Sammenfatning Grundvand Status og udvikling
|
|
- Randi Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning Grundvand Status og udvikling GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato 1 marts Rapporten kan hentes på: 1
2 Sammenfatning 1.1 Grundvandsressourcen og dens udnyttelse Indledning De seneste 100 år har nedbørsmængden i Danmark været stigende. Nedbøren er således i den seneste klimaperiode fra 1991 til 2015 steget 4,4 % i forhold til den sidste klimaperiode fra 1961 til I absolutte tal er den gennemsnitlige årsnedbør de seneste 30 år steget med 33 mm, hvilket kan have medført en højere grundvandsstand i dele af landet. Højere grundvandsstand må især forventes at optræde i områder, der ikke er kunstigt drænet. I drænede områder vil en større nedbør især øge vandtilstrømningen til vådområder via drænvandsafstrømningen. Overordnet har GEUS tidligere vurderet, at grundvandsstanden efter år 2000 er steget med op til 1-2 m primært som følge af øget nedbør, (se Thorling mfl. 2016), hvilket pejledataene fra 2016 generelt underbygger. Drikkevandsforsyningen i Danmark er baseret på oppumpning af grundvand med Christiansø som den eneste undtagelse, idet afsaltet havvand her også benyttes som drikkevand. Omkring almene vandværker står for hovedparten af grundvandsindvindingen til drikkevand. Derudover indvindes der grundvand fra en række ikke-almene vandforsyninger, som hver forsyner mellem én og ni husstande. Markvandingen udgør en stærkt svingende andel af den samlede oppumpning, og udgør i tørre år samlet set knap halvdelen af den samlede oppumpning af grundvand i Danmark med meget store regionale forskelle. Miljømål og formål med overvågningen af ressourcen Grundvandsressourcen overvåges med henblik på en vurdering af den generelle vandbalance så det sikres, at udnyttelsen ikke overskrider den tilgængelige vandressource på langt sigt. Datagrundlaget Grundvandsstanden registreres under Det Nationale Pejleprogram med automatisk dataopsamling i ca. 150 pejlestationer, se figur 1. Opgørelsen over indvinding af grund- og overfladevand er baseret på et udtræk fra Jupiter databasen pr. 1. april Udtrækket dækker perioden 1989 til 2016 med indberetninger fra amterne frem til 2007 og herefter fra kommunerne. Status og udvikling Grundvandsstandens status og udvikling er vurderet ud fra lange pejleserier inden for fem geografiske områder. Generelt viser data fra 2016 en ubrudt videreførelse af tendenserne fra de forrige år, både hvad angår størrelsen af de årlige variationer og en fortsat svagt stigende tendens i vandspejlets beliggenhed i perioden 2010 til Dette gælder dog ikke pejleboring på Fyn, hvor vandspejlet i 2016 generelt har været faldende. Dette skyldes muligvis lokale forhold, som har spillet ind i 2016, da en sådan aftagende tendens ikke ses i de øvrige ni pejleboringer på Fyn. 2
3 Figur 1. Geografisk fordeling af boringer med en pejlestation i det Det Nationale Pejleprogram. Lyseblå og rød signatur viser de pejleboringer der var aktive/ passive i En detaljeret præsentation af resultaterne for de 5 pejlestationer med mørkeblå signatur kan findes i appendiks 2. Figur 2 viser indvinding af grundvand med og uden markvanding for perioden Den samlede årlige indvinding (uden markvanding) var omkring 1990 på 700 mio. m 3 /år. Den faldt frem til 1999 til omkring 500 mio. m 3 /år, og har en svagt faldende tendens i perioden fra omkring 500 mio. m 3 /år til ca. 475 mio. m 3 /år, og lå i 2016 på 472 mio. m 3 /år. Oppumpning til markvanding har de seneste 15 år ligget mellem ca. 100 og 300 mio. m³/år med store variationer fra år til år afhængigt af nedbørsmængden. For de almene vandværker faldt indvindingen fra årene 1989 til 2000 fra omkring 600 mio. m 3 til 400 mio. m³/år, (figur 19 i hovedrapporten). Derefter faldt forbruget langsommere, og lå i 2016 på ca. 370 mio. m 3 /år. Indvinding af grundvand til markvanding, gartneri og dambrug (kategorien Erhvervsvanding ) var i 2016 omkring 236 mio. m³, hvilket er over medianen (210 mio. m³/år) for hele perioden ( ). Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding udviser en svagt faldende tendens fra 1989 til 2016, bortset fra et større forbrug i 2014, som svarer til medianen for hele perioden. Indvindingen af overfladevand i Danmark er halveret i perioden og ligger nu omkring 10 mio. m³/år. Overfladevand indgår ikke i drikkevandsforsyningen. 3
4 Figur 2. Den totale årlige grundvandsindvinding med og uden markvanding ( ) baseret på indberettede data. Data fra 2016 er justeret med skøn over manglende rapportering og er vist med nedtonede farver. 1.2 Nitrat Indledning Nitrat i grundvandet er uønsket både af hensyn til drikkevandskvaliteten og på grund af risikoen for påvirkning af det øvrige vandmiljø. Det skyldes, at nitrat i grundvandet kan bidrage til eutrofiering ved udstrømning til overfladevand, og at nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt. Miljømål og formål med overvågningen Kravværdien til nitrat i såvel grundvand som drikkevand er både nationalt og i EU fastsat til 50 mg/l. Omkring 16 % af Danmarks areal er i indsatsplanerne udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (Miljø og fødevareministeriet, 2017d). Datagrundlag Der udtages vandprøver fra indtag fra tre forskellige typer af boringer: GRUMO-, LOOP- og vandværksboringer. GRUMO- og LOOP-boringerne dækker grundvandsdelen af det nationale overvågningsprogram NOVANA. GRUMO-indtagene findes i grundvandsboringer med dybder ned til mere end 100 m u. terræn, LOOP-indtagene er korte overfladenære boringer etableret for at følge udvaskning af nitrat til højtliggende grundvand under dyrkede arealer. Data fra de aktive vandværksboringer stammer fra den lovpligtige boringskontrol. I tabel 1 ses datagrundlaget til denne rapportering af grundvandets indhold af nitrat for perioden Der udtages hvert år sammenlagt omkring vandprøver fra de tre typer af indtag. Der indgår et varierende antal GRUMO-indtag fra år til år, da indtagene prøvetages med forskellig hyppighed. 4
5 Periode GRUMO LOOP Vandværksboringer I alt Årstal Antal prøver Antal prøver Antal prøver Antal prøver Tabel 1. Antal prøver analyseret for nitrat fra GRUMO-indtag, LOOP-indtag og aktive vandværksboringer for hvert år og den samlede periode Status og udvikling Figur 3 viser indholdet af nitrat i GRUMO- og LOOP-indtag samt aktive vandværksboringer, der er prøvetaget i Nitrat er beregnet som årligt gennemsnit for de enkelte indtag. I omkring 18 % af GRUMOog 20 % af LOOP-indtagene lå nitratindholdet over 50 mg/l, mens der i under 1 % af indtagene i vandværksboringer var over 50 mg/l nitrat. I GRUMO- og LOOP-indtagene er nitratkoncentrationen mellem 25 og 50 mg/l i hhv. ca. 16 og 27 % mod blot 3,7 % i vandværksboringer. Nitratfrit grundvand (dvs. nitratkoncentration ligger under 1 mg/l) er fundet i ca. 45 % af GRUMO-, i ca. 23 % i LOOP-indtagene og i ca. 80 % af vandværksboringerne. Figur 3. Fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold 2016 i 773 GRUMO-, 92 LOOP-indtag og 1692 aktive vandværksboringer. 5
6 6 Figur 4 viser den geografiske fordeling af nitratindholdet i 2016 i GRUMO-indtag, hvoraf det ses, at nitratindhold over kravværdien på 50 mg/l er fundet jævnt fordelt i hele landet. Figur 4. GRUMO. Nitratindholdet i grundvand i 2016 (773 GRUMO-indtag). Nitratindholdet er opdelt på fire koncentrationsklasser. Indtag med den højeste koncentrationsklasse er vist øverst på kortet. Figur 5 viser dybdefordelingen for nitrat i GRUMO-indtag prøvetaget i 2016 opdelt i 10 meters intervaller. I de to øverste dybdeintervaller fra 0-20 meter under terræn (m u.t.) indeholder omkring 68 % af indtagene nitrat. I de øverste 10 m ligger nitratkoncentrationen over 50 mg/l i knap 20 % af indtagene, mellem 25 og 50 mg/l i omkring 18 % af indtagene og mellem 1 og 25 mg/l i omkring 32 % af indtagene. Koncentrationerne og deres indbyrdes fordeling er omtrent den samme i intervallet m u.t., dog er der flere indtag (ca. 24 %) med koncentrationer over 50 mg/l. Figur 5. GRUMO. Dybdemæssig fordeling til top af indtag i m u.t. af det gennemsnitlige nitratindhold i 2016 (772 GRUMO-indtag) opdelt i fire koncentrationsklasser. Rød signatur viser andel af indtag med koncentrationer over kravværdien på 50 mg/l. Antal indtag i hvert dybdeinterval er vist til højre for figuren. 50 Km Nitrat i grundvandsovervågningen 2016 Indhold i mg/l < > 50 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% >100 Dybde, m under terræn Dybdemæssig fordeling af det gennemsnitlige nitratindhold GRUMO 2016 >50 mg/l nitrat mg/l nitrat 1-25 mg/l nitrat <= 1 mg/l nitrat n = 205 n = 268 n = 124 n= 65 n= 36 n= 19 n= 16 n= 8 n= 3 n= 2 n = 26
7 Fra intervallet m u.t. til m u.t. ses et gradvist fald i de prøvetagede indtags nitratindhold, der hovedsageligt skyldes naturlig nitratreduktion i grundvandsmagasinerne, hvilket også resulterer i, at den relative andel af indtag i reduceret grundvand stiger med dybden (indtag med nitrat 1mg/l). Der er ikke påvist nitrat i koncentrationer over 50 mg/l dybere end 50 m u.t. i GRUMO-indtag og fra 80 m u.t. ligger indholdet af nitrat under 1 mg/l. Bemærk, at antallet af indtag, der ligger dybere end 50 m u.t., er meget lavt. Figur 6 viser det iltholdige grundvands nitratindhold i GRUMO-indtag fra i forhold til prøvetagningstidspunktet. Figuren er baseret på det årlige gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag. Det iltholdige grundvands nitratindhold er vist som boksdiagrammer for hvert prøvetagningsår, hvor 10 %, 25 %, 50 % (median), 75 % og 90 % fraktilerne samt gennemsnitsværdi (middelværdi) og kravværdi er vist. Figuren viser nitratindholdet i grundvandet på prøvetagningstidspunktet og afspejler ikke en egentlig tidslig udvikling af påvirkningen fra nitratudvaskningen. Det skyldes, at strømningstiden er fra få år og op til 50 år før grundvandet når indtagene, således som dateringerne af grundvandet har vist. Nitratindholdet i det iltholdige grundvand udviser alle år en stor spredning. Medianværdien ligger igennem hele overvågningsperioden noget under gennemsnitsværdien, hvilket indikerer, at der forekommer enkelte meget høje nitratværdier. De højeste median- og gennemsnitsværdier ses i De seneste 10 år har middelværdien af nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand i forhold til prøvetagningsåret fluktueret omkring kravværdien på 50 mg/l, dog med flest årlige middelværdier under kravværdien og en tendens til at færre indtag viser meget høje koncentrationer (faldende 90 % fraktil). Figur 6. GRUMO. Tidsserie for nitrat i iltholdigt grundvand i GRUMO-indtag vist som boksdiagrammer for hvert prøvetagningsår i perioden Figuren er baseret på det gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag pr. år. Antal af indtag er angivet for hvert år. 7
8 Figur 7 viser den geografiske fordeling af nitratindholdet i grundvandet i aktive vandværksboringer gennem de seneste fem år ( ), beregnet som gennemsnittet for perioden af det årligt gennemsnit for nitrat i de enkelte indtag. De højeste nitratkoncentrationer i vandværksboringer optræder især i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland. Dette skyldes en ringe naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinerne i disse områder som følge af manglende beskyttende, lerede dæklag og en relativt dybtliggende nitratfront, som er den maksimale dybdemæssige udbredelse af nitrat i grundvandsmagasinerne. Figur 7. Boringskontrollen. Nitratindholdet i grundvandet i aktive vandværksboringer (5.951) fordelt på fire koncentrationsklasser. Data viser gennemsnit pr. indtag for perioden Der kan indgå boringer, som ikke længere anvendes til drikkevandsforsyning. Indtag med den højeste koncentrationsklasse er vist øverst på kortet. Figur 8 viser dybdefordelingen af nitrat i aktive vandværksboringer i perioden Nitratkoncentrationerne er lavere i vandværksboringerne sammenlignet med nitrat i GRUMO-indtagene (Figur 5). I de aktive vandværksboringer blev der dog i påvist nitrat med koncentrationer over 50 mg/l i enkelte boringer ned til m u.t. Der er et gradvist fald i nitratindholdet ned til omkring 80 m u.t. Der er fundet nitratkoncentrationer over 25 mg/l ned til de dybeste indvindingsboringer, dybere end 100 m u.t. Udbredelsen af nitrat på større dybder i vandværksboringerne kan forekomme mange steder, hvor nitratholdigt grundvand som følge af pumpning trækkes ned til stor dybde i grundvandsmagasinerne. De generelt lavere nitratindhold i aktive vandværksboringer, sammenlignet med nitratindholdet i GRUMO-indtagene, skyldes at vandværkerne undgår indvinding fra boringer, der ikke lever op til kravværdien (Schullehner og Hansen, 2014 og DANVA, 2018) 8
9 Figur 8. Boringskontrollen. Dybdemæssig fordeling af det gennemsnitlige nitratindhold i i forhold til top af indtag i m u.t. i indtag fra aktive vandværksboringer opdelt i fire koncentrationsklasser. Antal indtag i hvert dybdeinterval er anført til højre for figuren. 1.3 Pesticider Indledning Pesticider og deres nedbrydningsprodukter kan forekomme i grundvand som følge af erhvervsmæssig anvendelse eller håndtering af pesticider i skov- og jordbrug, fra virksomheders og privates anvendelse i haver og anlæg samt fra ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer. Miljømål og formål med overvågning For enkeltstoffer af pesticider og nedbrydningsprodukter er kravværdien i grundvand og drikkevand fastsat til 0,1 µg/l, mens den for summen af enkeltstoffer er 0,5 µg/l. Grundvandet overvåges for dets indhold af pesticider bl.a. for at sikre, at reguleringen af pesticidforbruget har de ønskede effekter. Datagrundlag I denne rapport indgår pesticidanalyser fra perioden fra grundvandsovervågningen (GRUMOindtag) og grundvandsprøver fra aktive vandværksboringer (boringskontrol). Der har over årene indgået et varierende antal stoffer i analyseprogrammet. En oversigt over analyseprogrammerne for grundvandsovervågningen gennem årene fremgår af bilag 5. Pesticider kan inddeles i tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte pesticider, hvor det for regulerede pesticider gælder, at der efter den oprindelige godkendelse er indført begrænsninger på pesticidernes anvendelse af hensyn til beskyttelsen af grundvandet. De tilladte pesticider er således både de godkendte og de regulerede. Ved opgørelser over pesticider tæller et indtag kun med i én koncentrationsklasse, selvom der er fundet pesticider i forskellige koncentrationer i samme prøve fra et indtag. Hvis der mindst en gang i den relevante periode er fundet mindst et stof >0,1 µg/l, tælles indtaget med som >0,1 µg/l, Hvis der kun er påvist stoffer i lavere koncentrationer tæller indtaget med i koncentrationsintervallet 0,01-0,1 µg/l. Indtag uden fund klassificeres i gruppen ikke påvist. 9
10 Status og udvikling i grundvandsovervågningen Figur 9 viser den geografiske fordeling af pesticidindholdet i grundvandet i GRUMO-indtag i den seneste treårsperiode , hvor de fleste indtag kan forventes at være analyseret mindst én gang. Det fremgår af Figur 9, at der er fundet pesticider jævnt fordelt i hele landet. Figur 9. GRUMO. Pesticider og nedbrydningsprodukter i GRUMO-indtag prøvetaget i perioden (753 indtag). Resultaterne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 µg/l), mindst ét pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist. Indtag med den højeste koncentrationsklasse er vist øverst på kortet. Figur 10 viser en dybdefordeling af pesticider i GRUMO-indtag, prøvetaget hhv. i 2016 og i treårsperioden I 2016 blev der inden for hver af de anvendte dybdeintervaller påvist pesticider i % af de undersøgte indtag. Det fremgår af Figur 10, at der med stigende dybde ned til og med 30 m u.t. er en stigende andel af indtag med fund. Stigningen ses for såvel koncentrationer over som under kravværdien. Denne tendens ses tydeligt i periodeopgørelsen for Fra 30 m u.t. og derunder er der en faldende andel af indtag med fund med stigende dybde. De fleste overskridelser af kravværdien forekommer ned til 40 m u.t. Der er kun medtaget indtag med en dybde indtil 50 m u.t. for at sikre et tilstrækkeligt antal observationer i hvert dybdeinterval. 10
11 Dybde i meter under terræn 0 til 10 >10 til 20 >20 til 30 >30 til 40 >40 til 50 GRUMO. Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% >40 til 50 >30 til 40 >20 til 30 >10 til 20 0 til 10 >0,1µg/l ,01 til 0,1 µg/l Ikke påvist Antal indtag Figur 10. GRUMO. Dybdefordeling af pesticider i GRUMO-indtag, der er analyseret i 2016 og perioden Resultaterne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 µg/l), mindst ét pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist. Dybden angiver afstanden fra terræn til overkanten af indtaget. Antal indtag i de forskellige koncentrationsklasser og dybder fremgår af tabellen under figuren. Tidslig udvikling i forskellige dybder De GRUMO-indtag, der indgår i grundvandsovervågningen, prøvetages med varierende hyppighed, hvilket betyder, at effekten af de varierende prøvetagningsfrekvenser kan mindskes ved at beregne periodeopgørelser for treårs-perioder, hvor næsten alle aktive GRUMO-indtag er prøvetaget mindst én gang, og hvor indtag tæller med som værende påvirket af pesticider, hvis der mindst én gang enten har været fund over detektionsgrænsen eller over kravværdien i tre-års perioden. Denne tilgang er anvendt i Figur 11, som også er opdelt i dybdeintervaller, så effekter af stationsnettets varierende dybdefordeling elimineres. Hvert år repræsenterer opgørelser for en tre-årsperiode (foregående, aktuelle og efterfølgende år). Figur 11, øverste del, viser andele af GRUMO-indtag med fund under kravværdien (0,01-0,1 µg/l). Der er kun medtaget indtag indtil 50 m u.t. for at sikre et tilstrækkeligt antal observationer i hvert dybdeinterval. Frem til 2006 er der et mindre datamateriale for det øverste grundvand og derfor større usikkerhed. Fra 2006 og fremefter indgår flere terrænnære indtag, hvilket afspejles i en tydeligt faldende tendens for dybden 0-10 m u.t. for denne tidsperiode. Fra 10 til 50 m u.t. er der generelt stigende tendens i denne tidsperiode, tydeligst i m u.t. 11
12 Figur 11. GRUMO. Tidslig udvikling i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 10 m s dybdeintervaller. Hvert år repræsenterer opgørelser af andelen af GRUMO-indtag, hvor mindst ét stof er påvist mindst én gang indenfor en treårs periode (foregående og efterfølgende år). Øverste figur viser udviklingen i andelen af indtag med fund under kravværdien (0,01-0,1 µg/l). Nederste figur viser udviklingen i andelen af indtag med fund over kravværdien (>0,1 µg/l). Dybderne angiver afstand fra terræn til top af indtag. Programperioder er angivet med lodrette linjer. For hver programperiode indgår forskellige stoffer i analysepakken. For fund over kravværdien er der kun tilstrækkelige data ned til 30 m u.t. Figur 11, nederste del, viser andelene af indtag med fund over kravværdien (>0,1 µg/l). For fund over kravværdien er der kun tilstrækkelige data ned til 30 m u.t. I det øverste grundvand 0-10 m u.t. er der omkring år 2002 et skift fra stigende til faldende andele over kravværdien. I intervallet m u.t. indtrådte skiftet fra stigende til faldende andele over kravværdien omkring Faldet i andelen af indtag over kravværdien i det øvre grundvand (0-20 m u.t.) kan betyde, at den samlede udvaskning af pesticider har toppet. I intervallet m u.t. ses der for de seneste ca. 15 år en generelt stigende tendens for andelen af fund over kravværdien, sandsynligvis fordi pesticider fra de øvre lag udvaskes til større dybde. De tidslige udviklinger er domineret af de hyppigst påviste stoffer, dvs. nedbrydningsprodukterne BAM og DEIA. Når indtagene opdeles på dybdeintervaller, reduceres den usikkerhed, der ligger i varierende dybdefordeling. På den anden side stiger den statistiske usikkerhed, da der indgår færre indtag i hvert dybdeinterval. Dette ses ved forholdsvis store udsving på kurverne for m u.t. og især for m u.t., idet der er færrest indtag i disse dybder, samt mindst udsving på kurverne for m u.t. og m u.t., 12
13 hvor de fleste indtag findes. Efter steg antallet af terrænnære indtag og reducerede den statistiske usikkerhed på dybdeintervallet 0-10 m u.t. Figur 12 viser udviklingen i fund af pesticider i alle undersøgte GRUMO-indtag i enkeltår fra 2007 til Figuren viser derudover periodeopgørelser for hhv og Resultaterne for de enkelte år afhænger af hvilke indtag, der indgår det pågældende år, da ikke alle indtag prøvetages hvert år. I 2016 blev der samlet fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter mindst én gang i 34 % af de undersøgte GRUMO-indtag, og kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet mindst én gang i 8,6 % af de prøvetagede indtag. Det fremgår af Figur 12, at der i de seneste tre år ( ) er påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter mindst én gang i omkring 43 % af de undersøgte indtag, hvoraf kravværdien var overskredet mindst én gang i 13 % af indtagene. Periodeopgørelsen for viser en større andel af fund end i de enkelte år, hvilket skyldes, at koncentrationen i nogle indtag kan variere lige omkring detektionsgrænsen eller kravværdien, eller at nogle stoffer optræder i kortvarige pulse. Figur 12. GRUMO. Pesticider i grundvand fra GRUMO-indtag vist som andel indtag med fund for enkelte år samt periodeopgørelser for andel indtag med mindst ét fund i perioderne og Antal indtag i de forskellige koncentrationsklasser fremgår af tabellen under figuren. Opgørelser for hele perioden og for delperioden viser, hvor stor en del af det overvågede grundvand, der er, eller har været, påvirket af pesticider. I hele overvågningsperioden ( ) er der påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter mindst én gang i 50 % af alle de undersøgte indtag, hvoraf der i 18 % var mindst én overskridelse af kravværdien på 0,1 µg/l. Tilladte og forbudte pesticider fundet i Grundvandsovervågningen Pesticider kan inddeles i tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte, efter stoffernes status pr. 19. juni De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført begrænsninger på anvendelsen for at beskytte grundvandet. Med den seneste ændring af analyseprogrammet fra 2016 ff. repræsenteres de godkendte stoffer nu kun af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA, ligesom det var tilfældet i programperioden
14 Glyphosat/AMPA er ikke repræsentative for de mange vidt forskellige godkendte stoffer. Godkendte stoffer er derfor ikke opgjort særskilt, men derimod sammen med de regulerede stoffer for at vise udviklingen i tilladte stoffer, dvs. stoffer der har en lovlig anvendelse i dag. Tabel 2 viser fordelingen af tilladte og forbudte stoffer opgjort for perioden Mindst ét tilladt pesticid eller nedbrydningsprodukt blev fundet mindst én gang i 7,4 % af de undersøgte indtag, mens kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet mindst én gang i 2,3 % af indtagene. Forbudte pesticider og deres nedbrydningsprodukter blev fundet mindst én gang i 38 % af indtagene med en overskridelse af kravværdien i ca. 10 %. Forbudte stoffer blev dermed fundet langt hyppigere end de tilladte stoffer, hvilket til dels kan skyldes, at forbudte stoffer udgør den største andel af stoffer i analyseprogrammet Indtag antal Indtag andel (%) I alt Med fund >0,1 µg/l Med fund 0,1 µg/l Tilladte stoffer ,4 2,3 Forbudte stoffer ,2 10,4 Tabel 2. GRUMO. Forekomst af tilladte og forbudte pesticider i GRUMO-indtag i perioden Et indtag kan indeholde både tilladte og forbudte stoffer, og det enkelte indtag kan derfor optræde i begge kategorier. Indtagene er opdelt i indtag med mindst ét fund og indtag med mindst én overskridelse af kravværdien (>0,1 µg/l). Den anvendte administrative status er pr. 19. juni Figur 13 viser den tidslige udvikling i fund af tilladte og forbudte stoffer for de enkelte år med udgangspunkt i den administrative status. Opgørelserne er baseret på antal prøver pr. år, fordi der kun i enkelte tilfælde i denne periode er udtaget mere end én vandprøve pr. år pr. indtag. Det er overvejende forbudte stoffer, der påvises. Andelen af prøver med tilladte stoffer toppede omkring 2009, hvor der var relativt mange fund af glyphosat og AMPA, og har været stort set stabil fra 2012 og fremefter. Figur 13. GRUMO. Fordeling af tilladte og forbudte pesticider og nedbrydningsprodukter i GRUMO-indtag, beregnet som andel prøver med fund pr. år. Programperioder er angivet med lodrette linjer, mens antal stoffer i analyseprogrammet i hver periode er angivet over figuren. 14
15 Pesticider i vandværksboringer Figur 14 viser den geografiske fordeling af pesticidindholdet i grundvandet i aktive vandværksboringer i den seneste femårsperiode, hvor alle aktive indvindingsboringer kan forventes at blive prøvetaget mindst én gang ( ). Kortet viser, at der i hovedstadsområdet findes mange pesticider og nedbrydningsprodukter (fortrinsvis BAM fra det nu forbudte aktivstof dichlobenil), men også at der er en overrepræsentation af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i den del af Danmark, hvor befolkningstætheden er relativt stor, og der derfor er mange boringer. Disse områder er samtidig præget af lerede aflejringer. Figur 14. Boringskontrollen. Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet i aktive vandværksboringer (5897 indtag) i femårsperioden Resultaterne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 µg/l), mindst ét pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist. De højeste koncentrationer er afbildet øverst. Der er forholdsvis få fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i Vestjylland, hvor der ofte er tale om meget dybe boirnger og dertil færre vandværksboringer på grund af en lavere befolkningstæthed. Figur 15 viser andelen af pesticidfund for 2016 og perioden i vandværksboringer mod dybden målt som afstanden fra terræn til toppen af aktive boringers indtag. Antallet af undersøgte indtag i intervallerne 0 til 10 m u.t. og m u.t. var lavt for 2016, og derfor har opgørelserne for disse dybder større statistisk usikkerhed. Den store stigning i andelen af indtag med fund i 0-10 m u.t. i 2016 (38 % med fund, n=48) sammenlignet med opgørelsen for 2015 (28 % med fund, n=29, Thorling mfl., 2016) skyldes derfor i højere grad statistisk usikkerhed fremfor reelle ændringer i pesticidforekomsten i det øverste grundvand. I perioden er stort set alle aktive vandværksboringer prøvetaget mindst én gang til pesticidanalyse, og figuren for denne periode viser derfor dybdefordelingen korrigeret for varierende prøvetagningsfrekvenser. 15
16 Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dybde i meter under terræn 0 til 10 >10 til 20 >20 til 30 >30 til 40 >40 til 50 >50 til 60 >60 til 70 >70 til 80 >80 til 90 >80 til 90 >70 til 80 >60 til 70 >50 til 60 >40 til 50 >30 til 40 >20 til 30 >10 til 20 0 til 10 >0,1µg/l ,01 til 0,1 µg/l Ikke påvist Antal boringer Figur 15. Boringskontrollen. Dybdemæssig fordeling af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i vandværksboringer. Øverst er vist data fra 2016, mens en periodeopgørelse for er vist nederst. Boringerne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 µg/l), mindst et pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist (under detektionsgrænsen, typisk <0,01 µg/l). Dybden angiver afstanden fra terræn til overkanten af filteret. Antal indtag i de forskellige koncentrationsklasser og dybder fremgår af tabellen under figuren. Figur 16 viser udviklingen i pesticidpåvirkningen af aktive vandværksboringer i perioden fra 1993 til For hvert år er resultaterne angivet for de aktive boringer, der blev undersøgt det pågældende år, og figuren viser således også data fra boringer, der nu er lukkede, idet figuren bygger på data fra tidligere års rapportering i modsætning til de øvrige præsentationer. Den stigende andel af boringer med fund op gennem 90'erne skyldes en gradvis forøgelse af antal pesticider og nedbrydningsprodukter i analyseprogrammerne. Fra omkring år 2000 til 2006 faldt andelen af vandværksboringer med fund af pesticider, mens andelen siden 2006 har stabiliseret sig omkring %. 16
17 Figur 16. Boringskontrollen. Pesticidindholdet i grundvandet i vandværksboringer Figuren viser status for vandværksboringer, der var aktive hvert af de viste år og bygger således på data fra forskellige udtræk fra Jupiter, anvendt i den løbende rapportering. Figuren indeholder ikke de samme boringer fra år til år, da der løbende lukkes eller etableres nye vandværksboringer. Boringerne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 µg/l), mindst et pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist (under detektionsgrænsen, typisk <0,01µg/l). BEMÆRK: Her anvendes koncentrationsklassen 0,1 µg/l, da der her sammenlignes med tidligere rapporters opgørelser. Antal indtag i de forskellige koncentrationsklasser fremgår af tabellen under figuren. Tabel 3 viser en opgørelse over fordelingen af tilladte og forbudte stoffer for de stoffer, der indgik i analyseprogrammet i 2016 (se tabel 8 i hovedrapporten). Mindst ét af de forbudte stoffer forekom mindst én gang i 17 % af de undersøgte vandværksboringer, og i 2,0 % af vandværksboringerne var der mindst én gang en overskridelse af kravværdien på 0,1 µg/l. Mindst ét af de tilladte stoffer forekom mindst én gang i 4,4 % af de undersøgte boringer, mens kravværdien var overskredet mindst én gang i 0,5 % af vandværksboringerne. Det skal bemærkes, at et indtag kan indeholde både forbudte og tilladte stoffer. Det enkelte indtag kan derfor optræde i begge kategorier. Summen af grupperne kan derfor ikke anvendes som mål for den samlede fundprocent Boringer antal Boringer andel (%) I alt Med fund >0,1 µg/l Med fund >0,1 µg/l Tilladte stoffer ,4 0,5 Forbudte stoffer ,1 2,0 Tabel 3. Boringskontrollen. Periodeopgørelse for forekomst af tilladte og forbudte pesticider i aktive vandværksboringer. Et indtag kan indeholde både forbudte og tilladte stoffer, og det enkelte indtag kan derfor optræde i begge kategorier. Indtagene er opdelt i indtag med mindst ét fund og indtag med mindst én overskridelse af kravværdien (>0,1 µg/l). Fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen fandt sted, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne, ikke er nøjagtigt kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, hvor der forekommer opblanding af grundvand med forskellige aldre fra forskellige dybder i grundvandsmagasinerne. Vandets opholdstid i grundvandsmagasinerne er ofte længere end 15 år, når det indvindes, og det må derfor forventes, at pesticider, som på nuværende tidspunkt er forbudte eller regulerede, stadig vil kunne påvirke kvaliteten af grundvandet i år fremover. 17
18 1.4 Fosfor Indledning Fosfor findes som en naturlig bestanddel i grundvand, idet det frigives fra sedimenterne, men det kan også under særlige forhold udvaskes fra rodzonen. I lighed med nitrat kan fosfor i udstrømmende grundvand medvirke til næringsstofbelastning af vandmiljøet i åer, søer og havet. Miljømål og formål med overvågningen Der er ikke fastsat en kravværdi for fosfor i grundvand eller drikkevand. Hovedformålet med overvågning af fosfor i grundvandet er at fastslå, om fosfor udvaskes fra landbrugsarealer til grundvandet og herfra videre til overfladevand. Datagrundlag I 2016 er analyseret for såvel total-fosfor, Ptot som uorganisk ortho fosfat, Portho i 773 GRUMO-indtag, hvoraf de 695 indtag også blev undersøgt i såvel 2015 som I alt 1127 indtag er analyseret i hele programperioden (Programperiode og overgangsåret 2016). I Landovervågningen (LOOP) har både Ptot og Portho siden overvågningens start i 1989 været analyseret flere gange årligt i det øvre grundvand i ca. 100 terrænnære LOOP-indtag, heraf 93 LOOP-indtag i Tilstand Figur 17 viser fordelingen af totalfosfor, Ptot i samtlige indtag, som er analyseret i programperioden Figuren viser data fra GRUMO-indtag, LOOP-indtag og aktive vandværksboringer. For hvert indtag er gennemsnitsværdien for perioden vist. De maksimale værdier for Ptot i perioden er ca. 6, ca. 2,5 og knap 1 mg/l for hhv. grundvand i GRUMO-indtag, aktive vandværksboringer og LOOP-indtag. Figur 17 anvender en logaritmisk skala til at vise koncentrationerne, da der er mere end en faktor til forskel på de højeste og de laveste koncentrationer. Det fremgår, at koncentrationerne i det øvre grundvand i LOOP generelt er lavere end i de øvrige indtag, og at de aktive vandværksboringer har højere koncentrationer end GRUMO/LOOP-indtag, idet der især er færre meget lave koncentrationer på vandværkerne. Figur 17 Fordelingen af den gennemsnitlige koncentration af total-fosfor i alle analyserede indtag fra GRUMO, LOOP og aktive vandværksboringer i programperioden Bemærk, at x-aksen er logaritmisk, og koncentrationerne varierer med en faktor omkring Antallet af indtag fremgår af legenden. 18
19 Geografisk fordeling af fosfor i grundvandet Figur 18 viser den geografiske fordeling af fosforindholdet i grundvandet i vandværksboringer. Fosforindholdet afhænger i høj grad af undergrundens geologiske sammensætning og kan relateres til de prækvartære aflejringer, se figur 61 i hovedrapporten. Især kalkområderne træder frem med lave fosforindhold, se fx Djursland og Møn. Det geologiske bidrag til grundvandets fosforindhold er særlig stort i reduceret grundvand, der typisk anvendes til vandforsyning, (se figur 24 i hovedrapporten og Thorling mfl. 2013). Figur 18. Total fosfor (mg/l) i 5957 vandværksboringer. Gennemsnit for perioden , hvor alle vandværksboringer kan forventes prøvetaget mindst én gang. Fosforindholdet afhænger i høj grad af geologien, og kan relateres til undergrunden. Indtag med den højeste koncentrationsklasse er vist øverst på kortene. 19
GEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs mereGrundvand Status og udvikling
Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato 26.feb. 2018
Læs mereGRUNDVANDSOVERVÅGNING
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2015 Resume De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings og Klimaministeriet Grundvand Status og udvikling 1989 2015 Resumérapport GEUS 2016
Læs mereGRUNDVANDSOVERVÅGNING Resume
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2014 Resume De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings og Klimaministeriet Grundvand Status og udvikling 1989 2014 Resumerapport GEUS 2015
Læs mereGRUNDVANDSOVERVÅGNING Sammenfatning
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2017 Sammenfatning De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Grundvandsovervågning Status og udvikling 1989 2017
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mereGrundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?
Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs merePesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen
Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 28/2-2019 nr.: 05-VA-19-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af N,N-dimethylsulfamid (DMS) og 1,2,4-triazol i de almene
Læs mereData, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen
Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Effektivt Landbrug, 1. dec., 215 skræmt
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereEffekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereGRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand
GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.
Læs mereDet ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereRapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.
Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:
Læs merenitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereOvervågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereStatus: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.
1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt
Læs mereStatus for nitratindholdet i grundvandet i Danmark
Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND
Læs mereD A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden
Læs mereAlmene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter
Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch GEUS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereHvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning
Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse?
Læs mere? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200
Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereUorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end
Læs mereNotat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009
Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereMiljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 775 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 14. september 2018 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.
Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1990-2001 gennemført 7851 analyser af grundvandsprøver udtaget
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereGrundvand. Status og udvikling GEUS Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 216 Offentligt. Redaktør: Lærke Thorling
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 216 Offentligt Grundvand Status og udvikling 1989 2013 GEUS 2015 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Walter Brüsch Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen
Læs mereUTÆTTE BORINGER OG PUNKTKILDER
UTÆTTE BORINGER OG PUNKTKILDER Kemiker Lærke Thorling Geolog Ole Dyrsø Jensen Århus Amt, Natur og Miljø ATV MØDE PESTICIDER OG PUNKTKILDER SCHÆFFERGÅRDEN 31.januar 2002 1. RESUME I de senere år har der
Læs merePesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning
Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning Skelnen mellem pesticidkilder Projekt udført for MST i 2012 Løfte
Læs mereGRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT
GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT Cand.scient. Lærke Thorling Geolog Brian Sørensen Århus Amt, Natur og Miljø ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereHvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereNY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS
NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF GRUNDVANDSANALYSER
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereVejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Læs mereOvervågningsstrategier Overvågning og sårbarhed & fremtidssikring af ressourcen
Overvågningsstrategier Overvågning og sårbarhed & fremtidssikring af ressourcen Lærke Thorling Chefrådgiver, geokemiker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereINDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013
NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs merePesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar
Notat Kunde Center For Miljø og Energi Projektnr. 1011722 Projekt Ressourceperson til indsatsplanlægning. Dato 2015-10-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer Ula/okj Fordeling: Pesticider i grundvandet
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereSkelnen mellem pesticidkilder
Skelnen mellem pesticidkilder Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen %
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mere3 Forslag til afrapportering 6 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mere3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og Dette afsnit er udarbejdet på grundlag af analysedata fra grundvandsovervågningen (GRUMO og LOOP) og vandværksboringer, der er indberettet til grundvandsdatabasen ved GEUS. Der er i år skelnet
Læs mereStatistik på ajourføring for marts - april 2014.
Statistik på ajourføring for marts - april 2014. Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereVanddataanalysen i Region Midtjylland
Vanddataanalysen i Region Midtjylland Den 9. juni 2016, Natur og Miljø 2016 Sandra Roost, saro@orbicon.dk Spor Frede Busk Sørensen Formål Anvende eksisterende, tilgængelige data i Region Midtjylland Analyse
Læs mereRODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed
En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning
Læs mereVedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest
Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af
Læs mereGrundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs merePesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereGRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017
ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR.
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereDokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Læs mereBilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.
Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mereTEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?
TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? Jens Carl Streibig Claus Tonni Hansen, Dias 1 Hvorfor er jeg blevet indbudt til dette møde!! Dias 2 Datahåndtering og
Læs mereEr vejsalt en trussel for grundvandet?
Er vejsalt en trussel for grundvandet? Birgitte Hansen, GEUS Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Flemming Damgaard Christensen, Rambøll De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereAnvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen
Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen Niels Peter Arildskov, civilingeniør, ph.d., COWI, afd. for Grundvand og Geoscience 1 Indsatsbehov overfor nitrat? Der har vist sig at
Læs mereNiels Peter Arildskov, COWI
Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de
Læs mereViborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014
Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:
Læs mere