Regeringens finanslovsforslag 2002

Transkript

1 Regeringens finanslovsforslag en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser med særlig fokus på medlemmer af HK/Stat-København Februar 2002 Finn Kenneth Hansen og Karl Vogt-Nielsen

2 CASA Regeringens finanslovsforslag en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser med særlig fokus på medlemmer af HK/Stat-København Februar 2002 Finn Kenneth Hansen og Karl Vogt-Nielsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Regeringens finanslovsforslag en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser med særlig fokus på medlemmer af HK/Stat-København CASA, Februar 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Den nye VK-regering fremlagde tirsdag d. 29. januar forslag til Finanslov Forslaget bygger i høj grad på den tidligere SR-regerings fremlagte Finanslovsforslag for 2002, dog med en række justeringer og omprioriteringer. Herunder bl.a. en plan for nedbringelse af den statslige sektor frem til På den baggrund har HK/Stat-København ønsket en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens finanslovsforslag 2002, herunder en vurdering af hvad det betyder for afdelingens ansatte HKere i staten. Der er tale om en minutiøs gennemgang af finanslovsforslaget med særlig fokus på en opgørelse over samtlige personaleændringer i statens institutioner for 2005 i forhold til Derudover er der foretaget en beskæftigelsesmæssig vurdering af hovedelementerne i VK-regeringens justeringer og omprioriteringer. Set i lyset af disse er der på baggrund af regeringens fremlagte økonomiske redegørelse foretaget en vurdering af den samlede udvikling i beskæftigelse og arbejdsløshed. HK/Stat-København har til brug for undersøgelsen leveret statistisk materiale over afdelingens HK-ansattes fordeling på statslige arbejdspladser. Undersøgelsen er foretaget af Finn Kenneth Hansen og Karl Vogt-Nielsen, CASA. CASA Februar 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Konsekvenser af regeringens fremsatte forslag til finanslov Virkningerne af hovedelementerne i finansloven Konklusion omkring konsekvenser af omprioriteringerne i finansloven Udsigterne for den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed Færre statsansatte inden år Færre HK-ansatte i statsligt regi...12 Bilag 1: Oversigt over personaleændringer i 2005 i forhold til år 2001 (detaljeret under hvert ministerium) (8 sider) Bilag 2: Oversigt over personalesituationen i 2001 samt personaleændringerne i 2003 og 2005 i forhold til 2001 (på ministerielt niveau med udvalgte underliggende instanser) (3 sider) Bilag 3: Oversigt over de samlede personaletal og herunder HK-personale (dækkende HK/Stat-Københavns område) fordelt på ministerier, samt årlig udvikling heri og med beregning af den årlige ændring i forhold til år 2001 (1 side) Bilag 4: Detaljeret gennemgang af HK-personale (dækkende HK/Stat-Københavns område) på de enkelte institutioner og beregnede ændringer heri udfra en forholdsmæssig beregning af personalereduktionerne på de enkelte institutioner (10 sider)

6 1 Resumé I den seneste økonomiske oversigt fremlagt sammen med finanslovsforslaget anslår regeringen en stigning i beskæftigelsen på personer i 2002, dækkende over et fald i den private sektor på og en stigning i den offentlige beskæftigelse på Med en stigning i arbejdsstyrken regnes der i 2002 med en stigning i arbejdsløsheden på Regeringens skøn hviler på en meget positiv bedømmelse både med hensyn til væksten i beskæftigelsen og til væksten i arbejdsstyrken. Undersøgelsen konkluderer, at indrages finanslovskonsekvenserne i vurderingen af bl.a. den offentlige beskæftigelse, og indlægges en mere neutral bedømmelse af virkningerne af de internationale konjunkturer, vil arbejdsløsheden for første gang i mange år være stigende igennem året og komme til at slutte på et niveau på over arbejdsløse i 2002 og med en fortsat stigning i arbejdsløsheden i På det statslige område konkluderes, at finanslovsforslaget over en 4-årig periode betyder en nedgang på mindst fuldtidsstillinger (ex. uddannelsesinstitutioner) svarende til ca ansatte i forhold til i Godt halvdelen heraf skal ifølge finanslovsforslaget være opnået i I det oprindelige finanslovsforslag fra SR-regeringen (august 2002) var indarbejdet en nedgang i den statslige beskæftigelse frem til 2005 på fuldtidsstillinger, og med VK-regeringens finanslovsforslag (januar 2002) er lagt et tilsvarende antal nedskæringer oveni. Undersøgelsen viser endvidere, at der hvad angår HK/Stat-Københavns område skal påregnes mindst 598 færre HK-fuldtidsstillinger i 2003 på statsområdet og mindst færre i

7 2 Konsekvenser af regeringens fremsatte forslag til finanslov Finansloven som den nuværende regering har fremlagt og nu har fået flertal for er som udgangspunkt baseret på den finanslov den forrige SR-regering fremlagde inden udskrivelsen af valget. Ændringerne i forhold til denne er en opprioritering af forskellige basale serviceydelser inden for sygehus- og socialsektoren, der fortrinsvis kommer syge, ældre og børnefamilier til gode og reduktion af skatter og afgifter. Omprioriteringerne i forhold til tidligere finanslov løber op i ca. 7 mia. kr. Med regeringens målsætning om balanceret budget er der samtidig tale om besparelser (nedbringelse af udgifter), som svarer til de øgede udgifter og mindre indtægter. Det drejer sig primært om sanering af statslige tilskud og puljer, nedskæringer i statens institutioner, nedbringelse af udgifter til u- lands- og miljøbistand samt nedlæggelse af råd, nævn og centre samt anvendelse af reserver dvs. ubrugte midler. Finansieringen skulle løbe op i 7 mia. kr. for finansåret Ud over finansloven for 2002 har regeringen i forbindelse med fremlæggelsen af denne fremlagt planer for den statslige administration frem til 2005, hvor der i perioden påregnes budgetforbedringer på 3, 5 og 7 pct. i forhold til tidligere forudsatte niveau. Effektiviseringskravet for 2002 er på ekstra 1 mia. kr. fordelt på forskellige ministerområder. Selv om der i forhold til det totale finanslovsbudget er tale om en mindre omprioritering, er der med regeringens vedtagne finanslov tale om mange og forskellige vidtrækkende konsekvenser for enkeltpersoner, grupper af personer, organisationer, institutioner, erhvervsliv, virksomheder og samfundet. Det er ikke formålet med dette notat at se på samtlige konsekvenser af finansloven. Primært vil vi se på de beskæftigelsesmæssige konsekvenser og primært betydningen for den statslige beskæftigelse herunder beskæftigelsen for HKere (undersøgelsen dækker alene den del af HKere, som er dækket af HK/Stat-København). Notatet vil først gennemgå de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af hovedelementerne i omprioriteringen. Der er tale om kortsigtede konsekvenser dvs. som påvirker året 2002 og mere langsigtede konsekvenser dvs. beskæftigelsen på længere sigt. Dernæst vil vi se på beskæftigelsesudviklingen i forhold til den samfundsøkonomiske udvikling dvs. også inkluderet bedømmelserne for den nationale omfattende både den offentlige og private sektor og internationale konjunktur. 4

