Sundhedsaftalen Datarapport med fokus på indlæggelsesforløb.

Transkript

1 Sundhedsaftalen Datarapport med fokus på indlæggelsesforløb.

2 Indledning Sundhedskoordinationsudvalget i Region Nordjylland har fokus på fremtidens patientforløb, som i disse år ændrer sig. Optimerede behandlingsmuligheder gør det muligt, at indlæggelsesforløb bliver kortere, og der sker en omlægning fra stationære indlæggelsesforløb til ambulant behandling. Sundhedskoordinationsudvalget har ønsket, at fokus de kommende år kontinuerligt er på, hvad den generelle udvikling på sundhedsområdet og ibrugtagning af NAU indebærer for sundhedsvæsenets parter i Nordjylland. Det er derfor besluttet, at lave en fælles analyse af området, som gør det muligt at parterne i fællesskab kan finde optimeringsmuligheder i patientforløbet, som ikke går på kompromis med patientsikkerhed og kvalitet. Analysearbejdet skal også anvendes til at identificere fremtidige udviklingsområder, som kan danne grundlag for den næste Sundhedsaftale, som gælder fra Dette første dataoplæg, som er udarbejdet af den fælles Projektgruppe for ledelsesinformation, med deltagelse af kommuner, PLO- Nordjylland og Region Nordjylland, behandler følgende emner: 1. Fakta om det nye universitetshospital - herunder status på reduktion af sengekapacitet og på omlægning fra stationær til ambulant behandling 2. Hvad kendetegner patienter med de korte forløb? 3. Hvad kendetegner patienter med de lange forløb? 4. Er der geografiske variationer i indlæggelsesmønstre evt. årsager hertil. Nordjylland januar

3 1. Fakta om Nyt Universitetshospital hvor er vi nu? Byggeriet af det nye Aalborg Universitetshospital (NAU) gør det muligt at samle de fleste af de hospitalsfunktioner, der i dag er på Aalborg Universitetshospital. De nyeste bygninger på Aalborg SYD skal dog fortsat bruges en årrække, idet der blandt andet skal være funktioner i Medicinerhuset og Onkologibygningen. Den nationale forudsætning for NAU, der bygger på ekspertudvalgets vurdering fa behovet for sengekapacitet i 2020, tilsiger en reduktion i sengekapaciteten på 20 % og en øgning i ambulant behandling på 50 % i forhold til I nedenstående tabel ses på udvikling i sengekapacitet fra 2007 frem mod 2020 samt på aktivitet i 2007 frem mod Sengekapacitet Standardsenge (Øst/2020) Standardsenge (Onkologi - Syd) Intensivsenge Intermediære senge Akutte modtagersenge Børnesenge inkl. Neonatal Sengekapacitet i alt ekskl. Onkologi Syd Aktivitet Indlæggelser (Øst og Syd) Sengedage (Øst og Syd) Ambulant behandling (Ikke tilgængelig) Som det kan ses, øges den samlede sengekapacitet frem mod 2020 i forhold til 2016, ved at der kommer flere intensive senge og flere intermediære senge, som er et begreb, der bruges til sengepladser med intensivpatienter, der ikke har behov for fuld intensiv pleje. Der sker endvidere en øgning af akutte modtagersenge og børnesengene, mens antallet af standardsenge falder. Antallet af intensiv-sengestuer i NAU er dimensioneret ud fra en forudsætning om, at der fremover vil være et stigende behov for intensiv-senge blandt andet som følge af den demografiske udvikling. Der skulle derfor dimensioneres med en stigning på 50 % i forhold til 2007-niveauet. Antallet af intermediær-senge er fastlagt ud fra en vurdering af det fremtidige behov i de enkelte kliniske specialer. 2

4 Ambulatorier I NAU er det forudsat, at der skal være 214 ambulatorier, hvoraf knap halvdelen skal fungere på matriklen Syd i årene Den ambulante aktivitet blev af Ekspertpanelet vurderet til i perioden at stige med 50 % (regionen anbefalede 75 %) Denne stigning blev dog allerede realiseret i 2015, hvorfor der forventeligt vil være en højere ambulant aktivitet i 2020 end de forudsatte +50 %. Når NAU ibrugtages i 2020 skal matriklerne Øst og Syd rumme den ambulante aktivitet, som hospitalet har på det givne tidspunkt. Der vil således ikke være en markant ændring i den ambulante aktivitet som følge af det nye byggeri. Som følge af forudsætningen om længere åbningstid og høj grad af fleksibilitet i rumudnyttelsen vurderes kapaciteten i NAU dog at kunne honorere aktivitetsudviklingen. Udviklingen på sundhedsområdet medfører generelt, at en langt større del af hospitalsbehandling kan klares ambulant eller alternativt med korte indlæggelsesforløb. 2. Udvikling i indlæggelser med fokus på korte/lange indlæggelser I det følgende ses på udviklingen i antallet af indlæggelser i Region Nordjylland fordelt på indlæggelsernes længde med særlig fokus på de korte og lange indlæggelser. I afsnit 3 ses på den samlede udvikling i antal indlæggelser og antal sengedage fordelt på indlæggelsernes længde i tre kategorier: Korte indlæggelser: Indlæggelser af maksimalt 1 dags varighed Mellemlange indlæggelser: Indlæggelser af 2-6 dages varighed Lange indlæggelser: Indlæggelser af minimum 7 dages varighed I afsnit 4 fokuseres på hvad der karakteriserer to specifikke kategorier af indlæggelser, henholdsvis korte akutte indlæggelser og lange indlæggelser. Fokus er på patienternes alder, diagnose og bopælskommune samt udviklingen i indlæggelserne på de enkelte hospitalsenheder. Det ville i disse analyser have været relevant ligeledes at se på indlæggelsernes henvisningsmåde (dvs. om indlæggelsen sker på henvisning fra praktiserende læge, vagtlæge etc.), men det har ikke været muligt at fremskaffe valide data på dette. Det skal bemærkes, at i opgørelserne af indlæggelsestal kan ét indlæggelsesforløb på tværs af hospitalsenheder tælle som flere indlæggelser (eksempelvis en indlæggelse på Sygehus Vendsyssel med efterfølgende overflytning til Aalborg Universitetshospital). 3

5 3. Udvikling i antal indlæggelser og sengedage fordelt på indlæggelseslængde I dette afsnit ses på udviklingen i det samlede antal af indlæggelser og sengedage i Region Nordjylland fordelt på indlæggelsernes længde. Udviklingerne vises separat for psykiatri og somatik, da indlæggelseslængderne varierer kraftigt mellem psykiatri og somatik. Somatiske indlæggelser og sengedage Det samlede antal somatiske indlæggelser i Region Nordjylland er i perioden ikke ændret markant. I 2012 var der således knap indlæggelser mod godt indlæggelser i Ses der som i nedenstående figur 3.1 på udviklingen i indlæggelsernes varighed, ses dog nogle udviklingstendenser: Faldende antal indlæggelser af minimum 7 dages varighed: Hvor der i 2012 var over lange indlæggelser, var der i 2016 under lange indlæggelser, dvs. et fald på knap 24 %. Svag stigning i indlæggelser af maksimalt 1 dags varighed: I modsætning til de lange indlæggelser er antallet af korte indlæggelser steget svagt (godt 5 %) fra 2012 til Lidt over halvdelen af alle indlæggelser i Region Nordjylland er således indlæggelser af maksimalt 1 dags varighed. Figur 3.1: Udvikling i antal somatiske indlæggelser fordelt på indlæggelsernes længde Udvikling i antal somatiske indlæggelser fordelt på indlæggelsernes længde Indlæggelse <=1 dage Indlæggelse 2-6 dage Indlæggelse => 7 dage 4

6 Ses der, som i nedenstående figur 3.2, på det samlede antal af somatiske sengedage fordelt på indlæggelsernes længde, ses følgende udviklingsbillede i Region Nordjylland: Lange indlæggelser står for en stor men faldende andel af sengedagene: Indlæggelser af minimum 7 dages varighed står i hele perioden for størstedelen af det samlede antal sengedage, men antallet af sengedage i de lange indlæggelser er kraftigt nedadgående. Hvor der i 2012 var ca sengedage i de lange indlæggelsesforløb, var dette tal i 2016 faldet til ca , dvs. et fald på ca. 23 %. Fald i samlet antal sengedage: Hvor det samlede antal indlæggelser (jf. ovenfor) er tæt på uforandret fra 2012 til 2016, er det samlede antal sengedage, primært i kraft af færre lange indlæggelsesforløb, faldet med 15 %. Figur 3.2: Udvikling i antal somatiske sengedage fordelt på indlæggelsernes længde Udvikling i antal somatiske sengedage fordelt på indlæggelsernes længde Indlæggelser <=1 dage Indlæggelser 2-6 dage Indlæggelser => 7 dage 5

7 Psykiatriske indlæggelser og sengedage Det samlede antal indlæggelser i psykiatrien er fra 2012 til 2016 faldet svagt med knap 5 %. Ligesom for somatikken varierer udviklingen dog afhængig af indlæggelsernes længde (jf. figur 3.3): Stigende antal korte indlæggelser: Fra 2012 til 2016 er antallet af korte psykiatriske indlæggelser af maksimalt 1 dags varighed steget ca. 9 %. Stigningen er udelukkende sket fra 2015 til Støt faldende antal lange indlæggelser: Antallet af lange psykiatriske indlæggelser har fra 2012 til 2016 været støt faldende. Fra 2012 til 2016 faldt antallet af indlæggelser af dages varighed således med knap 20 %, mens antallet af indlæggelser af minimum 61 dages varighed faldt med ca. 16 %. Figur 3.3: Udvikling i antal psykiatriske indlæggelser fordelt på indlæggelsernes længde 1200 Udvikling i antal psykiatriske indlæggelser Indlæggelse <=1 dage Indlæggelse 2-7 dage Indlæggelse 8-30 dage Indlæggelse dage Indlæggelse => 61 dage 6

8 Ses der, som i nedenstående figur 3.4, på det samlede antal af psykiatriske sengedage i Region Nordjylland fordelt på indlæggelsernes længde, kan særligt bemærkes følgende: Lange indlæggelser står for en meget stor men faldende andel af sengedage: De lange indlæggelsesforløb (31-60 dages varighed og minimum 61 dages varighed) står for langt størstedelen af det samlede antal sengedage i psykiatrien. Fra 2012 er antallet af sengedage i de lange indlæggelsesforløb dog faldet; i 2012 var der således samlet set knap sengedage i indlæggelsesforløb af minimum 31 dages varighed, mens dette tal i 2016 var faldet til ca (dvs. et fald på godt 12 %). Figur 3.4: Udvikling i antal psykiatriske sengedage fordelt på indlæggelsernes længde Udvikling i antal psykiatriske sengedage Indlæggelse <=1 dage Indlæggelse 2-7 dage Indlæggelse 8-30 dage Indlæggelse dage Indlæggelse => 61 dage 4. Hvad karakteriserer henholdsvis korte og lange indlæggelsesforløb? I nedenstående analyser er fokus på, hvad der karakteriserer de korte og lange indlæggelsesforløb. Ligesom ovenfor defineres korte og lange indlæggelser som indlæggelser af henholdsvis maksimalt 1 dags varighed og minimum 7 dages varighed (psykiatri og somatik behandles i det følgende samlet). I forhold til de korte indlæggelsesforløb er yderligere lagt ind som kriterium, at der skal være tale om korte akutte indlæggelser 1. 1 I 2016 udgjorde de akutte indlæggelser godt 80 % af de korte indlæggelser, mens de resterende knap 20 % af de korte indlæggelser var planlagte indlæggelser. 7

9 4.1 Korte akutte indlæggelser af maksimalt 1 dags varighed Antallet af akutte indlæggelser af maksimalt 1 dags varighed er i Region Nordjylland steget fra ca i 2012 til ca i 2016, dvs. en stigning på ca. 22 %. Men hvad karakteriserer disse korte akutte indlæggelser, og har disse karakteristika ændret sig i de senere år? Alder I nedenstående figur 4.1 er vist patienternes aldersfordeling på de korte akutte indlæggelser i Region Nordjylland. Det kan særligt fremhæves at: Ældre patienter (over 65 år) udgør en stigende andel af de korte akutte indlæggelser: Fra 2012 til 2016 er antallet af korte akutte indlæggelser af patienter over 65 år steget fra ca til ca , dvs. en stigning på ca. 57 %. Det betyder, at ældre patienter i 2016 stod for godt 40 % af de korte akutte indlæggelser. Flere korte akutte indlæggelser i aldersgruppen år: Antallet af korte akutte indlæggelser i den brede aldersmæssige mellemgruppe år er ligeledes steget, men ikke nær så kraftigt (stigning på ca. 16 % fra 2012 til 2016). Faldende antal korte akutte indlæggelser blandt 0-18-årige: I aldersgruppen 0-18 år er antallet af korte akutte indlæggelser derimod faldet med ca. 26 % fra 2012 til Det kan bemærkes, at stigningen i korte akutte indlæggelser blandt ældre patienter kun delvist kan forklares med et stigende antal ældre i Region Nordjylland. Fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2016 steg antallet af borgere over 65 år i Region Nordjylland således godt 10 % (jf. Danmarks Statistik). En anden delvis forklaring på det stigende antal korte akutte indlæggelser findes i indførelsen af fælles akutmodtagelser, som betyder, at flere borgeres hospitalskontakter registreres som en kort akut indlæggelse (det er ikke for nuværende muligt at fastslå præcis, hvor stor en del af stigningen, som kan forklares af denne ændrede registrering/organisering). Figur 4.1: Udvikling i antal korte akutte indlæggelser fordelt på aldersgrupper Antal korte akutte indlæggelser fordelt på aldersgrupper år år 66+ år 8

10 Diagnose I nedenstående tabel 4.1 er vist de 10 hyppigste aktionsdiagnoser 2 på korte akutte indlæggelser i Region Nordjylland i Det kan særligt bemærkes at: Uspecifikke diagnoser fylder meget: Uspecifikke diagnoser (eksempelvis utilpashed og træthed og abnorm vejrtrækning ) fylder meget. Dette skyldes formentlig, at en stor del af de korte akutte indlæggelser sker i de fælles akutmodtagelser (FAM), hvor udredningen ikke i alle tilfælde afsluttes. Kraftig udvikling i flere diagnoser: For diagnoser som bl.a. abnorm vejrtrækning, utilpashed og træthed og smerter i hals og bryst er der sket en markant stigning i antallet af korte akutte indlæggelser fra 2012 til Den kraftige stigning i disse uspecifikke diagnoser kan dog som nævnt delvist forklares med indførelsen af de fælles akutmodtagelser i perioden. 3 Dvs. at stigningen i korte akutte indlæggelser med disse diagnoser kan ikke udelukkende tages som udtryk for et reelt ændret sygdomsbillede på hospitalerne i Region Nordjylland. Tabel 4.1: De 10 hyppigste aktionsdiagnoser på korte akutte indlæggelser i 2016 i Region Nordjylland Aktionsdiagnose Lægelig obs. for og vurdering af personer mistænkt for sygdom Smerter i bughule og bækken Spontan enkeltfødsel Abnorm vejrtrækning Atrieflagren og atrieflimren Utilpashed og træthed Lungebetændelse f.a. ikke nærmere spec. mikroorganisme Smerter i hals og bryst Kronisk obstruktiv lungesygdom Besvimelse og kollaps Samlet antal korte akutte indlæggelser uanset diagnose Aktionsdiagnosen er den diagnose, der ved udskrivningen bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelsen, og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsprogram. 3 Som eksempel kan nævnes, at der i 1. halvår 2016 var 572 korte akutte indlæggelser med diagnosen utilpashed og træthed, heraf var 556 i akutmodtagelser. 9

11 Diagnoserne i tabel 4.1 kan ikke anses som indlæggelser, som nødvendigvis kan forebygges. For borgere over 65 år er der dog nationalt opstillet en række diagnoser, som defineres som forebyggelige indlæggelser. I nedenstående tabel 4.2 vises udviklingen i antallet af korte akutte indlæggelser af borgere over 65 år med disse forebyggelige diagnoser (psykiatriske diagnoser er ikke en del af de forebyggelige diagnoser). Som det fremgår, har der i perioden været en stigning i antallet af korte akutte indlæggelser blandt ældre borgere for samtlige forebyggelige diagnoser med undtagelse af hjertesvigt og tryksår. For ca. halvdelen af de forebyggelige diagnoser (eksempelvis hjerneblødning og lungebetændelse) er stigningen kraftigere end den generelle stigning i antallet af korte akutte indlæggelser. Stigningen skal dog ses i forbindelse med den generelle stigning i antallet af korte akutte indlæggelser bl.a. betinget af indførelsen af de fælles akutmodtagelser. Tabel 4.2: Antal korte akutte indlæggelser af borgere over 65 år med forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser Hjerneblødning Dehydrering Forstoppelse Lungebetændelse Blærebetændelse Astma/Bronkitis (KOL) Hjertesvigt Gastroenteritis (mave-tarminfektion) Brud (skulder, arm, hånd, ryg, hofte, ben, ankel) Ernæringsbetinget anæmi (blodmangel) Gigt Tryksår Sociale og plejemæssige forhold Antal korte akutte indlæggelser blandt borgere over 65 år med øvrige diagnoser

12 Borgers bopælskommune Det er vanskeligt at lave direkte sammenligninger i indlæggelsestallet mellem de nordjyske kommuner pga. forskellige befolkningsstørrelser og befolkningssammensætninger. Jf. nedenstående tabel 4.3 og figur 4.2 er der dog internt i de enkelte kommuner varierende udviklinger over tid i antallet af korte akutte indlæggelser, og samtidig ses et klart geografisk mønster i udviklingen: Thisted og Morsø (dvs. de vestlige kommuner) har de mest markante procentuelle stigninger i antallet af korte akutte indlæggelser fra 2012 til I denne periode er antallet af korte akutte indlæggelser steget over 40 % (dog med en kraftig stigning fra 2012 til 2013 og derefter et gradvist svagt fald). Jammerbugt og Aalborg (kommunerne i midten af Region Nordjylland) har lidt lavere men stadig store stigninger i indlæggelsestallet på over 30 % fra 2012 til 2016 (Jammerbugt ligger konsekvent lidt højere end Aalborg). Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev (de nordlige kommuner) har en lidt lavere stigning i antallet af korte akutte indlæggelser på ca % fra 2012 til Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild (de sydlige kommuner) har den laveste procentvise stigning i antallet af korte akutte indlæggelser fra 2012 til 2016 (Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommune har som de eneste nordjyske kommuner et mindre fald). Læsø Kommunes indlæggelsestal varierer procentvist meget fra år til år pga. det lave antal indlæggelser. Læsøs udvikling er derfor ikke vist i figurerne nedenfor men fremgår af tabel 4.3. Tabel 4.3: Udvikling i korte akutte indlæggelser fordelt på nordjyske kommuner (borgers bopæl) Kommune Morsø Thisted Jammerbugt Aalborg Brønderslev Hjørring Frederikshavn Rebild Vesthimmerland Mariagerfjord Læsø

13 Figur 4.2: Udvikling i antal korte akutte indlæggelser fordelt på kommuner (2012 = indeks 100) 180% 160% 140% 120% 100% 80% Morsø Thisted 180% 160% 140% 120% 100% 80% Aalborg Jammerbugt 180% 160% 140% 120% 100% 80% Brønderslev Frederikshavn Hjørring 180% 160% 140% 120% 100% 80% Vesthimmerlands Rebild Mariagerfjord 12

14 Hospital På hospitalsniveau ser udviklingen i korte akutte indlæggelser i Region Nordjylland ud som i nedenstående figur 4.3. Følgende kan særligt bemærkes: Kraftig stigning i korte akutte indlæggelser på Aalborg Universitetshospital: Fra 2014 til 2015 havde Aalborg Universitetshospital en kraftig stigning i antallet af korte akutte indlæggelser på godt 35 %. Stigningen kan dels forklares ved at Sygehus Himmerland organisatorisk blev samlet under Aalborg Universitetshospital (indlæggelser i Himmerland indgår derfor fra og med 2015 under Aalborg), og dels ved at Aalborgs akutmodtageafdeling blev indført i samme periode. Stigning på Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors ved indførsel af akutmodtagelser: Både Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel har ved tidspunktet for indførelse af akutmodtagelser et opadgående knæk i antallet af korte akutte indlæggelser (på Thy-Mors skete dette i 2013 og på Vendsyssel i 2014). Efterfølgende har Sygehus Thy-Mors haft en nedadgående tendens i antallet af korte akutte indlæggelser, mens Sygehus Vendsyssel har haft en fortsat opadgående tendens. Det kan bemærkes, at antallet af korte akutte indlæggelser i psykiatrien årligt ligger omkring 600 med en svagt faldende tendens. Figur 4.3: Udvikling i antal korte akutte indlæggelser fordelt på hospitalsenheder i Region Nordjylland Antal korte akutte indlæggelser på hospitalsniveau Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Psykiatrien Nordjylland Note: Sygehus Himmerland blev i 2015 organisatorisk slået sammen med Aalborg Universitetshospital. Fra og med 2015 indgår indlæggelser på Sygehus Himmerland dermed under Aalborg Universitetshospital. 13

15 4.2 Lange indlæggelser af minimum 7 dages varighed Ved de korte indlæggelser blev kun korte akutte indlæggelser belyst. Ved de lange indlæggelser (minimum 7 dages varighed) ses på akutte og planlagte indlæggelser under ét 4. Alder Som tidligere nævnt er antallet af indlæggelser af minimum 7 dages varighed faldet fra 2012 til Ses der, som i nedenstående figur 4.4, på patienternes aldersfordeling på de lange indlæggelser, kan særligt bemærkes at: Antallet af lange indlæggelser af ældre patienter (66+ år) er faldet gradvist siden 2012 (samlet set et fald på godt 23 %). Antallet af lange indlæggelser i aldersgruppen år har siden 2012 været stødt faldende (samlet set et fald på ca. 22 %). Svagt fald i antal lange indlæggelser blandt patienter i alderen 0-18 år. Antallet af lange indlæggelser i aldersgruppen 0-18 år er markant lavere end i de ældre patientgrupper, men også her ses et fald fra 2012 til 2016 (samlet set et fald på ca. 15 %). Figur 4.4: Udvikling i antal lange indlæggelser (minimum 7 dages varighed) fordelt på aldersgrupper Antal lange indlæggelser fordelt på patients aldersgruppe år år 66+ år % af de lange indlæggelser er akutte indlæggelser (forholdsvist stabilt niveau over tid). 14

16 Diagnose I nedenstående tabel 4.4 er vist de 10 hyppigste aktionsdiagnoser på indlæggelser af minimum 7 dages varighed i Region Nordjylland i Følgende kan bl.a. bemærkes: Faldende antal lange indlæggelser med brud på lårbensknoglen (fraktur af femur): Det faldende antal lange indlæggelser med brud på lårbensknoglen kan muligvis tilskrives øget fokus på faldforebyggelse samt et ændret behandlingsparadigme (disse indlæggelser sker primært blandt ældre borgere). Faldende antal lange indlæggelser med KOL: Siden 2012 er der sket et kraftigt fald i antallet af lange indlæggelser med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) som aktionsdiagnose. Det skal dog bemærkes, at der i samme periode ses en tilsvarende stigning i de korte akutte indlæggelser med diagnosen KOL. Tabel 4.4: De 10 hyppigste aktionsdiagnoser på indlæggelser af minimum 7 dages varighed i 2016 Aktionsdiagnose Kontakter mhp. genoptræning Lungebetændelse f.a. ikke nærmere spec. mikroorganisme Særlige indikationer for sundhedsfaglig indsats (palliativ behandling) Skizofreni Lægelig obs. for og vurdering af personer mistænkt for sygdom Anden sepsis (blodforgiftning) Fraktur af femur (brud på lårbensknogle) Kronisk obstruktiv lungesygdom Tilstande hos nyfødt ved tidlig fødsel og lav vægt IKA Periodisk depression Samlet antal lange indlæggelser uanset diagnose

17 Diagnoserne i tabel 4.4 kan ikke anses som indlæggelser, som nødvendigvis kan forebygges. For borgere over 65 år er der dog nationalt opstillet en række diagnoser, som defineres som forebyggelige indlæggelser. I nedenstående tabel 4.5 vises udviklingen i antallet af lange indlæggelser af borgere over 65 år med disse forebyggelige diagnoser (psykiatriske diagnoser er ikke en del af de forebyggelige diagnoser). Som det fremgår har der i perioden været et fald i antallet af lange indlæggelser blandt ældre borgere for samtlige forebyggelige diagnoser (med hjerneblødning som undtagelse). Om end der har været et generelt fald i antallet af lange indlæggelser, så er faldet for flere af de forebyggelige diagnosers (eksempelvis dehydrering og gigt) vedkommende kraftigere end det generelle fald. Tabel 4.5: Antal indlæggelser af min. 7 dages varighed af borgere over 65 år med forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser Hjerneblødning Dehydrering Forstoppelse Lungebetændelse Blærebetændelse Astma/Bronkitis (KOL) Hjertesvigt Gastroenteritis (mave-tarminfektion) Brud (skulder, arm, hånd, ryg, hofte, ben, ankel) Ernæringsbetinget anæmi (blodmangel) Gigt Tryksår Sociale og plejemæssige forhold Antal lange indlæggelser blandt borgere over 65 år med øvrige diagnoser

18 Borgers bopælskommune Ved de korte akutte indlæggelser sås et tydeligt geografisk mønster og en markant spredning i de enkelte kommuners udvikling i antallet af indlæggelser. Udviklingen i antallet af lange indlæggelser fordelt på kommuner ser anderledes ud. Jf. nedenstående tabel 4.6 og figur 4.5 kan følgende bl.a. bemærkes: Relativt ensartet udvikling på tværs af kommunerne: Alle kommuner har i perioden et fald på ca % i antallet af lange indlæggelser. Intet geografisk mønster i udviklingen: Det klare geografiske mønster i udviklingen af korte akutte indlæggelser genfindes ikke ved de lange indlæggelser. Tabel 4.6: Udvikling i indlæggelser af minimum 7 dages varighed fordelt på kommuner (borgers bopæl) Kommune Morsø Thisted Jammerbugt Aalborg Brønderslev Hjørring Frederikshavn Rebild Vesthimmerland Mariagerfjord Læsø

19 Figur 4.5: Udvikling i antal lange indlæggelser fordelt på kommuner (2012 = indeks 100) 100% 90% 80% 70% 60% Morsø Thisted 100% 90% 80% 70% 60% Jammerbugt Aalborg 100% 90% 80% 70% 60% Brønderslev Hjørring Frederikshavn 100% 90% 80% 70% 60% Rebild Vesthimmerlands Mariagerfjord 18

20 Hospital På hospitalsniveau ser udviklingen i antallet af indlæggelser af minimum 7 dages varighed ud som i nedenstående figur 4.6. Det kan særligt bemærkes at: Samtlige somatiske hospitalsenheder har haft et faldende antal lange indlæggelser: Både Aalborg Universitetshospital, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy Mors har i perioden haft et faldende antal indlæggelser af minimum 7 dages varighed. Procentuelt har faldet været størst på Sygehus Thy-Mors med et fald på knap 40 % fra 2012 til Det skal bemærkes, at stigningen på Aalborg Universitetshospital fra 2014 til 2015 skyldes, at Sygehus Himmerlands indlæggelser fra og med 2015 blev lagt ind under Aalborg Universitetshospital. Psykiatrien i Region Nordjylland har ligeledes haft et faldende antal lange indlæggelser: Fra 2012 til 2016 er antallet af lange indlæggelser i Psykiatrien faldet med 12 %. Det kan bemærkes, at indlæggelser i Psykiatrien gennemsnitligt er af længere varighed end somatiske indlæggelser. Således var 55 % af indlæggelserne i Psykiatrien i 2016 af minimum 7 dages varighed, mens det tilsvarende kun var godt 12 % af de somatiske hospitalsenheders indlæggelser, som var af minimum 7 dages varighed. Figur 4.6: Udvikling i antal indlæggelser af minimum 7 dages varighed fordelt på hospitaler Antal lange indlæggelser på hospitalsniveau Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Psykiatrien Nordjylland Note: Sygehus Himmerland blev i 2015 organisatorisk slået sammen med Aalborg Universitetshospital. Fra og med 2015 indgår indlæggelser på Sygehus Himmerland dermed under Aalborg Universitetshospital. 19

21 5. Variation i indlæggelsesmønstre Sundhedsaftalen har fokus på indlæggelsesforløb. Det er bl.a. aftalt: at årsagerne til variationer i hospitalsindlæggelser skal afdækkes, og på baggrund heraf skal der opstilles en handleplan. I en indledende belysning af variationen er der set på antallet af medicinske indlæggelser i 2015 fordelt på praksis, dvs. at borgeren tæller med hos den praktiserende læge borgeren er tilknyttet, og i den kommune denne praktiserende læge er beliggende. Indlæggelsestallene varierer meget: I gennemsnit er der i Region Nordjylland 66,2 medicinske indlæggelser pr borgere. I den kommune, der har færrest medicinske indlæggelser pr borgere fordelt på praksis, er der i gennemsnit 51 indlæggelser pr borgere. I den kommune, der har flest medicinske indlæggelser pr borgere fordelt på praksis, er der i gennemsnit 120,6 medicinske indlæggelser pr borgere. Der er stor variation mellem de enkelte praksis, herunder mellem praksis inden for de enkelte kommuner. Det er ikke muligt at skelne imellem om indlæggelserne kommer fra egen læge, lægevagt eller 112. En nærmere analyse er nødvendig for at forklare årsagerne til variationen. Mange faktorer kan spille ind på de varierende indlæggelsesmønstre, eksempelvis befolkningens alderssammensætning, patientunderlag i praksis, borgernes uddannelsesniveau, kommunale tilbud samt kendskab til disse, antal patienter i praksis, forskelle i praksistyper m.v. Desuden påvirker overflytninger mellem hospitalsenheder antallet af registrerede indlæggelser. Det bemærkes, at datagrundlaget skal valideres yderligere, inden der kan fremlægges en mere detaljeret analyse. Herunder skal det synliggøres, hvor stor en andel af indlæggelserne, der skyldes overflytninger. Som aftalt i Sundhedsaftalen er der via Nordkap aftalt en kvalitetssikringsindsats, hvor praksis og uddannelsesgrupper får tilbudt konsulentbistand med henblik på at få kendskab til egne indlæggelsesdata set i forhold til andre praksis. Formålet er at analysere årsager til en afvigelse i den enkelte praksis. Erfaring fra tilsvarende indsatser (medicin og henvisninger til kræftpakker) viser god effekt. Praksis har fået tilsendt egne data og sammenligningsdata, og Nordkap følger op med tilbud om konsulentbistand. 20