Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Transkript

1 UDDYBENDE SESSION

2 UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge

3 SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom og multisygdom Psykisk syge en udsat og særlig kronikergruppe Sundhedskompetence

4 SYGELIGHED HVORDAN STÅR DET TIL Øget forekomst Nordjylland er førende Både stigning i de potentielt livstruende og de ikke-livstruende

5 KRONISK SYGDOM 6 UDVALGTE Nuværende eller tidligere med nuværende eftervirkninger

6 2,1 1,7 2,1 1,1 1,1 12,1 11,6 11,6 10,7 10,4 1,4 10,7 7,9 8,8 9,0 10,9 11,4 11,6 34,8 33,9 32,9 33,4 31,8 31,2 21,2 22,8 23,6 26,3 27,5 28,0 26,3 28,4 30,4 31,8 34,6 36,0 GODE LEVEÅR UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME MÆND KVINDER Antal gode leveår Antal tabte gode leveår

7 MULTISYGDOM 6 UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME Halvdelen af nordjyderne har mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme i 2017 Stigning i multisygdom 2010: 16,4 % 2017: 21,0 %

8 SAMTIDIGE SYGDOMME Mange af sygdommene optræder sammen og i mønstre

9 ALDER OG KRONISK SYGDOM Alder er en væsentlig faktor ifht. sygelighed

10 SUNDHEDSAFTALE Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres målet er at: Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges. At vi i fællesskab sikrer en tidlig opsporing af borgere, der er særligt sårbare og har vanskeligt ved at tage hånd om egen sundhed. Vi skal også sikre, at borgere med særlige behov får den hjælp og støtte, der skal til, for at de kan profitere bedst muligt af den forebyggelse, behandling og rehabilitering, de tilbydes.

11 BORGERE MED PSYKISK SYGDOM HVEM ER DE? De udsatte? ALDER: Lidt yngre end gennemsnitsbefolkningen (Gennemsnitsalderen er 43 år, 40 % er under 35 år) KØN: Flere kvinder SAMLIV: Flere bor alene BESKÆFTIGELSE: Blandet (større andel arbejdsløse, studerende, førtidspensionister, øvrige ikke-erhvervsaktive) (Antal svarpersoner: 1762)

12 HELBRED OG TRIVSEL BORGERE MED PSYKISK SYGDOM Markant færre med godt (fysisk) helbred og trivsel blandt borgere med langvarig psykisk sygdom Gennemsnitlig helbredsrelateret livskvalitet Region Nordjylland 0,83 Muskel- og skeletsygdom 0,71 Hjertekarsygdom 0,79 Psykisk sygdom 0,69 Diabetes 0,80 KOL 0,77 Kræft 0,78

13 MENTAL SUNDHED BORGERE MED PSYKISK SYGDOM Flere med dårligt mentalt helbred Flere med lav grad af sociale ressourcer

14 ANDRE KRONISKE SYGDOMME BORGERE MED PSYKISK SYGDOM Flere med de øvrige kroniske sygdomme blandt borgere med langvarig psykisk sygdom 53 % af borgerne med psykisk sygdom har mindst én af de fem andre kroniske tilstande

15 SUNDHEDSVANER BORGERE MED PSYKISK SYGDOM Gruppen har i vid udstrækning uhensigtsmæssige sundhedsvaner Særligt stor forekomst af daglig rygning

16 UDVIKLING I SUNDHEDSVANER BORGERE MED PSYKISK SYGDOM Udviklingen i sundhedsvaner blandt borgere med psykisk sygdom ligner udviklingen i regionen

17 HANDLE PÅ EGEN SUNDHED KOMMUNIKERE MED SUNDHEDSPROFESSIONELLE Andel som har svært ved at sikre sig at sundhedsprofessionelle forstår deres problemer rigtigt Andel som har svært ved at have gode samtaler om deres helbred med læger , , , ,6 26,1 24,1 24, ,5 20,2 23,4 19,0 18, RN: 22,0 RN: 18,7

18 HANDLE PÅ EGEN SUNDHED LÆSE OG FORSTÅ SUNDHEDSINFORMATION Andel som har svært ved præcist at følge de anvisninger, de får af sundhedsprofessionelle Andel som har svært ved at læse og forstå al information på medicinpakninger , ,7 23,3 27,5 29,3 25,7 27, ,3 21,3 18,7 23, , RN: 15,6 RN: 19,1

19 HANDLE PÅ EGEN SUNDHED STØTTE FRA SUNDHEDSPROFESSIONELLE Andel som oplever at der er mindst én sundhedsprofessionel, de kan regne med Andel som oplever at der er mindst én sundhedsprofessionel, som kender dem godt ,6 87,1 81,3 77,2 80,0 83, ,2 66,4 71,8 70,5 70,1 77, RN: 75,5 RN: 56,4

20 UNGE I ÅRS ALDEREN MENTAL SUNDHED, SOCIAL TRIVSEL OG SUNDHEDSVANER

21 DISPOSITION Udfordringsbilledet Trivsel, mental sundhed og sociale relationer Sundhedsvaner Trivsel, sociale relationer og sammenhæng med sundhedsvaner

22 UDFORDRINGSBILLEDET Forebyggelse jo tidligere indsatser, des større er de helbredsmæssige/samfundsmæssige gevinster Identificere tendenser hos de unge Fremtidens sundhedstilstand og sundhedsudforinger

23 TRIVSEL, MENTAL SUNDHED OG SOCIALE RELATIONER

24 UNGE OG SELVVURDERET HELBRED Godt helbred: 2010 = 95 % 2017 = 91 % Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt

25 HØJT STRESSNIVEAU Mænd Kvinder år år år Alle år år år Alle

26 HØJT STRESSNIVEAU Mænd Kvinder år år år Alle år år år Alle

27 PSYKISKE SYMPTOMER OG GENER

28 MEGET GENERET AF FORSKELLIGE SYMPTOMER OG UBEHAG. PROCENT Mænd år Træthed Hovedpine Søvnbesvær, søvnproblemer Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Ængstelse, nervøsitet, uro og angst Kvinder år Træthed Hovedpine Søvnbesvær, søvnproblemer Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Ængstelse, nervøsitet, uro og angst 5 7 9

29 LIDT OG MEGET GENERET AF FORSKELLIGE SYMPTOMER OG UBEHAG Mænd år Træthed Hovedpine Søvnbesvær, søvnproblemer Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Ængstelse, nervøsitet, uro og angst Kvinder år Træthed Hovedpine Søvnbesvær, søvnproblemer Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Ængstelse, nervøsitet, uro og angst

30 ENSOMHED I ET LIVSPERSPEKTIV

31 SUNDHEDSVANER

32 USUNDT KOSTMØNSTER

33 USUNDT KOSTMØNSTER

34 DAGLIG RYGNING

35 HØJRISIKABELT ALKOHOLFORBRUG

36 INTET ALKOHOLFORBRUG

37 SELVVURDEREDE MOTIONSVANER BLANDT DE ÅRIGE Konkurrence idræt Motions idræt Lettere motion Fysisk inaktiv

38 FYSISK INAKTIVITET

39 BMI - VÆGTKLASSER Undervægt Normalvægt Overvægt Svær overvægt

40 SVÆR O VERVÆGT

41 RYGNING OG SAMMENHÆNG MED ANDRE SUNDHEDSVANER 40,0 35, , ,0 20, ,0 10,0 7 5,0 0,0 Højrisikabelt alkoholforbrug Fysisk inaktiv Usundt kostmønster Dagligryger Lejlighedsryger Ikke ryger

42 TRIVSEL, SOCIALE RELATIONER OG SAMMENHÆNG MED SUNDHEDSVANER

43 SELVVURDERET HELBRED OG UHENSIGTSMÆSSIGE SUNDHEDSVANER Mænd Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Godt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred Kvinder Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Godt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred

44 SELVVURDERET HELBRED OG UHENSIGTSMÆSSIGE SUNDHEDSVANER Mænd Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Godt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred Kvinder Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Godt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred

45 OPLEVET STRESS OG UHENSIGTSMÆSSIGE SUNDHEDSVANER Mænd Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Lavt til moderat stressniveau Højt stressniveau Kvinder Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Lavt til moderat stressniveau Højt stressniveau

46 OPLEVET STRESS OG UHENSIGTSMÆSSIGE SUNDHEDSVANER Mænd Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Lavt til moderat stressniveau Højt stressniveau Kvinder Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Lavt til moderat stressniveau Højt stressniveau

47 ENSOMHED OG UHENSIGTSMÆSSIGE SUNDHEDSVANER Mænd Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Ikke ensom Ensom Kvinder Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Ikke ensom Ensom

48 ENSOMHED OG UHENSIGTSMÆSSIGE SUNDHEDSVANER Mænd Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Ikke ensom Ensom Kvinder Fysisk inaktiv Ryger dagligt Højrisikabelt alkoholforbrug Usunde kostvaner Ikke ensom Ensom

49 NY UNGDOM NYE UDFORDRINGER? Andre risikofaktorer end tidligere: - De unge har tilegnet sig et mere hensigtsmæssigt alkoholforbrug - Rygning, usundt kost, fysisk inaktivitet og svær overvægt - Flere unge går rundt med følelser relateret til angst, depression, ensomhed og stress. - Tæt sammenhæng mellem de unges mentale helbred og deres sundhedsvaner

50 TAK FOR I DAG Konsulent MARTIN MEJLBY Konsulent SISSE BUCH JOHNSEN Region Nordjylland Patientforløb Sundhed på Tværs