Effektiv brug af energi
|
|
- Caroline Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer i erhverv og bygninger samt en række mindre energieffektiviseringsinitiativer, der er målrettet forskellige forbrugsområder og målgrupper. Lavere energiforbrug i erhvervslivet og bygninger Med energiaftalen indføres en ny udbudsordning med tilskud til energieffektiviseringer i erhvervslivet og bygninger i perioden Der fastsættes et årligt loft på 500 mio. kr. årligt samt et tilskudsloft. For erhverv er udbudsordningen målrettet den energi, der bruges i serviceydelser og fremstilling af produkter den såkaldte procesenergi. Af den samlede pulje målrettes 200 mio. kr. årligt til energieffektiviseringer i bygninger. Tilskud fra puljen vil særligt være målrettet de bygninger, hvor der er stort potentiale for at opnå energibesparelser. Fra oliefyr til varmepumper For at reducere en del af de oliefyr i danske boliger bliver der etableret en pulje i på 20 mio. kr. årligt til at støtte udskiftning af oliefyr med varmepumper. Lånepulje til energirenovering af kommuners og regioners bygninger Kommuner og regioner ejer tilsammen mere end 36 mio. m 2 bygninger. Energieffektiv drift og renovering af bygningerne kan have stort potentiale for energibesparelser. Derfor bliver der med energiaftalen oprettet en lånepulje på 100 mio. kr., årligt fra , som kan bruges til at finansiere energirenovering af bygninger, der er kommunalt eller regionalt ejet eller drevet. Information om energibesparelser til borgerne Med energiaftalen afsættes der 19 mio. kr. i 2018, 33 mio. kr. i 2019, 34 mio. kr. i 2020 samt 44 mio. kr. årligt i til informationsindsatser om energibesparelser, primært via hjemmesiden Sparenergi.dk. Samtidig afsættes penge til at udnytte data til at fremme energieffektivitet. Se energiaftalen på efkm.
2 Mere havvind Danmark er førende inden for havvind Danmark er globalt førende inden for havvind og er i en unik position til at udbygge med endnu flere havvindmøller. Energi fra havvindmøller skal bidrage til at muliggøre, at 55 pct. af energibehovet dækkes af vedvarende energi i nye havvindmølleparker Som en del af energiaftalen skal der opføres tre nye havvindmølleparker, der til sammen skal bidrage med mindst MW grøn energi i energisystemet. Det svarer til, at de tre havvindmølleparker kan dække mere end alle danske husstandes strømforbrug med grøn strøm. Etablering af havvindmølleparkerne Havvindmølleparkerne skal etableres frem mod Før placeringen af havvindmølleparkerne fastlægges, skal der tages højde for en række hensyn, herunder bl.a. omkostninger samt forhold vedr. natur, miljø og jordbundsforhold. Desuden er det vigtigt, at udbygningen er omkostningseffektiv, og der skal derfor gennemføres en god budproces, der kan sikre størst mulig konkurrence og dermed lavest mulige pris. Havvindmøller kan have stor visuel betydning for kystlandskabet, og derfor vil den kommunale indsigelsesret som en del af energiaftalen blive udvidet fra 8 km til 15 km. Målet er havvind uden støtte Priserne for at etablere havvindmøller er faldet markant de seneste år. Den udvikling skal understøttes, og derfor indgår det i energiaftalen, at der skal skabes bedre rammer, som sikrer, at det danske potentiale for havvind kan realiseres uden statsstøtte. Der kan stadig være behov for støtte til etablering af de kabler, der skal føre den grønne strøm hele vejen fra havvindmøllen og frem til stikkontakten.
