BOLIG. Fastelavnsfest. Vi vil ikke sælges - BLADET. Marts ÅRGANG. hverken til os selv eller andre. se bagsiden.

Transkript

1 Fastelavnsfest se bagsiden Vi vil ikke sælges - hverken til os selv eller andre se side 2-5 ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET Marts ÅRGANG

2 Vi vil ikke sælges hverken til os Det skal ikke være din personlige økonomi, der afgør om du skal have et ordentligt sted at bo, konstaterer bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab, der langer ud efter finansminister Thor Pedersen, der gik i medierne med forslaget om at almene boliger skal sælges til beboere på ejer- eller andelsbasis 2

3 selv eller andre»vore almene boliger skal ikke sælges, som VK-regeringens finansminister Thor Pedersen har foreslået. Hverken til os selv eller andre. Det ligger mig så fjernt, at nogle skulle få profit ud af en almen bolig. Det skal ikke være et spørgsmål om at have penge i banken eller være kreditværdig for at få et ordentligt sted at bo. Hvis det sker, vil samfundet få et kæmpe problem.«formanden for Arbejdernes Boligselskab, Ryno Scheil, var ikke tvivl, da han ved bestyrelsens rundbordssamtale skulle tage stilling til forslaget fra VKregeringen om at sætte de almene boliger til salg. Han pegede på, at man i Gladsaxe Kommune ville få et kæmpeproblem, når der ikke længere var almene lejeboliger.»hvor skal de unge, de ældre og børnefamilierne gå hen for at få løst deres boligforhold, hvis vi gerne vil fastholde Fra venstre ses driftschef Stig Pedersen, økonomichef Poul Erik Larsen og ejendomsfunktionærformand Dan Jørgensen. en jævn blanding af flere generationer inden for kommunens grænser. Der skal også være plads til de skæve og svage. De private boligejere har indtil nu ikke vist vilje til at løse boligsociale problemer«, sagde Ryno Scheil, der pegede på, at der skulle være et alternativ til ejerboliger. De vil køre os trætte Og så var debatten i bestyrelsen i gang. Men det var ikke sådan, at man næste dag vill stille på Christiansborg Slotsplads for at give udtryk for sin utilfredshed med forslaget. Tværtimod.»De vil have os til at gå på barrikaderne. Vi kan i et år mens der er nedsat et udvalg som kommer med et eller andet resultat komme med alle vore argumenter. Det er som om, at regeringen vil køre os trætte. Vi skal være klar med vore argumenter, ligesom det ville klæde regeringen at tage beboerne med i diverse udvalg. Lad os se deres endelige udspil. Vi ved jo ikke, hvad de reelt vil foreslå«, konstaterede Elin Hansen. Nej til engelske tilstande Der blev under debatten peget på de engelske tilstande, hvor den konservative regering i 1980-erne solgte de almene boliger til beboerne. Resultatet blev, at de boliger som var mindst attraktive fik den største belastning og endte som sociale ghettoer. Folk var nødt til at gå ud og tage lån på det grå marked til ågerrenter, hvilket betød, at de ikke kunne blive boende på længere sigt. Mogens Rysgaard pegede under debatten på, at der i den afdeling han boede i, var 327 lejemål. 30 procent af be- Robert Byriel, medlem af bestyrelsen, kan ikke forstå, at regeringen kører et korstog mod velfungerende boliger. 3

4 Tre på stribe. Bagest ses Anne Schiøler, Johnny Frederiksen og Kurt Juel Jensen. Ryno Scheil finder, at der skal være et alternativ til ejerboliger. Mange har ikke mulighed for at deltage i det ræs, som ejerboligmarkedet er ude i, siger Benny Sørensen. boerne havde boet der siden før 1970 og dermed ikke hører til de yngste årgange. Han kunne dårligt forestille sig, at de ville købe deres bolig. Han frygtede som den øvrige bestyrelse, at salg ville føre til ghettodannelser. Vore boliger er i fin stand Bestyrelsen var også stærkt utilfreds med Thor Pedersens påstand om, at boligerne i den almene sektor var i en dårlig stand, fordi beboerne ikke interesserede sig for vedligeholdelse. De fleste boliger både selve bygningen og lejlighederne er i særdeles god stand, konstaterede bestyrelsen, der samtidig i debatten pegede på, at mange lejere satte mange tusinde kroner i deres lejlighed for at gøre den endnu bedre. Også selv om de ikke får dem alle igen i form af godtgørelse ved flytning. Birgitte F. Schultz pegede på, at hun som beboer ikke syntes, at de almene boliger skal sælges. Almene boliger er en god boligform, som skal bevares. Det ville for mange være svært at lægge de mange tusinder kroner til en andelseller ejerbolig. Ghettoer vil opstå»en ganske væsentlig grund som taler imod salg er ghettodannelsen. Der vil være mange også indvandrere der ikke har økonomisk mulighed for at deltage i det ræs, som ejerboligmarkedet er ude i. De attraktive boliger kan blive genstand for ret stor spekulation til fordel for dem, som nu tilfældigt bor der«, sagde Benny Sørensen. Der blev også peget på den situation, hvor der ville blive en blandet sammensætning af ejerboliger og almene boliger i sammen bygning. Det ville være meget vanskeligt at foretage sig noget især med bygningskroppen ved vedligeholdelse, fordi ejerne vil være imod på grund af økonomien. Alle kunne se, at der ville være en masse praktiske problemer ved et salg. Men regeringen vil markere sig, og den har valgt den almene boligbevægelse 4

5 Elin Hansen. Birgitte F. Schultz og Mogens Rygaard. som første slagmark, lød det i debatten. Der er masser, som skal belyses. Både af regeringen og af den almene boligbevægelse. Blandt andet at ejendomsretten er ukrænkelig. Og hvad med grundloven? Tilfredse beboere»finansminister Thor Pedersen var boligminister i en af Schlüter-regeringerne i 1980 erne, så det er besynderligt, at en mand, som kender boligproblemerne, kan komme med forslaget. 80 procent af de, som bor i danske almene boliger, er tilfredse med boligerne«, sagde Johnny Frederiksen Han undrede sig over, at det var finansministeren, som luftede forslaget og ikke den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, der har boligområdet som en del af sit ministerjob. ikke kunne forstå, at man kørte dette korstog mod en velfungerende boligbevægelse. Der er beboerdemokrati. Og de, som bor her har indflydelse. Vi har indflydelse Manglende indflydelse for beboerne og masser af restriktioner overfor beboerne er også en af de påstande VK-regeringen har ført frem. Men det vandt ikke genklang blandt medlemmerne af Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse.»tager man ud fra deltagelsen i beboermøder, så er interessen ikke stor. Men det er ikke, det samme som manglende interesse. Råderetten stiller beboerne utroligt vidt. Mange har taget råderetten til sig, fordi de kan lide at bo her. Umyndiggørelsen er ikke tilstede. Det er en påstand, der ikke har hold i virkeligheden. Det skal der masser af information ud til beboerne om. Folketinget har vedtaget en lov om råderet, samtidig siger man, at beboerne er umyndiggjort. Det hænger ikke sammen. Det er det rene og skære vanvid. Det kunne godt være, at vi skal sætte os ned og formulere os om de mange spørgsmål, som VK-regeringens tanker har rejst. Det er vigtigt, at vi kommer ud til vore beboere og fortælle dem, hvilke muligheder der i virkeligheden er«, lød det under debatten i Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse. Som det fremgik flere gange under rundbordssamtalen, vil Arbejdernes Boligselskabs bestyrelsen afvente VKregeringens endelige forslag.»men det er ikke det samme som om, at vi har opgivet at protestere. Tværtimod«, konstaterede Ryno Scheil, da han afsluttede bestyrelsens rundbordssamtale. Løser boligsociale opgaver»jeg vil nødigt kun have et privat boligmarked. Almene boliger løser boligsociale problemer. Hos os bliver man skrevet op. Her er det ikke pengene, som tæller. Salget vil have konsekvenser: De attraktive skal nok blive solgt. De, som ikke bliver solgt, vil fortsat være almene, og det er der, at kommunen vil gå hen for at få de boligsociale problemer løst. Vi får ghettoer, og det vil øge spændinger i samfundet. Vi er med til at afværge de spændinger. Det er en rigtig dårlig ide at sælge vore almene boliger«, sagde Robert Byriel der Det bombastiske budskab fra finansminister Thor Pedersen om, at de almene boliger skal sælges, har naturligvis også givet genlyd i bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Bestyrelsen mødtes ekstraordinært torsdag 29. januar 2002 for i form af en debat at drøfte udspillet fra finansministeren, der gik den konservative økonomi- og erhvervsminister Bent Bentsen i bedene. Efter Boligministeriet blev nedlagt, hører almene boliger under under Økonomi- og Erhvervsministeriet. 5

6 Et ideologisk korstog mod en god boligform At finansminister Thor Pedersen først i januar 2002 sendte prøveballoner ud i den frostklare luft om, at de almene boliger om et års tid skal sælges til beboerne enten som ejerboliger eller andelsboliger er ingen tilfældighed. Der er tale om et ideologisk korstog mod en boligform, som åbenbart i den grad generer den nuværende regering. Venstre har tidligere forsøgt sig med forslag af samme karakter, men det er de ikke kommet igennem med. Man skal nok tage forslaget fra Thor Pedersen med en vis ro, fordi en del af taktikken i den pludselige udmelding er, at modstanderne af forslaget vil fare frem med argumenter og hurtigt køre alle kanonerne i stilling og dermed forsøge regeringen at køre os trætte samtidig med, at vi brænder al ammunitionen af. Så er debatten - håber regeringen - overstået, når de endelige forslagene om et års tid bliver præsenteret. Men sådan må det ikke gå. Derfor skal vi allerede nu klart sige fra over for tanken om at sælge de almene boliger, og løbende gøre vores indflydelse gældende ved at påpege urimeligheden i, at der åbenbart ikke må være et alternativ til den private ejerbolig. Umiddelbart rejser Thor Pedersens tvangstanke om salg en række spørgsmål: Hvad med grundlovens paragraffer om ekspropriation? Hvem skal løse de boligsociale opgaver, som i dag løses af de almene boligselskaber? Hvem skal købe de mindre attraktive boliger? Og hvordan vil Thor Petersen undgå, at der opstår ghettoer? Hvad skal der ske med pengene i Landsbyggefonden? Blandt andet disse få spørgsmål skylder regeringen os svar på. Regeringen har nævnt, at der skal bygge nye boliger for pengene. Men hvordan vil det kunne lade sig gøre i Gladsaxe Kommune, som stort set er udbygget? Kommer regeringen igennem med salget af de almene boliger, så vil kommunen stå uden muligheder for at kunne anvise boliger. De unge vil flygte fra kommunen. De har simpelthen ikke råd til at gå ind i det økonomiske ræs, der kendetegner ejerboligerne. Thor Pedersen har også været fremme med påstanden om, at beboerne er sat uden for indflydelse på deres bolig, og at de heller ikke er interesseret i at vedligeholde dem. Det er sådan et par smarte udtalelser, som enhver uden kendskab til almene boliger let kan komme til at sluge råt. Vi har beboerdemokrati, hvor der er beboerne som bestemmer, hvad der skal ske. Vi har råderet, som bliver brugt mere og mere. En undersøgelse viser, at 80 procent af alle, der bor alment, er tilfredse. Påstanden om at beboerne ikke er interesseret i at vedligeholde boligerne i modsætning til private boligejere, kan tilbagevises med tørre tal. Inden for det seneste års tid er der anvendt knapt 25 millioner kroner til vedligeholdelse inden for Arbejdernes Boligselskab Og det er alt fra nye køkkener over nye badeværelser til betondæk over varmecentraler samt facaderenovering. Benny Jørgensen, næstformand i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe 6

7 Is i maven og før en saglig debat Thor Pedersen s prøveballon omkring udmeldingen om salg af almene boliger tager selvfølgelig udgangspunkt i regeringsgrundlaget omkring boligområdet. Men hvorfor denne hast? Det er angivet i regeringsgrundlaget at det nedsatte udvalg skal have færdiggjort sit arbejde senest den 1. januar Dette stemmer overens med det kommissorium som er udarbejdet for udvalget. Når jeg siger prøveballon så er det fordi jeg mener, at udmeldingen er et udtryk for, at man ønsker modpartens modargumenter på banen. På denne måde mener jeg, at det vil være nemmere at udarbejde et lovgrundlag, som ikke vil møde den store modstand. Jeg mener at organisationsbestyrelser skal slå koldt vand i blodet, og have lidt is i maven. Men selvfølgelig skal have en holdning til udspillet. Seks af de påstande som er fremkommet i debatten, viser sig ikke at holde vand. Det bliver selvfølgelig en boligorganisations opgave, at søge videregivet modargumenter for lejerne, således at sagligheden fremkommer i debatten. Oplægget fra regeringen mangler mange oplysninger om, hvordan man havde tænkt sig at føre tanken ud i livet. For mig som bestyrelsesmedlem i boligorganisationen er der utroligt mange ubesvarede spørgsmål. Jeg vil blot nævne nogle: Til hvilken pris skal boligerne sælges? Hvordan med grundlovens ukrænkelighed af ejendomsretten? Der mangler bevisførelse for, at lejere ikke er så ansvarlige overfor deres boliger som ejere? osv. osv. Jeg ser også et stort problem i, at attraktive boliger (rækkehuse m.m.) måske godt kan sælges, hvorimod mindre attraktive boliger/-områder ikke vil være salgbare, hvorfor der vil opstå en mindre boligmasse, til at løse de boligsociale opgaver. Dette vil efter min mening ikke være med til at sprede de sociale boligtagere ud, men tværtimod samle disse beboere på mindre områder. Om dette er en undgåelse af ghettodannelse, stiller jeg stort spørgsmålstegn ved. Inden for den almene boligsektor har vi altid været villige til at tage den tørn det er, at alle bør have ret til en bolig, og være med til at løse dette samfundsproblem. Dette har ikke været problemfrit, men vi går alligevel ind i arbejdet. Hvis vi skal sælge ud af boligerne, hvordan oppebærer kommunen så sin anvisningspligt på 25% af boligerne? Netop til løsning af disse problemer. Jeg mener, at man som boligorganisation skal gå konstruktivt ind i alle forslag, som handler om den almene boligsektor, og være med til at sætte dagsordenen, uanset om man er for eller imod. Jeg mener den ansvarlighed som beboer, afdelingsbestyrelser, administration og organisationsbestyrelse dagligt udviser i deres arbejde også kan modstå forslag, som ikke bygger på saglige argumenter. Jeg er ikke i tvivl om, når debatten køres sagligt, er alle parter i stand til at dømme og træffe beslutning, som for den enkelte er det rigtige og som vil være til gavn for den almene boligsektor. Finn Sørensen Mange myter om at bo alment Ummiddelbart efter den nye VK-regerings udspil om salg af almene boliger kunne man i et dagblad læse en kommentar, der gik på, at nu kunne de mere velstillede så frit vælge om de ville købe deres attraktive, velbeliggende og rimelige boliger og de mindre velstillede kunne ligeså frit vælge, om de ville købe deres boliger i Tåstrupgård, Vollsmose eller Gellerup-parken. Og sådan forholder det vel sig med dette udspil det er til fordel for dem, der har råd. De borgere, der ikke sidder helt så godt i det, ja de må så på længere sigt rykke sammen i nogle andre boliger. Man har talt meget om behovet for integration og diskuteret på mange planer, hvordan man skal undgå ghettoisering af vore boligområder. VK-regeringen foreslår, at der for de penge, der kommer ind ved salget af boliger, skal bygges nye boliger men indgår det i regeringens forslag, at disse nye boliger skal ligge lige ved siden af de frasolgte, næppe. Hvordan man vil undgå ghettoisering med dette forslag er en gåde. Der er åbenbart også mange myter om, hvordan det er at bo i en almen bolig. Det lyder af og til, som om det er belagt med et hav af restriktioner, at man overhovedet ikke har nogle frihedsgrader i sin almene bolig. Men sådan forholder det sig ikke. Der er i de senere år gennem lovgivningen givet beboerne større og større råderet i deres bolig. Og der er faktisk også borgere i vort land og i vor kommune, som gerne helt frivilligt vil flytte fra et parcelhus og ind i en almen bolig. Problemet er, at der er for få almene boliger. Og man skal nu heller ikke kimse af det beboerdemokrati, som udfolder sig i vore boligafdelinger. Forleden var der afdelingsmøde i min egen boligafdeling. Der er selvfølgelig her som i alle andre forsamlinger, folk der er tilfreds med tingenes tilstand og andre der er knap så tilfredse, men alle er de aktive deltagere i debatten om livet i vores boligafdeling. Det er dejligt at opleve. Karin Søjberg Holst 7

8 3.500 står stadig på venteliste i Arbejdernes Boligselskab Gladsaxe Kommune er stort set udbygget. Der er reelt kun ganske få arealer indenfor kommunens grænser, der kan betegnes som jomfruelig jord. Derfor ærgrer det bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab, at der ikke kunne bygges familieboliger på Provst Benzons Vej En gang hvert fjerde år skal Kommuneplanen revideres, og revisionen for Gladsaxe Kommune blev foretaget i Kommuneplanen omfatter principielt alle arealmæssige forhold i kommunen, både erhvervsarealer, boligarealer, friarealer og rekreative områder. På baggrund af det konkrete behov blandt andet for ældreboliger, ældreegnede boliger, familieboliger, og hvad der efterspørges kraftigt seniorboliger indgik i revisionen af kommuneplanens planer om fremtidig udnyttelse af ubebyggede områder.»flere af disse områder ligger i nærheden af områder, hvor selskabet har eksisterende bebyggelser. Ud over det principielle i at være aktive indenfor boligbyggeriet, giver dette os mulighed for udnyttelse af fællesdriftsfordele. Blandt andet i form af renholdelse m.v.«, skriver bestyrelsen i sin beretning til Repræsentantskabet i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Repræsentantskabet holder ordinært møde tirsdag 19. marts Protester mod boligbyggeri Et af de områder, som bestyrelsen anså for interessant, var forslagets oplæg til udnyttelse af et areal på Provst Bentzons Vej, hvor Arbejdernes Boligselskab i forvejen har Egeparken 1 og 2 med i alt 377 boliger.»vi så derfor frem til at drøfte disse muligheder i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området, hvor der efter vor opfattelse burde kunne opføres et antal boliger placeret i et attraktivt område, og hvor et sådant byggeri i passende omfang tilgodeså den smukke Gladsaxe Kirke som nabo, og med respekt for højdegrænser og bebyggelsesgrad, således at områdets karakter af rekreativt område ikke helt forsvandt. Imidlertid udgik forslaget af kommuneplanen, dels som følge af protester fra beboere i området, dels ud fra det forhold, at ejeren ikke ønskede at sælge For 25 millioner kroner bedre bol Aktiviteten i Arbejdernes Boligselskabets afdelinger har som tidligere været høj i den forløbne periode. På et år er der brugt 24,9 millioner kroner til vedligeholdelse og forbedringer, fremgår det af bestyrelsens beretning til Repræsentantskabets møde tirdag 19. marts Målt i kroner har der været udført og afsluttet arbejder i afdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe for ca. 19,7 millioner. kroner. Hertil kommer igangværende arbejder ved periodens afslutning pr. 30. september 2001 på ca. 5,2 millioner kroner. Det svarer til en samlet værdi af større arbejder på ca. 24,9 millioner kroner. En væsentlig del af disse arbejder er udført med tilskud fra Landsbyggefonden, hvor afdelingerne har udnyttet egen trækningsret. Endvidere er finansiering for en del arbejder dels sket ved realkreditbelåning, dels ved anvendelse af henlagte midler, skriver bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet i Arbejdernes Boligselskab. Hvad er sket hvor Af udførte større arbejder kan nævnes: Badeværelser i Højgårdsparken. Altan/altangangsrenovering i Stengårdsparken. Køkkener i Hyrdeparken 7. etape. Varmerør mellem blokkene, legepladsrenovering samt tætning af kældervægge alt sammen i Pileparken 1. Diverse renoveringsarbejder, bl.a. trapper i Borreparken. Renovering af gavle og nyt selskabslokale i Lyngparken 1. Badeværelser 8. og 9. etape i Tinghøjparken. Affaldsøer, opgangsdøre og vinduer i Pileparken 3. Betondæk over varmecentral, bade-

9 arealet«, konstaterer bestyrelsen i den skriftlige beretning til Repræsentantskabet. Ærgerligt Derfor finder bestyrelsen for boligselskabet, at det er ærgerligt, at der ikke blev opnået en mulighed for, at det området kunne indgå i løsningen for at bygge flere boliger i kommunen. Derfor håber bestyrelsen, situationen på et senere tidspunkt bliver taget op til fornyet overvejelse. Boligbehovet er stort, og det er bestyrelsens opfattelse, at der i dette område burde være mulighed for at etablere et byggeri i en passende størrelse. Den nu vedtagne kommuneplan 2001 åbner mulighed for etablering af boliger i en række områder i bl.a. Buddinge, Tinghøjområdet og sydsiden af Kildebakkegårds Alle. Specielt finder bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab, at Tinghøjområdet og området langs Buddingevej er interessante. Derfor vil den derfor prøve at undersøge mulighederne her for at bygge på venteliste Realistisk er det således, at boligmassen og boligefterspørgslen går på både almene og private boliger, hvilket ikke kan undgå at påvirke de samlede byggemuligheder for boligselskabet, men der skal ikke herske tvivl om, at gives der muligheder og de økonomiske rammer er indenfor rækkevidde, er vi også interesserede, konstaterer bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab. Et af selskabets hovedformål er i henhold til vedtægterne at opføre nyt byggeri. Arbejdernes Boligselskab har omkring opnoterede til en bolig, og bestyrelsen vil gøre, hvad der er muligt for at medvirke til at reducere dette antal. Seniorbofællesskaber Efterspørgslen efter boliger afgrænser sig ikke blot til familieboliger og ældreboliger. Bestyrelsen har i årets løb har fået flere henvendelser fra beboergrupper, der var interesseret i etablering af seniorbofællesskaber. Det vil sige et antal boliger placeret så de udgør en helhed og med et direkte tilknyttet fællesrum eller fællesområde, således at der for de pågældende kunne etableres et på en gang individuelt og fælles bomiljø med henblik på, at bosituationen i den»tredje alder«kunne fungere på en god og betryggende måde. Eksempler på bofællesskaber er med succes etableret andre steder i landet. Hvis der bliver muligheder for det, så finder bestyrelsen, at det ville være en god ide at afprøve disse i samarbejde med de interesserede parter. iger værelser 12. og 13. etape, klatvaskeri, boldbane i Stationsparken 1. Køkkenrenovering, fuger i murværk. Gulve og vinduer i 20 boliger samt vinduer og facader i Kongshvileparken. Vaskeri og beboerlokale i Kildeparken 1. Isolering af gavlvægge i Mølleparken 2. Facaderenovering i Pileparken 6. Varmerør under gulve, tagudskiftning i Torveparken. Reparation af fugt i gavle i Pileparken 7. Facader og gasfyr i Vadgårdsparken. Friarealrenovering, varmt brugsvand samt snefang i Egeparken 2. Reparation af murværk og kloak i Buddinge Mølle. Ud over disse større arbejder er der i afdelingerne udført øvrige planlagte periodiske vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, som dækkes af henlagte midler. Det er bestyrelsen indtryk, at afdelingsbestyrelserne og inspektørfunktionen gør, hvad der er muligt og økonomisk gennemførligt for at leve op til en faktor, der er meget væsentlig indenfor den almene boligsektor at sikre at holde vore ejendomme i en god og forsvarlig stand. Bevare konkurrenceevnen Dette sker ikke blot for at tilgodese fastholdelse af ejendommenes værdi, men samtidig for noget meget væsentligt og centralt nemlig at bevare boligernes konkurrenceevne i forhold til andre boligformer såsom ejerboliger og andelsboliger m.v Bestyrelsen mener, at det er et forhold, som man ikke må undervurdere, hvilket understreges af det politiske spotlight, som gennem den senere tid har hvilet på de almene boliger, og den almene sektor i form af bl.a. medejerboligtanker, som lanceret af regeringen. 9

10 Her er afdelingernes numre og navne I decemberudgaven af Boligbladet bragte vi under overskriften»passer a conto varmen«en oversigt over den forventede situation med oplysninger om den enkelte afdelings status i forhold til a contovarmebetalingerne med henvisning til afdelingernes numre i det interne afdelingsnummer-system. Flere beboere har efterlyst en liste med afdelingernes numre og navne. Det er da forståeligt nok, at ikke alle kender det interne afdelingsnummer, og vi iler her med at bringe en samlet liste over sammenhængen mellem de enkelte afdelinger ved både at brug nummer og navn. Klip eventuelt listen ud og gem den, hvis der skulle blive brug for den en anden gang Mølleparken 4702 Højgårdsparken 4703 Stengårdsparken 4704 Hyrdeparken 4705 Pileparken Hulegårdsparken 4707 Pileparken Borreparken 4709 Lyngparken Tinghøjparken 4711 Pileparken Stationsparken Lykkeparken 4715 Kongshvileparken 4716 Pileparken Skoleparken Kildeparken Buddingevej Mølleparken Pileparken Torveparken 4723 Lyngparken Pileparken Egeparken Toftegården 4727 Vadgårdsparken 4728 Kildeparken Stationsparken Høje Gladsaxe 4731 Kiplingeparken 4732 Kildeparken Egeparken Stationsparken børneinstitution 4735 Kagsåvej 4736 Kildeparken Skoleparken Kiplingsgården 4739 Moseparken 4740 Buddinge Mølle 4741 Kongshvileparkens Ældreboliger (4715) 4743 Punkthus, Klik ind på Arbejdernes Boligselskabs hjemmeside og find nyttige oplysninger om aktuelle navne, afdelingsoplysninger, telefonnumre og meget mere. For eksempel boligselskabets historie. Valgt til beboerklagenævnet Gladsaxe Byråd har godkendt Elin Hansen, Torveparken og medlem af organisationsbestyrelsen, som medlem af beboerklagenævnet. Valgperioden følger byrådets valgperiode, der går fra 1. januar 2002 til 31. december Beboerklagenævnet kan træffe afgørelse om: Spørgsmål i forbindelse med vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning. Husordensager. Tilbagebetaling af indskud. Formalia i forbindelse med varsling af lejeforhøjelser m.v. Betaling af varme og varmeregnskaber. Ret til fremleje og bytte. Lovligheder af beslutninger i de beboerdemokratiske organer. 10

11 Ind i Gladsaxe Lokalradionævn Benny Sørensen, afdelingsformand i Skoleparken 1 og medlem af Arbejdernes Boligselskabs organisationsbestyrelse, er valgt som medlem af Gladsaxe Lokalradionævn for perioden 1. januar december Gladsaxe Lokalradionævn tæller i alt 13 medlemmer, hvoraf de seks medlemmer er valgt af Gladsaxe Byråd, medens de resterende syv medlemmer vælges af det lokale foreningsliv efter denne fordelingsnøgle: Oplysningsforbundene to repræsentanter, grundejerforeningerne en repræsentant, almene boligorganisationer har en repræsentant, idrætten (FIG) har en repræsentant, og de øvrige interesserede foreninger har to repræsentanter. Nævnets nedsættelse følger af lov om radio- og fjernsynsvirksomheds 56. Nævnet har bl.a. som opgave at udstede tilladelse til programvirksomhed samt føre tilsyn med lokal radiovirksomhed m.v. Hent ansøgningsskemaer hos varmemesteren I forbindelse med indhentning af forskellige tilladelser til installationer og andre forhold bliver papirgangen nu lettere i en del tilfælde, idet ansøgningsskemaer kan hentes hos afdelingens varmemester, ligesom du kan aflevere de udfyldte ansøgningsskemaer sammesteds. På nuværende tidspunkt gælder det ansøgninger om tilladelse til: Installation af : Vaskemaskine Opvaskemaskine Tørretumbler samt Ansøgninger om husdyrtilladelser (ekskl. Egeparken 2) Ansøgninger om plejetilladelser kun i de afdelinger, hvor vedtagelse om de konkrete forhold foreligger. Torsdag 7. marts 2002 Mulighed for at møde repræsentanter fra bestyrelsen. Aftale træffe ved henvendelse til administrationen Lørdag 9. marts 2002 AB-festen Tirsdag 19. marts 2002 Repræsentantskabsmøde på Marielyst Skole kl AB-kalender Torsdag 21. marts 2002 Selskabsbestyrelsesmøde Torsdag 4. april 2002 Mulighed for at møde repræsentanter fra bestyrelsen Aftale træffes ved henvendelse til administrationen Tirsdag 16. april 2002 Boligbladet udkommer De aktuelle skemaer forefindes dog 11

12 KREDSUDVALGET Kredsudvalget er Arbejdernes Boligselskabs politiske talerør/emne- & idébank. Er det noget for dig og du er medlem af en afdelingsbestyrelse så overvej om du vil være med. Stil op nu eller på Repræsentantskabets møde tirsdag 19. marts 2002 Også en idebank Kredsudvalget kan således siges at fungere som en slags idébank, hvor man kan drøfte forskellige emner, udveksle erfaringer og fungere som en slags rådgiver for organisationsbestyrelsen. Kredsudvalget er ikke tillagt beføjelser, der binder selskabet, idet alle beslutninger og vedtagelser skal forelægges organisationsbestyrelsen til godkendelse. Kredsudvalget består af 20 medlemmer, svarende til det antal som boligselskabet kan deltage i BL s kredsarbejde og er sammensat som følger: 11 medlemmer vælges på repræsentantskabsmødet 9 medlemmer udpeges af organisationsbestyrelsen Endvidere vælges 10 suppleanter således: 8 suppleanter vælges på repræsentantskabsmødet 2 suppleanter udpeges af organisationsbestyrelsen Alle suppleanter til kredsudvalget deltager i kredsudvalgets arbejde på lige fod med øvrige valgte. Kredsudvalget konstituere sig selv Kredsudvalget er oprindelig nedsat i Begrundelsen for at oprette kredsudvalget var, dels en strukturændring i Boligselskabernes Landsforening (BL), hvor man tilstræbte en større beboerindflydelse og dels ønsket om at få et forum hvor man kunne diskutere de mere overordnede boligpolitiske målsætninger. Kredsudvalget har dog også taget andre opgaver op og det skyldes, at der er en nøje sammenhæng mellem det mere overordnede boligpolitiske og dagligdagen. Kredsudvalget nedsætter yderligere ad hoc udvalg til behandling af forskellige sager. Af udvalg kan f.eks nævnes: Udvalg til kommunemødet IT-udvalg. Tekst: Finn Sørensen, medlem af Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse og af Kredsudvalget 12

13 hvad er det? ved en formand og et sekretariat. Sekretariatet består af formand samt 3 medlemmer af udvalget. Kriterier for valgbarhed til kredsudvalget er at personen (medlemmet) er: medlem af organisationsbestyrelsen eller medlem af en afdelingsbestyrelse eller ansat i selskabet eller medlem af repræsentantskabet Måske noget for dig Der er ingen tvivl om, at debatten om den almene boligsektor og de boligsociale opgaver denne løser, vil blive hektisk i den kommende tid. Det er derfor vigtigt, at netop vores boligselskabs politiske talerør er så bredt sammensat, således at vi kan få en nuanceret og saglig debat. Da vi nu nærmer os repræsentantskabsmødet, hvor vi skal have sammensat de kommende års kredsudvalg, har kredsudvalget og organisationsbestyrelsen kigget lidt på valgproceduren og herunder opstillingen af kandidater. En albue i siden Alle som har været med til et repræsentantskabsmøde ved, at når vi har valg til kredsudvalget, at denne valghandling meget ofte er meget langstrakt. Ofte har det også været lidt svært at få det antal kandidater som skal bruges til kredsudvalget. Nogle bliver/føler sig måske presset, når sidemanden giver en albue i siden og spørger om du ikke vil være kandidat, og du modstræbende acceptere dette. Da kredsudvalget er boligselskabets politiske talerør/emne- & idébank, skal interessen for arbejdet selvfølgelig være tilstede, ellers bliver arbejdet lidt udvandet. På en ny måde Organisationsbestyrelse såvel som kredsudvalg vil gennem afdelingernes post i den kommende tid, udsende orientering om kredsudvalgets arbejde og stillerlister. Det er så håbet, at der ude blandt de folkevalgte repræsentanter vil komme en debat om udvalgets arbejde, og hvor interesserede repræsentanter forlods kan lade sig opstille som kandidater. Ved denne fremgangsmåde er det håbet, at alle har gjort sig nogle tanker om arbejdet og ikke mindst er villig til at gå konstruktivt ind i dette. Nu vil nogen måske spørge: Er det så ikke muligt at opstille kandidater på selve repræsentantskabsmødet og svaret er: Jo,selvfølgelig. Årsagen til stillerlister skal ikke ses som et angreb på de demokratiske valgprocedure, hvor alle på repræsentantskabsmødet kan stiller op til alle tillidsposter, men ene og alene et tiltag mod at få indstillet interesserede, og måske ad den vej kunne begrænse tidsforbruget til opstilling og valghandling. Jeg har her forsøgt at give oplysning om kredsudvalget, og tanker omkring forsøget med opstillingsliste, og håber ad den vej at debatten kommer ud i afdelingerne. 13

14 Det grønne og det sociale er skåret væk Regeringens spareiver på nævn, råd og puljer skærer over 150 miljømedarbejdere og beboerrådgivere væk fra almene boligområder Miljøprojekterne er i de seneste år spiret op af jorden i den almene sektor. Der er bygget store vaskerier, som genbruger vandet efter egen økologisk rensning. Nogle boligafdelinger er blevet 100 procent økologiske, mange steder prydes tage af solfangere, de fleste almene boligområder har fået effektive affaldssystemer, og ikke mindst er den almene boligsektor blevet meget bevidst omkring brugen af energirigtige materialer. Løftestang for idéerne har været de grønne guider og grønne gårdmænd, som gennem tilskud fra den grønne fond og den grønne jobpulje har været tilknyttet boligområderne og deres administrationer. Men nu er det ved at være slut. Med regeringens beslutning om at nedlægge de to fonde, bliver det meget svært at skaffe midler til fremtidige ideer, siger formanden for Boligselskabernes Landsforening, Henning Kirk Christensen. Både grønne guider og gårdmænd kan fortsætte deres arbejde, indtil deres projektperioder udløber. De fleste af de grønne gårdmænd kan også fortsætte derudover, da deres arbejde har vist sig at være så lukrativt, at de er selvfinansierede. Anderledes ser det ud for de grønne guider, som jo i højere grad er rådgivende. Også slut med beboerrådgivere Regeringens sparekniv er også stærkt ude efter de 73 beboerrådgivere, som er ansat til at støtte beboerne i socialt dårligt stillede områder. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Integration har meddelt, at staten den 1. marts stopper sin refusion af lønnen til de 73 beboerrådgivere. En refusion der hidtil har udgjort 60 procent af den samlede lønomkostning. Vores beboerrådgivere har gennem de seneste år stået bag tusinder af aktiviteter, der har strakt over busture, legepladsbyggerier over caféåbninger til kulturfestivaler, siger Henning Kirk Christensen. De mange aktivitetsmuligheder har givet ellers svage danskere selvværd til at starte uddannelse eller arbejde, ligesom de har givet tusinder af indvandrere den dør, som de kunne åbne i forhold til det danske samfund og dermed integration med alt hvad det også indebærer af muligheder for uddannelse og arbejde. Det her er besparelser, som med knockoutstyrke rammer de svageste, fortsætter han.

15 Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9., 2860 Søborg. Haves 3 rums rækkehus i Vadgårdsparken, grønne omgivelser. Fælles vaskeri. Husleje kroner eks. varme. Ønskes 4 eller 5 rums rækkehus. Max. husleje kroner. Henvendelse på telefon Haves 3 værelses stuelejlighed på 70,9 m 2 i Pileparken 3. Lejligheden ligger i ejendom med gratis vaskeri. Husleje inkl. varme og antennebidrag kroner. Nyt køkken fra 1999 samt badeværelse fra cirka Der er en lille altan. Tæt på butikstorv med bager, frisør, grønthandler, brugs og posthus samt offentligt transport. Ønskes Rækkehus på 4-5 værelser på min. 90 m 2, da vi venter barn. Henvendelse på telefon eller Haves Dejlig lys 3 rums lejlighed på 73 m 2 i Stationsparken 1 (Vadbro). Lejligheden er en stuelejlighed med forholdsvis nyt køkken og bad (2 år). Huslejen er inkl. varme og antenne kroner. Der er desuden velfungerende fællesvaskeri og indkøbsmuligheder tæt ved. Ønskes Rækkehus i Kongshvileparken. Der er mulighed for hjælp til flytningen. Henvendelse på telefon Haves 3 værelses lejlighed på 77 m 2 1. sal med altan, vaskeri. Husleje kroner inkl. varme. Lejligheden ligger på Silene Alle samt et værelses lejlighed i Hvidovre på 45 m 2 på 1. sal. Husleje inkl. varme kroner. Begge boliger er velholdte. Ønskes 4-5 værelses rækkehus i Gladsaxe eller Lyngby. Dog ikke i Værebro eller Høje Gladsaxe. Henvendelse på telefon eller Haves Dejlig lækker lys 3 værelses lejlighed på 91,3 m 2 med stor dejlig altan med store glasskydevinduer i Høje Gladsaxe. God udsigt, elevator, perfekt lejlighed i grønne områder. Husleje inkl. kabel-tv og varme kroner per måned. Tæt til busser og gode indkøbsmuligheder samt stor p-plads, mange legepladser, vaskeri og masser af fritidsaktiviteter. ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg Telefon Telefax abg@abg.dk Redaktionsudvalg Finn Sørensen, Tinghøjparken Johnny Sieling, medarbejderrepræsentant Stengårdsparken Johnny Frederiksen, Stengårdsparken Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken Erling Jalsing, Pileparken 3 Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen Kjeld Jacobsen Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) Ønskes Rækkehus eller lejlighed med have. Minimum 4 rum. Henvendelse på telefon Haves 3 rums lejlighed i Vadgårdsparken. Ønskes 4 rums lejlighed i Vadgårdsparken. henvendelse på telefon Bolette mener, at Thors bolighammer kan give bagslag. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, april, juni, september, november og december. Næste nummer udkommer 16. april Indlæg og annoncer til marts-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest 25. marts Forsiden: Fastelavnsfest i Skoleparken 1 hvor fotograf Kaj Bonne Mortensen stillede skarpt på de udklædte. Produktion: Hafnia Tryk A/S, Albertslund 15

16 Fastelavn er mit navn Selvom katten i tønden i dag er af pap, så er der stadig gang i traditionerne, når det er fastelavn. Sådan er det også i flere af afdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab, hvor store og små i Skoleparken 1 mødte udklædte frem for at daske til tønder. Fotos: Kaj Bonne Mortensen