DEN STJERNE. Ingen apostle kan komme længere i. evigheden, end en trofast. ældste, som efterlever evangeliets lovs fylde. Bruce R. McConkie.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN STJERNE. Ingen apostle kan komme længere i. evigheden, end en trofast. ældste, som efterlever evangeliets lovs fylde. Bruce R. McConkie."

Transkript

1 Nummer DEN STJERNE Jun Årgang 6 Ingen apostle kan komme længere evgheden, end en trofast ældste, som efterlever evangelets lovs fylde. Bruce R. McConke

2 Nummer det '' ' :. ' I DEM danske. ST JE RIVE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Jun Årgang 6 Det første præsdentskab Spencer W. Kmball N. Eldon Tanner Maron G. Romney De tolvs råd Ezra Taft Benson Mark E. Petersen Delbert L. Stapley Gordon B. Hnckley Thomas S. Monson Boyd K. Packer LeGrand Rchards Marvn J. Ashton Hugh B. Brown Bruce R. McConke Howard W. Hunter L. Tom Perry Rådgvende komté J. Thomas Fyans, Danel H. Ludlow, John E. Carr, Doyle L. Green Verl. F. Scott!8J Redaktonskomteen Larry A. Hller, chefredaktør Carol Larsen Jørgen Ljungstrøm, koordnator Translaton Servces Department Grundtvgsvej 27 C, I tv DK-1864 København V Layout Verlag Krche Jesu Chrst der Helgen der Letzten Tage Tryknng Paul Gese KG, Offenbach/M Vesttyskland Abonnement, nye prser 6 numre d. kr numre d. kr I løssalg pr. nr d. kr. 4. Nævnte prser er ncl. moms og porto. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne eller gennem postgro tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge, Dalgas Boulevard 164, 2000 Køben- Indholdsfortegnelse Bare en ældste, ældste Bruce R. McConke. Spørgsmål og Svar,. 1 J. Anderson, G. Homer Durham 8 Krken sydlge Sydamerka 10 Beseglet for evgt, ældste Mark E. Petersen Bare for sjov 17 Nadveren 18 Løven og Rabben, en gammel jødsk fortællng 20 Hvordan opstår musk, Joan Andre Moore 22 Hvad sker der efter døden? ældste LeGrand Rchards En by, der lgger på et bjerg, ældste Gordon B. Hnckley Lad os gøre konferencerne tl vendepunktet vort lv, ældste J. Thomas Fyans 32 Tøv kke! Ældste G. Smth 35 ;?/ : \ «-**-**... m m havn F by the Corporaton of the Presdent of The Church of Jesus Chrst of Latter-day Sants.

3 Det den BARE EN ÆLDSTE ÆLDSTE BRUCE R. McCONKIE Brødre, hvad mener I om en ældstes myndghed? Det sker, at der er en, der spørger: Hvor meget er du præstedømmet?" Og så lyder svaret måske:,,åh, jeg er bare ældste." Bare ældste! Bare den ttel, ved hvlken medlemmerne af De tolvs Råd er stolte over at blve kaldt; kun den ttel, som krkens præsdent bærer, som gennem åbenbarng er den første ældste (se L&P 20:2, 5); kun den stllng, som mlloner af mennesker ordneres tl under de stedfortrædende ordnanser de hellge templer. Bare en ældste! Kun den stllng, som gør det mulgt for en mand at ndgå den nye og evge ægteskabspagt og få sn kone og sne børn beseglet tl sg for evgt; kun den stllng, som forbereder en mand tl naturlgt at blve patrark for sne efterkommere og tl at regere Israels hus tl evg td; kun den stllng, som er en forudsætnng for at modtage velsgnelsernes fylde Herrens hus; kun den stllng, som åbner dørene tl evg ophøjelse højeste Hmmel celestale Rge, hvor mennesket blver som Gud er. Kun en ældste! Kun en mand, som er ordneret tl at prædke evangelet, opbygge rget og fuldkommengøre de hellge; kun en mssonær, hvs ord er hellg skrft; kun en mand, der ndtager den stllng, der medfører ret tl at modtage Hmmerges rges hemmelgheder, at se Hmlene åbnede, at have forbndelse med den Førstefødtes forsamlng og menghed, at nyde Gud Faderens og Jesu Krst, den nye pagts mæglers, fællesskab og nærværelse. (Se L&P 107:19) 1

4 sn hjorden? krken dag, Genealogcal en Kun en ældste! Enhver ældste krken har præstedømmet lge så høj grad som krkens præsdent. Ingen apostel kan komme længere evgheden, end en trofast ældste, som efterlever evangelets lovs fylde. Hvad er en ældste? En ældste er præst for den Herre Jesus Krstus. Han har Det melksedekske Præstedømme. Han er bemyndget tl at stå Herre og Mesters sted... han, som er den øverste af alle ældster... tl at betjene sne medmennesker. Han er Herrens repræsentant. Det er hans hverv at prædke evangelet og fuldkommengøre de hellge. Hvad er en ældste? Han er en hyrde, en hyrde, som vogter Den gode Hyrdes får. Der står skrevet:,,l er mn hjord, I er den hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre Herren." (Ezekel 34:31) Og Peter, den første blandt ældsteme på sn td, har skrevet:,,de ældster blandt jer formaner jeg da som medældste vær hyrder for Guds... hjord hos jer, kke af tvang, men af fr vlje, efter Guds snd, kke for skammelg vndng, men med vllgt hjerte; heller kke som strenge herrer over menghederne, men som forblleder for hjorden; og når overhyrden åbenbares, skal I få herlghedens uvsnelge sejrskrans." (1 Pet. 5:1-4) Dette skal I vde, ældster, som er faste tjenere Herrens rge, har fået tl opgave at vogte Guds får, at sørge for hjorden og været et godt eksempel for den. Hvad er en ældste? Kom nu, sger Herren gennem Ånden tl sn krkes ældster, og lad os gå rette med hnanden,... Hvortl er I blevet ordneret? Tl at prædke mt evangelum ved Ånden, ja, Talsmanden, der blev udsendt for at lære menneskene sandheden." (L&P 50:10, 13-14) En ældste er Guds repræsentant, som er udsendt for at undervse om hans evangelum tl menneskenes frelse. Hvem kan vurdere en sjæls uendelge værd, en sjæl, for hvem Krstus døde? Og er en ældstes sjæl så allgevel kke endnu mere værd, når en ældste er en af Herrens præster, som brnger mange flere uendelg værdfulde sjæle tl ham hans Faders rge? Sørger alle ældsterne da for Guds hjord, vogter de alle hans får, og er de selv eksempler for andre Hør det profetske svar:,,så sger den Herre, Herren: Ve Israels hyrder, som røgtede sg selv! Skal hyrderne kke røgte hjorden?... de svage dyr styrke I kke, de syge lægte I kke, de sårede forbandt I kke, de adsplttede bragte I kke tlbage, de vldfarne opsøgte I kke,... (derfor) Så sger den Herre Herren : Se, jeg kommer over hyrderne, og kræver mn hjord af deres hånd." (EzekeJ 34:2, 4, 10) Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge er Guds rge på jorden. Det er kke noget demokrat, ngen republk, det er ntet fåmandsvælde, eller dktatur, det kan kke beskrves med nogen af dsse ord, det er et rge". Det styres ovenfra. Herren taler, og hans tjenere adlyder. Ældsterne går ud tl folk, som de undervser. Det v har behov for, og det som er vor plgt at sørge for, er: at fuldkommengøre ældsterne, så de kan sørge for Guds hjord, så den kke går tl af mangel på Guds ord. Det, der er mest brug for er, at ældsterne aktveres, så de tl gengæld kan vogte Guds hjord." Og hvlke mulgheder har v for at frelse ældsterne? Der fndes ngen hemmelg trylleformular. V kan kke svnge med tryllestaven og genvnde alle de naktve uden kamp og anstrengelser. Men v har hele programmet krken, og et eller anden sted ndenfor dets rammer fndes der noget, som vl kunne appelere tl enhver, der er vllg tl at brnge evangelets velsgnelser nd sn tlværelse. Når v nærmer os dette problem (og ethvert andet problem, v kan komme ud for), skal og må det være med en klar forståelse af, at den eneste godkendte måde, at løse problemet på, foregår ndenfor præstedømmets samordnede rammer. Hvad er præstedømmets samordnng? Det er det system krken hvorved alle krkens programmer styres, samles under eet og behandles som eet program, det alle krkens medlemmer engageres arbejdet. Det er det system, der kræver at v arbejder ndenfor krkens ekssterende rammer. Den dag er for længst ovre, hvor man opdager et problem og nedsætter en komté tl at løse det eller lader en anden organsaton gøre det. I stedet anvender v det åbenbarede præstedømmes organsaton, hvlket vl sge, at v benytter os af hjemmelærerne, på den måde v har fået det anvst det 20. afsnt, det v samordner alle præstedømmets og hjælpeorgansatonernes kræfter gennem wardets præstedømmes fungerende komté og wardets fællesråd. Præsdent Harold B. Lee defnerede præstedømmets samordnng således: man sætter ganske enkelt præstedømmet, som Herren sætter det, og hjælper famlen tl at fungere sådan, som den skulle fungere. (Se Correlaton and Presthood Genealogy" Devotonal Adresses 1968, sde 55. Brgham Young Unversty", Provo, Utah, 1969) Der er tre grundprncpper præstedømmets samordnng, der danner retnngslner for styrelsen af alle krkens programmer. De udsprnger af denne fundamentale sætnng: Famlen er den mest betydnngsfulde organsaton for tden eller evgheden. Krken, og alle dens organsatoner befnder sg postton, der er beregnet på at hjælpe famlen, det det er tjenesteorgansatoner. Hjemmelærerne repræsenterer Herren, bskoppen og præstedømmelederen, det de stller krkens og alle dens organsatoners hjælp tl rådghed for faderen, famlen og den enkelte. Således er de tre grundprncpper præstedømmets samordnng: 1. Famlens og den enkeltes centrum. De foretager sg alt krken. De har plgt tl at mssonere, tl at gøre deres eget genealogske arbejde, tl at sørge for deres personlge velfærd. V kalder kke mssonærer eller

5 ward stedet udnævner komtéer, for at de skal tage sg af famlens og den enkeltes personlge hovedansvar. Det er kke højpræsternes gruppeleder der har ansvaret for præstedømmets genealog wardet. Det er kke stavsmssonærer eller fuldtdsmssonærer, der har ansvaret for mssonærarbejdet eller stav. I begge tlfælde er det famlen og den enkelte, der får hjælp af dsse, krkens specalster. Krken og alle dens organsatoner befnder sg en poston, som er beregnet på at hjælpe famlen og den enkelte. Mssonærer, komtéer og forskellge specalster kaldes tl at hjælpe famlen på et eller andet tjenesteområde. Det er forældrene og kke krken, der har ansvaret for at opdrage deres egne børn tl at vandre lys og sandhed og for at lære dem evangelets prncpper. Men organsatonerne er oprettet for at hjælpe forældrene med at gøre det arbejde, som Herren har pålagt dem. Det er rettere sagt således, at v kke hjælper mssonærerne, men mssonærerne hjælper os. Det er vort hovedansvar at advare vor næste, og stavens og fuldtdsmssonærerne er specalster, som er kaldede for at kunne hjælpe os med undervsnngen. 3. Hjemmelærerne repræsenterer Herren, bskoppen og præstedømmelederen, det de stller krkens og alle dens organsatoners hjælp tl rådghed for faderen, famlen og den enkelte. Den største fejl ved krkens hjemmelærersystem er uden tvvl den, at det næsten kke bruges. I for at forvente at hjemmelærerne gør deres arbejde og så lade dem gøre det, nedsætter v en eller anden yderkomté, hvorefter v undrer os over, hvorfor hjemmelærerne ngen nteresse har at gøre deres arbejde. Hvs det er nødvendgt for os at resocalsere ældster, skal v hvor han har lovet at tjene Herren. Han lovede at ære sn kaldelse, da han modtog Det melksedekske Præstedømme. Det er hans frelse der står på spl. Han har en personlg plgt tl at vende sg tl Herren og søge hans velsgnelser. Det andet ansvar for at genaktvsere en ældste hvler på hans famle. Frelse er et famleanlggende. De største velsgnelser, ved at tjene krken, tlflyder den enkelte og hans famle. Den væsentlgste af dsse velsgnelser er, at den evge famleenhed bevares. Efter den enkeltes og famlens ansvar kommer krkens ansvar. Det er krken, der gør frelsen mulg. Det er Herrens organsaton, hvor gennem alle mennesker nvteres tl at gøre de tng, som man skal gøre for at komme for Guds åsyn. I de fleste tlfælde begynder reaktvserng mdlertd med, at en som sdder en eller anden stllng krken henvender sg tl den naktve en ældste for eksempel, det den ene ældste tjener som hjemmelære for en anden ældste. Det er kke vort formål og heller kke vor opgave at foreskrve krkens detaljerede fremgangsmåde kke bare lave en eller anden tlfældg organsaton. V må hellere bruge hjemmelærerne og krkens ekssterende organsatoner. Krken har brug for hver eneste ældste. V kan kke undvære nogen. Krken skal brnges tl fuldkommenhed og evangelet skal prædkes tl hver eneste skabnng. Der er ngen andre måder, hvorpå v kan prædke evangelet tl 3 1/2 mllard mennesker, end ved at få flere mssonærere. V har brug for hjælp og v må begynde med vore naktve eller vordende ældster. Hvem har ansvaret for at genaktvere en falden ældste? Lad os prortere på den rgtge måde. Det første og hovedansvaret hvler på ældsten selv. Han har ndgået dåbspagten,

6 I staven stavens staven krken den hvlke wardet. for genaktverng. Der er mange måder, hvorpå man kan nærme sg dette arbejde, men nspratonens ånd skal altd følge arbejdet, hvlket skal foregå ndenfor rammerne af præstedømmets samordnng, det v gør brug af allerede ekssterende organsatoner og programmer. er det stavspræsdenten, der er ansvarlg for at reaktvere ældsterne. Han er den præsderende ældste og er formnad for stavens melksedekske præstedømmekomté. En af hans rådgvere, hvem han kan overdrage en stor del af ansvaret for at få arbejdet udført, er næstformand. Stavspræsdenten får hjælp af stavens melksedekske præstedømme komté, og alle tænkelge hjælpemdler staven står tl hans dsposton. Han kan få et højrådsmedlem tl at hjælpe sg, det denne arbejder med to eller tre ældstekvorums. Men først og remmest bruger stavspræsdenteme ward-bskopperne og præsdenterne for ældstekvorummerne tl genaktverngsarbejdet. Højrådets medlemmer er fornuftge og stable mænd, som er åndelgt modne... de hører tl blandt de dygtgste og mest erfarne ledere staven. De er stavspræsdentens øjne og ører og talerør. Hvs v nu tænker os, at hvert medlem af højrådet melksedekske præstedømmekomté som sn hovedopgave har fået tldelt at råde og vejlede to eller tre ældstekvorums. Et sådans højrådsmedlem passer på kke at overtage ledelsen af kvorummerne; men udfra sn rge erfarng bstår han efter bedste evne med råd og dåd. Hvad er vgtgere af en stavspræsdents arbejde end : 1 ) at være med tl at oplære kvorumledere, 2) at holde regelmæssge møder med præsdenterne for ældstekvorummerne for at gve dem nstruktoner og opgaver, 3) regelmæssgt at afholde (eller få en af sne rådgvere tl det) personlge ntervews med ældstepræsdenterne. Ældstekvorummerne organseres for hvert ward. Alle ældsteme wardet er, uanset hvor mange, der er af dem, medlemmer af et sådant kvorum. Alle vordende ældster wardet kommer tl kvorummets møder og modtager samme belærnger og vejlednng som ældsteme. Dette forbereder dem tl at modtage Det melksedekske Præstedømme og tl at blve medlemmer af kvorummet. Det er præsdenterne for ældsternes kvorums, der har ansvar for at våge over og styrke alle ældsteme, samt de vordende ældster. Bskoppen spller en meget vgtg, personlg rolle genaktverngen af ældsteme. Han præsderer wardet og er en almndelg dommer Israel. Han modtager tende og offerydelser. Han afgør, tlfælde der kan gves tempelanbefalnger. Han anbefaler, når brødrene skal forfremmes tl Det melksedekske Præstedømme. Han kalder brødrene tl ansvarlge stllnger Som præsderende højpræst præsderer han over wardets fungerende præstedømmekomté og wardets fællesråd og rådgver medlemmerne her, derblandt præsdenten for ældsteme. Han modtager præstedømme-vurdernger fra ældsternes præsdent. Men det er præsdenten for ældsternes kvorums, v overdrager den aktve, detaljerede daglge ledelse af genaktverngsprogrammet. Han præsderer over sne kvorumsmedlemmer. Han skal sdde råd med dem og undervse dem overensstemmelse med pagterne." (L&P 107:89) Han er ansvarlg for deres tmelge og åndelge vel. Det er ham, der skal lede dem tl det evge lv vor Faders rge. Og hans ansvar strækker sg også tl alle kommende ældster wardet. Med undtagelse af bskoppen selv, hvem wardet har da et ansvar, der kan sammenlgnes med ældste-præsdentens? Nogle ældstepræsdenter føler det grad som en byrde at skulle genaktvere brødrene, at de på forhånd opgver det som umulgt. En af grundene tl sådanne nagende følelser er, at ældstepræsdenterne synes, de er nødt tl at fnde på et

7 fællesskabet. fællesskabet. deres de evangelet. en nyt program og udtænke nye systemer for at kunne frelse deres brødre. Men vrkelgheden ekssterer dsse genaktverngsmetoder jo allerede. De fndes overalt. De er nemme at have med at gøre. De fordeler byrden på mange skuldre, og åget er gavnlgt og byrden blver let. Genaktverngsarbejdet består af 1) at gøre brug af hjemmelærerne 2) at gøre brug af krken og alle dens programmer, og 3) at lede selve kvorummet på den rette måde. Den mest effektve måde at genaktvere medlemmer på er altd ved personlg kontakt, mellem enkeltpersoner eller mellem famler. Blv venner med dem. Det kalder man at drage dem nd Det er det der skal tl. Dette gøres af hjemmelærerne! Brug hjemmelærerne tl genaktverngsarbejdet! Der er ntet, der kan erstatte hjemmelærerarbejdet. V behøver kke at udnævne særlge komtéer med det formål at genaktvere ældster eller kommende ældster. V behøver kke at opfnde særlge kaldelser eller specal-opgaver for at drage nogen nd V må stedet gøre brug af hjemmelærerne tl at udføre de tng, som de gennem åbenbarng har fået befalng om at gøre. Hjemmelærerarbejdet er en af de mest effektve hjælpeklder krkens arbejde. Hjemmelærerne aflægger besøg medlemmernes hjem, våger over de hellge, styrker dem og sørger for, at der kke sker nogen uretfærdgheder lv, samt at de udfører alle deres plgter. Forestl jer et ekstremt tlfælde, ét hvor alt set sort ud, og hvor man let kan mste modet. Men der må gøres noget allgevel. Man må gøre en begyndelse. Hjemmelærerarbejdet kan gøre byrden lettere. Hvs hver aktv ældste sn egenskab af hjemmelærer, med ndvd-tl-ndvd eller famle-tl-famle tanken som grundlag, påtog sg ansvaret for bare én anden ældste og hans famle; hvs hver aktve ældste omhyggelgt gjorde sn plgt hvor mange måneder så det vlle vare, før der var tror I dobbelt så mange aktve ældster, som kunne tage del arbejdet? Det er måske kke let, men forhndrngerne er kke uoverskuelge; det kan lade sg gøre. En hjemmelærer er noget ganske særlgt. De har modtaget en offcel kaldelse. De er udsendt af deres kvorumspræsdent, deres bskop og af Herren. De må ofte aflægge besøg hjem, der er blevet tldelt dem. Og de kommer der for at gøre de tng, som står beskrevet afsnt 20 Lære og Pagter. Hjemmelærerne og deres famler må søge at gøre sg tl venner med naktve famler. De må gøre god brug af forskellge selskabs- og frtdsarrangementer. Der er en god de af have fælles hjemmefamleaftener. På en hvlken som helst aften undtagen mandag kan man nvtere den naktve famle tl en famlehjemmeaften, hvor man så kan benytte lejlgheden tl at lære hnanden bedre at kende og tl at undervse Og hjemmelærerne danner så forbndelse tl kvorummeme, deres aktvteter og de tng, der undervses der. Ethvert kvorumsmedlem skulle, enten han er aktv eller naktv, opfordres tl at være med komté for en eller anden særlg opgave eller et særlgt kvorumsprojekt, så snart dette er mulgt. Tjenesten for andre er en nødvendg forudsætnng for frelse. Krkens præsdent har godkendt et projekt, der går ud på opmuntre famlerne tl at opnå deres tempelvelsgnelser. Der kan eventuelt afholdes særlge semnarer med henblk på mssonærarbejdet og andre opgaver. Selskabelge sammenkomster med jævne mellemrum vrker fremmende på opbygnngen af venskabet med naktve medlemmer.

8 den dette dag Alle kvorumsmed lemmer bør overdrages et eller andet hverv ndenfor krken. Medlemmerne må undervses, hvordan man salver de syge, og så fremdeles der er ubegrænset med kvorumsaktvteter, der gver mulghed for at opbygge et godt kammeratskab. Som I alle sammen ved, kan genaktverngsarbejdet sammenfattes på denne måde: 1) fnd frem tl hver enkelt naktv; 2) kald hjemmelærere tl dem; 3) opbyg et personlgt venskab med dem; 4) drag dem nd fællesskabet ved hjælp af famler; 5) sørg for selskabelge kvorumssammenkomster; 6) uddel personlge ansvar; 7) undervs evangelets sandheder; 8) gennemgå de fremskrdt, der ndtl nu er sket; 9) afhold personlge ntervews. En af de bedste og vgtgste tng, som kvorummet selv kan gøre, er at undervse alle sne medlemmer frelsens lærdomme.,,så kommer troen af det, som høres." Sådan sagde Paulus, og hermed mente han, at der kun kan opstå tro et menneskes hjerte, når det hører bemyndgede tjenere undervse evangelets sandheder ved den Hellgånds kraft. (Se Rom. 10:14-15, 17) Et ældstekvorum bør være en profetskole, et sted, hvor alle ældster og kommende ældster lærer, hvad de og deres famler må gøre for at opnå fred lv og evgt lv den verden, som kommer. V bruger selve standardværkerne som lærebøger præstedømmet, uden at ændre på dem overhovedet. Hver eneste ældste og kommende ældste skulle læse alt det, som står hellge skrft, hvorefter han skulle tænke over det og bede. V må nødvendgvs lære drekte fra klden. \ Men v udgver dog også en studevejlednng, som ndeholder hjælp tl studerne og som gver anvsnnger på, hvor v kan fnde de enkelte emner behandlet. Efter vort nye system må v gøre to tng: 1) læse standardværkerne ord tl andet, fra først tl sdst; og 2) studere efter emner (både læresætnnger og om vore plgter) samt henvsnnger tl alle standardværkerne. Ifølge vort nye kvorumsstudesystem er det vgtgt,... ja, lgefrem nødvendgt, at kvorummets medlemmer medbrnger deres standardværker klassen. Dette er også præsdent Kmballs udtrykkelge ønske. En af regonalrepræsentanterne, bror Dean Larsen, fortæller os, at der hans højpræstgruppe var en, der stllede følgende spørgsmål:,,hvor mange af jer har forberedt jer på lekten og medbragt jeres standardværker dag?" Da det blev klart, at det var der ngen, der havde, sagde han:,, Så beklager jeg, at I må undvære lekten, så blver der altså ngen undervsnng." Jeg har hørt, at medlemmerne derefter begyndte at medbrnge deres standardværker. En kort lekte en gang om ugen er kun en dråbe studernes hav. Vor nye studevejlednng er skrevet for at åbne døren tl ndvduelt studum af skrfterne, såvel som tl famlestuder. En af søndagsskoleklasserne er specelt oprettet for at lette arbejdet med at hjælpe folk tl omvendelse og genaktverng. Det er den klasse, hvor der undervses evangelets grundsætnnger. Her gves 12 lekter om de fundamentale emner, 12 lekter som stadg går gen. Når den voksne elev har gennemgået dette kursus, går han vdere tl evangele-klassen, også kaldet senorklassen. Hjemmelærerne må holde øje med, hvad deres famler er og tage de samme blevet undervst, emner op, når de kommer på besøg hjemmet. Det er undersøgere, nyomvendte, kommende ældster og naktve ældster, der gennemgår kurset evangelets grundsætnnger. Der er også en anden tng derfor øvrgt ofte overses som v gerne vl gøre opmærksom på og anbefale. Det er krkens orden at have et kor hvert ward. Det vlle være det rgtgste, hvs alle ældster og kommende ældster, som har muskalske evner og sangstemme, sang dsse kor. Der er måske også særlge lejlgheder, hvor man kan bede

9 stand mssonsmarken. I Jesu.. straks dette ældsternes kor om at deltage wards- eller stavsmøder. Stavspræsdenterne kan for eksempel en gang om året bede præstedømmekvorummets kor om at sørge for den muskalske del af en stavskonference. Det er selvfølgelg vgtgt, at wardskorene stadg udgør den vgtgste del af krkens muskprogram. Zons sange vrker nsprerende og har hjulpet mange tl omvendelse; og Herren sger, at det er velbehagelgt for ham at høre dem. Th mn sjæl fryder sg hjertets sang," sger han,,,ja, de retfærdges sang er som en bøn tl mg, og den skal besvares med velsgnelser på deres hoveder." (L&P 25:12) Omvendelse vl altd følge effektvt mssonærarbejde. De brødre, som er ordneret tl ældste som 18-årg, og som står foran deres fuldtdsmsson, har behov for særlg opmærksomhed. De har gennem årene modtaget hjælp og vejlednng fra deres bskop. Nu er det kvorumspræsdenten, der må se tl, at alt blver gjort for at skre, at de vl være værdge og tl at rejse ud den dag, de blver kaldet. Der er brug for ældsterne Herren har brug for flere mssonærer. Hver eneste ung mand krken bør opfylde en msson. Mssonærarbejdet er tl større velsgnelse en ung mands lv end noget andet, han kan gøre på det tdspunkt af st lv. Ældstekvorummeme må være krkens repræsentanter, som sætter prkken over 'et arbejdet med at få alle vore unge mænd tl at gå Herrens ærnde og prædke hans evangelum ved at fortælle hans andre børn om hans budskab. Hvlke plgter har præsdenten for ældsternes kvorum med hensyn mssonærarbejdet? Hvad bør han tl gøre for at skre sg, at alle unge mænd gør sg parate tl at modtage et mssonærkald? De kan sørge for, at de unge mænd blver undervst evangelet, og at der blver lagt særlg vægt på at være moralsk værdg. De unge mænd må opmuntres tl blve ved med at spare sammen tl at deres msson, tl at læse Mormons Bog og styrke deres vdnesbyrd, at lære mssonærlekterne (og eventuelt gve dem de naktve brødres hjem), tl at fnde undersøgere, tl på enhver måde at ndleve sg mssonærarbejdets ånd; og alt dette skal de ledes og opmuntres af præsdenten for ældsternes kvorum. En ny og revderet udgave af Det melksedekske Præstedømmes Håndbog kan nu for første gang fås ved dette semnar. Når I læser den, vl I se, at den er blevet skrevet helt om, og at den nu beskæftger sg mere med prncpper end før. Præstedømmets ledere har mere end nogen snde behov for at lære de rgtge prncpper og så vælge den vej, de vl følge. Der er nu mere end nogen snde brug for nspraton, for at kvorummerne kan blve ledet på rette måde. Men der er også en belønnng for alt dette!,, Opløft jeres øjne og se, at markerne er hvde tl høsten. Allerede nu får den, der høster, løn." (Joh. 4 : 35-36),,Se, marken er allerede hvd tl høsten; derfor må den, som ønsker at høste, bruge seglen med al kraft og høste, medens det er dag, så han kan samle sg evg frelse for sn sjæl Guds r/ge."(l&p 6:3),,Og se, nu sger jeg dg, at det, der vl være tl størst gavn for dg, vl være at forkynde omvendelse for dette folk, så du kan brnge sjæle tl mg, og at du sammen med dem kan nyde hvlen mn Faders rge." (L&P 15:6) Men lad os nu vende tlbage tl vort emne, som er:,, Brødre, hvad mener I om en ældstes myndghed? Bare ældste! Bare den stllng, som også apostlene og profeterne ndtager dette lv; kun den stllng, som de også ndtager, som kommer frem udødelg herlghed og går nd tl deres ophøjelse; kun mulgheden for fred dette lv og ærens krone det næste. Bare ældste! Kun ældste for td og evghed! Hvad forstås ved de freogtyve ældster, som Johannes omtaler?" Det åbenbarede svar lyder:,,v skal forstå, at dsse ældster, som Johannes så, var ældster, der har været trofaste evangelets tjeneste og var døde." (L&F 77:5) Og lad os nu læse de ord, som Johannes skrev om dem, som var trofaste ældster lv, og som altså blver ophøjet det tlkommende:,,... se, en dør var åben nd. tl Hmmelen kom jeg under Åndens magt, og se, en trone stod Hmmelen, og der sad En på tronen... og kreds om tronen så jeg freogtyve troner og på tronerne freogtyve ældste, førte hvde klæder og med gyldne sejrskranse på deres hoveder." (Joh. Åb. 4:1-2,4) Bare ældste! De havde gyldne sejrskranse på deres hoveder". Moses bad: Gd alt Herrens folk var profeter, gd Herren vlle lade sn Ånd komme over dem!" (4. Mos. 11 :29) Og det vlle være godt for os at opsende følgende bøn: gd Gud vlle gøre alle ældsterne blandt Herrens folk trofaste, så de kunne vogte Guds hjord og være gode eksempler for den... alt tl Guds ære og herlghed, den Gud, hvs tjenere de er." Krst navn. Amen. Tale holdt ved regonalrepræsentanternes semnar den 3. oktober 1974

10 kende Lære.. gennem alle Krst håber kende o OG SPØRGSMÅL SVAR Svaret er tl hjælp og oplysnng og kke offentlggjort som krkens lære. Hvordan kan man vde, om man har et vdnesbyrd?" SVAR/DURHAM Hvert eneste bevdst menneske, har vdnesbyrd om mange forskellge tng at ld varmer, at s er kold, at mennesker kan være venlge eller uvenlge. Et vdnesbyrd er en erklærng eller en overbevsnng om en kendsgernng. Et vdnesbyrd om sandheden af Jesu Krst evangelum er noget, man det store og hele får på samme måde, som man lærer om naturfænomener og menneskelg opførsel, nemlg ved, at man ønsker at få noget at vde om dem, at man arbejder på det, man erfarer tng og lærerom dem; man studerer, overvejer det man har hørt og efterprøver det. Når der er noget, man skal lære, så er det altd gavnlgt at lægge sg efter det på en ntellgent og målbevdst facon. Jesus lærte: Hvs nogen vl gøre hans vlje, skal han erfare, om læren er fra Gud..." (Joh. 7:17. Fremhævelsen tlføjet) Jakob skrev: Men hvs nogen af jer står tlbage vsdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der gver alle gavmldt..." (Jakob 1 :5) Et vdnesbyrd om sandheden af Krst evangelum, som det er gengvet af profeten Joseph Smth om at Gud lever, at han hører og besvarer vore bønner, at Jesus Krstus er verdens frelser, at han leder krken gennem st bemyndgede præstedømme, og at guddommelg vejlednng kan opnås af alle, der har behov derfor kan man opnå på mange måder gennem mange forskellge former for oplevelser. Generelt kan man sge, at evnen, vllgheden og den tlld, som er en forudsætnng for at fremkomme med en så alvorlg erklærng udsprnger af 1) et ønske 2) studer 3) arbejde 4) bøn. Studum åbner døren tl sand vden. Før v kan gøre" hans vlje, må v først kende den. Arbejdet, eller anvendelse, er det laboratorum, hvor denne vden kan efterprøves. Bønnen, som ledsager både vore studer og vort arbejde, støtter alle ntellgente, målsbevdste forsøg og brnger os den Hellgånds bekræftelse. Hvordan kan man vde, om man har et sådant vdnesbyrd? Den bedste metode tl at fnde ud af dette er at gve udtryk for vore nderste følelser og fornemmelser. Forsøg kke at lægge for megen vægt på den eventuelle tvvl. Men gv udtryk for de tng, som I forholder sg sådan. At gve udtryk for sne følelser er en måde at efterprøve tngene på. Udtryk jeres følelser for jeres kære, en ven, en af jeres forældre, en leder, I har tlld tl, en lærer eller bskoppen. Når I første gang prøver oprgtgt at fremsætte jeres tanker ord, så vl I formodentlg opdage, at I nderst nde er klare over langt flere tng, end I egentlg troede. Glem kke de løfter, v har fået Moron 10:4-6 og og Pagter 9:7-9. Og når I modtager dsse tng, formaner jeg jer tl at adspørge Gud, den evge Fader, navn, om dsse tng kke er sande; og dersom I beder af oprgtgt hjerte og med fast forsæt samt med tro på Krstus, da vl han åbenbare sandheden deraf for jer gennem den Hellgånds kraft. Og gennem den Hellgånds kraft kan I sandheden alle tng. Og det, der er godt, er retfærdgt og sandt; og det gode fornægter kke Krstus, men erkender, at han er tl." Se, du har kke forstået det ret. Du har troet, at jeg vlle gve dg uden at du selv gjorde dg nogen anstrengelse, blot du bad. Men se, jeg sger dg: Du må udtænke det dt eget snd, og da må du adspørge mg, om det er rgtgt; og dersom det er rgtgt, vl jeg bevrke, at dt hjerte brænder dg, og derved skal du fornemme, at det er rgtgt. Men er det kke rgtgt, skal du kke have sådanne følelse, men dne tanker skal være så uklare, at du glemmer det, der var urgtgt. Derfor kan du kke skrve det, der er hellgt, uden det blver gvet dg af mg." Hvs du så har studeret trofast, arbejdet og bedt, så vl du også få det at vde, lge så skkert, som du ved, hvornår du føler føler dg rask, og hvornår du kke gør det. Som Moron skrev: den Hellgånds kraft. kan I sandheden tng." (10:5) Præsdent Brgham Young har sagt: Og hvorledes kan I, mne venner, nu kende altng? Kan øjet bedrage jer? Det kan det... Kan øret bedrage jer? Ja, det kan det; I kan godt høre en lyd uden at være klar over dens sande betydnng, eller hvorfra den er kommet. Kan bedrages af en hånds berørng? Ja, det kan I. Det er kke al- 8

11 stedet, eller hvs I bare streng Det højere vrkelgheden tng, som nervesystemet opfatter. Hvlken af vore sanser kan da opfatte altng. Åbenbarngerne fra den Herre Jesus Krstus, sandhedens ånd, kan påvse altng, og alle, der er besddelse af den, vl kunne skelne sandhed fra vldfarelse, lys fra mørke, de tng, der hører Gud tl, fra de tng, der kke hører Gud tl. Det er kun den, der kan gøre det mulgt for os at forstå Guds Søns evangelum, Guds vlje, og hvorledes v kan blve frelst. Følg den, og den vl føre os tl Gud, klden tl alt lys, porten vl stå åben for os og vore snd vl blve oplyst, så v kan se, vde og forstå tngene, som de er." (Dscourses of Brgham Young, 1925 udgaven, sde 52; Journal of Dscourses, bnd 13. sde 336) Endelg vl jeg sge, at I kke skal forvente, et lynnedslag eller en anden voldsom åbenbarng. Snarere kan man sge, at et vdnesbyrd de fleste tlfælde vokser frem ldt efter ldt. Det kommer efterhånden som man udtrykker sne ønsker, dyrker det og nærer det. Men I skal nok vde det. Og så er det op tl jer selv at sørge for, at det vedblver med at være stærkt. Hvs I gnorer det, eller glemmer jeres ønsker om at få det og sætter andre tng lader jer flyde med strømmen, så vl jeres vdnesbyrd mste styrken. Hvs I glemmer det og sætter andre tng højsædet, så vl der komme en dag, hvor I kke kender evangelets sandhed. I vl kke gve udtryk for jeres kendskab tl det, ford I selv har bevæget jer bort fra det og fornægtet det. De, der som Saul fra Tarsus på vej tl Damascus, oplever en drekte, gudommelg nterventon, er ganske få. Men v kan altd modtage hjælp fra dem, som selv har en fast overbevsnng. Men tl syvende og sdst må hver enkelt afgøre det med sg selv. Så er det, at v uden tøven klart må bekende vor vden. Når v studerer, er aktve og beder tl stadghed, vl v opdage den sande menng af ordene Lære og Pagter 50:24: Det, der er af Gud er lys; og den, der modtager lyset og forblver Gud, får mere lys, og det lys blver klarere og klarere ndtl den fuldkomne dag." (Fremhævelse tlføjet) G. HOMER DURHAM Commssoner of Hgher Educaton State of Utah. Hvordan blver man forfremmet præstedømmet?" Det spørgsmål vrker måske ganske enkelt og elementært. Og der er mange, der vlle svare, at hvs en mand er værdg dertl, så vl han blve forfremmet fra den ene stllng tl den anden ndenfor præstedømmet, det han fra at være ældste, blver halvfjerds og så højpræst. Og det er da også rgtg nok, at v hører ordet forfremmet", når medlemmerne blver bedt om at støtte, en mand hans nye embede nden for Det melksedekske Præstedømme. Når han så er blevet ntervewet og fundet værdg, ordneres han af dem, der er bemyndgede dertl, tl en stllng, som efter manges menng er en højere stllng ndenfor præstedømmet. Faktsk er en sådan forandrng kke en forfremmelse den betydnng, at en mand forlader en lavere stllng for at ndtage en vgtgere. Det vlle være mere rgtgt at sge, at han modtager en ny kaldelse eller ordnaton ndenfor præstedømmet, en kaldelse, der gver ham ansvar for andre tng end hdtl. Fra Herrens sde betragtes enhver kaldelse ndenfor præstedømmet lge så vgtg som nogen af de andre. Det, der er det afgørende, er hvordan embedshvervet udføres. Angående dette har præsdent Joseph F. Smth sagt: Der fndes ngen stllng, der føjer noget tl præstedømmets kraft. Dermod får man, når man sdder et embede krken, sn kraft fortrn og myndghed gennem præstedømmet. Hvs vore brødre blot vlle gøre sg dette helt klart, så vlle der kke være så mange msforståelser om, hvorledes krken blver ledet, som der er. Man spørger hvem er mest højpræsten eller en halvfjerds ham, der er halvfjerds eller højpræsten? Jeg kan fortælle jer, at ngen af dem er mere end den anden, ngen af dem er mndre end den anden. Deres kaldelser er forskellge, men de har det samme præstedømme. Hvs det var nødvendgt... og om der ngen anden mand var tlbage på jorden, der bar Det melksedekske Præstedømme, end en ældste så kunne og skulle denne ældste gennem nspraton fra Gud og under ledelse af den Almægtge føre værket vdere og organsere Jesu Krst Krke på ny al sn fuldkommenhed, ford han bærer Det melksedekske Præstedømme. Men Guds hus er et ordens hus, og selv om der er andre stllnger af betydnng krken, så skal v dog følge præstedømmets orden, og v skal udføre ordnatonerne overensstemmelse med denne orden, sådan som det blev fastsat krken gennem profeten Joseph Smth og hans efterfølgere." (Gospel Doctrne, sde , samt melksedekske Præstedømmes lektehæfte , Gospel Doctrnes bnd 1. kaptel 25 How Authorty Should Be Admnstered." Første afsnt) Med udtalelsen: og selv om der er andre stllnger af betydnng krken," betyder at alle stllnger ndenfor præstedømmet har deres specelle plgter. Derfor kan man egentlg kke sge, at man blver forfremmet, sådan at forstå, at den ene stllng er bedre eller rngere end en anden. Man modtager bare stadg nye ansvar, efterhånden som man får mere og mere vden om evangelet, og efterhånden som man får større åndelg ndsgt, ærer man også grad de kaldelser, som man modtager med hver ny stllng ndenfor præstedømmet. Stllngerne Det melksedekske Præstedømme er trods alt kun tllæg tl selve præstedømmet. (L&P 84:29-30) J. ANDERSON East Mellcreek stav 9

12 dette Krken det sydlge Sydamerka Den sydamerkanske Msson Krken havde kun ekssteret år, da ældste Parley P. Pratt, hans hustru Phebe Soper og ældste Rufus Allen ankom tl Valparaso, Chle, som de første mssonærer Sydamerka. Skønt der kke blev oprettet nogen permanent msson, så er det dog af stor betydnng, at en apostel arbejdede område så tdlgt krkens hstore. Ældste Pratt mstede aldrg nteressen for det sydamerkanske folk. Da arbejdet begyndte gen for alvor, var hans barnebarn, Rey L. Pratt, som talte spansk, en af de første mssonærer.

13 en 1925, mere 1949, Lners, Argentna, ; den Dette, det andet forsøg, startede næsten 75 år efter det første. Det første Præsdentskab havde gvet Andrew Jenson og Thomas S. Page tl opgave at rejse rundt Sydamerka og sondere terrænet for at se om der var mulgheder for at påbegynde mssonærarbejdet Sydamerka, og De tolvs Råd vedtog ensstemmgt, at der skulle organseres en msson. Omtrent samtdg var der to tyske famlefædre Wlhelm Fredrchs og Eml Hoppe, som var flyttet tl Buenos Ares, og de bad om at få tlsendt nogle mssonærer. Dsse to famler holdt regelmæssgt møder, og der var nu adskllge af deres venner, der ønskede at blve døbt, men bror Fredrchs var dakon og bror Hoppe lærer de havde altså kke myndghed tl at døbe eller lede en gren. Dsse tyske omvendte ventede endnu tålmodgt, da Melvn J. Ballard fra De tolvs Råd og Rulon S. Wells og Rey L. Pratt fra de første halvfjerds' råd ankom tl Buenos Ares den 6. december 1925 efter ordre fra Det første Præsdentskab. Den 19. december døbtes seks omvendte, alle venner af famlen Fredrchs og famlen Hoppe. Tdlgt julemorgen mødtes ældste Ballard, ældste Wells og ældste pratt park, som hedder,,den trede Februar", for at ndv landet for mssonsarbejdet. Ældste Ballard bad ndvelsesbønnen, hvor han blandt andet sagde:,,og nu, vor hmmelske Fader, gør jeg brug af den myndghed og den velsgnelse, der er gvet mg af dn tjener, krkens præsdent, og den myndghed, som følger med det hellge kald som apostel, som også er mg gvet, tl at åbne døren, så evangelet kan blve prædket alle dsse latnamerkanske lande; og jeg advarer enhver magt, som forsøger at modsætte sg, at evangelet blver prædket dsse lande." Mssonærarbejdet kom tl at gå fremad, sådan som ældste Ballard profeterede nogle få uger før afslutnngen på en 8-måneders arbejdsperode: Herrens værk vl først vokse langsomt en td, lgesom en eg ganske langsomt blver tl af et agern. Det vl kke skyde op på en enkelt dag som solskken gør det. For nok gror den hurtgt, men den forgår også hurtgt. Men tusnder af mennesker vl slutte sg tl krken her. Den vl blve opdelt end en msson, og denne del af krken vl blve en af de stærkeste. Værket vl aldrg blve mndre her, end det er nu. Den sydamerkanske Msson vl blve en støtteplle krken." (Sermons and Mssonary Servce of Melvn Joseph Ballard sde 100. Udgvet af Brant S. Hnckley, Deseret Book co., 1949) Krken Argentna Den oprndelge sydamerkanske msson, som havde hovedkvarter blev opdelt argentnske og den braslanske msson. Præsdent W. Ernest Young fk tl opgave at præsdere over 14 mssonærer og 255 medlemmer. Da præsdent Frederck S. Wllams overtog stllngen 1938 holdt man regelmæssgt møder 20 steder lejede lokaler, der var nu 45 mssonærer, og 66 mennesker blev døbt det år. Den første bygnng, som krken byggede Sydamerka, blev ndvet en forstad tl Buenos Ares, den 9. aprl 1939, af præsdent Wllams. Foruden denne fremgang kunne man mærke sg den gode publcty forbndelse med, at mssonsholdene vandt mesterskabet argentnsk baseball og softball (form for baseball). Det blev ved med at gå fremad ndtl 1944, hvor 2. verdenskrg tvang alle mssonærerne undtagen tre tl at vende hjem. Præsdent W. Ernest Young, vendte tlbage for at præsdere over mssonen, skønt mssonærerne kke vendte tlbage før over et år efter. Da krgen sluttede begyndte en ny perode Argentna. Præsdent Harold Brown blev kaldet tl mssonspræsdent og under hans ledelse tog hjælpeorgansatonerne form, lokale medlemmer blev ordneret som grenspræsdenter, man påbegyndte nye mssonsprogrammer, nye byer blev åbnet for evangelet, og der blev sendt mssonærer tl Uruguay. Argentna blev flere gange besøgt af generalautorteterne, og dette gjorde at værket skred yderlgere frem. Præsdent Davd O. McKay kom præsdent Joseph Feldng Smth og ældste A. Theodore Tuttle besøgte landet I året 1959, t år efter at man gen var begyndt at arbejde med et fuldt mssonærpro- 11

14 I næsten I de Jonvlle, løbet Rosaro Cordoba. Buenos, Chle, øjeblkket denne Ro land Sao gram, var medlemstallet steget tl Der skete yderlgere fremskrdt under præsdent Lorn N. Pace, tdlgere dplomat Honduras, han var mssonspræsdent den argentnske msson Han sendte de første mssonærer tl Nordargentna, det han åbnede Tucuman og Santago del Estero for evangelet. I 1962 blev mssonen opdelt flere. Fre år senere organserede ældste Spencer W. Kmball der dengang var medlem af De tolvs Råd, den første spansktalende stav på den sydlge halvkugle. Det var Buenos Ares, og den omfattede syv wards. Angel Abrea, som nu er regonalrepræsentant for De Tolv, blev dens første præsdent. Denne første stav er sden blevet tl fem : Ares Øst, Buenos Ares Vest, Cordoba, Mendoza og Rosaro. Der er nu fre mssoner, to med hovedkvarter Buenos Ares, og der er en og en Krken har nu næsten medlemmer Argentna. Krken Braslen Arbejdet med at brnge evangelet tl Braslen begyndte ldt mere end et år efter, at det blev ntroduceret Argentna, da to ældster kom dertl fra Argentna for at opsøge de tyske hellge, som havde slået sg ned Braslen. Ældsterne blev der en måned, og de rapporterede, at det sydlge Braslen vlle være et særdeles velegnet sted tl en fremtdg udvdelse af mssonær- arbejdet." To senere mssonærer ankom dertl fra Argentna 1928 sammen med præsdent Stoof, lgeledes for at opsøge de medlemmer, som var emgreret fra Tyskland og England. De fandt et llle samfund af tyske mormoner hvor der boede tysktalende mennesker, og af det næste år døbte de mange tyskere. I 1929 erhvervede de krkens første ejendom Braslen et gammelt hus Jonvlle, som stadg bruges som mødesal for Jonvlle wardet Curtba, Braslen staven. Den 9. februar 1935 gjorde Det første Præsdentskab Braslen tl en særsklt msson under ledelse af præsdent Rulon S. Howells. Mssonen bestod foruden ham af syv dakoner, fre lærere, fre præster, 29 mandlge medlemmer uden præstedømmet, 64 voksne kvndelge medlemmer og 35 børn alt 143 medlemmer og n mssonærer spredt ud over natonen. t år arbejdede mssonærerne blandt folk, der kke hørte tl landets oprndelge ndbyggere og de talte et sprog, som kke var landets offcelle sprog. Arbejdet fortsatte udelukkende blandt tyske mmegranter og på tysk ndtl 1938, hvor de første ældster fk tl opgave at lære portugssk. Det år begyndte præsdent John Alden Bowers at oversætte adskllge brochurer og Mormons Bog tl portugssk det var krkens første oversættelse tl dette sprog. vanskelge år under 2. verdenskrg gk mssonærarbejdet kun langsomt, ford der nu kun var meget få amerkanske ældster. Så t år senere, da præsdent McKay besøgte landet, 1954, begyndte det gen at gå hastgt fremad for krken. To år efter præsdent McKays besøg profeterede præsdent Henry D. Moyle fra Det første Præsdentskab ved et mssonærmøde de Janero, at åndelge oplevelser vlle få tusnder af nye omvendte tl at søge krken. Og krken har da også oplevet denne vækst der er nu mere end medlemmer, 4 mssoner, og 9 stave, og selv det er kun en begyndelse. Der er bogstavelgt hundreder af byer Braslen, hvor der endnu aldrg har været mssonærer! Den første krkebygnng, der blev bygget Braslen, blev ndvet 1959, og Braslens sydmsson blev organseret samme år de tre sydlge stater. Syv år senere, 1966, blev den første braslanske stav organseret med hovedkvarter Paulo. Nu er der fre stave by. Ro de Janero blev en stav 1972, og året efter blev der organseret yderlgere fre nye stave: Campnas, Santos, Curtba og Porto Alegre. Der er 27 krkebygnnger Braslen; yderlgere 16 er under opførelse, og der er planlagt endnu 21 Selvom de hellge Braslen har mødt mange forhndrnger har de fattet mssonærånden og fnder stor glæde ved at dele evangelet med deres næste. I en msson var der sdste år mere end 100 mennesker, der blev døbt løbet af kun 3 uger. 50% af dsse blev døbt som samlede famler; men hvad der er endnu mere beundrngsværdgt, så fk 73% af dem præsenteret evangelet af andre medlemmer. Braslanerne er et folk, der hungrer efter sandheden, og det har mssonærerne velkommen. høj grad budt Krken Chle Mssonærarbejdet Chle begyndte, da ældste Parley P. Pratt og hans følge steg ; men efter dette første forsøg måtte det land, som han havde beskrevet som,,så frugtbart som Edens Have", vente 95 år, før der ankom to mssonærer dertl fra Argentna. Den første dåbshandlng blev foretaget den 25. november Bror Rcardo Garca Slva, som var blandt de første, der blev døbt, genkalder sg følgende: Forestl jer det engang ; begyndelsen var v kun fre. Jeg vdste, at dette var den sande krke det var kke bare mn tro, det var mn overbevsnng. Men på grund af læren om vsdomsordet og tende troede jeg kke, at det var mulgt for krken at få mange tlhængere her. Men når v tager tl konference nu, så er der hundreder, ja, nogle gange tusnder af mennesker tl stede. Krken vokser for hver dag." Faktsk er medlemstallet krken nu oppe på omtrent medlemmer, som er fordelt 9 dstrkter og 43 grene Santago mssonen, og 8 wards Santa- 12

15 1957, en go, Chle staven, som blev organseret 1972, planlægger nu at bygge st eget stavscenter foruden de 8 krkebygnnger, de 5 skoler, som krken har og krkens ranch, som lgger spredt ud over det centrale og nordlge Chle, hvor 90% af natonens ndbyggere bor. Man har planlagt at bygge endnu 6 krkebygnnger. Denne voldsomme vækst opfylder de tdlge medlemmers vsoner og håb. Et år efter at de første mssonærer var ankommet organserede 5 mennesker krken som en gren af Den argentnske Msson. At udbrede evangelet Chle vste sg at være noget af en udfordrng pågrund af de geografske og klmatske forhold landet, men allgevel gk der kke lang td før der var blomstrende grene Vna del Mar, Valparaso, og Talcahuano, som alle lgger det centrale Chle. Et af de første medlemmer var Carlos Cfuentes, som var den første chlener, der skulle tjene som grenspræsdent, dstrktspræsdent og rådgver for mssonspræsdenten. Han er nu præsdent for Santago Chle staven, og han husker endnu,,den stærke broderskabs- og venskabsfølelse, man havde overfor undersøgerne. Det første krken lærte mg, var at jeg var et Guds barn. Dette overraskede mg mere end noget andet. Jeg var bare mekanker, og følte mg mere forbndelse med ole og benzn og jern end med Gud. I kan vel forestlle jer, hvor underlgt det føltes for mg at undervse præstedømmeklasse. Jeg havde aldrg forestllet mg, at jeg vlle få mulghed for at gøre sådan noget aldrg nogen snde!" Chle blev organseret som en særsklt msson 1961 med 12 grene, hvoraf de 4 blev ledet af chlenske grenspræsdenter. Der er blevet lagt stor vægt på mssonærarbejdet Chle. Præsdent Cfuentes sger:,, Næsten hver uge hører v om medlemmer, som gerne vl på msson kke kun unge mennesker, men også mere modne." Lederne sger, at krkens hastge vækst er en af vore største udfordrnger, samt at det er gennem medlemmernes trofasthed, v skal tage denne udfordrng op. Royden J. Glade, som er præsdent for Chle, Santago mssonen, tlføjer: Det chlenske folk er mere åbne overfor evangelet end nogen snde. De har mere td tl at tænke over de tng, der har blvende værd, som foreksempel deres famler og relgon. De nærer håb og

16 I 1952 I 1973, Uruguaymssonen Montevdeo basketball krken Montevdeo, Uruguay, vrkelgheden Ascuncon Paraguay , Montevdeo en mange Uruguay, dette august 1967 Paraguay den Montevdeo, næsten optmsme med hensyn tl fremtden land, og vort budskab om Krst gengvne evangelum forøger dette håb." Krken Uruguay og Paraguay Når man tænker på, hvor sportsnteresserede det latnamerkanske folk er, så er det kun naturlgt, at sporten har været med tl at ndføre evangelet områder. Det første stykke mssonærarbejde som man med skkerhed ved noget om, fandt sted 1940, da Rolf R. Larson, som var mssonær Argentna, repræsenterede krken kampene om det sydamerkanske mesterskab hovedstaden Uruguay, og ved flere ntervews med pressen fortalte, at han var mormon. Tre år senere blev Frederck S. Wllams udstatoneret af st frma. Han havde tdlgere været præsdent for Den argentnske Msson, og bad nu om tlladelse tl at oprette en gren under denne msson. Uruguay blev organseret som msson Fre måneder senere var der 4 grene Montevdeo. (Mærkelgt nok fandt den første dåb sted Paraguay, kke Uruguay.) I 1948 havde man en fungerende hjælpeforenng, og ved samme års slutnng havde de 66 mssonærer døbt 54 medlemmer, og der var nu 6 små grene Montevdeo, samt 8 andre fordelt andre byer. I 1949 gav Det første Præsdentskab bemyndgelse Paraguay tl, at mssonærarbejdet blev påbegyndt under den uruguayske mssons ledelse, og begyndtes arbejdet for alvor. blev krken offcelt anerkendt af regerngen, og Det første Præsdentskab gav ordre tl, at Sydamerkas første krkebygnng med GUF-sal skulle bygges. løbet af de næste 4 år voksede antallet af nyomvendte med 230, medens omkrng 100 medlemmer sluttede sg tl krken Paraguay. Den første stav blev organseret med medlemmer fordelt 8 wards; endnu en stav blev organseret Arel O. Fedrgott fra Montevdeo husker det travle lv krken og fortæller om dens hurtge vækst. Han arbejdede som wardets fnans-sekretær, tog på msson tl Peru blev P.R. mand for Montevdeo staven, da han kom tlbage, blev så gft hvorefter han blev udnævnt tl bskop for Montevdeo 3. ward. Tre måneder senere alder af 25 år blev han kaldet som 2. rådgver for den nylgt organserede Montevdeo Uruguay vest stav. Han understreger, at det kke er så usædvanlgt. I vor stav er 80% af bskopperne under 30 år. Højrådsmedlemmerne er gennemsntlg mellem 35 og 40. Mange af dem har forældre, der var blandt de første medlemmer og de er derfor anden generatons mormoner." Bror Fedrgotts far blev, efter at have arbejdet som dstrktspræsdent kaldet som stavspræsdent første stav, og er nu præsdent for Montevdeo Uruguay Øst staven. Krken voksede langsomt 20 år, men nden for de sdste 3-4 år er den vokset voldsomt og består nu af 9 grene, der er fordelt på to dstrkter, og der er mange lokale ledere stllngerne grene og dstrkter. Stjernen takker følgende for at have bdraget tl denne artkel: O. Nelson Baker, Eledr P. Barbour, Joseph T. Bentley, Antono C. de Camargo, Omar Canals, Arel O. Fedrgott, James M. Fsher, Royden J. Glade, Randall Hatch, Paul W. Hayes, Gordon I. Irvng, Helen Jeppson, Dean Larsen, Larry Madsen, Francsco Maxmo, Lus A. Ramerez, Juan Pablo Rbold, Llana E. R. de Rbold, Edson Rodney Sacch, Gustav Salk, Rchard Scott, Huberto de Andrade Slvera, Asael T. Sorensen, Janet W. Sorensen, Lynn A. Sorensen, Manuel Sueldo, Jame Vllalobos Tapa og Amy Velentne. 14

17 den dag vrkelgheden øjnene. Beseglet for evgt ÆLDSTE MARK E. PETERSEN De tolvs Råd Jeg vl gerne denne gang gve udtryk for den dybe taknemmelghed, jeg føler, og som jeg er skker på, at I alle føler, mod præsdent Kmball for hans fremragende ledelse. Han er grad tl glæde for os. Han er tl glæde for mg, og jeg er skker på, at han er tl glæde for jer. Han er så stor en forkæmper for Guds sag, og allgevel er han så ydmyg. Han er stand tl at nå ud tl alle; og v holder så meget af ham. Jeg er skker på, at jeg taler på alles vegne, når jeg sger tl ham, at v er taknemmelge for, at han er vor leder, og at v vl støtte ham på enhver måde af hele vort hjerte og sjæl. Præsdent Kmball, v er taknemmelge for den måde, hvorpå du leder os. Jeg har en ven ved navn Kenneth. Han har en sød kone og fre små børn. Han er en nyttg samfundsborger og arbejder hårdt for at forsørge sg og sne. Hans famle er nært knyttet tl hnanden. De gør mange tng sammen, tager ud sammen, morer sg sammen. Og nogle vlle måske spørge, hvad mere de kunne ønske sg. Men der er allgevel noget, de Vore handlnger dette lv er afgørende for, hvor v skal være evghederne mangler det er vrkelg noget af stor betydnng. De mangler det, der kan gøre deres lykkelge samlv tl noget vargt. De er så tlfredse med nuet, at de aldrg har gvet sg stunder tl at tænke på, at det hele en dag kan være forb, og at de så kke kan være lykkelge og kke kan være sammen længere, og at det, de har nu, så kun vl være et behagelgt mnde. Kenneth og hans kone Lucy er gode mennesker, ærlge og retfærdge. Men de går kke krke, og de synes de kan være lge så gode, selvom de kke gør det. De lærer deres børn at være ærlge og dydge, og de sger tl sg selv, at det stort set er det samme, som krken vlle gøre for dem. Og desuden holder de på, at de har brug for weekenderne tl at tage ud sammen hele famlen. Lørdag og søndag er de eneste tdspunkter, hvor Kenneth har fr for arbejde, så det vlle være ubelejlgt at gå krke, så vlle de kke frt kunne dsponere over deres weekends det sger de hvert fald tl sg selv. Jeg vl gerne nu tale drekte tl Kenneth og hans famle og tl alle andre famler, hvs stuaton lgner deres. Så Kenneth, lad os gå med hnanden et øjeblk. rette V ved, at den kærlghed, du føler overfor dn famle, vrkelg er dyb. Men den kan allgevel godt blve endnu større. Du ved, at lvet er uskkert, og at de goder, du nyder nu, måske kke kan fortsætte evgt, ja, du ved, at det kan de formodent- kke. lg Husker du Ralph Steward, som arbejdede der, hvor du også arbejdede? Kan du huske den ulykke, der gjorde ham tl nvald, og som han tl sdst døde af? Hvad blev der af fællesskabet hans famle? Hvor er deres weekendudflugter nu? Jeg ved godt, at du kke kan lde at tænke på noget så ubehagelgt. Allgevel er du realst og normalt ser du då også tngene Hvorfor prøver du kke at se på dt eget famlelv på den måde? For nylg kom jeg forb en smuk stenkrke. På en tavle udenfor var opslået emnet for præstens næste søndagsprædken og spørgsmålet her lød:,,hvor vl du komme tl at tlbrnge evgheden?" Det fk mg tl at standse op og tænke mg om. Jeg kom også tl at tænke på en begvenhed nogle få år tlbage, da jeg var ude en stor lufthavn sammen med ældste Rchard L. Evans. Sammen stod v og betragtede alle de mennesker, der skyndte sg for at nå et fly, andre ledte efter en tax eller venner, som skulle hente dem. Bror Evans så først på dem og så på mg og spurgte: Hvor mon de tror, at de er på vej hen?" Men lgesom du, Kenneth, var de kke optaget af det spørgsmål. Og nu spørger jeg så dg: Hvor er du vrkelgheden på vej hen? Hvor er dn famle på vej hen? Vl I altd komme tl at more jer? Vl I altd være sammen lgesom I er nu? Tænker du nogen snde på evgheden? V har ofte sunget en sang søndagsskolen, hvor teksten lyder således:,,v vandrer, vandrer hjemad tl landet hst v ser, 15

18 skolen, I vor huske, laboratoret? dette skulle lære kem I krkens hmmerges vejen.. Om det Th det, det vrkelgheden derfor mod evgt lv v stræber, det ledestjernen er. En anden af stroferne lyder:,,ja, dag for dag v vandrer, tl hmlen vl v nå; alt godt, v gør, os nærmere tl kronen v vl få." (Den blå sangbog nr. 12) Det er en god gammel sang, og den får os tl at tænke, på netop det, som du synes at have glemt. Kenneth, der er noget, der hedder evgheden. Det er jeg skker på, at du allerede ved; og der fndes en Gud Hmmelen, som er vor evge Fader. Det tror du også på. Men hvad gør v egentlg for at skre os et godt tlholdssted den evghed? Det er mn overbevsnng, at v alle må gøre os den kendsgernng klart, at nok er Gud en barmhjertg Fader uendelg barmhjertg men har er også en retfærdg Gud. Og husker I, hvad han forlanger af os? Han håber, at v alle vl blve lgesom ham, lgesom Frelseren befalede os bjergprædkenen. (Se Matt. 5:48) egenskab af Guds børn har v os evnerne tl at blve som ham. Er det da kke kun naturlgt, at børn kommer tl at lgne deres forældre? Men ønsketænknng er kke nok og det, som v måske selv vlle karaktersere som at være god, er heller kke nok. Han har sne egne planer, som v skal følge, og kun dette vl skre os det ønskede resultat. Der er en formel for succes både lv og det følgende. Hvs v kke følger den, har v vrkelgheden sat grænserne for vore egne mulgheder. Sådan er det jo med alle tng, kke? Kan I da I skolen? Hvad skete der, hvs I kke fulgte formlen under ekspermenterne Kan I også huske, at I skulle følge studeplanen for ellers kunne I kke få nogen eksamen? Sådan er det også med evgheden. V må nødvendgvs følge Herrens formel, hans evangelum. Hvs v gør det, er v for altd skret det fællesskab, v nu nyder vor famle, og hverken døden eller 16 opstandelsen vl kunne komme hndrende herfor. Vlle det kke være rart? Men Herren ved, at fuldkommenheden kke opnås ved ufuldkomne mdler, og derfor har han gvet os den fuldkomne formel sammen med en advarsel lge som v fk det skolen at hvs v kke følger den, hvs v kke fuldstændg accepterer planen, så kan v kke modtage denne velsgnelse. Lad os lægge mærke tl nogle få af de tng, han har sagt, det v husker på, at han kke kan bryde sne egne love. Lydghed er en del af herlgheden. Det er kun sund fornuft at efterleve denne guddommelge lov. Lad os læse nogle få af de tng, han har sagt tl os om lydghed. Frelseren sagde tl nephtterne:,,kom derfortl mg og blv frelst; th sandelg sger jeg jer, at om I kke holder mne bud, som jeg nu har gvet jer, skal I ngenlunde komme nd rge." (3. Ne. 12:20) Stands engang op og tænk over, hvad dsse ord kan betyde for jer og jeres famle. Studer dem. Tænk over dem. Det er meget alvorlge ord,,om I kke holder mne bud, som jeg nu har gvet jer, skal I ngenlunde komme nd hmmerges rge." første td gav Frelseren en åbenbarng, hvor der store og hele blev sagt det samme: Hold stedse mne bud. du kke gør det, kan du kke komme, hvor jeg er."(l.&p. 25:15) Kenneth, du har modtaget præstedømmet. Herren har gvet dem, der således er ordnerede, store løfter for fremtden, men har stller betngelsen med følgende ord : I skal leve af hvert ord, der udgår af Guds mund" (L.&P. 84:44) Kan du kke se, at hvs v skal tlbrnge evgheden sammen med Herren, så må v gøre os fortjent tl dette ved at gøre, hvad han beder os om? Hvs det er menngen, at v skal tlbrnge evgheden sammen med ham, så skal v også blve som ham, og vor kone og vore børn må blve som ham. Men v kan kun blve som ham ved at holde hans bud, ved at komme hans krke og følge hans program. Kan du kke se, at krkens program er frelsesplanen, måden hvorpå v kan udvkle de krstuslgnende karakteregenskaber, der kan gøre os ham lg. Hvs v kke blver som ham, og man tænker sg, at det allgevel varmulgt for os at befnde sg hans nærhed, så vlle v overhovedet kke føle os godt tlpas, vlle v vel? Men det er naturlgvs heller kke mulgt. Man kan kke udvkle karakteregenskaber som Guds uden anstrengelser. V må gøre os klart, at det er en udvklngsproces, der tager td, og som kun kan ske ved at gøre hans evangelum tl en lvsform. V kan heller kke gøre det halvt om halvt. V må tjene ham af hele vort hjerte, hele vor sjæl og hele vort snd. V må lgeledes huske på, at det at være aktve krken er en del af hans evangelum. Herren understregede: Enhver, der tlhører denne Krst krke, skal agttage og holde alle krkens bud og pagter." (L.&P. 42:78) V har fået at vde, at som v sår, således skal v høste. Dette er høstens lov. Hvs v sår hvede på vor jord her denne verden, så høster v hvede. Og når det drejer sg om at opbygge en af vore karakteregenskaber, gælder det samme; hvs v sår retfærdghed, så skal v også høste sår, skal I også retfærdghed. Som Herren selv sagde: Th hvad I høste; th dersom I sår det også høste det gode gode, skal I som belønnng derfor." (L.&P. 6:33) Det vrker for eksempel på denne måde: Th tlgver I menneskene deres overtrædelser, vl jeres hmmelske Fader også tlgve jer." (Matt 6:14) Og han tlføjede: Og det mål, I måler med, med det skal I selv få tlmålt." (Matt 7:2) Med andre ord, hvs v her og nu lægger planer for famlens fællesskab hnsdes, så vl v også få del når v kommer dertl. Men hvs v kke arbejder på det her, så forskertser v den velsgnelse. (Fort. sde 25)

19 7-frkanten AF HELEN R. SATTLER. Skrv nogle tal ndenfor området 3-11 de tomme frkanter, sådan at tværsummen af hver række blver den samme, enten man tæller vandret eller lodret eller dagonalt. 7 bare for sjov Fra prk tl prk AF ROBERTA L. FAIRALL I? * S 21 4 <t ^^^ ^ ^r^ra^ m Næsten ens r AF BEVERLY JOHNSTON Kan du fnde to fugle, der er helt ens? <r* 17

20 hans søndagsskolen nadveren, Nadveren Mens de nu spste, tog Jesus et brød, velsgnede, brød det og gav sne dscple det og sagde:,tag dette og sps det; dette er mt legeme.',,og han tog en kalk og takkede, gav dem den og sagde:, Drk alle heraf ; th dette er mt blod, pagtsblodet, som udgydes for mange tl syndernes forladelse.,,og jeg sger jer:,fra nu af skal jeg kke mere drkke af denne vntræets frugt før den dag, da jeg skal drkke den ny sammen med jer mn Faders rge.' Efter at de havde sunget lovsangen, gk de tl Olebjerget." (Matt. 26:26-30) Efter at Jesus var blevet korsfæstet besøgte han nephtteme den nye verden og lærte dem mange tng, derblandt at holde nadver. Han sagde tl dem:,,og det skal altd gøre... Og det skal I I gøre tl hukommelse om mt legeme,... Og det skal være et vdnesbyrd for Faderen, at I altd hukommer mg. Og dersom I altd hukommer mg, skal mn Ånd være hos jer." (3. Ne. 18:6-7) Og derfor nyder v hver søndag brød og vand, som Jesus den aften for længe sden bad sne tolv apostle gøre. Men en gang mellem glemmer v, hvor meget nadveren betyder for os. V deltager den, ford det er blevet en vane, og glemmer at tænke på Jesus. Hvad betyder det at tænke på ham? V tænker på ham, når v hver dag be'r vore bønner navn, når v takker vor hmmelske Fader for vore velsgnelser og beder ham om hjælp tl at forberede os. V tænker på ham, når v gør noget godt for en vor famle eller en ven. V tænker på ham, når v er et godt eksempel for vore venner. Og v mndes ham, når v blver døbt. Hver søndag når v deltager må v sær huske på hans lv og det, han lærte os. Det er et godt tdspunkt tl at tænke over, hvad v har gjort løbet af ugen, og spørge os selv, om v nu også vrkelg har tænkt på ham. Så kan v også tænke på den uge, der kommer, og bede vor hmmelske Fader hjælpe os tl at blve bedre. Men nogle gange lader v bare vore tanker løbe løbsk. V glemmer at være ærbødge og at huske på vor Frelser. Hvs v bøjer vore hoveder og sdder stlle, medens nadveren blver delt ud, så blver det nemmere for hver uge, der går, at huske på ham og at tænke på hans lv og lære. Den sang, I synger og prmary er blevet skrevet for at hjælpe os at tænke på ham: Det er slet kke svært at sætte sg ned og blot tænke på Jesus og alt, hvad han led, på alt, hvad han gjorde og gør for mg Så skulle det være så let som en leg. Hvs jeg tænker hvor langt, han vandred omkrng, på de børn, han fortalte de herlgste tng. Så blver det jo let nok at sdde ro Og så lytte og lære om Jesu tro. Det er kke svært, selv for små børn som os, kun at tænke på Jesus og kke slås." Syng med mg B-55 18

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

STJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D 20 686 E 116.

STJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D 20 686 E 116. MAJ 116. DEN NR. 3 STJERNE 1967 ÅRG. D 20 686 E hmlen. I løssalg Danmark DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 3- Maj 1967-116. Arg. INDHOLD Det ædleste kald lvet. Af Præsdent

Læs mere

STJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE

STJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE lt ø- 4 det Independence, gang Krkens at søgen hmmelen en Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE RICHARD L. EVANS af De Tolvs Råd Der er frstelser overalt. Mulghederne for at øve det onde eller for at gøre godt

Læs mere

MZNdcmsAe STJERNE. Februar 1974. .123. Årgang Nummer 2

MZNdcmsAe STJERNE. Februar 1974. .123. Årgang Nummer 2 MZNdcmsAe TJERNE Februar 1974.12. Årgang Nummer 2 &* Abrahams TJERNE rgan for JEU KRITI KIRKE AF IDTE DAGE HELLIGE Februar 1974 12. Årgang, Nummer 2 DET FØRTE PRÆIDENTKAB pencer W. Kmball N. Eldon Tanner

Læs mere

IWMMh ;... DEI. Juli 1972 STJERNE. 121. Årgang. Nummer 7. ' an

IWMMh ;... DEI. Juli 1972 STJERNE. 121. Årgang. Nummer 7. ' an ;..... ' an IWMMh f,, N DEI STJERNE Jul 1972 121. Årgang Nummer 7 I det fængsel dag de langt Guds stedet stedet krg Nummer Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE WILLIAM H. BENNETT, assstent tl De Tolvs Råd

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang DEN STJERNE Nr. 7 Jul 1970 119. Årgang og deres Asen Asen. Evangelets Asen. sn dets Det nsprerende budskab af ÆLDSTE MARK E. PETERSEN, medlem af De Tolvs Råd. D~E~NdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI

Læs mere

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '""**

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '** ... - '""** e ^ TT T TS TV IF Nr. 8 August 1968-117 Årgang.r *N^ 1 1 1 I I den den løssalg Det nsprerende budskab AF MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd Gud har fra begyndelsen ment det på sn plads at anbrnge

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." ,/l, : u^ - '..' 6HN*

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW. mmmuum ;/****.** jé«# **-*» 'T^' :,.';,. ,/l, : u^ - '..' 6HN* ,! : DEN STJERNE Februar 1977 126. årgang Nummer 2 ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." f f-f - I!.,/l, : 5 u^ - m; : ;. '..' 6HN* ^ *, m: JHUNdansAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Nummer 4. April 1970 119. Årgang DEH STJERNE

Nummer 4. April 1970 119. Årgang DEH STJERNE Nummer 4 Aprl 1970 119. Årgang DEH STJERNE ^ ^ dag dn dag, dg." st januar barndommen går Krken ens morgen. dette løssalg Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE HAROLD B. LEE, af De Tolvs Råd DEN STJERNE Organ

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere

DEN S T J E R JU E. April 1972-121. Årgang Nummer 4

DEN S T J E R JU E. April 1972-121. Årgang Nummer 4 DEN S T J E R JU E Aprl 1972-121. Årgang Nummer 4 I enhver I Hans en Nummer DET INSPIRERENDE BUDSKAB Af Maron D. Hanks, assstent tl De Tolvs Råd DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES

Læs mere

%j& ^WWWWWw^ DBSf(/flMieSTJER«fE NR. 1 JANUAR 1968 117. ÅRGANG

%j& ^WWWWWw^ DBSf(/flMieSTJER«fE NR. 1 JANUAR 1968 117. ÅRGANG %j& ^WWWWWw^ DBSf(/flMeSTJER«fE NR. 1 JANUAR 1968 117. ÅRGANG verden, værdfulde..... løssalg DET INSPIRERENDE BUDSKAB AF PRÆSIDENT N. ELDON TANNER Anden rådgver Det første Præsdentskab Mange hævder, at

Læs mere

D 20686 E. m:.\ S I II IC N I. lust 1967-116. Årgang

D 20686 E. m:.\ S I II IC N I. lust 1967-116. Årgang m:.\ D 20686 E S I II IC N I lust 1967-116. Årgang August vore I løssalg Danmark DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 6 1967 116. Årg. INDHOLD Det onde dage og en advarsel

Læs mere

tmnndcmsae l9 1 Jli MM) Jjl mi Januar 1977 Nummer 126. årgang

tmnndcmsae l9 1 Jli MM) Jjl mi Januar 1977 Nummer 126. årgang Nummer tmnndcmsae l9 1 Jl MM) Jjl m Januar 1977 126. årgang 1 Nummer thzndansae STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Januar 1977 126. årgang 1 Det øverste Præsdentskab Spencer W.

Læs mere

DEN. is 1 w ML MM il mli. Nummer. Oktober 1977 126. årgang 10

DEN. is 1 w ML MM il mli. Nummer. Oktober 1977 126. årgang 10 Nummer Oktober 1977 126. årgang 10 DEN S 1 w ML MM l ml Præsdent lgefremhed, ordets Stapley Eldon 1H&N dcmsae. STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Oktober 1977 126. årgang Nummer

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117 !s I J l Nr. 7 Jul 1968 * 117 lvet. I sn vort sjælen, DEN STJERNE Det nsprerende budskab AF DELBERT L. STAPLEY af De Tolvs Råd Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 7 Jul 1968-117. Årgang

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

/ie-i. DE tf. Juni 1976 125. årgaf*»mer $

/ie-i. DE tf. Juni 1976 125. årgaf*»mer $ /E- l DE tf Jun 1976 125. årgaf*»mer $ y" 5 Nummer mundansae STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Jun 1976 125. årgang 6 Det første Præsdentskab Spencer W. Kmball N. Eldon Tanner

Læs mere

DEV STJERNE. Nummer. November 1975. 124. årgang 11

DEV STJERNE. Nummer. November 1975. 124. årgang 11 Nummer DEV STJERNE November 1975 124. årgang 11 WElxdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE November 1975 124. årgang Nummer 11 Det første Præsdentskab Spencer W. Kmball N. Eldon

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

STJERNE. Nummer 12. December 1971. 120. Årgang

STJERNE. Nummer 12. December 1971. 120. Årgang STJERNE December 1971 120. Årgang Nummer 12 mange Salt Utah at manges hele Vstors baggrunden. Nummer DET INSPIRERENDE BUDSKAB AF ÆLDSTE FRANKLIN D. RICHARDS assstent tl De tolvs Råd DEI STJERNE Organ for

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

STJERNE J*' Nr. 6. Juni 1970 119. Årgang. j fj

STJERNE J*' Nr. 6. Juni 1970 119. Årgang. j fj J*' j fj STJERNE Nr. 6 Jun 1970 119. Årgang radoprogrammer dag vor.. Dsse den.. vore sex-perverstet mt Krkens andre såkaldt kan TV,.. Det nsprerende budskab AF EZRA TAFT BENSON af de tolv apostles råd

Læs mere

D E! don. istjehw. ApH..,zs. 127^ årgang, Nummer 4

D E! don. istjehw. ApH..,zs. 127^ årgang, Nummer 4 ApH..,zs 127^ årgang, Nummer 4 D E! don STJEHW . Organ AprU978 for Jesu Krst Krke af 127. årgang Sdste Dages Hellge Nummer 4 Det øverste Præsdentskab: Spencer W. Kmball, N. Eldon Tanner, Maron G. Romney.

Læs mere

"^M 1 TJERWE. t > %/ p./; ^1 zi. l/'l. I 1. fkiober 1976. *^»k* C 1«? '**' æ*^-? 4:, :t!t' l 1 fbh IH \» *& i 1 i. fe-- > -iw' 1 25.

^M 1 TJERWE. t > %/ p./; ^1 zi. l/'l. I 1. fkiober 1976. *^»k* C 1«? '**' æ*^-? 4:, :t!t' l 1 fbh IH \» *& i 1 i. fe-- > -iw' 1 25. l - ' S.: : / MM f -w' C 1«? '**' æ*^-? : " -'-Sk ^ -S^BtaK -v-^*h..9 9 " fe-- > "^M 1 1 *^»k* ;-. l/'l. I 1 l 1 fbh IH \» *& w9 xi ^1 z t > %/ p./; 1 :t!t' JF 4:, ** * TJERWE fkober 1976 1 25. årgang,

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør Nr. 1, 2006 Sden sdst den sdste nyhedsbrev har ABSALON lgget ved såvel Flådestaton Korsør som Flådestaton Frederkshavn, for at få nstalleret mere mltært udstyr om bord. Installatonerne blev afsluttet den

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

WiM. ififc K*^" «s«^f? "mi. i^* w' Ipsé^"'.#.» *%. '"':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang

WiM. ififc K*^ «s«^f? mi. i^* w' Ipsé^'.#.» *%. '':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang : '"':.'' % ml WM ffc V K*^" x* «s«^f? "m ^* w' Ipsé^"'.#.» *%. -^ DEIf(«MleSTJERafE Nummer 9 September 1969 118. Årgang I fællesskab. Krken Det nsprerende budskab AF BOYD K. PACKER, assstent tl De Tolvs

Læs mere

DEN. !9 1 (I JBi MM> il MJÅ. Nr, 6. Juni 1969-118. Årgang. wf^' -'

DEN. !9 1 (I JBi MM> il MJÅ. Nr, 6. Juni 1969-118. Årgang. wf^' -' ' DEN!9 1 (I JB MM> l MJÅ Nr, 6 Jun 1969-118. Årgang wf^' -' % V M de stlhed Hans løssalg Det nsprerende budskab DEIV STJERWE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE AF STERLING W. SILL, assstent

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

NR. 2 ^108. ÅRGANG. (J&rtlG FEBRUAR 1959 % -

NR. 2 ^108. ÅRGANG. (J&rtlG FEBRUAR 1959 % - en NR. 2 ^108. ÅRGANG (J&rtlG FEBRUAR 1959 % - DEN danske HT STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 2 108. årg. FEBRUAR 1959 Indhold Fra mssonens præsdentskab 39 Den danske msson

Læs mere

De svage og ringe i Kirken

De svage og ringe i Kirken Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum De svage og ringe i Kirken Oprettet: oktober 2007 Intet medlem i Kirken bliver af Herren betragtet som mere eller mindre end andre.

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn Krkeblad Krkelg vejvser Vestre krke Graver krketjener: Morten Gert Hansen Krkevej 18, 7560 tlf. 21 20 27 43 mal: hjermvkrkegaard@gmal.com Snepræst: Jonas Serner-Pedersen Krkevej 9, 7560 tlf. 97 46 41 14

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod Lars Provstgaard,

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

God fornøjelse. NLP Huset 2010

God fornøjelse. NLP Huset 2010 20 ÅR 20 PORTRÆTTER INDHOLD Forord Velkommen tl NLP Huset Peter Grønnng - Fandme farlgt Karen Jensen I dag ser jeg hele mennesker Lsbeth Holm og Søren Stags Hvad nu hvs? Hvad er Enneagrammet? Chrstel Seerø

Læs mere

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære?

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære? SåDAn GØR VI Februar 2014 KLASSELEDELSE Hvad skal eleverne lære? Fagudvalgene har fået en central rolle Sofendalskolens arbejde med klasseledelse og struktur relaton tl folkeskolereformen. Klasserumsledelse

Læs mere

Dagsorden: Iver Poulsen (på valg) Christian Holm Nielsen Maybritt Pugflod Bodil Schmidt Lars Provstgaard Bjarne Vogt (på valg) Viggo Kofod (på valg)

Dagsorden: Iver Poulsen (på valg) Christian Holm Nielsen Maybritt Pugflod Bodil Schmidt Lars Provstgaard Bjarne Vogt (på valg) Viggo Kofod (på valg) afholdes en Fælles Generalforsamlng sammen med HGU, Dagl Brugsen, Dn Egen Forenng og Dagsorden: 1. Valg af drgent 2. Valg af stemmetællere 3. Formandens beretnng og fremlæggelse af vsoner for fremtden

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

ipod/iphone/ipad Speaker

ipod/iphone/ipad Speaker Pod/Phone/Pad Speaker ASB8I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 16 FR 30 ES 44 DE 58 EL 73 DA 87 Indholdsfortegnelse

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ Sporene på Svnø og Avnø Indhold Sde Ldt om Svnø og Avnø 4-5 Avnø Naturcenter 6-7 Rødt spor: Det åbne land 8-9 Strandengens mange lyde 10-11 Blåt spor: Frluftslvet 12-13 Gult spor:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

DENM danske ski STJERNE

DENM danske ski STJERNE Danmark DENM danske sk STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE NR. 2 FEBRUAR 1962 111. ÅRG. INDHOLD Fra mssonens præsdentskab... 43 Manedens spørgsmål 45 Vnterkonferencerne 1962 48

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

er ikke kun for voksne

er ikke kun for voksne junor Coacng Coacng er kke kun for voksne Fre ungdomsryttere fra Sanrum Rklub aft mulged for at møs med en coac. Koort været at booste troen egne evner Tekst og foto: Tet R asmussen D e fleste nesker forbnr

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere