Kritik af mediebranchen. sandheden har ikke to sider. Hvad er emusik.dk? Bliv svaret på virksomhedernes udfordringer. På vej ud af dagpengesystemet

Transkript

1 BibliotekaR forbundets Fagmagasin JANUAR tema Kritik af mediebranchen sandheden har ikke to sider Hvad er emusik.dk? Bliv svaret på virksomhedernes udfordringer På vej ud af dagpengesystemet

2 Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf

3 Biblioteket er en af de eneste samlende, almene, fysisk tilgængelige institutioner, hvor viden udstilles og udveksles og dermed gør os i stand til at tage oplyste beslutninger i vores demokrati. Professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks. Læs MERE side 22

4 Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Ekspedition mandag-fredag kl Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Tlf: fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. 14 tema: Medier Er medierne lige så overfladiske, som de beskyldes for? Er det god journalistik altid at belyse en sag fra to sider? Og hvor står bibliotekerne? Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Medierne har en tendens til at give to modparter i en sag lige meget taletid. Også hvis en af dem er langt fra sandheden. Bob Katzenelson har tegnet. 32 GADGETs

5 i øvrigt HB-noter 40 Job og karriere 42 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50 INDHOLD 01 Mød to medlemmer af Bibliotekarforbundet, der nu mærker stramningen af dagpengeperioden på egen krop Foden indenfor I stedet for at se sig selv som jobsøgende, skal man se sig selv som løsningen på virksomhedernes udfordring. Legtøjsmesse 37 Artikel fra Del Din Viden De udfaldstruede 06 Aktuelt interview: Hvad er emusik.dk En række store biblioteker har lanceret emusik.dk, men hvad er det for noget? 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 12 Bibliotek.dk skal kunne mere 24 Fleksibel ophavsret tak Copydans aftaler med forskningsbibliotekerne er utidssvarende, lød det på UBVA s symposium Bogmarkedet lever 30 Sig hvad du gør Kunsten at lande et job handler i høj grad om at fortælle og vise, hvad du allerede kan. 34 Faggrupperne Lær Bibliotekarforbundets faggrupper at kende. 39 Resumeer fra Del Din Viden 44 Løs virksomhedens udfordringer Januar 2013 Perspektiv 5

6 Formand for bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard kalder det i en artikel i Politiken at»give op«, når biblioteket dropper deres egne tjenester som Bibzoom og henviser brugerne til andre kommercielle reklamefinansierede tjenester. Bo Fristed mener, at det er skudt ved siden af. - emusik.dk vil have fokus på musikkens udkantsområder, på det smalle og finurlige ikke mainstream. emusik bliver ikke bare en henvisning til kommercielle tjenester, men en moderne formidlingsplatform for musik, hvor også bibliotekernes nuværende ressourcer præsenteres. Så det er ikke at give op, men at prioritere og forny på et tidspunkt, hvor det er nødvendigt, siger han. Søger du for eksempel på Kim Larsens sang Nu vender vi Kajakken, får du både indhold på alt fra You Tube, Spotify, WIMP, BibZoom og bibliotek.dk. Formidling og community foregår på emusik.dk. Musikken lytter man til i sin foretrukne player.

7 Tekst Sabrine Mønsted foto Jakob Boserup Hvad er emusik.dk? I januar lancerer en håndfuld biblioteker en ny musiktjeneste emusik.dk. Men hvad er det? Hvem står bag? Hvorfor nu? Og hvad koster det? Vi har spurgt folkene bag tjenesten og den pæne perleplade. Aktuelt interview H Hvad er emusik.dk? - Et biblioteksdrevet musikforum, der skal sætte skub i formidlingen af musik til biblioteksbrugerne. emusik.dk søger ned i maven på de forskelige musiktjenester, både kommercielle og ikke kommercielle, og trækker søgeresultaterne tilbage til brugerne. Hvordan skal det sætte skub i formidlingen? - Ved at give brugerne et overblik over alle de steder, hvor de kan finde den musik, de søger, både på de kommercielle tjenester, men også på Bibzoom og på bibliotek.dk, hvor der er tusindevis af musikposter. Det betyder, at ud over den direkte henvisning til musikken, får brugerne informationer om CD er, noder og bøger om musik. Sitet bliver krydret med professionelle og semiprofessionelle bloggere, der skriver om musik, og musikanbefalinger delt ind efter genre og kunstnere. En collaborativ filtrering af smag. Hvem skal stå for filtreringen og anbefalingerne? - Det skal biblioteksfolk over hele landet, der brænder for musik. De fem deltagende biblioteker; Aarhus, København, Gladsaxe, Viborg og Helsingør, etablerer platformen og garanterer, at der er musikformidling på sitet, men alle er velkomne til at bidrage. Der er i forvejen masser af biblioteker, der skriver om musik og kommer med anbefalinger på deres hjemmeside og Facebook. Det vil vi gerne have skubbet ind omkring emusik.dk. Hvorfor skal vi have en ny musiktjeneste? - Aarhus har sparet Bibzoom væk, og det samme har København, fordi der var for få brugere i forhold til, hvad det kostede. Det betyder, at der er brug for at gøre noget andet. Det har længe kogt i gryden på Musikformidling.NU, hvad man kunne lave af alternative musiktjenester. Nu har vi så kastet os ud i emusik.dk. Hvordan adskiller emusik.dk sig fra Bibzoom? - Med få undtagelser er hensigten ikke at købe adgang til musikfiler til brugerne. Det er ikke en downloadtjeneste, men en side der leder brugerne hen til, hvor de kan finde musikken, og her kan de vælge deres foretrukne player. emusik.dk samler ressourcer fra mange kilder og supplerer med formidling og aktiviteter. Et særligt fokus i formidlingen vil være dansk og klassisk musik for at understøtte dansk sprog og opprioritere den digitale klassiske musikformidling, der har været underprioriteret i forhold til populærmusik. Koster det noget for bibliotekerne at være med? - Ikke i første omgang. Det er frivilligt at bidrage, og det koster ikke noget at være med. Der er heller ikke noget log in for brugerne, og det er tilgængeligt for alle. emusik.dk betaler ikke noget til de tjenester, vi trækker på. Måske hvis vi når til at udvikle emusik.dk version 2 vil vi gerne stille musik til rådighed, og det vil måske kræve en form for betaling fra bibliotekerne, men det bliver aldrig 10 millioner numre og ikke som en pendant til Bibzoom, men igen med fokus på det smalle og nichemusikken. Hvem har emusik.dk forhandlet med? Vi sikrer os, at det er ok med de tjenester, vi trækker på. De fleste services har beskrevne vilkår for eksterne træk på deres services, andre som for eksempel WIMP har vi været i dialog med og fået accept af. Kilde: Bo Fristed, CIO Aarhus Kommune - Kultur og Borgerservice og medinitiativtager til emusik.dk Det originale emusik.dk-logo lavet og fotograferet af emusik.dk Januar 2013 Perspektiv 7

8 FORMANDENS leder Akutpakken hjælper ikke godt nok De seneste måneder har der været fokus på de ledige, der er i fare for at miste deres dagpenge de såkaldt udfaldstruede. På grund af dagpengereformen fra 2010, hvor man nedsatte dagpengeperioden fra fire til to år, samtidig med at man fordoblede genoptjeningskravet, begynder folk at falde ud af systemet. Incitamentet for dagpengereformen var, at det ikke skulle være attraktivt at være ledig, og at risikoen for at miste sine dagpenge ville være et stærkt incitament til at søge arbejde. Fagbevægelsen, herunder Bibliotekarforbundet, protesterede og gjorde opmærksom på, at der ganske enkelt ikke var den mængde job, som var præmissen for reformen. Nu kan vi desværre se, at vores forudanelser kom til at holde stik. De fornødne job findes ikke. Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har den 10. januar 2013 opdateret deres skøn for, hvor mange der ventes at opbruge dagpengeretten. Mellem og personer vurderes at opbruge dagpengeretten i 1. halvår af Det er næsten dobbelt så mange som hidtil antaget. Regeringen har på baggrund af de opjusterede tal varslet en ny jobskabelsespakke, der skal være på plads den 1. marts 2013 med fokus på at skabe flere job i den private sektor. Derudover er der den nuværende akutpakke, der skal styrke indsatsen for de ledige de sidste 26 uger op til udløbet af dagpengeretten. Det skal ske via akutpakken og en uddannelsesordning, der sigter på efteruddannelse. Foreløbig har akutpakken dog ikke leveret overbevisende resultater. Efteruddannelsesordningen viser sig også at være skudt helt forbi, især for akademikergruppen, som ikke har brug for mere uddannelse, og som i de fleste tilfælde slet ikke tilhører gruppen af svage ledige. Selv Dansk Arbejdsgiverforening, der ellers støtter den forkortede dagpengeperiode, må konstatere, at der i øjeblikket foregår et stort kompetencetab af dygtige ledige, der slet ikke får brugt deres fag og uddannelse, og som mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den problematik oplever vi også i Bibliotekarforbundet og de andre organisationer i Akademikernes A-kasse (AAK), hvor alt for mange nyuddannede og dimmittender slet ikke kommer i gang på arbejdsmarkedet. Fordoblingen af genoptjeningskravet er også et stort problem. Man skal nu have arbejdet 1924 timer i en periode på tre år for at få ret til en ny dagpengeperiode. Og her tæller tilskudsjob, jobtræning og praktikforløb ikke med. I AAK forventes det, at medlemmer mister eller har mistet dagpengeretten frem mod 1. juni Djøf har den største gruppe af udfaldstruede efterfulgt af arkitekter, bibliotekarer og psykologer. I gruppen af bibliotekarer og informationsspecialister er der 50 personer, der er i risikozonen, hvilket er et alt for højt tal. Bibliotekarforbundet samarbejder derfor målrettet med AAK for at hjælpe de berørte medlemmer videre, og vi er meget bevidste om de store personlige konsekvenser, det har for de mennesker og de familier, der pludselig mister en væsentlig del af deres indtægt. Derfor har Bibliotekarforbundet ekstra fokus på at rådgive og vejlede de medlemmer, der står til at falde ud af dagpengesystemet, bedst muligt. Pernille Drost pd@bf.dk 8 Perspektiv Januar 2013

9 RFID-ETIKETTER CD/DVD-LOMMER STREGKODEETIKETTER DISCREPARATION FARVEBÅND FARVEDE ETIKETTER RFID-ETIKETTER DIGI-PAK LOMMER Ét klik til mere end 900 biblioteksprodukter! Det er nemt og hurtigt at bestille i Sund Sounds webshop. Her er du kun ét klik fra gode tilbud og vores store sortiment: CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskriftomslag, etiketprintere, farvebånd, discreparationsmaskiner og meget mere til biblioteket. Med et personligt login kan du se priserne på alle varer og desuden gemme udvalgte pro- dukter på din egen favoritliste til senere brug. Du kan også se alle tidligere ordrer bestilt i shoppen. Har du ikke allerede et password, så bestil login på sundsound.dk. Her vælger du blot anmod om login i topmenuen og indtaster din og det password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring på , så guider vi dig igennem. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP Februar ONLINE 2011 PÅ SUNDSOUND.DK Perspektiv 9

10 overblik fra nettet perspektiv.bf.dk 07. januar 2013 En netguide til musik Når borgere i Aarhus eller København fra midten af januar vil se, hvad biblioteket formidler af musik på nettet, kan de ikke længere bruge Bibzoom. I stedet tilbyder bibliotekerne platformen emusik. dk. Her kan borgerne via emusik.dk vælge, om de vil høre musikken via Spotify, Wimp eller lignende. Bibliotekerne betaler ikke noget til tjenesterne og ejer ikke den musik, de formidler. Lanceringen af emusik.dk har ført til en større debat om bibliotekernes fremtidige berettigelse. I en artikel i Politiken om lanceringen af tjenesten, spørges der: Har biblioteket en fremtid? Spørgsmålet tager udgangspunkt i, at to af landets største kommuner nu ikke længere vil udlåne musik på nettet, fordi den allerede findes tilgængelig, gratis på nettet. Men når brugerne kan finde musik gratis på nettet, hvad skal de så bruge biblioteket til? Og hvad vil der ske, hvis noget lignende sker med film og e-bøger? 03. januar 2013 Nyt musikalsk bibliotekstilbud Lerche Bibliotekerne i Aarhus, Viborg, København og Gladsaxe er gået sammen om at udvikle et nyt musikcommunity, emusik.dk, som lanceres i en beta-version fra den 14. januar. Platformen skal guide brugerne gennem den musik, der findes online og samtidig tilbyde formidling og general information. I følge bibliotekernes egne hjemmesider vil emusik.dk komme til at indeholde bidrag fra bibliotekernes lokale musikredaktører samt musikblogsfæren og vækstlaget. Lerche 12. december 2012 Bud på fremtidens musikindtjening Hvordan skal komponister og sangskrivere i fremtiden tjene penge på deres musik? Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost er inviteret med i en tænketank, der skal komme med et bud. Ud over Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost er fagpersoner fra erhvervslivet, musik- og forlagsbranchen og Koda repræsenteret i tænketanken, der i alt tæller otte personer. - Jeg kan komme med et indblik i, hvordan brugerne oplever det. Vi har en holdning og indsigt på området, men er ikke sovset ind i en masse interesser, siger Pernille Drost om sin rolle i tænketanken, der sættes i stævne første gang 12. december. Mønsted 10. december 2012 Er du klar til Generation F? Forbered dig på, at de medarbejdere, der skal ansættes i en endda meget snarlig fremtid vil sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i meget af det, du og dine kolleger tager for givet. Gary Hamel fra London Business School har fordybet sig i, hvad der sker, når internettets psykologi skal integreres i den ledelsespraksis, som har været gældende hidtil. Han forudsiger, at der bliver en række kameler at sluge for lederne, men når det er gjort, så er gevinsten der også i form af medarbejdere, der er kreative og innovative. Læs mere om Gary Hamels tanker i hans bog Hvad tæller nu? Eller læs artiklen, der er baseret på bogen, på Væksthus for Ledelses hjemmeside. Lerche 07. december 2012 Post Danmark skal køre for bibliotekerne Kulturstyrelsen og Post Danmark har underskrevet kontrakt om kørselsordning for bibliotekerne fra første januar 2013.»Alle folkebiblioteker er via tilskud fra centralbiblioteksbevillingen med i kørselsordningen. Desuden deltager alle større statslige lovbiblioteker, der er omfattet af Lov om biblioteksvirksomhed, samt en række uddannelsesbiblioteker. Andre biblioteker, der måtte ønske at deltage i kørselsordningen, har mulighed for dette mod egenbetaling«, skriver Kulturstyrelsen på deres hjemmeside. Mønsted 05. december 2012 Det Kongelige Bibliotek i modvind om udstilling Det Kongelige Bibliotek beskyldes for at føje den tyrkiske ambassade ved at give den lov til at lave en»modudstilling«til den armenske ambassades udstilling: Det armenske folkedrab og den skandinaviske reaktion. Det har fået flere til at kritisere biblioteket. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti kalder det i avisen et knæfald for tyrkisk pres og sammenligner det med, at nynazister skulle have lov til at lave udstillinger om holocaust. Historiker Matthias Bjørnlund undrer sig over bibliotekets håndtering af sagen, da han mener, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, at der var tale om folkedrab i Armenien. Erland Kolding Nielsen står dog fast. - Der kan ikke lægges pres på os, og vi har ikke snakket om at fjerne udstillingen. Vi har blot givet dem (den tyrkiske ambassade, red.) mulighed for at vise deres alternative fortolkning. Det er en omdiskuteret sag blandt historikere, og som en institution, der formidler sådanne ting, så kan jeg ikke se noget problem i det, siger Erland Kolding Nielsen til Berlingske den 4. december Se artiklerne på Berlingskes hjemmeside: Balladen om»det såkaldte«folkedrab og Det Kongelige Bibliotek føjer tyrkisk ønske Læs i øvrigt Et omstridt folkedrab og»der kan ikke lægges pres på os«i Berlingske fra den 4. december Mønsted 04. december 2012 Flere villige til at afgive lønkroner 68 procent af danskerne vil acceptere en lønnedgang for at bevare deres job, viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. Der er dog forskel på, hvor meget man er villig til at gå ned i løn. 29 procent vil acceptere en nedgang på fem procent, mens 30 procent ville acceptere en nedgang på 10 procent. Tendensen er også, at privatansatte er mere villige til at se lønposen skrumpe end offentlige ansatte. Hver tredje privatansat mod hver femte offentlige ansatte mener, de vil være villig til at gå ned i løn, hvis det virkelig er nødvendigt. Mønsted 28. november 2012 Bibliotekarer er del af den digitale strategi for gymnasierne De studerendes digitale kompetencer på landets gymnasier og universiteter kunne være bedre.»der er et stort lærings- og udviklingspotentiale«, som formidlings- og kommunikationschef på Syddansk 10 Perspektiv Januar 2013

11 Nyheder bragt på perspektiv.bf.dk i forkortet version Nyt fra Det Informationsvidenskabelige Akademi Skal bibliotekerne eje det, de formidler? Den diskussion brød ud igen i begyndelsen af januar med lanceringen af emusik.dk (se side 6 her i Perspektiv.) De gamle cd er på hylderne har svære konkurrencevilkår i en tid, hvor Spotify, Wimp og meget mere tilbyder gratis musik på nettet, så hvordan skal bibliotekerne formidle musik fremover? Arkivfoto: Jakob Boserup Bibliotekarens dna til diskussion Forskningsbibliotekerne i forandring Universitetsbibliotek, Thomas Kaarsted, udtrykker det. Derfor har Danmarks Elektroniske Fag- og Forsknings Bibliotek (DEFF) taget initiativ til en tænketank, hvis formål er at komme med en fælles digital strategi for gymnasieskolen. Både gymnasiesektoren, forskningsbibliotekerne og Bibliotekarforbundet er en del af tænketanken. Bibliotekernes og bibliotekarernes rolle er central i strategien. Blandt andet skal samspillet mellem lærer og bibliotekarer gentænkes, så bibliotekarerne får en større rolle i forhold til undervisningen, og der kommer en større forståelse for hinandens faglighed. Det betyder blandt andet, at bibliotekarerne skal have mere viden om det reelle indhold i undervisningen og større overblik over informationsplatforme og ny teknologi. Læs mere om strategien, tænketanken og dens medlemmer på gymnasier/strategi Mønsted 27. november 2012 Flere klar på ledelse 83 procent af dem, der deltog i Bibliotekarforbundets Leder in spe forløb, er i nogen eller i høj grad tættere på at søge en lederstilling end før forløbet. Konsulent i Bibliotekarforbundet Helle Fridberg ser projektet som en succes, fordi det var tænkt som et afklaringsforløb, og halvdelen af deltagerne er blevet mere afklaret med, om ledelse er noget for dem. 63 procent mener, at forløbet har givet dem indsigt i lederjobbets udfordringer og muligheder. Helle Fridberg håber, at det materiale, som bibliotekslederne modtog i forbindelse med projektet, om talentudvikling og gode råd til at spotte ledertalenter også vil blive brugt fremover. Materialet henvender sig desuden også til medarbejdere, der har lyst til og talent for ledelse, og det kan være det første skridt i retning mod en lederkarriere. Du kan finde materialet på - søg leder in spe. Skal bibliotekarer give brugerne det, de efterspørger, eller skal de også turde tage en bog ned fra hylden, som de selv mener er spændende for brugeren? Svaret er ikke entydigt og rammer ned i en central debat om bibliotekarens rolle nu og i fremtiden. Spørgsmålet om bibliotekarens rolle bliver taget op og behandlet af adjunkt og ph.d. på IVA Gitte Balling og adjunkt og ph.d. Rasmus Grøn fra Aalborg Universitet i en artikel i den nyeste udgave af Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling. Japansk gæsteforsker på IVA Naomi Wake er ph.d.-studerende fra Graduate School of Library, Information and Media Studies, Tsukuba Universitet i Japan. Naomi Wake skal tilbringe 9 måneder på IVA, hvor hun skal skrive om bibliotekernes rolle i integrationspolitik. Ny antologi fra IVA sætter fokus på fremtidens forskningsbiblioteker: "Viden i spil, forskningsbibliotekernes funktioner i forandring". Biblioteket skal ikke længere kun fremskaffe fysiske materialer men i højere grad lægge vægt på for eksempel videnskabelig dokumentation, bibliometri, undervisning i informationskompetence og udvidet forskerservice. Antologien er udkommet på Samfundslitteratur Perspektiv bringer et udpluk af det nyeste fra IVA. Du kan læse mere på IVA s hjemmeside Mønsted Januar 2013 Perspektiv 11

12 BIBLIOTEK.DK Bibliotek.dk skal kunne mere Bibliotek.dk skal ikke kun være et udstillingsvindue for bibliotekernes katalog, men for deres samlede tilbud. 1. december gik en ny version af sitet i luften, som inden sommeren 2013 vil have erstattet den gamle. Tekst Sabrine Mønsted P På bibliotek.dk leder en annonce dig hen til en ny version af sitet. Tanken er at få brugerne til at afprøve den nye version og få rettet den til inden sommeren 2013, hvor den skal overtage rollen som samlet brugergrænseflade for forsknings- og folkebibliotekerne. Chefkonsulent i Kulturstyrelsen Leif Andresen kalder opgraderingen et led i det paradigmeskifte, som bibliotekerne er i gang med, hvor kataloget kun er en del af det samlede bibliotekstilbud. Perspektiv har spurgt ham, hvad det nye bibliotek.dk konkret kommer til at betyde. Hvad betyder det nye bibliotek.dk for slutbrugeren? - Brugerne får en ny søgegrænseflade, hvor indholdet er bredere. Bibliotekerne har licens til en masse information og kilder, som er i databrønden, men som brugerne i dag er nødt til at gøre en ekstra indsats for at finde. Med den nye version af bibliotek.dk får de adgang til bibliotekernes forskellige kilder og bliver oplyst om, hvordan og på hvilke vilkår de kan få adgang til dem. Kan du give et eksempel på noget, der ikke er på bibliotek.dk i dag? - Det kan være Verdens dyr eller Danmarks dyr. Kilder, som er frit tilgængelige på bibliotekerne, og som nu bliver søgbare for brugerne i bibliotek.dk. Et godt eksempel er også folkebibliotekernes samarbejde med Gyldendal om at gøre den Store Danske Encyklopædi søgbar i bibliotek.dk. Der er også kilder, som de enkelte biblioteker har licens til og måske har en liste over på deres hjemmeside, men som alt for få brugere finder frem til. Den nye brugergrænseflade dækker alt det, som de egentlig stiller til rådighed. Vil der ikke være licensproblemer, hvis lokalbibliotekernes kilder kommer til at ligge nationalt i bibliotek.dk? - I første omgang tager vi det, som der ikke er problemer med. Men tanken er også at oplyse brugerne om alle kilder, også om dem, de ikke umiddelbart kan få adgang til, men fortælle dem, hvordan og på hvilke vilkår de kan finde materialet. Hvad betyder det nye bibliotek.dk for biblioteker og bibliotekarer? - Den nye version af bibliotek.dk har en meget serviceorienteret arkitektur. Den består af nogle selvstændige funktioner, som bibliotekerne kan bruge som»lokale byggesten«. Laver et lokalbibliotek for eksempel et eventsite for en forfatter, der fylder 200 år, kan de lave en oversigt over forfatterskabet med bestillingsknapper, der leder direkte til en bestilling via bibliotek.dk. Hvorfor er det netop nu, i gør det? - Al teknologi bliver træt og sander til, og for 13 år siden, da bibliotek.dk blev udviklet, tænkte man i siloer. I dag udvikler vi os væk fra siloer og mod systemer med huller i muren, som spiller sammen. Bibliotekerne er også i gang med et paradigmeskifte, hvor det nu er vigtigt, at det samlede tilbud bliver præsenteret. Hvordan hænger den nye bibliotek.dk sammen med Danskernes Digitale Bibliotek? - Det er i tråd med DDB, hvor en af hovedstenene er at etablere et licenssamarbejde folkebibliotekerne imellem, så kilderne blive billigere og nemmere tilgængelige. Bibliotek.dk vil også fortsat fungere som udstillingsvindue for DDB. Desuden er DDB et samarbejde mellem folkebibliotekerne, hvor bibliotek.dk er et samarbejde mellem folke- og forskningsbibliotekerne. 12 Perspektiv Januar 2013

13 SE DET NYE BIBLIOTEK.DK Selvom det nye bibliotek.dk først for alvor går i drift senere i år, er I velkomne til at se og afprøve det på: Det nye design Enkelhed og overskuelighed. Det er hovedlinjen i det nye design. Udtrykket skal signalere bibliotek.dk s høje troværdighed og være aldersneutralt, så det henvender sig til alle brugere fra 13 til 100 år. Derudover skal det både tilgodese de brugere, der foretrækker Googles enkle søgeboks, og de, som bedst kan lide at søge mere specifikt. Genbrug på nye formler Lokalt og i DDB Et af de vigtige elementer i nyudviklingen af bibliotek.dk er, at næsten alle funktioner baseres på services som kan genbruges f.eks. i bibliotekernes lokalsystemer og i Danskernes Digitale bibliotek. Alle services stilles til rådighed for TING og andre communities. Udviklingen af det nye bibliotek.dk markerer et skift til open source og serviceorienteret arkitektur og bygger på samme it-infrastruktur som TING, Netlydbog, Professionshøjskolernes Sektorløsning og Palles Gavebod. En national, fælles it-løsning i denne målestok er ikke før udviklet i Danmark. Fra Beta til drift Næste skridt bliver frigivelsen af et antal releases hen over foråret og forsommeren. Brugertest og kommentarer om fejl og ønsker fra brugere og biblioteker vil være med til at definere og justere den videre udvikling. Driftsversionen lanceres sommeren 2013, hvorefter udvikling af Danbib i samme arkitektur følger i VEJE TIL VIDEN DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: dbc@dbc.dk Januar 2013 Perspektiv 13

14 Medier og kildekritik Tekst Sabrine Mønsted illustration Bob Katzenelson Medierne har deres egen dagsorden er farvet af politiske holdninger bringer oplysninger uden at tjekke dem er overfladiske Påstande de fleste kan genkende. Men er der hold i dem? Læs med her. I I slipstrømmen på det sidste amerikanske valg, der gav Barack Obama fire år mere i Det Hvide Hus, røg de amerikanske medier ud i debat og selvransagelse. For skal journalister eksempelvis gengive præsidentkandidat Mitt Romneys påstand om, at»47 procent af amerikanerne er snyltere«, blot som et synspunkt i debatten? Eller skal de forholde ham, at det er faktuelt forkert og spørge ind til, hvorfor han påstår det? Medierne har været tilbøjelige til at gøre det første. Derfor selvransagelsen. Blot at viderebringe synspunkter 14 Perspektiv Januar 2013

15 Januar 2013 Perspektiv 15

16 Medier og kildekritik fra begge sider i en sag er i debatten blevet døbt»den falske balance«. I en artikel af Poul Høi, Berlingskes korrespondent i USA, kommer ombudsmanden på New York Times, Margaret Sullivan, med sin definition»den falske balance er den journalistiske praksis, hvor man giver lige stor vægt til begge sider i en historie, uanset om der er en etableret sandhed på den ene side«.»jo mere nyhedsorganisationer kan fastslå, hvad der er etablerede sandheder og stå fast på dem, desto bedre for læserne og for demokratiet«, mener Sullivan. Faktatjek ved særlige lejligheder»den falske balance«gennemsyrer også danske medier, mener lektor og ph.d. i journalistik på Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten, der gerne ser selvransagelsen komme til denne side af Atlanten. - Journalister i Danmark har en tendens til at mene, at faktatjek af kildernes udsagn kun skal bruges ved særlige lejligheder som eksempelvis valgkampe. Det er ikke en hverdagsforeteelse, hvilket er en stor fejl. Det burde jo ske hele tiden, siger han. Alle om det er politikere eller interesseorganisationer som CEPOS eller Vandværksforeningen kommer med en færdigpakket version af verden. Mediernes opgave er at pakke den ud og sammenholde den med andres versioner, mener Mark Blach-Ørsten. Grundlæggende søger journalisterne den nemme krydskonfrontation, som vi ofte ser i debatprogrammer eller i den politiske journalistik, hvor én er for og én er imod, men ingen bliver klogere, mener han. - Journalisten er nødt til at gå et skridt videre. Hvis A siger, væksten i Danmark stiger med 1,2 procent, og B siger, at den stiger med 4 procent, så er det nødvendigt med andre kilder som EU eller OECD, der for eksempel mener, at den kun stiger med 0,3 procent. Vi skal også kende de præmisser, A og B bygger deres udsagn på. Ellers har vi ikke en kinamands chance for at vurdere oplysningerne. Mark Blach-Ørsten køber ikke argumentet om, at det er knaphed på tid og ressourcer, der æder faktatjekket på mange redaktioner. Problemet er derimod, at fagjournalister er skiftet ud med generalister. - De kender måske ikke de diskussioner, der er gået forud i en sag eller har ikke en fagspecifik viden om relevante kilder. Og tiden spiller selvfølgelig ind, hvis man starter helt fra bunden hver gang. Fagjournalisternes»endeligt«har også betydning for det generelle nyhedsbillede, for der bliver egentlig leveret meget kvalitetsjournalistik, mener Mark Blach-Ørsten, men om de samme emner. De eneste egentlige fagredaktioner, der er tilbage, er på Christiansborg, så der bliver lavet rigtig meget om politik, men om de samme områder. Og historierne kører nogle gange helt af sporet, hvor alle løber efter samme lille bid, og skandaler og personsager kommer til at fylde. - Det handler mere om ministeren end om politikken. Vi hører meget om Villy Søvndal, men ikke ret meget om udenrigspolitik. Vi har både en udenrigsminister og en EU-minister, men vi aner ikke, hvor Danmark stod i forhold til den europæiske bankunion, inden vi underskrev aftalen. Nødvendig rollefordeling Befolkningen vil gerne have mere substans, vurderer Mark Blach-Ørsten. Det er måske forklaringen på, at et program som Detektor, der kuglegraver udsagn i medierne har vundet så stor genklang, at det er vokset fra et radioprogram på P1 til også at være et tv-program i den bedste sendetid på DR2. Journalist og vært på programmet Thomas Buch-Andersen ser tre tendenser hos medierne, der skaber et øget behov for faktatjek og programmer som Detektor. Vært på Detektor på P1 og DR2, Thomas Buch- Andersen, oplever, at programmet er begyndt at få en præventiv effekt. - Flere politikere har sagt, at de er blevet mere opmærksomme på, hvad de reelt siger. Detektor er også blevet et begreb. Jeg har hørt kilder fra offentlige institutioner fortælle, at de kan omtale en rapport»det her skal kunne holde til Detektor«. Det er positivt, hvis folk tænker mere over substansen og rigtigheden, før de går ud med fakta. 16 Perspektiv Januar 2013

17 - Der er kommet flere debatter i radio og tv, hvor to diametralt modsatte versioner af virkeligheden bliver sat op mod hinanden. De kan ikke være sande begge to. Værten har ofte en neutral rolle, og det efterlader seere og lyttere til selv at vurdere, hvad de tror på, siger han og understreger, at det ikke er en kritik af journalister som værter, men en nødvendig rollefordeling, hvor nogle journalister får kilderne til at fremlægge deres synspunkter, mens andre tjekker op på, om deres argumenter holder vand. Den anden tendens, mener han, er stigningen i live-udsendelser som DR Update, TV2 News og Radio24syv og et generelt krav om flere hurtige webnyheder. - Live betyder, at journalisten ikke på forhånd ved, hvad gæsten vil sige og tjekke det, og de flere nyheder, der skal produceres for samme midler, betyder mindre tid til faktatjek. Den sidste tendens, der kalder på et øget faktatjek, er det fintmaskede net af spindoktorer, kommunikations- og pressefolk. - Deres opgave er at skære den del af virkeligheden ud, de gerne vil have, at vi ser og få os til at overse andre dele, mens vores job som journalister er at give et mere fuldstændigt billede af virkeligheden, hvad enten det handler om økonomien i en virksomhed eller miljøforurening. Medierne gør det ok, vi tror bare ikke på det Rigtig mange mennesker har dog også den opfattelse af medierne, at de skærer virkeligheden til, så den passer med deres dagorden og politiske overbevisning, viser den undersøgelse om mediernes troværdighed, som Mark Blach-Ørsten har lavet sammen med professor på CBS Anker Brink Lund og medieforsker ved Center for Nyhedsforskning Rasmus Burkal. 50,6 procent af de adspurgte mener, at nyheder ofte er påvirket af mediets egen holdning til emnet, og 53 procent mener, at medierne overdramatiserer. Det er på trods af, at de kilder, der optræder i medierne, generelt oplever, at fakta og citater bliver korrekt gengivet. - Sat på spidsen kan man sige, at selv om medierne fortæller sandheden, vil mange ikke tro dem, fordi de nærer en mere eller mindre generel mistillid, siger Mark Blach-Ørsten. På samme måde viser flere undersøgelser af, om medierne systematisk lægger sig op af en partifarve i deres vinkling af historierne, at det gør de ikke, siger Mark Blach-Ørsten. Sammen med Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, har han undersøgt mediernes dækning af Irakkrigen, hvor blandt andet TV Avisen var stærkt udskældt af regeringen for at være pro Saddam Hussein. Konklusionen var, at dækningen var nuanceret i forhold til de oplysninger, der var til rådighed, efterhånden som krigen udviklede sig. Undersøgelsen fra Syddansk Universitet Kunsten at holde balancen, om mediernes dækning af valgkampe fra 1994 til 2007, afliver også myten om røde eller blå lejesvende og konkluderer, at dækningen var nuanceret og fair. - Men uanset hvad, så er medierne nødt til at forholde sig til den generelle mistillid på samme måde, som hvis de var et Mark Blach-Ørsten så gerne flere politiske ambitioner i forhold til medierne. I 2011 ændrede det såkaldte Dyremoseudvalg mediestøtten til at hedde demokratistøtte, og i det lå, at især medier, der var vigtige for den offentlige debat, skulle have støtte, og man skulle styrke kvaliteten af journalistikken på tværs af platforme. - Men politikerne er endnu ikke nået videre med, hvad kvalitet så betyder? I stedet har man besluttet at skære i mediestøtten, allerede før forhandlingerne gik i gang i politisk parti, for hvad hjælper det at have et svar på det hele, hvis ingen tror på en. De er nødt til at reformere sig, siger Mark Blach-Ørsten. Løsningen er transparens, øget etisk bevidsthed og viljen til at rette fejl. - Hvis tilliden skal styrkes, skal journalisterne åbent lægge deres research og metoder frem. Hvordan er de kommet frem til historien og vinklen, og hvilke kilder er valgt og hvorfor? Vi er på vej, men der er stadig et godt stykke i forhold til åbenhed og dokumentation i forhold til den almindelige nyhedsstrøm, siger Mark Blach-Ørsten, der glæder sig over, at Dansk Journalistforbund så småt er ved at tø op over for tanken om, at journalister bør lægge deres research offentligt frem. Journalistikkens troværdighed Studiet af den journalistiske troværdighed bliver publiceret i 2013, indtil da kan man læse mere om undersøgelsen på ruc.dk/cfn. Foto Uffe Weng Januar 2013 Perspektiv 17

18 Medier og kildekritik Vi lever i opinionsalderen - ikke informationsalderen Medierne er fulde af meninger, men viljen til at grave sandheden frem mangler, mener forfatter og debattør Carsten Jensen. Tekst Sabrine Mønsted T»To personer kommer ud fra et rum. En journalist spørger, hvad farven på væggene er i rummet? Den ene svarer sort, den anden hvid. Begge parter er blevet hørt, men vi er reelt ikke blevet klogere på sandheden.«- Det, der mangler i dagens nyhedsjournalistik, er, at journalisterne selv åbner døren og konstaterer, om væggene er sorte, hvide eller måske lyserøde, siger Carsten Jensen. Problemet er, at objektivitet bliver forvekslet med neutralitet. - Neutralitet betyder, at har man hørt den ene part, skal man også høre den anden part, men det er partsindlæg, der kan være stærkt farvede og have forskellige motiver. Så journalisten kan ikke stoppe der. Objektivitet opstår først, når journalisten graver i kildernes motiver og selv undersøger sagen og kan fortælle begge parter, hvad der er det rigtige at væggene for eksempel er lyserøde. Den absolutte objektivitet er uopnåelig, men det må være idealet for alle journalister. Den kommer bare ikke af ingenting. Det kræver rigtig meget at afdække sandheden på områder, hvor stærke erhvervsmæssige eller politiske kræfter arbejder på det modsatte. De er ikke dumme Og netop viljen, men også ressourcerne, mangler hos medierne i dag, mener Carsten Jensen. - Du kan sidde til middag med journalister og høre de mest gruopvækkende historier, men som de ikke får ressourcer til at afdække eller bliver bremset i at gå videre med. Carsten Jensens diagnose af nyhedsjournalistikken i Danmark må siges at være akutbehandlingskrævende, for nyhederne gør os ofte ikke klogere. Tværtimod. - Rigtig mange føler sig ikke oplyst. Den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller sagde engang, at når han skulle orientere sig, så han tv-stationen Al Jazeera og kunne ikke drømme om at se en dansk nyhedsudsendelse, for det blev han ikke klogere af. DR s korrespondenter er ikke dumme, de får bare ikke lov til at vise de relevante historier, siger Carsten Jensen. Dagen før vi besøger ham i lejligheden på Østerbro, duellerede han med nyhedschef i Danmarks Radio, Ulrik Haagerup, om netop prioriteringen af nyheder og måden at gå til journalistikken på i Danmarks Publicservicekanal nummer et. Carsten Jensen kalder TV Avisen på Danmarks Radio for et»flimmer af ligegyldige nyheder«. - Forrige weekend noterede jeg et indslag om en kinesisk hund, der kan matematik, en hund i England, der efter en operation kan gå på sine lamme bagben. Og et fantastisk indslag om den internationale toiletdag, hvor det bliver konstateret, at 2,5 milliarder ikke har adgang til toilet men det 18 Perspektiv Januar 2013

19 Interview Carsten Jensen er ikke forfatter og samfundsdebattør for ingenting. Hans holdninger er smurt med et tykt lag tillægsord, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Allerede mens ekspressoen bliver brygget og mælken skummet længe før vi tænder diktafonen i hans lejlighed på Østerbro har han gjort det klart»journalister er nyttige idioter«og»medierne institutionaliseret magtesløshed«. var kun indledningen, for det har vi jo i Danmark, hvilket»vi er meget glade for«. Journalisten havde stillet et toilet op på gågaden i Viborg, hvor skiftende mennesker sad og fortalte om, hvor glade de var for deres toilet én havde oven i købet gulvvarme. Den slags nyheder fylder, mens vi kun i korte glimt beskæftiger os med verden udenfor. Politikerne burde få dårlig mave Nyhedschef i Danmarks Radio Ulrik Haagerups mission er blandt andet at levere det, han kalder konstruktive nyheder, hvor man søger efter løsninger mere end konfrontation. Han mener den kritiske og konfliktfyldte journalistik har fyldt for meget (læs interview side 21). Carsten Jensen mener derimod, at journalisterne mangler en mere kritisk indstilling. - Journalisterne er for afmægtige. De tror, de er afhængige af politikerne som kilder. Politikerne burde få decideret dårlig mave, når de møder en journalist. Der skal ikke være et tillidsforhold. Politisk journalistik er blevet en tilskuersport, hvor det hele handler om trænerens taktik, og den er fuld af gensidige studehandler. De mange politiske personsager og skandalehistorier er ikke et udtryk for pressens magt, men for dens afmagt. Og den lede, mange føler ved medierne, har netop at gøre med den type historier. Problemet er ikke, at medierne er for negative, men at de ikke er informative nok. Medierne skal ikke bekymre sig om, at vi bliver kede af det, rørte eller glade af det, vi ser i nyhederne. Vi skal»bare«oplyses om verden, og også uden for Danmark. DR er en offentlig tv-station, og deres ypperste opgave er at gøre os i stand til at vurdere de beslutninger, der bliver taget på vores vegne så objektivt som muligt. Taler vi derimod om en kommerciel tv-station, så har den kun ét mål: at tiltrække så mange seere som muligt til annoncørerne. Den kan tillade sig at fylde programfladen med pudsigheder om børn og dyreunger, der får os til at smile. Ingen klimaproblemer her Det er ikke kun nyhedscheferne, der bør gå grundigere til værks. Politikerne har også et ansvar for medierne, og politikerne på Christiansborg bør prioritere nyhedsformidlingen højere, afsætte flere ressourcer gennem mediestøtten og udstikke langt mere ambitiøse mål for Danmarks Radio, mener Carsten Jensen. En af de grundlæggende ambitioner for journalistikken bør være at få adskilt begreberne ytringsfrihed og informationsfrihed og i langt højere grad dyrke sidstnævnte end førstnævnte. - Ytringsfrihed er, at vi alle sammen har lov til at udtrykke vores mening. Det bliver dyrket i debatprogrammer, hvor folk med modsatrettede holdninger konfronteres. Men om de aner noget om det, de taler om, og hvilke motiver de har, det ved vi ikke nødvendigvis. Der er personer i den offentlige debat, der mener, at en debat kun er fair, hvis modsatrettede synspunkter er repræsenteret. Og så er vi tilbage ved forvekslingen mellem neutralitet og objektivitet. Tidligere formand for Dansk Januar 2013 Perspektiv 19

20 Medier og kildekritik»journalisten havde stillet et toilet op på gågaden i Viborg, hvor skiftende mennesker sad og fortalte om, hvor glade de var for deres toilet én havde oven i købet gulvvarme. Den slags nyheder fylder, mens vi kun i korte glimt beskæftiger os med verden udenfor.«forfatter Carsten Jensen Folkeparti Pia Kjærsgaard, plæderede for eksempel under sidste valgkamp for, at der burde være en»klimaskeptiker«under en debat om den globale opvarmning, så synspunktet om, at klimaproblemerne er menneskeskabte blev modsagt af en, der mener, at det blot er tilfældigheder og solpletter. Mere viden, færre holdninger Informationsfrihed betyder derimod, at vi har adgang til væsentlige informationer om, hvordan samfundsmæssige beslutninger bliver taget, så vi kan tage stilling til dem. Der er altså tale om reel viden og ikke holdninger. Og der er journalisterne udfordret, anerkender Carsten Jensen. - Der er masser af eksempler på, at informationer bliver destrueret. Den forrige regerings finansminister, Claus Hjort Frederiksen, var en mester i at få mails til at forsvinde. Fra Forsvarsministeriet er alle mulige akter»desværre«blevet væk. Og vi har en offentlighedslov i Danmark, der gør det muligt at forholde journalisterne informationer. For eksempel skal man vide, præcis hvilke dokumenter, man leder efter, hvis man vil have aktindsigt i en sag, og ved man det, bliver oplysningerne forsinket, og det ender ofte med, at journalisten giver op, eller historiens relevans er drevet over. I Sverige har man derimod en offentlighedslov, der slår fast, at informationerne skal ud inden 24 timer. Det er en illusion, at vi i Danmark lever i informationsalderen. Vi lever mere i opinionsalderen. 20 Perspektiv Januar 2013