Nr 4 december 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr 4 december 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330"

Transkript

1 Nr 4 december 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN Bonderøven som tækkemand Myter og fakta Nytænkning og ny tækning Hollændere hjælper japaner efter tsunami Afrikaner tækker på Djursland Dobbelt så meget stråtag om 10 år Kvalitetssystem for tagrør forude JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 1

2 En hyldest til det gode håndværk Da det gik hedest for sig, var der 11 på taget, da Frank Bonderøvs store stråtagsprojekt løb af stablen nu er Kastanjegården klar til vinter Tekst og foto: Jørgen Kaarup Først var det meningen, at han selv ville tække Så blev det til, at en tækkemand skulle hjælpe og lære ham op Enden blev, at tækkemanden og hans medhjælper tækkede den ene side, på den anden side kom der masser af hjælpende tækkemænd og Frank lavede så selv rygningen af tang. Og tækkede også lidt. Meget, siger han. Da der var flest, var de 10 mand på taget og én kvinde, Katinka fra Sverige, der var i praktik hos den svenske tækkemand Sten Nielsson, som igen var taget til Kastanjegården for at give en hånd med. Tækket blev der. Og det ser rigtig fint ud, selv om det gik, som man kunne have forventet, når mange tækkemænd samles: Der var mange meninger og måder at gøre tingene på. Rigtig mange meninger. Øje for perfektion Kåre Bang Bjerregaard, nyt JTL-medlem, har det måske lettest lige den dag, TækPost kiggede forbi. Han passer nemlig sit helt eget hjørne fra kvist til gavl, og der står en iskold vind ind, så ingen presser på for at gøre Kåre følge. Sværere er det for Bjarne Johansen, for som tidligere lærer i tækningens ædle kunst og med et skarpt øje for perfektion er det mere end svært at koncentrere sig om det, han egentligt har gang i: At lære Frank at sætte tagskæg. I virkeligheden ville han helst drøne rundt og korrigere og give gode råd til alle, der har en tækkeskovl eller en smule tagrør i hånden. Det er vist godt, at jeg har et enkeltmandsfirma, konstaterer Bjarne med et lunt, selverkendende smil. Karsten Winum og hans onkel, Arne, knokler løs, og Ruud skælder ud over rørene, så det næsten kan høres omme fra den side, hvor han og assistent Thomas passer deres helt egen side. Det er mere aflad end egentlig utilfredshed med rørene, for de er fine, danske rør fra Grund Fjord, og Ruud har selv udvalgt dem hos Jens Ole Johansen. Men nogen skal det jo gå ud over, at der er pres på, andre opgaver kalder, og i morgen vil Ruud lægge tangmønning på kvisten mod syd. Det er så blevet til, at han skal være klar til dét fra morgenstunden. Kedeligt stråtag Nu er husets ydermure og taget færdigt for vinteren, og som det står der, er det jo egentlig et temmelig traditionelt stråtag uden de store eksperimenter Huset skal formidle og hylde det gode håndværk, og det vil også sige de rene produkter som tagrør, kalk, mursten, tømmer og > 2 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 3

3 > kampesten, Det gør det, men når det er sagt, ja, så er det vel et relativt traditionelt tag, siger Frank Erichsen. Tækkemand Bjarne Johansen gik så vidt som til at kalde taget kedeligt Det har han måske lidt ret i, det er et klassisk tag uden de store udsving, men det er et flot tag. Og det er klart, at når jeg ikke er tækkemand, så er det svært at vide, hvor muligheden for variation ligger. Det skulle tækkemænd gøre meget mere ud af: At fortælle kunderne om de mange muligheder, stråtaget giver for spræl kunderne kender jo ikke til alle de vanvittige ting, man kan lave. Jeg ville ikke have lavet det meget anderledes, hvis det kunne laves om. En detalje, uglehullet i gavlen mod vest, er jeg meget glad for som en lille, anderledes detalje. Brandsikker tryghed Snakken går videre om traditionelt håndværk over for det mere teknologisk orienterede med moderne, ofte syntetiske materialer. F.eks. var det meningen, at Frank ville have eksperimenteret mere med forskellige traditioner som tækning med hasselkæppe, vidjer og måske endda syning med halmsimer. Men der manglede tid til det hele, så også en idé om at erstatte noget af jernet i det skruede tag med hasselkæppe blev droppet, så taget er et skruet tag med Sepatec brandsikring. Jamen, stråtaget skal jo udvikle sig, og skruerne er et bevis på, at håndværket ikke står stille. Der har været skepsis over for skruemetoden, men det ser jeg ingen grund til. Der er tale om både rationalisering og forbedring, og det er da kun et gode. Vi skal ikke holde fast i noget gammelt, bare fordi det er gammelt. Og et moderne, brandsikret tag er helt klart at foretrække frem for fortidens mere brandfarlige tage. Nu kan jeg tække Frank bliver næsten fornærmet, da TækPosts udsendte kommenterer, at det jo var meningen, at han selv skulle tække meget mere. Der er brugt kalkmørtel uden cement til felterne i bindingsværket, og da det skal hærde i 16 uger og ikke må få frost og da murerarbejdet kom lige sent nok i gang har Frank købt 2 x 50 meter 1,5 cm isolering, som nu beskytter murværket mod frost. I vinter skal der laves træværk til 1.salen, fundamenter til skillevægge og sokkel til skorsten og masseovn. Også Carlo Christensen nåede at komme forbi Kastanjegården i en pause under forhandlinger med ukrainske rørhandlere. Jeg har tækket en stor del af bagsiden, mellem og over de to kviste, sat tagskæg, bukket top om og lave rygning med vredne tangvaskere, som derefter er syet på, siger en let indigneret Frank. Nu kan jeg godt tække i det små med telefonsupport. Jeg har også en slagter, jeg kontakter, når jeg skal slagte Jeg har helt klart lyst til at tække en hollandsk høstak og et hønsehus, små projekter. Det bliver uden brandsikring, så jeg kan granske noget mere i de traditionelle tækketeknikker. En hollandsk høstak består af fire kraftige stolper, og på dem kan tagkonstruktionen hæves og sænkes, afhængig af, hvor fyldt den lille lade er. En type bygning, som ingen tradition har i Danmark. Udgangspunktet for mig er selvforsyning. Og rundt om i verden er der et hav af tekniker og erfaringer, som har deres berettigelse. F.eks. i Holland en tækket høstak dét er en god ide, ganske enkelt, som ingen i Danmark har fået! Specielle folk Tækningen på Kastanjegården strakte sig over fem uger. Det var specielt i løbet af én af ugerne, at der kom mange tækkemænd til. Det blev sat i søen, så jeg kunne se og lære af, hvad yderst forskellige tækkemænd kunne bidrage med - det var rigtig spændende. (Lille pause, så kommer fortsættelsen) Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det nok er rigtig godt, at et stråtag som regel er det sidste, der laves på et hus for så har tækkemænd ikke behov for at arbejde sammen med særlig mange andre håndværkere. Tækkemænd er nogle meget, meget specielle folk. Punktum. (Frank griner højlydt i erindring om de dage, da der var 10 tækkem/k ere på taget, ikke mindst ved tanken om, at der ofte kun skal to tækkemænd til at skabe tre meninger.) < I den valmede gavl mod vest er der kommet et hul til ugler foroven, inspiration fra Holland og fra gamle danske jernalderhuse. 4 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 5

4 To øboer mødes: Søren Vodder fra Lolland og Akio Kumagai fra Japan. De to har en stor interesse i tækkemiscanthus til fælles og mødes igen til foråret. Der er hundredevis af små huse og husbåde med stråtag langs Tysklands næststørste sø i Schwerin. Vellykket internationalt møde De her sommerhuse lejes ud og er et af eksemplerne på nybyggeri med stråtag i Tyskland. Der var plads til både fest og faglighed, da tækkemænd fra 7 lande mødtes i Lübeck til det årlige møde i den internationale sammenslutning, ITS Tekst og foto: Jørgen Kaarup Der blev udleveret T-shirts med ITSlogo på, og et stort banner med logoets tagrør hilste velkommen som et varsel om, at første skridt til et konkret samarbejde om at sikre kvaliteten af materialer til stråtage ville blive taget i Lübeck. Der blev vist nybyggeri med stråtag, husbåde og kolonihaver med stråtag, tækkemænd blev set dansende på bordene i byen natteliv, og hollænderne løb igen med sejren som de bedste rørkastere. De tyske værter havde lagt et stort arbejde i et godt program, beværtningen var i top, Japan sluttede sig til flokken, og sydafrikanerne mødte talstærkt op. Vi er i Lübeck, datoen viser 10. oktober, forude venter to et halvt døgn med intenst samvær med mere end 60 kolleger fra snart det meste af verden. Hele flokken kommer strømmende til i løbet af denne torsdag eftermiddag, til indkvartering i smukt beliggende værelser i tilknytning til universitetet i Lübeck, som rummer forskning i stråtage og er placeret ved siden af den skole, der blandt andre også uddanner tækkemænd. Aftenen byder på god mad og drikke ad libitum og en introduktion af situationen i de forskellige lande. Tækningen går mere trægt end normalt i alle lande, men i både Sydafrika og Holland er der pænt gang i branchen, fortsat med mange nybyggerier, som vælger strå på taget. Japan på banen I år var anden gang, de 6 lande i ITS mødtes. Første gang var til stiftelsen sidste år i Danmark, og og allerede nu, året efter, støder et nyt land til, Japan, så ITS s medlemsskare er nu snart på 7 lande. Japan er et kapitel for sig, fordi der her er de mest restriktive brandkrav, man kan forestille sig. I praksis betyder det, at der stort set kun tækkes på fredede og historiske bygninger og huse, men nu er tækkemændene ved at slutte sig sammen i en organisation, som bl.a. vil tage ved lære af de lande i Europa, der har eller er ved at knække brand-nødden : At brandsikrede huse fint kan have stråtag og ligge tæt, som Holland er det bedste eksempel på men Danmark er forhåbentlig på vej til at følge efter. Der er kun omkring 15 tækkefirmaer i Japan, og Akio Kumagai har et af de største med 15 ansatte. Selv om han fik både sit hus og alle erhvervsbygninger ødelagt af tsunamien, og familien fortsat bor i et midlertidigt genhusningshus, har han alligevel valgt at slutte sig til flokken i ITS, International Thatching Society. Netop japanske Akio er et godt eksempel på, hvordan netværk opstår. Det varede ikke længe, før Søren Vodder og ham har fundet hinanden i deres fælles interesse: Miscanthus, som man traditionelt har brugt og stadig bruger i stor udstrækning i Japan. Nu skal Akio besøge Danmark til foråret, når Søren høster, for der er en del at lære om dyrkning af Miscanthus på Lolland..! Kunderne ønsker stråtag Tilbage til Lübeck, hvor mødets første hele dag bød på udflugt med masser af stråtage, både helt nye og af ældre dato. Første stop var et sommerhusområde med 4 år gamle stråtage, som 7 firmaer tækkede samtidig. Som en af kollegerne fra området sagde: Hvis der var faldet en bombe i de dage, ville halvdelen af alle tækkemænd i Mecklenburg-Vorpommern have været væk. Priserne for husene ligger omkring 1,5 million kr., cirka det samme som i Danmark. Det er primært investorer, der står bag husene, som så lejes ud. Selv sådan en ganske almindelig torsdag en oktober er der pænt lejet ud i klyngen af huse, som ligger i et flot naturområde tæt på Østersøen. Næste stop var øen Poel, hvor det store svenske byggefirma NCC har bygget en del nye helårshuse med stråtag. Der var stadig gang i byggeriet, og vi mødtes med NCC s projektleder, som på spørgsmålet om, hvorfor de har valgt stråtag svarede: Der er tradition for stråtag her i området, og kunderne vil gerne have det, lød svaret. Husene er attraktive, ligger tæt ved kysten og ser ud til at være af høj kvalitet. Det samme kunne man ikke sige om tækningen, var de fleste udenlandske gæster enige om men af høflighed blev der ikke sagt meget om dét til de tyske værter, som dog nok fornemmede, at begejstringen for håndværket var til at overse. Tækkede husbåde En sejltur på Tysklands næststørste sø i delstatens hovedstad, Schwerin, var dagens højdepunkt. Masser af ældre, smukke huse, kolonihavehuse og husbåde, hvoraf rigtig mange har stråtag. Et eldorado for tækkemænd, for her går beliggenhed, byggeskik og tagtype i mange tilfælde op i en flot, højere enhed. Aftenen bød på samvær og måltid i en af Lübecks ældste restauranter med masser af stemning og højt humør. Efterfølgende blev tækkemænd fra 7 nationer sluppet løs i Lübecks natteliv, og det var her, det lykkedes den udsendte reporter at se en tækkemand, der dansede på et bord. Det var Michael Andersson, svensker med danske rødder, der ikke kunne modstå bandets bankende rytmer men både han og de øvrige deltagere opførte sig ellers ganske pænt, så vidt vides. Fredag bød på udflugt til det nordslesvigske frilandsmuseum Molfsee ikke så langt fra Kiel. Her var rig lejlighed til at se tyske tækketraditioner og få snakket om faget med kollegerne. Henk Horlings overtog halvvejs i rundturen guiderollen fra den officielle museumsguide, som følte sig mindre og mindre sikker i sit fag, efterhånden som hun blev korrigeret og fik oplysninger om stråtag, som hun aldrig havde hørt før. Dræbersvamp spøger Der blev kigget på for tidlig nedbrydning og håndværksmæssigt mindre godt udført arbejde, strå blev hevet ud, mos studeret. Faktisk var det her, sagen om dræbersvampe startede i Tyskland, fordi et tag blev tækket med rør, der blev høstet alt for tidligt i november og lagt på taget i fugtigt vejr. Den historie vender vi tilbage til i vores nye brancheblad i 2013, for den er værd at grave i. Jonny Paech fra Rügen, tækkemand, rørhøster og ingeniør holdt i frokostpausen oplæg om de tyske standarder ud fra, hvad der svarer til den danske Tækkevejledning. Tyskerne har genopdaget og genopfrisket de standarder, som var næsten glemte og ikke rigtig blev brugt mere men da pressen fik fat i historien om tage, der angribes af svamp og nedbrydes alt for hurtigt, var det på tide at finde fagets dyder og normer frem igen. Et flot arrangement, fremragende beværtning og mange muligheder for at få ny indsigt fra kolleger i andre lande. Stor ros til de tyske værter for et flot arrangement. Næste gang er det Sydafrika, der kalder som værtsland. Det bliver i februar 2014, for da er det sommer i det sydlige Afrika, hvor tækkefirmaerne til tider har op imod 200 ansatte. ITS-bestyrelsen holdt også møde og vedtog at påbegynde en ordning med det formål at kvalitetssikre materialerne. Læs artiklen Kvaliteten af rørene skal sikres. Verdensmestre i rørkast blev for 2. år i træk Holland, og da det blev afholdt i øsende regenvejr er der desværre ingen fotos af mestrene. Til gengæld vandt Danmark ære, da Saul van der Meer blev verdensmester i præcisionskast. Hvis nogen genkender navnet, skyldes det en herboende hollænder, Sebastian, som er Sauls far. < 6 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 7

5 Et internationalt samarbejde skal sørge for, at det bliver muligt at mærke tagrør med oprindelsesland, høsttidspunkt og andre relevante informationer En del af tagene på det tyske frilandsmuseum blev tjekket grundigt, da flokken af tækkemænd fra hele verden var rundt og kigge med kritiske øjne Joost Kreuger her i forgrunden er fra det hollandske tækkekontor og her mener de, at det især er tagrørskvaliteten, der medfører for tidligt nedbrudte tage.. Hvis forslaget om at identificere tagrørenes vej fra høst til levering føres ud i livet, bliver det ikke nok at skrive, fra hvilket land, de kommer. Kvaliteten af rørene skal sikres Tekst og foto: Jørgen Kaarup Henk Horlings fra Holland blev præsident, Thomas Schneider fra Tyskland vicepræsident. Jo, fint skal det være, når tækkemændene opretter titler i det internationale samarbejde. Denne artikels forfatter er godt tilfreds med at bevare titlen som koordinator og sekretær, for det er Danmark, der er kontaktland for International Thatching Society, ITS. Men bortset fra, at der nu for første gang er en formand (præsident) for samarbejdet på tværs af lande og kontinenter, så var for tidlig nedbrydning af tage årets hovedtema på mødet i ITS-bestyrelsen. En tredjedel af tagrørene skulle aldrig være endt på et tag, sagde Henk Horlings. Marjorie Sanders, England: Vi får de allerdårligste rør, dem Danmark og Holland har kasseret. Mine leverandører i Estland og Sverige leverer rigtig god kvalitet, fordi jeg har uddannet dem, sagde Adam Ooms, Sverige. Og Finn Guld fra Danmark føjede til: Det er bestemt ikke kun materialerne, det er i mindst lige så høj grad tækkemandens kunnen og kvaliteten af tækkearbejdet, der tæller. Samarbejde er i gang Jo, der var masser at tage fat på og mange synspunkter. Det vigtigste på mødet var, at et forslag fra England om at påbegynde et kvalitetssikringssystem for tagrør blev vedtaget. På baggrund af dårlige erfaringer og samarbejde med Tyskland og Holland om problemer med for tidlig nedbrydning havde engelske Marjorie Sanders lavet et kæmpe forarbejde, som hun havde sendt ud på forhånd og som blev fremlagt på årets bestyrelsesmøde. I korte træk går forslaget ud på, at det fremover skal blive muligt at spore tagrørene tilbage til producenten, så denne også får et ansvar for de materialer, han leverer. Dvs. en mærkningsordning og et system, der internationalt registrerer de vigtigste ting: Navn på leverandør og opkøber, høststed, tidspunkt, vejr på høsttidspunkt, hvordan de er opbevaret, hvornår de er sendt videre fra høststedet, opbevaring undervejs og efterfølgende mindst to fugtighedsmålinger, inden rørene lægges på taget. Æresmedalje til forsker Marjorie Sanders arbejder for det engelske tækkemandslaug, er forsker og akademiker og fik i øvrigt en medalje som æresforsker på mødet i Lübeck. Hun har lavet et meget stort forarbejde, og hele dette kvalitetssikringssystem er nu ved at blive indført i England. Der var enighed om, at medlemmerne af bestyrelsen nu skal hjem og læse materialet fra England igennem og drøfte det med de hjemlige bestyrelser og organisationer. Marjorie Sanders har lavet et meget stort og grundigt forarbejde, som sandsynligvis skal tilpasses de enkelte lande. Men der var enighed om, at der skal arbejdes sammen på tværs af lande, så tækkemænd fremover får mere styr på materialerne ved at stille krav over for leverandørerne. I sidste ende handler det om, hvem der i værste fald skal dømmes, hvis en sag ender i retten. Der var også enighed om, at tækkemandens faglige kunnen spiller ind og at der er andre påvirkninger af stråtagene, som vi ved for lidt om: Klimaforandringer, kvælstof i både regnvand og på rørenes voksesteder, mere regnvejr og mindre konstante varme perioder for blot at nævne nogle ting. Holland går i gang Henk Horlings og dermed det hollandske tækkekontor vil nu gå i samarbejde med den tyske professor Jörg M. Greef fra Julius Kühn Instituttet i Braunschweig om en dybere undersøgelse af årsagerne til for tidlig nedbrydning. Holland betaler, men resultaterne vil blive brugt til fælles gavn i ITS, som også lægger navn til forskningsprojektet. Henks forslag om at gøre det på den måde blev accepteret. I februar mødes udvalgte medlemmer af ITS-bestyrelsen i Holland for at komme videre med forslaget om kvalitetskontrol af tagrør. På dette møde vil Marjorie Sanders komme med en engelsk forsikringsmand, som arbejder med et forslag til en forsikring, som vil kunne bruges til stråtage uden for Englands grænser. Det sidste er uhyre spændende, for noget tyder på, at en god forsikring af stråtage enten skal findes uden for Danmarks grænser eller ske i samarbejde med f.eks. et hollandsk eller engelsk forsikringsselskab, idet begge lande så vidt vides har mere attraktive vilkår at tilbyde ejere af stråtækkede huse. < 8 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 9

6 Akio har set tækkede facader i Holland og ville gerne have strå på den nye hals vægge. Hollænderne Harry von Ginkel og Remco von Hunen i gang med at rette kanter af. 14 dage tog det at tække de 200 kvadratmeter vægbeklædning. Akio Kumagai var med til det internationale møde i Lübeck, og humøret var højt, selv om han og familien stadig bor i et genhusningshus. Tækkemænd hjælper To hollændere har hjulpet den japanske tækkemand Akio Kumagai med at tække en ny hal, med genopbygning efter at tsunamien ødelagde alle bygninger ved vores japanske kollega Tekst: Ruud Conijn og Jørgen Kaarup Fotos: fra det hollandske blad Drijfbord og Jørgen Kaarup Akio Kumagai og hans familie var heldig. De var ikke blandt de næsten japanere, der omkom i sammenstyrtede bygninger eller druknede i den 14 meter høje tsunami, der fulgte i kølvandet på jordskælvet den 11. marts Det var blandt de værste jordskælv registreret siden år Akio driver et af Japans største tækkefirmaer, et familiefirma, hvor både hustru, bror og far er at finde blandt de mere end 10 ansatte. Redaktøren af TækPost var så heldig at besøge Akio Kumagai, da jeg producerede en temaaften om tækning til DR 2, hvor Japansk tækning også fandt sin berettigede plads. Ingen svar fra Japan Derfor mailede jeg til Akio lige efter tsunamien, fordi jeg kunne se i de danske medier, at han boede nærmest midt i det værst ramte område. Der gik næsten to måneder, før jeg fik svar: Jo tak, vi har det fint, men alle bygninger er væk, og alt er kaos, vi har været uden forbindelse med omverdenen i 7 uger. Det var derfor ekstra glædeligt at gense Akio til det internationale møde i Lübeck, hvor han på mit initiativ var inviteret til. Og da Akio for det første godt kan lide at rejse og for det andet er ved at samle de japanske tækkemænd i et laug, lød meldingen tilbage: Ja tak, jeg vil meget gerne komme til ITS-mødet. Stadig genhuset Vi fik en lille snak om, hvordan det stod til derhjemme: Vi bor stadig i et af de genhusningshuse, regeringen har stillet til rådighed, det tager tid, lang tid, før alt er normalt, fortalte Akio Kumagai uden den store bitterhed eller ærgrelse. Som buddhist er hans indstilling, at man må tage tingene, som de er i stedet for at bruge energi på at prøve at ændre noget, man alligevel ikke kan ændre. Det er en del af livet, lyder det med et smil. Men selvfølgelig er Akio og hele familien Kumagai meget glade for, at de fik hjælp til tækningen, da en stor, ny lagerhal var bygget. Så nu fungerer firmaet nogenlunde normalt igen, og her er beretningen fra det hollandske blad: Akio, den japanske tækkemand, har altid været inspireret af den hollandske arkitektur og den måde, hollændere tækker på. Den nye trend med lodret tækning fascinerede ham, så da firmaet skulle have nye bygninger, var der ingen tvivl om væggene skulle tækkes men han manglede erfaring om hvordan og spurgte derfor til hjælp fra de hollandske kollegaer. Efter en del opkald til Vakfederatie Rietdekkers kontor, besværet af sproglige problemer, kunne der laves konkrete aftaler: To tækkemænd, betalt af Akio, pakkede håndværktøj og 4000 sponsorerede tækkeskruer i deres kufferter og drog til Japan for at tække 200 m2 vægbeklædning på 2 uger. Det var alt de var sikre på, resten blev ren improvisation. Der var for eksempel ingen kontrol over, hvilke tækkerør, de kunne bruge og som herhjemme var der heller ingen indflydelse på vejret. Så da byggepladsen blev ramt af en tyfon, var der ikke andet at gøre end at tage en pause... Overvældet af indtryk Trods den besværlige kommunikation, de begrænsede muligheder for at forberede sig, manglende indflydelse på tagrør og vejr, lykkedes det hollændere at klare opgaven. De fik endda tid til at se sig omkring og se på det traditionelle japanske tækkearbejde. Da de efter hjemkomsten blev spurgt, hvad der havde gjort størst indtryk, lød svaret: Konsekvenserne af tsunamien var overvældende. Hjemme i sofaen ved tv et siger man hvor trist. Men efter at have kørt rundt i og gennem resterne efter ødelæggelserne og efter at have sovet på et hotel, hvor også 40 familier midlertidigt blev genhuset, forstår man først de enorme konsekvenser, naturkatastrofen har haft for landet og dets indbyggere. Det har været et fantastisk eventyr at tage derud og at tække sammen med japanerne, men det, der fylder i erindringen og har sat sig som minder, er billederne af ravagen og ødelæggelserne. < 10 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 11

7 Et historisk øjeblik: Tonny Bogut, JTL og Henrik Henriksen, DTL (t.h.) skriver under på sponsoraftalen med Carlo Christensen A/S. Det absolut vigtigste mål med det nye kontor er markedsføring, så der kan blive bygget nyt med strå på taget som her i Rømø Golf & Wellnesscenter. Finn Guld, DTL (t.v.) og Sebastian van der Meer, JTL, er valgt til at være laugenes repræsentanter i bestyrelsen for Stråtagets Hus Aps. Stråtagets Kontor har en på én gang ambitiøs og meget enkel målsætning: At fordoble antallet af tækkede kvadratmeter i Danmark i løbet af de kommende 10 år. Og formændene for begge laug hilser kontoret velkomment. Det er meget glædeligt for hele branchen, at det ambitiøse projekt, som JTL satte i søen, kan fortsætte under fælles flag, siger formanden for JTL, Tonny Bogut og fortsætter: Vi har længe ment, at tiden er moden til et egentligt branchekontor, hvor vægten blandt andet er lagt på opsøgende information, promotion og samarbejde med andre instanser om udbredelsen af stråtag. Formanden for DTL, Henrik Henriksen føjer til: Vi er presset fra østfirmaer, dårlige konjunkturer og manglende udbredelse og kendskab til stråtagets anvendelse og muligheder. Det er her vi skal bruge stråtagets kontor. Vi skal have udbredt kendskabet til mulighederne for brug af stråtag i nybyggeriet. Ellers dør vi som fag. Derfor er Stråtagets Kontor den helt rigtige løsning for tækkefaget, og det er meget vigtigt, at vi som fag står sammen udadtil, så vi får fjernet den nuværende signalforvirring, siger Henrik Henriksen. Begge formænd sætter pris på den proces, der med start på årets bindedag hos Carlo F. Christensen den 8. september har ført frem til, at en advokat i disse dage arbejder på et udkast til vedtægter for Stråtagets Kontor Aps, som forventes at åbne 2. januar. Det har været nogle meget konstruktive møder mellem de to laug, hvor ånden og viljen har været rigtig god, siger formand for Dansk Tækkemandslaug, Henrik Henriksen. Ud over korrespondance og telefonsamtaler har der har været holdt to lange møder med deltagelse af repræsentanter fra de to bestyrelser og Jørgen Kaarup, som bliver leder af Stråtagets Kontor. Der findes næppe et bedre valg end Jørgen Kaarup, der med sin gang i tækkemandskredse i mange år, må siges at have det rette netværk. Det er ingen hemmelighed, at uden Carlo F Christensens åbenhed overfor projektet, ville vi ikke kunne fortsætte med det kontor, JTL har drevet. Sponsoratet herfra giver et langt større økonomisk råderum for aktiviteter, siger Tonny Bogut, formand for Jydsk Tækkemandslaug. Ambitiøst mål Hvis ikke hollænderne havde bevist, at det er muligt at reintroducere stråtaget til nybyggeri, ville nogle måske kalde målsætningen urealistisk. Nu er den bare ambitiøs. I Holland blev der Stråtaget ind i fremtiden Jydsk og Dansk Tækkemandslaug er blevet enige om at drive et fælles branchekontor og et fælles blad nu skal stråtaget for alvor markedsføres TEKST: Jørgen Kaarup faktisk tækket dobbelt så mange kvadratmeter efter en ihærdig indsats fra deres branchekontor. Ganske vist var det før finans- og byggekrise, men hollændernes høje aktivitetsniveau i tækkebranchen er fortsat, også i de seneste år. Derfor er der grundlag for begrundet optimisme herhjemme. Der er mange udfordringer, faldgruber, opgaver og arbejde forude. Forhåbentlig vil også tækkemændene hjælpe, når der skal arbejdes for at sætte tækkebranchen i fokus i offentligheden samt hos byggefirmaer og arkitekter. Det vil f.eks. være en stor hjælp for det nye kontor at blive kontaktet, hver gang der tækkes ud over det sædvanlige, så der kan samles eksempler til inspiration og videregivelse af erfaringer med stråtagets mange muligheder. En ting ad gangen En ting ad gangen bliver formentlig et slogan for Stråtagets Kontor, for hvert lille skridt er begyndelsen på en stor rejse, og det gælder også i vores branche. En væsentlig nyskabelse er, at det nu bliver alle tækkemænd, der bruger den billigste og mest udbredte brandsikring, Sepatecdugen, der kommer til at finansiere branchens fælles kontor. Dvs. at for første gang er det ikke kun de to laug, der trækker det økonomiske læs. Firmaet Carlo F. Christensen har fra 1. december lagt 5 kr. på hver kvadratmeter Sepatec, der sælges i Danmark, og denne afgift lægger en solid bund under driften af Stråtagets Kontor. En af det nye kontors højst prioriterede opgaver er at arbejde for at sænke afstandskravene for brandsikrede, stråtækte ejendomme. Dette vil fjerne én af hindringerne for at bygge nyt, og heldigvis er Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, i fuld gang med at se på området og har i foreløbige notater anbefalet, at afstandskravet sænkes til 5 meter, måske endog helt ned til 2,5 meter. Miljøfordele En tilsvarende højt prioriteret opgave er at skaffe dokumentation for stråtagets miljømæssige fordele. Der er allerede god kontakt til Århus Universitet, og et projekt om stråtage, livscyklus, CO2 og klimabelastning og andre miljøforhold er ved at blive skruet sammen. Det tredje, vigtige ben at stå på, før en markant markedsføring løber af stablen, er at forsøge at få bedre og billigere forsikringer. Det er lykkedes i både Holland og den tyske delstat Mecklenburg- Vorpommern at få præmierne på forsikring af brandsikrede, stråtækte ejendomme næsten ligestillet, så det må også kunne lykkes herhjemme. Det vil så vise sig, om vi som i Tyskland skal finde løsningen uden for Danmarks grænser. Vi er optimistiske mht. Stråtagets Kontor, for der er allerede kørt flere projekter i stilling, som vi er sikre på vil gavne branchen, siger Tonny Bogut og fortsætter: De to bestyrelser vil løbende opdatere en prioritetsliste over temaer, det vil være gavnligt at arbejde på, og vi håber, at det signal vi nu sender som en samlet branche, vil åbne en masse døre til både fonde og nye og spændende byggeprojekter. Internationalt samarbejde Ingen tvivl om, at det internationale samarbejde er højt prioriteret, for en række udfordringer løses bedst i et samarbejde på tværs af landegrænser. Derfor ligger sekretariatet for vores internationale samarbejdsorganisation ITS (www.thatchers.eu) også i Stråtagets Kontor. En lang liste over arbejdsopgaver er lagt frem for det 6-mandsudvalg, der med repræsentanter fra begge laug har haft ansvar for at sætte Stråtagets Kontor i søen. Listen er 4 sider lang, og så lang skal denne artikel ikke være. Der bliver flere muligheder for at få mere at vide og præge arbejdet, som løbende skal justeres. Første gang bliver til seminaret på den Jydske Haandværkerskole den 11. og 12. januar og herefter til begge laugs generalforsamlinger. Ved alle tre lejligheder bliver der mulighed for at stille spørgsmål og komme med inspiration og gode idéer til Stråtagets Kontor. Med ønsket om et godt, nyt år for alle i branchen. < Internationalt samarbejde er blandt de mange opgaver for Stråtagets Hus her er det Jørgen Kaarup, der fortæller om situationen herhjemme på ITS-mødet i Lübeck i oktober. 12 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 13

8 Termitter, der æder stråtage og strudseæg på toppen af taget er dagligdag, når man bor i Tanzania TækPost har besøgt en afrikansk tækkemand, som kan lidt af hvert Buzu Nyumbane er både tækkemand, træskærer, smed, tømrer, bonde og musiker. Afrikansk tækkemand i Ramten Skov Tekst og foto: Jørgen Kaarup Der, hvor Buzu Nyumbane kommer fra, holder et stråtag kun 2 3 år. Derfor er der mere prestige i at have bliktag på sin hytte, når man er fra Sukuma-folket i Tanzania. Stråtag er et lavstatus-tag, ganske som i Danmark for 100 år siden. Lige nu er Buzu i Danmark på et rejselegat fra Danida og i gang med at tække Afrika-hytten i Ramten skov. Da TækPost møder ham, har han været i Danmark i knap en måned. Her i skoven mødes 800 mennesker hvert år til Afrika-festival i trommedansens tegn, men lige nu er der kun Buzu, Knud Erik Asak og et par unge fra Grenå Produktionsskole. Buzu tækker tage, men han er også træskærer, smed, tømrer, bonde og musiker, for i landsbyen derhjemme er håndværkere ikke så specialiserede som i Danmark. Ved ikke, er svaret på, hvorfor der ikke er mere specialisering. Alle kan tække, altså alle mænd, det lærer man som helt ung, lige som man lærer at bygge et hus der er ingen egentlige håndværkere. Flydende swahili Samtalen foregår med tolk, for Buzu taler kun swahili. Knud Erik Asak fra produktionsskolen i Grenå har mange gange været i Tanzania og taler flydende swahili, sådan lyder det i hvert fald. Knud Erik er hovedkraften bag den årligt tilbagevendende festival i Ramten Skov, og det er ham, der har fået Buzu til Danmark. Afrikanerhytten er lavet af hasselkæppe og er nu 20 år gammel. Det er det tredje stråtag, der kommer på nu, og for 10 år siden var det Buzus læremester, der tækkede hytten med langhalm fra Faxe Ladeplads. Formålet med hytten i skovkanten er først og fremmest at give afrikansk stemning, når de mange mennesker mødes til trommernes rytmer, og dansen går til den lyse morgen. Og så rummer den også en smedje og et tekøkken under festivalen. Det traditionelle tag er i stil med dem, Buzu kender hjemmefra. I toppen afsluttes det ved, at et bundt tagrør bindes stramt rundt om en lille, spidset pæl, som så bankes ned gennem taget. Rodenderne vender opad, de spredes ud til siderne, og en krans af hasselkæppe sys på og holder rodenderne ned mod taget. Oven på det hele lægges et strudseæg, som symboliserer forplantning. Nej, det er aldrig blæst ned, strudseægget, siger Knud Erik Asak på TækPost spørgsmål. Køer æder stråene Tilbage til landsbyen, hvor Buzu kommer fra. Den ligger i området ved Victoria-søen i Tanzania, og her bor landets største etniske minoritet, Sukuma-folket. 5 millioner mennesker, hvoraf langt de fleste bor i primitive hytter med stråtag og ernærer sig ved landbrug. I perioder er det svært at skaffe græs til tagene, både pga. tørke og fordi der er blevet flere bosættere, der kommer med kvæg, som æder græsset. Derfor tænker mange bønder: Så er det nemmere med blikplader. Problemet er bare, at de bliver frygtelig varme i solen! Termitterne er den største trussel mod taget, for de spiser de sisalblade, tækkemanden bruger til at sy græstaget fast med. Sisalbladene skæres op i strimler og tørres. Når det skal bruges, blødes de op i vand men de er alligevel så stive, at de føres gennem taget uden nål, så for Buzu det nyt nu at bruge en tækkenål. Han er overbevist om, at taget ville kunne leve i mindst 8 år, hvis han kunne sy med ståltråd. Skruemetoden duer ikke, for der er ingen elektricitet i landsbyen derhjemme. ville det på en måde være omvendt giver det jo arbejde, når tagene ikke holder mere end et par år. Jeg spørger Buzu, hvor længe han er om at tække sådan en hytte derhjemme. Tre tækkemænd gør det på en dag, lyder svaret. Mit besøg i Ramten Skov er ved at være ovre, de unge fra produktionsskolen skal holdes i gang, så en gave til Buzu fra Tækkekontorets udsendte kan passende overbringes med ønsket om god tur hjem: En lille bog om tangtage. Afrikaneren kigger med forbløffelse på de metertykke tage på billederne og har svært ved at tror på, at de kan holde år. Astronomisk, når man som han er vant til 2 3 års levetid. < Læs evt. mere om den afrikanske festival, der hvert år holdes i Ramten Skov på Det er elever fra Grenå Produktionsskole, der sammen med Buzu tækker hytten. Hjemme i Tanzania er der ingen ståltråd at sy med, og det er den vigtigste grund til, at et stråtag kun holder 2 3 år i Buzu s landsby. Hytte tækkes på en dag Ståltråden og mejetærskerne er det, Buzu er mest imponeret over i Danmark. Og så at stråtagene her ofte ligger i op til 40 år. Jeg lægger mærke til, at landet må være i en god udvikling, når så meget arbejde er afløst af maskiner det er helt vildt at se, hvor mange menneskers arbejde, en mejetærsker kan udføre, siger han. Han håber, at han kan finde galvaniseret tråd derhjemme, for en tækkenål har han allerede. Det burde være et oplagt bistandsprojekt at levere tækketråd til Sukuma-folket, men, siger Knud Erik, som har været i Sukuma-land mange gange: Jo, det Det er Knud Erik Asak, leder af produktionsskolen, der kender Buzu og har fået ham til Danmark på et Danida rejselegat. 14 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 15

9 Der var fyldt op i mødelokalet i Ingeniørforeningen, hvor overraskende mange mødte op for at høre fakta om stråtage. Opgør med myter Tekst og foto: Jørgen Kaarup Der måtte slæbes ekstra stole ind i det fyldte mødelokale, da 40 ingeniører og et par tækkemænd havde valgt at bruge en mandag aften på at blive klogere på Stråtage myter og fakta. Bag arrangementet stod Brandteknisk Selskab med Ricky Berner, tækkemand og ingeniør, som initiativtager. Vi er i Ingeniørforeningen på Kalvebod Brygge i København, og i lokalet er der ansatte i kommunale bygningsforvaltninger, forsikringsselskaber, rådgivende ingeniørfirmaer og andre nøglepersoner med interesse for især brand i stråtage. Tre dage før mødet har DR s radio- og tv-avis bragt den gamle nyhed om, at forsikringsselskabet Codan har tredoblet præmierne for ejendomme med stråtag, og det har ikke gjort interessen for at høre om myter og facts mindre. Ingen samlet viden Desværre er der ingen erfaringsopsamling og dermed ingen konkret viden og konkrete tal samlet om brande i dette land, slynger en af aftenens oplægsholdere ud, Anders Vestergaard fra DBI, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Det viser sig desværre at være rigtigt, og derfor kan det ikke med sikkerhed slås fast, om stråtage er overrepræsenteret blandt brande i beboelsesejendomme. Det forhindrer ikke seniorforsker Lars Schiøtt Sørensen fra Statens Byggeforsknings Institut (SBi) i at løfte sløret for, at han anbefaler, at afstandskravene for brandsikrede stråtækkede ejendomme sættes ned til 5 meter. SBi er, som omtalt i sidste nummer af Tæk- Post, i gang med at lave anbefalinger til Energistyrelsen om krav til stråtag i bygningsreglementet. Det brandsikrede stråtag brænder ikke hurtigere end mange andre materialer, og risikoen for brandspredning via strålevarme er relativt lav, når der er brandsikret. Derfor er der ingen saglig begrundelse for at opretholde kravet om 2 x 10 meter mellem bygningerne og heller ikke kravet om 10 meter til vej og naboskel, siger den mand, der laver anbefalingen til nye bestemmelser om stråtage i bygningsreglementet. Påbyd brandsikring Ricky Berner og flere andre udtrykte stor forundring over, at det ikke er et krav, at nye stråtage skal brandsikres. Uden at han sagde det, kunne det godt opfattes sådan, at SBi s ekspert, Lars Schiøtt Sørensen, vil skrive det ind som en anbefaling til Energistyrelsen Der skal laves yderligere undersøgelser og måske forsøg der fortæller mere om, hvordan flyveild kan påvirke en brand i et stråtag. Hvor meget skal det til, før taget antændes og hvor lang tid tager det? To spørgsmål, som her og nu ikke kan besvares. Lars Schiøtt Sørensen forventer, at der allerede til februar ligger en konklusion i Energistyrelsen, og der er næppe tvivl om, at i hvert fald hans anbefalinger vil pege i den rigtige retning for tækkebranchen. Opgør med stokroser Tækkekontorets præsentation af mere end 60 anderledes stråtage gjorde indtryk på forsamlingen, som blev overbevist om, at stråtage kan andet end at ligge på bindingsværkshuse. Under overskriften Opgør med stokrose-myten fik ingeniørerne historien fra Der var stor tilslutning blandt ingeniører, da Brandteknisk Selskab bød på opgør med myter om stråtage det ser ud til, at afstandskravene lempes Holland om succesen med at bruge stråtag i nybyggeri og masser af fotos fra Holland, Danmark og Sydafrika gav forhåbentlig inspiration til at tænke nyt. Codan havde flere ansatte med til mødet, og ifølge deres tal er den såkaldte risikoomkostning 8 gange større ved stråtag end ved andre tage. Det betyder, at udbetalingen af skadeserstatninger er 8 gange større, fordi branden medfører større skader men ingen fra Codan kunne svare på, om tallet stammede fra brandsikrede eller ikke-brandsikrede huse. Christina Christensen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension fortalte, at hun forgæves har forsøgt at trække brugbare tal ud af statistikker og indberetninger, men at det ikke er muligt at få overblik over skadesomfang, årsag til brandene, om husene var brandsikrede m.m. Så det er altså op til det enkelte forsikringsselskab selv at finde tal og ingen kan efterfølgende kontrollere dem. Skepsis over for Codan Ricky Berner, som også er medlem af bestyrelsen i Brandteknisk Selskab, udtrykte stor skepsis over for Codans baggrund for de dramatiske prisforhøjelser på mere end 300 procent. Det handler vist mere om, at I ved at dumpe priserne for nogle år siden har fået en større markedsandel end jeres genforsikringsselskab synes er fornuftigt, sagde Ricky Berner. Efter mødet vil der blive arbejdet videre med at gøre op med den mest vedvarende af alle myter om stråtag, nemlig at de er let antændelige og brænder hurtigt ned. F.eks. står der i den gældende vejledning om brandsikring, at der skal sys med ståltråd over udgange, fordi vejledningen er skrevet før skruemetoden slog igennem og dermed er fra en tid, da kokosgarnet brændte over, så taget kunne falde ned. Jo, der mangler revision og ny viden. Statens Byggeforsknings Institut er godt på vej til at gøre op med brandmyten, og det netværk, der blev skabt den aften i Ingeniørforeningen vil følge udviklingen. Sandsynligvis vil et arrangement af lignende karakter følge i Jylland, og når anbefalingerne fra SBi er færdige og offentlige, bliver det en højt prioriteret og vigtig opgave at formidle budskabet. Det kan vise sig, at tækkebranchen og dermed også det nye Stråtagets Kontor får en foræring i form at nedsættelse af afstandskravene ved nytækning med brandsikring, og det kan blive første store skridt i retning af at anvende mere stråtag i nybyggeri. < Lars Schiøtt Sørensen fra Statens Byggeforskningsinstitut mener, at afstandskravene til nye huse med brandsikret stråtag bør sættes ned. Vi rykker sammen i bussen Når man en gang imellem lige tager helikopter-blikket på og ser på, hvad der sker i vores branche i disse år, er det sandt for dyden ikke småting. For ganske nylig blev vores Tækkekontor omdøbt til Stråtagets Kontor og er nu et reelt samarbejde mellem JTL og DTL, med Sepatec A/S som fremsynet sponsor. Dette spændende samarbejde er, i mine øjne, bare begyndelsen på den øvelse det er, at få hele branchens interesseorganisation samlet ét sted. Den helt store øvelse med kun ét laug, har vist sig mere end svær, at føre ud i livet og derfor skal vi ikke trække noget ned over hovedet på hinanden. Det ideelle ved Stråtagets Kontor er så at vi nu har et samarbejde, hvor vi hver især kan byde ind med opgaver, som vi mener er vigtige for os allesammen, men som måske ligger over niveauet for det almindelige bestyrelsesarbejde. Her tænker jeg selvfølgelig på emner som afstandskrav, certificeringer osv. I sidste ende papir- og telefonarbejde, der gerne skulle føre til langt mere arbejde for os på taget. Men jeg fornemmer også en anden og meget vigtig bevægelse. Nemlig en fælles trang til at rykke sammen i bussen. Man siger, at det ikke er unormalt at fællesskaber forstærkes i krisetider, og med ørerne fulde af finanskrise, underbydende østarbejdere, bankkonkurser og hvad overskrifterne i TVavisen ellers disker op med hver aften, er det vel ikke et overraskende tidspunkt nu. Vi kan også se tendensen i antallet af nye medlemmer flere og flere kan se det nyttige i at dyrke et fagligt fællesskab med uudtømmelige muligheder for at trække på andres erfaringer. Erfaringer, der helt sikkert gør den enkelte til en bedre tækkemand. I det kommende år vil vi fokusere langt mere på de såkaldte erfa-møder. Møder, hvor specifikke emner deles og diskuteres. Disse og andre sociale arrangementer, har været parkeret lidt i det seneste år. Grunden har selvfølgelig været de mange møder omkring oprettelsen af Stråtagets Kontor. Men nu er konstruktionen omkring dette på plads, og vi kan nu koncentrere os om de noget mere nære ting. Og de nære ting er netop sociale og faglige aktiviteter. Fremover vil Tækpost og Tækkemanden være et og samme blad. Dette symboliserer viljen til samarbejde i de to laug. Mit håb er nu, at den positive drejning, som faget tager i denne tid vil smitte af helt ud på lægterne og undfange endnu flere ideer til hvordan vi hele tiden kan udvikle faget. Med ønsket om en glædelig jul og et rigtig godt nytår, Tonny Bogut. 16 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 17

10 Tængefolk fik pris Bindedag hos Carlo Arkitekt Marcelle Meier er at finde blandt tangildsjælene. Her viser hun med sin kollega, Jørgen Søndermark fra Realdania Byg, det nytængede Kalines Hus frem. Velkommen til to nye Jydsk Tækkemandslaug har fået to nye medlemmer fra Sjælland, Kåre Bang Bjerregaard fra Uvelse ved Slangerup, som var en af de tækkemænd, der hjalp til, da Bonderøven skulle have stråtag på sit nye stuehus (foto), og Thomas Gerner Petersen fra Horneby ved Hornbæk. Velkommen til jer begge to! Skønt Prins Joachim i sidste øjeblik aflyste sin deltagelse var der enighed om, at det var en herlig dag fredag den 14. september, da Læsøs tangpionerer fik genoverrakt Europa Nostra-prisen for indsatsen med tangtagene. Et flot tag-selv-bord struttede af lokale specialiteter, og der blev holdt taler med lovprisninger af de lokale ildsjæle. Efter den officielle del, som meget passende foregik ved Hedvigs Hus med to nye tanggavle, gik turen til både Kulturstyrelsens nytængede Andrines Hus, som lige nu er til salg for 2,5 millioner kr. Herefter videre til Kalines Hus, som Realdania Byg har sat i stand, herunder lagt nyt tangtag på den ene side. Kalines Hus kan lejes, og det kan den lokale tækkemand, Henning Johansens hus, Knøv, også, så der er mange muligheder for at komme til at bo kortere eller længere med tang over hovedet. Center for gamle Håndværk, Raadvad, er nu ved at kortlægge de 20 ejendomme, der stadig er med helt eller delvis tangtag. Målet er fra næste år at få nyt tangtag på det antal huse, der kan skaffes finansiering til fra private fonde. Søren Ryge var med til at fejre prisoverrækkelsen og kunne i Læsø Tangbank stolt fremvise et par briller, som er identiske med Henning Johansens. I dagens anledning havde Henning dog ladet de runde, specielle briller ligge hjemme. Årets bindedag var en stor succes og er refereret i vores søsterblad, Tækkemanden. Det hører med til historien, at der var mulighed for at prøve at lægge en tangmønning, årets hit blandt mange tækkemænd. Efterfølgende blev der sat ild til det lille prøvehus, for nu skulle det nye slukningsprodukt, Burnblock, testes. Produktet bestod og sælges nu i 5 liter-beholdere til private hjem, fordi det er mere effektivt end skumslukning. Faglige dage i Hadsten Der er masser af spændende og relevante emner på tække-mandsseminaret på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten fra fredag 11. januar kl til lørdag 12. januar kl. 13. Programmet er udførligt omtalt i Tækkemanden og kan rekvireres på Herfra en opfordring til at møde frem, for både Tækkevejledningen, certificering af tækkerør, Stråtagets Kontor, arbejdsmiljø, energioptimering og uddannelsen er emner, der kommer på dagsorden. Desuden kan I møde manden bag forslaget om at mindske afstandskravet, seniorforsker Lars Schiøtt Sørensen fra Statens Byggeforskningsinstitut, og stille spørgsmål til ham. Pris: kr. (+ moms), inkl. diverse materialer, logi og forplejning Tilmelding senest den 28. december 2012 til: Brian Randrup, på mail: - eller fax: Husk at påføre deltagernavne ved tilmelding, som sker ved indbetaling af kr. til konto i Sparekassen Himmerland: Dagens vært, Carlo Christensen, var i sit es som ordstyrer for debatten om Stråtagets Kontor. Ved bindedagen var der god stemning imellem nøglepersoner fra de to laug. Her er det fra venstre Ruud Conijn, Finn Guld og Flemming Grøfte, der har fundet sammen ved tangmønningen. Formand på Tækkekontoret Tagtjek tjekkes Formand for Jydsk Tækkemandslaug, Tonny Bogut, bliver laugets mand på Tækkekontoret fra 1. januar 2013, når Jørgen Kaarup begynder arbejdet på Stråtagets Kontor, som er de to laugs fælles branchekontor. Indtil videre vil jeg se, hvor omfangsrigt arbejdet bliver, når blad og markedsføring ikke længere ligger hos os, siger Tonny Bogut. Tækkekontoret eller JTL s sekretariat - tager sig af alle henvendelser til lauget. Det kan være kunder eller medlemmer, der ønsker rådgivning, spørgsmål om optagelse i lauget og om laugets øvrige aktiviteter, herunder hjemmeside, Erfagrupper og TækNyt. Tonny kan kontaktes på mail eller tlf Tækkekontoret er i samarbejde med Håndværksrådets chefjurist, Peter Andersen, og formand for JTL s bedømmelsesudvalg, Henning Duedahl, ved at gennemgå, om laugets procedure for kundeklager kan forbedres. JTL s bestyrelse overvejer, om Jydsk Tækkemandslaug skal kunne matche BYG Garanti-ordningen, så kunder fremover kan stole 100 procent på laugets slogan Garanti for Kvalitet. Tjekket af tagtjekket bliver til et notat, som sendes ud til alle JTL-medlemmer med TækNyt og behandles af bestyrelsen på næste møde, 4. januar. Overvejelsen om garantiordning er opstået, efter at bestyrelsen så sig nødsaget til at eksludere tækkemand Frank Sørensen, fordi han ikke ønskede at leve op til anbefalingerne i et tagtjek. Kunden stod med håret i postkassen, fordi Frank Sørensens anpartsselskab var lukket, hvorefter et nyt var etableret. Søren Furs kæreste, Inger Wickstrøm, demonstrerede, hvor hurtigt Burnblock dæmper og slukker en brand i et stråtag. 18 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 19

11 YTÆ(N)KNING Der skal tænkes nyt og tækkes anderledes, når stråtaget skal vinde indpas i moderne byggeri. TækPost har fulgt tre tækkemænd, der er i gang med innovative projekter. I første nummer af branchens fælles blad følger en mere uddybende beskrivelse. Nu og her lader vi hovedsagelig fotos fortælle, hvad de har gang i. Og så glæder jeg mig til at høre fra alle jer andre, som har gang Bjarne har brugt modificerede tagrør til sidste bind, fordi der kan komme gnister op gennem skorstenen, da der er et åbent ildsted i lysthuset. Her løftes en del af hatten på, egetræ som efterfølgende er pyntet med et spir oven på. Bjarnes lysthus Han kan ikke lade være, Bjarne Johansen fra True ved Mariager. Den stråtækkede sauna var ikke nok til at tilfredsstille lysten til eksperimenter, så nu er et drivhus med tagrør, glas, brændeovn og bambus-sprosser ved at tage form i haven mellem stuehuset og saunaen. Drivhuset er måske snarere et lysthus, for det fuldender trilogien: Man går i sauna, tager et koldt bad, dernæst et 40 grader varmt bad i et trækar og slutter så med at sidde i 10 graders varme, også når det fryser uden for. Lysthuset er nemlig opvarmet med åbent ildsted. Det handlede mest om at lave en kontrast til saunaens bløde og runde linjer her er der kun stive, rette linjer, siger Bjarne. Største udfordring? Helt klart at i tække anderledes 60 meter vindskeder tækning. på 40 kvadratmeter tag. Det var en hel del sværere end saunaen, for der kunne jeg jo bare lave en bule mere, hvis rørene ikke ville makke ret. Der skal tænkes nyt og tækkes anderledes, når stråtaget skal vinde indpas i moderne byggeri. TækPost har fulgt tre tækkemænd, der er i gang med innovative projekter. I første nummer af branchens fælles blad følger en mere uddybende beskrivelse. Nu og her lader vi hovedsagelig fotos fortælle, hvad de har gang i. Og så glæder jeg mig til at høre fra alle jer andre, som har gang i anderledes tækning. Tekst: Jørgen Kaarup Foto: Jasper Johansen og Jørgen Kaarup Ruuds lodrette sider Arkitekt Niels Meyer fra Den gamle By i Århus har givet tækkemand Ruud Conijn en udfordring: En lodret tækning på et nyt stuehus ved Lading Sø. Skønt arkitekten til daglig arbejder med fredede, gamle huse, har han lavet utraditionelle linjer i vinduesåbningerne. Den lodrette tækning af husets langsider giver mulighed for en mere skarp form uden tunge udhæng og samtidig opnå en stor, venlig overflade, der falder godt i med landskabet og skovkanten. Forbilledet for denne løsning kom, da vi på en cykeltur besøgte Havndal Mølle ved Mariager Fjord, som står flot på en knude ud til fjorden og som er stråtækt helt fra top til fod. Senere er der også dukket inspiration op fra Holland, hvor moderne tækning har været dyrket i mange år, siger Niels Meyer. Største udfordring? At sortere rør efter, hvor de skal bruges i stedet for efter en flot overflade. Der er mange kanter og hjørner, skarpe linjer, så kravene til de rette rør har været store. Jeg har været tvunget til at vælge rør, som ikke altid har passet sammen i udseende og dermed droppe noget af det, jeg har lært, siger Ruud. > 20 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 21

12 YTÆ(N)KNING Jydsk Tækkemandslaug Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. Tæk Post redaktør: Jørgen Kaarup LAYOUT: Grafisk Signathur TRYK: Werks Grafiske Hus A/S Bladet udkommer 4 gange om året. Oplag 325 stk. Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd. Formand: Tonny Bogut Tudsdamvej Hundslund Tlf Kasserer: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk Tlf Bestyrelsesmedlem: Kjeld Jensen Vengevej Skanderborg Tlf Bestyrelsesmedlem: Ruud Conijn Hemmedvej Glæsborg Tlf Bestyrelsesmedlem: Søren Fur Elsegårde Skovvej 6G 8400 Ebeltoft Tlf Rygningen foroven er flad, 2,5 meter bred og med tagpap. Den bliver dækket af lyng på siderne, så man nedefra ikke vil kunne se tagpappet. Jans Velux-vinduer Jan Plauborg Petersen viser, hvordan der er skåret ud til vinduet under den særligt konstruerede inddækning. 650 kvadratmeter nyt tag med 14 Velux-vinduer, to en halv meter bredt fladt tagpaptag i toppen og ovenlys skyder i disse uger op på Jomfrubakken ved Mariager. Huset er nybygget efter en brand og kommer til at rumme Bed & Breakfast med 10 værelser, to pejsestuer og festsal med plads til 70 mennesker. Tækkemand Jan Plauborg Petersen tækker, og Bjarne Johannsen har udviklet en helt ny inddækning til vinduerne med tagpap i stedet for Velux traditionelle inddækning. Der skæres huller til vinduerne i det færdigtækkede tag, som så løftes på plads med en kran. På under to timer var 14 vinduer på plads, da TækPost besøgte byggepladsen. Største udfordring? At tække imellem Velux-vinduerne, for de sidder flere steder kun med én meters mellemrum. < Tagtrin til alle typer tag - også stråtag Brændeskure Laserskæring Smedearbejde Randers aps 3xPoulsen Leopardvej 7 DK Randers SØ Telefon Fax Biltelefon Vejl. priser se: ~ Sikkerhed til lavpris! Tagtrin til alle typer tag - også stråtag NYHED Alt var mtgalvaniseret Brændeskure Der er flere fordele Laserskæring ved denne type Smedearbejde Vejl. priser se: inddækning bl.a. tog det under to Randers aps timer at montere 14 3xPoulsenudfører efter opgave: laserskæring ~ svejsning ~ smedearbejde. Velux-vinduer. Leopardvej 7 DK Randers SØ Tækkemanden-tækpost.indd 1 Telefon :23:12 22 DECEMBER 2012 Fax Biltelefon JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 23 ~

13 KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL CD Gouda - The Netherlands Telefon : Telefax : Internet: Warehouse Germany: Am Alten Werk 56 D Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Fenster Postfach 3079 NL CD Gouda - Holland Telefon : Telefax : Internet: Lager Deutschland: Am Alten Werk 56 D Melbeck (Nähe Hamburg) Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf fax mail. We have weekly arrivals of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark. Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Wir haben wöchtentliche Ankunft von Contai ner mit China Reet in Hamburg für eventuelle Lieferung nach Dänemark. Direktliefe rung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. Med venlige hilsner, Fam. Prosman 24 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 25

14 Danmarks mest solgte Fra 13 hk 68 hk Bredde fra 79 cm Stor løftekapacitet fra 800 kg. Lille egenvægt fra 800 kg. Brugte på lager fra kr. Over 100 forskellige redskaber Den perfekte medhjælper Finansieringseksempel: 20% udbetaling 20% rest kun 36,00 kr. pr. dag. Jylland Fyn Sjælland DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 27

15 Nr 4 december 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN Ansv. redaktør: Jørgen Kaarup Møllestræde 9A 8900 randers T: DECEMBER 2012

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. 27. marts 2009 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent

Læs mere

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Referat Formand for Dansk Tækkemandslaug Henrik Henriksen bød velkommen til generalforsamlingen

Læs mere

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af

Læs mere

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor. 15.08.2013 Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen

Læs mere

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup.

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup. Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 11. marts 2006, kl. 14.00 Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 20 virksomheder Michael H. Nielsen (dirigent)

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia.

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. dan sl< t æk l< e m an ds I auq M Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 22 virksomheder Michael

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. 14. marts 2013 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning til godkendelse 4. Fremlæggelse

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Tækning af mansardtage og lodrette flader

Tækning af mansardtage og lodrette flader Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget

Læs mere

Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014.

Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014. Kære medlem Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014. Hvad nåede vi i kajakklubben i 2013 Når vi ser

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 1 Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 Velkommen til 25 år jubilæum i Frederikshavn Golfklub. Velkommen til medlemmer, ansatte, sponsorer, samarbejdspartnere og andre venner af Golfklubben og selvfølgelig

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

1 / april 2013 / straatagets kontor / ISSN 1903-5330

1 / april 2013 / straatagets kontor / ISSN 1903-5330 1 / april 2013 / straatagets kontor / ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Spånrygning og lodrette sider Bygningschefen i Den gamle By er ikke bange for at eksperimentere derhjemme. 04også

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation Torsdag den 11. november blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København. Jubilarerne

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

DANSK TÆKKEMANDSLAUGS BERETNING 2014

DANSK TÆKKEMANDSLAUGS BERETNING 2014 DANSK TÆKKEMANDSLAUGS BERETNING 2014 Så er vi her igen, på V. Skerninge kro. Vi var her også for 6 år siden hvor jeg tydeligt husker at Jørgen Kaarup var her for at prøve at sælge ideen om stråtagets kontor.

Læs mere

Nyhedsbrev juli 2013

Nyhedsbrev juli 2013 Nyhedsbrev juli 2013 Nyhedsbrevene bliver udsendt ca. den 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. december. Der modtages meget gerne indlæg m.v. til vores nyhedsbreve. Redaktion for dette nyhedsbrev: Torben

Læs mere

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 45 nov. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Gilles Saussier En gave med mening Øjenkontakt. Det lille øjeblik, hvor barnet i tillid rækker hånden frem, det

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen DTL beretning 2015 Selv om vi er et lille fag, ja måske et Micro fag så fylder vi mere og mere i medierne og dermed folks bevidsthed. Tækkefaget har aldrig været mere synligt end i det forgangne år. Og

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal Til generalforsamlingen var der tilmeldt 80 medlemmer til spisning kl. 19.00 og der kom yderligere 1

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330

NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 tæk NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefoto: For første gang nogensinde arbejdede 4 forskellige tækkefirmaer sammen om at tække denne lille pavillon

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 1-2012 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 1 Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Dato og tid: Den 13. marts 2004 kl Sted: Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Dato og tid: Den 13. marts 2004 kl Sted: Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup Til alle medlemmer af Dansk Tækkemandslaug Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Dato og tid: Den 13. marts 2004 kl. 14.00 Sted: Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup Dagsorden for generalforsamlingen:

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Christian A. Nygaard Permagreen Grønland A/S - Sisimiut 30. juli 20. december 2012 Motivation Da jeg på 4. semester begyndte min søgning efter en praktikplads, var jeg

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov.

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. Referat af møde i Magistra Vitaes bestyrelse 16. juni 2015 Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. 1) Formalia 2) Siden sidst 3) Efterårets program/opfølgning

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

At bygge bro til et andet menneske Vejret

At bygge bro til et andet menneske Vejret At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert

Læs mere

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub Julen 2009 Skiferier Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Når man er med skiklubben går man blot uden for hotellet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Nr 3 septemper 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330

Nr 3 septemper 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Nr 3 septemper 2012 Udgivet af JyDsk Tækkemandslaug ISSN 1903-5330 Bonderøven bygger nyt med stråtag Bindedag forude Dit ansvar som tækkemand Afstandskrav på vej ned Tysker i Sydafrika Dialog mellem laugene

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2014 Tuborgfondet Vi har, i anledning af husets 90 års fødselsdag den 18. marts 2015, søgt Tuborgfondet om tilskud til nye stole og borde. Som I jo alle ved, har Tuborgfondet imødekommet vores

Læs mere

et moderne revisionseventyr om navneforvirring, tagkonstruktioner, farvede sokker og bombeglade reklamefolk...

et moderne revisionseventyr om navneforvirring, tagkonstruktioner, farvede sokker og bombeglade reklamefolk... et moderne revisionseventyr om navneforvirring, tagkonstruktioner, farvede sokker og bombeglade reklamefolk... revision med 2 der Ønskede at blive Én! Der var engang to revisionshuse, der brændende havde

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Vi skaber løsninger, der holder år efter år. Tør du. smide denne brochure ud? du kunne jo få brug. for den senere! Flade tage og listedækning

Vi skaber løsninger, der holder år efter år. Tør du. smide denne brochure ud? du kunne jo få brug. for den senere! Flade tage og listedækning Vi skaber løsninger, der holder år efter år Tør du smide denne brochure ud? du kunne jo få brug for den senere! Flade tage og listedækning EMByggefirmaet forvandlede vores ældre bungalow til et klassisk

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Orkan: vejrfænomen med vindhastigheder over 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har ødelæggende virkning på alt, hvad den møder.

Orkan: vejrfænomen med vindhastigheder over 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har ødelæggende virkning på alt, hvad den møder. Orkanens Øje Orkan: vejrfænomen med vindhastigheder over 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har ødelæggende virkning på alt, hvad den møder. Huse lægges øde, træer knækker eller rives op med rode,

Læs mere

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012 Nyhedsbrev fra SFO februar 2012 Kære forældre Som skrevet ud til jer tidligere har vi fået et par nye ansigter i SFO. Shannon er vores nye studerende, som er her ½ år. Kristian er medhjælper og er her

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Årsberetning 2014. Vi er 60 medlemmer i foreningen i år, incl. 5 passive medlemmer.

Årsberetning 2014. Vi er 60 medlemmer i foreningen i år, incl. 5 passive medlemmer. Årsberetning 2014 I denne sæson 2013/14 kan vi glæde os over et større antal dansere på gulvet hver onsdag aften. Det mærkes, at vi de fleste aftener er 4 kvadriller. Det mærkes ved, at vi fylder rummet

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere