Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning

Transkript

1 Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse? ENVINA 9. okt. 2014

2 Hvad ville vi lære da GRUMO blev igangsat i 1988? Effektmålinger af vandmiljøplaner Baggrundsværdier MST 1986 formål: Formålet med grundvandsovervågningen er dels at følge mængden af nitrat og fosfor i grundvandet, dels at få kendskab til udviklingen i grundvands-ressourcen... Hensyn til drikkevand.. Således er omfanget af analyseparametre inden for grundvandsdelen væsentligt mere omfattende end for det øvrige program. MST 1986 hvad: Endvidere vil råvandsanalyser og rentvandsanalyser fra drikkevandsboringer som analysedata fra lokale overvågninger af lossepladser, kemikaliedepoter mv. kunne indgå i overvågningen

3 Ændrede behov for overvågning I DK opdeling i ren og forurenet jord især efter GRUMO lærte os ingenting om punktforureninger Direktiver, der er kommet til siden start: Nitratdirektiv 1991 Drikkevandsdirektivet 1998 Vandrammedirektiv 2000 Grundvandsdirektiv 2006 Medfører ændret overvågningsstrategi, fra GRUMO-områder til distribueret overvågning Tilpasningen er i gang. Stationsnet under ombygning

4

5 Hvad vil vi lære i dag? Understøtte den statslige forvaltning i forbindelse grundvandets kvalitet og mængde i forhold til Vandplanarbejdet. Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til beskyttelse og udnyttelse af grundvandsressourcen, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer og tilvejebringe en bedre forståelse af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand Overordnet dokumentere effekten af vandmiljøplaner og andre miljøindsatser på grundvandsressourcens kvalitet og størrelse - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning Fremskaffe den fornødne viden om status og udvikling i grundvandets kvalitet og kvantitet og om årsagerne til ændringer, så der i fremtiden vil være tilstrækkelige vandmængder i de rette kvaliteter til at dække både samfundets behov for vandforsyning og samfundets behov for vand i naturen for at opnå de ønskede miljømål NST, programbeskrivelsen 2009.

6 Hvad sker i GRUMO? Forvaltning Nitratdirektiv VRD og GVD EEA Effektmåling Kommunale opgaver Vandplaner o.a. planlægning Tilsyn af VV Forskning Metodeudvikling Datafortolkning Datering GNOI Analysemetoder Modellering Formidling Årlige rapporter Tema rapporter Interkalibrering Foredrag Artikler Samarbejde NST, MST, EU

7 Vi skal indsamle data ikke tal Værdikæde fra felten til EU NST/laboratorium/Region mv. Laboratorium Laboratorium JUPITER myndigheder/ GEUS/EEA myndigheder/geus/eea NST og MST Minister/folketing EU Myndigheder Udtagning af prøver feltdata Analysearbejde analysedata Datasæt, STANDAT Datalagring Fortolkninger Viden Politisk vurdering Politisk reaktion / Lovgivning Politisk reaktion / Lovgivning Ny administrativ praksis

8 GRUMO Rapportering 2013: Emner: Datering Nitrat Fosfat Redoxboringer Org. Mirko Sporstoffer Pesticider Oppumpede vandmængder Pejlenettet 2014 rapport udkommer i december 2014 Ny opdelt rapportering forventes

9 Godt praktisk arbejde nødvendigt Tekniske anvisninger Interkalibrering Metodeudvikling De tekniske anvisninger for feltarbejde og datahåndtering er på GRUMO-hjemmesiden

10 Nødvendighed af konceptuelle modeller Vi kan ikke se grundvandet. Konceptuelle modeller er en forudsætning for grundvandsbeskyttelse og overvågningsstrategi samt fortolkning af data, når grundvands tilstand fastsættes, udviklinger relateres til påvirkninger. 5D forståelse af systemet: Hver enkelt måling repræsenterer et punkt (x,y,z,t g,t p ). (x,y,z) placeringen af boringen filter /indtag, t g tidspunkt for grundvandsdannelsen, (periode) t p tidspunkt for prøveudtagning.

11 Konceptuelle modeller er basis for overvågningsstrategi Hvorledes forstår vi grundvandets sårbarhed over for fx nitrat og pesticider? Nyeste forskning indbygges løbende

12 Datering - resultater

13 Skala og usikkerhed Usikkerhed Lokal National Skala

14 Hvad er indholdet af nitrat i grundvand? Status og udvikling, beskyttelsesbehov Banalt spørgsmål, mange svarmuligheder. Vandværkernes råvand Seneste nitrat 2010 Alle data i Jupiter, middel nitrat Der er ikke taget højde for indvindingsmængder. Der er ikke taget højde for forskellige dybder.

15 Kort over nitrat i grundvandet: To MEGET forskellige kort, data fra boringer med og uden nitrat Mægtigheden af de vandførende lag ukendt!

16 Side oktober 2014 Status i EU Husdyrgødning- N Har Danmark særlige problemer?

17 Den gode Tidsserier i enkelte indtag. 500 Den rædsomme O2 300 NO3 100 SO O2 Nitrate NO3, oxygene, sulphate 20 SO Fremtiden? O2 NO3 SO Den onde Nitrate, oxygene, sulphate Den grusomme Nitrate, oxygene, sulphate O NO3 80 O2 SO NO SO Nitrate, oxygene, sulphate Nitrate, oxygene, sulphate

18 Birgitte Hansen, National udvikling i grundvandets nitratindhold N overskud i landbruget Nitrat i iltet grundvand

19 Birgitte Hansen, % af målepunkter Udviklingen i grundvandets nitratindhold lokalt

20 Birgitte Hansen, Konklusion Trends På nationalt niveau har den generelle N regulering haft en effekt på nitratindholdet i iltet grundvand ved analyse af grundvand dannet i perioden fra 1952 til 2003 Vendepunkt omkring 1980 Det yngste grundvand har de fleste nedadgående nitrat trends Vi kender endnu ikke effekten i grundvandet af de seneste 10 års nitratudvaskning Der findes lokale/regionale områder i Danmark hvor udviklingen i grundvandets nitratindhold ikke er favorabel Ca. 40 % af det iltede grundvand har >50mg/l nitrat Ca. 9 % af det yngste grundvand har både >50 mg/l nitrat og opadgående trend Lokalt kan der være behov for særlige indsatser til beskyttelse af grundvandet

21 Konklusioner Trends Uden konceptuel model kan grundvandet ikke vurderes mht. kvalitet og udviklingstendenser. Pas godt på vores overvågningsprogrammer, de skal være konservative og stabile. Uden datering af grundvandet kan fortolkning af tidsserierne ikke ske sikkert og relativt hurtigt efter indsatsplanerne. Overvågningsbranchen er som skovbrug: Værdien af investeringerne stiger med tiden, og der er kun begrænset afkast på den korte bane. Vi skal kunne planlægge over dekader.

22 Vandmiljøplanerne gør en forskel for grundvandets kvalitet Photo: Bente Fyrstenberg Nedergaard

23 Overvågning af pesticider i grundvand Hvad Vandværk GRUMO VAP Punktkilder Hvor Hvorfor Rent Drikkevand NOVANA - Vandplaner Indvindingsboringer Overvågningsboringer Overvågningsboringer Dræn Sugeceller Godkendelse pesticider Overvågningsboringer Miljø-boringer VV-boringer Gamle forureninger Hvem Vandværk NST/GEUS GEUS/AU/MST Regioner Hvor meget >6.000 ca områder? Rapport GEUS GEUS GEUS/AU Region/ rådgivere

24 GRUMO Andel indtag med pesticidfund pr. år Hele periode - Andel sårbare indtag % 100% Fordeling af indtag med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter 80% 60% 40% 20% 0% uden fund ,01-0,1 µg/l >=0,1 µg/l antal indtag

25 Vandværkerne Andel indvindingsboringer med pesticidfund pr. år. Retrospektiv opgørelse Aktive vandværksboringer 100% 80% 60% 40% 20% 0% uden fund ,01 til 0,1 µg/l >=0,1µg/l Antal indvindingsboringer med pesticidfund pr. år

26 Grundvandsovervågningen Godkendte og forbudte pesticider Relativ fordeling af fund af godkendte, regulerede samt forbudte pesticider og nedbrydningsprodukter ( ), beregnet som andel analyser med fund pr år for de tre stofgrupper. Der er kun medtaget de stoffer som er omfattet af perioden

27 Dybdemæssige forhold Pesticider- GRUMO Bemærk faldende hyp. af høje indhold i seneste analyser i fht hele perioden. Vi lavede derfor nærmere analyse..

28 Godt og dårligt nyt Fundandele Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter fra GRUMO Fem dybde intervaller i perioden

29 Pesticidregulering ser ud til at virke Der bliver færre høje koncentrationer i øvre lag Der bliver flere lave koncentrationer i øvre lag Der breder sig en puls med høje koncentrationer nedefter

30 Forvaltningværktøj fra GRUMO data Formål: Hvis muligt, Udarbejde et beslutningsskema, for om et pesticidfund stammer fra en punktkilde eller fladekilde, og vurdere om det kan give anledning til indsats jf. Jordforureningsloven. Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen

31 Hvordan skelnes mellem flade og punktkilder?

32 Videnshuller Grundvandets påvirkning af overfladevand og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer Metoder til fastlæggelse af tærskelværdier i grundvandet af hensyn til ydre miljø. Værketøjer til grundvandsbeskyttelse for andet end nitrat. Enkeltindvinderes grundvand og drikkevandskvalitet-?

33 Grundvand, natur og overfladevand STORT VIDENSBEHOV Småprojketer med kommuner som metodeudvikling Ravnkilde