3 Friere og grønnere varme En moderne varmesektor Der er brug for mere tidssvarende krav til vores varmeproduktion. Derfor lægger energiaftalen op til et kursskifte henimod større fleksibilitet og fremme af nye grønne løsninger og teknologier. Større frihed for varmeværkerne For varmeværkerne betyder det, at bindinger på deres varmeproduktion skal ophæves. Det vil give værkerne frihed til at investere i fx varmepumper, biomasse og geotermi og på den måde omstille til grønnere energi. Hvornår fjernvarmeværkernes bindinger ophæves, afhænger af blandt andet størrelsen på det enkelte fjernvarmeområde. Det forventes, at de sidste produktionsbindinger er væk senest i Større frihed for forbrugeren Med energiaftalen følger også et friere valg for forbrugeren. Tilslutningspligten skal afskaffes, så forbrugeren ikke længere kan pålægges at tilslutte sig et kollektivt varmeforsyningsanlæg. På den måde vil der være mulighed for at investere i andre varmeløsninger som fx individuelle varmepumper. Gradvis afskaffelse af bindinger I første omgang stoppes for nye forbrugerbindinger pr. januar 2019, mens konsekvenserne af en ophævelse af de eksisterende forbrugerbindinger skal analyseres, inden aftaleparterne træffer beslutning om en ophævelse. En hjælpende hånd efter grundbeløbet Moderniseringen skal sikre, at fjernvarmesektoren skal kunne klare sig uden offentlige støtteordninger, når det såkaldte grundbeløb ophører. På den korte bane kan grundbeløbets ophør imidlertid betyde, at nogle varmekunder vil opleve større varmeregninger. Derfor afsættes der med energiaftalen 540 mio. kr. i til målrettede indsatser over for værker og kunder og til håndtering af strandede omkostninger. Bedre rammevilkår Rammevilkårene for varmesektoren vil med energiaftalen fremover støtte bedre op om flere frie investeringer i en grøn retning. Det betyder, at nye teknologier vil få nemmere ved at komme til både på varmeværkerne og hjemme hos forbrugerne, fx som varmepumper, geotermi eller solvarme.
4 Grønnere energi 55 procent vedvarende energi i 2030 Energiaftalen muliggør, at Danmark kan dække 55 pct. af sit energibehov med vedvarende energi i Med energiaftalen vil en række konkrete initiativer samt en reserve muliggøre, at andelen af vedvarende energi i Danmarks energiforbrug i 2030 kan øges fra ca. 40 pct. til 55 pct. Med aftalen vil den danske elproduktion fra vedvarende energikilder svare til det danske forbrug, og dermed vil elektrificeringen være fuldstændig grøn: Ud med kul, ind med sol, vind og biogas I 2030 skal kul være helt udfaset af vores elproduktion, og der skal derfor skrues op for de grønne energikilder i stedet. Markante prioriteringer Afgiftslempelserne vil i 2025 gøre det billigere at være dansker og medføre en betydelig samfundsøkonomisk gevinst. Med aftalen prioriteres der i alt godt 19 mia. kr. til investeringer i grønne energikilder. Mere havvind Der udbydes 3 havvindmølleparker på tilsammen MW. De vil til sammen dække mere end alle danske husstandes elforbrug. Mere sol og landvind Solceller og landvind skal konkurrere i teknologineutrale udbud for i alt 4,2 mia. kr. Mere grøn biogas Ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser. Modernisering af varmesektoren Et kursskifte i varmesektoren skal fremme nye grønne løsninger og teknologier. Umiddelbare lempelser af el- og elvarmeafgift på godt 2 mia. kr. i Herudover oprettes der en reserve på mio. kr. årligt fra 2025, der kan bruges til yderligere investeringer i grønne energikilder, hvis det er nødvendigt med fortsat støtte til vedvarende energi. Teknologiudviklingen går stærkt, og forventningen er, at man med de samlede prioriteringer kan nå 55 pct. vedvarende energi i 2030.
5 Billigere grøn strøm Der skal mere strøm i energisystemet Danmarks grønne omstilling skal sikres gennem udbygning med vedvarende energi. For at kunne udnytte den grønne energi bedst muligt og integrere den fluktuerende grønne energi, dvs. de svingende mængder fra fx vind og sol, i vores energisystem, spiller øget elektrificering en afgørende rolle. Grøn strøm kan nemlig konverteres til varme og sendes ud i fjernvarmesystemet eller lægges på store varmelagre. Det sikrer fleksibilitet i energisystemet og god udnyttelse af den grønne strøm. Elektrificering af energisystemet er derfor en hjørnesten i den grønne omstilling. Danmark har EU s højeste beskatning af el På trods af den stadig grønnere strøm, er afgiften på el i Danmark meget høj. Den høje elafgift begrænser danskerne i at bruge el, og det høje afgiftsniveau indebærer samtidig markante samfundsøkonomiske tab. Derfor følger der med energiaftalen lempelser på elvarmeafgiften og elafgiften. Når afgifterne falder, må det forventes at elforbruget stiger. Men samtidig sikrer andre indsatser i energiaftalen, at der i 2030 bliver produceret el fra vedvarende energikilder, svarende til det danske elforbrug. Aftalte afgiftslempelser: Elvarmeafgiften lempes fra 30,7 øre/kwh til 15,5 øre kwh fra 2021 Elafgiften lempes fra i dag 91,4 øre/kwh til 77,4 øre/kwh (indfases fra ) Elafgiften for visse liberale erhverv lempes fra i dag 91,4 øre/kwh til 0,4 øre/kwh i Der afsættes 100 mio. kr. årligt fra 2020 til omlægning af reglerne for overskudsvarme, som vil fremme udnyttelsen af overskudsvarmen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der bl.a. skal se på el-tarifferne. Fx på forholdene for nogle grupper el-kunder, og på om tarifferne kan opkræves på en anden og bedre måde. Endvidere skal mulighederne for en dynamisk elafgift undersøges. Lempelserne medfører samtidig en lettelse af elregningen og vil på den måde give gevinster både i forhold til produktivitet i virksomhederne og velfærd for den enkelte husholdning. Se energiaftalen på efkm.dk
6 CO 2 -effekter Energiaftalen bidrager til de ikkekvoteomfattede forpligtelser Energiaftalens initiativer vil reducere udledningerne fra den del af energisektoren, der ligger uden for kvotesystemet, med ca. 1,1-1,5 mio. ton i perioden De største bidrag kommer fra den reducerede elvarmeafgift, der gør det mere attraktivt at skifte til varmepumper, og fra den nye energispare-tilskudspulje. Med disse og andre initiativer vil aftalen bidrage til, at Danmark når målet om en 39 pct. reduktion i 2030 for disse sektorer. En grøn omstilling af den danske energisektor De øvrige grønne tiltag i energiaftalen, herunder planlægningen af nye havvindmølleparker, 4,2 mia. kr. til årlige udbud af bl.a. sol og vind samt yderligere reserver til fremme af vedvarende energi, betyder, at aftalen isoleret set fører til en reduktion af Danmarks samlede CO 2 -udledninger med mio. ton i Hovedparten af disse reduktioner vil finde sted inden for EU s kvotesektor. Kommende klimaudspil vil give yderligere reduktioner Energiaftalens bidrag til reduktion af de ikkekvoteomfattede udledninger vil ikke stå alene. Efter sommerferien vil der komme et klimaudspil, der vil indeholde flere initiativer. Klimaudspillet vil fokusere målrettet på indsatsen inden for de ikke-kvotebelagte sektorer og bidrage til, at Danmark når sit reduktionsmål i Transport Energiaftalen indeholder også en pulje på i alt 500 mio. kr. over perioden , som understøtter grønne transportløsninger. Samtidig arbejder regeringen for, at EU sætter langt mere ambitiøse reduktionskrav til nye person- og varebilers CO 2 -udledning, så niveauet i 2030 bliver nedbragt med mindst 40 pct. i forhold til 2021 samt for ambitiøse CO 2 -krav til nye tunge køretøjer. Det vil bidrage til at nedbringe CO 2 - udledningerne uden for EU s kvotesektor yderligere.
7 Energi- og klimaforskning Styrket forskningsindsats frem mod 2030 Med energiaftalen ønsker aftaleparterne at øge de statslige midler til energi- og klimaforskning fra 580 mio. kr. i 2020 stigende til et sigtemål på 1 mia. kr. årligt fra Pengene skal gå til forskning, udvikling og demonstration af ny teknologi. En styrket energi- og klimaforskning frem mod 2030 skal sikre det fortsatte arbejde med at udvikle de teknologier, der kan være med til at omstille Danmarks energisystem til renere og grønnere løsninger. Samtidig skaber forskning og udvikling af nye energi- og klimateknologiske løsninger muligheder for vækst, arbejdspladser og eksport af dansk teknologi. Internationalt samarbejde Forskningsmidlerne understøtter den danske forpligtelse i det internationale samarbejde Mission Innovation, hvor en række lande har forpligtet sig til at øge energiforskningsmidlerne frem mod Med et ambitiøst sigtemål på 1 mia. kr. i 2024 understreger Danmark sit engagement inden for forskning, udvikling og demonstration på energi- og klimaområdet også efter Gennem danske initiativer som Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Innovationsfonden bidrager Danmark til det globale samarbejde om udvikling af fremtidens energi- og klimateknologier. EUDP udvikling og demonstration EUDP-støtten bidrager til, at en række danske energiteknologiske løsninger kan blive udviklet og demonstreret med henblik på, at teknologierne efterfølgende kan blive kommercialiseret og klar til markedet. Det kan fx være nye flydende fundamenter til havvindmøller, eller det kan være større demonstrationsprojekter som fx Nordhavns Lab, som integrerer flere energiteknologiske løsninger på en smart måde. Innovationsfonden - gode ideer og iværksætteri Innovationsfonden støtter bl.a. strategisk og anvendt energiforskning. Midlerne går både direkte til talentfulde forskere, iværksættere og virksomheder og andre med stærke idéer til samfundsnyttige energiteknologiske løsninger.
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEnergiaftale udspil fra regeringen. DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi
Energiaftale udspil fra regeringen DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi Hovedpunkter i regeringens udspil Afgiftspakke Nedsættelse af elafgift med 25 øre/kwh 2025 Nedsættelse af
Læs mereHVAD STÅR DER I DEN ENERGIPOLITISKE AFTALE? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET
HVAD STÅR DER I DEN ENERGIPOLITISKE AFTALE? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET Afdelingschef Rune Moesgaard INITIATIVER PÅ 9 OMRÅDER 1. Havvind i verdensklasse 2. Vedvarende energi på markedsvilkår 3. Lempelser
Læs mereHVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET
HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET Direktør Kim Mortensen EMNER 1) Hovedlinjerne i udspillet 2) Afgifter, tilskud og puljer 3) Ophævelse af bindinger 4) Energieffektiviseringer
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereDen nyeste lovgivning på varmeforsyningsområdet
Den nyeste lovgivning på varmeforsyningsområdet Energiaftalen og de politiske aftaler om ny økonomisk regulering Anne Christine Matzon Specialkonsulent, cand.jur Center for Forsyning 3395 5615 acm@ens.dk
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereAftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO
Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereDansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind. Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018
Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018 Grundlæggende skifte i klima- og energipolitikken: Grøn på en klogere måde 3 store game changere Kvotesystem vedtaget
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme
NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE John Tang, Dansk Fjernvarme ANALYSER - FÆRDIGE 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 3. Omfanget af ikke-regulerede
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereHalmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017
Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 13.
ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 13. juni 2017 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereAnalyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet
Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereHOFOR OG DEN GRØNNE OMSTILLING Hvad skal der til for at omstille varmeforsyningen? Charlotte Søndergren Afdelingsleder, HOFOR
HOFOR OG DEN GRØNNE OMSTILLING Hvad skal der til for at omstille varmeforsyningen? Charlotte Søndergren Afdelingsleder, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder 7
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereFJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019
FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereRegeringens energiudspil Vores Energi
DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen
WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 86 Bilag 1 Offentligt 1. november 2018 J.nr. 2018-3828. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereFjernvarmens konkurrenceevne - og hvad indeholder energiaftalen? - Jesper Koch, analysechef for Grøn Energi
Fjernvarmens konkurrenceevne - og hvad indeholder energiaftalen? - Jesper Koch, analysechef for Grøn Energi POLITISKE BILLEDE KONKURRENCEUDSÆTTELSE Reform af varmesektoren væk fra historisk betingede bindinger
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereEnergi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde
Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereFaktaark om energiudspillet
Faktaark om energiudspillet April 2018 1. Energiudspillet leverer på regeringens målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 2. Prioriteringer for et grønt og mere effektivt energi-system 3.
Læs mereODENSE KOMMUNES FORETRÆDE FOR ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (Omtryk - 31-10-2018 - Rettelse i slide nr. 9) EFK Alm.del Bilag 43 Offentligt ODENSE KOMMUNES FORETRÆDE FOR ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET 1. november
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereFutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse
FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereEnerginet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker
Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mereHvilke lovændringer i varmeforsyningen og den økonomiske regulering er på vej?
Hvilke lovændringer i varmeforsyningen og den økonomiske regulering er på vej? Ny regering ~ Ny varmegruppe ~ Ny regulering Mercan-Ellen Nielsen Center for Forsyning Energistyrelsen meni@ens.dk Side 1
Læs mereEnergieffektivisering et overblik
Energieffektivisering et overblik Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2018, Sorø, den 30. august 2018 Side 1 Kort status Opvarmning boliger: Store besparelser siden 1979 Men stigning de sidste tre år
Læs mereAfgifter der forandrer. Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 332 Offentligt Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Klimarådets hovedrapport 2016 1. Danmarks klimamålsætninger
Læs mereNotat. Støttebehov for store varmepumper
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen og Christian Poll stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 90 Bilag 5 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 7. november vedr. PSO-løsningen Samrådsspørgsmål A og B I Folketingets
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mere