8 2.1 Virkningerne af hovedelementerne i finansloven Serviceforbedringer I følge regeringen gives 1½ mia. kr. ekstra til sygehusene og lidt mere end ½ mia. kr. til ældreområdet. Formålet med midlerne til sygehusene er, at antallet af behandlinger øges, og at der sker en nedbringelse af ventetider til sygehusene. Formålet med midlerne til ældreområdet er at forbedre omsorg og pleje for ældre, som har behov for hjælp og øge valgfriheden på ældreområdet. Udgifter til sygehuse og ældreområdet er amtskommunernes og kommunernes område. I forhold til de budgetter som foreligger for 2002 er der allerede en forøgelse af udgifterne på sygehusene på næsten 4½% fra 2001 til 2002 og til ældrepleje på 3%. Med regeringens ekstra udgifter er der tale om en stigning i sygehusudgifterne på næsten 8½% fra 2001 til 2002 i faste priser og på ældreområdet en stigning på 4% i faste priser. De forøgede midler til områderne vil give mulighed for en forøgelse af beskæftigelsen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor den vil være på kort sigt. Hvad angår sygehusene vil den øgede produktion først og fremmest komme gennem en udvidelsen af kapaciteten og produktivitetsforøgelse bl.a. gennem indkøb af nyt udstyr og betaling af overarbejde. Der vil kun ske en beskeden stigning i beskæftigelsen af læger og sygeplejersker, også på grund af mangel på arbejdskraft. På længere sigt kan det tænkes, at en forbedring af forholdene på sygehusene vil kunne fastholde og forøge antallet af specielt sygeplejersker på sygehusene På ældreområdet vil der ske en forøgelse af beskæftigelsen, idet der er tale om et generelt løft af omsorg og pleje som er arbejdsintensiv. Intentionen med merbevillingen er bl.a. at sikre de ældre øget valgfrihed i hjemmehjælpen. Det vil bl.a. ske ved at kommunerne køber hjemmehjælp af private virksomheder. Beskæftigelsen vil på kort sigt være påvirket af hvor hurtigt ny arbejdskraft er til rådighed, og vil derfor nok ikke blive større end personer, men på længere sigt vil der være tale om en større stigning. Begrænsningerne på beskæftigelsen ligger i regeringens overordnede målsætning om, at det offentlige forbrug kun må stige med 1% årligt frem til Den store stigning i midlerne til disse områder vil have en indkomsteffekt, som generelt vil øge forbrugsmulighederne og dermed have en indirekte beskæftigelseseffekt. Med virkning fra 1. januar 2002 gennemføres en ét års fleksibel barselsorlov. Barselsorloven med fuld dagpengeret forlænges med 20 uger til i alt 52 uger og erstatter samtidig børnepasningsorloven. De økonomiske konsekvenser er en merudgift på ½ mia. kr. i Den forbedrede barselsorlov 5

9 vil give forældre en højere ydelse i en længere periode, hvilket formentlig vil betyde en højere udnyttelsesgrad end i dag, og dermed give en påvirkning af arbejdskraftudbudet. I lovforslaget skønnes det, at arbejdsstyrken vil blive reduceret med ca fuldtidsansatte. Beskæftigelsesvirkningen vil afhænge af, om vikardækningen vil blive forøget af den nye orlov. Da der vil være mulighed for en mere samlet lang barselsperiode kunne der tænkes en forøgelse. Der vil således være en positiv beskæftigelsesvirkning af den ændrede barselsorlov. Omprioriteringer omfatter endelig en lang række forslag til forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne. Der er afsat en ½ mia. kr. En meget stor del (ca. 400 mill. kr.) af denne pakke er hvad man kunne kalde skattelettelser til erhvervslivet, og 100 mill. kr. er statslige udgifter og tilskud. Det sidste omfatter fx 20 mill. kr. mere til regional erhvervspolitik og 10 mill. kr. til initiativer til forbedring af produktiviteten i byggesektoren. Det er meget vanskeligt at sige, i hvilket omfang denne forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne vil give grundlag for en forøgelse af beskæftigelsen, da den store del er generelle tilskud og kun en mindre del er mere målrettet. Nedskæringerne og besparelserne Finansieringen af ovenstående serviceforbedringer sker fortrinsvis via en begrænsning af statslige tilskud og puljer og en effektivisering i staten samt en nedskæring i udviklings- og miljøbistanden. Begrænsningen af statslige tilskud og puljer er ganske omfattende og udgør samlet 2.2 mia. kr. i Der er tale om en meget lang række af forskellige aktiviteter, som dækker administration, forskning, forsøgsvirksomhed, oplysningsvirksomhed, formidling, kulturelle, sociale og miljømæssige initiativer og aktiviteter. Der er ikke overblik over hvor mange job der egentligt er afhængige af disse tilskud og puljer. Det gør det vanskeligt at sige noget om beskæftigelseseffekterne. Det man ved er, at nogle aktiviteter vil ophøre når tilskud fjernes, andre vil blive beskåret og andre igen vil kunne skaffe alternative finansieringskilder. Det er også på den baggrund vanskeligt at opgøre den beskæftigelsesmæssige effekt. Men på kort sigt må det skønnes at løbe op i mindst fuldtidsbeskæftigede og på længere sigt noget mere. Effektiviseringen i staten vil som det fremgår af næste kapitel og Bilag 1 i perioden frem til 2005 løbe op i en reduktion på fuldtidsansatte. På kort sigt dvs. i 2002 vil der være tale om en reduktion på personer. 6

