Og Balkan kom til Danmark. Om at være nærområde til krig og folkemord

Transkript

1 Og Balkan kom til Danmark Om at være nærområde til krig og folkemord Redigeret af Niels-Jørgen Nehring og Birte Weiss

2

3 Og Balkan kom til Danmark

4

5 Og Balkan kom til Danmark Om at være nærområde til krig og folkemord Redigeret af Niels-Jørgen Nehring og Birte Weiss Aarhus Universitetsforlag a

6 Og Balkan kom til Danmark Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Bogen er sat med Capitolium News E-bogsproduktion hos Narayana Press ISBN Aarhus Universitetsforlag Bogen er udgivet med støtte fra Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond Folmer Wisti Fonden for International Forståelse Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse VELUX FONDEN og 3Fs Medie- og Kulturfond

7 Indhold Dedikation 9 Landet, befolkningen og sproget 11 Da nationalisme blev til krig 1 UFFE ELLEMANN-JENSEN Europas forsømte time 17 Om baggrunden for at Europas politikere lod krigen vare i mere end tre år. 2 RIKKE FRIIS De kom med mad, medicin og overlevelse 36 Om danske nødhjælpschauffører, der bragte hjælp til krigens farligste afkroge. 3 BJARNE HESSELBERG I krig med bundne hænder 51 Om danske soldater, der var med til at bane vej for fred på Balkan. 4 MANFRED SEITNER At skabe orden i lovløsheden 68 Om danske politifolk på arbejde blandt lyssky bosniske kolleger. 5 SØREN JESSEN-PETERSEN Giv midlertidig beskyttelse 81 Om FN s flygtningeorganisation, der måtte opfinde nye roller, metoder og succeskriterier. 5

8 De udrensede 6 BIRTE WEISS Politik for liv 99 Om loven, der blev overhalet af tiden. 7 JØRGEN CHEMNITZ Mere hjerterum end husrum 111 Om at være husvært for forkomne mennesker. 8 BIRGER MORTENSEN Ud af glasklokken 135 Om at uddanne bosniske børn og voksne uden at vide, hvor deres fremtid ville ligge. 9 MAJA PAPIC OG RUTH VON SPERLING En flygtning finder sit spor 151 Om spontan, privat hjælpsomhed og behovet for danske spydspidser i et omtumlet flygtningeliv. 10 JETTE JOH NSEN Fra krigsfanger til naboer 168 Om en lille kommunes svar på opfordringen til at tage imod et flygtningecenter. 6

9 Vejen til balance 11 SVEN ARVID BIRKELAND Når krigen lever videre 187 Om de udsendtes, flygtningenes og torturofrenes traumer. 12 NIELS-JØRGEN NEHRING Nabohjælp 205 Om Danmarks hjælpeprogrammer efter krigen. 13 ANNE DORTHE HELMICH OG ASIM PERENDIJA Hjemme i Bosnien 224 Om hjælp til at bryde op og vanskelighederne ved at vende tilbage til et samfund, hvor man er uønsket. 14 BILJANA LOZO OG NIELS NYBYE ÅGESEN Varige forbindelser 239 Om en engageret dansk kommunes hjælp til stort og småt i efterkrigs-bosnien. 15 FREDERIK HARHOFF En slags retfærdighed 250 Om krigsforbryderdomstolens betydning for retfærdighed, fred og forsoning. 16 BIRTE WEISS Den danske bosnier 267 Om godt og skidt i bosniernes danske liv. Gruppeportræt efter tyve års ophold i Danmark. 17 EHLIMANA DEDOVIC OG ISMAR DEDOVIC En ny chance 276 Om unge bosniere, der klarer sig bedre i uddannelsessystemet end danskfødte. 7

10 Europas bagtrop 18 PETER MOESGAARD SØRENSEN Mod europæisk normalitet 285 Om Bosniens selvforskyldt stenede vej til medlemskab af EU. 19 CHRISTIAN AXBOE NIELSEN Land i opbrud 292 Om Bosniens rolle i den jugoslaviske og europæiske historie. Forfatterbiografier 306 Internationale organisationer m.m. 311 Person- og stedregister 313 Tak 318 8

11 Dedikation Denne bog er tilegnet Danmarks bosniere og mange tusinde andre: udsendte danske soldater og politifolk, nødhjælpschauffører, beredvillige lokalpolitikere og den store skare af såkaldt almindelige mennesker, der under krigen i Bosnien ydede en dedikeret indsats i en svær situation. Det samme gjorde de humanitære organisationer i den daglige kamp for at løse den største flygtningeopgave siden Anden Verdenskrig. Og Balkan kom til Danmark kan læses som en fortløbende fortælling om et Europa, der i 50-året for holocaust ikke kunne enes om at stoppe den etniske udrensning, inden den blev til folkedrab. Det er historien om, hvordan et lille land reagerede, da vi pludselig blev nærområde til krig og mere end to millioner flygtninge. Men kapitlerne og forfatternes konklusioner kan også læses enkeltvis som beskrivelser af de mange dilemmaer, tiden bød på. Nogle af dem møder vi igen med de syriske flygtninge, og mange spørger: Hvordan var det dengang med bosnierne? Svaret findes ikke i officielle arkiver, og ingen har hidtil forsøgt at skildre den samlede danske indsats. Meget har måttet udelades, og hensigten med bogen har først og fremmest været at videregive gode og dårlige erfaringer fra en besværlig tid. Men den viser også, at brændstoffet for alle, der involverede sig, var dedikation. Ofte måtte man på forhånd indse, at løsningerne var uperfekte, men opfindsomheden og engagementet kom alligevel til at gøre en værdifuld forskel både ude og hjemme. Niels-Jørgen Nehring Birte Weiss INDHOLD REGISTER Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 9

12 Kort 1 indsættes her Fredsaftalen tog krigens resultat til efterretning, selv om det var opnået ved etnisk udrensning. Den stiplede linje, der snor sig gennem landet, er grænsen mellem Bosniens to nuværende enheder, Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska. 10 INDHOLD REGISTER Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

13 Landet, befolkningen og sproget Balkan er et uroligt område og Bosnien-Hercegovina et kompliceret land. Under kommunismen var det én af seks jugoslaviske delrepublikker; de andre var Kroatien, Serbien, Montenegro, Makedonien og Slovenien. Med mantraet enhed og broderskab blev Jugoslavien i 35 år holdt sammen af den kommunistiske partisanhelt fra Anden Verdenskrig, Josip Broz Tito. Efter hans død i 1980 gik landet gradvis i opløsning, og i 1991 erklærede Slovenien og Kroatien sig som selvstændige stater. Efter en folkeafstemning i marts 1992, boykottet af de fleste bosniske serbere, fik også Bosnien, som landet ofte kaldes i daglig tale, i april international anerkendelse som selvstændigt land. Samtidig begyndte serberne etnisk udrensning i Nord- og Østbosnien og en lang belejring og beskydning af hovedstaden Sarajevo. Det udviklede sig til en omskiftelig borgerkrig, som kom til at vare i tre og et halvt år, og prisen var mere end to millioner flygtninge, døde og et ødelagt land. To millioner er et gennemsnitstal, og afhængigt af årstallet kan flygtningetallet derfor være forskelligt i bogens kapitler kom til Danmark. Ved folketællingen i 1991, dvs. lige før krigen, boede der knap fire og en halv million mennesker i Bosnien, 44 procent var registreret som muslimer (bosniakker), 31 procent som serbere og 17 procent som kroater. De resterende var folk, som ikke ville lade sig rubricere i en gruppe, som indikerede tilhørsforhold til en bestemt etnicitet eller religion. Traditionelt er kroater katolikker, serbere ortodokse kristne og bosniakker muslimer, men generelt er religionsdyrkelsen ufanatisk. Bosnien er stadig et splittet land. Fredsaftalen, som blev til INDHOLD REGISTER Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 11

14 i Dayton, Ohio, ved amerikansk mellemkomst, blåstemplede landets deling i to næsten lige store dele, Føderationen Bosnien-Hercegovina og den serbiske enhed, Republika Srpska, med hvert sit parlament, hver sin præsident, statsminister, regering osv. Begge områder har egen lovgivende, udøvende og dømmende magt, men ovenover svæver et tredelt, roterende præsidentskab med tilhørende parlament, regering, forfatningsdomstol m.m. Dertil kommer Føderationens opdeling i ti kantoner, som også har parlamenter med vidtgående beføjelser. Bosnien er politisk og organisatorisk en rodebutik. Beslutninger i alle disse instanser kan dog sættes ud af kraft af det internationale samfund, som har indsat en statholder kaldet Den Høje Repræsentant til at overvåge fredens implementering. Fredsaftalen tog krigens resultat til efterretning, selv om det i vid udstrækning var opnået ved etnisk udrensning. Det betyder, at mere end 90 procent af befolkningen i Republika Srpska i dag er serbere, og at Føderationen Bosnien-Hercegovina har en blandet befolkning af fortrinsvis bosniakker og kroater. Krigens baggrund er udførligt beskrevet i bogens slutkapitel. I det meste af Jugoslavien har sproget historisk været serbokroatisk med dialektforskelle, men i lyset af den voksende fokusering på etnicitet opstod et politisk ønske om, at bosnisk, serbisk og kroatisk bør have status som selvstændige sprog. I Bosniens dagligliv spiller denne skelnen ingen væsentlig rolle, selv om det latinske alfabet systematisk anvendes i Føderationen og det kyrilliske ofte i Republika Srpska. Denne bogs stavemåde er generelt dansk, også til person- og stednavne. 12 INDHOLD REGISTER Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

15 Bosniens beliggenhed gør det naturligt at arbejde for medlemskab af EU. Det nordvestlige naboland Kroatien blev medlem i 2013, og den østlige nabo Serbien er i gang med optagelsesforhandlinger. Siden dette kort blev tegnet, har landet mod syd, Montenegro, løsrevet sig fra Serbien med byen Podgorica som hovedstad. INDHOLD REGISTER Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 13

16