OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet i. Indledningsvist beskrives udviklingen i beskæftigelsen, hvorefter rapporten sætter fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Afslutningsvist indeholder rapporten en kort status på de fire ministermål. I nærværende rapport belyses følgende to udfordringer: Unge på uddannelseshjælp der skal påbegynde eller understøttes for at kunne påbegynde en uddannelse. Den nye sygedagpengemodel hvor en tidlig tværfaglig indsats for de sygemeldte er afgørende for at sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I rapporten sammenlignes med Syddanmark og en klynge af kommuner, der har samme rammevilkår som. Kommunerne i klyngerne varierer afhængigt af hvilke ydelsestyper man ser på. Kort om arbejdsmarkedet i Figur 1: Udvikling i antal lønmodtagere med bopæl i Syddanmark, Jan jan ,2-1 -1,8-1,7-1 -0,7-1,2-2,5-0,9-0,7-1,3-7,2 0,5 0,2-1,8-0,5-1,5-1,1-0,8-1,5-2,5 Mindre ændringer i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i var i januar 2014 på fuldtidspersoner. Antallet af lønmodtagere er faldet med 0,9 pct. det seneste år, hvilket svarer til at der i dag er 313 færre end for et år siden. Til sammenligning har Syddanmark ligeledes oplevet i fald i beskæftigelsen på 1 pct. i samme periode. Udviklingen indikerer, at der er mindre stigninger i beskæftigelsen inden for brancherne bygge og anlæg samt offentlig administration, mens der har været mindre fald i beskæftigelsen indenfor bl.a. handel og transport. Reduktion i antallet af offentligt forsørgede I har der det seneste år været en reduktion i antallet af offentligt forsørgede med ca. 5,5 pct., hvilket er en større reduktion end i klyngen. Når de enkelte ydelsesgrupper anskues ses især en reduktion i antallet af dagpengemodtagere og borgere på sygedagpenge. Desuden er der et fald i antallet af borgere på førtidspension, hvor har en mindre andel af borgere på førtidspension end klyngen generelt. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i og i klyngen, feb Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Klynge Klynge Dagpenge ,6 2,7-19,2-17,3 Uddannelsesydelse 165 0,3 0,2 Kth og udd.hjælp i alt ,7 3,7 0,4-0,3 - Kontanthjælp ,7 2,5 - Uddannelseshjælp 617 1,0 1,1 Sygedagpenge ,0 2,1-15,5-9,8 For- og revalidering 49 0,1 0,2-41,7-4,6 Ledighedsydelse 278 0,5 0,5-7,0-13,6 Fleksjob 930 1,6 1,8 5,9 10,8 Ressourceforløb 54 0,1 0,1 Førtidspension ,0 6,3-4,9-4,4 Forsørgede i alt ,0 17,4-5,6-4,4 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger

3 Svendborg Esbjerg/Fanø Langeland Aabenraa Varde Nordfyns Billund Vejle Faaborg-Midtfyn Ærø Kerteminde Nyborg Fredericia Vejen Assens Haderslev Sønderborg Middelfart Tønder Odense Syddanmark Unge på uddannelseshjælp 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen indebærer bl.a. at den uddannelsesrettede indsats styrkes for unge uden uddannelse, og at disse i stedet for at modtage kontanthjælp får uddannelseshjælp. Nedenfor sættes fokus på hvordan kontanthjælpsreformen er kommet i gang i i forhold til de unge på uddannelseshjælp. Fokusområder i forhold til unge på uddannelseshjælp: Visitationen af de unge. Udvikle og styrke den uddannelsesrettede indsats, f.eks. i forhold til brobygningsforløb. Gøre den store gruppe aktivitetsparate unge parate til at tage uddannelse bl.a. gennem en tværgående og koordineret indsats med brug af mentorer. Brug af virksomhedsrettede tilbud bl.a. til uddannelsesafklaring og til at lade de åbenlyst uddannelsesparate arbejde for uddannelseshjælpen. Fastholde fokus på at indsatsen foregår i et uddannelsesmiljø. Jævn fordeling af aktivitetsparate og uddannelsesparate i Figur 2: Uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori, feb % 80% 60% 40% 20% 0% I februar 2014 var ca. 645 unge på uddannelseshjælp i. Med kontanthjælpsreformen skal de ufaglærte unge visiteres i 3 kategorier: de åbenlyst uddannelsesparate der umiddelbart er i stand til at gå i uddannelse, de uddannelsesparate der er i stand til at gå i uddannelse inden for ét år, og de aktivitetsparate der har behov for en længerevarende indsats før de er i stand til at påbegynde en uddannelse. Åbenlyst uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat I er 316 visiteret som uddannelsesparate, mens 326 er visiteret som aktivitetsparate. Denne fordeling matcher Syddanmarks gennemsnitlige fordeling. Det er vigtigt med en målrettet indsats for både de uddannelsesparate unge og de aktivitetsparate unge, så de kan hjælpes i uddannelse. En styrket uddannelsesrettet indsats Med kontanthjælpsreformen styrkes fokus på en indsats, der bringer de unge i uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate, skal arbejde for uddannelseshjælpen i f.eks. nytteindsatser eller virksomhedspraktikker indtil de starter i uddannelse. De uddannelsesparate unge skal rustes fagligt og socialt til at starte og gennemgøre en uddannelse, f.eks. gennem brobygningsforløb, læse-, stave- og regnekurser eller uddannelsesafklarende virksomhedspraktikker. De aktivitetsparate unge skal have håndteret psykiske og sociale barrierer og gøres klar til at tage en uddannelse. Det sker bl.a. gennem tværgående og koordinerede indsatser, tilknytning af mentorer og ved gennem virksomhedspraktikker at få erfaringer på rigtige arbejdspladser. Figur 3: Andel uddannelseshjælpsmodtagere, berørt af aktivering, jan.-feb % 80% 60% 40% 20% 0% Åbenlyst udd.sparat Vejledning og opkval. Uddannelsesparat Aktivitets -parat Virksomhedsrettet Figur 3 viser, at har givet flere af de unge uddannelsesparate og aktivitetsparate unge et aktivt tilbud i de første måneder af 2014 end gennemsnittet i hele Syddanmark. har derimod givet et færre antal unge, som er åbenlyst uddannelsesparate et aktivt tilbud end regionen. vil etablere to satellitkontorer på Hansenberg og IBC for at styrke at indsatsen til de unge foregår i et uddannelsesmiljø, hvilket kan styrke de unges overgang til ordinær uddannelse. Netop denne tilgang har flere kommuner gode erfaringer med.

4 Den nye sygedagpengemodel Fra 1. juli 2014 indfases de første elementer af sygedagpengereformen i landets kommuner. Her er der særligt fokus på den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Modellen omfatter en tidlig revurdering af den sygemeldtes sag senest fem måneder inde i den sygemeldtes forløb, hvor det vurderes om sagen kan forlænges i henhold til forlængelsesreglerne eller borgeren skal på jobafklaringsforløb eller overgå til anden ydelse. De centrale fokusområder for er opsummeret i den nedenstående boks. Baggrunden for fokusområderne uddybes i det følgende. Fokusområder i forhold til den nye sygedagpengemodel: Tidlig afklaring og screening i forhold til risikosager til tidlig tværgående indsats. Velorganiseret samarbejde på tværs i kommunen for at sikre tværgående indsatser. Indsatser med fokus på fastholdelse til arbejdsmarkedet fx delvise raskmeldinger og virksomhedspraktik. Fastholde og videreudvikle virksomhedssamarbejdet. Begrænset andel sager over fem måneder, men en væsentlig opgave Figur 4: Andel af sygedagpengemodtagere der fortsat er på ydelsen 0-39 uger efter forløbsstart (overlevelseskurve),, 2012 Generelt set har haft en væsentlig reduktion i antallet af sygedagpengemodtagere. I 2013 var ca personer berørt af sygefravær i. Af disse afsluttes langt størstedelen af sygedagpengeforløbene inden fem måneder. Figur 4 viser, at 21 pct. af sygedagpengemodtagernes forløb rækker ud over fem måneder i. Dermed er det en mindre andel af de sygemeldte, der skal omfattes af den nye sygedagpengemodel. Jobcentret har dog en væsentlig opgave for Kilde: jobindsats.dk jobcentret efter ikrafttrædelse af sygedagpengereformen, da et større antal sager kræver revurderinger. Seneste data 1 viser, at 518 sygemeldte i har en sag, der rækker ud over de fem måneder. Tværgående indsats med virksomhedsrettet sigte Det er centralt for den nye sygedagpengemodel, at der er fokus på en tidlig afklaring og screening i forhold til at identificere karakteristika hos sygemeldte, hvis sag potentielt kan udvikle sig til længere forløb. Her er det vigtigt at prioritere kontaktforløb og indsat for sager, der har længere sigte. Det er afgørende at igangsætte tidlig tværgående indsatser, der afspejler den sygemeldtes behov for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kortvarige sager bør i højere grad friholdes for kontakt medmindre sygemeldte selv ønsker dette. Af de 21 pct. tilbageværende sager efter fem måneder viser forventningen i forhold til landstal, at tre ud af fire sager vil være i overensstemmelse med forlængelsesreglerne og vil dermed blive forlænget. De resterende sager omfatter sygemeldte, der forventes visiteret til et jobafklaringsforløb. For jobafklaringsforløbet er det centralt, at jobcentret har etableret et samarbejde på tværs af kommunen for at sikre, at den sygemeldte har adgang til de tværgående individuelt tilpassede indsatser den enkelte har behov for. Jobcentret bør desuden have fokus en virksomhedsrettet indsats i jobafklaringsforløbet for at styrke den sygemeldtes fastholdelse til arbejdsmarkedet. s anvendelse af virksomhedsrettet aktivering til sygemeldte ligger på niveau med Syddanmark. I marts 2014 deltog 33 pct. af de sygemeldte i marts i enten delvise raskmeldinger, virksomhedspraktik eller løntilskud. Der er potentiale for at øge den virksomhedsrettede indsats gennem et endnu tættere samarbejde med lokalområdets virksomheder. 1 Side 16, Beskæftigelsesindsatsen i, Beskæftigelsesregion Syddanmark, februar 2014

5 Kort status for de nye Ministermål Figur 5: Udvikling i antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, feb. 13 feb. 14 Flere unge skal have en uddannelse. Udvikling i antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp Reduktionen i antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp i er større end i klyngen, men lidt mindre end i Syddanmark. s andel af unge på offentligt forsørgelsen er på niveau med klyngen og mindre end i Syddanmark. Figur 6: Udvikling i tilgangen til førtidspension, mar. 13 mar. 14 Tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension er det seneste år reduceret med ca. 76 pct. i. Reduktionen er noget større end både den gennemsnitlige reduktion i klyngen og i Syddanmark. Tilgangen til førtidspension er mindre i end i både klyngen og Syddanmark når der tages højde for befolkningens størrelse. Figur 7: Udvikling i antallet af langtidsledige, dec. 12 dec. 13 Langtidsledige Det seneste år er antallet af langtidsledige i faldet knap 15 pct., reduktionen er større end reduktionen i Klyngen, men lidt mindre end reduktionen i Syddanmark generelt. Figur 8: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder, jan.13 dec. 13 Virksomhedssamarbejdet Andelen af s virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og fleksjob er mindre end i både Syddanmark og klyngen.