10 Beskæringen af udviklings- og miljøbistanden med 1½ mia. kr. vil først og fremmest ramme de fattige udviklingslande, men vil også ramme den hjemlige beskæftigelse og indtjening, da en del af bistanden direkte eller indirekte går tilbage til Danmark og påvirker dansk beskæftigelse. 2.2 Konklusion omkring konsekvenser af omprioriteringerne i finansloven Sammenfattende vil de forskellige hovedelementer på kort sigt bidrage til en forøgelse af arbejdsløsheden. Der vil i 2002 blive nedlagt flere job, end der vil blive oprettet job. De nedlagte job gælder specielt antallet af statslige job samt job knyttet til statslige tilskuds- og puljemidler. Den forøgelse af job, som vil komme i sygehus- og ældresektoren og i den private sektor (som følge af finansloven), kan slet ikke opveje de mange nedlagte job i staten og afledte job af beskæringerne i tilskuds- og puljemidlerne. Også i de kommende år 2003, 2004 og 2005 må der med de elementer som foreligger skønnes, at der bliver nedlagt flere job, end der bliver oprettet. Det kommer imidlertid an på, hvor meget træk der vil komme på sygehusog ældresektoren og virkningerne af konkurrenceevnetiltagene. Der til kan komme ændringer i de kommende enkelte årlige finanslove. Men regeringens bebudede skattestop i absolutte kroner og målsætning om en 1% stigning i det offentlige forbrug sætter nogle begrænsninger, og betyder at der bliver meget lidt plads til serviceforbedringer og tiltag der bedre jobsituationen. 7

11 3 Udsigterne for den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed Dansk økonomi befinder sig for øjeblikket i bunden af et mindre konjunkturtilbageslag. Væksten er påvirket negativt af omsvinget i udlandet, og tidspunktet for hvornår den internationale vending vil komme er usikker, ligesom det er usikkert, hvornår det vil slå igennem på danske økonomi. Det private forbrug har været faldende, og erhvervsinvesteringerne har været faldende i det seneste år set i lyset af den aftagende økonomiske vækst og internationale tilbageslag. Det internationale tilbageslag har imidlertid ikke påvirket dansk økonomi så kraftigt som andre lande. Arbejdsløsheden har været fortsat faldende, og beskæftigelsen er samlet set steget mere end forventet i De seneste opgørelse fra 2. og 3 kvartal 2001 viser, at stigningen i beskæftigelsen dækker over et fald i den private beskæftigelse og stigning i den offentlige beskæftigelse. Udsigterne på kort sigt 2002 Udsigterne for beskæftigelsen er således ikke positive ved indgangen til Der må forventes en fortsat faldende beskæftigelse i den private sektor, hvilket bekræftes af daglige meldinger om lukninger af virksomheder. Spørgsmålet er om denne situation vil vende i løbet af Regeringens vurderinger er et beskedent fald i den private sektor i 2002, men en stigning i beskæftigelsen i den offentlige sektor. Regeringen regner således både med en stigning i beskæftigelsen og arbejdsløsheden i I den seneste økonomiske oversigt fremlagt sammen med finanslovsforslaget anslås en stigning i beskæftigelsen på 4.000, hvor der regnes med et fald i den private sektor på og en stigning i den offentlige beskæftigelse på Med en stigning i arbejdsstyrken regnes med en stigning i arbejdsløsheden på Regeringens skøn hviler på en noget positiv bedømmelse. Dels en optimistisk vurdering af udviklingen i arbejdsstyrken af den private sektors beskæftigelsesudvikling, og en manglende inddragelse af finanslovskonsekvenserne i vurderingen af den offentlige beskæftigelse. For 2002 vil beskæftigelsen falde i den private sektor både pga. de internationale konjunkturer og en forventet afmatning i den private efterspørgsel (herunder det private forbrug). Spørgsmålet er, hvor stort faldet vil være specielt hvad angår industribeskæftigelsen og beskæftigelsen i den private service. Beskæftigelsen i den offentlige sektor vil være kendetegnet ved et fald i beskæftigelsen i den statslige sektor (som følge af regeringens fremlagte finanslovforslag) og en stigning i den kommunale beskæftigelse. 8

12 Konklusionen er, at arbejdsløsheden for første gang i mange år vil være stigende igennem året og komme til at slutte på et niveau på over arbejdsløse. Udsigterne på længere sigt Beskæftigelsen på lidt længere sigt (2003 og 2004) vil være helt afhængig af påvirkningen af de internationale konjunkturer og væksten i den danske økonomi, som må formodes at blive lavere end regeringens skøn. Beskæftigelsen i den offentlige sektor vil være beskeden pga. det fortsatte fald i den statslige beskæftigelse og målsætning om 1% stigning i det offentlige forbrug. Hvis arbejdsløsheden skal blive mindre end i 2002 kræver det, at der sker en vending i den private sektors beskæftigelse. Det vil sige en vending fra det fald i beskæftigelsen, som vi vil opleve i 2002 til en kraftig stigning i 2003 og Udviklingen i arbejdsløsheden vil imidlertid også være påvirket af udviklingen i arbejdsstyrken. Den ændrede barselsorlov vil trække denne i nedadgående retning. Hvis arbejdsstyrken udviser en beskeden stigning, vil der på trods af en beskeden stigning i den samlede beskæftigelse være en uændret registreret arbejdsløshedssituation. Stiger arbejdsstyrken derimod, vil der være tale om en fortsat stigning i den registrerede arbejdsløshed i Meget tyder på, at nedgangen i den statslige beskæftigelse i de kommende år vil præge arbejdsløshedssituationen, da det næppe vil være muligt for andre sektorer at opveje denne nedgang. Holder dette stik, vil størrelsen af arbejdsløsheden derfor i stor udstækning være påvirket af udviklingen i arbejdsstyrken. Stiger denne jævnt med i gennemsnit ca personer om året tyder meget på, at der også vil være tale om en stigning i arbejdsløsheden i

13 4 Færre statsansatte inden år 2005 En minutiøs gennemgang af finanslovsforslagets opgørelse over samtlige personaleændringer i statens institutioner for 2005 i forhold til 2001 viser, at der samlet nedlægges stillinger svarende til mindst årsværk og oprettes nye stillinger svarende til 793 årsværk. Netto nedlægges således mindst fuldtidsstillinger, svarende til ca ansatte. Hertil kommer privatiseringsprojekter som betyder 655 færre statslige stillinger. I denne opgørelse er ikke medtaget nedskæringer i universitets- og andre uddannelsesinstitutioner, idet disse ikke kan aflæses direkte af finanslovsforslaget. Der er således tale om en noget større reduktion i antal stillinger end finansminister Thor Petersen oplyste ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget. Her oplyste finansministeren, at der over en 4-årig periode var tale om ca færre stillinger. Dette skal formentlig forklares ved, at finansministerens tal var udtryk for ændringen i forhold til den tidligere regerings finanslovsforslag fra august En stikprøvekontrol af personaleoversigternes udvikling i denne viser da også, at SR-regeringen i deres finanslovsforslag har indarbejdet en nedgang i antal statslige fuldtidsstillinger, som for 2005 kan opgøres til fuldtidsstillinger, hvorved den samlede forskel i forhold til 2001 netop er af den størrelsesorden, som vores undersøgelse når frem til. Af opgørelsen fremgår, at der allerede med virkning fra 2003 skal være færre årsværk i forhold til år 2001 i de statslige institutioner/instanser. Det svarer til ca ansatte, da der gennemsnitligt er 1,4 ansat pr. årsværk. Såfremt institutionerne ikke i år når at effektuere de lønbesparelser, som allerede har virkning fra i år (svarende til årsværk), kan det betyde relativt flere nedskæringer i Nogle nedskæringer har dog været planlagt i længere tid, mens de andre steder kan blive vanskelige at indfri i indeværende år og derfor skal effektueres med renters rente næste år. Opgørelsen omfatter alene den statslige sektor og indregner således ikke, i hvilket omfang de øgede midler til fx ældre- og sundhedsområdet samt sygehusområdet skaber nye jobs i kommuner og amter. Opgørelsen medtager omvendt heller ikke den negative jobeffekt som følge af nedlæggelse eller reduktion af puljer og tilskudsordninger, som også kommuner har kunnet søge f.eks. den grønne jobpulje. 10

