187» september samfundsfagsnyt USA. optakt til Generalforsamlingskursus FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "187» september 2012. samfundsfagsnyt USA. optakt til Generalforsamlingskursus FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG"

Transkript

1 187» september 2012 samfundsfagsnyt USA optakt til Generalforsamlingskursus FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG

2 Deadline: Blad nr. 188: Indhold Redaktion: Marie-Louise Bach og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Henv. vedr. abonnement: Annonceekspedition: Forlaget Columbus og Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til Forsidefoto: Polfoto. FALS Nyt fra bestyrelsen 3 Nyt fra fagkonsulenten 5 Nyt fra forlaget 8 Eksamen 2012 Bent Fischer-Nielsen: Skriftlig prøve i samfundsfag Kristian Mols Rasmussen: Eksemplarisk notat stx-eksamen Kirsten Krehan: Kommentar til besvarelsen 21 USA Mark Herron: Præsidentiel retorik 24 Lotte Møller Bøtcher: God Bless America civilreligion i USA 31 Øvrige artikler Jens Jonatan Steen: Den moderne værdikamp: ulighed! 37 Debat Peter Gorm Larsen: Gentækning af samfundsvidenskab En kritisk analyse 40 Anmeldelser 47 Kurser 56 Bestyrelsen 61 2

3 Nyt fra bestyrelsen: Hvor samfundsfag er stor og smuk, kuku kuku faldara Midt i sommerferiens behagelige afveksling mellem et vist overindtag af forskellige kulturelle nydelser og dyrkelse af den stille familieidyl blev Deres ydmyge formand ringet op af radiokanalen 24/7 der ville have en kommentar til rektorforeningens formand Jens Boe Nielsens karakteristik af samfundsfag som en gøgeunge. Udsagnet var fremsat i Berlingske Tidende 12.7 og Boe fik lejlighed til at uddybe synspunktet i radioen. Boe Nielsens kritik af gøgeungefaget drejede sig om, at alt for mange har valgt samfundsfaglige studieretninger i den tro, at de er en let adgang til en studentereksamen. Derved kommer alt for mange til efterfølgende at skulle tage suppleringskurser for at komme ind på deres uddannelser. Da samfundsfag ikke er adgangsgivende til nogen videregående uddannelser spilder de unge altså tiden og de får de ikke de rette forudsætninger, som de skal bruge for at blive ingeniører o.lign. Udmeldingen kom som noget af en overraskelse midt i den provencalske varme, så jeg et øjeblik troede, at det var mig, der havde fået solstik. At formanden for vores arbejdsgivere på den måde undsiger de studentereksamener, vores elever tager i løbet af 3 år, er en ualmindelighed. Da jeg kom hjem fra ferien, var der ganske stille om sagen og det er godt det samme. Vi har ikke brug for at skændes for åbent tæppe til glæde for sensationshungrende journalister og politikere med afsmag for vores fags nuværende position. Vi skal nok ikke regne med, at det er sidste gang vi bliver vidne til kritik af vores fags succes. Tværtimod tror jeg, at sagen Jens Boe Nielsen kan ses som udtryk for en synsmåde, der er fremherskende blandt visse ganske væsentlige spillere omkring uddannelsespolitikken. Vi har set både DI og DIA været ude med meldinger, der peger i den samme retning og der er flere politikere, der enige heri. Vi er derfor nødt til som de, der repræsenterer og udøver faget, at forholde os åbent og dialogisk til kritik og påstande og ikke agere som de tre aber (ikke høre, ikke se, ikke tale). Lad os for en kort stund se lidt på vores A-niveau fag i STX. Det er beregnet, at en elev der har faget på A-niveau og som skriver SRP i samfundsfag ikke kommer over 1/6 af i det samlede tidsforbrug i gymnasiet. Samfundsfag på A niveau er jo som bekendt født med matematik på B-niveau og rigtig mange elever vil i øvrigt have engelsk på A-niveau. Det kan ingen vel synes er spild af tid. Faget er kendetegnet ved kompleksitet i de problemstillinger, som der arbejdes med. Det er befordrende for udvikling af den studiekompetence, som jo er et bærende element i det moderne gymnasium. At eleverne ikke får de adgangsgivende fag, som de behøver for at læse til ingeniør mm., kan næppe tilskrives samfundsfag, men en kombination af interesse og motivation hos eleverne til at vælge de rigtige fag, og de snævre (og ikke altid lige logiske) adgangskrav på de videregående uddannelser. samfundsfagsnyt september

4 NYT FRA BESTYRELSEN Jeg er derudover af den overbevisning, at samfundsfag tilbyder de unge det dannelsesgrundlag, som er nødvendigt for mange i forhold til et liv i det, vi ofte omtaler som senmoderniteten. Hvor 1800-tallets borgerskab spejlede sig i Antikkens klarhed og idealer og hvor 1900-tallets mennesker så sig i deres nations forklarende lys fra 1864 til genforeningen, så forstår det sen-moderne menneske sig gennem begreber om individualisering, den kontinuerlige forandring og globalisering. Centrale begreber i vores fag. På den måde har samfundsfag indtaget rollen som det almendannende fag og derfor forekommer faget eleverne så relevant, at de vælger det frem for andre vigtige og relevante fag. Vi må altså melde hus forbi til rektorformanden. Vi er som tidligere nævnt nødt til at tage problemstillingen op omkring den begrænsende søgning til de naturvidenskabelige studieretninger, dog ud fra det faktum at samfundsfag ikke er årsagen til denne nedgang. Problemet med den vigende søgning til de naturvidenskabelige studieretninger har flere årsager. Kun en skal nævnes her. Man har bl.a fra rektorernes side undladt at interessere sig for at udvikle kombinationer af naturvidenskabelige fag med samfundsfag. Jeg vil gerne på vegne af foreningen opfordre til at foranstalte initiativer hvor samfundsfag kan bidrage til at gøre naturvidenskaben relevant. Vores fag har fokus på de strukturelle forhold, som de unge er spundet ind i. Ved et øget fokus på de studieretningstilbud, der udgøres af naturvidenskab og samfundsfag, tror jeg, at man kan få flere elever til at vælge naturvidenskabelige fag. Måske skulle man overveje om bekendtgørelsen kunne åbnes op for mere frie toningsmuligheder, så samfundsfagslærerne havde muligheden for at intensivere undervisningen i naturvidenskabelige teknologiske orienterede problematikker. En mere offensiv strategi, hvor samspillet mellem natur og samfund, mellem teknologi og samfundsudvikling og mellem de naturvidenskabelig fundrede anbefalingerne til politikerne og de politiske beslutningsprocesser kunne danne grundstammen for samf-nat kombinationer i fremtidens studieretninger i gymnasiet. Med en tilpas intensiv efteruddannelsespolitik på gymnasierne ville det efter min mening kunne løses op for meget af problemet med den vigende søgning til naturvidenskaberne i STX. Rabataftale mellem FALS og CPH:DOX og DOX:BIO Fals og de to filmdistributører CHP:DOX og DOX:BIO har indgået en aftale hvorved medlemmer af Fals og deres elever får rabat på filmforvisninger. Se nærmere inde i bladet. Samfundsfags EMU-redaktør. Desværre har vores EMU-redaktør valgt at sige sit job op. Derfor er redaktørstillingen slået op igen. Vi må håbe at den næste redaktør bliver en person som vi kommer til at nikke genkende til i mange år frem. Jørgen Lassen 4 samfundsfagsnyt september 2012

5 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Skriftlig prøve 2012 Læs her i bladet særlig artikel om den skriftlige prøve og elevbesvarelse med notat. Justering af vejledninger juli 2012 Der er kommet nogle få vigtige ændringer i vejledningerne for samfundsfag. De står med rødt, og på side 1 i vejledningerne kan man se, på hvilke sider de er. Så det er meget nemt at tjekke ændringerne. I alle vejledninger er tilføjet, at når eleverne skal lære samfundsøkonomiske sammenhænge på makro- eller mikroplan kan der med fordel tages et konkret udgangspunkt i privatøkonomiske forhold. Der gives eksempler på, hvordan det kan gøres. I vejledningen for Samfundsfag A er det uddybet, hvordan eleverne skal kunne tolke resultatet af lineær regression og af en chi-ianden-test. Desuden fremgør det, at opgavetypen Angiv og dokumentér udgår til den skriftlige prøve. I vejledningerne for Samfundsfag C (stx, hhx, htx og hfe) er det jf. læreplanerne præciseret, at hvert prøvemateriale skal således bestå af forskellige materialetyper (tekst og statistik samt evt. klip fra elektroniske medier). Censorerne om de mundtlig prøver Mange tak til de censorer, der gik på nettet og udfyldte et lille spørgeskema om en mundtlig prøve! Censorerne blev spurgt, hvad de synes der havde været godt, og hvad der havde været mindre godt ved eksaminationen. Se deres kommentarer og min kommentar hertil i skema nedenfor (næste side). Nye læreplaner Til prøverne i 2013 vil det alene være de nye læreplaner og vejledninger, der gælder (bortset fra 4-årige Team Danmark-elever). Kurser og konferencer Europas udvikling, identitet og udfordringer. Fals og GL-E: 2/10. Høje Taastrup 25/10. Århus 14/12. Odense 2/10. Samfundsændringer og unges politiske deltagelse. CFU Aalborg. Se 7/10. Avanceret Excel. Middelfart. Per Henriksen, Columbus og GL-E. 11/10. Hf-konference. MBU. 6-13/10. Det arabiske forår. Rejsekursus til Cairo. Fals og Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut /10. Sikkerhedspolitik. Værløse. Atlantsammenslutningen. 1-2/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om USA. Fals. samfundsfagsnyt september

6 NYT FRA FAGKONSULENTEN Niv. Godt Mindre godt A A A B B B Spørgsmålene var meget brede og gav derfor eleverne mulighed for at præstere. 24 timers forberedelse skaber nogle fornuftige synopser og dermed relativt godt forberedte elever. Gode bilagsmaterialer, med relevante og opdatererede (nyere) tekster & tabeller. Eleverne var velinstueret om tidsrammerne og målene for den mundtlige prøve. Igen i år kunne jeg konstatere at synopsiseksamen med 24 timers forberedelse giver en anden ro under eksamen end tidligere. Ærgerligt at der ikke er accept af den opgave man har som censor specielt ældre kollegaer ser let ned på os. Det kan være svært at differentiere ved 4 af de samme bilagssæt efter hinanden. Afveksling hjælper. Flere elever taler dog for længe, og der må brydes ind for at samtalen kan starte. Eleverne var dårlige til at dokumentere deres påstande og brugte ikke materialet ret godt. Der blev ikke arbejdet med faglige mål. Eksaminator forsøgte hele tiden at trække eleverne op karaktermæssigt. Bilagsmaterialet bestod i høj grad af tekster få statistikker (bortset fra meningsmålinger). Eleverne kunne ikke koble teori og empiri enten for meget deduktiv snak ellers bilagsgennemgang. Få kunne lave koblingen. B Det er meget inspirerende at se forskellige måder at leve op til bestemmelserne på. Gudskelov for at detailbestemmelserne ikke er så voldsomme at forskellighed bliver umulig. C Mindre godt: Eksamenssæt dækkede ikke bekendtgørelsen (indberetning indsendt) C Gode bilagstekster Til dels mangel på talmateriale i bilag. Det blev rettet noget efter samtale med censor C Spørgsmålene kom for sent, undervisningsbeskrivelsen var temmelig mangelfuld og det materiale, som var anvendt, var 6-7 år gammelt, f.eks. materiale om de politiske partier fra 2003 (der har været flere valg siden da!). Flere faglige mål var ikke opfyldt, spørgsmålene var helt ufokuserede og bevægede sig ikke på de taksonomiske niveauer. C Gode spørgsmål med relevante bilag, der dækkede kravene på C-niveau BF s kommentar som regel til mindre godt Håber det er en undtagelse. Vejledningen anbefaler afveksling mht. prøvesæt og højst 3 i en gruppe. Sådan skal det gøres! Godt at I afbrød fremlæggelsen (efter ca. 10 minutter). Ikke godt. Der skal være kobling mellem teori og empiri, som kommer til udtryk i alle de faglige mål. Helt korrekt at skrive indberetning, hvor reglerne ikke er overholdt. Se Eksamensbekendtgørelsen 29 Godt at censor griber ind og får det rettet. Her skal man som censor først gøre alt for at sikre, at spørgsmålene ændres, og at der bruges aktuelt materiale. Derefter skal man skrive en indberetning til skolens leder, hvis reglerne selv efter censors indgreb ikke er overholdt. Sådan skal det være. 6 samfundsfagsnyt september 2012

7 NYT FRA FAGKONSULENTEN Spørg fagkonsulenten om vejledende opgaver, it, KS, SRP, innovation mm. 7/ Medborgerskab i samfundsfagsundervisningen. København. 14/ Kina. Odense. GL-E Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt september

8 Nyt fra forlaget af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus Tematisk undervisning Ifølge samfundsfags læreplaner skal undervisningen tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Men hvad er egentlig et godt tema? Og hvordan forener man hensigtsmæssigt det aktuelle og tværdisciplinære med fagets begrebstunge discipliner? Et nyt bud er Columbus landeserie. Nye udgivelser USA-bogen har haft mange forudbestillinger og er nu udkommet! Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussens USA s udfordringer giver de bedste forudsætninger for at arbejde med det amerikanske præsidentvalg. Forfatter-duoen Peter Brøndum (medforfatter til Luk samfundet op!) og Annegrethe Rasmussen (Informations korrespondent i Washington) har samtidig skrevet en grundbog til samfundsfag, der indkredser den udfordrede supermagt gennem fagets traditionelle kerneområder: det demokratiske politiske system, økonomi, velfærd, sammenhængskraft og international politik. Det giver dels mange forskellige anvendelsesmuligheder til USA-forløb, dels en mulighed for at løfte fagets kernestof fra C-niveauet til B- og A-niveau. Du kan møde forfatterne: Peter Brøndum holder oplæg om USA s rolle i verden på FALS generalforsamlingskursus, og i forbindelse med præsidentvalget turnerer Annegrethe Rasmussen på landets ungdomsuddannelser (kontakt evt. på Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensens Mellemøsten under forandring (B- og A-niveau) giver baggrund og perspektiver til det lange arabiske forår. Som USA-bogen er her tale om en bearbejdning med begreberne fra samfundsfags grundlæggende discipliner. Det gør det muligt at arbejde tematisk i undervisningen uden at skulle bekymre sig om at kunne nå igennem læreplanen. Med en grundig behandling af minefeltet i international politik behandles også IP-dimensionen på A-niveau. Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensens Brasilien en ny stormagt (B- og A-niveau) er skåret over samme læst, men af gode grunde med større vægtning af det økonomiske stof. 8 samfundsfagsnyt september 2012

9 Med fokus på Latinamerikas kæmpe kan eleverne med fagets velkendte begreber og modeller få et unikt indblik i den fremmedartede verdensorden, der er ved at vokse frem. Hvad er det økonomisk, socialt og udenrigspolitisk for et land, der spiller en stadigt større rolle i globale spørgsmål? Endelig har det populære temaforløb om kriminalitet fået et nyt og særdeles kompetent grundlag med professor, dr.jur. Eva Smiths Kriminalitet og retfærdighed. Få af nutidens unge er politisk aktive, men mange er grebet af etiske og moralske spørgsmål. Det kan være en tændsats i undervisningen med denne bog, der inviterer eleverne ind i konkrete retssager og helt ind i den juridiske tankegang. Bøger på vej Til samfundsfag kommer Hans Branner med en ny udgave af Det politiske Europa, grundbogen til samfundsfags moving target nr. 1. I et nyskrevet kapitel med et væld af nye, spændende figurer gennemgås de grundlæggende problemer som krisen rejser: Overlever EU? Kan eurokrisen overvindes og med hvilke midler? Hvilke nye demokratiske udfordringer er EU stillet over for? Er Europa på vej mod global marginalisering? I politikbogen Skandalemaskinen behandler lektor ved Roskilde Universitet Mark Ørsten et centralt kendetegn ved det moderne demokrati: De politiske skandaler. Hvad kan forklare mediernes skandaledækning? Hvad kendetegner politiske skandaler? Hvorfor overlever nogle politikere store skandaler, mens andre politikere fældes af småting? Og hvad betyder de politiske skandaler for demokratiet? Til erhvervsøkonomi kommer Sofie Kærn Heding og Marie Louise Telling Jepsens grundbog Luk virksomheden op!, og til historie udkommer Heidi Funders Skriv historie, en brugsbog til elev og lærer om skriftlighed i historie. Den følger i kølvandet på to andre historiebøger, der begge er skrevet af forfatterparret Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden og Dansk og historie i samspil. Endelig udkommer Anders Hassing og Christian Vollmonds grundbog Hvad er historie?, der introducerer historiefagets identitet, metode og teori. Vi der har ventet længe venter ikke længere forgæves. Man kan nu på få en smagsprøve på Jørgen Goul Andersens Politik og samfund, en nærmest mytologisk samfundsfagsbog, som har været efterspurgt i en årrække. Bogen løfter kernestoffet om politik og giver solide forudsætninger for at forstå den turbulente politiske arena. Gymportalen De velkendte papirbøger udgør stadig langt størstedelen af Columbus udgivelser. Men vi har taget hul på samarbejdet med andre faglige forlag på Gymportalen (omtalt i sidste nr. af Samfundsfagsnyt). Med UNI-login giver én kode nu eleverne adgang til alle deres digitale lærebøger i både samfundsfag og andre fag. Her kan Columbus bøger erhverves som ebøger (pdf), og nogle udgivelser kommer som egentlige interaktive ibøger. Midler til udviklingsarbejde Har du søgt støtte til udviklingsprojekter i samfundsfag? Forlaget Columbus Fond støtter bl.a. pædagogisk udviklingsarbejde. Det kan være enkelte lærere, lærerteams eller hele faggrupper med gode ideer til projekter, der kan komme samfundsfagsundervisningen og i sidste ende eleverne til gode. Læs mere på samfundsfagsnyt september

10 Forlaget Columbus på Gymportalen.dk Forlaget Columbus er med på GYMPORTALEN det nye digitale bogskab for ungdoms uddannelserne, hvor eleven logger sig ind med Uni-login til alle sine digitale materialer fra forskellige forlag, men købt samme sted. Med adgang til i-bøger er der også adgang til egne noter lærerens supplerende noter og bilag. e-bøgerne håndteres af Acrobat Reader med adgang til highlight og noter. e-bøger til C-niveau samfundsfag i-bøger til B-niveau samfundsfag Temabøger Grundbøger fra C- til A-niveau forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

11 Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,3, og 2,4 % bestod ikke prøven. Gennemsnit for 2012 er lidt højere end i 2011 og dumpeprocent er lidt lavere end i Andel af 12-taller steg fra et typisk niveau på ca. 4 % til 6,1 %, hvilket er positivt. Det var blevet indskærpet overfor censorerne, at der til 12 godt kan være få uvæsentlige mangler. Gennemsnit for de to ordinære sæt og it-sæt er på samme niveau, hvilket er tilfredsstillende. Næsten alle skoler havde valgt at placere skriftlig samfundsfag på den første dag. Tabel 1 viser endelige karakter indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C. Ud af 7554 elever skrev 1130 elever (15 %) den digitalt stillede opgave med adgang til internettet. Det er positivt, at så mange elever deltog i den nye prøveform, hvor der er mulighed for at anvende nettet, og hvor eleven skal kunne anvende videoklip og regneark i besvarelsen af opgaverne. Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag var på 6,35 og som valgfag på 6,08. Forskellen i 2012 var større end i 2011, hvor SRfaget lå på 6,1 og valgfaget på 5,9. Der er åbenbart stadig problemer med at træne de skriftlige kompetencer på valgfaget på grund af de noget vanskeligere vilkår. Det kan fortsat stærkt anbefales at placere elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på B-niveau, således at eleverne på valgholdene i Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i Sæt 1 Sæt 2 It Total Total Total Gennemsnit 6,25 6,57 6,38 6,3 6,1 6,1 12 6,2 8,0 4,9 6,1 3,8 4, ,6 19,0 20,6 18,9 18,8 17,9 7 32,6 34,6 34,4 33,0 33, ,6 26,8 27,7 28,4 28,1 30,6 2 11,3 10,5 10,6 11,2 12,9 11,7 0 2,5 0,7 1,7 2,3 2,7 2,7-3 0,1 0,2 0,0 0,1 0,1 0,0 Antal samfundsfagsnyt september

12 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG g har nogle fælles færdigheder at bygge videre på. 60 % af eleverne valgte opgaven med international politik i sæt 1. I it-opgaven valgte 68 % af eleverne opgaven med sociologi. Opgave C, hvor der skulle skrives et notat i spørgsmål 3, blev kun valgt af 14 % af eleverne og karaktergennemsnit var lavere end i opgaver, hvor spørgsmål 3 bestod af en diskussion. I itopgaven valgte 18 % at skrive opgave B med notat, men her var gennemsnittet på 6,9 og der- med højere end gennemsnit for alle it-opgaverne. I it-opgaven med notat fik 8,9 % 12, hvilket er den højeste andel 12-taller. Mange elever har altså lært, hvordan man skriver notat til 12, men få elever vælger denne genre. Der er behov for en præcisering og gode eksempler på, hvordan man skriver et godt notat, og hvordan man træner eleverne i at gøre det. Se eksempel på et godt notat her i bladet. Man kan få hjælp til at skrive notat og de øvrige opgavetyper i vejledningen til samfunds- Tabel 2. Første-censorernes karakter for sæt 1 (Rød eller blå?) fordelt på valg af delopgave 1. censor sæt A B C Sæt Gennemsnit 6,2 6,3 5,3 6,1 Fordeling pct. DK s økonomi DK s udenrigspol Valget og værdierne 12 8,6 7,2 3,8 6, ,7 20,1 11,1 17,8 7 31,2 31,4 29,2 31,4 4 27,2 26,4 33,6 28,3 2 12,9 11,3 17,7 12,7 0 3,0 3,4 4,3 3,4-3 0,6 0,1 0,3 0,1 Delopgaver pct Tabel 3. Første-censorernes karakter for it-sæt (Uddannelse) fordelt på valg af delopgave 1. censor it 2012 A B C It 2012 Gennemsnit 6,0 6,9 6,9 6,2 Fordeling pct. Social arv i udd Udd og skillelinjer Udd og konk.evne 12 5,1 8,9 7,6 6, ,6 22,3 28,6 19,5 7 32,6 34,4 27,6 31,4 4 28,9 24,2 24,8 27,8 2 14,0 8,9 11,0 12,7 0 2,7 1,3 0,5 2,4-3 0,0 0,0 0,0 0,1 Delopgaver pct samfundsfagsnyt september 2012

13 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 fag A og på fagkonsulentens side på emu en: Se under SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG: Nyt materiale om opgavetyper og skriftlighed: Elevhandouts, øvelser mm. Vælg Elevhandouts og Samlet kompendie, hvor alle opgavetyper er gennemgået. Fx er notat gennemgået i Elevhandouts side og i Samlet kompendie side 77-95, hvor der er opgaver med stilladsering, fx et halvfærdigt notat der skal skrives færdigt (side 90). Der er stor forskel i karaktergennemsnit for de mange hold. For hold med mindst ti elever er højeste gennemsnit 9,93 og laveste gennemsnit er 2,64, og otte hold har fået et gennemsnit på over 8,5, og seks hold har under 3,5. Der er således fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne på den enkelte skole hjælper hinanden med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt træner eleverne i disse færdigheder. Der er hjælp at hente i materialet nævnt overfor. Jeg har skrevet til de otte skoler med hold med mindst ti elever, der har fået over 8,5 i snit, og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. Jeg har også skrevet til de fem skoler med hold med mindst ti elever, der har gennemsnit på under 3,5 og anmodet rektor om at indsende en redegørelse for eventuelle særlige forhold, der kan have været medvirkende til de lave resultater. 2. Opgavetyperne og censorernes tilbagemeldinger Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en meget stor andel af de faglige mål og dækkede centralt kernestof indenfor typisk tre af de fire discipliner. Der er udarbejdet bedømmelsesvejledninger både for de to ordinære opgavesæt og de to itsæt, og man kan her se, hvilke krav der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver. De fire bedømmelsesvejledningerne sendes til skolerne i august Censorerne udtrykte stor tilfredshed med, at de kunne anvende disse bedømmelsesvejledninger, som medvirkede til at sikre en national standard for bedømmelsen. I stort set alle i opgaver med sammenligning, diskussion og notat var der tilføjet et fagligt krav om, at der skulle anvendes teorier, begreber eller en bestemt faglig viden i besvarelsen. F.eks.: Du skal anvende teorier om international politik økonomiske teorier sociologisk teori sociologiske begreber begreberne hård og blød magt viden om politiske partiers adfærd viden om forholdet mellem partier og vælgere viden om forskellige opfattelser af globalisering viden om økonomisk vækst viden om demokratiopfattelser viden om integration i EU Censorerne var meget positive i deres vurdering af disse faglige præciseringer. Præciseringer gør det mere tydeligt for eleverne, hvad der kræves i opgaven. Kravene løftede det faglige niveau i besvarelserne mht. anvendelse af teorier og begreber. Desuden blev det lettere for censorerne at differentiere i bedømmelsen, da det er tydeligt, om kravet er opfyldt eller ej. Det er ikke nok blot at referere teori og begreber. Teori og begreber skal anvendes til at svare på spørgsmålet: Begreber skal anvendes i sammenligningen fx til at karakterisere bilagenes opfattelse af brug af hård og blød magt. Teorierne skal anvendes i diskussionen fx ved at modstille argumentationer ud fra hver sin sociologiske teori som fx Giddens og Bourdieu. samfundsfagsnyt september

14 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 Viden om politiske partiers adfærd fx Molins model skal anvendes til at skrive et notat. Se nærmere i bedømmelsesvejledningerne til de enkelte opgaver. Beregningskravet var i dette års opgaver placeret i undersøgelsesopgaverne. Mindst en af tabellerne bestod af absolutte tal, som skulle omregnes til indekstal og/eller procenttal for at man kunne foretage rigtige konklusioner. Eleverne skulle selv vurdere hvilke(n) af tabellerne, det gav mening at foretage beregninger på. Der var som hjælp i tabellens overskrift angivet, at det var Absolutte tal. It-opgaverne var formuleret som hidtil mht. brug af nettet og digitale muligheder. I de typiske undersøgelsesopgaver blev der udleveret færre figurer end i de ordinære opgaver, og der skulle til gengæld inddrages supplerende materiale eller supplerende statistisk materiale, som kan være fra nettet, men også kan være fra medbragt materiale. I bedømmelsesvejledningen blev det som sidste år præciseret, at man kan godt forestille sig en fremragende besvarelse, som blot inddrager et enkelt relevant supplerende materiale, da der i bedømmelsen skal tages højde for, at det tager en del tid at finde supplerende materiale. I diskussions- og notatopgaver var brug af nettet en mulighed, men ikke et krav. Hvis man bruger nettet, skal der angives kilde. Udlevering af opgaven i digital form indebar, at der blev udleveret et tv-klip med debatoplæg eller reportage primært til diskussions-opgaverne og en eller flere tabeller i regneark med absolutte tal, som skulle bearbejdes for at kunne nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål. Censorernes vurdering af årets sæt var som helhed var meget positiv. Især anså censorerne det for positivt med de faglige præciseringer i sammenligning, diskussion og notat. Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne i 2012 ligger på det sædvanligt høje niveau, hvilket er meget tilfredsstillende (tabel 4). Der er på nogle hold fortsat problemer med hypoteseopgaven. På nogle hold har alle skrevet forklarende hypoteser. På andre hold er der ingen, der opstiller forklarende hypoteser, men i stedet nøjes med beskrivende hypoteser. En måde at tydeliggøre kravene for eleverne er at fremhæve, at de selv kan selv tjekke, om en hypotese er forklarende, idet sætningen skal indeholde ordet fordi, da, på grund af eller lignende. Der er på nogle hold problemer med at opstille en model. På nogle hold opstiller alle en model med kasser og pile, mens man på andre hold nøjes med tekst. Eleverne skal trænes i, hvordan man ganske simpelt i Word indsætter ord i en kasse/ramme og tegner pile mellem to kasser, eller hvordan man kan bruge grafik til en model. Censorerne har fortsat meget forskellige opfattelser af notat-opgaven. Nogle mener, at hverken lærere eller elever kan lide opgavetypen, Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne? Ja i pct. 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C sæt net sæt sæt Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun medtaget Ja-svarene i % af alle svar net bygger på svar fra 16 censorer. 14 samfundsfagsnyt september 2012

15 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele karakterskalaen? Ja i pct. 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C sæt net sæt sæt Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun medtaget Ja-svarene i % af alle svar net bygger på svar fra 16 censorer. Tabel 6. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C sæt it sæt sæt Note: Se note til tabel 4. og at den skal afskaffes, mens andre mener, at eleverne får stadig mere styr på genren, og at den skal bevares. De faglige krav til notatet var præciseret i årets opgaver. Der stod fx, at det skulle være en fagligt begrundet strategi, og at man skulle anvende viden om politiske partiers adfærd. Notatgenren passer fint med det overordnede ønske om, at eleverne skal lære at være mere innovative jf. formålet for stx. Notatet har et handlings- eller løsningsorienteret aspekt, som fremmer elevernes innovative kompetencer. Censorernes vurdering af opgaverne i 2012 mht. mulighed for at differentiere ligger på det sædvanligt høje niveau. Differentieringsmulighederne vurderes alle år at være bedst i delopgaverne og at være gode eller nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse fælles træk som følge af gruppearbejdet. Censorernes vurdering af opgaverne mht. at bedømme opfyldelse af faglige mål ligger i 2012 højt i fællesdelen og meget højt i delopgaverne. Når fællesdelen ligger lavere end delopgaverne, kan det som i tabel 5 skyldes, at der er visse fælles træk i besvarelserne som følge af gruppearbejdet. 3. Anbefalinger Eleverne skal kunne mange opgavetyper. Ud fra erfaringer fra hold med høje gennemsnit kan det anbefales at bruge opgavetyperne ikke kun i de skriftlige opgaver, men i også den daglige undervisning. Det kan fx være, at man ud fra dagens lektie skal opstille en model, der kan forklare et bestemt fænomen. Eller at man skal opstille forklarende hypoteser ud fra en tabel, eller at man ud fra en bestemt ideologi/teori skal argumentere imod synpunkterne i en artikel. På den måde kan de mange opgavetyper bedre komme ind under huden, end hvis det alene trænes i de skriftlige opgaver. Desuden viser erfaringer fra hold med høje gennemsnit, at man systematisk har brugt Per Henriksen og Torben Stener Nielsen: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder. Columbus 2010, ovennævnte materiale på nettet ( Elevhan- samfundsfagsnyt september

16 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 douts ) eller Lasse Ørum Wikman: Skriftlig eksamen i samfundsfag knæk koden. Systime Prøven i 2013 I 2013 vil opgaverne i fællesdelen blive ændret således, at tabeller, figurer og citater først udleveres kl. 10 i 2. del af opgaven. Der vil kun være to spørgsmål i fællesdelen (1a og 1b), og opgavetypen Angiv og dokumentér udgår. Det betyder, at alle elever fra nu af skal trænes i at udnytte gruppearbejdet i den første time til at forberede alle opgaverne uden brug af bilag: Hvad skal man helt konkret gøre i de enkelte opgaver? Hvilke dele af kernestoffet skal anvendes til de enkelte spørgsmål? Står der direkte et krav om inddragelse af bestemt kernestof, eller skal man selv finde ud af, hvilket kernestof der er relevant? Hvordan kan teori og begreber bruges bedst muligt til at svare på de forskellige spørgsmål? Hvilke delopgaver står vi bedst rustet til at besvare? Hvilke argumenter og teorier/begreber kan være relevant at modstille i diskussionsspørgsmål? Hvilke teorier/begreber og hvilke faglige argumenter kan det være relevant at inddrage i et notat? Der blev i februar 2012 udsendt Vejledende eksempler på opgaver i forlængelse af den ny læreplan med større anvendelse af matematik i samfundsfag, og der vil i foråret 2013 blive udsendt yderligere to vejledende opgavesæt. Disse sæt viser desuden, at tabeller, figurer og citater til fællesdelen først bliver udleveret i 2. del af opgaven, og at der kun er to spørgsmål i fællesdelen, der dog stadig vejer med ca. 1/ Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent 16 samfundsfagsnyt september 2012

17 Eksemplarisk notat stx-eksamen 2012 af Kristian Mols Rasmussen Kolding Gymnasium Kære Helle Thorning-Schmidt. Efter valget 2011, står vi med en ny parlamentarisk situation i Danmark. Dit eget parti, Socialdemokratiet, har sammen med Socialistisk Folkeparti og De Radikale dannet regering. Det er i den forbindelse vigtigt at lægge en holdbar strategi angående det følsomme værdi-politiske emne omkring familie-sammenføring. 1 Dette er ikke en let sag, og der er mange hensyn og tage. Strategien skal tage højde for uenigheder internt i regeringen, der spænder fra Socialdemokratiet (der er med i forliget omkring 24-årsreglen) til De Radikale, der er sultne efter at aflive denne regel, sammen med enhver form for pointsystem og tilknytningskravet. Man må også i udformningen af strategien tage beskik af støttepartiet Enhedslisten, hvis holdning til emnet ligger sig tæt op af De Radikales, og endelig er der alle de vælgermæssige og parlamentariske forhold at tage hensyn til. Tid til selvransagelse 2 valg For først og fremmest er det essentielt, at du klart definerer, hvor du selv står på området. Kommentatorer påstår, at Socialdemokratiets ryk imod en mere stram familiesammenføringspolitik skyldes populisme og, at dit parti i virkeligheden ønsker en løsere politik på området. 2 Den korrekte strategi afhænger meget af om dette er sandt, derfor bør du klart tage stilling til om du ønsker: 1 Bilag C4. 2 Se Sammenligning. En løsere politik på trods af tidligere udmeldinger. En fastholdelse af den politik partiet fremlagde op til valget. Der er fordele og ulemper ved begge dele. En løsere politik vil medføre et forbedret forhold til partierne (SF), R og Ø, og kan tiltrække retnings-mindede issue-voters som har forladt dit parti og i protest sat deres kryds ved R eller Ø. De negative af konsekvenser af en løsere politik vil være en svækkelse af, hvad Molins model betegner som personfaktoren. Du kan blive beskyldt for løftebrud og din personlige troværdighed kan falde som følge af holdningsskiftet. Der kan også argumenteres for, at de issue-voters du ville vinde tilbage fra R og Ø, ikke ville opveje de stemmer du modsat vil miste til partier, der står fast på en restriktiv familiesammenføring som VKO blokken. Har kritikerne ret, er der selvfølgelig også den gevinst, at du får gennemført egentlig socialdemokratisk politik. Fastholder du i stedet den mere restriktive politik, som dit parti sammen med SF gik til valg på, vil din, på Molins model, strategiske faktor risikere at blive svækket. Flere vælgere kan forlade dit parti i protest imod denne kurs og i stedet stemme på blødere værdipartier som R og Ø, omvendt kan du være heldig at trække stemmer over midten fra borgerlige partier ved at vise, at du står fast på en robust og retfærdig udlændinge politik. Samarbejdet med SF der trods alt er mere tøvende ved den samfundsfagsnyt september

18 EKSEMPLARISK NOTAT STX-EKSAMEN 2012 mere restriktive politik end dit eget parti, R og Ø kan dog blive svækket og du risikerer at måtte give dig på andre vigtige politiske områder for at bevare regeringsmagten. Omvendt vil oppositionen (på nær Liberal Alliance, der ønsker en anderledes liberal udlændingepolitik) være mere villige til at samarbejde med dig i kraft af et bedre forhold, hvilket kan komme dig til gavn, hvis du senere skulle mangle alternative flertal. Hvor ligger stemmerne? Hvis vi ser bort fra ideologi og politik og i stedet blot koncentrerer os om stemmer. Er det, hvis du ønsker en vote-seeking strategi, således vigtigt at vurdere, hvor de fleste stemmer er? Man kan som Rune Engelbrecht Larsen argumentere for, at vælgertabet til R og Ø i valgkampen tyder på, at der er stemmer at hente i en mere humanistisk værdipolitik. 3 Omvendt kan man som Astrid Kragh og Ida Auken argumentere for, at udlændinge debatten opblussen i valgkampen var, hvad der resulterede i en generel tilbagegang for den daværende opposition, og nær havde kostet jer valget. 4 Hvis du vil være et bredt catch-all parti, og tiltrække flest mulige stemmer må du derfor træde meget varsomt her, da den forkerte beslutning kan resultere i vælgertab. Spørgsmålet er hvilken gruppe der er størst, de som ønsker en humanistisk værdipolitik, eller de som ønsker at fortsætte den restriktive linje. Lad os i den forbindelse tage et kig på din nuværende vælgersammensætning. Her ses det, at ud af partiets vælgere er kun 6,3% lærlinge, elever og studerende. 5 Unge mennesker, som grundet deres alder med god sandsynlighed generelt kan tilhøre Minerva-modellens moderne segment. Her trives værdier som fri- sind og kulturel liberalisme, hvilket harmonerer godt med en mere lempelig familiesammenføringspolitik. Det ses også at partier som R og Ø har en langt større relativ tilslutning fra denne befolkningsgruppe, 6 hvilket man kan argumentere for skyldes værdipolitikken. Her synes der altså virkelig at være potentiale for rekruttering, men pas på. Endnu et kig på dit partis vælgersammensætning viser, at du kan miste langt mere end du kan vinde. I gruppen der huser pensionister, førtidspensionister og efterlønnere, står dit parti nemlig stærkt. 7 En gruppe der kan argumenteres for, typisk vil befinde sig i Minerva-modellens traditionelle område. Hvor nationalisme er et buzz-ord. Værd at bemærke er, at VKO-partierne alle står meget stærkt i denne gruppe. 8 Igen kunne en del af forklaringen være værdipolitikken. Det er naturligvis usandsynligt, at de vælgere dit parti har blandt landets pensionister alle flygter skrigende bort ved lempelser i familiesammenføringspolitikken, men risikoen for, at du mister en bid af en stor vælgerskare er bestemt til stede. At spå om fremtiden En anden vurdering der er vigtig at foretage, er hvor vidt værdipolitikken og derved udlændingepolitikken og familiesammenføringspolitikken fortsat i fremtiden ville spille en stor rolle i dansk politik. Nogle vil som Bo Lidegaard argumentere for, at partiet Venstre, nu hvor de ikke længere er parlamentarisk afhængige af Dansk Folkeparti, vil medvirke til en gradvis nedtrapning af de skarpe linjer i den værdikamp, som vi har set i det foregående årti. 9 Hvis værdikampen virkelig står for døden, vil ændringer i den værdipolitiske linje (om der så er tale om stramninger eller lempelser) ikke have samme store 3 Bilag C1 4 Bilag C2 5 Tabel 1 6 Tabel 1 7 Tabel 1 8 Tabel 1 9 Bilag C3 18 samfundsfagsnyt september 2012

19 EKSEMPLARISK NOTAT STX-EKSAMEN 2012 effekt som tidligere. Man kan dog også argumentere for at et fortsat effektivt pressemæssigt DF, sammen med fortsat mediedækning og den nationalvenlige bølge der i disse dage præger Europas valg og uroligheder i arabiske lande (Syrien, Iran etc.) vil sikre fortsat opmærksomhed omkring værdidebatten. Jeg vil derfor fraråde blot at anse den for værende død, da en fejltagelse her, potentielt kan koste regeringsmagten ved næste valg. Hvis partiet stadig søger at være office-seeking og catch-all, kan det være en fordel ikke klart at tage stilling i værdidebatten, men fortsat agere et midtsøgende. Vælges denne strategi skal der dog gøres opmærksom på det. Da det ellers kan blive opfattet som tøven og ubeslutsomhed. 3 konkrete forslag Det er som nævnt meget vanskeligt at rådgive om en konkret strategi i forbindelse med familiesammenføring, dette skyldes primært de mange forhold og hensyn der eksisterer både vælgermæssigt og parlamentarisk, men også fordi der findes usikkerhed om Socialdemokratiets egentlige grundholdning. Jeg vil dog prøve at komme med tre konkrete råd til håndtering af politikken vedrørende familiesammenføring. De er givet ud fra det udgangspunkt, at partiet fortsat ønsker at være et bredt parti med både ministerbiler og vælgeropbakning. Tag stilling til om partiet virkelig ønsker lempelser af reglerne eller om det vil fortsætte sin hidtidige kurs. At tøve styrker dig ikke. Vælger man at gå ind for lempelser, må man overveje om den konkrete politik er de stemmer værd den eventuelt kan koste (eller give). Hvis det koster flertallet ved næste valg risikerer man jo blot, at VKO ruller det hele tilbage og at man så har sat sig selv udenfor beslutningerne. Det er et meget følsomt emne så vær forsigtig og foreslå ændringer i den ene eller den anden retning gradvist, imens der holdes skarpt øje med meningsmålinger, så man har mulighed for at genoverveje sin position. Undervurdér ikke værdidebatten og døm den ikke død for tidligt. Her er forsigtighed igen vigtigt, medmindre man har det fint med at være et smalt protestparti, der holder fast i sine holdninger for enhver pris vælgermæssigt. Konklusion Det er et meget følsomt emne at rådgive. Det anbefales dog, at partiet vurderer om det virkelig ønsker lempelser eller vil fortsætte den mere stramme politik. Der er fordele og ulemper ved begge dele og den endelige strategi bør tage hensyn til den parlamentariske situation, oppositionen, de andre regeringspartier og enhedslisten. Ligeledes bør man vurdere hvor mange vælgere man kan tabe eller vinde på at indtage forskellige holdninger. I debatten om familiesammenføringspolitikken bør man også overveje, hvilken betydning værdidebatten i fremtiden vil have. Det anbefales her, at man ikke dømmer den død for tidligt. Konkret anbefales til sidst forsigtighed og at man tager en beslutning, men kun langsomt prøver den af hos vælgerne. Der er taget som forhold, at strategien skal være vote-seeking, da Socialdemokratiet i fremtiden fortsat skal være bredt catch-all parti til venstre for midten og ikke smalt protestparti. Venlig hilsen Politisk rådgiver, Kristian Mols Rasmussen samfundsfagsnyt september

20 USA's udfordringer Grundbogen om USA til samfundsfag A- & B-niveau Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum Annegrethe Rasmussen, Informations korrespondent i Washington DC og den ene af forfatterne bag Luk samfundet op!, præsenterer den nye grundbog om USA. Bogens fem kapitler: Kapitel 1: USA - En ide eller en nation? (Kultur) Kapitel 2: USA Et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise? (Politik) Kapitel 3: USA En økonomi der er over the top? (Økonomi) Kapitel 4: USA Et velfærdssamfund men også en velfærdsstat? (Soc. Pol. og Øk.) Kapitel 5: USA Hegemon eller supermagt i frit fald? (International politik) Velegnet til undervisningen af elever på samfundsfag A- eller B-niveau, men også kulturog samfundsfagskursister kan give sig i kast med analyser af USA's politiske system, økonomiske tilstand, velfærdsmodel, sammenhængskraft, udenrigspolitik og internationale rolle. Masser af supplerende stof om amerikanske samfundsforhold og samfundsfaglige begreber og teorier kommer i anvendelse. Kulturteori, politiske systemer, økonomiske skoler, velfærdsmodeller, integrationsteori og teorier om social differentiering og om international politik. Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum USA's udfordringer Skolepris kr. 119,- ekskl. moms og forsendelse Direkte salg Til samarbejde med engelsk, historie og matematik i forbindelse med SRP, SRO og SSO og andre tværfaglige samarbejder. "USA s udfordringer" er studieretningsbogen, hvor samfundsfag A eller B indgår sammen med engelsk. På bogens hjemmeside vil der udover opgaver være videointerviews med en række amerikanske eksperter blandt andre professor Robert O. Keohane. forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

183» september 2011. samfundsfagsnyt. foreningen af lærere i samfundsfag

183» september 2011. samfundsfagsnyt. foreningen af lærere i samfundsfag 183» september 2011 samfundsfagsnyt Tema: EU foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 184: 15.11.2011 Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Fagbetegnelsen, jf.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

samfundsfagsnyt Skriftlig prøve 2010 tre eksemplariske besvarelser Mellemøstportalen nyt undervisningssite 179» september 2010

samfundsfagsnyt Skriftlig prøve 2010 tre eksemplariske besvarelser Mellemøstportalen nyt undervisningssite 179» september 2010 179» september 2010 samfundsfagsnyt Skriftlig prøve 2010 tre eksemplariske besvarelser Mellemøstportalen nyt undervisningssite foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 180: 15. nov. 2010 Redaktion:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 VUC

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling 177» marts 2010

samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling 177» marts 2010 177» marts 2010 samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 178: 15.04.2010 Redaktion:

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Det amerikanske samfund sammenlignet med det danske

Det amerikanske samfund sammenlignet med det danske Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 16 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærere STX Samfundsfag A Nicolai Bentsen Hold 3s SA 2013-2016 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2012 Forår 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Erhvervsøkonomi

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: UC1 Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Margit

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag C Jonas

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere