Kort fortalt. Type 1-diabetes

Transkript

1 Kort fortalt Type 1-diabetes

2 EGENOMSORG Det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, du lærer selv at kontrollere din sygdom. Du skal kunne måle blodsukker, tage insulin, have styr på, hvad du spiser, og hvor meget du bevæger dig. Behandlerne på diabetesambulatoriet hjælper dig løbende med at få styr på de mange ting, du skal lære. I starten er det svært at huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de fleste. VIL DU VIDE MERE? Du kan finde meget mere information på vores hjemmeside diabetes.dk. Her kan du desuden læse om, hvordan mad og drikke har indflydelse på din diabetes og finde inspiration til en sundere livsstil. Læs også mere på bagsiden af pjecen om de fordele, du har som medlem af Diabetesforeningen. JA TAK Jeg vil gerne støtte Diabetesforeningen med et medlemskab til 75 kr. for hele 2018 og modtage Diabetesforeningens populære kogebog Fuldkorn der frister. Et medlemskab koster normalt: lmindeligt medlemskab A P ensionist/efterlønner U nge ml. 18 og 30 år F amiliemedlemskab H usstandsmedlemskab for pensionister Pris: 295 kroner årligt Pris: 395 kroner årligt Pris: 265 kroner årligt Behov for at snakke? Medlemskontingentet gælder fra 1. januar til 31. december Udfyld følgende: Ring til Diabeteslinjen på telefon Navn Adresse Postnr. Telefon Kampagnekode 22 By /

3 HVAD ER TYPE 1-DIABETES Type 1-diabetes betyder, at din krop ikke længere producerer insulin af sig selv. Derfor er du nødt til selv at give din krop den livsvigtige insulin ved hjælp af insulinindsprøjtninger. Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom. Vi kender normalt vores immunforsvar som en positiv ting, der blandt andet hjælper os med at bekæmpe bakterier og sygdomme. Men ved type 1-diabetes ødelægger vores eget immunforsvar raske celler i bugspytkirtlen, og det betyder, at vi ikke længere kan producere insulin. Forskerne ved endnu ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor hverken forebygges eller helbredes. Arveligheden vurderes til at være ca. 2-5 procent ved type 1-diabetes (op til 20 procent, hvis begge forældre har type 1-diabetes). Sygdommen rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludseligt får type 1-diabetes. Diabetesforeningen har mange års erfaring i at give gode råd og yde hjælp til familier, så de kan få en hverdag med diabetes til at fungere. Denne pjece giver dig et kort overblik over type 1-diabetes, sygdommens konsekvenser og den behandling, den kræver. Læs mere i patientvejledningen, som du kan finde i netbutikken på diabetes.dk TYPE 1-DIABETES Vejledning Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

4 DET VIGTIGE INSULIN Den mad, du spiser, omdannes til energi. Det sker, når kroppen nedbryder maden til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet. Her hjælper insulinet med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det fungerer som brændstof. Hvis ikke din krop producerer insulin, forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive omdannet til energi. Kroppen kompenserer for det manglende brændstof ved i stedet udelukkende at forbrænde fedt fra kroppens depoter. Denne proces frigør nogle syrestoffer (ketoner), som forgifter kroppen. Derfor er det vigtigt at tilføre kroppen insulin. SYMPTOMER Symptomer på type 1-diabetes kommer typisk i løbet af få dage og kan være: Vægttab Udtalt tørst Hyppig vandladning Kløe Infektion i hud og slimhinder Hovedpine Kvalme Opkast Mavesmerter Bevidstløshed Træthed Forringelse af den almene helbredstilstand Influenza-lignende symptomer DIAGNOSE Lægen stiller diagnosen type 1-diabetes på baggrund af en blodprøve, som fastslår dit blodsukkerniveau.

5 Fotograf Martin Dam Kristensen. Insulinpumpens kateter er sat på 8-årige Ninas mave, og hendes far Stig Jensen kontrollerer insulinafgivelsen. INSULINBEHANDLING Alle mennesker med type 1-diabetes skal tilføre kroppen insulin flere gange hver dag. Behovet for insulin varierer alt efter, hvilken mad du spiser, og hvor fysisk aktiv du er. Det er derfor vigtigt at måle dit blodsukker flere gange dagligt for at være sikker på, at du tager den rigtige dosis insulin. Du kan tilføre kroppen insulin på flere måder: Insulinpen hvor du sprøjter hormonet ind i underhuden på f.eks. maven, lænden eller låret via injektion. Insuflon et lille plastikkateter, der lægges i underhuden på f.eks. mave eller baller, og som kan sidde i ca. tre dage. Du injicerer insulin igennem insuflon og skal dermed kun stikkes hver tredje dag. Insulinpumpe et apparat på størrelse med en mobiltelefon, du kan have i lommen eller siddende i bæltet og tilslutte den med et lille kateter i lænden eller i maven. Pumpen frigiver insulin i små doser hele tiden efter et nøje fastlagt skema tilpasset dig. I forbindelse med måltider kan du selv udløse lidt ekstra insulin efter behov. Du skal opfylde forskellige krav for at blive indstillet til at få insulinpumpe. Tal med din læge om dine muligheder.

6 FØRSTEHJÆLP VED INSULINCHOK For lavt blodsukker kan føre til insulinchok, hvor diabetikeren kan blive bevidstløs og få kortvarige krampetilfælde. Ved insulinchok skal du altid: ringe 112 sprøjte glukagon ind i en muskel (kun hvis du er instrueret i at give denne injektion) Mild og moderat lavt blodsukker = hhv. insulinføling og insulintilfælde: Er diabetikeren vågen/halvvågen og kan synke, skal du: give en ¼ l frugtjuice eller sukkersødet saft eller give g druesukker, honning eller hvidt sukker. Efter minutter skal du kontrollere blodsukkeret. Hvis blodsukkeret ikke er steget, skal du gentage det ovenstående. Har diabetikeren det bedre efter minutter, kan du give en skive rugbrød. BLODSUKKERMÅLING Målet for behandlingen er, at du opnår et stabilt blodsukker så tæt på normalen som muligt dvs, 4-7 mmol/l inden et måltid og lavere end 10 mmol/l efter et måltid. For højt blodsukker over længere tid kan på sigt føre til følgesygdomme. Lavt blodsukker kan føre til insulinchok. KONTROL HOS DIN BEHANDLER Hver tredje til sjette måned skal du have målt dit langtidsblodsukker (HbA1c) i en blodprøve. Langtidsprøven er et udtryk for dit gennemsnitlige blodsukkerniveau over de sidste tre måneder og bør generelt ikke være højere end 53 mmol/ mol. Prøven er vigtig, så du kan få den optimale behandling. Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal, da disse faktorer alle har afgørende indflydelse på, om du risikerer at udvikle følgesygdomme.

9 Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Vi arbejder for ET GODT LIV MED DIABETES OG EN FREMTID UDEN

10 Kort fortalt Diabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og over for landets politikere taler vi din sag. Bliv medlem af Diabetesforeningen og få adgang til: Faglige foredrag, kurser, motivationsgrupper og frivilligt foreningsarbejde Medlemsbladet Diabetes fire gange om året 7. oplag Januar stk. Johnsen Graphic Solutions A/S Medlemstilbud på kogebøger, motionsredskaber, forsikringer, rejser og rabat i Diabetesforeningens netbutik på diabetes.dk Diabetesforeningens rådgivere bl.a. diætist, jurist, sygeplejerske, socialrådgiver, motionskonsulent og læge Diabeteslinjen, som er et panel af erfarne diabetikere, du kan tale med om livet med diabetes Gruppelivsforsikring, hvis du er mellem 18 og 60 år Protektor H.K.H. Prins Joachim Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Telefon info@diabetes.dk