14 Opgørelsen viser, at der mindst skal spares følgende årsværk i forhold til år 2001 (akkumuleret): Årstal Brutto nedlagte i forhold til 2001 Nye stillinger i forhold til 2001 Netto nedlagte i forhold til Privatiseres Nedenfor er en Top-14 liste over de instanser, som skal reducere mere end 100 årsværk frem til 2005 i forhold til 2001: Forsvarskommandoen... Told og Skat... Dansk Røde Kors... Arbejdsformidlingen... Udenrigstjenesten... Kriminalforsorgen i anstalter... Retterne... Fødevaredirektoratet... Skov- og Naturstyrelsen... Miljøstyrelsen... RISØ... Danmarks Jordbrugsforskning... Kort- og Matrikelstyrelsen... Vejdirektoratet årsværk årsværk årsværk 400 årsværk 396 årsværk 328 årsværk 248 årsværk 252 årsværk 176 årsværk 145 årsværk 140 årsværk 141 årsværk 132 årsværk 121 årsværk Den gennemsnitlige nedskæring i personale er på 8,4% (2005 i forhold til 2001), men nogle rammes relativt hårdere. Nedenfor bringes en Top-17 liste over større institutioner/instanser (dvs. over ca. 40 årsværk i 2001), hvor nedskæringen udgør mere end 20% af institutionens årsværk i 2001, og som derved bærer en relativt noget større andel end den gennemsnitlige nedskæring: Dansk Røde Kors... 76,6% Drift/vedl. af motorveje (kontrakt, Vejdirektoratet)... 74,7% Danmarks Transportforskning... 40,0% Arbejdsmarkedsstyrelsen... 38,5% Miljøstyrelsen... 32,8% Energistyrelsen... 32,7% Arbejdsmiljøinstituttet... 32,5% Kort- og Matrikelstyrelsen... 26,9% Vejdirektoratet... 26,5% SU-styrelsen... 26,2% Udenrigstjenesten... 24,2% Den Danske Filmskole... 23,6% Patientskadeankenævnet... 23,1% Biblioteksstyrelsen... 22,6% Rigsarkivet... 22,0% Økonomistyrelsen... 21,7% Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)... 21,0% 11

15 5 Færre HK-ansatte i statsligt regi Der er som led i undersøgelsen gennemført en beregning af den relative nedgang i antal HK-ansatte på den enkelte statsinstitution anført i finansloven. Undersøgelsen omfatter alene den andel af HKere, som er dækket af HK/Stat-Københavns område. En række statslige institutioner er placeret eller har afdelinger udenfor Københavns-området. De HKere som er ansat der er IKKE omfattet af undersøgelsen. Nedskæringer i HK-personale på disse institutioner og afdelinger skal således tillægges de tal, som præsenteres her i undersøgelsen. Med relativ skal forstås, at det først er beregnet, hvor meget den samlede arbejdsstyrke på den enkelte institution skal reduceres jf. finanslovens personaleoversigter. Herefter er med baggrund i HK/Stat-Københavns tal for antal HK-ansatte ved den enkelte institution beregnet hvor stor en andel af disse, der statistisk vil udgøres af HKere. Eksempel: Arbejdstilsynet har i fuldtidsstillinger jf. finansloven. Dette skal nedsættes med 20 i 2003, 40 i 2004 og 94 i Ifølge HK/Stat-København er der 96 HKere ansat under Arbejdstilsynet (i Københavnsområdet). Det betyder, at relativt set vil der blive reduceret med 96/675x20 = 3 fuldtidsansatte i 2003, 6 i 2004 og 13 i 2005 i forhold til Denne relativitetsmetode vil selvfølgelig dække over store variationer på de enkelte institutioner, hvor lokale forhold og aktuelle forhandlinger vil betyde, at hver faggruppe ikke nødvendigvis må tage sin andel af nedskæringen. Det anslås dog, at på et vist aggregeret niveau vil tallene afspejle det faktiske billede, som vil vise sig hen over årene og under alle omstændigheder, vil opgørelsen på institutionsniveau kunne bruges som fingerpeg på, hvor store nedskæringerne vil blive på HK-området, såfremt der bliver tale om en relativt fordelt nedskæring mellem HK og øvrige faggrupper i forhold til aktuelt antal ansatte og dermed i sig selv have værdi som led i forhandlinger. Undersøgelsen konkluderer, at der skal påregnes en samlet reduktion i fuldtidsstillinger som følger, idet der er tale om en akkumuleret opgørelse, hvor alle tal er sat i forhold til antal fuldtidsstillinger i 2001: fuldtidsstillinger fuldtidsstillinger fuldtidsstillinger fuldtidsstillinger 12

16 Bilag 3 og 4 viser oversigter over HK-effekter. Bilag 3 viser: Nedlagte stillinger på statslige institutioner i alt og heraf anslåede HK-stillinger (under HK/Stat-København) beregnet ud fra en relativ nedskæring efter antallet af HKere på den enkelte institution. Ud for hvert ministerium (samt Folketinget) er angivet en årlig sum af personaleoversigterne (i årsværk eller fuldtidsstillinger) i finanslovsforslaget inden for det pågældende ministerium dækkende årene Endvidere er anført antallet af HKere under HK/Stat-Københavns område (organiserede og ikke-organiserede), der ved udgangen af 2001 var ansat under hvert ministerieområde. Højre halvdel af søjlerne viser reduktionen i årsværk (fuldtidsstillinger) i forhold til 2001 både totalt og for den andel af HKere der hører til HK/Stat-Københavns område. Det skal bemærkes, at nedskæringer i HK-personale udenfor HK/Stat-Københavns område IKKE indgår i beregningerne. Bilag 4 viser: Som ovenfor, men hvor beregningerne på de enkelte institutioner er medtaget. For hvert ministerium er først angivet de totale personaletal i årsværk (fuldtidsstillinger), og herunder er gentaget de institutioner, hvor der foreligger HK-personaletal, og hvor der er anført hhv. antallet af organiserede HKere og derefter antallet af uorganiserede HKere under HK/Stat-Københavns område. Til højre herfor er angivet den beregnede ændring i det samlede HK-personaletal opgjort i antal personer i hvert af årene i forhold til Det skal bemærkes, at der inden for den foreliggende tid til undersøgelsen ikke har været muligt at udrede alle uklarheder i tilknytning til de mange omrokeringer, der har fundet sted som følge af nedlagte ministerier og omflytninger i øvrigt. Undersøgelsen har således afsløret visse fejl i personaleoversigterne i finanslovsforslaget, og hvor disse er bekræftet af ministeriet er de rettet til (det gælder således departement i Sundheds- og Indenrigsministeriet). 13

17 Bilag 1: Oversigt over personaleændringer i 2005 i forhold til år 2001 opgjort på basis af finanslovforslaget 2002 (januar 2002) I oversigten vises fordelt på institutioner/instanser under hvert ministerium og summeret på ministerieområdeniveau forskellen i finanslovsforslagets angivne personaletal for 2005 og I søjle 1 vises forskellen mellem 2005 og 2001 opgjort i årsværk. I søjle 2 er ændringen udregnet i procent. 1. Ændring i antal årsværk i forhold til Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Folketinget -2-0,3 Folketinget 8 2,1 Ombudsmanden 0 0,0 Statsrevisoratet 0 0,0 Rigsrevisionen -10-3,8 Statsministeriet -4-3,4 Departementet -3-3,5 Rigsombudsmanden i Grønland -1-5,9 Rigsombudsmanden på Færørerne 0 0,0 Udenrigsministeriet ,9 Udenrigstjenesten i alt, heraf ,2 - udenrigstjenesten (generelt) ,9 - adm. af udviklingsbistand ,2 - eksportfremme -20-6,0 - konsulære opgaver ,9 - sprogskolen 5 33,3 Center for Menneskerettigheder (anslået) ,3 Center for freds- og konfliktforskning (anslået) ,0 Finansministeriet -64-5,4 Departementet 11 5,1 Økonomistyrelsen ,8 Finansstyrelsen -9-3,4 Personalestyrelsen -1-0,9 Center for kompetence mm 4 21,1 Slots og ejendomsstyrelsen kontorejendomme 0 0,0 Slots og ejendomsstyrelsen slotte/haver -15-6,3 14

18 1. Ændring i antal årsværk i forhold til Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Økonomi- og Erhvervsministeriet ,4 Departementet -18-7,6 Det økonomiske råd -3-16,7 Konkurrencestyrelsen ,9 Erhvervs- og selskabsstyrelsen ,7 Patent- og varemærkestyrelsen 9 3,2 Forbrugerstyrelsen ,8 Elektricitetsrådet -3-6,0 Danmarks gasmateriel prøvning -2-8,7 Finanstilsynet -1-0,6 Erhvervs- og boligstyrelsen ,3 Statens Byggeforsknings Institut (SBI) -9-7,5 Danmarks Statistik ,3 Energistyrelsen ,7 Elsparefonden 0 0,0 Søfartsstyrelsen ,6 Forbrugerrådet (tilskud reduceres fra 14 til 11 mio. kr. i 2005) Danmarks Turistråd (tilskud falder fra 130 til 119 mio. kr. i 2002 og ender på 115 mio. kr. i 2005) Dansk Arkitekturcenter (tilskud falder fra 20 til 2 mio. kr. i 2002) Rådvadcentret (hele tilskuddet på 3 mio. kr. bortfalder i 2002) Skatteministeriet ,1 Departementet -12-7,8 Landsskatteretten ,6 Told og skat ,5 Justitsministeriet ,0 Departementet 6 3,5 Civilretsdirektoratet -6-7,5 Sekr. for erstatningsnævnet 0 0,0 Retslægerådet 0 0,0 Sekr. for retsinformation 0 0,0 Datatilsynet -2-6,5 Politi og anklagemyndighed 333 2,4 Kriminalforsorgens direktorat 14 8,8 Kriminalforsorgen i anstalter mm ,0 Domstolsstyrelsen 19 26,0 Retterne ,8 Procesbevillingsnævnet -3-20,0 Rådet for Større Færdselssikkerhed (tilskuddet falder fra 18 til 10 mio. kr. i 2002) 15

19 1. Ændring i antal årsværk i forhold til Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Forsvarsministeriet ,3 Departementet 7 4,2 Regnskabssekretariatet -1-2,6 Forsvarets interne revision 0 0,0 Forsvarskommandoen ,3 Hjemmeværnet -74-8,1 Forsvarets bygningstjeneste -9-5,0 Forsvarets oplysnings- og velfærdstjeneste -2-4,5 Farvandsvæsenet -14-3,3 Lodsreguleringsfonden 0 0,0 Forsvarsministeriets særstatusområder 0 0,0 Socialministeriet ,7 Departementet ,9 Psykolognævnet 0 0,0 Center mod Incest -1-25,0 Børnerådet -2-25,0 Narkotikarådet ,0 Ældreforum ,0 Rådet for socialt udsatte 5 Den sociale ankestyrelse ,4 Den sociale ankestyrelse arbejdsskader 13 14,3 Den sociale sikringsstyrelse -7-4,4 Institut for Pensions- og ældrepolitik 6 85,7 Socialforskningsinstituttet -11-6,5 Center for selvmordsforskning 0 0,0 Formidlingscentre ,2 Center for frivilligt socialt arbejde -4-30,8 Videnscenter for socialpsykiatri 0 0,0 Center for forebyggende/socialt arbejde prostituerede ,0 Dansk Ungdomsklubseminarium ,0 Statens Øjenklinik -1-5,0 Center for Ligebehandling af handicappede -1-7,7 Center for små handicapgrupper -1-8,3 Døvefilm Video -1-5,9 John F. Kennedy Instituttet -8-13,6 Kofoeds Skole ,1 16

20 1. Ændring i antal årsværk i forhold til Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet -84-2,3 Departementet -26-9,6 CPR-administrationen -4-15,4 Militærnægteradministrationen -1-6,3 Sundhedsstyrelsen 24 10,5 Lægemiddelstyrelsen 13 5,4 Sundhedsvæsenets patientklagenævn -9-23,1 Patientskadeankenævnet 0 0,0 Lægemiddelskadeankenævnet 0 0,0 Embedslægerne 7 7,4 Det Etiske Råd ,0 Statsamterne ,6 Statens Institut for Folkesundhed -5-8,8 Statens Seruminstitut 68 5,8 Redningsberedskabet -30-4,3 Beredskabsforbundet ,0 Videns- og forskningscenter for alternativ behandling (tilskud på 3 mio. kr. bortfalder fra 2002) Beskæftigelsesministeriet ,3 Departementet -6-3,4 Forligsinstitutionen (Arbejdsretten) -1-12,5 Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet -3-9,7 Arbejdstilsynet ,9 Arbejdsmiljøinstituttet ,5 Arbejdsmiljørådets Service Center 0 0,0 Arbejdsdirektoratet ,5 Arbejdsmarkedsstyrelsen ,5 Arbejdsformidlingen ,8 The Copenhagen Centre ,0 Formidlingscenter Århus 4 Arbejdsskadestyrelsen (statsvirksomhed) -6-2,2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ,9 Departementet 50 37,6 Udlændingestyrelsen 9 2,5 Dansk Røde Kors indkvartering af asylansøgere -76, Sekretariat for kvarterløft ,0 Udrykningsholdet ,0 17

21 1. Ændring i antal årsværk i forhold til Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,0 Departementet 62 25,9 IT- og Telestyrelsen -4-1,7 Statens forsknings- og uddannelsesbygninger 0 0,0 Myndigheds- og forvaltningsopgaver -1-10,0 Studenterrådgivningen -6-18,8 Rektorkollegiets sekretariat -3-23,1 Risø ,3 Dansk Rumforskning -3-5,8 Dansk Polarcenter -3-11,1 Center for Sprogteknologi -1-4,8 Center for IT-forskning ,0 Analyseinstitut for forskning -2-10,0 Telebrugernævnet/teleklagenævnet -1-9,1 Det administrative Bibliotek 0 0,0 Universiteter (personaletal ses ikke i FL) Undervisningsministeriet -96-6,9 Departementet -48-7,8 SU-styrelsen ,2 Rådet for uddannelse- og erhvervsvejledning 0 0,0 Aflønning af tjenestemænd (drift) 0 0,0 Statens pædagogiske forsøgscenter -2-5,9 Skovskolen -4-4,9 Sorø Akademi 5 6,8 Danmarks Evalueringsinstitut 1 2,1 UNI-C 1 0,4 Europaskolerne -3-9,7 CIRIUS (Center for Information og Rådgivning om Int. Udd.) -1-2,0 Uddannelsesinstitutioner (personaletal ses ikke i FL) 18

22 1. Ændring i antal årsværk i forhold til Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Kulturministeriet ,1 Departementet -8-7,0 Internationalt kultursekretariat 4 Medie- og Tilskudssekretariatet -1-5,0 Kulturministeriets Kunstsekretariat ,6 Statens Kunstfond -2-22,2 Akademiet for de Skønne Kunster 0 0,0 Charlottenborg 0 0,0 Statens Værksteder for Kunst og Håndværk 0 0,0 Informationscenter for dansk kunsthåndværk 1 25,0 Det danske filminstitut 0 0,0 Medierådet for børn og unge 0 0,0 Biblioteksstyrelsen ,6 Det Kongelige Bibliotek ,6 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek -5-5,0 Statsbiblioteket i Århus -19-7,6 Danmarks Blindebibliotek ,8 Kunstakademiets bibliotek -1-4,8 Statens arkiver ,0 Dansk Folkemindesamling -5-35,7 Dansk Sprognævn -1-8,3 Rigsantikvarembedet ,0 Kulturarvsstyrelsen 81 Nationalmuseet ,5 Tøjhusmuseet 1 5,3 Dansk Landbrugsmuseum -4-13,8 Jagt- og Skovbrugsmuseet -5-38,5 Den Hirschsprungske Samling -3-21,4 Ordrupgårdsamlingen -1-5,6 Statens Museumsnævn ,0 Arkitektskolen i Århus -13-7,5 Kunstakademiets Arkitektskole ,8 Kunstakademiets Billedkunstskoler 3 6,7 Kunstakademiets Konservatorskole -6-15,4 Danmarks Designskole ,2 Glas- og Keramikskolen på Bornholm -1-8,3 Musikkonservatoriet ,6 Det Jyske Musikkonservatorium ,6 Vestjysk Musikkonservatorium -7-20,0 Det Fynske Musikkonservatorium -7-18,4 Nordjysk Musikkonservatorium -1-3,1 Rytmisk Musikkonservatorium ,0 Statens Teaterskole ,1 Den danske Filmskole ,6 Danmarks Biblioteksskole -14-9,7 Designskolen i Kolding -4-7,0 19

23 1. Ændring i antal årsværk i forhold til Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Kirkeministeriet 0 0,0 Departementet 0 0,0 Biskopper 0 0,0 Miljøministeriet ,4 Departementet ,3 Inst. For Miljøvurdering 10 Naturklagenævn -8-16,0 Miljøklagenævn 0 0,0 Naturrådet ,0 Miljøstyrelsen ,8 DMU ,0 Forskningscentret for Skov og Landskab -9-7,4 Skov- og Naturstyrelsen ,4 Naturforvaltning ,2 GEUS ,7 Kort- og Martrikelstyrelsen ,9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ,5 Departementet 2 1,2 Direktoratet for Fødevareerhverv ,9 Plantedirektoratet -45-8,9 Fødevaredirektoratet ,2 Danmarks Veterinærinstitut ,4 Danmarks Jordbrugsforskning ,8 Fødevareøkonomisk Institut 4 6,8 Statens Skadedyrslaboratorium -1-2,9 Fiskeridirektoratet -24-8,1 Danmarks Fiskeriundersøgelser 22 8,1 20

24 1. Ændring i antal årsværk i forhold til Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Trafikministeriet ,8 Departementet ,6 Danmarks Transportforskning ,0 Jernbanetilsynet 4 22,2 Haverikommissionen luftfart 3 33,3 Kommissarius ekspropriationer på Øerne 0 0,0 Auditøren under Trafikministeriet 0 0,0 Haverikommissionen vejtrafik 4 Kommissarius ekspropriationer i Jylland 0 0,0 Vejdirektoratet ,5 - alm. virksomhed ,8 - vejsektoropgaver ,3 - eksport 0 - planlægning/styring af anlægsarbejde -4-2,8 - indtægtsdækket virksomhed ,9 - tilskudsfinansieret forskning -3-33,3 Drift/vedl. af motorveje ,7 Trafikantservice/trafikledelse 7 28,0 Færdselsstyrelsen ,8 Statens Bilinspektion -46-6,6 Tilsyn med civil luftfart (SLV) 0 0,0 Lufthavnsdrift (SLV) 0 0,0 DMI ,1 Flyvesikringstjenesten Danmark 0 0,0 Flyvesikringstjenesten Grønland 0 0,0 Statshavnsadministrationen, Frederikshavn og Esbjerg (privatiseres) ,0 Kystdirektoratet ,7 Statshavnene Helsingør og Thorsminde 0 Bornholmstrafikken (privatiseres) ,0 Banestyrelsen -57-5,9 Servicedivisionen -70-3,9 Reduktion i alt i årsværk og % i 2005 i forhold til ,1 Fratræk af privatiseringerne i Trafikministeriet -655 Nettoreduktion i alt i årsværk og % i 2005 i forhold til ,4 Denne nettoændring dækker over at der gennemføres såvel op- som nednormeringer. Således tilføres en række institutioner samlet 793 årsværk, mens den samlede bruttoreduktion er på årsværk. 21

