgte miljøfremmede stoffer og tungmetaller Baggrunden for nærværende rapport har været at indsamle og afrapportere data for OVA-2 vedrørende indholdet af PA (Polycykliske Aromatiske ydrocarboner; se bl.a. Karlson, 26) i muslinger samt at undersøge den tidslige udvikling for perioden Desuden er der 9

12 for de fleste stationer også medtaget data for muslinger indsamlet i 24 og 25 under OVAA programmet for at styrke datagrundlaget. LOM IUPPGVWIIUPWDOOULELWD Miljøfremmede stoffer indgik oprindeligt ikke i Vandmiljøplanens overvågningsprogram. I konsekvens af Danmarks internationale forpligtelser er der imidlertid blevet undersøgt biota på fire stationer i de åbne farvande siden 979, samt udført to baggrundsundersøgelser i 985 og 99, hvor koncentrationen af tungmetaller og udvalgte organiske forbindelser blev målt. I de kystnære områder har flere amter gennemført undersøgelser af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, men der har ikke tidligere (dvs. før OVA-2) været gennemført en systematisk landsdækkende overvågning. Kortlægningen af geografisk udbredelse eller tidslige tendenser af forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i det marine miljø baseres sædvanligvis på målinger af koncentrationen i biota (f.eks. fisk eller muslinger) eller i sediment. erved opnås viden om påvirkningen af vandmiljøet over en længere periode. En tilsvarende enkelt måling af koncentrationen i vandfasen giver derimod alene et øjebliksbillede af koncentrationen. Dette skyldes bl.a., at en del organismer akkumulerer miljøfremmede stoffer til koncentrationer der er betydeligt højere end de som findes i vandfasen (bioakkumulering). Denne bioakkumulation er nettoresultatet af optag og udskillelse (se Figur.). Da bioakkumulationen er en forholdsvis langsom proces (uger-måneder-år), afspejler koncentrationen i organismen den biotilgængelige koncentration i det omgivende vandmiljø over en længere periode. Organismen fungerer herved som en integrerende prøveopsamler (Pedersen et al., 24). Fødekæde Kødædere (øverst) Sæl, haj, ørn, lom Udskillelse (filtreret havvand) Gæller Zooplankton Optagelse (ufiltreret Alger havvand) Forureningsstoffer Kødædere (nederst) Krabbe, hummer, makrel Planteædere Blåmusling, snegl, musling Biomasse (grønne planter) alger, tang - ålegræs Vand og sediment Stigende akkumulering Koncentration af forureningsstoffer )LXU Skitse over muslingers optag- og udskillelsesmekanisme og bioakkumulering igennem den marine fødekæde (Gulfwatch, Under OVA/OVAA er der primært indsamlet blåmuslinger (\WL OXVGXOLV) og i enkelte tilfælde sandmuslinger (\DDUDULD. Muslinger har ikke et effektivt enzymsystem til nedbrydning af miljøfremmede stoffer, og akkumulerer derfor mange miljøfremmede stoffer; de er derfor velegnede som indikator organismer i moniteringsundersøgelser af miljøbelastningen med forskellige miljøfremmede stoffer. Blåmuslingen kan blive op til ca. cm lang, og da den samler sig i banker og klynger på havbunden, sten og pæle i iltrigt vand omkring tidevandszonen er

13 den relativt let at indsamle. Da muslingen samtidig indgår som føde for andre dyr højere oppe i fødekæden, er den ligeledes et godt udgangspunkt for at studere bioakkumuleringen af miljøfremmede stoffer. 7VLOLVYXUGULUDIVSUL OSPA (997) har opstillet en række kriterier (EAC, ecotoxicological assessment criteria) for at vurdere langtidseffekter af miljøfremmede stoffer på organismer i det marine miljø. For de fleste af disse kriterier gælder, at de er provisoriske og stadig under vurdering. For PA i muslinger har OSPA opstillet de grænser, som er vist i Tabel.. Under den laveste grænse menes der ikke at være en tydelig effekt, mens der over den øverste grænse menes at være en effekt; mellem de to grænser kan der være en mulig effekt af det miljøfremmede stof. 7DEO OSPAs provisoriske EAC værdier for PA i muslinger (µg/kg ts). /DYVW(& MVW(& aphthalen Phenanthren Anthracen Fluoranthen Pyren Benzo(a)pyren DEO PA toksicitets ækvivalens faktorer (TEF) 86( )' &( LVEW /D*\ aphthalen Methylnaphthalen Acenaphthene Acenaphthylen Fluoren Phenanthrene Anthracen Fluoranthen Pyren Benzo(a)anthracen Chrysen Benzo(b/k)fluoranthen Benzo(a)pyren Indeno(2cd)pyren Benzo(ghi)perylen Dibenzo(ah)anthracen ,,,/,,, --, ,2,,4,,/,7,,25,, ,,,/,,, --,,,,,,,,,,,,,/,,,,, US Environmental Protection Agency (99); 2 US Food and Drug Administration (Bolger et al., 996); California Environmental Protection Agency (25); 4 isbeth & LaGoy (992). I 25 fik Danmark på baggrund af et EU-direktiv en lovgivning som fastsætter grænseværdier for PA indholdet i fødevarer; for muslinger er denne grænseværdi angivet som µg benzo(a)pyren (BaPyr) pr. kg vådvægt (Den Europæiske Unions Tidende, 25); omregnet til tørvægt (ca. 2 %) svarer dette til omkring 5 µg BaPyr/kg tørvægt. For en række PAer findes der omregningsfaktorer (TEF, toxic equivalency factor) som vist i Tabel.2 til beregning af deres BaPyr toksicitets ækvivalenter

14 (BaPyr-TE). Ud fra disse omregningsfaktorer kan der udregnes en samlet toksi-citet udtrykt som µg BaPyr-TE pr. kg tørvægt (ts). En beskrivelse af risikovurderingen vedrørende eksponering fra fisk, muslinger m.m. forurenet med PAer er bl.a. beskrevet af Yender et al. (22) og Binderup et al. (24). Det diskuteres dog i øjeblikket, hvorvidt en samlet toksicitetsvurdering af PAer bedst beskrives ved BaPyr-TE ved hjælp af TEF eller ved BaPyr alene; se bl.a. EU Scientific Committee on Food (22) og US Department of Ecology (26). Da det fortsat er under diskussion på hvilken måde man bedst kan angive toksiciteten af en blanding af PAer, er det i denne rapport valgt at vurdere toksiciteten af det samlede PA indhold i muslinger på estimater baseret på anvendelse af TEF-værdier som angivet i Tabel.2. 7LOVYDUGXGUV OVU En række udenlandske undersøgelser har gennem de seneste år også anvendt muslinger som indikator organismer til at bestemmelse af vandmiljøets belastning med miljøfremmede stoffer og deres rumlige og tidslige spredning. Mest kendt er måske undersøgelserne efter oliespildet fra det forliste tankskib Exxon Valdez i Prince Williams Sound, Alaska, i 989 (se bl.a. Paine et al., 2; ), men også i San Francisco bugten er der udført moniteringsmålinger gennem adskillige år (se bl.a. Oros og oss, 25). Tilsvarende er der moniteret vha. muslinger i forbindelse med Gulfwatch i Maine bugten (se bl.a. Chase et al., 2; ones et al., 2). Også i forbindelse med forliset af tankskibet Erika ud for den spanske kyst i 999 og det efterfølgende oliespild blev der iværksat et stort moniteringsprogram for at følge udviklingen (se bl.a. Tronczynski et al., 24). Også herhjemme har muslinger udgjort et væsentligt element i monitering af vandmiljøet i Grønsund efter Baltic Carrier oliespildet i 2 (Pécseli et al., 22). )LXUA) Blåmusling (\WLOXVGXOLV; )W-V/DUV'8) og B) sandmusling (\DDUDULD; )W-DE6WUDG'8), der begge er anvendt som indikator organismer i moniteringsprogrammerne. 8GUV OVVPID Denne undersøgelse omfatter som nævnt data fra OVA-2 og O- VAA-29 i perioden , i det omfang data har været tilgængelige. Imidlertid er kun de stationer, hvor der har været (over-vejende) sammenhængende data, medtaget i undersøgelsen. Ud af et stort antal OVA/OVAA stationer indgår der i denne undersøgelse data fra 22 stationer. I omstående figur er vist placeringen af de anvendte stationer. Det er bestræbt at medtage stationer fra både åbne farvande (hav) med betydelig vandudskiftning og mere lukkede farvande (fjord/bugt) med betydelig reduceret vandudskiftning, ligesom der er medtaget stationer fra forskellige geografiske områder. For de åbne farvande indgår således 2

15 stationer fra følgende områder: Vadehavet (5), Århus Bugt (5), sydlige Lillebælt (2), Storebælt () og Øresund (4), mens følgende fjorde indgår i undersøgelsen: Limfjorden (), ingkøbing Fjord (), Odense Fjord () og oskilde Fjord (2). For stort set alle årene har DMU foretaget PA analyserne, hvilket medfører en styrkelse af datamaterialet, idet der er anvendt samme analysemetode gennem alle årene. Kun i 2 har visse Amter/Kommuner anvendt andre kommercielle laboratorier til at analysere prøverne. Disse data er imidlertid ikke medtaget, da analyserne ikke i alle tilfælde omfatter det samme antal komponenter, som DMU generelt har analyseret. OVA/OVAA stationer Muslingestationer )LXU Placeringen af de OVA/OVAA stationer (blå prikker), som indgår i denne undersøgelse; orange prikker viser øvrige OVA muslinge stationer.

16 DWULDOUPWGU U YLGVDPOL Indsamlingen af muslinger fra stationer i de forskellige geografiske områder er foretaget af miljømyndighederne i amterne og kommunerne samt af DMU. De indsamlede muslinger er enten sendt levende eller nedfrosset til analyse ved DMU. Prøveindsamlingen er i hele perioden foregået om efteråret, hvor muslinger skønnes at have restitueret sig efter gydningen om foråret. Fra hver station er der typisk indsamlet tre prøver hvert år (i 24 og 25 en til tre prøver). U YIUEUGOV På analyselaboratoriet er de levende muslinger først usandet (depureret), hvorefter bløddelene er dissekeret ud, inddelt i forskellige puljer efter skallængde og homogeniseret. Derefter er fortrinsvist anvendt muslinger i størrelsen -4 mm (i praksis ofte -5 mm), men på visse lokaliteter, hvor de små muslinger er taget af rovdyr, er der inddelt andre størrelsesfraktioner, typisk < 6 mm, 6-7 mm og 7-8 mm. Skallerne fra respektive puljer er lufttørret og længde og vægt udmålt for hver skal til bestemmelse af gennemsnit og standardafvigelse. Kødvægten af hver musling er registreret, og fra homogenatet er udtaget delprøver til tørstofbestemmelse og kemiske analyser. *&6DDO\VU Data anvendt i denne rapport stammer alle fra analyser udført hos DMU, men der vil ikke her blive givet detaljerede oplysninger om de anvendte metoder. Generelt kan dog siges, at de udtagne delprøver af homogeniseret muslingevæv først er tilsat interne standarder (isotopmærkede), hvorefter prøven er ekstraheret ved Soxhlet ekstraktion. Ekstraktet er efterfølgende oprenset; dels for at fjerne fedt, som kan forstyrre analysen og dels for at isolere aromat fraktionen, hvor PAerne er indeholdt. erefter er ekstraktet blevet analyseret ved GC/MS i SIM (single ion monitoring) mode, som specifikt kan detektere de ønskede PAer. Den efterfølgende kvantificering er foretaget ud fra de tilsatte interne standarder. I denne undersøgelse er medtaget 26 forskellige PAer (enkeltstoffer eller isomergrupper), der omfatter såvel usubstituerede forbindelser som alkylerede PAer. Listen dækker både lavmolekylære PAer bestående af 2- ringe, inklusive alkylnaphthalener, alkyldibenzothiophener og alkylphenanthrener, dvs. PAer substitueret med fra en til tre alkylgrupper, som alle primært menes at stamme fra petrogene kilder (i.e. oliespild) og højmolekylære PAer med 4-6 ringe; disse tungere PAer uden alkylgrupper menes primært at stamme fra pyrogene kilder, dvs. fra afbrænding af olie, biomasse og kul (se bl.a. Karlson, 26). Tabel 2. viser de PAer, som er medtaget i denne undersøgelse. 4

17 I den efterfølgende behandling af data er der foretaget en gruppering af PAerne efter størrelse (i.e. antal ringe), dvs. summen af 2- ringede PA- er, -ringede PAer osv. Til analyse af den tidslige udvikling er det valgt at inddele PAerne i tre grupper, idet disse tre grupper såvel kilde- som nedbrydningsmæssigt formodes at adskille sig. De tre grupper omfatter petrogene (alkylerede 2- rings-paer), pyrogene (usubstituerede PAer som US EPA 6) og biogene PAer: v PA-petro: {CC2CCDCPC2PCP} v PA-pyro: [AyAeDPAFluPyrBaFBaACBFlu BePyrBaPyrIPyrBPer DBA] v PA-bio: Per (perylen) Ud fra en anden gruppering af PAerne kan også beregnes et såkaldt pyrogen-index (PI) (Wang et al., 999), der kan give et mål for forholdet mellem PAer af petrogen (olie) og pyrogen (afbrænding) oprindelse, PI = (usubstituerede -6 rings-paer)/ (alkylerede 2-4 rings -PAer). 7DEO Liste over analyserede PAer i muslinger under OVA/OVAA overvågningsprogrammerne DY= EUXWWIUPO UL )UUW UL DY= EUXWWIUPO UL )UUW UL aphthalen (28), C8 C-alkylnaphthalener (42), C C2-alkylnaphthalener 2 (56), C22 C-alkylnaphthalener 2 (7), C4 Acenaphthen (54), C2 Acenaphthylen (52), C28 Fluoren (66), C Dibenzothiophen (8), C28S C-alkyldibenzothiophener (98), CS Phenanthren (78), C4 C-alkylphenanthrener (92), C52 C2-alkylphenanthrener 2 (26), C64 C-alkylphenanthrener 2 (22), C76 Anthracen (78), C4 (2) C (2) C2 (2) C (2) Ae () Ay () F () D () CD () P () CP () C2P () CP () A () Fluoranthen (22), C6 Pyren (22), C6 Benzo(a)fluoren (26), C72 Benzo(a)anthracen (228), C82 Chrysen (228), C82 Benzo(bjk)fluoranthen 4 (252), C22 Benzo(e)pyren (252), C22 Benzo(a)pyren (252), C22 Perylen (252), C22 Indeno(2cd)pyren (276), C222 Benzo(ghi)perylen (276), C222 Dibenzo(ah)anthracen (278), C224 Flu (4) Pyr (4) BaF (4) BaA (4) C (4) BFlu (5) BePyr (5) BaPyr (5) Per (5) IPyr (5) BPer (6) DBA (6) M/Z, masse-ladningsforholdet for ionfragmentet analyseret ved GC/MS; her er der anvendt molekylar ionen (M), og M/Z værdierne svarer således også til stoffets molekylvægt. 2 Disse grupper, C2, C, C2P og CP inkluderer et større antal isomer forbindelser med en til tre alkylgrupper (fx methyl- og ethyl-). Inkluderer muligvis også stoffet Triphenylen. 4 Inkluderer tre isomer forbindelser, Benzo(b, j og k)fluoranthen som ikke adskilles kromatografisk. Til sammenligning af niveauerne mellem de enkelte stationer er PAerne inddelt i fem grupper efter antal aromatiske ringe: PA(2), 2-rings- PAer; PA(), -rings-paer; PA(4), 4-rings-PAer; PA(5), 5- rings-paer og PA(6), 6-rings-PAer. 5

18 YDOLWWVVLUL Ud over den kvalitetssikring, der er foregået på analyselaboratoriet forud for aflevering af data til de pågældende rekvirenter (amter og kommuner), har DMU også i forbindelse med overførslen til MADS af de modtagne analysedata fra rekvirenter foretaget en yderligere kontrol for at sikre, at analysedata, station og årstal indgik i rette sammenhæng. 6WDWLVWLVGDWDEKDGOL 7 UVWILGKOG De årlige data for de enkelte stationer er i de fleste tilfælde baseret på gennemsnitsværdier af dobbeltbestemmelser af PA ved GC/MS. Samtlige data er oprindeligt i koncentration pr. kg. vådvægt, men i de fleste tilfælde er der også foretaget bestemmelse af tørstofindholdet i de analyserede muslinger. Også her gælder, at tørstofindholdet, er en gennemsnitlig værdi for den aktuelle muslingepopulation på de enkelte stationer for hvert år. I de tilfælde, hvor der ikke har været oplyst tørstofindhold, er der angivet et geometrisk gennemsnit af de øvrige oplyste tørstofindhold for den pågældende station gennem hele perioden. Da tørstofindholdet anses for at være en bedre normeringsfaktor end vådvægten, er værdierne i denne rapport omregnet til µg/kg tørvægt (ts). Tørstofindholdet er typisk bestemt ved, at bløddelene fra muslinger er frysetørret til konstant vægt, hvorefter tørstofindholdet er angivet som den procentuelle andel af tørt væv i forhold til de væskeholdige bløddele. *PWULVPLGGO esultaterne fra de (typisk) tre prøver fra hver station er midlet som en geometrisk middelværdi for den enkelte station. Den geometriske middelværdi adskiller sig fra det aritmetiske ved at det i højere grad tager højde for fordelinger som ikke normalfordelte, men kan indeholde værdier, der skiller sig ud ( outliers ). Det geometriske gennemsnit udregnes efter flg. formel i tilfælde af n observationer: [ = [ [... [ 2 GLDY UGLU I forbindelse med undersøgelser af tidslige udviklinger anvendes også ofte median-værdier, som i lighed med de geometriske middelværdier vurderes at give et godt datagrundlag til vurdering af en udvikling over tid. MADS: ational database for miljøfremmede stoffer (http://www.dmu.dk/vand/avmilj%c%b8/mads/) 6

19 7UGDDO\VU Til at vurdere en eventuel tidslig udvikling for PA data fra de undersøgte stationer er anvendt en såkaldt Mann-Kendall test, hvor trendens hældning efterfølgende estimeres vha. Sen s metode. Begge test er nonparametriske. Testen er udført på log (ln)-transformerede geometriske middelværdier. D GDOOWVW Mann-Kendall testen anvendes i tilfælde, hvor data x i i en tidsserie formodes at kunne beskrives ved flg. model: x i = f(t i) i, hvor f(t) er en monoton stigende eller faldende funktion af tiden t, og altså ikke sæsonafhængig eller på anden måde cyklisk varierende, og hvor residualet antages at have en fordeling med middelværdien. Variansen antages derfor også at være konstant over tid. I denne undersøgelse, hvor data hidrører fra muslinger indsamlet i samme periode hvert år, og hvor der ikke skønnes at være regelmæssige fluktuationer i datagrundlaget, anses betingelserne for at anvende Mann- Kendall testen derfor at være opfyldte. I undersøgelsen testes -hypotesen (ingen trend), dvs. om observationerne x i er tilfældigt fordelt over perioden, mod -hypotesen for jævnt faldende eller stigende monoton trend. For datasæt med færre end observationer anvendes den såkaldte S-statistik (Gilbert, 987) efter flg. formel: = M= ( ) 6 = sgn [ M [, hvor x j og x k er de årlige værdier i årene j og k, for j > k, henholdsvis, og hvor hvis (x j x k) > sgn(x j x k) = hvis (x j x k) = - hvis (x j x k) < vis antallet af observationer er mindre end 9, sammenlignes den absolutte værdi af S direkte med teoretiske fordeling af S udledt af Mann og Kendall (Gilbert, 987). Positive værdier af S betyder en stigende trend, mens negative værdier tilsvarende betydende en faldende trend. 6 VPWG Sen s metode er anvendt til at estimere hældningen af den observerede trend. Det er en non-parametrisk metode, som forudsætter at trenden er lineær. Dette kan beskrives ved en ligning af te grad: f(t) = * t B, hvor er hældningen og B er den estimerede værdi ved periodens start. 7

20 Estimatet på hældningen findes ved at beregne hældningerne for alle data par: 4 L [ M [ = for alle j > k. M vis der er n x j værdier i datasættet, fås = n*(n-)/2 estimater for hældningen af i, og Sen s estimat af hældningen findes som medianen af disse værdier af i. Til beregning af såvel trenden ved Mann-Kendall testen som hældningen ved Sen s metode er anvendt en Excel makro, MAKESES., udviklet af det Finske Meteorologiske Institut, elsingfors (Salmi et al., 22). Makroen giver også mulighed for at udregne signifikans niveauet for den testede trend; der anvendes fire signifikans niveauer B, f.eks.: ** B =, (99 %) * B =,5 (95 %) B =, (9 %) (< 9 %) For hældningen kan der med den anvendte metode ikke angives et konfidensinterval for datasæt med færre end observationer. WUYVS\UU Adskillige undersøgelser har påvist, at specifikke forhold mellem forskellige PAer kan anvendes til en differentiering mellem PAer stammende fra petrogene og pyrogene kilder (se bl.a. Oros og oss, 24). Oros & oss (24) har bl.a. anvendt forholdet til at vurdere og allokere kilder til PA forurening i sediment og muslinger. Baggrunden for at foretage en sådan kildeallokering er, at petrogene PAer er karakteriseret ved et forholdsvis lavt antal aromatiske ringe, typisk 2 til 4, og som samtidig er substitueret med methylgrupper eller længere alkylkæder. I modsætning hertil er pyrogene PAer karakteriseret ved en større grad af kondensation, dvs. et større antal ringe typisk 4 til 6 eller højere, og uden substituerede alkylkæder. Årsagen til denne forskel skal findes i de forskellige dannelsesmekanismer for de to grupper af PAer. Petrogene PAer er dannet ud fra biologisk materiale under geokemiske betingelser (catagenese) ved forholdsvis milde temperaturer (ca. 5 C), mens pyrogene PAer er resultatet af ufuldstændige forbrændings- og andre højtemperaturprocesser (> 45 C), hvilket bevirker, at de oprindelige molekyler cracker og rekondenserer, ligesom alkylkæder klippes af. De forhold som typisk anvendes til at skelne mellem petrogene og pyrogene PAer fremgår af Tabel 2.2. ene petrogene kilder er lette råolier og lette fuelolier, mens pyrogene kilder kan være diverse restprodukter fra ufuldstændige forbrændinger (biomasse, kul, affald), mens også tunge fuelolier og destillationsrester, som har været udsat for høje temperaturer og cracknings-processer, giver ophav til pyrogene PAer. 8

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Hvor kommer mikroplasten fra?

Hvor kommer mikroplasten fra? IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Følgende tabel (fra Fisher) giver forøgelsen af sovetiden i timer fra et eksperiment med 10 patienter vedrørende 2 sovemidler A og B.

Følgende tabel (fra Fisher) giver forøgelsen af sovetiden i timer fra et eksperiment med 10 patienter vedrørende 2 sovemidler A og B. Modul 7: Exercises 7.1 Sovemidler......................... 1 7.2 Egetræer.......................... 2 7.3 Stofs trækstyrke..................... 3 7.4 Laboranters titreringsusikkerhed............ 5 7.5

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1 Matematisk Modellering 1 Side 1 I nærværende opgavesæt er der 16 spørgsmål fordelt på 4 opgaver. Ved bedømmelsen af besvarelsen vægtes alle spørgsmål lige. Endvidere lægges der vægt på, at det af besvarelsen

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder... 27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Nyeland, B.A. & Kvamm, B. (1999): Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Danmarks Miljøundersøgelser. 162 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 264.

Nyeland, B.A. & Kvamm, B. (1999): Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Danmarks Miljøundersøgelser. 162 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 264. [Tom side] Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Phenoler i drikkevand Præstationsprøvning Bente Nyeland, Birthe Kvamm Afdeling for Miljøkemi Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr.

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. AAR 001-00793 Den 8. december 2010 Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. november 2010 stillet følgende

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 3 2007.

Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 3 2007. Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 3 2007. Opgave 1. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2006. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet er på 6 sider.

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Aromatiske kulbrinter i produceret vand fra offshore olie- og gasindustrien

Aromatiske kulbrinter i produceret vand fra offshore olie- og gasindustrien Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Aromatiske kulbrinter i produceret vand fra offshore olie- og gasindustrien Test af prøvetagningsstrategi Faglig rapport fra DMU, nr. 536 (Tom side) Danmarks

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere