Kend din krop når den ældes

Transkript

1 Kend din krop når den ældes Danske Ældreråds Konference Vingstedscenteret 24. oktober 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk

2 At ældes er en langt mere dynamisk og individuel proces end vi troede for 40 år siden! Stor diversitet!

3 Aldring Uundgåelige aldersforandringer gener, celler, organer Forandringer associeret med alder Levevilkår familie, uddannelse, erhverv, bolig Livsstil - Manglende benyttelse ( rust ), overbenyttelse Sygdomme - konsekvenser for den enkeltes hverdagsliv/funktionsevne

4 Gamle mennesker Store forskelle fra den helt velfungerende over personen med begyndende nedsat funktionsevne til personen med svære fysiske og psykiske funktionstab (skrøbelighed)

5 Sårbarhed og skrøbelighed Potentiel sårbarhed Sårbarhed - nedsat modstandsdygtighed Skrøbelighed klinisk syndrom biologisk øget sårbarhed, hvor selv minimal belastning/stress kan medføre alvorlige funktionsproblemer

6 Aldrig har så mange ældre haft så mange år med så god funktionsevne som nutidens ældregeneration i Danmark - Og vi forventer at denne udvikling fortsætter. Hvorfor?

7 Hvorfor? Kombination af mange faktorer Levevilkår Være i arbejde Fysisk aktiv Forebyggelse og Behandling m.m. Hvad kan jeg selv gøre?

8 Vellykket aldring? At kunne bevare og/eller udvikle funktionsevne gennem livet sundhedsfremme og forebyggelse Hvis/når helbredsproblemer optræder: hurtig/tidlig udredning og behandling, rehabilitering, kompensation

9 Vellykket aldring? Hverdagsliv: Fysisk funktion styrke, udholdenhed og balance Mental funktion kognitivt og emotionelt Social funktion familie, venner, netværk

10 Mental funktion Sammenfatning: - personlig udvikling har ingen grænser - store uønskede forandringer er farlige - intellektuelle evner vedligeholdes ved benyttelse - reduktion i psykisk tempo - kan kompenseres ved indsigt, overblik og erfaring - nedsat korttidshukommelse - helbred og psykisk funktioner hænger tæt sammen

11 Vellykket aldring Socialt Personlige kontakter (netværk) Bolig Økonomi Transport - kørekort

12 Vellykket aldring Fysisk aktivitet hvad har du lyst til? Læs evt. ÆldreForums forslag: Kost hvilken? Væske hvor meget? Tilskud vitaminer?

13 Vitamin D Sundhedsstyrelsen anbefaler: Voksne over 70 år 20 mikrogram (800 IE) plus mg Calcium dagligt

14 Opmærksomhed på FORANDRINGER For os selv og fokus for forebyggere: Træthed uoverkommelighedsfølelse Mentalt ændret Vægttab - utilsgtet Ændret gangfunktion Ændret funktionsevne

15 Hvad truer vellykket/sund aldring Immobilitet Fald Kroniske sygdomme fx hjertesygdom, diabetes, rygerlunger, knoglesygdomme Cancersygdomme Demens Depression Inkontinens Sanseproblemer syn, hørelse Tænder Fødder

16 Lidt om demens Symptomer på demens kan være Glemsomhed Besvær med at udføre velkendte opgaver Problemer med at finde ord Forvirring om tid og sted Svigtende dømmekraft Problemer med at tænke abstrakt Vanskeligheder med at finde ting Ændringer i humør og adfærd Ændret personlighed Mangel på initiativ Kend din krop - når den ældes. Ældreforum

17 Lidt om aldersdepression Hvordan skelne mellem - sorg efter tab - træthed/udmattelse pga. fysisk sygdom enough is enough - bekymringer over eget og familiens liv - begyndende demenssymptomer og depression? Fagligt svært

18 Konsekvenser af depression Eksempler Forringet livskvalitet Ændrede kontakter med pårørende Inaktivitet Medikalisering Selvmord

19 Ensomhed Ensomheds følelse Uønsket alene Problem? For hvem?

20 Opsporing - forebyggelse Systemet Egen læge Kommunen forebyggende hjemmebesøg, hjemmeplejen, Rehabiliteringscentre, Aktivitetscentre Hospitaler multimorbiditet Lægmænd - frivillige?

21 Mange udfordringer: Ældre mennesker i Sundhedsvæsenet Teknologisk udvikling - fint Medikamentel behandling - fint men tveægget sværd Rehabilitering - under udvikling Tværsektorielt samarbejde - kan bedres Kommunikation kan klart bedres

22 Medikamentel behandling Aldrig har så mange ældre haft så mange år med så god funktionsevne som nutidens ældregeneration i Danmark - også pga. medikamentel behandling - kan være et tveægget sværd

23 Medikamentel behandling Spørgsmål til egen læge Hvorfor tage denne medicin? Og effekten? Er der et alternativ med samme effekt? Hvor længe? Kontrol mht. effekt? Bivirkninger? Hvordan forholde sig? Kan jeg ophøre med noget af den øvrige medicin? Hvad sker hvis jeg ikke tager medicinen?

24 Rehabilitering Stort behov for forskning om: Behov, vurdering af behov, hvor foregå, indsats, hvor længe og hvornår er nok nok? I forbindelse med kronisk sygdom Genoptræningslov og sundhedslov - fra hospital til kommune Forløbsprogrammer Eksempel: kræftrehabilitering Hverdagsrehabilitering fra systemtænkning til enkelte menneske

25 Forebyggelse af indlæggelse - Individniveau Brobygning Integrated care Kommunen - Forebyggende hjemmebesøg - Hverdagsrehabilitering - Faldforebyggelse - Subakut/akut indsats - Forløbskoordinator sygepleje - Genoptræning/rehabilitering - Akut funktioner Praktiserende læge - Proaktiv indsats - Hurtig udredning/behandling - Medicingennemgang/ Opsøgende hjemmebesøg - Monitorering kronisk sygdom Sundhedsaftaler Samordningsudvalg Forløbsprogram Kommunikation i driften Hospital Elektivt - Diagnostisk Udredningsenhed - Diverse pakkeforløb - Ambulant udredning/ Behandling inkl. Geriatrisk team Subakut - Som elektivt Akut - Tværsektoriel udredningsenhed (Kommune og hospital)

26 Kommunikation mellem sundhedspersonale Tværfaglig og tværsektorielt samarbejde: Sundhedsaftaler etc. Dataoverførsel: Til og fra praktiserende læger Til og fra kommunen Til og fra hospital Personligt kendskab til og respekt for hinandens arbejdsområder

27 Ved livets afslutning Drøftelse af behandlingsaktivitet: hospitalsbehandling, genoplivningsforsøg og forebyggende medikamenter. Livsforlængende behandling hjertestartere i plejeboliger.

28 Fremtiden Stigningen i antal ældre betydning for sundhedsvæsenet? Kan vi fremskrive ud fra nutiden? Lårbenshalsbrud? Blodprop i hjertet? Kræftsygdomme? Demens? Depression? Knogleskørhed Andre kroniske sygdomme?

29 God fornøjelse - også i alderdommen Kend din krop når den ældes findes elektronisk på Sundhedsstyrelsens hjemmeside søg på titlen