Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen"

Transkript

1 Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer:

2 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side Emne, målgruppe og begrundelse...side Mål og evaluering...side Tidsestimering...side Undervisningsformer...side Kompetenceudvikling...side Hjemmearbejde...side Differentiering...side Anvendelse af IKT...side 4 2 Lektioner...side Lektion side Lektion side Lektion side Lektion side 8 3 Kildefortegnelse...side 9 4 Bilagsliste...side 10

3 1 Fagdidaktiske overvejelser I dette afsnit vil jeg fokuserer på de rent fagdidaktiske overvejelser. Efterfølgende vil en lektionsplan i stikord fremkomme i form af 4 sider, som danner udgangspunkt for undervisningen. 1.1 Emne, målgruppe og begrundelse Dette undervisningsforløb omhandler nitrogens kredsløb og henvender sig til eleverne på folkeskolens 9. klassetrin. Undervisningsplanen kræver, at klassens faglige niveau ligger lidt over middel (forløbet beregner sig ikke til de svageste/special klasser). Det er en forudsætning, at eleverne har en forudgående viden omkring elementer fra kemi og natur/teknik. Nedenfor har jeg forsøgt at redegøre for hvad eleverne skal kunne, for at få fuldt udbytte af undervisningen. Ioner Syre og baser Stofkredsløb Det periodiske system Kemisk tegnsprog og terminologi Kendskab til ion-forbindelser. Surt / basisk miljø ph-værdi. At de har forstået princippet bag stofkredsløb noget forbruges, omdannes osv. Fotosyntese. Grundstoffer, atommodel, stoffers egenskaber. Simple reaktionsskemaer, betegnelser for grundstoffer. Hensigten er, at eleverne fra og med 7. klasse og frem til 9. klasse skal gennemgå de vigtigste af naturens kredsløb, sådan at de både får kendskab og forståelse for de processer der foregår heri. Derfor vil eleverne i faget fysik/kemi, som minimum skulle gennemgå vandets kredsløb og de fire stofkredsløb, der har størst betydning for naturen, henholdsvis Hydrogen, Oxygen, Carbon og Nitrogen (Udgangspunktet er at H, O gennemgås i 7-8 klasse og C, N i 9 klasse). Resultatet skulle gerne medføre, at eleverne får skabt sig et overblik og en udvidet referenceramme til at kunne vurderer betydning og konsekvenser indenfor naturens processer og miljøkemi. Endvidere kan det tænkes, at de i natur og teknikfaget har lavet begrebskort over forskellige kredsløb. 1.2 Mål og evaluering 1 Temaet Nitrogens kredsløb er valgt i overensstemmelse med og på baggrund af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der gør sig gældende i folkeskolen, herved forsøges følgende trinmål opfyldt under klassens arbejde med emnet Nitrogens stofkredsløb : Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til... Fysikkens og kemiens verden o forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. Her mener jeg eleverne skal opnå forståelse for, at et kredsløb består af flere trin. Derved skal eleverne kunne fortælle hvordan en påvirkning af et trin kan giver konsekvenser i de andre trin. Elevernes skal derfor kunne forstå, at en givet påvirkning skal være velovervejet. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse 1 Afsnittet tager udgangspunkt i UVM s faghæfte Fælles Mål. Side 1 af 10

4 o kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding. Her mener jeg eleverne skal opnå forståelse for hvordan mennesket skaffer sig adgang til ressourcer som drikkevand og optimerer udbyttet af afgrøder i form af kunstgødning. Mennesket er derfor ansvarlig for at rydde op, så der ikke skabes ubalance i kredsløbet. Arbejdsmåder og tankegange o benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. o vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Her mener jeg, at eleverne skal kunne benytte deres teoretiske og praktiske viden, når de skriver deres rapport. Endvidere skal eleverne selv skal kunne læse og forstå forsøgsbeskrivelsen til at finde rundt i laboratoriet uden at spørge hvor tingene står. Helt centralt står kravet om, at eleverne bliver klædt på, så de kan klare FSA. Derfor vil jeg løbende føre logbog over min undervisningen i klassen, hvor der evalueres om de opsatte mål, for det enkelte forløb men også for året, bliver nået på tilfredsstillende vis, eller om der efterfølgende skal hentes op på noget. Ligeledes skal der evalueres på hvornår undervisningen gik ekstra godt/dårligt for på den måde at finde klassens foretrukne læringsstil. 1.3 Tidsestimering Der afsat 8 lektioner til gennemførelsen. På et 9. klasses skoleår består fysik/kemi faget typisk af 60 lektioner fordelt ved 30 ugers reel undervisning, med 1 dobbeltlektion om ugen. Ved at anvende 8 timer til dette forløb, vil det tage 4 uger at gennemfører, hvilket igen passer med 7-8 emner på årsbasis. I slutningen af forløbet bør man tage på ekskursioner til et vandværk og et rensningsanlæg. Derfor kan dette forløb med fordel planlægges uden for vinteren sæsonen, da der kan forekomme is på vandet. Foråret ville passe fint, da det er der landmanden gøder markerne og eleverne kan nå at gennemgå de nødvendige forudgående emner forinden. Når man planlægger skoleåret, bør man være opmærksom på at planlægge ekstratimer, som kan anvendes til opsamling eller uddybning undervejs. 1.4 Undervisningsformer I alle lektioner vil der indgå to eller flere undervisnings/arbejds-former, hvilket sikrer afveksling. Herunder klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, forsøg og rapportskrivning. Grunden til der veksles mellem de forskellige undervisningsformer, er for at undgå ensformig og kedelig undervisning. Dog vil det være hensigtsmæssig at starte hver lektion med klasseundervisning, så roen får lov til at lægge sig over eleverne. Således tager man ikke frikvarterets uro med ind i timen. Desuden giver det størst udbytte i nogle opgaver hvis man tænker to og diskutere det man kommer frem til og i andre tilfælde er det bedst at arbejde selv. Jeg vil under beskrivelsen af de enkelte lektioner, skrive hvorledes undervisningsformen er. 1.5 Kompetenceudvikling Side 2 af 10

5 Opgaveløsning og rapportskrivning skal tjene: Elevernes skriftlige færdigheder og refleksion. En rapport som et produkt eleverne kan anvende til eksamen. Udarbejdelsen af rapporten hjælper ligeledes eleverne til at arbejde med begreberne i fysik/kemi. Man skal ikke glemme, at der med faget fysik/kemi følger et helt sprog, som kan være vanskeligt at huske. Ligeledes kan det øve elevernes formuleringer gennem et korrekt og præcist sprog. Forsøgene skal tjene: En praktisk forståelse af teorien. Elevernes omgang i et laboratorium. Elevernes nysgerrighed og refleksion. At eleverne læser og forstår en opskrift. At vurderer fejlkilder. Gruppesamarbejdet skal tjene: At materialerne er begrænset, alle kan ikke lave hver sit forsøg. At man kan reflektere sammen og agerer sparringspartnere i gruppen. At elevernes samarbejdsevner styrkes. o Er alle i gruppen deltagende? o Er gruppemedlemmerne lyttende? o Hvordan kommunikerer eleverne sammen? o Hvilke roller besiddes i gruppen? Ved gennemgang af opgaver Kan det styrke elevernes mundtlige præsentationsevner, hvis de trækkes op til tavlen for at vise hvad de har lavet. Her er det vigtigt at lægge vægt på øvelsen i at anvende de korrekte udtryk. 1.6 Hjemmearbejde Fagligt svage elever skal have mulighed for at orienterer sig i stoffet hjemmefra. Derfor mener jeg, det er vigtigt at oplyse eleverne om planen for det næste forløb de skal igennem og fortælle om det, vi skal i gang med næste gang. Ligeledes kan det være svært at opnå forståelse for et emne, hvis ikke man arbejder reflekterende med det. Dette danner grundlaget for rapportskrivningen. Her får eleven mulighed for at formulere sig i skrift og forholder sig derved aktiv til stoffet. Herigennem får man som lærer også mulighed for at bedømme udbyttet af emnet. Hvis der efterfølgende er generelle huller, kan man vælge at tage en ekstra opsamling på dette. 1.7 Differentiering Under opgaveregning og forsøg vil det være hensigtsmæssig at rette sin opmærksomhed og tilstedeværende mod de svage elever. Idet alle eleverne er optaget af deres eget arbejde bemærkes det i mindre grad, at man som lærer tilbringer mere tid hos de svage elever. Man skal være opmærksom på, om nogle elever er tilbageholdende i forhold til forsøg. Det kan tænkes, at deres opgave ikke skal være at løse den stillede opgave, men i stedet at opnå en tryghed ved laboratorieudstyret, f.eks. ved at tænde en bunsenbrænder. Side 3 af 10

6 Sidst i timen skal der samles op på opgaver og forsøgs resultater, således får alle eleverne resultaterne med. Her kan man ligeledes starte med at høre de svage elever og derefter de stærke. Derved hører alle eleverne i klassen, at de svage elever var med og havde noget at byde ind med. Forskellen mellem stærk og svag kan derved opleves mindre. Dette kan variere meget, men det er vigtigt at man tager stilling til disse ting når man står i klassen og oplever eleverne, da det er meget afhængigt af klassesammensætningen. 1.8 Anvendelse af IKT I dette forløb har jeg ikke kunne se nogen fordel ved at inddrage nogen form for IKT i undervisningen. Eleverne kan bruge internettet og word/excel i udarbejdelsen af deres rapport, men der er ikke fra lærerens side pålagt noget. Har heller ikke kunne finde forsøg hvor Science Workshop inddrages, så der er ikke lagt op til det store her. 2 Lektioner Forløbet er sådan tilrettelagt, at der er et nyt emne med forbindelse til Nitrogens kredsløb hver uge. Uge 1: Grundstoffet Nitrogen og dennes Stofkredsløb (2x45min.) Uge 2: Nitrogen som gødningsmiddel (2x45min.) Uge 3: Nitrogen og dennes betydning for grundvandet/drikkevand (2x45min.) Uge 4: Vandværk og rensningsanlæg (2x45min.) Side 4 af 10

7 2.1 - Lektion 1-2 Disse lektioner skal se nærmere på Nitrogen, dets egenskaber og anvendelse. Eleverne har fra ugen inden fået til lektie, at læse Ny Prisma 9 siderne 25 til 27 om næringsstoffer og minimumsloven, samt siderne 30 til 31 om Nitrogens kredsløb. Teori om nitrogen Lektionerne startes med tavleundervisning efter følgende punktform: Introduktion til hele forløbet, samt præsentation af indholdet i lektion 1-2 Historik, Rutherford s opdagelse af nitrogen/kvælstof Nitrogens former og egenskaber. Nitrogens stofkredsløb (Bilag 1) Lærerforsøg 1: Nitrogen reagerer med Oxygen (Bilag 2) Lærerforsøg 2: Ammoniak springvand (Bilag 3) Teori om nitrogens rolle i forhold til planter Lektionen fortsættes med tavleundervisning efter følgende punktform: Planters optagelse af næringssalte Makro- og mikronæringsstoffer Minimumsloven N, P og K s betydning for plantevækst Elev forsøg Efter en kort introduktion ved tavlen, skal eleverne arbejde i grupper med følgende forsøg: Forsøg 2: Nitrats indflydelse på plantevækst (Bilag 4) Litteratur Til næste gang læses i Ny Prisma 9 siderne 28 til 29 om naturgødning og siderne 32 til 35 om gødningssalte. Side 5 af 10

8 2.2 - Lektion 3-4 I disse lektioner skal der ses nærmere på Nitrogen som gødningsmiddel. Teori om nitrogen som gødningsmiddel Lektionerne startes med tavleundervisning efter følgende punktform: Opsamling på lektion 1-2 samt introduktion til indhold af lektion 3-4 Hvorfor gøder man jorden? Gødningssalte Naturgødning kontra kunstgødning Fremstilling af kunstgødning Overgødning, forurening og syreregn Iltsvind Kalkning af jorden Elev forsøg Efter en kort introduktion ved tavlen, skal eleverne arbejde i grupper med følgende forsøg: Forsøg 3: Kemisk analyse (Bilag 5) Forsøg 4: Organisk stof forbruger ilt (Bilag 6) Litteratur Til næste gang læses skal eleverne læse siderne 36 til 37 om iltsvind i vandet samt siderne 38 til 41 i Ny Prisma 9 om rensningsanlæg og drikkevand. Side 6 af 10

