Trafik- og Mobilitetsplan Det Nordjyske Håndslaw

Transkript

1 Trafik- og Mobilitetsplan Det Nordjyske Håndslaw

2 Indhold 03 Øget mobilitet i Nordjylland 04 Strategien 06 Resultatet 08 Det Nordjyske Håndslaw 09 Finansiering 12 Realisering Grundlag for finansieringsoplægget 16 Det Nordjyske hovednet 20 Mobilitet for alle 22 Knudepunkter 24 Justering af finansieringsnøgler Trafik- og Mobilitetsplan for Nordjylland Ifølge Lov om Trafikselskaber skal NT hvert 4. år udarbejde en strategisk plan, som udstikker de overordnede retningslinjer for den fremtidige kollektive trafik. Udgangspunktet for Trafik- og Mobilitetsplan er NT s forretningsplan Fremtidens NT, Trafikplan for Nordjylland og ikke mindst Regionens og kommunernes planer for den nuværende og fremtidige udvikling. Sammen er vi bedst Trafik- og Mobilitetsplanen er, traditionen tro, udarbejdet i tæt dialog med NT s ejerkreds. Dialogen er sikret gennem dialogmøder, fælles temadag, bearbejdning i strategigruppe, styregruppe, referencegruppe og NT s bestyrelse og afsluttes med høring ved kommuner og region. Temadagen blev afholdt d. 16. nov med godt 140 deltagere og bred repræsentation fra alle interessenter. Med fra temadagen fik NT nogle gode og brugbare indikationer på, at strategien i planen, er den helt rigtige. Vi fik også en god fornemmelse af, at i Nordjylland står vi sammen om de løsninger, der er bedst for vores landsdel. På temadagen fik NT en opgave med hjem om at udarbejde en model for finansiering af Trafik- og Mobilitetsplanen. Dette notat beskriver NT s oplæg til finansiering og realisering af Trafik- og Mobilitetsplan

3 Øget mobilitet i Nordjylland Udgangspunktet for Trafik- og Mobilitetsplanen er øget mobilitet i Nordjylland. For den enkelte nordjyde er god mobilitet muligheden for at kunne bevæge sig fra A til B, og at denne bevægelse er understøttet af en palette af gode transportilbud lige fra privatbil, samkørsel og delebiler til bus, tog og flextrafik. God mobilitet er også en bedre udnyttelse af den kapacitet, der allerede er på vejene. God mobilitet er også det at køre kollektivt, at køre sammen, så vi sikrer den mest miljørigtige måde at bevæge os på og samtidigt mindsker trængslen på vores veje. Gennem god mobilitet vil NT bidrage til at skabe de bedste forudsætninger for vækst, trivsel og miljø kommunalt og regionalt. NT har som ambition, at Nordjylland skal være et foregangsland for god mobilitet med den kollektive trafik som en afgørende faktor. NT skal bistå vores ejere i at skabe god mobilitet, således at borgerne føler sig mobile, uanset hvor de bor eller ønsker at bo. Det samme gælder for virksomheder, som er etableret eller ønsker at etablere sig i Nordjylland. Mobilitet og bosætning hænger sammen, ligesom mobilitet og vækst gør. VÆKST TRIVSEL MOBILITET MILJØ Illu. 3.1: Optimal mobilitet er nødvendig for vækst, mobilitet er en væsentlig forudsætning for trivsel, og kollektiv trafik er samlet set den mest miljørigtige måde at skabe mobilitet på. 3

4 Strategien Trafik- og Mobilitetsplan sætter fokus på to indsatser for øget mobilitet: Det Nordjyske Hovednet og Mobilitet for alle. Planen behandler også den fysiske og digitale sammenbinding af mobiliteten i Nordjylland (illu. 5.1). Det Nordjyske Hovednet Det Nordjyske hovednet er i dag defineret af tog, X Busser, store regionale busruter og by- og metrobusser i Aalborg. Nettet understøtter de store rejsestrømme og sikrer forbindelse mellem de store rejsemål i regionen. Gennem Trafik- og Mobilitetsplanen arbejdes med at sikre en regelmæssig frekvens med minimum timedrift alle dage, også om aftenen og i weekenden (illu. 5.2). Herved bliver Det Nordjyske Hovednet en væsentlig faktor for bosætningen i regionen. Det bliver et bærende element i borgernes mobilitet og et net, som det bliver attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i nærhed af. Ambitionen for Det Nordjyske Hovednet er at: Styrke tognettet Styrke de vigtige buslinjer på tværs af regionen Styrke bybusnettet i Aalborg Styrke koordineringen mellem tog/bus og bus/bus Mobilitet for alle Tilbuddet om kollektiv trafik i landområderne er i dag Flextur, som er et godt og sikkert alternativ til bussen, hvis behovet er sporadisk. Men der mangler et tilbud til landområderne, som er billigere, og som kan bringe borgerne frem til Det Nordjyske Hovednet og herfra videre med bus eller tog. Gennem Trafik- og Mobilitetsplanen arbejdes der med at sikre opkobling til Det Nordjyske Hovednet, uanset hvor man opholder sig i Nordjylland. Dette ved at introducere en ny kørselsordning, Plustur, som tilbyder transport frem til udvalgte punkter på hovednettet til kollektiv trafiktakst. Samtidigt fastholdes Flextur for at sikre mobiliteten lokalt i landområderne. Ambitionen for Mobilitet for alle er at: Sikre mobilitet lokalt i landområderne Øge tilgængeligheden til Det Nordjyske Hovednet Fysisk og digital sammenbinding af mobiliteten For at opnå optimalt udbytte af alle trafiktilbud, både de som udbydes af NT, og de som udføres af private aktører (eks. samkørsel, delebiler og taxa), er koordinering og sammenbinding af tilbuddene afgørende for optimal mobilitet. Gennem Trafik- og Mobilitetsplanen arbejdes med en tydelig markering af NT s knudepunkter på Det Nordjyske Hovednet, hvor bus, tog og evt. andre mobilitetstilbud mødes. Dette vil skabe en fysisk kobling med Den Nordjyske Rejseplanlægger, der i fremtiden vil vise alle rejsemuligheder og herved blive kundernes værktøj til at konstruere det bedst mulige rejsetilbud. Ambitionen for Fysisk og digital sammenbinding af trafikken er: Udarbejdelse og implementering af et koncept for markering af knudepunkter på Det Nordjyske Hovednet 4

5 Illu. 5.1: Trafik- og Mobilitetsplanen omhandler 2 indsatser for øget mobilitet: Det Nordjyske Hovednet og Mobilitet for alle. Planen behandler også et tema om fysisk og digital sammenbinding af mobilitetstilbuddene i Nordjylland Serviceniveau for det Nordjyske Hovednet Mindst 1 afgang pr. time Hele året Hverdage kl Min. 1 afgang pr. time Lørdage kl Min. 1 afgang pr. time Søndage kl Min. 1 afgang pr. time Illu. 5.2: Gennem Trafik- og Mobilitetsplanen arbejdes der med at sikre en regelmæssig frekvens på Det Nordjyske Hovednet med minimum timedrift alle dage, også om aftenen og i weekenden. 5

6 Resultatet Hvis elementerne i Trafik- og Mobilitetsplanen implementeres som beskrevet i dette oplæg, vil resultatet af planen være følgende (illu. 7.1): Gennem implementering af et harmoniseret serviceniveau med min. timedrift alle dage på Det Nordjyske Hovednet, løftes mobilitetstilbuddet for alle nordjyderne da antallet af nordjyder, der bor i gå- og cykelafstand til Det Nordjyske Hovednet øges væsentligt Det Nordjyske Hovednet, øges synligheden af bus og tog men også af private mobilitetsudbydere, som taxa, delebil- og samkørselsordninger. Antal rejser i den kollektive trafik forventes at stige med 4 % når Trafik- og Mobilitetsplanen er fuldt implementeret (tabel 6.1). Tilgængeligheden til Det Nordjyske Hovednet øges for alle ved introducering af en ny kørselsordning Plustur, der sikrer adgang til Det Nordjyske Hovednet fra landområder. Serviceniveauet for Plustur tilpasses serviceniveauet på hovednettet for at skabe optimal mobilitet på tværs af hele regionen. Samtidigt fastholdes Flextur som tilbuddet om kollektiv trafik lokalt i landområderne. Gennem markering af udvalgte knudepunkter på Påvirkning af årlige passagertal v/ fuld udbygning Tognet Busnet Flexnet Total Flere togafgange Flere busafgange, regionalt Flere busafgange, Aalborg bybus Bedre koordinering mv Plustur Flextur Total (4%) Tabel 6.1: Påvirkning af årlige passagertal ved fuld implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen, inkl. overtagelse af regionaltogsdriften og udvidelse af bybussystemet i Aalborg (+Bus i Aalborg er ikke medregnet). 6

7 Byer Det Nordjyske Hovednet Det Nordjyske Hovednet i % af nordjyderne har maks 500 m til hovednettet 59 % af nordjyderne har maks 2 km til hovednettet Nyt hovednet anno % af nordjyderne har maks 500 m til hovednettet 83 % af nordjyderne har maks 2 km til hovednettet Det styrkede hovednet og sikring af mobilitet for alle 100 % af nordjyderne har adgang til Det Nordjyske Hovednet Illu. 7.1: Oplægget er at opgradere og harmonisere servicetilbuddet på Det Nordjyske Hovednet. Sammen med implementering af Plustur skabes et mobilitetstilbud, der når ud til hele Nordjylland. 7

8 Det Nordjyske Håndslaw Det Nordjyske Håndslaw Formålet med Det Nordjyske Håndslaw er at skabe fælles enighed om strategi, finansiering og realisering af Trafik- og Mobilitetsplanen i NT s ejerkreds. Elementerne i Det Nordjyske Håndslaw er: Styrkelse af Det Nordjyske Hovednet over en 4-årig periode ved at indføre min. 1 bus/tog i timen alle dage Samlet økonomisk estimat Det samlede økonomiske estimat for implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen er: Netto-driftsudgifter pr. år (prisniveau 2017) Det Nordjyske Hovednet Plustur I alt 18,5 mio. kr. 3,7 mio. kr. 22,2 mio. kr. Indførelse af et nordjysk koncept for Plustur, som tilbyder kørsel til/fra Det Nordjyske Hovednet til kollektiv trafiktakst samt fastholdelse af den eksisterende Flextur Sammenbinding af mobilitetstilbud gennem etablering af fysiske knudepunkter på udvalgte stationer, terminaler og stoppesteder på Det Nordjyske Hovednet Anlægsudgifter (prisniveau 2017) Knudepunkter (Hovednettet) 12,9 mio. kr. Udvikling i årlige netto-driftsudgifter Prisniveau 2017 (mio. kr.) Anlægsudgift Prisniveau 2017 (mio. kr.) Det Nordjyske Hovednet Tilbringer net Plustur Flextur I alt Knudepunkter Brønderslev 1,1 0,6 0,3-0,1 1,9 Frederikshavn 1,7 0,2 0,5-0,1 2,2 Hjørring 0,0 0,5 0,7-0,2 1,1 Jammerbugt 0,0 0,7 0,2-0,1 0,9 Læsø 0,0 0,0 0,05 0,00 0,04 Mariagerfjord 1,5 0,3 0,2-0,1 1,9 Morsø 0,0 0,9 0,3-0,1 1,1 Rebild 0,0 1,7 0,2-0,1 1,8 Region Nordjylland 13,8-8,5 0,0 0,0 5,3 Thisted 0,4 0,4 0,3-0,1 1,1 Vesthimmerland 0,0 1,4 0,1 0,0 1,5 Aalborg 0,0 1,8 0,8 0,0 2,6 Total 18,5 0,0 3,7-0,8 21,4 Brønderslev 0,6 Frederikshavn 0,4 Hjørring 0,6 Jammerbugt 0,5 Læsø 0,2 Mariagerfjord 0,9 Morsø 0,3 Rebild 0,8 Region Nordjylland 4,9 Thisted 0,4 Vesthimmerland 0,6 Aalborg 2,1 Nordjyske Jernbaner 0,8 Total 12,9 Tabel 8.1: Oversigt over ændringer i de årlige netto driftsudgifter samt anlægsudgifter ved implementering af NT s Trafik- og Mobilitetsplan Fordelingsnøgler for øvrige driftsudgifter og kapacitetsudgifter som i NT s budget

9 Finansiering NT s opgave efter temadagen i nov er at udarbejde en model for finansiering af Trafik- og Mobilitetsplanen, som bygger på, at i Nordjylland står vi sammen om at sikre øget mobilitet for alle nordjyder. NT s oplæg til finansering af planen er: 1. Justering af finanseringsmodel for tilbringernettet 2. Revision af fordelingsnøgler 3. Øget tilskud fra NT s ejere 4. Brug af øvrige finansieringsmuligheder Finansieringsoplægget er gennemgået i detaljer i bilaget Grundlag for finansieringsoplægget 1: Tilpasning af finansering Ambitionen om at realisere et nordjysk hovednet, der som minimum har timedrift, medfører et behov for finansiering af de øgede driftsudgifter, som er en konsekvens af udvidelserne. Hovedparten af ruterne i hovednettet finansieres i dag af Region Nordjylland. Dels har alle nordjyder glæde af et udvidet hovednet, og dels er det ikke realistisk, at størstedelen af det øgede tilskud pålægges Regionen. Derfor er der i notatet redegjort for et forslag til en række tilpasninger, som fordeler de øgede omkostninger blandt Regionen og de nordjyske kommuner. NT s oplæg til en tilpasset finansiering er baseret på, at Region Nordjylland i højere grad fortsat finansierer de ruter og afgange, der har regional betydning, mens kommunerne i højere grad finansierer ruter/afgange med overvejende kommunal interesse. NT s oplæg til tilpasset finansiering mellem net er: Udvidelser på kommunalt finansierede ruter, finansieres kommunalt Finansiering af intern uddannelseskørsel i byerne overgår til kommunal finansiering Alle sommer- og turistruter finansieres fremover kommunalt Finansieringen af udvalgte regionale ruter opdeles, så ruternes yderstrækninger, der ikke er en del af hovednettet, overgår til kommunal finansiering Finansiering af ruter udenfor hovednettet, der primært har lokal interesse, overgår til kommunal finansiering. 2: Revision af fordelingsnøgler I forbindelse med vedtagelsen af NT s budget 2017 og 3. fase af den nye indtægtsdelingsmodel besluttede NT s bestyrelse, at de anvendte fordelingsnøgler til øvrige driftsudgifter og kapacitetsudgifter skulle gennemgås og evt. justeres. I forbindelse med arbejdet omkring finansieringen af Trafik- og Mobilitetsplanen er der udarbejdet nedenstående forslag til en justering på udvalgte områder, som vil medføre en øget finansieringsbyrde til Aalborg Kommune og en mindre finansieringsbyrde til flertallet af de øvrige kommuner (undtagen Jammerbugt og Morsø Kommuner). Nettovirkningen for Region Nordjylland er tæt på neutral (se side 24 for en uddybende beskrivelse). NT s oplæg til justering af fordelingsnøgler vedr. øvrige driftsudgifter er følgende: Busterminaler: Udgiften vedrører drift af busterminaler (ventesal, toilet, chaufførfaciliteter mv.) og drift af NT s kundecenter i Aalborg. NT s kundecenter, som er placeret på Aalborg Busterminal, udskilles som en særskilt udgiftspost som følge af, at NT s salgsstrategi vil medføre, at eneste sted i Nordjylland, hvor NT vil have personlig betjening, er i Aalborg. Alle løn- og personaleudgifter vedr. personale i kundecentret placeres i kundecentret. Disse udgifter har hidtil været delt mellem busterminaler og kapacitetsudgifter (budgetposten under kapacitetsudgifter reduceres tilsvarende). BusIT: Udgiften vedrører indkøb og drift af IT-udstyr i busserne (infoskærme, bus-pc mv.) og drift af realtidsskilte, infoskærme mv. på stoppesteder og terminaler. I oplægget til en ny fordeling fastholdes, at udgifterne fordeles på A-kontrakt busser, lokaltog og regionaltog samt stoppesteder med realtid. I budget 2017 er der dedikeret et beløb på kr. til regionaltogsdriften, og dette indgår nu i den samlede udgift, der fordeles. Billetteringsudstyr og lånefinansiering: Udgiften vedrører indkøb, herunder afdrag på lån, og drift af billetteringsudstyr. Det nuværende fordelingsprincip, hvor udgifterne fordeles efter antal busser og lokaltog, hvor A-kontraktbusser vægter 100 %, B/T-kontraktbusser vægter 50 % og tog vægter 200 %, fastholdes. 9

10 Billetudgifter: Udgiften vedrører udgifter ved salg af billetter (f.eks. abonnementsafgift til Rejsekort A/S, salgsgebyrer til Nets, klikafgifter til leverandøren af SMS billetter og provision). I og med, at udgifterne til billetudgifterne er afledt af salget, er det oplægget, at udgiften fordeles til ejerne med driftsindtægter som fordelingsnøgle. Stoppestedsudstyr: Udgiften vedrører stoppestedsstandere og -skilte, indkøb af realtidsskilte samt køreplankassetter. Idet udgifterne til stoppestedsskilte mv. påhviler vejmyndigheden og dermed kommunerne, er det oplægget, at udgiften fordeles efter antal topskilte i de enkelte kommuner. Da Aalborg Kommune selv afholder udgifterne til topskilte, indgår topskilte i Aalborg Kommune ikke i fordelingen. Hvad angår kapacitetsudgifter er NT s oplæg, at de nuværende fordelingsnøgler, hvor kapacitetsudgifter fordeles til ejerne med køreplantimer som fordelingsnøgle, fastholdes. 3: Øget tilskud fra NT s ejere Plustur Ambitionen om at sikre mobilitet for alle i de nordjyske landområder, medfører et behov for finansiering af driftsudgifterne til Plustur. Flextur finansieres i dag lokalt af den enkelte kommune, og oplægget fra NT er, at driftsudgifterne til Plustur også finansieres af kommunerne. Terminalfunktioner, som knudepunktsmarkører, infozoner og oversigtskort finansieres af kommuner og Region efter den eksisterende fordelingsnøgle for busterminaler Stoppesteds- og forpladsfunktioner som stoppestedsskilte, realtidsskilte samt holdepladser til samkørsel, flextrafik, kys og kør, taxa mv. finansieres kommunalt efter den konkrete lokalisering Investeringsbehovet ved de enkelte knudepunkter er vurderet ud fra en gennemgang af forholdene ved den pågældende lokalitet. Økonomi til knudepunktsmarkører, skiltning mv. er baseret på et estimat, da disse elementer endnu ikke er færdigudarbejdet. Udgifterne til opgradering af knudepunkterne er engangsbeløb. 4: Brug af øvrige finansieringsmuligheder 1. NT ansøger puljen til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder om 50 % driftstilskud i 2 år til Plustur (er ikke medregnet i tabel 11.1) 2. NT ansøger puljen til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder om 50 % tilskud til etablering af knudepunkter (se tabel 10.1, er ikke medregnet i tabel 11.1) Konsekvensen af de reviderede fordelingsnøgler, samt driftsudgifter til implementering af Trafik- og Mobilitetsplan fremgår af tabel Anlægsudgifter (engangsudgift) ved implementering af Trafik- og Mobilitetsplan fremgår af tabel Knudepunkter Det er ambitionen, at de udpegede knudepunkter på hovednettet, implementeres i løbet af planperioden. Dette kræver en investering i bl.a. skiltning og opgradering af stationsforpladser. NT foreslår, at udgiften til oprettelse af knudepunkter fordeles efter følgende principper: 10

11 Samlet oversigt over udvikling i netto-driftsudgifter Prisniveau 2017 (mio. kr.) Det Nordjyske Hovednet Tilbringer net Plustur Flextur Nye fordelingsnøgler I alt Brønderslev 1,1 0,6 0,3-0,1-0,2 1,7 Frederikshavn 1,7 0,2 0,5-0,1-0,2 2,0 Hjørring 0,0 0,5 0,7-0,2-0,6 0,5 Jammerbugt 0,0 0,7 0,2-0,1 0,2 1,1 Læsø 0,0 0,0 0,05 0,0-0,09-0,05 Mariagerfjord 1,5 0,3 0,2-0,1-0,1 1,8 Morsø 0,0 0,9 0,3-0,1 0,2 1,3 Rebild 0,0 1,7 0,2-0,1-0,3 1,5 Region Nordjylland 13,8-8,5 0,0 0,0-0,8 4,5 Thisted 0,4 0,4 0,3-0,1-0,3 0,8 Vesthimmerland 0,0 1,4 0,1 0,0-0,2 1,3 Aalborg 0,0 1,8 0,8 0,0 2,5 5,1 Total 18,5 0,0 3,7-0,8 0,0 21,4 Tabel 11.1: Samlet oversigt over udvikling i netto-driftsudgifterne ved implementering af NT s Trafik- og Mobilitetsplan fordelt på ejere med NT s finansieringsoplæg. Anlægsudgift Prisniveau 2017 (mio. kr.) Knudepunkter Brønderslev 0,6 Frederikshavn 0,4 Hjørring 0,6 Jammerbugt 0,5 Læsø 0,2 Mariagerfjord 0,9 Morsø 0,3 Rebild 0,8 Region Nordjylland 4,9 Thisted 0,4 Vesthimmerland 0,6 Aalborg 2,1 Nordjyske Jernbaner 0,8 Total 12,9 Tabel 11.2: Oversigt over anlægsudgifter ved implementering af NT s Trafik- og Mobilitetsplan

12 Realisering Det Nordjyske Hovednet Etape 1 på Det Nordjyske Hovednet fokuserer på overtagelse af regionaltogsdriften i august Det er ambitionen, at opgraderingen af busnettet på Det Nordjyske Hovednet og den beskrevne tilpasning af den nuværende finansiering realiseres i løbet af planperioden, dvs. i løbet af de kommende fire år med start i sommeren Plustur Det er oplægget, at Plustur implementeres i hele regionen fra 1/ Knudepunkter Der indsendes 1/ en ansøgning til puljen om forbedring af kollektiv trafik i yderområderne. Der forventes svar på ansøgningen senest 4 mdr. efter indsendelse af ansøgningen. Det er ambitionen at de udvalgte knudepunkter opgraderes løbende, med start fra sommer 2018 og 2 år frem. Realiseringsplanens økonomiske påvirkning af de enkelte budgetår fremgår af tabel Det Nordjyske Hovednet Etape 1 (tog) Etape 2 Etape 3 Etape 4 Etape 5 Plustur Knudepunkter Planperioden feb. Ansøgning til pulje om forbedring af kollektiv trafik i yderområder Illu. 12.1: Overordnet realiseringsplan for Trafik- og Mobilitetsplanen 12

13 Økonomiske konsekvenser ved implementering af Trafik- og Mobilitetsplan og nye fordelingsnøgler (ændring i tilskud til NT) Prisniveau 2017 (mio. kr.) Trafik- og Mobilitetsplan Nye fordelingsnøgler I alt Trafik- og Mobilitetsplan Nye fordelingsnøgler I alt Trafik- og Mobilitetsplan Nye fordelingsnøgler I alt Trafik- og Mobilitetsplan Nye fordelingsnøgler I alt Trafik- og Mobilitetsplan Nye for- I alt delings- nøgler Brønderslev 0,4-0,5-0,1 0,5-0,6 0,0 0,9-0,5 0,5 1,6-0,3 1,4 1,9-0,2 1,7 Frederikshavn 0,5-0,4 0,1 0,7-0,4 0,3 1,5-0,2 1,3 2,2-0,1 2,1 2,2-0,2 2,0 Hjørring 0,8-0,6 0,2 1,2-0,6 0,6 1,3-0,5 0,7 1,1-0,6 0,5 1,1-0,6 0,5 Jammerbugt 0,4 0,1 0,6 0,9 0,2 1,1 1,0 0,2 1,2 0,9 0,2 1,1 0,9 0,2 1,1 Læsø 0,08-0,09 0,00 0,13-0,09 0,04 0,08-0,09-0,01 0,04-0,09-0,05 0,04-0,09-0,05 Mariagerfjord 0,5-0,4 0,1 0,9-0,5 0,4 1,0-0,4 0,6 1,5-0,2 1,3 1,9-0,1 1,8 Morsø 0,5 0,0 0,5 0,8 0,0 0,8 0,7 0,0 0,7 0,9 0,1 0,9 1,1 0,2 1,3 Rebild 1,1-0,4 0,8 2,2-0,3 1,9 2,0-0,3 1,7 1,8-0,3 1,5 1,8-0,3 1,5 Region Nordjylland 1,8-0,3 1,5 4,8-0,4 4,4 5,0 0,0 5,1 4,7-0,5 4,2 5,3-0,8 4,5 Thisted 0,4-0,3 0,1 0,7-0,3 0,3 0,7-0,4 0,3 0,9-0,4 0,5 1,1-0,3 0,8 Vesthimmerland 0,5-0,4 0,1 1,4-0,3 1,1 1,6-0,2 1,5 1,5-0,2 1,3 1,5-0,2 1,3 Aalborg 1,3 3,2 4,5 1,8 3,0 4,9 1,4 2,4 3,8 1,7 2,4 4,1 2,6 2,5 5,1 Nordjyske Jernbaner A/S* 0,2 0,2 0,4 0,4 0,2 0,2 Total 8,5 0,0 8,5 16,3 0,0 16,3 17,4 0,0 17,4 18,9 0,0 18,9 21,4 0,0 21,4 Tabel 13.1: Oversigt over økonomiske konsekvenser ved implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen og nye fordelingsnøgler Forudsætninger: Plustur iværksættes pr. 1. jan Anlægsudgifter til knudepunkter er indregnet i 2018 og 2019 *) Udgiften vedrører knudepunkter på Skagensbanen og Hirtshalsbanen NT ansøger puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområderne om 50 % tilskuld til driftsudgifterne på Plustur og 50 % af anlægsudgifterne til knudepunkter. Det eventuelle tilskud er ikke medregnet i oversigten. 13

14 Grundlag for finansieringsoplægget Det Nordjyske Hovednet Mobilitet for alle Knudepunkter Justering af fordelingsnøgler 14

15 15

16 Det Nordjyske Hovednet Tilpasning af Det Nordjyske Hovednet NT s oplæg til Det Nordjyske Hovednet, som blev præsenteret på temadagen den 16. november 2016, omfatter dels en geografisk udstrækning, der sikrer bus- og togbetjening i hele regionen, dels en forudsætning om, at der er mindst én afgang hver time i tidsrummet på hverdage og på lørdage og på nogle søndage. Siden temadagen, hvor der kom mange konstruktive spørgsmål og kommentarer, har NT arbejdet videre med Det Nordjyske Hovednet. Konkret har det medført en lille indskrænkning af hovednettet, idet det foreslås, at strækningen mellem Farsø og Hvalpsund i Himmerland (rute 100) ikke skal være en del af hovednettet, som det var forudsat i de første forslag. Finansiering I NT s gennemgang af finansieringen af Det Nordjyske Hovednet er det forudsat, at hovednetsruter, der i dag finansieres af kommunerne, fortsat finansieres af den/ de pågældende kommuner. Dette betyder at: Udvidelsen på rute 77 finansieres af Brønderslev og Frederikshavn Kommuner. Udvidelsen på rute 320 finansieres af Thisted Kommune. Udvidelsen på rute 58 og 234 finansieres af Mariagerfjord Kommune. NT foreslår følgende ændringer til finansieringen i forbindelse med gennemførelse af Det Nordjyske Hovednet: Intern uddannelseskørsel Der, hvor det ikke allerede er tilfældet, overgår finansieringen af intern uddannelseskørsel i byerne til kommunerne. Konkret betyder det, at: Intern uddannelseskørsel i Hjørring by overtages af Hjørring Kommune. Finansieringen af intern uddannelseskørsel i Thisted by på rute 310 og enkelte interne kommunale ture på rute 70 og 90 overgår til Thisted Kommune. Sommerruter I de seneste år har de nordjyske kommuner haft et øget fokus på turisme, hvilket i høj grad er kommet til udtryk i et stigende antal kommunale sommer- og turistruter. For at ensrette finansieringen af sådanne ruter foreslås det, at alle sommer- og turistruter fremover finansieres kommunalt. Dette medfører at: Rute 99 fremadrettet finansieres af Hjørring, Frederikshavn og Jammerbugt kommuner. Finansieringen af rute 92E overgår til Aalborg og Jammerbugt Kommuner. Yderstrækninger Finansieringen af udvalgte regionalruter deles op, så rutens yderste del (der ikke er en del af hovednettet) overgår til kommunerne. Dette betyder at: Finansiering af strækningen mellem Pandrup og Blokhus på rute 200 overgår til Jammerbugt Kommune. Morsø Kommune overtager finansieringen af strækningen fra Nykøbing Mors til regionsgrænsen på rute 40. Finansieringen af Farsø-Hvalpsund på rute 100 overgår til Vesthimmerlands Kommune. Ruter udenfor hovednettet Kommuner overtager hele finansieringen af ruter, der i overvejende grad har kommunal interesse, eller hvor strækningen ligeledes er betjent af tog. I de tilfælde hvor det er vurderet, at ruten hovedsageligt har interesse for den ene kommune (hvor ruten kun betjener et uddannelsessted i den ene kommune) er det kun den kommune, der overtager finansieringen. Konkret betyder dette at: Finansieringen af rute 102 og 107 overgår til Rebild Kommune. Finansieringen af rute 68 overgår til Vesthimmerland og Mariagerfjord Kommuner. Rute 72 fremadrettet finansieres af Aalborg og Brønderslev Kommuner. Finansieringen af rute 113 overgår til Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland Kommuner. Rute 708 finansieres af Morsø Kommune. 16

17 E Finansiering Stat Region Region/kommuner Kommuner Ændret finansiering 17

18 Rute: Nuværende finansiering: Forslag til ændret finansiering: 40 Region Nordjylland 100 % Morsø Kommune 100 % 68 Vesthimmerlands Kommune 53 %, Mariagerfjord Kommune 36 %, Region Nordjylland 11 % Vesthimmerlands Kommune 64 %, Mariagerfjord Kommune 36 % 72 Region Nordjylland 100 % Aalborg Kommune 75 %, Brønderslev Kommune 25 % 92E Region Nordjylland 100 % Jammerbugt Kommune 60 %, Aalborg Kommune 40 % 99 Region Nordjylland 100 % Hjørring Kommune 61 %, Frederikshavn Kommune 25 %, Jammerbugt Kommune 14 % 100 Region Nordjylland 100 % Region Nordjylland 77 %, Vesthimmerlands Kommune 23 % 102 Region Nordjylland 81 %, Rebild Kommune 19 % 107 Region Nordjylland 63 %, Rebild Kommune 37 % 113 Region Nordjylland 67 %, Rebild Kommune 20 %, Mariagerfjord Kommune 7 %, Vesthimmerlands Kommune 6 % Rebild Kommune 100 % Rebild Kommune 100 % Rebild Kommune 61 %, Mariagerfjord Kommune 21 %, Vesthimmerlands Kommune 18 % 200 Region Nordjylland 100 % Region Nordjylland 78 %, Jammerbugt Kommune 22 % 310 Region Nordjylland 100 % Thisted Kommune 100 % 708 Region Nordjylland 55 %, Morsø Kommune 45 % Morsø Kommune 100 % Udd. Hjørring Udd. Thisted Region Nordjylland (ture på rute 78 og 80) Region Nordjylland (ture på rute 70 og 90) Hjørring Kommune Thisted Kommune 18

19 940X 57 Realiseringsplan Det er ambitionen, at udvidelsen på Det Nordjyske Hovednet og den beskrevne ændring af nuværende Regional finansiering realiseres i løbet af perioden med start i sommeren Følgende liste angiver, hvornår de enkelte udvidelser/ændringer planlægges implementeret. Listen er baseret på politiske tilkendegivelser, pendlertal, økonomiske vurderinger, dialog med Midttrafik, Arriva Tog og NT s ejere. Rute: Realiseres år: X X X X X X X Thybanen? 78 71/971X X 70/970X X Thybanen? 320? 940X/970X X 951X 52/960X Realisering X

20 Mobilitet for alle Beregning af estimat for Plustur Da Plustur er en ny kørselsordning ved NT baseres det økonomiske estimat på en række antagelser ud fra erfaringer fra Flextur samt hvilke påvirkninger i turtal Plustur og Flextur forventes at have på hinanden: Udgangspunktet er antal rejser på Flextur i 2015 som i alt er personrejser fordelt på de 11 nordjyske kommuner. 11 % af udførte Flexture i 2015 blev kørt til/fra en station eller en terminal. Disse ture forventes at overgå til Plustur. Det antages herudover, at antal Flexture forbliver på nuværende leje. Takstniveauet for Flextur er afgørende for benyttelse på Plustur. Er taksten på Flextur høj, forventes et højt antal Plusture. Er taksten på Flextur lav, forventes et lavt antal Plusture. Til estimatet er lavet følgende fordeling: Takst 3,5 kr/km genererer +25% Plusture i forhold til antal personrejser Takst 5 kr/km genererer +50% Plusture i forhold til antal personrejser Takst 8 kr/km genererer +75% Plusture i forhold til antal personrejser Takst 12 kr/km genererer +100% Plusture i forhold til antal personrejser Finansiering Ambitionen om at sikre mobilitet for alle i de nordjyske landområder medfører et behov for finansiering af driftsudgifterne til Plustur. Flextur finansieres i dag lokalt af den enkelte kommune, og oplægget fra NT er, at driftsudgifterne til Plustur også finansieres af kommunerne. Gennem NT s Trafik- og Mobilitetsplan arbejdes der for enighed om, at Plustur skal implementeres med samme takst i alle kommuner. Er det et ønske hos den enkelte kommune, kan en del af finansieringen til Plustur findes gennem en justering af taksten på Flextur. Dette vil antageligt dog generere et øget antal Plusture. Fælles puljeansøgning På baggrund af NT s Trafik- og Mobilitetsplan indsender NT og de nordjyske kommuner en samlet ansøgning til Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen om et 2-årigt driftstilskud på 50 %. Ansøgningsfrist er d. 1. februar Realiseringsplan Det er oplægget at Plustur implementeres i hele regionen fra 1/ Det forventes, ud fra ovenstående antagelser og ud fra det faktum, at Plustur lanceres som en forlængelse af Det Nordjyske Hovednet og samtidigt eksponeres gennem Rejseplanen.dk, at der på årsbasis vil blive foretaget personrejser på Plustur. Dette til en udgift for de nordjyske kommuner på i alt 3,7 mio. kr. Flextur Plustur Betjeningsområde Fokus på kommunen Hele Nordjylland Rejseform Fleksibelt, behovsstyret Kun til hovednettet Takstkompetence Kommunalt bestemt NT s Bestyrelse Takstform Særtakst Bustakst, 22 kr. (2 zoner) Takstniveau Dyrt Billigt Bestilling Som i dag Rejseplanen.dk Tabel 20.1: Indikerer forskellen mellem Plustur og Flextur. 20

21 Årlige nettoudgift Prisniveau 2017 (mio. kr.) Flextur Plustur Total Brønderslev 0,5 0,3 0,8 Frederikshavn 0,8 0,5 1,3 Hjørring 1,2 0,7 2,0 Jammerbugt 0,8 0,2 1,1 Læsø 0,04 0,05 0,08 Mariagerfjord 0,9 0,2 1,1 Morsø 0,6 0,3 0,9 Rebild 0,7 0,2 0,9 Thisted 0,5 0,3 0,8 Vesthimmerland 0,3 0,1 0,4 Aalborg 0,4 0,8 1,2 Total 6,7 3,7 10,5 Tabel 21.1: De forventede årlige driftsudgifter til Flextur og Plustur fordelt på ejere. Ved Flextur er de 11 % af rejserne, som i dag foretages til/fra station og terminal fratrukket. De forventes at overgå til Plustur. 21

22 Knudepunkter NT s to indsatser Mobilitet for alle og Det Nordjyske Hovednet bindes sammen i et koncept for knudepunkter. Konceptet er en videreudvikling af NT s stoppestedskoncept og har til formål at binde trafikken (både den kollektive og den private) såvel som fysiske og digitale elementer sammen. Dette skal i praksis ske ved nogle fysiske elementer til markering af knudepunkter og nye transportformer. Koncept Knudepunktskonceptet skal ikke forstås som et selvstændigt tiltag, men derimod som en videreudvikling af NT s eksisterende stoppestedskoncept. Der er i høj grad behov for denne videreudvikling, hvis NT skal gå fra at være et traditionelt trafikselskab til at blive et mobilitetsselskab, der også favner private services som f.eks. taxa, delebiler og samkørsel. Nye partnerskaber med nye aktører kræver, at også de fysiske rammer kan rumme de mange transportformer, og at det er let for brugerne at skifte herimellem. Da konceptet fortsat er under udarbejdelse, er det præcise omfang af designopgaven og af antallet af nye, fysiske elementer endnu ikke fastsat. Pt. arbejdes der med et hierarki af skiltning; fra en stor knudepunktsmarkør, der skal skabe opmærksomhed og markere, at her findes der en række mobilitetsydelser, til informations- og vejviserskilte og endeligt til en markering af, hvor de konkrete transportformer holder ved det pågældende knudepunkt. Ud over skiltning kan der blive behov for andre markeringer, f.eks. i belægning eller belysning. Udpegning af knudepunkter Som beskrevet ovenfor findes knudepunkter i forskellig skala lige fra store terminaler på hovednettet til mindre lokaliteter i landsbyer. På kortet på s. 23 er de største og vigtigste knudepunkter på hovednettet markeret. Grunden hertil er, at disse knudepunkter skal understøtte hovednettet, når dette rulles ud. Yderligere kræver en succesfuld implementering af mindre knudepunkter i landsbyer mv., at der et lokalt engagement hos den pågældende landsby/kommune. Knudepunkter udenfor hovednettet kan/vil således blive implementeret løbende efter behov eller ønske. Udpegningen af knudepunkter skal i første omgang bruges i forbindelse med den puljeansøgning, der sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvortil det er nødvendigt at have et estimat over antallet af nye punkter og dermed antallet af nye elementer, der opsættes. De udpegede knudepunkter er enten valgt ud fra deres vigtige, infrastrukturelle funktion i regionen (større stationer på banestrækningerne, busterminaler, havne og lufthavnen), eller ud fra den pågældende bys størrelse og/eller funktion samt på baggrund af et ønske om en jævn, geografisk spredning i regionen. Finansiering Det er ambitionen, at de udpegede knudepunkter på hovednettet implementeres i løbet af planperioden. Dette kræver en investering i bl.a. skiltning og opgradering af stationsforpladser. NT foreslår, at udgiften til oprettelse af knudepunkter fordeles efter følgende princip: Terminalfunktioner, som knudepunktsmarkører, infozoner og oversigtskort finansieres af kommuner og region efter den eksisterende fordelingsnøgle for busterminaler Stoppesteds- og forpladsfunktioner som stoppestedsskilte, realtidskilte samt holdepladser til samkørsel, flextrafik, kys og kør, taxa mv. finansieres af kommunerne efter den konkrete lokalisering Investeringsbehovet ved de enkelte knudepunkter er vurderet ud fra en gennemgang af forholdene ved den pågældende lokalitet. Økonomi til knudepunktsmarkører, skiltning mv. er baseret på et estimat, da disse elementer endnu ikke er færdigudarbejdede. Fælles puljeansøgning På baggrund af NT s Trafik- og mobilitetsplan indsender NT og de nordjyske kommuner en samlet ansøgning til Trafik-, Bygge- og Bilogstyrelsen om 50 % medfinansiering af udstyr og opgradering af knudepunkter i Nordjylland. Ansøgningen skal bl.a. omfatte opsætning af knudepunktsmarkører ved stationer og terminaler på Det Nordjyske Hovednet, skilte til nye trafikformer samt opgradering af stationsforpladser. Der er ansøgningsfrist d. 1. februar

23 Realiseringsplan Det er ambitionen at de udvalgte knudepunkter opgraderes løbende, med start fra sommer 2018 og 2 år frem. Skagen St. Hirtshals St. Aalbæk St. Hjørring St. Sindal St. Frederikshavn St. Løkken Busterminal Vrå St. Brønderslev St. Østervrå Sæby Busterminal Vesterø Havn Pandrup Hjallerup Busterminal Hanstholm Brovst Busterminal Aabybro Busterminal Aalborg Lufthavn Dronninglund Busterminal Fjerritslev Busterminal Lindholm St. Aalborg St. Gandrup Thisted St. Løgstør Busterminal Nibe Svenstrup St. AAU Busterminal Hals Støvring St. Nykøbing Mors Busterminal Aars Busterminal Skørping St. Terndrup Hurup St. Farsø Busterminal Aalestrup Busterminal Arden St. Nørager Hobro Busterminal Hadsund Busterminal Hobro St. Mariager 23

24 Øvrige finansieringsmuligheder Justering af fordelingsnøgler vedr. øvrige driftsudgifter og kapacitetsudgifter I forbindelse med vedtagelsen af NT s budget 2017 og 3. fase af den nye indtægtsdelingsmodel besluttede NT s bestyrelse, at de anvendte fordelingsnøgler til øvrige driftsudgifter og kapacitetsudgifter skulle gennemgås og evt. justeres efter behandling i bestyrelsen. I forbindelse med arbejdet omkring finansieringen af Trafik- og Mobilitetsplanen har administrationen vurderet behovet for en revision af fordelingsnøgler og evt. reklassificering af udgiftsposter. Der foreligger nu nedenstående forslag til en justering på udvalgte områder. Konsekvensen heraf bliver en øget finansieringsbyrde til Aalborg Kommune og en mindre finansieringsbyrde til flertallet af de øvrige kommuner (undtagen Jammerbugt og Morsø Kommuner). Nettovirkningen for Region Nordjylland er tæt på neutral. Det foreslås, at de nye fordelingsnøgler og reklassificering af udgiftsposter indgår i aftalen omkring det Nordjyske Håndslaw. Øvrige driftsudgifter Under budgetposten øvrige driftsudgifter findes udgifter til busterminaler og stationer, BusIT og Tog IT, billetteringsudstyr, lånefinansiering, billetudgifter samt stoppestedsudstyr. Busterminaler Udgiften vedrører dels drift af busterminaler (ventesal, toilet, chaufførfaciliteter mv.) og dels drift af NT s kundecenter i Aalborg. Nuværende fordelingsprincip: Udgifter pr. busterminal fordeles på ruter efter antal anløb. Herefter fordeles udgifterne til ejerne ud fra ejernes finansieringsgrad på de pågældende ruter. Særlig aftale vedr. ventesalen på Aalborg Busterminal, idet udgiften til ventesalen fordeles til ejerne (primært Aalborg Kommune og Region Nordjylland) på baggrund af en interviewundersøgelse blandt brugerne af ventesalen om anvendelse af ruter, omstigning mv. Nyt fordelingsprincip: NT s kundecenter, som er placeret på Aalborg Busterminal, udskilles som en særskilt udgiftspost som følge af, at NT s salgsstrategi vil medføre, at eneste sted i Nordjylland, hvor NT vil have personlig betjening, er i Aalborg. Udgifterne til kundecentret opdeles i to kategorier: 1. Kundehenvendelser vedr. køreplaner, afgangstider mv. Disse udgifter fordeles til ejerne med køreplantimer som fordelingsnøgle. 2. Kundehenvendelser vedr. takster, rejsehjemler mv. Disse udgifter fordeles til ejerne med driftsindtægter som fordelingsnøgle. Udgifter pr. busterminal fordeles efter uændret princip. Det vil sige på ruter efter antal anløb, hvorefter udgifterne fordeles til ejerne ud fra ejernes finansieringsgrad på de pågældende ruter. Særlig aftale vedr. ventesalen på Aalborg Busterminal, idet udgiften til ventesalen fordeles til ejerne (primært Aalborg Kommune og Region Nordjylland) på baggrund af en interviewundersøgelse blandt brugerne af ventesalen om anvendelse af ruter, omstigning mv. Reklassificering af udgiftsposter: Alle løn- og personaleudgifter vedr. personale i kundecentret placeres i kundecentret under øvrige driftsudgifter. Disse udgifter har hidtil været delt mellem busterminaler og kapacitetsudgifter (budgetposten under kapacitetsudgifter reduceres tilsvarende). Der flyttes IT-udgifter fra Busterminaler til BusIT, som vedrører drift af realtidsskilte og infoskærme. BusIT Udgiften vedrører indkøb og drift af IT-udstyr i busserne (infoskærme, bus-pc mv.) og drift af realtidsskilte, infoskærme mv. på stoppesteder og terminaler. Nuværende fordelingsprincip: Udgifter fordeles på ejerne efter antal A-kontrakt busser og lokaltog med IT-udstyr og stoppesteder med realtid. Nyt fordelingsprincip: I oplægget til en ny fordeling fordeles udgifterne på A-kontrakt busser, lokaltog og regionaltog samt stoppesteder med realtid. I budget 2017 er der dedikeret et beløb på kr. til regionaltogsdriften, og dette indgår nu i den samlede udgift, der fordeles. Reklassificering af udgiftsposter: Der flyttes IT-udgifter fra Busterminaler til BusIT, som vedrører drift af realtidsskilte og infoskærme. Billetteringsudstyr og lånefinansiering Udgiften vedrører indkøb, herunder afdrag på lån, og drift af billetteringsudstyr. 24

25 Nuværende fordelingsprincip: Udgifterne fordeles efter antal busser og lokaltog, hvor A-kontraktbusser vægter 100 %, B/T-kontraktbusser vægter 50 % og tog vægter 200 %. Det nuværende fordelingsprincip foreslås fastholdt. Billetudgifter Udgiften vedrører hovedsageligt transaktionsbaserede udgifter ved salg af billetter (f.eks. abonnementsafgift til Rejsekort A/S, salgsgebyrer til Nets, klikafgifter til leverandøren af SMS billetter, provision etc.). Nuværende fordelingsprincip: Udgifterne fordeles efter antal busser og lokaltog, hvor A-kontraktbusser vægter 100 %, B/T-kontraktbusser vægter 50 % og tog vægter 200 %. Nyt fordelingsprincip: I og med, at udgifterne til billetudgifterne er afledt af salget, er det oplægget, at udgiften fordeles til ejerne med driftsindtægter som fordelingsnøgle. Stoppestedsudstyr Udgiften vedrører stoppestedsstandere og -skilte, indkøb af realtidsskilte samt køreplankassetter. Nuværende fordelingsprincip: Hidtil er udgiften fordelt efter antal tavler på den enkelte rute, og dermed fordeles udgiften til ejerne, herunder Region Nordjylland. Nyt fordelingsprincip: Idet udgifterne til stoppestedsskilte mv. påhviler vejmyndigheden og dermed kommunerne, er det oplægget, at udgiften fordeles efter antal topskilte i de enkelte kommuner. Da Aalborg Kommune selv afholder udgifterne til topskilte, indgår topskilte i Aalborg Kommune ikke i fordelingen. Kapacitetsudgifter Budgetposten kapacitetsudgifter vedrører administration (husleje, kontorhold, lønudgifter, intern IT mv.), øvrige salgsudgifter (markedsføring mv.), samarbejdsaftaler samt udviklingspulje. Nuværende fordelingsprincip: Kapacitetsudgifter fordeles til ejerne med køreplantimer som fordelingsnøgle, hvor A-kontraktbusser og tog vægter 100 %, og B/T-kontraktbusser vægter 50 % Det nuværende fordelingsprincip foreslås fastholdt. Ændring i fordeling af øvrige driftsudgifter og kapacitetsudgifter ift. NT s budget 2017 Finanseringspart (1000 kr.) BusIT Øvrige driftsudgifter Øvrige drifts udgifter i alt Reklassificering af udgiftsposter: Alle løn- og personaleudgifter vedr. personale i kundecentret placeres i kundecentret under øvrige driftsudgifter. Disse udgifter har hidtil været delt mellem busterminaler og kapacitetsudgifter. Busterminaler Billetteringsudstyr Lånefinansiering Billetudgifter Stoppestedsudstyr Kapacitetsudgifter Brønderslev 0,21 0,03-0,01 0,00-0,52 0,04-0,25 0,06-0,19 Frederikshavn 0,27 0,02-0,03 0,00-0,49 0,12-0,12-0,03-0,15 Hjørring 0,32 0,03-0,04 0,00-0,82 0,14-0,36-0,23-0,59 Jammerbugt 0,22 0,02 0,01 0,00-0,09 0,06 0,22-0,01 0,21 Læsø 0,01 0,00 0,00 0,00-0,08 0,01-0,07-0,02-0,09 Mariagerfjord 0,32 0,01-0,06 0,00-0,49 0,06-0,18 0,03-0,14 Morsø 0,04 0,03 0,03 0,00 0,04 0,04 0,18-0,02 0,17 Rebild -0,12 0,04 0,05 0,00-0,32 0,02-0,32-0,02-0,34 Region Nordjylland -0,11 0,28 0,32 0,02 1,52-0,58 1,46-2,27-0,82 Thisted 0,28 0,01-0,05 0,00-0,49 0,01-0,15-0,18-0,33 Vesthimmerland 0,17 0,04 0,02 0,00-0,45 0,03-0,19-0,02-0,21 Aalborg 3,49 0,21-0,23-0,02 2,18-0,04 5,59-3,11 2,49 Total 5,09 0,74 0,00 0,00 0,00 0,00 5,83-5,83 0,00 Tabel 25.1: Ændring i fordeling af øvrige driftsudgifter og kapacitetsudgifter ved anvendelse af nye fordelingsnøgler og implementering af NT s Trafik- og Mobilitetsplan i forhold til NT s Budget I alt 25

26 NordjyllandsTrafikselskab.dk