RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand

Transkript

1 DA DA DA

2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den K(2010) 1096 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand DA DA

3 RAPPORT FRA KOMMISSIONEN i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand EØS-relevant tekst DA 2 DA

4 RAPPORT FRA KOMMISSIONEN i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand EØS-relevant tekst 1. RETSGRUNDLAG Vandrammedirektivet 2000/60/EF 1 har fastsat målsætningen om at nå en god kemisk og kvalitativ tilstand for grundvand overalt i Europa inden For at imødekomme dette mål er der i grundvandsdirektivet (2006/118/EF 2 ) fastlagt detaljerede kvalitetskrav for vurdering af grundvandets kemiske tilstand i Europa. De omfatter kvalitetskrav for grundvand fastsat på fællesskabsplan (bilag I til grundvandsdirektivet) og tærskelværdier. Tærskelværdier er kvalitetskrav, der skal fastsættes af medlemsstaterne for forurenende stoffer, der udgør en risiko for ikke at overholde vandrammedirektivets krav i overensstemmelse med artikel 3 heri. I henhold til artikel 3, stk. 5, i vandrammedirektivet skulle medlemsstaterne fastsætte de første tærskelværdier inden den 22. december 2008 og offentliggøre dem i vandrammedirektivets vandområdeplaner inden den 22. december Denne rapport imødekommer artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet, der kræver, at Kommissionen offentliggør en rapport på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne forelægger om ovennævnte tærskelværdier. 2. DATAINDSAMLING For at indsamle de nødvendige oplysninger til denne rapport sendte Kommissionen et spørgeskema til medlemsstaterne i februar Rapporten forelægger situationen pr. marts Nogle medlemsstater anførte, at de forelagte oplysninger endnu ikke var endelige, da arbejdet med at gøre vandområdeplanerne færdige stadig var i gang. 3. FLEKSIBEL TILGANG Grundvandsdirektivet fastsætter EU-dækkende grundvandskvalitetskrav for 2 forurenende stoffer (nitrater og pesticider). Hvis disse grundvandskvalitetskrav ikke er tilstrækkelige til at opfylde de miljømål, der er fastsat i vandrammedirektivet, skal medlemsstaterne fastsætte strengere tærskelværdier (grundvandsdirektivets bilag I, punkt 3) EFT L 327 af , s. 1. EUT L 372 af , s. 19. Malta aflagde rapport i oktober Medlemsstaterne havde mulighed for at tjekke og ajourføre de relevante data i oktober DA 3 DA

5 Hvad angår andre forurenende stoffer, anses opstilling af talværdier på fællesskabsplan ikke som en brugbar løsning på grund af de omfattende naturgivne forskelle i stofferne i grundvandet (afhænger af de hydrogeologiske forhold, baggrundsniveauer, de forurenende stoffers veje og vekselvirkningerne med de forskellige dele af miljøet). Desuden bør forvaltningen af grundvandsforurening være centreret om de faktiske risici, der er fastlagt gennem analyse af belastninger og virkninger i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet. Følgelig anmodes medlemsstaterne i grundvandsdirektivet om at opstille deres egne grundvandskvalitetskrav (tærskelværdier) under hensyntagen til konstaterede risici og listen over forurenende stoffer/indikatorer, der er anført i bilag II til grundvandsdirektivet. Artikel 3 og 4 i grundvandsdirektivet opstiller detaljerede kriterier og en fremgangsmåde for vurderingen af grundvandsområders kemiske tilstand, navnlig anvendelsen af kvalitetskrav og tærskelværdier. Principielt må en grundvandsforekomst ikke overskride disse værdier; det erkendes imidlertid også i grundvandsdirektivet, at kravene kan overskrides på grund af lokale belastninger, der ikke truer grundvandsforekomstens overordnede tilstand, og der må tages hensyn til en sådan situation (grundvandsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra c)). 4. VENDING AF VÆSENTLIGE OG VEDVARENDE TENDENSER TIL ØGET GRUNDVANDSFORURENING I henhold til grundvandsdirektivets artikel 5 skal væsentlige og vedvarende opadgående tendenser identificeres og vendes. Det gælder forurenende stoffer, der karakteriserer grundvandet som truet i forbindelse med en analyse af belastninger og virkninger i henhold til vandrammedirektivets artikel 5 og bilag II. I artikel 5 i grundvandsdirektivet er der fastsat detaljerede kriterier for fastlæggelse af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens og en definition af udgangspunktet for at vende tendensen. Tærskelværdier (eller kvalitetskrav) spiller en vigtig rolle i denne forbindelse, da de udgør grundlaget for at fastlægge udgangspunktet for at vende tendensen. 5. KRITERIER FOR OPSTILLING AF TÆRSKELVÆRDIER FOR GRUNDVAND I henhold til grundvandsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra b), skal medlemsstaterne opstille tærskelværdier for relevante parametre, hvor der er en risiko for, at grundvandsforekomster ikke overholder vandrammedirektivets målsætninger. Grundvandsdirektivets bilag II, del A, indeholder retningslinjer for fastsættelse af tærskelværdier. Det sjette forskningsrammeprograms projekt 'Bridge' 4 bidrog også med udvikling af en metode til fastsættelse af tærskelværdier. Som defineret i artikel 2, stk. 2, i grundvandsdirektivet bliver disse tærskelværdier til medlemsstaternes fastsatte kvalitetskrav. Medlemsstaterne skal mindst tage hensyn til listen over forurenende stoffer/indikatorer i bilag II, del B, der er: "stoffer eller ioner eller indikatorer, der både kan forekomme naturligt og/eller som følge af menneskelige aktiviteter": arsen, cadmium, bly, kviksølv, ammonium, chlorid, sulfat "menneskeskabte syntetiske stoffer": trichlorethylen, tetrachlorethylen 4 DA 4 DA

6 "parametre, der er indikatorer for salt eller andre indtrængende stoffer": ledningsevne eller chlorid og sulfat (afgøres af medlemsstaterne). Som fastsat i bilag II, del A, til grundvandsdirektivet skal fastsættelsen af tærskelværdier også baseres på omfanget af indbyrdes påvirkninger mellem grundvandet og tilknyttede akvatiske og afhængige terrestriske økosystemer, indvirkning på grundvandets nuværende og potentielle anvendelser og de hydrogeologiske egenskaber, herunder oplysninger om baggrundsniveauer og vandbalance. Afhængig af det grundlag, de er fastsat på, er der forskellige typer tærskelværdier for f.eks. beskyttelse af drikkevandsanvendelse, beskyttelse af akvatiske og/eller terrestriske økosystemer, håndtering af saltvandsindtrængen. Tærskelværdierne bør fastsættes på det mest hensigtsmæssige niveau (på nationalt niveau, for et vandområdedistrikt eller for en grundvandsforekomst) (artikel 3, stk. 2, i grundvandsdirektivet). Hvis det drejer sig om grænseoverskridende grundvandsforekomster, skal de pågældende medlemsstater samarbejde om at fastsætte tærskelværdier (artikel 3, stk. 3, i grundvandsdirektivet). Medlemsstaterne bør ligeledes sigte mod samordning i tilfælde af grundvandsforekomster, der deles med lande, der ikke er EU-lande (artikel 3, stk. 4, i grundvandsdirektivet). Listen over tærskelværdier fastsat af medlemsstaterne, bør regelmæssigt ajourføres i forbindelse med vandområdeplanerne, der kunne medføre tilføjelse af stoffer, der skal tages i betragtning (hvis der identificeres nye farer), eller fjernelse af stoffer (i tilfælde af tidligere identificerede farer, der ikke længere er til stede) (artikel 3, stk. 6, i grundvandsdirektivet). 6. MEDDELELSE OG FÆRDIGGØRELSE AF RAPPORTER Hidtil har alle medlemsstater undtagen Grækenland meddelt deres fastsættelse af tærskelværdier i det aftalte format. Danmark indgav ufuldstændige oplysninger; det rapporterede om forløbet med fastsættelsen af tærskelværdier, men ikke noget om de pågældende stoffer eller talværdier. Portugal har ikke fastsat tærskelværdier, da der ikke blev identificeret nogen grundvandsforekomst truet af andre forurenende stoffer end nitrater. Foruden den krævede rapportering gav fire medlemsstater (Belgien, Finland, Nederlandene og Spanien) supplerende baggrundsdokumenter med oplysninger om metoderne og fastsættelsesforløbet. 7. FASTSATTE TÆRSKELVÆRDIER 7.1. Oversigt Kommissionens første rapport om analysen af vandområdedistrikter, der blev offentliggjort i , viste, at 30 % af grundvandsforekomsterne i Den Europæiske Union risikerede ikke at opfylde målsætninger for god kemisk tilstand inden 2015, og at det for andre 45 % vedkommende ikke var muligt at foretage en risikovurdering på grund af utilstrækkelige data. Ud fra disse oplysninger forventedes det, at de fleste medlemsstater ville fastsætte tærskelværdier for de forurenende stoffer, der gav årsag til bekymring. 5 Reference KOM(2007) DA 5 DA

7 24 ud af 25 medlemsstater, der indgav oplysninger, fastsatte faktisk tærskelværdier for stoffer. Der er i alt blevet fastsat tærskelværdier for 158 forskellige forurenende stoffer/indikatorer fra følgende grupper: 12 væsentlige stoffer (10 stoffer fra grundvandsdirektivets bilag I, del B, sammen med ammonium som kvælstof og med summen af trichlorethylen og tetrachlorethylen) 39 pesticider 8 næringsstoffer (f.eks. nitrat, nitrit, phosphor osv.) 21 metaller 62 syntetiske stoffer 10 andre stoffer (f.eks. bor, calcium, bromat, cyanid osv.) 6 indikatorer (f.eks. syrekapacitet, hårdhed, ph osv.). Antallet af tærskelværdier, som hver enkelt medlemsstat har fastsat, varierer fra 0 (Portugal) til 62 (Det Forenede Kongerige). I figur 1 er medlemsstaterne angivet med antallet af tærskelværdier fastsat for hver type forurenende stof. Figur 1: Antallet af forurenende stoffer/indikatorer, som medlemsstaterne har fastsat tærskelværdier for (forurenende stoffer/indikatorer i grupper) Østrig Belgien Bulgarien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Finland Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn Irland Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Det Forenede Kongerige ingen tærskelværdier oplyst intet svar overhovedet endnu ingen tærskelværdier, da ikke truet Bilag II Indikatorer Metaller Næringsstoffer Pesticider Syntetiske stoffer Andre 7.2. Forurenende stoffer i grundvandsdirektivets bilag II De 10 grundvandsforurenende stoffer/forureningsindikatorer, der er anført i bilag II til grundvandsdirektivet, er dem der oftest er genstand for fastsættelse af tærskelværdier. Tabel 1 viser de forurenende stoffer og indikatorer, som mindst 10 medlemsstater rapporterede om. DA 6 DA

8 Tabellen viser også områderne af tærskelværdier i Europa, der varierer meget for mange stoffer. Grunden hertil kunne være, at medlemsstaterne overvejede forskellige aspekter af grundvandsdirektivets bilag II under fastsættelsesforløbet, da grundvandsdirektivet giver medlemsstaterne et vist råderum til at fastsætte tærskelværdier. Det kræver nemlig, at de overvejer grundvandsforekomsternes forskellige tilknyttede økosystemer såvel som farer og funktioner, de forurenende stoffers egenskaber og adfærd og de hydrogeologiske egenskaber som repræsenteret ved baggrundsniveauer (bilag II, del A, i grundvandsdirektivet). For de naturligt optrædende stoffer er de væsentligste faktorer, der giver udsvingene i tærskelværdierne, de individuelle baggrundsniveauer og de forskellige receptorer (økosystemer og anvendelser) samt farerne, som også skal betragtes individuelt. For syntetiske stoffer er baggrundsniveauer ikke relevante, og de faktorer, der giver udsvingene, er de forskellige receptorer (økosystemer og anvendelser) og farer. Overvejelsen af disse forskellige krav, eventuelt tilpasset hver enkelt grundvandsforekomst, viser medlemsstaternes forskellige tilgange. Følgelig er de fastsatte tærskelværdier ikke fuldstændig sammenlignelige indbyrdes i Europa. Tabel 1: Forurenende stoffer/indikatorer, som mindst 10 medlemsstater har fastsat tærskelværdier for, herunder områderne af tærskelværdier Område af tærskelværdier Stof/indikator Grupper af stoffer Antal medlemsstater Fra Til Enhed Chlorid Bilag II ,300 mg/l Arsen Bilag II 21 0, µg/l Sulfat Bilag II ,75 4,200 mg/l Ammonium Bilag II 21 0, mg/l Bly Bilag II µg/l Cadmium Bilag II 19 0,08 27 µg/l Kviksølv Bilag II 18 0,03 1 µg/l Ledningsevne Bilag II ,480 µs/cm Nikkel Metal µg/l Kobber Metal 10 10, µg/l Tetrachlorethylen Bilag II 10 1,1 50 µg/l Trichlorethylen Bilag II 10 1,5 50 µg/l Summen af trichlorethylen og tetrachlorethylen Bilag II µg/l 7.3. Nitrater og pesticider Fem medlemsstater har fastsat strengere tærskelværdier for nitrater end det grundvandskvalitetskrav, der er fastsat i bilag I, stk. 1, i grundvandsdirektivet (50 mg/l). Værdierne ligger mellem 18 mg/l og 50 mg/l jf. følgende tabel 2: Tabel 2: Tærskelværdier for nitrater Medlemsstat Område af tærskelværdier Enkelt tærskelværdi Fra til Enhed Bemærkninger Østrig 45 mg/l Irland 37,5 mg/l DA 7 DA

9 Det Forenede Kongerige mg/l Ungarn mg/l Letland 48,7 mg/l Fastsat til 11 mg/l NO3-N Seks medlemsstater fastsatte tærskelværdier for 36 forskellige aktive stoffer i pesticider, der ligger under kvalitetskravet på 0,1 µg/l. Tærskelværdierne ligger i området 0,0001 µg/l til 0,1 µg/l. En medlemsstat meddelte en strengere tærskelværdi (0,375 µg/l) end i grundvandsdirektivet for 'pesticider i alt' (0,5 µg/l) Andre forurenende stoffer 20 medlemsstater fastsatte tærskelværdier for i alt 106 stoffer, der ikke henhører under stoffer i bilag I (nitrater og pesticider) og bilag II til grundvandsdirektivet. Næsten to tredjedele (62) henhører under gruppen af syntetiske stoffer Forurenende stoffer, der truer grundvandsforekomster eller giver dem dårlig tilstand Ifølge vandrammedirektivets bilag II skulle medlemsstaterne i 2004 foretage en første karakterisering af alle vandområder for at vurdere deres anvendelser og omfanget af risikoen for ikke at imødekomme målsætningerne. 'Truet' betyder ikke nødvendigvis, at en given grundvandsforekomst er i en dårlig tilstand. Ugunstige forureningstendenser i vandområder, der er i god tilstand, kan også resultere i en eventuel forringelse af vandområdet. Næsten alle meddelte forurenende stoffer/indikatorer er medvirkende til at true grundvandsforekomster i den ene eller anden medlemsstat. Ifølge oplysningerne har imidlertid 18 medlemsstater fastsat tærskelværdier for i alt 68 forurenende stoffer og indikatorer for forurening, der ikke vedrører grundvandsforekomster, der er identificeret som truet, i de pågældende medlemsstater. I 2007 blev 30 % af grundvandsforekomsterne i Europa identificeret som værende i dårlig tilstand. Der er blevet fastlagt foranstaltninger til at forbedre disse grundvandsforekomsters tilstand i vandområdeplanerne, der skulle foreligge ved udgangen af 2009; ifølge vandrammedirektivet skal der for disse forekomsters vedkommende opnås en god tilstand inden Kun halvdelen af de meddelte forurenende stoffer/indikatorer er ansvarlige for at give grundvandsforekomsterne en dårlig tilstand i Europa. Nedenstående tabel 3 giver en oversigt over de stoffer, der er årsagen til, at over 100 grundvandsforekomster stadig er identificeret som truet, eller til, at over 50 grundvandsforekomster er i dårlig tilstand. Nitrater er medvirkende til at true mindst 478 grundvandsforekomster i Europa og give dårlig tilstand i mindst 504 grundvandsforekomster. 'Mindst' betyder, at oplysningerne om antallet af grundvandsforekomster, der er truet på grund af nitrater, ikke udtrykkeligt blev krævet af medlemsstaterne med denne dataindsamling, og derfor er oplysningerne ufuldstændige (18 medlemsstater meddelte fuldt ud eller delvis om de pågældende antal). Tabel 3: Forurenende stoffer, der truer over 100 grundvandsforekomster eller forårsager dårlig tilstand i over 50 grundvandsforekomster i Europa DA 8 DA

10 Truet Dårlig tilstand Forurenende stoffer Grundvandsforekomsteforekomster Grundvands- Medlemsstater Medlemsstater Nitrat* Ammonium Chlorid Sulfat Molybdatreaktiv phosphor (som P) Arsen Benzen Benzo(a)-pyren Cadmium Tetrachlorethylen Bly *ufuldstændige oplysninger 8. METODER TIL FASTSÆTTELSE AF TÆRSKELVÆRDIER De fleste tærskelværdier for grundvand blev fastsat på medlemsstatsplan (126) og for hver grundvandsforekomst (79). Kun nogle få stoffer blev fastsat for et vandområdedistrikt. Tyskland og Belgien fastsatte også tærskelværdier på et administrativt plan (regionalt), der ikke er anført i grundvandsdirektivets artikel 3, stk. 2. Femten medlemsstater fastsatte alle deres tærskelværdier på samme plan, ni medlemsstater fastsatte deres tærskelværdier på forskellige planer. I de fleste medlemsstater blev det i fremgangsmåden for fastsættelse af tærskelværdier overvejet både at beskytte tilknyttede vandøkosystemer og terrestriske økosystemer (15 medlemsstater) og anvendelser og funktioner af grundvand hovedsagelig til drikkevand (23 medlemsstater). Nogle medlemsstater tog hensyn til saltvandsinfiltration (4 medlemsstater), hvor dette problem var relevant. Andre anvendelser, der tages i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af tærskelværdier, er mineralvandsudvinding, industrianvendelser og kunstvanding. Femten medlemsstater meddelte, at deres tærskelværdier i givet fald var baseret på miljøkvalitetsmål - enten internationale eller nationale. Fire medlemsstater nævnte udtrykkeligt direktiv 2008/105/EF 6 om miljøkvalitetskrav som grundlaget for deres tærskelværdier. To medlemsstater meddelte, at de ikke overvejede miljømål, da der hverken var trusler eller betydelige virkninger; i to andre medlemsstater skyldtes det et begrænset kendskab til de indbyrdes påvirkninger mellem grundvand og overfladevand. Kun nogle få medlemsstater meddelte udtrykkeligt, for hvilke forurenende stoffer/indikatorer de overvejede kvalitetskrav og andre normer i forbindelse med fastsættelsen af tærskelværdier. 6 EUT L 348 af , s. 84. DA 9 DA

11 Selv om der ikke skulle rapporteres herom, beskrev en medlemsstat et grænseoverskridende samarbejde i forbindelse med fastsættelsen af tærskelværdier. 9. KONKLUSIONER Samlet har 26 medlemsstater meddelt tærskelværdier for 158 forskellige forurenende stoffer/indikatorer i Europa. De forurenende stoffer i bilag II til grundvandsdirektivet er næsten fuldstændigt omfattet af tærskelværdier; de pågældende ti stoffer truer tilstanden i et meget højt antal medlemsstater. Fem medlemsstater fastsatte strengere tærskelværdier for nitrat end kravet på 50 mg/l som fastsat i bilag I til grundvandsdirektivet. Tærskelværdierne varierer fra 18 mg/l til 50 mg/l. Af alle de overvejede forurenende stoffer er nitrat det stof, der forårsager det største antal truede grundvandsforekomster eller en dårlig tilstand heraf i Europa. Seks medlemsstater fastsatte tærskelværdier for 36 individuelle pesticider under kvalitetskravet på 0,1 µg/l. Tærskelværdierne ligger i området 0,0001 µg/l til 0,1 µg/l. En medlemsstat meddelte en tærskelværdi for pesticider i alt på 0,375 µg/l, der ligger under kvalitetskravet på 0,5 µg/l fastsat i bilag I til grundvandsdirektivet. Medlemsstaterne havde overvejet 106 forurenende stoffer, der ikke er anført i grundvandsdirektivet, da de fastsatte tærskelværdierne; 62 af disse stoffer er syntetiske. Kvalitetskrav til drikkevand var det hyppigst forekommende udgangspunkt for fastsættelsen af tærskelværdier; det drejede sig om kravene i EU's drikkevandsdirektiv (98/83/EU 7 ), internationale (f.eks. under WHO) og nationale krav. 15 medlemsstater overvejede også miljøkvalitetsmål, hvis de var relevante: internationale (f.eks. direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken) eller nationale. Der er meget store forskelle i tærskelværdiområderne i Europa. Grunden hertil kunne være, at grundvandsdirektivet giver medlemsstaterne et vist råderum ved fastsættelsen af tærskelværdierne ved at kræve, at de overvejer de forskellige grundvandsforekomsters receptorer såvel som farer og funktioner, de forurenende stoffers egenskaber og adfærd og de hydrogeologiske egenskaber, der kommer til udtryk i baggrundsniveauerne. Overvejelsen af disse forskellige krav, eventuelt tilpasset hver enkelt grundvandsforekomst, fører til forskellige tilgange i medlemsstaterne. Grundene til disse forskelle kan først vurderes indgående, når tærskelværdierne i vandområdeplanerne foreligger (f.eks. analyser af belastninger og virkninger). I henhold til artikel 10 i grundvandsdirektivet skal bilag I og II på ny gennemgås i 2013; det bliver en god lejlighed til at se på dem i vandområdeplanssammenhæng. Kommissionen er i gang med det forberedende arbejde til denne gennemgang. Det vil i denne forbindelse overvejes at identificere stoffer, der skal omfattes af EU-krav. Forskningsprojektet under det syvende rammeprogram om grundvand og tilknyttede økosystemer (Genesis 8 ) bidrager til gennemgangen ifølge henstillingen i betragtning 20 i vandrammedirektivet. Denne rapport kunne hjælpe medlemsstaterne i de næste etaper af gennemførelsen af vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet med hensyn til identifikation af og vending af 7 8 EUT L 330 af , s DA 10 DA

12 væsentlige og vedvarende tendenser til øget forurening og med hensyn til at indføre hensigtsmæssige foranstaltninger i vandområdeplanerne for truede grundvandsforekomster. DA 11 DA