25 Bilag 2: Oversigt over personaleændringer i 2003 og 2005 i forhold til 2001 I oversigten vises fordelt på ministerier og med udvalgte grupperinger herunder forskellen i finanlovsforslagets angivne personaletal for år 2001 og ændringen heri i henholdsvis år 2003 og I søjle 1 vises personaletallet i årsværk (fuldtidsstillinger) forår 2001, jf. finanslovsforslaget. I søjle 2 er vist ændringen i år 2003 i forhold til søjle 1. I søjle 3 er vist ændringen i år 2005 i forhold til søjle årsværk 2. og 3. ændring i forhold til Folketinget Statsministeriet Udenrigsministeriet heraf Udenrigstjenesten Finansministeriet heraf Økonomistyrelsen Økonomi- og Erhvervsministeriet heraf Danmarks Statistik Energistyrelsen Søfartsstyrelsen Erhvervs- og boligstyrelsen Konkurrencestyrelsen Erhvervs- og selskabsstyrelsen Forbrugerstyrelsen Skatteministeriet heraf Told og skat Justitsministeriet heraf Kriminalforsorgen i anstalter mm Retterne (byret mm.) Politi og anklagemyndighed Forsvarsministeriet heraf Forsvarskommandoen Hjemmeværnet

26 1. årsværk 2. og 3. ændring i forhold til Socialministeriet heraf Formidlingscentre Kofoeds Skole Socialforskningsinstituttet Center for forebyg./socialt arbejde for prostituerede Center for frivilligt socialt arbejde Dansk Ungdomsklubseminarium Handicap-institutioner Center for Ligebehandling af handicappede - Center for små handicapgrupper - Døvefilm Video - John F. Kennedy Instituttet Indenrigs- og Sundhedsministeriet heraf Statsamterne Statens Seruminstitut Redningsberedskabet Beredskabsforbundet Det Etiske Råd Sundhedsvæsenets patientklagenævn Statens Institut for Folkesundhed Beskæftigelsesministeriet heraf Arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdstilsynet Arbejdsmiljøinstituttet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration heraf Dansk Røde Kors - indkvartering af asylansøgere Sekretariat for kvarterløft Udrykningsholdet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling heraf RISØ Studenterrådgivningen Undervisningsministeriet heraf SU-styrelsen

27 1. årsværk 2. og 3. ændring i forhold til Kulturministeriet heraf Statens arkiver (Rigsarkivet) Biblioteksstyrelsen Det Kongelige Bibliotek Danmarks Blindebibliotek Kunstakademier Danmarks Designskole Musikkonservatorier i Danmark Teaterskolen og Filmskolen Miljøministeriet heraf Miljøstyrelsen Naturforvaltning Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Geologiske undersøgelser (GEUS) Kort- og Martrikelstyrelsen Naturrådet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri heraf Fødevaredirektoratet Danmarks Jordbrugsforskning Danmarks Veterinærinstitut Direktoratet for Fødevareerhverv Plantedirektoratet Trafikministeriet Vejdirektoratet Drift/vedl. af motorveje Danmarks Transportforskning Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) (samt privatiseringer svarende til 655 årsværk i 2005) I alt Kirkeministeriet har ingen ændringer (59 ansatte). 24

28 Bilag 3: Nedlagte stillinger på statslige institutioner I alt (fuldtidsstillinger) og heraf anslåede HK-stillinger (personer) under HK/Stat-København beregnet ud fra en relativ "nedskæring" efter antallet af HK'ere på den enkelte institution Årsværk Reduktion i årsværk (i forhold til 2001) Folketinget HK Statsministeriet HK Udenrigsministeriet HK Finansministeriet HK Økonomi- og Erhvervsministeriet HK Skatteministeriet HK Justitsministeriet HK Forsvarsministeriet HK Socialministeriet HK Indenrigs- og Sundhedsministeriet HK Beskæftigelsesministeriet HK Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte HK Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikl HK Hertil kommer HK'ere på universiteter og handelshøjskoler 2.011???? Undervisningsministeriet HK Hertil kommer HK'ere på øvrige uddanelsessteder - erhvervsudd., seminarier, tekniske skoler mm. 799???? Kulturministeriet HK Hertil kommer HK'ere på institutioner der har ikke har personaleoversigter angivet i FL 572???? Kirkeministeriet HK Miljøministeriet HK Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri HK Trafikministeriet HK Øvrige HK'ere på arbejdspladser under HK/Stat-København 512???? I alt Minus privatiseringer i Trafikmin I alt ex. privatiseringer (netto) HK/Stat-Københavns område: Anslåede nedlagte HK-stillinger (Kbh's-området): (min. da en række ansættelsesområder ikke er med) (f.eks. alle uddannelsesinst. - og de poster ovenfor hvor tal ikke kan findes Nettoændringen i alt dækker over en tilgang Nye stillinger på nogle institutioner og tilsvarende større reduktion andre steder: Brutto nedlagte

29 Bilag 4: Nedlagte stillinger på de enkelte statslige institutioner I alt (fuldtidsstillinger) og heraf anslåede HK-stillinger (personer) beregnet ud fra en relativ "nedskæring" efter antallet af HK'ere på den enkelte institution (alene HK/Stat-Københavns område) Aktuelt antal HK-ansatte (jf. HK/Stat Københavns oplysninger) er anført under år 2001 ud for institutionsnavne skrevet med stort (Eksempelvis er der 408 HK-ansatte i Udenringsmiisteriet, og dette kan forventes reduceret med 101 frem til år 2005) l Reduktion i årsværk/personer øårsværk (i forhold til 2001) Folketinget Folketinget Ombudsmanden Statsrevisoratet Rigsrevisionen FOLKETINGET 7 0,1 0,1 0,1 0,1 RIGSREVISIONEN 68-2,6-2,6-2,6-2,6 HK -2,4-2,4-2,4-2,4 Statsministeriet Departementet Rigsombudsmanden i Grønland Rigsombudsmanden på Færørerne PRO-CENTRETU/STATSMIN. 1 STATSMINISTERIET 24 2,2-0,8-0,8-0,8 RIGSOMBUDSMANDEN 1 RIGSOMBUDSMANDEN PÅ (færøerne?) 6 HK 2,2-0,8-0,8-0,8 Udenrigsministeriet Udenrigstjenesten i alt Udenrigstjenesten (generelt) adm af udviklingsbistand eksportfremme konsulære opgaver sprogskolen Center for Menneskerettigheder Center for freds- og konfliktforskn UDENRIGSMINISTERIET ,0-64,2-79,0-100,9 INDUSTRIALISERINGSFONDEN 8 DUPI 4 CENTER FOR UDVIKLINGSFORSKNING 10-2,5-2,5-2,5-2,5 DA.CENT.F.HOLOCAUST-& FOLKEDRABSTUD 1 DANSKE CENTER FOR MENNESKERET 9-1,1-1,7-2,5-3,4 CENTER F.FREDS & KONFLIKT- 1-0,1-0,1-0,4-0,5 HK -14,7-68,5-84,3-107,3 Finansministeriet departementet økonomistyrelsen finanstyrelsen personalestyrelsen Center for kompetance mm Slots og ejendomsstyrelsen - kontorejendomm Slots og ejendomsstyrelsen - slotte/haver FINANSMIN.DEPT. 23 2,8 2,2 1,7 1,2 ØKONOMISTYRELSEN 65-1,0-8,5-12,3-13,6 FINANSSTYRELSEN 156-1,8-3,0-4,2-5,3 ST.CENT.F.KOMPETENCE + KVALITETSUDV 2 0,4 0,4 0,4 0,4 PERSONALESTYRELSEN 20-0,2-0,2-0,2-0,2 SLOTS-& EJENDOMSSTYRELSEN 55-1,7-1,7-2,6-2,6 STATENS OG KOMMUNERNES INDKØBSSER 5 HK -1,5-10,8-17,1-20,1 Økonomi- og Erhvervsministeriet departementet det økonomiske råd konkurrencestyrelsen Erhvervs- og selskabsstyrelsen patent- og varemærkstyrelsen forbrugerstyrelsen Elektricitetsrådet Danmarks gasmateriel prøvning finanstilsynet erhvervs- og boligstyrelsen Statens Byggeforsknings Institut (SBI) Danmarks Statistik Energistyrelsen Elsparefonden Søfartsstyrelsen Forbrugerrådet tilskud Danmarks Turistråd

30 Dansk Arkitekturcenter Rådvadcentret l Reduktion i årsværk/personer øårsværk (i forhold til 2001) ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET 49 2,0-2,7-6,3-7,1 BOLIGMINISTERIET 44 (splittes mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Flygtningeministeriet - mest den første - er m DET ØKONOMISKE RÅD 4 0,0-0,2-0,7-0,7 KONKURRENCESTYRELSEN 44-3,4-5,3-7,2-8,7 ERHVERVS-& SELSKABSSTYRELSEN 68-2,3-5,1-10,1-14,8 PATENT-& VAREMÆRKESTYRELSEN 129 6,0 4,6 4,2 4,2 FORBRUGERSTYRELSEN 29 0,0-0,7-1,9-4,6 ELEKTRICITETSRÅDET 15 0,0-0,3-0,6-0,9 DANMARKS GASMATERIEL PRØVNING 4-0,3-0,3-0,3-0,3 FINANSTILSYNET 39 1,6 0,9 0,5-0,2 ERHVERVSFREMME STYRELSEN 58-2,6-3,8-5,5-15,0 BYGGEDIREKTORATET 24 (er medtaget under Erhvervsfremmestyrelsen) SBI? DANMARKS STATISTIK ,0-23,6-30,6-38,1 ENERGISTYRELSEN 63-10,0-15,1-18,3-20,6 SØFARTSSTYRELSEN 63-5,3-8,4-10,5-12,3 DANMARKS TURISTRÅD 18 EKSPORT KREDIT FONDEN 11 (er udskilt af ministeriet) FORBRUGERRÅDET 12 HANDELSFLÅDENS VELFÆRDSRÅD 5 REJSEGARANTIFONDEN 4 HK -31,3-59,9-87,3-119,1 Skatteministeriet departementet landsskatteretten told og skat SKATTEMINISTERIET/DEPARTMENTET 22-0,7-1,0-1,3-1,7 LANDSSKATTERETTEN 16-0,8-1,5-2,1-2,8 TOLD- OG SKATTEREGION 63 T & S i alt: ,8-55,3-75,6-91,9 TOLD- OG SKATTEREGION FR.BERG 65 TOLD- OG SKATTEREGION HVIDOVRE 34 TOLD- OG SKATTEREGION KBH TOLD- OG SKATTEREGION NÆRUM 49 TOLD-& SKATTESTYRELSEN 100 TOLD-OG SKATTEREG. 52 TOLD-OG SKATTEREGION BALLERUP 40 HK -28,3-57,8-79,0-96,4 Justitsministeriet departementet civilretsdirektoratet sekr. for erstatningsnævnet retslægerådet sekr. for retsinformation datatilsynet politi og anklagemyndighed kriminalforsorgens direktorat kriminalforsorgen i anstalter mm domstolsstyrelsen retterne procesbevillingsnævnet Rådet for Større Færdselssikkerhed Statstilskuddet reduceres til godt 50 % JUSTITSMINISTERIET 39 3,8 1,6 1,4 1,4 CIVILRETSDIREKTORATET 17-0,2-0,6-1,1-1,3 ERSTATN.NÆVNET/JUSTITSMIN. 4 0,0 0,0 0,0 0,0 RETSLÆGERÅDET 5 0,0 0,0 0,0 0,0 DATATILSYNET 9 0,3 0,0-0,3-0,6 Politi - i alt ,4 17,8 17,8 17,8 FREDERIKSBERG POLITI 11 KØBENHAVNS POLITI 228 KØBENHAVNS POLITI STATION 6 5 LYNGBY POLITI 16 LYNGBY RET 12 POLITIKONTORET RØDOVRE 3 POLITIMESTEREN I GENTOFTE 18 POLITIMESTEREN I GLADSAXE 25 POLITIMESTEREN I GLOSTRUP 29 POLITIMESTEREN I HVIDOVRE 9 POLITIMESTEREN I TÅRNBY 8 RIGSADVOKATUREN 7 RIGSPOLITICHEFEN AFD.D DATA-AFD. 9 RIGSPOLITIET 319 STADSADV. F. KBH. FR. BERG/TÅRNBY 8 STADSADVOKATEN F. FYN-SJÆLLAND OSV 4 STADSADVOKATEN FOR SJÆLLAND 7 RIGSPOLITIET AFD. D MOTORKONTORET 18