9 2.3 - Lektion 5-6 I disse lektioner skal vi se nærmere på nitrogens betydning for drikkevand. Undervisningsforløbet afsluttes med, at eleverne skriver en rapport. Denne afleveres ugen efter lektion 7-8. Teori om nitrogens betydning for drikkevand Lektionerne startes med tavleundervisning efter følgende punktform: Opsamling på lektion 3-4 samt introduktion til indhold af lektion 5-6 Nitrogenkredsløbet og vandets kredsløb Grundvand og vandværker Spildevand og rensningsanlæg Elev forsøg Efter en kort introduktion ved tavlen, skal eleverne arbejde i grupper med følgende forsøg: Forsøg 5: Bestemmelse af nitratindhold (Bilag 7) o Man kan eventuelt forhøre sig i klassen, om der er mulighed for at skaffe vandprøver fra forældre/landmænd med egen brønd. Lektie Eleverne forbereder spørgsmål til den kommende ekskursion på henholdsvis vandværk og rensningsanlæg. Rapportskrivning Eleverne arbejder selvstændigt med et af følgende emner. (Se bilag 8 for vejledning) Afleveringsfristen er 2 uger. Grundstoffet Nitrogen og dennes Stofkredsløb Nitrogen som gødningsmiddel Nitrogen og dennes betydning for grundvandet/drikkevand Vandværk og rensningsanlæg Side 7 af 10

10 2.4 - Lektion 7-8 I disse lektioner skal klassen besøge det lokale vandværk og rensningsanlæg. Dette kan sætte tingene lidt i perspektiv for eleverne. Det kan være ganske fint at læse om vandværker og rensningsanlæg, men at være der selv og have set tingene gør det hele lidt mere håndgribeligt og nemmere at huske. Besøg med rundvisning og spørgerunde på det lokale vandværk 30 minutters rundvisning af medarbejder fra vandværket afsluttende med spørgerunde til specialisten. 10 minutter på cykel Besøg med rundvisning på det lokale rensningsanlæg 30 minutters rundvisning af medarbejder fra vandværket afsluttende med spørgerunde til specialisten. 10 minutter på cykel, herefter fri. Side 8 af 10

11 3 Litteraturangivelse / Kildeangivelse Fælles Mål Undervisningsministeriet Faghæfte 16 Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 13 Fysik/Kemi 1. udgave, 1. oplag, 2004 UVM Forlag ISBN Ny Prisma 9 Ny Fysik/Kemi C Bo Damgaard, Hans Lütken, Anette Sønderup og Peter A. Thorsen 1.udgave, 1 oplag Forlag Malling Beck, 2000 ISBN Ejvind Flensted-Jensen, Henning Henriksen og Poul Thomsen 1. udgave, 1. oplag Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, København 2005 ISBN Bogen om Henning Henriksen og Erik Pawlik Grundstofferne 2. udgave, 1. oplag, 2004 Gyldendalsk Boghandel Nordisk Forlag A.S. Copenhagen ISBN Side 9 af 10

12 4 Bilagsliste 1 Bilag 1 - Nitrogens kredsløb... side 1 2 Bilag 2 - Lærerforsøg 1: Nitrogen reagerer med oxygen... side 2 3 Bilag 3 - Lærerforsøg 2: Ammoniak springvand... side 3 4 Bilag 4 - Forsøg 2: Nitrats indflydelse på plantevækst... side 4 5 Bilag 5 - Forsøg 3: Kemisk analyse... side 5 6 Bilag 6 - Forsøg 4: Organisk stof forbruger ilt... side 6 7 Bilag 7 - Forsøg 5: Bestemmelse af nitratindhold.... side 7 8 Bilag 8 - Rapport... side 8 Side 10 af 10

13 Bilag Bilag 1 Nitrogens kredsløb Side 1 af 8

14 Bilag Bilag 2 Lærerforsøg 1: Nitrogen reagerer med oxygen 1 Sikkerhed Når stikkontakten er tændt, må opstillingen ikke berøres, idet der både mellem ledningerne og mellem elektroderne er en farlig højspænding. Spolerne ganger indgangsstrømmen op 60 gange, så ved 60 Volt er spændingen på 3600 Volt! Derfor må eleverne heller ikke observere forsøget på tæt hold så lad dem sidde på deres pladser den tid strømmen er slået til. Evt. kan man forklare eleverne hvordan de kan slukke for strømmen, hvis du skulle få strøm, og at de ikke må røre dig før strømmen er slået fra, da de ellers selv får strøm. Nitrogendioxid (NO 2 ), er en rødbrun luftart, som i større mængder er giftig. Derfor skal der anvendes udluftning. Materialer Transformater Spole på 600 vindinger Spole på vindinger Jernkerne ring med spænd 2 stk polstænger Stativ 2 stk. elektroder i kobber Gummiprop Rundbundet kolbe på 250 ml Indikator papir Demineraliseret vand 600 vindinger vindinger Fugtet indikatorpapir Forsøgsbeskrivelse Opstil ovenstående opstilling. Dyp indikatorpapiret i demineraliseret vand og lad det falde ned i en tør rundbundet kolben, så det hænger fast på indersiden af kolben. Fastspænd kolben med bunden opad. De to elektroder, som er fastspændt i hver sin isolerende polstang, anbringes med ca. 1 cm mellem den nederste del af stængerne. Den øverste ende af stængerne, hvor afstanden er lidt mindre, skal befinde sig midt i kolben, med ca. 1-2 mm. afstand og uden, at elektroderne rører glasset. Gennemgå sikkerheden endnu en gang inden strømmen kobles til. Når strømmen er på vil der dannes gnister mellem elektroderne. Lad opstillingen stå med gnistdannelserne i ca. 5 min. Sluk derefter for strømmen, spænd kolben løs. Fugt et indikator papir med demineraliseret vand om lad det falde ned i kolben, hvor det bliver rødt, som tegn på at der dannes en syre. Man kan også lugte forsigtigt til kolbens munding. Man mærker straks den karakteristiske lugt af nitrogendioxid NO2. Reaktionen er: N O 2 2 NO 2 1 Ny fysik/kemi C side 84 Side 2 af 8

15 Bilag Bilag 3 - Lærerforsøg 2: Ammoniak springvand 2 Sikkerhed I dette forsøg skal der anvendes koncentreret ammoniakvand (Tredobbelt salmiakspiritus). Materialer Koncentreret ammoniakvand (Tredobbelt salmiakspiritus) En stor rund glas kolbe Gummiprop m. et hul Glasrør (den ene ende tilspidset i gasflamme) Bunsenbrænder Glasskål Spatel Phenolphthalein (også skrevet Fenolftalein) Forsøgsbeskrivelse Glasskålen fyldes med vand og der tilsættes under omrøring nogle ml pehenolphtalein-opløsning. I kolben hældes 5-10 ml ammoniakvand og prop med glasrør sættes i kolbens åbning så tilspidsningen på glasrøret vender indad. Kolben opvarmes let over bunsenbrænderen i et par minutter så ammoniakdampene fordeler sig i kolben. Straks efter vendes kolben med bunden op og glasrøret stikkes ned i glaskålen med vand. Efter et stykke tid vil vandet suges op i kolben og der dannes et rødt "springvand" i kolben. Forklaring Først fyldes en kolbe med ammoniakgas. Når ammoniakken reagerer med vand falder trykket i kolben hvilket bevirker at mere vand suges ind i kolben osv. Opløsningen som indeholder syre-base indikatoren phenolphtalein bliver basisk og farves rød. Phenolphthalein er en ph-indikator ligesom lakmus med omslagsområde fra ph 8,2 til 10,0. Den er farveløs i sur og neutral væske og rød i base. Ammoniak er et polært molekyle med stor opløselighed i vand (710L NH 3 (g) pr. L vand): Ammoniakkens store opløselighed har stor betydning for dens anvendelse som gødning. Blot der er nogen fugtighed tilstede, optages den ammoniak, som sprøjtes i jorden øjeblikkeligt. Ammoniak er et polært molekyle med stor opløselighed i vand (710L NH 3 (g) pr. L vand): NH 3 (g) NH 3 (aq) Samtidig er ammoniak en svag base som reagerer med vand: NH 3 (aq) + H 2 O(l) NH OH - 2 Side 3 af 8

16 Bilag Bilag 4 - Forsøg 2: Nitrats indflydelse på plantevækst Materialer Vat Karse frø Demineraliseret vand Drikkevand Kunstgødning Petriskåle Fremgangsmåde Opstil de 4 petriskåle på følgende måde: 4 opstillinger med følgende forhold: Karse frø og demineraliseret vand Karse frø og drikkevand Karse frø, kunstgødning og demineraliseret vand Karse frø, kunstgødning og drikkevand Vat ligges i bunden af fire petriskål, herefter laves de fire opstillinger. Stil petriskålene i vindueskarmen og hold øje med dem de 2 følgende uger. Hvilken af opstillingerne fungerede bedst, når vi kigger på karsevæksten? Hvorfor? Kan du komme på andre forhold i naturen, som har betydning for planters vækst? Side 4 af 8

17 Bilag Bilag 5 - Forsøg 3: Kemisk analyse 3 Sådan påviser du forskellige ioner. Påvisning af nitrat-ioner, NO 3 - Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas. Tilsæt nogle dråber nitratreagens. Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltet nitrationer. Påvisning af sulfat-ioner, SO Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas. Tilsæt nogle dråber sulfatreagens (bariumchlorid, BaCl,). Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltet sulfat-ioner. Påvisning af chlorid-ioner, Cl -. Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas. Tilsæt nogle dråber chloridreagens (sølvnitrat, AgNO,). Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltet chlorid-ioner. Påvisning af fosfat-ioner, P Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas. Tilsæt nogle dråber fosfatreagens (sølvnitrat, AgNO,). Hvis der dannes et gult bundfald, indeholder saltet fosfationer. Påvisning af kalium-ioner, K +, og natrium-ioner, Na +. Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas, og dyp en nikkelspatel i opløsningen. Hold den fugtede nikkelspatel ind i flammen fra en bunsenbrænder. Hvis flammen farves lys violet, er der kalium-ioner i saltet. Hvis flammen farves orangegul, er der natrium- ioner i saltet. Påvisning af ammonium-ioner, NH 4 +. Brug sikkerhedsbriller til dette. Opløs saltet i 1M NaOH i et reagensglas. Opvarm forsigtigt i kort tid, og hold et stykke fugtet ph-papir over mundingen af reagensglasset. Hvis ph-papiret bliver blåt, indeholder saltet ammonium-ioner. Du kan måske også lugte ammoniakdampe fra reagensglasset. 3 Ny Prisma 9A opgave 2,9 Side 5 af 8

18 Bilag Bilag 6 - Forsøg 4: Organisk stof forbruger ilt. 4 Materialer Reagensglas med prop Pipette Methylenblåt opløsning, (0,5 gram methylenblåt i en liter destilleret vand) Destilleret vand Vandprøver fra sø, grøft eller å Lidt gylle Lidt ammoniak Forsøgsbeskrivelse Fyld nogle reagensglas med vandprøver. Reagensglassende skal fyldes helt. I glassene skal der være: o 1) Destilleret vand o 2) Vand fra en sø eller en å o 3) Søvand med lidt gylle eller ajle o 4) Søvand tilsat lidt ammoniakvand Til reagensglassende tilsættes en dråbe methylenblåt. Alle glassene fyldes helt op, og forsynes med en tætsluttende prop. Der må ikke være luft imellem proppen og vandprøven. Prøverne opbevares ved ca. 20 o C og ikke for lyst. Hvor mange dage tager det, inden ilten er brugt i de forskellige glas? Notér dine observationer i nedenstående skema. Prøve Antal dage Beskriv hvad du tror der sker 4 Vi spørger naturen Tema nitrogen, nitrat og miljø side 42 Side 6 af 8

19 Bilag Bilag 7 - Forsøg 5: Bestemmelse af nitratindhold 5 Bestem nitratindholdet i udvalgte gødningssalte og grøntsager Materialer Bægerglas, 100 ml. Evt. morter Nitratreagens Nitratstrimler, Quantofix Forskellige potteplantegødninger Forskellige havegødninger Forskellige grøntsager Hvis man blot ønsker at konstatere, om der er nitrat-ioner i en væske, kan man tilsætte nogle dråber nitron til væsken. Der sker en udfælning af et hvidt stof, hvis der er NO 3 -, i væsken. Til målinger af koncentrationen af nitrat-ioner, NO 3 -, kan man anvende nitrat-strimler. Ved hjælp af en farveskala aflæser man, hvor mange milligram nitrat pr. liter væsken indeholder. Beskriv og tegn en øvelse hvor du undersøger forskellige væsker/stoffer/planter for nitrat. Tegn et skema, som giver et godt overblik over dine forsøgsresultater. 5 Ny Prisma 9A opgave 2,6 Side 7 af 8

20 Bilag Bilag 8 - Rapport Dette er en opsummering af forløbet. For hvert emne der bliver gennemgået vil i således have et eksamensnotat, som i kan medbringe. Deri vil alle centrale teorier og forsøg være beskrevet og så vil i være fri for at bladre så meget i bøger mv. Krav: Forside indeholdende: Emne Hvem der har lavet det? Dato, måned og år. Teoridel indeholdende: De vigtigste begreber o Hvad er det vigtigste, der er blevet gennemgået? o Lav en grundig beskrivelse af de udvalgte begreber? o Findes der et forsøg, som viser at teorien har ret? Forsøgsdel indeholdende: Formål o Hvad er det forsøget skal vise os noget om? Hvad er det vi skal finde ud af? Forventninger o Hvad tror i forsøget vil vise os? Hvad tror i resultatet bliver? Opstilling o Hvordan var forsøget stillet op og hvilke materialer brugte vi? Lav en tegning samt en materiale liste. Beskrivelse o Hvordan lavede vi forsøget? Hvad gjorde vi? Beregninger o Har vi brug for at lave nogle beregninger for at kunne lave / for at få et resultat? Resultat o Hvilket resultat fik vi rent faktisk? Fejlkilder o Kan der være en grund til, at i fik nogle mærkelige resultater? Jeres tanker o Var der noget der undrede jer? Skete der noget i ikke havde forventet? Konklusion o Kan i nu ud fra jeres resultater sige noget om det forsøget skulle vise os jf. formål? Hvad var det egentlig forsøget viste os? Side 8 af 8

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max 1 Indskanning af vores krav til posterne, skrevet på papir: Første udkast til et design af vores poster: Det første udkast er en hurtig

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt KEMI kl.2.1 Øvelse Oprettet 2007-05-20 hjsn@rts.dk videreforarbejdet af 2008-09 bos@rts.dk Øvelse: Ligevægt Læremål at kunne anvende Le Chateliers princip til bestemmelse af forskydningen af en ligevægt

Læs mere

Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet. Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige

Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet. Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige Fysik/kemi i hverdagen, historien og samfundet Indledning: Fysik/kemi er noget som kun findes i laboratoriet Det er vist ikke noget for mig, jeg er jo en pige Hvordan kan vi hjælpe eleverne med at koble

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj-juni 2012 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg HF-e

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: 7.V Lærer: Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2016 Institution Hotel og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Gastro-science

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 16 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF kemi, c Helle Schjødt 16kemC1 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Kapitel 5: Ammoniak som grønt brændstof

Kapitel 5: Ammoniak som grønt brændstof Kapitel 5: Ammoniak som grønt brændstof Fugtet indikatorpapir 600 Eksperiment 5.1: Test din ånde 82 vindinger 12.000 vindinger Eksperiment 5.2: Kunstige lyn spalter nitrogen 84 Eksperiment 5.3: Kemisk

Læs mere

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi enkeltfag

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2015-2016, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere