Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen"

Transkript

1 Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer:

2 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side Emne, målgruppe og begrundelse...side Mål og evaluering...side Tidsestimering...side Undervisningsformer...side Kompetenceudvikling...side Hjemmearbejde...side Differentiering...side Anvendelse af IKT...side 4 2 Lektioner...side Lektion side Lektion side Lektion side Lektion side 8 3 Kildefortegnelse...side 9 4 Bilagsliste...side 10

3 1 Fagdidaktiske overvejelser I dette afsnit vil jeg fokuserer på de rent fagdidaktiske overvejelser. Efterfølgende vil en lektionsplan i stikord fremkomme i form af 4 sider, som danner udgangspunkt for undervisningen. 1.1 Emne, målgruppe og begrundelse Dette undervisningsforløb omhandler nitrogens kredsløb og henvender sig til eleverne på folkeskolens 9. klassetrin. Undervisningsplanen kræver, at klassens faglige niveau ligger lidt over middel (forløbet beregner sig ikke til de svageste/special klasser). Det er en forudsætning, at eleverne har en forudgående viden omkring elementer fra kemi og natur/teknik. Nedenfor har jeg forsøgt at redegøre for hvad eleverne skal kunne, for at få fuldt udbytte af undervisningen. Ioner Syre og baser Stofkredsløb Det periodiske system Kemisk tegnsprog og terminologi Kendskab til ion-forbindelser. Surt / basisk miljø ph-værdi. At de har forstået princippet bag stofkredsløb noget forbruges, omdannes osv. Fotosyntese. Grundstoffer, atommodel, stoffers egenskaber. Simple reaktionsskemaer, betegnelser for grundstoffer. Hensigten er, at eleverne fra og med 7. klasse og frem til 9. klasse skal gennemgå de vigtigste af naturens kredsløb, sådan at de både får kendskab og forståelse for de processer der foregår heri. Derfor vil eleverne i faget fysik/kemi, som minimum skulle gennemgå vandets kredsløb og de fire stofkredsløb, der har størst betydning for naturen, henholdsvis Hydrogen, Oxygen, Carbon og Nitrogen (Udgangspunktet er at H, O gennemgås i 7-8 klasse og C, N i 9 klasse). Resultatet skulle gerne medføre, at eleverne får skabt sig et overblik og en udvidet referenceramme til at kunne vurderer betydning og konsekvenser indenfor naturens processer og miljøkemi. Endvidere kan det tænkes, at de i natur og teknikfaget har lavet begrebskort over forskellige kredsløb. 1.2 Mål og evaluering 1 Temaet Nitrogens kredsløb er valgt i overensstemmelse med og på baggrund af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der gør sig gældende i folkeskolen, herved forsøges følgende trinmål opfyldt under klassens arbejde med emnet Nitrogens stofkredsløb : Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til... Fysikkens og kemiens verden o forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. Her mener jeg eleverne skal opnå forståelse for, at et kredsløb består af flere trin. Derved skal eleverne kunne fortælle hvordan en påvirkning af et trin kan giver konsekvenser i de andre trin. Elevernes skal derfor kunne forstå, at en givet påvirkning skal være velovervejet. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse 1 Afsnittet tager udgangspunkt i UVM s faghæfte Fælles Mål. Side 1 af 10

4 o kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding. Her mener jeg eleverne skal opnå forståelse for hvordan mennesket skaffer sig adgang til ressourcer som drikkevand og optimerer udbyttet af afgrøder i form af kunstgødning. Mennesket er derfor ansvarlig for at rydde op, så der ikke skabes ubalance i kredsløbet. Arbejdsmåder og tankegange o benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. o vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Her mener jeg, at eleverne skal kunne benytte deres teoretiske og praktiske viden, når de skriver deres rapport. Endvidere skal eleverne selv skal kunne læse og forstå forsøgsbeskrivelsen til at finde rundt i laboratoriet uden at spørge hvor tingene står. Helt centralt står kravet om, at eleverne bliver klædt på, så de kan klare FSA. Derfor vil jeg løbende føre logbog over min undervisningen i klassen, hvor der evalueres om de opsatte mål, for det enkelte forløb men også for året, bliver nået på tilfredsstillende vis, eller om der efterfølgende skal hentes op på noget. Ligeledes skal der evalueres på hvornår undervisningen gik ekstra godt/dårligt for på den måde at finde klassens foretrukne læringsstil. 1.3 Tidsestimering Der afsat 8 lektioner til gennemførelsen. På et 9. klasses skoleår består fysik/kemi faget typisk af 60 lektioner fordelt ved 30 ugers reel undervisning, med 1 dobbeltlektion om ugen. Ved at anvende 8 timer til dette forløb, vil det tage 4 uger at gennemfører, hvilket igen passer med 7-8 emner på årsbasis. I slutningen af forløbet bør man tage på ekskursioner til et vandværk og et rensningsanlæg. Derfor kan dette forløb med fordel planlægges uden for vinteren sæsonen, da der kan forekomme is på vandet. Foråret ville passe fint, da det er der landmanden gøder markerne og eleverne kan nå at gennemgå de nødvendige forudgående emner forinden. Når man planlægger skoleåret, bør man være opmærksom på at planlægge ekstratimer, som kan anvendes til opsamling eller uddybning undervejs. 1.4 Undervisningsformer I alle lektioner vil der indgå to eller flere undervisnings/arbejds-former, hvilket sikrer afveksling. Herunder klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, forsøg og rapportskrivning. Grunden til der veksles mellem de forskellige undervisningsformer, er for at undgå ensformig og kedelig undervisning. Dog vil det være hensigtsmæssig at starte hver lektion med klasseundervisning, så roen får lov til at lægge sig over eleverne. Således tager man ikke frikvarterets uro med ind i timen. Desuden giver det størst udbytte i nogle opgaver hvis man tænker to og diskutere det man kommer frem til og i andre tilfælde er det bedst at arbejde selv. Jeg vil under beskrivelsen af de enkelte lektioner, skrive hvorledes undervisningsformen er. 1.5 Kompetenceudvikling Side 2 af 10

5 Opgaveløsning og rapportskrivning skal tjene: Elevernes skriftlige færdigheder og refleksion. En rapport som et produkt eleverne kan anvende til eksamen. Udarbejdelsen af rapporten hjælper ligeledes eleverne til at arbejde med begreberne i fysik/kemi. Man skal ikke glemme, at der med faget fysik/kemi følger et helt sprog, som kan være vanskeligt at huske. Ligeledes kan det øve elevernes formuleringer gennem et korrekt og præcist sprog. Forsøgene skal tjene: En praktisk forståelse af teorien. Elevernes omgang i et laboratorium. Elevernes nysgerrighed og refleksion. At eleverne læser og forstår en opskrift. At vurderer fejlkilder. Gruppesamarbejdet skal tjene: At materialerne er begrænset, alle kan ikke lave hver sit forsøg. At man kan reflektere sammen og agerer sparringspartnere i gruppen. At elevernes samarbejdsevner styrkes. o Er alle i gruppen deltagende? o Er gruppemedlemmerne lyttende? o Hvordan kommunikerer eleverne sammen? o Hvilke roller besiddes i gruppen? Ved gennemgang af opgaver Kan det styrke elevernes mundtlige præsentationsevner, hvis de trækkes op til tavlen for at vise hvad de har lavet. Her er det vigtigt at lægge vægt på øvelsen i at anvende de korrekte udtryk. 1.6 Hjemmearbejde Fagligt svage elever skal have mulighed for at orienterer sig i stoffet hjemmefra. Derfor mener jeg, det er vigtigt at oplyse eleverne om planen for det næste forløb de skal igennem og fortælle om det, vi skal i gang med næste gang. Ligeledes kan det være svært at opnå forståelse for et emne, hvis ikke man arbejder reflekterende med det. Dette danner grundlaget for rapportskrivningen. Her får eleven mulighed for at formulere sig i skrift og forholder sig derved aktiv til stoffet. Herigennem får man som lærer også mulighed for at bedømme udbyttet af emnet. Hvis der efterfølgende er generelle huller, kan man vælge at tage en ekstra opsamling på dette. 1.7 Differentiering Under opgaveregning og forsøg vil det være hensigtsmæssig at rette sin opmærksomhed og tilstedeværende mod de svage elever. Idet alle eleverne er optaget af deres eget arbejde bemærkes det i mindre grad, at man som lærer tilbringer mere tid hos de svage elever. Man skal være opmærksom på, om nogle elever er tilbageholdende i forhold til forsøg. Det kan tænkes, at deres opgave ikke skal være at løse den stillede opgave, men i stedet at opnå en tryghed ved laboratorieudstyret, f.eks. ved at tænde en bunsenbrænder. Side 3 af 10

6 Sidst i timen skal der samles op på opgaver og forsøgs resultater, således får alle eleverne resultaterne med. Her kan man ligeledes starte med at høre de svage elever og derefter de stærke. Derved hører alle eleverne i klassen, at de svage elever var med og havde noget at byde ind med. Forskellen mellem stærk og svag kan derved opleves mindre. Dette kan variere meget, men det er vigtigt at man tager stilling til disse ting når man står i klassen og oplever eleverne, da det er meget afhængigt af klassesammensætningen. 1.8 Anvendelse af IKT I dette forløb har jeg ikke kunne se nogen fordel ved at inddrage nogen form for IKT i undervisningen. Eleverne kan bruge internettet og word/excel i udarbejdelsen af deres rapport, men der er ikke fra lærerens side pålagt noget. Har heller ikke kunne finde forsøg hvor Science Workshop inddrages, så der er ikke lagt op til det store her. 2 Lektioner Forløbet er sådan tilrettelagt, at der er et nyt emne med forbindelse til Nitrogens kredsløb hver uge. Uge 1: Grundstoffet Nitrogen og dennes Stofkredsløb (2x45min.) Uge 2: Nitrogen som gødningsmiddel (2x45min.) Uge 3: Nitrogen og dennes betydning for grundvandet/drikkevand (2x45min.) Uge 4: Vandværk og rensningsanlæg (2x45min.) Side 4 af 10

7 2.1 - Lektion 1-2 Disse lektioner skal se nærmere på Nitrogen, dets egenskaber og anvendelse. Eleverne har fra ugen inden fået til lektie, at læse Ny Prisma 9 siderne 25 til 27 om næringsstoffer og minimumsloven, samt siderne 30 til 31 om Nitrogens kredsløb. Teori om nitrogen Lektionerne startes med tavleundervisning efter følgende punktform: Introduktion til hele forløbet, samt præsentation af indholdet i lektion 1-2 Historik, Rutherford s opdagelse af nitrogen/kvælstof Nitrogens former og egenskaber. Nitrogens stofkredsløb (Bilag 1) Lærerforsøg 1: Nitrogen reagerer med Oxygen (Bilag 2) Lærerforsøg 2: Ammoniak springvand (Bilag 3) Teori om nitrogens rolle i forhold til planter Lektionen fortsættes med tavleundervisning efter følgende punktform: Planters optagelse af næringssalte Makro- og mikronæringsstoffer Minimumsloven N, P og K s betydning for plantevækst Elev forsøg Efter en kort introduktion ved tavlen, skal eleverne arbejde i grupper med følgende forsøg: Forsøg 2: Nitrats indflydelse på plantevækst (Bilag 4) Litteratur Til næste gang læses i Ny Prisma 9 siderne 28 til 29 om naturgødning og siderne 32 til 35 om gødningssalte. Side 5 af 10

8 2.2 - Lektion 3-4 I disse lektioner skal der ses nærmere på Nitrogen som gødningsmiddel. Teori om nitrogen som gødningsmiddel Lektionerne startes med tavleundervisning efter følgende punktform: Opsamling på lektion 1-2 samt introduktion til indhold af lektion 3-4 Hvorfor gøder man jorden? Gødningssalte Naturgødning kontra kunstgødning Fremstilling af kunstgødning Overgødning, forurening og syreregn Iltsvind Kalkning af jorden Elev forsøg Efter en kort introduktion ved tavlen, skal eleverne arbejde i grupper med følgende forsøg: Forsøg 3: Kemisk analyse (Bilag 5) Forsøg 4: Organisk stof forbruger ilt (Bilag 6) Litteratur Til næste gang læses skal eleverne læse siderne 36 til 37 om iltsvind i vandet samt siderne 38 til 41 i Ny Prisma 9 om rensningsanlæg og drikkevand. Side 6 af 10

9 2.3 - Lektion 5-6 I disse lektioner skal vi se nærmere på nitrogens betydning for drikkevand. Undervisningsforløbet afsluttes med, at eleverne skriver en rapport. Denne afleveres ugen efter lektion 7-8. Teori om nitrogens betydning for drikkevand Lektionerne startes med tavleundervisning efter følgende punktform: Opsamling på lektion 3-4 samt introduktion til indhold af lektion 5-6 Nitrogenkredsløbet og vandets kredsløb Grundvand og vandværker Spildevand og rensningsanlæg Elev forsøg Efter en kort introduktion ved tavlen, skal eleverne arbejde i grupper med følgende forsøg: Forsøg 5: Bestemmelse af nitratindhold (Bilag 7) o Man kan eventuelt forhøre sig i klassen, om der er mulighed for at skaffe vandprøver fra forældre/landmænd med egen brønd. Lektie Eleverne forbereder spørgsmål til den kommende ekskursion på henholdsvis vandværk og rensningsanlæg. Rapportskrivning Eleverne arbejder selvstændigt med et af følgende emner. (Se bilag 8 for vejledning) Afleveringsfristen er 2 uger. Grundstoffet Nitrogen og dennes Stofkredsløb Nitrogen som gødningsmiddel Nitrogen og dennes betydning for grundvandet/drikkevand Vandværk og rensningsanlæg Side 7 af 10

10 2.4 - Lektion 7-8 I disse lektioner skal klassen besøge det lokale vandværk og rensningsanlæg. Dette kan sætte tingene lidt i perspektiv for eleverne. Det kan være ganske fint at læse om vandværker og rensningsanlæg, men at være der selv og have set tingene gør det hele lidt mere håndgribeligt og nemmere at huske. Besøg med rundvisning og spørgerunde på det lokale vandværk 30 minutters rundvisning af medarbejder fra vandværket afsluttende med spørgerunde til specialisten. 10 minutter på cykel Besøg med rundvisning på det lokale rensningsanlæg 30 minutters rundvisning af medarbejder fra vandværket afsluttende med spørgerunde til specialisten. 10 minutter på cykel, herefter fri. Side 8 af 10

11 3 Litteraturangivelse / Kildeangivelse Fælles Mål Undervisningsministeriet Faghæfte 16 Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 13 Fysik/Kemi 1. udgave, 1. oplag, 2004 UVM Forlag ISBN Ny Prisma 9 Ny Fysik/Kemi C Bo Damgaard, Hans Lütken, Anette Sønderup og Peter A. Thorsen 1.udgave, 1 oplag Forlag Malling Beck, 2000 ISBN Ejvind Flensted-Jensen, Henning Henriksen og Poul Thomsen 1. udgave, 1. oplag Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, København 2005 ISBN Bogen om Henning Henriksen og Erik Pawlik Grundstofferne 2. udgave, 1. oplag, 2004 Gyldendalsk Boghandel Nordisk Forlag A.S. Copenhagen ISBN Side 9 af 10

12 4 Bilagsliste 1 Bilag 1 - Nitrogens kredsløb... side 1 2 Bilag 2 - Lærerforsøg 1: Nitrogen reagerer med oxygen... side 2 3 Bilag 3 - Lærerforsøg 2: Ammoniak springvand... side 3 4 Bilag 4 - Forsøg 2: Nitrats indflydelse på plantevækst... side 4 5 Bilag 5 - Forsøg 3: Kemisk analyse... side 5 6 Bilag 6 - Forsøg 4: Organisk stof forbruger ilt... side 6 7 Bilag 7 - Forsøg 5: Bestemmelse af nitratindhold.... side 7 8 Bilag 8 - Rapport... side 8 Side 10 af 10

13 Bilag Bilag 1 Nitrogens kredsløb Side 1 af 8

14 Bilag Bilag 2 Lærerforsøg 1: Nitrogen reagerer med oxygen 1 Sikkerhed Når stikkontakten er tændt, må opstillingen ikke berøres, idet der både mellem ledningerne og mellem elektroderne er en farlig højspænding. Spolerne ganger indgangsstrømmen op 60 gange, så ved 60 Volt er spændingen på 3600 Volt! Derfor må eleverne heller ikke observere forsøget på tæt hold så lad dem sidde på deres pladser den tid strømmen er slået til. Evt. kan man forklare eleverne hvordan de kan slukke for strømmen, hvis du skulle få strøm, og at de ikke må røre dig før strømmen er slået fra, da de ellers selv får strøm. Nitrogendioxid (NO 2 ), er en rødbrun luftart, som i større mængder er giftig. Derfor skal der anvendes udluftning. Materialer Transformater Spole på 600 vindinger Spole på vindinger Jernkerne ring med spænd 2 stk polstænger Stativ 2 stk. elektroder i kobber Gummiprop Rundbundet kolbe på 250 ml Indikator papir Demineraliseret vand 600 vindinger vindinger Fugtet indikatorpapir Forsøgsbeskrivelse Opstil ovenstående opstilling. Dyp indikatorpapiret i demineraliseret vand og lad det falde ned i en tør rundbundet kolben, så det hænger fast på indersiden af kolben. Fastspænd kolben med bunden opad. De to elektroder, som er fastspændt i hver sin isolerende polstang, anbringes med ca. 1 cm mellem den nederste del af stængerne. Den øverste ende af stængerne, hvor afstanden er lidt mindre, skal befinde sig midt i kolben, med ca. 1-2 mm. afstand og uden, at elektroderne rører glasset. Gennemgå sikkerheden endnu en gang inden strømmen kobles til. Når strømmen er på vil der dannes gnister mellem elektroderne. Lad opstillingen stå med gnistdannelserne i ca. 5 min. Sluk derefter for strømmen, spænd kolben løs. Fugt et indikator papir med demineraliseret vand om lad det falde ned i kolben, hvor det bliver rødt, som tegn på at der dannes en syre. Man kan også lugte forsigtigt til kolbens munding. Man mærker straks den karakteristiske lugt af nitrogendioxid NO2. Reaktionen er: N O 2 2 NO 2 1 Ny fysik/kemi C side 84 Side 2 af 8

15 Bilag Bilag 3 - Lærerforsøg 2: Ammoniak springvand 2 Sikkerhed I dette forsøg skal der anvendes koncentreret ammoniakvand (Tredobbelt salmiakspiritus). Materialer Koncentreret ammoniakvand (Tredobbelt salmiakspiritus) En stor rund glas kolbe Gummiprop m. et hul Glasrør (den ene ende tilspidset i gasflamme) Bunsenbrænder Glasskål Spatel Phenolphthalein (også skrevet Fenolftalein) Forsøgsbeskrivelse Glasskålen fyldes med vand og der tilsættes under omrøring nogle ml pehenolphtalein-opløsning. I kolben hældes 5-10 ml ammoniakvand og prop med glasrør sættes i kolbens åbning så tilspidsningen på glasrøret vender indad. Kolben opvarmes let over bunsenbrænderen i et par minutter så ammoniakdampene fordeler sig i kolben. Straks efter vendes kolben med bunden op og glasrøret stikkes ned i glaskålen med vand. Efter et stykke tid vil vandet suges op i kolben og der dannes et rødt "springvand" i kolben. Forklaring Først fyldes en kolbe med ammoniakgas. Når ammoniakken reagerer med vand falder trykket i kolben hvilket bevirker at mere vand suges ind i kolben osv. Opløsningen som indeholder syre-base indikatoren phenolphtalein bliver basisk og farves rød. Phenolphthalein er en ph-indikator ligesom lakmus med omslagsområde fra ph 8,2 til 10,0. Den er farveløs i sur og neutral væske og rød i base. Ammoniak er et polært molekyle med stor opløselighed i vand (710L NH 3 (g) pr. L vand): Ammoniakkens store opløselighed har stor betydning for dens anvendelse som gødning. Blot der er nogen fugtighed tilstede, optages den ammoniak, som sprøjtes i jorden øjeblikkeligt. Ammoniak er et polært molekyle med stor opløselighed i vand (710L NH 3 (g) pr. L vand): NH 3 (g) NH 3 (aq) Samtidig er ammoniak en svag base som reagerer med vand: NH 3 (aq) + H 2 O(l) NH OH - 2 Side 3 af 8

16 Bilag Bilag 4 - Forsøg 2: Nitrats indflydelse på plantevækst Materialer Vat Karse frø Demineraliseret vand Drikkevand Kunstgødning Petriskåle Fremgangsmåde Opstil de 4 petriskåle på følgende måde: 4 opstillinger med følgende forhold: Karse frø og demineraliseret vand Karse frø og drikkevand Karse frø, kunstgødning og demineraliseret vand Karse frø, kunstgødning og drikkevand Vat ligges i bunden af fire petriskål, herefter laves de fire opstillinger. Stil petriskålene i vindueskarmen og hold øje med dem de 2 følgende uger. Hvilken af opstillingerne fungerede bedst, når vi kigger på karsevæksten? Hvorfor? Kan du komme på andre forhold i naturen, som har betydning for planters vækst? Side 4 af 8

17 Bilag Bilag 5 - Forsøg 3: Kemisk analyse 3 Sådan påviser du forskellige ioner. Påvisning af nitrat-ioner, NO 3 - Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas. Tilsæt nogle dråber nitratreagens. Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltet nitrationer. Påvisning af sulfat-ioner, SO Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas. Tilsæt nogle dråber sulfatreagens (bariumchlorid, BaCl,). Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltet sulfat-ioner. Påvisning af chlorid-ioner, Cl -. Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas. Tilsæt nogle dråber chloridreagens (sølvnitrat, AgNO,). Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltet chlorid-ioner. Påvisning af fosfat-ioner, P Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas. Tilsæt nogle dråber fosfatreagens (sølvnitrat, AgNO,). Hvis der dannes et gult bundfald, indeholder saltet fosfationer. Påvisning af kalium-ioner, K +, og natrium-ioner, Na +. Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas, og dyp en nikkelspatel i opløsningen. Hold den fugtede nikkelspatel ind i flammen fra en bunsenbrænder. Hvis flammen farves lys violet, er der kalium-ioner i saltet. Hvis flammen farves orangegul, er der natrium- ioner i saltet. Påvisning af ammonium-ioner, NH 4 +. Brug sikkerhedsbriller til dette. Opløs saltet i 1M NaOH i et reagensglas. Opvarm forsigtigt i kort tid, og hold et stykke fugtet ph-papir over mundingen af reagensglasset. Hvis ph-papiret bliver blåt, indeholder saltet ammonium-ioner. Du kan måske også lugte ammoniakdampe fra reagensglasset. 3 Ny Prisma 9A opgave 2,9 Side 5 af 8

18 Bilag Bilag 6 - Forsøg 4: Organisk stof forbruger ilt. 4 Materialer Reagensglas med prop Pipette Methylenblåt opløsning, (0,5 gram methylenblåt i en liter destilleret vand) Destilleret vand Vandprøver fra sø, grøft eller å Lidt gylle Lidt ammoniak Forsøgsbeskrivelse Fyld nogle reagensglas med vandprøver. Reagensglassende skal fyldes helt. I glassene skal der være: o 1) Destilleret vand o 2) Vand fra en sø eller en å o 3) Søvand med lidt gylle eller ajle o 4) Søvand tilsat lidt ammoniakvand Til reagensglassende tilsættes en dråbe methylenblåt. Alle glassene fyldes helt op, og forsynes med en tætsluttende prop. Der må ikke være luft imellem proppen og vandprøven. Prøverne opbevares ved ca. 20 o C og ikke for lyst. Hvor mange dage tager det, inden ilten er brugt i de forskellige glas? Notér dine observationer i nedenstående skema. Prøve Antal dage Beskriv hvad du tror der sker 4 Vi spørger naturen Tema nitrogen, nitrat og miljø side 42 Side 6 af 8

19 Bilag Bilag 7 - Forsøg 5: Bestemmelse af nitratindhold 5 Bestem nitratindholdet i udvalgte gødningssalte og grøntsager Materialer Bægerglas, 100 ml. Evt. morter Nitratreagens Nitratstrimler, Quantofix Forskellige potteplantegødninger Forskellige havegødninger Forskellige grøntsager Hvis man blot ønsker at konstatere, om der er nitrat-ioner i en væske, kan man tilsætte nogle dråber nitron til væsken. Der sker en udfælning af et hvidt stof, hvis der er NO 3 -, i væsken. Til målinger af koncentrationen af nitrat-ioner, NO 3 -, kan man anvende nitrat-strimler. Ved hjælp af en farveskala aflæser man, hvor mange milligram nitrat pr. liter væsken indeholder. Beskriv og tegn en øvelse hvor du undersøger forskellige væsker/stoffer/planter for nitrat. Tegn et skema, som giver et godt overblik over dine forsøgsresultater. 5 Ny Prisma 9A opgave 2,6 Side 7 af 8

20 Bilag Bilag 8 - Rapport Dette er en opsummering af forløbet. For hvert emne der bliver gennemgået vil i således have et eksamensnotat, som i kan medbringe. Deri vil alle centrale teorier og forsøg være beskrevet og så vil i være fri for at bladre så meget i bøger mv. Krav: Forside indeholdende: Emne Hvem der har lavet det? Dato, måned og år. Teoridel indeholdende: De vigtigste begreber o Hvad er det vigtigste, der er blevet gennemgået? o Lav en grundig beskrivelse af de udvalgte begreber? o Findes der et forsøg, som viser at teorien har ret? Forsøgsdel indeholdende: Formål o Hvad er det forsøget skal vise os noget om? Hvad er det vi skal finde ud af? Forventninger o Hvad tror i forsøget vil vise os? Hvad tror i resultatet bliver? Opstilling o Hvordan var forsøget stillet op og hvilke materialer brugte vi? Lav en tegning samt en materiale liste. Beskrivelse o Hvordan lavede vi forsøget? Hvad gjorde vi? Beregninger o Har vi brug for at lave nogle beregninger for at kunne lave / for at få et resultat? Resultat o Hvilket resultat fik vi rent faktisk? Fejlkilder o Kan der være en grund til, at i fik nogle mærkelige resultater? Jeres tanker o Var der noget der undrede jer? Skete der noget i ikke havde forventet? Konklusion o Kan i nu ud fra jeres resultater sige noget om det forsøget skulle vise os jf. formål? Hvad var det egentlig forsøget viste os? Side 8 af 8

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C VUC Aarhus, HF-afdelingen 2015 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Fremstilling af HCl-gas

Fremstilling af HCl-gas Ionforbindelser Fremstilling af HCl-gas 2 teskefulde vandfrit natriumhydrogensulfat blandes med 1 teskefuld natriumchlorid på et stykke filtrerpapir og hældes i et reagensglas. Der laves en opstilling

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergertilpasset pædagogik Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergerpædagogik Stress - typer og konsekvenser Faktorer, som kan udløse stress hos aspergere

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C VUC Aarhus, HF-afdelingen 2013 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere