BRANDVÆSEN. Deltidsbrandmand i knibe nu kommer hjælpen. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Side og NR.

Transkript

1 NR. 1 februar 2011 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Deltidsbrandmand i knibe nu kommer hjælpen Side og 16-17

2 BRANDVÆSEN NR. 1 februar ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Jacob Christensen Beredskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottesen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2011 er 14. februar Indhold Leder: 15 sekunder kan være en tikkende bombe Af Sven Urban Hansen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne: Hædersbevisning til Birkerød: Den dag glemmer de aldrig... side 4 Tom Laursen, Hedensted: Farvel til et toptunet beredskab... side 5 Helte efterlyses til Den Danske Redningsberedskabspris... side 5 Henrik Winther Nielsen, Solrød: Ny chef med stor ledelseserfaring... side 6 42 vil være boss for BRS... side 6 Nyt om navne... side 6 Lars Evald Jensen: Ønskejobbet i Assens... side 8 Faxe sparer cheflønnen. Thomas Eriksen ny BRC... side 9 To deltidskonsulenter i gang på fuld tid... side 10 FKB: Nyt fra formanden Af Niels Mørup... side 12 Nu er det tid at tænke på kandidater til bestyrelsen... side 14 Byggesager bør forblive hos kommunerne Af Ole Nedahl... side 14 Sådan reddes deltidsbrandmanden... side 16 FKB Workshop: Raketten kom godt fra start... side 18 FKBs kernevirksomhed... side 19 FKB sætter fokus på fremtiden... side 20 Sekretariatet kan styrkes yderligere... side 21 Beredskabets betydning: Serviceniveauet er afgørende... side 22 Tryg: Brandstationers naboer får billigere forsikringer... side 22 Novo Nordisk: Beredskabets indsats indgår i den samlede vurdering... side 23 Palsgaard A/S: Brændt virksomhed skyr ilden... side 23 Topdanmark: Risikabelt med over 7 km til brandstationen... side 24 Tryg: 50 % lukker eller bliver overtaget... side 24 Styrelsen skal orienteres, hvis man sparer et slukningstog... side 25 0,6 % af Fredericia Kommunes budget går til beredskabet... side 25 SINE: Mulighed for dispensation fra vejledningen... side 26 Klage betyder ikke noget for brugerne... side 27 Er der behov for centrale servere... side 27 Våd vinter: Bornholm: Alle mand til pumperne... side 28 Bornholms beredskab sørgede for alternativ juleaften... side 30 Holstebro: Da flugtvejen blev vandvej... side 32 Holstebro: Software beregner oversvømmelsestrussel... side 34 Holstebro: Måske ikke bare en 25-års oversvømmelse... side 34 Stigen til det skæve terræn... side 36 Ny brandmandsuddannelse. Samme længde mere handling... side 37 Bygningsbrand ja, men i gaslager... side 38 Indsats på Air Liquide... side 39 Hvem sælger... side 42 2 BRANDVÆSEN

3 15 sekunder kan være en tikkende bombe Leder Tidskravet til førsteudrykningen bør fastsættes af kommunalbestyrelsen, så det passer til virkeligheden Selvfølgelig skal brandbilerne køre hurtigst muligt, når alarmen lyder. Det kan ikke diskuteres. Men vi skal ikke foregøgle, at førsteudrykningen kan køre inden for skarpe 5 minutter, hvis virkeligheden tager 15 eller 30 sekunder længere. Så må kommunalpolitikerne have lov til at fastsætte det serviceniveau, som man lokalt vil betale for og kan leve op til. Spørgsmålet er aktuelt, fordi det bliver sværere og sværere for deltidsbrandfolk at nå hurtigt frem til brandstationen. Et godt eksempel er Sorø, der er blevet begavet med en stribe trafiklys, rundkørsler og vejbump, som alle er glimrende til at regulere trafikken og forebygge ulykker, men som både sinker brandfolk på vej til brandstationen og efterfølgende sprøjterne under udrykning. En ny rapport, bestilt af FKB of Falck, sætter fokus på problemerne med at fastholde deltidsbrandfolk og rekruttere nye, der kan møde Tiden må være inde til, at vi får afskaffet 5 minutters reglen specielt set i lyset af, at det nu er kommunernes ansvar at fastlægge serviceniveauet for det kommunale redningsberedskab inden for få minutter. Ud over en grundig analyse af, hvorfor de overhovedet melder sig til jobbet, giver rapporten også forslag til, hvordan man fremover kan sikre en stabil styrke af deltidsbrandfolk. Et af forslagene er netop at fjerne 5 minutters kravet til førsteudrykningen og lade afgangstiden blive en del af det kommunale serviceniveau. Kravet om en afgangstid på 5 min. stammer tilbage fra 1970 erne og var sikkert en udmærket idé dengang, men med den infrastruktur, vi i dag har i kommunerne, er det en af de helt store og måske den største barriere i forhold til rekruttering og til en hvis grad også i forhold til at fastholde vores deltidsbrandfolk. Hvis afgangstiden fx øges et enkelt minut, vil langt flere kunne melde sig som deltidsbrandmænd, så vi sikrer, at førsteudrykningen også er fuldt bemandet. Kommunalbestyrelsens ansvar Tiden må være inde til, at vi får afskaffet 5 minutters reglen specielt set i lyset af, at det nu er kommunernes ansvar at fastlægge serviceniveauet for det kommunale redningsberedskabs. Det betyder blandt andet, at den enkelte kommunalbestyrelse beslutter, hvornår brandvæsenet skal være fremme og påbegynde en indsats. Det er ankomsttiden og ikke afgangstiden, der er afgørende. Trods uddelegering af ansvaret til kommunerne, slås vi i dag med anklager om, at eksempelvis automobilsprøjten er afgået 15 sekunder for sent. Vi havde imødeset, at man i Aftalen om redningsberedskabet i 2011 havde taget fat i problematikken, hvilket desværre ikke var tilfældet. Derfor vil vi endnu engang opfordre til, at der findes en afklaring på denne meget væsentlige barriere i forhold rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandmænd, når Folketinget skal forhandle et nyt beredskabsforlig. Hvis dette kan være aftalen, ved jeg, at beredskabets aktører vil arbejde målrettet på at løse de mange andre udfordringer, vi står over for, således at deltidsansatte brandmænd også på den lange bane kan forblive en af grundpillerne i dansk beredskab. Alternativet vil være fuldtidsansatte brandmænd, som økonomisk vil være en bombe under de danske brandvæsener, sådan som jeg skrev i lederen på denne plads i maj Af Sven Urban Hansen bestyrelsesmedlem i FKB BRANDVÆSEN 3

4 navne Tre af hverdagens helte, Kaare Funding, Magnus Ødum-Rasmussen og Frederik Ferbing, fik hver et diplom for en usædvanlig indsats, og må desuden dele hædersbevisningens kontante del på kr. Borgmester Erik Fabrin stod for overrækkelsen. Foto: Palle Høj/Sjællandske Medier. Den dag glemmer de aldrig Tre helte fra Birkerød, der reddede 91-årig kvinde ud af et brændende hus, fik FKBs hædersbevisning Præcis et år efter, at tre mænd den 8. januar 2010 reddede en 91-årig kvinde ud af hendes brændende hus i Birkerød, blev de tre redningsmænd belønnet med FKBs hædersbevisning, overrakt af Rudersdals borgmester, Erik Fabrin. Overrækkelsen fandt sted sammen med Rudersdal Hørsholm Brandvæsens nytårsparole. Hædersbevisningen er det synlige tegn på, at der langt fra var tale om en almindelig redningsaktion denne frostklare fredag eftermiddag, hvor kvinden, der både var dement og dårligt gående, var tæt på at indebrænde. En kvindelig genbo lugtede røg og opdagede flammer fra den gamle dames hus, og mens genboen slog alarm, løb hendes 22-årige søn Magnus Ødum-Rasmussen og dennes 21-årige kammerat Frederik Ferbing over til det brændende hus. Da Magnus åbnede hoveddøren væltede røgen ud, så han forsøgte at mave sig ind, mens han råbte, og han fik da også kontakt med den 91-årige. Samtidig forsøgte Frederik forgæves at komme ind fra bagsiden af det brændende hus. En tredje mand, den 45-årige Kaare Funding, dukkede nu op, og med Magnus som guide til, hvor den gamle dame efter lyden måtte befinde sig, kravlede han nu længere ind gennem den tykke røg og frem til soveværelset, hvor damen sad på gulvet og holdt fast i sin rollator, som hun ikke ville give slip på. Han halvvejs bar og halvvejs derefter slæbte damen, der stadig holdt fast på rollatoren, ud i det fri og tæt forbi kraftige flammer i køkken og stue. Ude i det fri med hård frost pakkede mændene kvinden ind i et tæppe og bar hende ind i et nabohus. Fare for eget liv Samlet en helt usædvanlig indsats, hvor de tre mænd med fare for eget liv reddede en gammel kvinde, der uden deres heltemodige indsats uden tvivl ville være omkommet i flammer og røg, som viceberedskabschef og indsatsleder Leif B. Johansen, beskrev det i sin indstilling til hædersprisen. Den 91-årige demente kvinde, blev med ambulance og akutlæge bragt til Rigshospitalet og slap uden alvorlige skader. At hun et halvt år senere afgik ved døden skyldtes helt andre omstændigheder. 4 BRANDVÆSEN

5 Farvel til et toptunet beredskab Beredskabschef Tom Laursen har orden i eget hus, når han takker af efter 18 år som chef Når beredskabschef Tom Laursen ved udgangen af februar takker af efter 18 år som leder af beredskabet i Hedensted Kommune, afleverer han et toptunet beredskab i faste rammer. Alle fire brandstationer har funklende nyt materiel, og organisationen ligger fast frem til i hvert fald Forinden har beredskabet i Hedensted Kommune været gennem et kraftigt stormvejr i forbindelse med en udlicitering, der endte med, at nabokommunen, Vejle, fik ansvaret for brandslukningen. Ved kommunesammenlægningen var slukningen delt mellem Vejle Brandvæsen og Falck. Sammenlægninger af flere kulturer fra de tre sammenlagte kommuner har været en af de største udfordringer for Tom Laursen. Det Tom Laursen har valgt at gå på pension med udgangen af februar. er udmærket med en stærk korpsånd, men den kan også være en hæmsko for udviklingen, konstaterer han. Nu skulle problemerne dog være overstået, og beredskabet fungerer rigtig godt, siger Tom Laursen. Tilbage i 1991, hvor han blev ansat som teknisk chef i Juelsminde Kommune, stoppede den daværende brandinspektør, og Tom Laursen blev opfordret til at påtage sig jobbet som brandinspektør, fordi man mente, at brandområdet mest hørte hjemme i teknisk afdeling, og en sammenlægning kunne give en lettere sagsgang. Efterfølgende blev han uddannet brandinspektør og havde frem til 2007 faste vagter som indsatsleder. De senere år har Tom Laursen især taget sig af de mere administrative opgaver i beredskabet. Den omfattende brandtekniske sagsbehandling af Jysk højlager i Uldum har han dog overladt til sin viceberedskabschef Peter Bruun, DBI og Beredskabsstyrelsen. Indtil videre er Peter Bruun konstitueret som beredskabschef, idet kommunen vil afvente ansættelse af ny teknisk chef, som forventes at kunne tiltræde den 1. november. navne Helte efterlyses Den Danske Redningsberedskabspris blev dannet i 2006 af alle aktører inden for beredskabet og med det formål en gang om året at hædre en enkeltperson eller et hold for en ganske særlig, skarp indsats. Prisen, der er på kr., uddeles hvert 18. april er frist for kandidater til Den Danske Redningsberedskabs 2010 år i forbindelse med en ceremoni ved Holmens Kirke, næste gang den 7. oktober. Forslag til, hvem der skal modtage redningsberedskabsprisen for 2010 skal indsendes til sekretariatet inden den 18. april, og der skal virkelig være tale om en speciel indsats ud over det sædvanlige, hvilket ses af, at den ikke blev uddelt for Modtagere af prisen kan komme fra alle dele af redningsberedskabet uanset tilhørsforhold, dvs. frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. LINK BRANDVÆSEN 5

6 navne Ny chef med stor ledelseserfaring Beredskabet i Solrød klares af Falck, Køge og kommunens egne frivillige Med udnævnelsen den 15. november af Henrik Winther Nielsen til administrerende direktør i Solrød Kommune har også beredskabet fået nye chef. Siden den 1. august, hvor den hidtidige kommunaldirektør Lars Wilms rejste til en lignende stilling i Egedal, har Rita Pedersen været konstitueret i jobbet. Hun har siddet i kommunens direktion i seks år og kendte organisationen godt. Henrik Winther Nielsen kom fra en stilling som teknisk direktør i Brøndby gennem fire år. Her var han ligeledes beredskabschef, sad i bestyrelsen for Vestegnens Brandvæsen og brugte en del tid på beredskabet, fortæller han. Henrik Winther Nielsen er uddannet cand. scient. og har erfaring fra myndighedsforvaltning på alle administrative niveauer. Før sin 42 vil være boss for BRS ansættelse i Brøndby har han således været kontorchef i Københavns Kommune samt ansat i Miljøministeriet og Vestsjællands Amt. Udlicitering Solrød Kommune har indgået kontrakt på redningsberedskabet med Falck og Køge Kommune. Falck står således for den praktiske del, mens 48-årige Henrik Winther Nielsen har en mangeårig ledererfaring fra den offentlige forvaltning. Køge sørger for bl.a. indsatsledelse. Andet myndighedsarbejde så som tilladelse til overnatning m.m. varetages af Solrøds tekniske administration i samarbejde med kolleger i Køge. Frivillige forebygger Solrød har desuden et stærkt, frivilligt beredskab på ca. 25 mand, der yder stor indsats for kommunens omkring indbyggere. De frivillige kan enten kaldes via indsatsleder eller fra den kommunale administration, og de har bl.a. til opgave at efterse brandhaner, hjælpe med lænseopgaver ved oversvømmelse og ikke mindst indkvartering og forplejning af 800 borgere. Desuden har de frivillige påtaget sig forebyggende arbejde som udleverer røgalarmer, kurser i førstehjælp og oplysningskampagne på skoler om fyrværkeri. Forsvarsministeriet har modtaget 42 ansøgninger til stillingen som direktør for Beredskabsstyrelsen. Ansøgningerne bliver nu gennemgået, og ministeriet forventer at kunne underskrive en kontrakt inden udgangen af februar. Siden Frederik Schydt gik på pension med udgangen af august, har underdirektør Flemming Klokager været konstitueret som styrelsens øverste chef. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk 6 BRANDVÆSEN

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 navne Lars Evald Jensen, 45 år, har altid haft et godt øje til beredskabet. Fra årsskiftet fik han ansvaret som beredskabschef i Assens. Ønskejobbet i Assens Ny beredskabschef vil gerne have mindst to, gerne tre kommunale indsatsledere Økonomisk er tiden måske ikke den bedste til de store visioner, men derfor kan Assens nye beredskabschef, Lars Evald Jensen, godt have ønsker som for eksempel at trække noget af indsatsledelsen hjem. Assens har et fuldt Falck-brandvæsen, og tre af de fire indsatsledere er ansat af Falck. Her ser Lars Evald Jensen gerne, at mindst to, gerne tre indsatsledere er kommunalt ansat. Det vil blandt andet gøre kommunens beredskabsafdeling mere smidig. Trods alt kræver de omkring 600 brandsynsobjekter, svarende til ca. 400 årlige brandsyn, i dag halvanden mands indsats. Ud over de lovpligtige opgaver er det i dag småt med det forebyggende arbejde i Assens kommune, indrømmer Lars Evald Jensen, der overtog ansvaret for beredskabet ved årsskiftet efter Jan Erik Trans, der valgte at gå på pension. Lars Evald Jensen understreger, at selv om han hidtil har været afdelingsleder i kommunens byggeafdeling, er det lidt af et ønskejob for ham nu også at blive leder af beredskabet, som altid har haft hans store interesse. Det er et job, han har glædet sig vildt til. I den gamle Assens Kommune var han beredskabsinspektør og har derfor også den fulde brandtekniske uddannelse, lige som han tidligere har gået brandsyn og lavet brandteknisk byggesagsbehandling. At han så i nogle år ikke har haft noget med beredskabet at gøre, har ikke svækket interessen. Nu er han så både byggeog beredskabschef, men der er fortsat tale om to afdelinger med hvert sit budget. Lars Evald Jensen har overtaget ansvaret for beredskabet, uden at der samtidig følger et krav om besparelser for Det ligger ikke i opgaven, og det er heller ikke et krav ved den kommende revision af den risikobaserede dimensionering, men derfor kan revisionen godt medføre ændringer. Eksempelvis kører førsteudrykningen i Assens i langt de fleste tilfælde med holdleder + syv mand. Det kan der ses på ved revisionen, hvor Lars Evald som udgangspunkt vil gennemgå de relativt få, spændende objekter, der er dimensionsgivende. Det kan være en fordel at se på det hele forfra med friske øjne, mener han. Brandslukning i Assens Falck har et gammelt samarbejde om brandslukning i både den gamle og den nye Assens Kommune. Dog havde Assens i perioden kommunalt brandvæsen. 8 BRANDVÆSEN

9 Faxe sparer cheflønnen Teknisk Direktør Thomas Eriksen er ny beredskabschef, og beredskabet er flyttet ind under kommunens Vej & Park afdeling navne Krav om besparelser på 10 % har ført til en usædvanlig organisation i Faxe Kommune, hvor det kommunale brandvæsen nu er under samme ledelse som Vej & Park med den begrundelse, at det er på materielgårdene, de to nye brandstationer rent fysisk ligger. Samtidig har kommunen sparet på lønudgifterne ved at udnævne Thomas Eriksen, der er teknisk direktør, til ny beredskabschef, mens den hidtidige beredskabschef Per Aasbjerg nu er viceberedskabschef. Thomas Eriksen understreger, at ændringerne udelukkende skyldes besparelser og hverken er en kritik af Per Aasbjerg eller er en følge af sidste års hjemtagelse af brandvæsnet fra Falck, der har haft opgaven som entreprise i en del år. Ud over at skulle bygge to nye brandstationer i Faxe og Haslev har hjemtagelsen betydet leasing af otte nye køretøjer til beredskabet, idet begge stationer har en autosprøjte, en tanksprøjte, en tankvogn og en redningsvogn. Oprindelig var køretøjerne leaset over 10 år, men på grund af sparekravet er leasing-kontrakten nu udvidet til 15 år, så ydelserne er blevet mindre. Medansvar for hjemtagelse Thomas Eriksen, 38 år, er uddannet ingeniør og har en master i offentlig ledelse (MPM), og han har ikke noget med den daglige drift af beredskabet at gøre. Dog Teknisk direktør Thomas Eriksen får ikke lønforhøjelse for også at være beredskabschef. Det er sparetider i Faxe. har han et vist kendskab til beredskabet både omkring de frivillige brandværn i Sønderjylland og fra sin tid som teknisk chef i Christiansfeld Kommune. Siden han for to år siden kom til Faxe, har Thomas Eriksen deltaget i beredskabskommissionens møder og har således været med i størstedelen af processen om hjemtagelse af brandvæsnet og det efterfølgende byggeri af to brandstationer. Det regulerede budget for begge byggerier lyder på ca. 5 mio. kr., hvoraf ca. 1 mio. kr. er en ekstraomkostning på grund af forurening i jorden ved den ene station. Thomas Eriksen er overbevist om, at prisen holder. På vej mod nye traditioner Overgangen fra Falck har ikke været uden problemer med debat i pressen og usikkerhed hos de deltidsansatte brandfolk, men her ved den første nytårsparole den 8. januar fornemmede Thomas Eriksen, at der er ved at falde ro over mandskabet. Selvfølgelig er intet, som det plejer, og der skal nu skabes nogle nye traditioner, blandt andet forventer Thomas Eriksen, at de årlige fællesarrangementer vil medvirke til ny, fælles kultur på området for både de frivillige og de deltidsansatte brandfolk. Samtidig med skiftet er der udleveret nyt udstyr til alle, efter at et udvalg med deltagelse af brandfolkene havde været med til at udvælge munderingen, der skulle anvendes. De har tilsvarende været med ved udrustning af køretøjerne. Hverken i forbindelse med hjemtagelse eller de store besparelser er der ændret på den risikobaserede dimensioneringen. Ændringerne gælder udelukkende organisationen, så de to stationsledere, der også er deltidsansatte brandfolk, nu refererer til lederen af Vej & Park. I forbindelse med indsatser er det fortsat de tre fastansatte og tre deltidsansatte indsatsledere, der leder slagets gang. Ansvaret for myndighedsdelen, så som brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn, ligger uændret hos de tre fastansatte myndighedsfolk, hvor koordineringen sker via viceberedskabschef Per Aasbjerg. BRANDVÆSEN 9

10 navne To deltids-konsulenter i gang på fuld tid Visse kommuner kæmper for at finde deltidsbrandfolk. Det problem skal to erfarne beredskabsfolk afhjælpe over de næste to år. De kender problemet i forvejen og er allerede begyndt Der er ikke tid til, at de to konsulenter, der de næste to år skal hjælpe kommunale beredskaber med at finde deltidsbrandmænd, først skal oplæres. Meningen er, at de stort set fra tiltrædelsen den 1. februar skal kunne fungere henholdsvis øst og vest for Lillebælt. Blandt de i alt 30 kvalificerede ansøgere er der da også fundet to særdeles erfarne og meget forskellige beredskabsfolk, fortæller direktør Per Kjærholt fra Beredskabsforbundet, der administrerer rekrutterings-bevillingen på sammenlagt 6 mio. kr. for 2011 og Ansvaret for ansættelsen af de to konsulenter har ligget i et ansættelsesudvalg, hvor FKB var repræsenteret af beredskabschef Kim Lintrup, Frederikssund, og Kaj Petersen, Fredericia. Vest for Lillebælt I Jylland er opgaven tildelt Henrik Stage, der siden 2008 har været viceberedskabsinspektør ved Beredskabscenter Aalborg. Efter sin eksamen som cand.jur. i 2001 blev han ansat ved politiet og anklagemyndigheden, og forinden nåede han også at blive uddannet hospitalsportør. Henrik Stage skal hjælpe med hvervningen i Jylland. Interessen for beredskabet fik Henrik Stage tilbage i 1985, hvor han blev frivillig ved Civilforsvaret i Storkøbenhavn, og inden sin tiltræden i Aalborg var han nogle år frivillig ved Frederikshavns Brandvæsen Interessen for beredskabet fik Henrik Stage tilbage i 1985, hvor han blev frivillig ved Civilforsvaret i Storkøbenhavn, og inden sin tiltræden i Aalborg var han nogle år frivillig ved Frederikshavns Brandvæsen, hvor han løbende har uddannet sig som brandmand og senere som holdleder og hvor han fortsætter som afløser som deltidsbrandmand, lige som han fortsat vil undervise på grund- og funktionsuddannelse Indsats i brandforløb og overtænding, samt fungere som røgdykkerinstruktør. Med andre ord en ikke helt almindelig men meget alsidig baggrund. Dertil en klar holdning om, at arbejdsgivere skal være stolte af at have deltidsbrandfolk ansat. Øst for Lillebælt I den østlige del af landet ligger ansvaret hos Jesper Koch, der har fået orlov fra sit job som udrykningsleder hos Falck i Ballerup. Privat bor han i Odsherred, hvor han er deltidsansat brandmand og uddannet beredskabsinspektør. Faktisk har han i 30 år været deltidsbrandmand begge steder og kender således kulturen både hos Falck og i det kommunale brandvæsen. En sidebeskæftigelse som censor ved funktionsuddannelse indsats har yderligere udvidet Jesper Kochs store netværk, og så er det heller ingen skade til, at han kender den overenskomstmæssige side godt. Før sin fuldtidsansættelse i Falck i 2000 havde Jesper Koch en lang karriere som administrativ chef i flere kommuner og han har desuden Øst for Lillebælt skal Jesper Koch kontaktes omkring hjælp til at finde deltidsbrandfolk. en mastergrad i offentlig administration (MPA). Penge til lokale initiativer Som nævnt har Beredskabsforbundet fået opgaven med at administrere de i alt 6 mio. kr. til i 2011 og 2012 at videreføre rekrutteringskampagnen for deltidsansatte brandfolk og frivillige ved de Sønderjyske Frivillige Brandværn. Ud over løn til de to konsulenter skal pengene bl.a. gå til lokale initiativer. Således er i hvert år afsat en pulje på kr., som kan søges af såvel Falck som kommunale beredskaber og frivillige brandværn. En tilsvarende pulje på kr. om året er afsat til konsulenternes egne initiativer. Hvis fordelingen mellem puljerne viser sig at være 10 BRANDVÆSEN

11 skæv, kan styregruppen bag ordningen flytte rundt på midlerne. Det er den samme styregruppe, der stod bag kampagnen i Den nye kampagne er blot mere målrettet mod præcis de redningsberedskaber, som har mange ubesatte stillinger i de halvårlige statusopgørelser fra Beredskabsstyrelsen. Jesper Koch har i 30 år været deltidsbrandmand begge steder og kender således kulturen både hos Falck og i det kommunale brandvæsen Ikke alle får besøg Ud over at konsulenterne selv skal være opsøgende, har alle beredskabschefer sidst i januar fået en orientering om ordningen med en opfordring til selv at henvende sig til en af konsulenterne, eventuelt gennem Beredskabsforbundet, hvis de ønsker hjælp til rekruttering. Derimod vil konsulenterne ikke automatisk kontakte alle beredskaber. Der er ingen grund til at rende de kommuner på dørene, hvor der ikke er problemer med at finde deltidsbrandfolk, siger Per Kjærholt. Beredskabsforbundet har tidligere sammen med FKB udviklet et koncept for hvervning, der for en stor del ikke er videnskab men hårdt arbejde, tilføjer Per Kjærholt. Og så ser han meget frem til at læse den rapport om hvervning og fastholdelse af deltidsbrandmænd, som FKB og Falck netop har fået lavet. Polygon & Munters Fugtteknik samles under fælles navn og har fået nyt logo Virksomhederne er de samme, og har stadig 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning navne Brand Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, færre skader giver flere penge retur til dig. Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*. Vand Miljø Indeklima Yderligere information på GF Brand, Redning og Vagt Tlf *Det koster alm. sms-takst Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax info@polygon.dk BRANDVÆSEN 11

12 fkb Nyt fra formanden Arbejde for ensartede fagudtryk. Skæreslukkere og termokamera til afprøvning. Måske brandteknisk byggesagsbehandling for holdledere. Mange positive kontakter til samarbejdspartnere Af Niels Mørup, formand for FKB FKB i forandring På generalforsamlingen vedtog vi at arbejde videre med forslaget om FKB i forandring, og første skridt på vejen blev taget på workshoppen den 6. og 7. december i Nyborg. Her deltog hver kreds med fire medlemmer sammen med bestyrelsen, og vi havde nogle fantastiske dage med høj arbejdsmoral og gode inputs. Vi nedsatte fire arbejdsgrupper, som arbejder videre mod næste workshop den marts. De fire arbejdsgrupper arbejder med temaerne: Strategi- og handlingsplan, Organisation og struktur, Sekretariatsfunktion, forretningsgange og kommunikation samt Bestyrelsens sammensætning og løbende udskiftning. Planen er, at bestyrelsen drøfter arbejdsgruppernes materiale inden workshoppen i marts, og at der efter workshoppen udarbejdes evt. forslag til vedtægtsændringer til fremlæggelse på generalforsamlingen. Forinden vil produktet af de to workshops og eventuelle vedtægtsændringer naturligvis blive drøftet med kredsenes formænd og næstformænd på kredsformandsmødet den 7. april. Flere kommer med Nogle af mine tanker om FKB i forandring går på øget inddragelse af medlemmerne i foreningens arbejde. Faggrupperne er et godt eksempel på stor inddragelse, og alle kredse har således medlemmer i hver enkelt faggruppe. Nogle af faggruppernes medlemmer inddrager også deres egen kreds øvrige medlemmer, så man kan sige, at engagementet breder sig som ringe i vandet, og dermed bliver det meget kvalificerede tilbagemeldinger, der kommer fra faggrupperne til f.eks. høringssvar. Det er rigtig godt, at vi nu får udnytte hele det potentiale, der ligger ude hos de enkelte medlemmer. Det faglige arbejde Nedenfor fremgår nogle af de emner, som faggrupperne har arbejdet med på det seneste: Faggruppe Materiel, logistik og aftaler Faggruppen mødes med Beredskabsstyrelsen i regi af Logistisk Koordinationsudvalg (LKU). LKU arbejder med fornyelse af rammeaftaler, herunder: Indsatsdragter og hjelme Den nuværende rammeaftale udløber den 1. februar. Der skal derfor snarest igangsættes et nyt udbud. FKB er repræsenteret i processen ved en repræsentant fra Thisted Brandvæsen. I forbindelse med det nye udbud skal der ske evaluering og evt. justering af de eksisterende kravspecifikationer. Kemikalieindsatsdragter Rammeaftalen udløber pr. 1. juni. Også her er der nedsat en arbejdsgruppe, hvor vi er repræsenteret med en repræsentant fra Københavns Brandvæsen. Frigørelsesværktøj Der arbejdes med at indgå en ny rammeaftale om indkøb af frigørelsesværktøj og afstivningsmateriel. Vi har endnu ikke nogen repræsentant i dette arbejde. Vi imødeser med forventning de nye rammeaftaler som jo alt andet lige er en økonomisk fordel for kommunerne. Andre emner LKU har fået en henvendelse om en anden afmærkning af holdledere. LKU besluttede, at afmærkning af holdledere og indsatsledere bør følge de indsatstaktiske retningslinjer. Et andet spændende projekt er taktisk røgdykning. BRTS har nedsat en gruppe, som ser på brugen af skæreslukker. Gruppens arbejdsområde udvides, så den også skal se på: Brugen af skæreslukker, A-skum, overtryksventilation og termokamera. Alt sammen spændende hjælpemidler, som vi allerede nu benytter mere eller mindre i beredskaberne rundt omkring i landet Brancheudvalget for brand og redning En ny og spændende vejledning om udarbejdelse af APV for brand- og redningsbranchen er undervejs, ligesom der netop er foretaget en revision af vejledningen om stiger. Faggruppe Personale og uddannelse Faggruppen mødtes for første gang den 12. januar, hvor følgende blev drøftet: Erfaringerne fra indsatslederuddannelserne. Eksamensformen på overgangsuddannelsen blev indgående drøftet og revurderet. Kurset i Brandteknisk Byggesagsbehandling omlægges og søges forlænget fra fire til seks ugers varighed. I den forbindelse overvejes det, om adgangskravet skal lempes, så holdlederuddannelsen bliver adgangskriteriet i stedet for indsatslederuddannelsen. En referencegruppe er nedsat og mødtes første gang den 31. januar. FKB bidrager med deltagere, der er udpeget af Faggruppe Uddannelse og Faggruppe Forebyggelse. Refusionsordningen for overgangsuddannelsen i Indsatsledelse blev drøftet. En endelig afklaring forventes primo februar Den nye brandmandsuddannelse blev drøftet, herunder overgangsbestemmelser. Der holdes et temamøde i maj. Temaer til drøftelse forventes at blive holdlederuddannelsen, vedligeholdelsesøvelser og temadage for instruktører. Faggruppe Forebyggelse Faggruppen er kommet godt i gang med samarbejdet med Beredskabsstyrelsens Forebyggelsesafdeling. Der er 12 BRANDVÆSEN

13 FKB Indsatslederuddannelsen er sat på skinner. Nu er der holdledernes tur. planlagt, at der holdes to årlige møder med Beredskabsstyrelsen og både FKBs medlemmer i udvalget samt Beredskabsstyrelsen er meget positive omkring dette samarbejde. Faggruppen har endvidere arbejdet med at fastlægge et kommissorium for arbejdet. Den er nået frem til følgende målsætning: Formålet med faggruppen er at være bindeled mellem medlemmer og FKBs bestyrelse inden for det brandforebyggende område. Faggruppen skal arbejde for at fremme samarbejdet og sikre erfaringsudvekslingen blandt medlemmer samt til andre interessenter som fx Beredskabsstyrelsen. Dette skal konkretiseres ved fx at koordinere initiativer, medvirke ved udarbejdelse af høringssvar, samt repræsentere eller finde egnende repræsentanter til arbejdsgrupper. Faggruppe Operative forhold Også denne faggruppe er kommet godt i gang. Faggruppens fornemmeste opgave, at indgå i Beredskabsstyrelsens arbejdsgruppe Operative Forhold og Beredskabsplanlægning, er startet vel ud. Der er holdt to møder, der foregik i en meget åben atmosfære. Arbejdsgruppen arbejder blandt meget andet med ensartede fagudtryk, så alle er sikre på, hvad der menes både i redningsberedskabet, men så sandelig også i forhold til politi, regioner og forsvar. Skal vi udnytte SINEs muligheder for tværgående kommunikation, er vi nødt til at tale og forstå de forskellige begreber på samme måde. Også rekruttering af deltidsansatte brandfolk er blevet berørt. En kommende revision af ODIN er blevet behandlet i en underarbejdsgruppe. Faggruppen vil også blive involveret i den kommende revision af retningslinjer for indsatsledelse. Faggruppen indgår desuden i andre samarbejdsfora om emner, der ikke behandles i Beredskabsstyrelsens arbejdsgruppe. Faggruppe Planlægning, strategi og udvikling Det gode samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Forsvarsministeriets Beredskabskontor udbygges til stadighed, og der er en god og direkte dialog, hvor der lyttes til foreningens synspunkter. Der har blandt andet været holdt møde i det nye Kommuneudvalg under Beredskabsstyrelsen, hvor FKB sammen Kommunaldirektørforeningen og Kommunernes Landsforening drøftede aktuelle, beredskabsfaglige emner. Formålet med Kommuneudvalget er da også gennem en åben dialog i gensidig tillid mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale aktører inden for redningsberedskabet at underbygge helheden i beredskabet og styrke det niveaudelte beredskab, samt styrke Beredskabsstyrelsens strategiske overvejelser og prioriteringer om beredskabet. Samtidig skal udvalget bidrage til en fælles forståelse for vilkår, opgaver og udfordringer for det niveaudelte beredskab gennem drøftelser og gensidig udveksling af information. Endelig arbejder udvalget for at skabe overblik over beredskabsområdet med henblik på at fremme et effektivt og smidigt samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel. De kommende måneder Det forventes, at der snart kommer en ny bekendtgørelse om den risikobaserede dimensionering, og her bliver det spændende at se, om kravet til en afgangstid på fem minutter bortfalder, og hvad der evt. bliver sat i stedet. Forsvarsministeriet skal have udarbejdet en ny aftale med forligspartier om det statslige redningsberedskab, og her er der allerede givet tilsagn om at vi vil blive inddraget i arbejdet med den nye aftale. Det kan jeg kun påskønne. BRANDVÆSEN 13

14 fkb Nu er det tid at tænke på kandidater Opfordring til kredsene: Kom med forslag og find gerne en, der vil stå for årsmøderne På FKBs næste generalforsamling den 26. august skal der vælges mindst et nyt bestyrelsesmedlem, idet Jesper Djurhuus ikke ønsker genvalg. På valg er også næstformand Niels Christensen, der genopstiller. Bestyrelsen lægger op til en stor åbenhed omkring mulige kandidater, og formanden Niels Mørup opfordrer kredsene til at diskutere emner og komme med forslag, således at bestyrelse og kredsformænd har mulighed for at drøfte sagen på de kommende kredsformandsmøder og efterfølgende indstille kandidaterne i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen i det nummer af BRANDVÆSEN, der udkommer 8. juni. Bestyrelsen vil gerne i den sammenhæng anmode kredsene om at finde en kandidat, der som en del af bestyrelsesarbejdet vil påtage sig arbejdet med planlægning af foreningens årsmøde. Derved kan der frem mod årsmødet i 2012 foretages en overdragelse af opgaven fra bestyrelsens nuværende årsmødearrangør Sven Urban Hansen. Efter vedtægterne skal indstilling af kandidater ske med hensyntagen til en bred faglig og geografisk fordeling blandt bestyrelsens medlemmer. 4 uger inden indkaldelse til generalforsamlingen dvs. senest den 11. maj kan mindst 10 A-medlemmer opstille egne kandidater. I ovenstående er der set bort fra det igangværende arbejde med at forny foreningens struktur, som muligvis kan resultere i vedtægtsændringer og dermed en anden valgprocedure. Byggesager bør forblive hos kommunerne FKB kan ikke støtte forslaget om at samle en del af byggesagsbehandlingen i regionale centre. Det kan blive en kostbar løsning for bygherren, hvis den brandtekniske rådgivning kommer for sent Af Ole Nedahl, medlem af bestyrelsen for FKB - Brandsikkerheden skal ligge hos den rette myndighed. Sådan skrev beredskabschef Jørgen Pedersen fra Aalborg for tre år siden i en leder i BRANDVÆSEN med tydelig adresse til, at det alene bør være den kommunale beredskabsmyndighed, der vurderer brandsikkerheden både ved byggeriet og efterfølgende ved brandsyn. Den sandhed er der ikke ændret på, og FKB kan derfor ikke støtte et forslag fra økonomi- og erhvervsministeriet om at samle en del af byggesagsbehandlingen i regionale centre. Hvis brandvæsnet først ser en ny bygning, når den er færdig, vil det blive langt dyrere at rette brandtekniske fejl, end hvis man kan rådgive bygherren på et tidligt tidspunkt. Er byggetilladelsen givet, er det end ikke muligt at stille krav om andre ændringer, end de Driftsmæssige Forskrifter fordrer. Specielt det første brandsyn bliver vanskeligere og kræver flere ressourcer hvis brandvæsnet ikke på forhånd kender forudsætningerne for og formålet med byggeriet. Der er også synergieffekt ved, at de samme eksperter i brandtekniske spørgsmål både er sagsbehandlere eller rådgivere for byggemyndigheden i byggefasen og efterfølgende ved brandsyn af bygninger og brandfarlige virksomheder, der er omfattet af beredskabsloven. Lige som det kommunale beredskab fungerer bedst ud fra nærhedsprincippet, er det vigtigt med et lokalkendskab i byggesager. 14 BRANDVÆSEN

15 En af verdens bedste brandhjelme Godkendt iht. EN 443:2008 Naturligvis!

16 Sådan reddes deltidsbrandmanden Hvis deltidsbrandmanden skal overleve, skal man vide, hvorfor han er det. Første undersøgelse nogensinde giver svaret. Rapport fra FKB og Falck er vigtigt værktøj At være brandmand er en livsstil med vigtige værdier som at ville gøre en forskel, opleve spænding, være en del at et kammeratskab og opnå anerkendelse og selv om lønnen ikke har den højeste prioritet, så er lønnen vigtig som en påskønnelse for en indsats, hvor man tilsidesætter privatlivet og ind i mellem sætter liv og helbred på spil. Mikkel Bøhm, cand. soc. i virksomhedsstudier og kommunikation, har som den første nogensinde ikke alene i Danmark men formentlig i hele verden undersøgt, hvorfor mennesker vælger at blive deltidsbrandmænd og hvorfor de måske vælger at holde op. Han fik opgaven af FKB og Falck for små to år siden, og den rapport, som nu er færdig, vil fremover være et vigtigt værktøj for de politikere og beredskabsfolk, der har ansvaret for kommunernes serviceniveau. Rapporten kommer således med anvisning på, hvad man lokalt kan gøre for at hverve og fastholde deltidsbrandfolk afhængig af, om der er Samfundet har brug for deltidsbrandmænd som Michael Schandorff, der altid er parat til at springe i indsatsdragten og redde liv og værdier, uanset om han er hjemme eller på arbejde som rådhusbetjent i Sorø. 16 BRANDVÆSEN

17 tale om større provinsbyer, mellemstore provinsbyer eller yderområder. Tal med arbejdsgivere En arbejdsgruppe under flere ministerier anbefaler rekruttering via jobportaler på nettet, men det løser næppe problemet, konkluderer rapporten. Rekruttering bør foregå lokalt og måske koncentrere sig om lige præcis det lokalområde, der ligger nærmest brandstationen, fordi responstiden er et vigtigt parameter. Hidtil har gruppen af brandmænd ofte været selvsupplerende på den måde, at eksisterende brandmænd har kendt og anbefalet andre til at være med, men denne netværksrekruttering er ikke længere nok. Derfor kan kampagner være en del af mulighederne, og rapporten anbefaler beredskaberne at søge tilskud fra Statens pulje til lokale initiativer. Her er det ikke mindst vigtigt at henvende sig til hovedarbejdsgiverne om vigtigheden af, at de stiller arbejdskraft til rådighed for beredskaberne i dagtimerne. Der er flere eksempler på, at beredskaber har haft glæde af målrettede rekrutteringskampagner i samarbejde med ledelserne på de offentlige og private virksomheder, der ligger tæt ved brandstationen. Der er også mulighed for at lade jobbet som deltidsbrandmand være en del af stillingsbetegnelsen for visse kommunale jobs, men kun meget få kommuner benytter denne mulighed. Ingen supermænd En vigtig del af rekruttering af nye deltidsbrandfolk bliver at trænge gennem de myter, der omgiver faget, fx myten om brandmand som en slags supermænd. Den kan virke afskrækkende på mulige kandidater. Der er også uopdyrkede potentialer i grupper, som man normalt ikke forbinder med det at være deltidsbrandmand. Både kontorfolk og kvinder kan måske erstatte de erhvervsgrupper, der ikke længere er så fleksible til pludselig at kunne forlade deres fuldtidsarbejde. Vent på sidstemanden Endelig går rapporten tæt på selve responstiden, som er en hindring både i forhold til rekruttering og i forhold til at fastholde de nuværende deltidsbrandfolk. Det gælder om at sikre, at alle i en vagtordning får mulighed for at komme med på indsats. Ellers får de ikke det nødvendige kick. Rapporten foreslår derfor en vagtordning, hvor nogle af de brandfolk, der bor tæt på brandstationen og normalt er garanteret en plads på brandbilen, indgår i en roterende backup-ordning for at give plads til dem, der bor lidt længere væk. Det harmonerer ganske vist ikke med, at brandbilen altid skal køre hurtigst muligt, men på længere sigt kan det sikre, at der er brandfolk nok til at bemande førsteudrykningen. Rapporten om deltidsbrandmænd er færdig her i februar og vil kunne hentes på FKBs og Falcks hjemmesider. ør Varde Kommune søger en beredskabsinspektør pr. 1. april Som beredskabsinspektør består dine arbejdsopgaver i deltagelse i indsatsledervagten, brandsyn, førstehjælp, brandteknisk sagsbehandling, de frivillige m.m., afhængig af din erfaring og forudsætninger. Vi forventer du er i besiddelse af solid viden inden for det brandmæssige område. Hele stillingsopslaget kan ses på Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte beredskabschef Vagn P. Lund, eller via mail vapl@varde.dk. Ansøgning vedlagt CV og relevant bilag sendes mærket "beredskabsinspektør" til: Skæreslukkere kan bruges overalt Med skæreslukker er der fokus på: høj effektivitet lav følgeskade sikkert arbejdsmiljø Beredskaber der bruger skæreslukker metodeudvikler og har et erfa-forum. Følgende har skæreslukker: Odense Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen Gladsaxe Brandvæsen - Københavns Brandvæsen Svendborg Brandvæsen - Vestegnen Brandvæsen Beredskabsstyrelsen Tinglev Se gerne mere på - og følg løbende debatten i fagpressen. GearTeam Æblehaven Hillerød Tlf: EKSTRÖM10491 Varde Kommune Personale og Udvikling Bytoften Varde eller på stillingsopslag@varde.dk. Ansøgningsfrist er mandag 21. februar 2011, kl Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8 EKSTRÖM11498 BRANDVÆSEN 17

18 Brandvæsen Workshop De fire arbejdsgrupper fik alle debatteret de fire hovedemner. Søren Ipsen, bestyrelsens sekretær, havde det forkromede overblik over alle input. Raketten kom godt fra start FKBs planlagte forandring lander på generalforsamlingen til august Alt blev diskuteret og intet vedtaget på FKBs december-workshop og det var lige præcis hensigten, da 30 A-medlemmer mødtes på Hotel Nyborg Strand for at debattere, hvordan foreningen tilpasser sig samfundets forandring. Workshoppen var første del af en 5-trins-raket med det formål at engagere endnu flere medlemmer i foreningens arbejde, og en grundig planlægning sendte raketten godt på vej mod et bredere ejerskab. Workshoppen fungerede som en stor brainstorm, der tog udgangspunkt i, hvad der allerede fungerer godt, hvilke udfordringer foreningen står over for, samt forslag til, hvordan foreningen skal håndtere disse udfordringer. Resultatet blev over 200 input, inddelt i fem hovedemner. Efterfølgende har fem arbejdsgrupper analyseret de mange kommentarer i et oplæg til næste trin i raketten: Workshop II den 2. marts. Som tredje trin samler bestyrelsen op og udarbejder eventuelt forslag til vedtægtsændringer, der som fjerde trin bliver diskuteret på kredsformandsmødet den 7. april. Det hele skal så gerne som femte trin lande på generalforsamlingen til august. Temaer Workshoppen havde fire hovedtemaer: Strategi- og handlingsplan Organisering og struktur Sekretariatsfunktion, forretningsgange og kommunikation Bestyrelsens sammensætning og løbende udskiftning 18 BRANDVÆSEN

19 Brandvæsen Workshop FKBs kernevirksomhed Saglig og faglig debat med holdninger: Fagligheden i centrum. Flere opgaver til kredsene og flere aktive medlemmer. Kommende bestyrelsesmedlemmer kan findes i faggrupperne. Faglige krav til beredskabschefer og ret til beredskabsfagligt udvalgsarbejde Det hører med til FKBs kernevirksomhed, at så mange medlemmer som muligt deltager i det beredskabsfaglige, og på workshoppen foreslog flere, at beredskabschefer og deres nære medarbejdere skal have ret til at bruge en del af deres kommunale arbejdstid på fagligt arbejde i arbejdsgrupper, udvalg og bestyrelse ja, måske nærmest havde pligt til det. Det faglige arbejde havde da også en central placering i langt de fleste indlæg ud fra et ønske om både at styrke redningsberedskabet generelt og at højne fagligheden hos medlemmerne og ikke mindst beredskabscheferne. Det sidste kunne være krav til kommende beredskabschefer om en uddannelse som professionsbachelor eller en akademisk overbygning i forsvarets regi eller som et minimum DOL-niveau (Den Offentlige Lederuddannelse). Dertil en passus i kontrakten om, at det er ok at bruge en dag om ugen på bestyrelsesarbejde eller andet fagligt foreningsarbejde. Tilsvarende kan stillingsopslag for beredskabsinspektører indeholde en forventning om, at de deltager i diverse arbejdsgrupper. Det gælder også om at styrke den kommunalpolitiske forståelse for FKBs faglige arbejde. Fx er det vigtigt at refererer fra foreningsarbejdet i de lokale beredskabskommissioner, så politikerne får indblik i beredskabets udfordringer. Kredsene sikrer kvaliteten Faggrupperne med repræsentation fra kredsene fungerer godt og har blandt andet forbedret kvaliteten og bredden i FKBs høringssvar. I det hele taget har kredsene fået mere indflydelse, og fra udsagnene på workshoppen at dømme Holdninger Omtalen fra FKBs workshop viser tendenser fra debatten men er ikke udtryk for beslutninger. vil udviklingen fortsætte med forankring af endnu flere opgaver i kredsene. På den ene side er det vigtigt, at bestyrelsen er repræsenteret i faggrupperne for at sikre et tværgående overblik, men på den anden side kan bestyrelsen overlade de ikke-strategiske mødefora til øvrige A-medlemmer og måske kan også nogle af de nuværende B-medlemmer aktiveres, fx ved at ændre kravet til at blive A-medlem. I det hele taget styrkes foreningen, når engagerede og fagligt kompetente medlemmer bliver inddraget i arbejdet. Dilemma I forhold til sammensætningen af FKBs bestyrelse bekræftede workshoppen dilemmaet mellem geografisk fordeling både på landsbasis og i forhold til landkommuner, større provinsbyer og de store byer samt ønsket om en bred, faglig spredning. Og vejer disse ønsker tungere end 100 % demokrati? I øjeblikket er bestyrelsen i realiteten selvsupplerende, fordi der sjældent opstilles modkandidater til bestyrelsens forslag. Det sikrer en vis kontinuitet og mulighed for at tilgodese i hvert fald nogle af førnævnte ønsker. Flere deltagere foreslog en større indflydelse fra kredsene, hvilket andre mente var sikret gennem den nye faggruppe-struktur, som også vil modvirke interessenetværk som parallel til foreningsarbejdet. Faggrupperne vil også blive er naturligt sted at rekruttere nye talenter til bestyrelsen, mente en deltager. Oven i kommer opgaven med at sikre Bornholms repræsentation og at tilgodese den anden virkelighed, som opleves på Færøerne og Grønland. BRANDVÆSEN 19

20 Brandvæsen Workshop FKB sætter fokus på Niels Mørup, FKB-formand, glædede sig over en positiv workshop med engagerede deltagere. Det er på tide at forny strategiog handlingsplanen Hvad skal en ny strategi- og handlingsplan for FKB fokusere på? Måske koordinerende alarmcentraler og i det hele taget koordinering på skadesteder og en mere rationel udnyttelse af ressourcerne ved altid at sende det nærmeste og hurtigste beredskab. Det var nogle af forslagene på workshoppen, hvor en fornyelse af strategi- og handlingsplanen fra 2005 var til revision, både fordi den bør gennemgås med jævne mellemrum, og fordi flere af punkterne fra 2005 er opfyldt. Blandt de andre forslag til strategiområder kan nævnes: Modulopbyggede uddannelser til fx brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og indsatsleder. Arbejde for et bredere samarbejde på tværs af kommunegrænser om brandsyn, indkøb, indsatsledelse m.v. Samarbejde omkring præhospital indsats. Mere fokus på kvalitet i opgaveløsningen frem for på regler som afgangstiden. Mere fokus på forebyggelsesområdet. Mere og bedre videndeling om udarbejdelse af risikobaseret dimensionering, beredskabsplaner og lignende. Udbygning af det nordiske og internationale samarbejde, herunder videndeling på tværs af grænser. Indførelse af gebyr på brandteknisk byggesagsbehandling. Derudover var der forslag om en årlig revision af strategiog handlingsplanen i kredsformandskabet og i hvert fald fokus på et bredt ejerskab i foreningen. 20 BRANDVÆSEN