Kort over Kerteminde Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad."

Transkript

1 Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen. [Fakta: Middelalderen er perioden mellem vikingetidens slutning i ca og reformationen i 1536]. Dengang var der langt større forskel på by og land, end der er i dag. For det var kun i byerne eller som man ofte kaldte dem - købstæderne, man måtte have handel og håndværk. Men langt de fleste danskere boede på landet, hvor de levede af at dyrke jorden. Det var kongen, der bestemte, om et sted fik lov til at kalde sig købstad. Det krævede nemlig, at han udstedte købstadsprivilegier. [Fakta: Privilegium betyder en særlig rettighed, i dette tilfælde ret til at drive handel]. I Danmark var der mellem 60 og 70 købstæder. I 1800-tallet skete der afgørende ting med de danske købstæder. I stedet for små håndværk, hvor der kun var ansat et par håndværkssvende, opstod der industrier med mange ansatte arbejdere. Mange mennesker flyttede fra land til by, og da der blev anlagt jernbaner, blev det nemmere at komme rundt i landet. Byerne voksede og fik moderne forretninger. Kort over Kerteminde 1859 Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Tema 1 - Kerteminde bliver købstad I 1413 underskrev kong Erik af Pommern på Nyborg Slot købstadsprivilegier til Kerteminde. Det betød, at byen fik ret til at drive handel, søfart og håndværk. Man havde ikke butikker og

2 forretninger, og handelen foregik i den frie luft på købstadens torv. Kerteminde fik et ret lille torv, som kom til at ligge centralt i byen ved siden af kirken. Kertemindes middelalderlige byvåben De bønder, der boede omkring byen, havde torvetvang dvs. at de skulle sælge deres korn, grøntsager og andre produkter på byens torv. Det var også her, de købte, hvad de skulle bruge hjemme på gårdene. Når man førte varer ind til byen, skulle man betale skat man kaldte det accise. Derfor var der mure omkring byerne, så man ikke kunne smugle varer ind. I Kerteminde nøjedes man dog med et hegn. Når man kom til byen udefra, skulle man igennem en af de tre byporte. Ved hver af de tre byporte lå en accisebod. Her er det den gamle accisebod i Langegade, hvor vognene blev gennemsøgt, når de kørte ind til byen fra nord Spørgsmål til teksten 1. Hvad er en købstad? 2. Hvornår begyndte de danske købstæder for alvor at vokse? 3. Hvad er accise?

3 Tema 2 - Handel I byen boede handelsfolk, søfolk og håndværkere. Tilbage i købstadens tidligste tid blev nogle af byens borgere meget rige ved at handle med korn, øl, salt, fisk og andre varer. De rigeste købmænd byggede deres købmandsgårde så tæt på havnen og torvet som muligt. En del af dem var købmænd fra Odense, der brugte havnen i Kerteminde, fordi Odense dengang ikke havde nogen havn. De rige Odense-købmænd har bygget flere af de handelshuse, der stadig ligger nær den gamle havn, Renæssancehavnen. [Fakta: Renæssance betyder egentlig genfødsel, ordet bruges om perioden fra 1536 til 1660]. Op igennem 1800-tallet blev der skabt flere store købmandsgårde i Kerteminde. En af dem kan man stadig finde i Præstegade. Her etablerede Elias B. Muus byens største handelsvirksomhed. De store købmandsgårde var datidens supermarkeder, som handlede med næsten alle de varer, man skulle bruge. Fra omegnens bønder købte købmændene korn, som de solgte videre. Muus og nogle af de andre storkøbmænd ejede også skibe, som de brugte til at fragte kornet til Norge og andre steder, hvor det blev solgt til gode priser. I én købmandsgård var der som regel mange bygninger, fordi der skulle være plads til både butikker og lager af korn, tømmer, kul og andre varer, der fyldte meget. Købmand Elias B. Muus Rundt om i byen kom der efterhånden også mange små butikker, som man kaldte høkerforretninger. De var tit ejet af gamle koner, som på den måde kunne tjene til at opretholde livet. Derfor var der dengang mange flere butikker i byen, end man har i dag. De fleste steder i byen behøvede man ikke gå uden for sin egen gade, når man skulle gøre sine daglige indkøb. I Trollegade kan du se, hvordan en butik så ud for 100 år siden. Høkeren har kopier af masser af gamle varer, som et stillet op, sådan som man gjorde i butikkerne dengang. Butikkerne havde ingen bestemte lukketider. De fleste åbnede ved 7-tiden om morgenen, og så lukkede de først igen ved 21-tiden om aftenen. Kun søndag var der lukket et par timer formiddag og eftermiddag.

4 Byens almindelige borgere handlede udover i købmandsgårdene også på byens torv, ligesom de altid havde gjort. I Kerteminde var der torvedag hver tirsdag og fredag. Flere gange om året var der store markeder i byen. Så kom kræmmere og håndværkere rejsende til og stillede deres boder op med alle slags varer. Som regel kom der også gøglere og andre optrædende, så markedsdagene var byens store festdage. Købmand Christensens forretning i Langegade 3 I midten af 1800-tallet boede endnu kun 10 % af den samlede danske befolkning i de 64 købstæder, der var i landet. Men nu flyttede flere og flere mennesker fra landet til byerne, og efterhånden var der ikke mere plads bag bymurene. Samtidig mistede købstæderne deres eneret på handel. Der blev indført næringsfrihed. Det betød, at man frit kunne vælge erhverv, og det blev tilladt at åbne forretninger på landet. Acciseboderne forsvandt, bymurene blev revet ned, og nu kunne byerne for alvor vokse. Spørgsmål til teksten 4. Hvilken større by var Kerteminde havn for? 5. Hvor ligger Kertemindes torv og hvad betyder torvetvang? 6. Hvem grundlagde den store købmandsgård i Præstegade? 7. Hvorfor var købmandsgårdene så store? 8. Hvad kaldte man de små butikker, og hvor ligger der sådan én i dag? 9. Hvornår var der torvedag i Kerteminde? 10. Hvad betød næringsfrihed?

5 Tema 3 - Håndværk og industri Også Farvergården i Langegade var oprindeligt en købmandsgård. Men i 1830 erne blev den overtaget af farver Anton Hinke. Her kunne byens borgere nu få farvet deres garn og deres tøjstoffer, før de blev syet til bukser, veste, frakker osv. I 1850 boede der 1833 mænd, kvinder og børn i Kerteminde. I folketællingen kan man se, at 229 af mændene var håndværkere. De fordelte sig på 31 forskellige håndværk: bagere, slagtere, farvere, handskemager, skomager, guldsmede, bødkere, murere, rebslagere osv. De fleste var selvstændige håndværksmestre, men en del af dem var svende eller lærlinge, der var ansat hos en mester. [Fakta: Hver 5. eller 10. år blev der afholdt folketælling. Nogle embedsmænd gik rundt til alle husene i byen og noterede, hvem der boede der, hvor gamle de var, hvad deres arbejde var osv.] I Kerteminde var der usædvanligt mange skomagere, hele 39 i Det var langt flere, end der kunne leve af at lave sko til borgerne i byen og omegnen, så mange af skomagerne rejste rundt og solgte deres produkter på markeder i hele landet. I Farvergården kan man se, hvordan håndværkernes værksteder så ud. Her finder du både skomager, urmager, hjulmager, sejlmager, fotograf og andre. Omkring år 1900 blev en stor del af byens befolkning beskæftiget i de industrivirksomheder, der nu voksede frem. Mange af dem blev startet af håndværksmestre, der begyndte at producere fx landbrugsredskaber i større stil. På den måde opstod fabrikker med mange ansatte. Den eneste af den slags fabrikker, der endnu er tilbage i Kerteminde, er Kverneland, som oprindeligt hed Taarup Maskinfabrik.

6 For kvinder var der ikke mange job at få uden for hjemmet. Langt de fleste blev tjenestepiger og arbejdede i huset for velhavende folk. Men i nogle af de nye industrier var der også arbejdspladser til kvinder. Det var der især på fiskekonservesfabrikker, som Kerteminde havde flere af. Fiskekonservesfabrikken 555 Spørgsmål til teksten 11. Hvilket håndværksfag var det største i byen? 12. Hvor kunne kvinder finde arbejde? 13. Hvor mange mennesker boede der i Kerteminde i 1850? Tema 4 - Fiskeri Kerteminde var den vigtigste fiskerihavn på Fyn. Fiskeriet gav arbejde til mange i byen, både til fiskerne og til dem, der arbejdede med at forarbejde fiskene på land. Det var sildefiskeriet i Storebælt dét man i Kerteminde kaldte bæltfisket der var den vigtigste del af fiskeriet. I starten foregik det fra små, åbne både med fiskeredskaber, som fiskerne selv havde fremstillet. Bæltbåden var et træskib på ca. 9 meters længde. Om bord var der en bådfører plus en voksen fisker og en dreng. Bæltfisket begyndte sidst på sommeren, når sildene samlede sig i stimer i Storebælt. Bæltbådene sejlede ud fra havnen sidst på eftermiddagen, så fiskerne kunne være fremme på fiskepladsen, når det var ved at blive mørkt. Så blev drivgarnene kastet ud, og natten igennem drev bådene for strøm og vind. Ved solopgang blev garnene trukket ind og kursen sat mod havn.

7 Kort efter 1900 blev fiskefartøjerne forsynet med motor. Fra at have været et fartøj, der kun blev brugt et par måneder om året, blev bæltbåden nu benyttet til fiskeri hele året. Båden blev forsynet med lukaf forrest, ruf til motoren bagest og med dam i midten, så fisken kunne holdes frisk. [Fakta: Et lukaf på et skib et det rum, hvor mandskabet opholder sig. Et ruf er en overdækning eller et tag. En dam er en fordybning i dækket, hvor man kan opbevare levende fisk]. Da bæltbådene fik motorkraft, blev drivgarnene erstattet af snurrevod og senere trawl. Med motor kunne fiskerne sejle længere væk til områder, hvor der var flere fisk, og de kunne begynde at fiske hele året rundt. Omkring 1930 blev bæltbådene afløst af de større fiskekuttere, som man endnu kan se nogle af på havnen i Kerteminde. Fiskerbørn på Lillestranden En af fiskerdrengene, Johannes Thygesen, fortæller om sit liv i en udstilling på Farvergården. Her kan du også finde de redskaber, fiskerne brugte, når de var på bæltfisk. Spørgsmål til teksten 14. Hvilken slags fisk blev der fanget fleste af? 15. Hvem var om bord på en bæltbåd? 16. Hvornår fik fiskerne motor i deres både?

8 Opgaver 1. Find disse huse i Langegade og tag et billede af dem: nr. 20, nr. 21, nr. 25 og nr. 55. Gå derefter i Byhistorisk Arkiv (Strandgade 5) og/eller se i bogen Historiske huse i Kerteminde og tag et billede af dem fra omkring år Tegn dit eget kort af Kerteminde 1850 med gader og gadenavne. 3. Find billeder af drivgarn, snurrevod og trawl og lav en kort beskrivelse. 4. Tag et billede af et gammelt fiskefartøj i havnen (fx Rylen) og af et nutidigt i fiskerihavnen. 5. Kjerteminde Avis 9. september 1862 Prøv om du kan oversætte artiklen i spalten til højre ( Fædrelandet ). 6. Få på museet Farvergården udleveret folderen om Marie og Johannes og find de 7 stop på turen.

9

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK Borgmestergården Midt i Nyborg ligger en gård. Med skæve mure, bindingsværk, brosten og vandpumpe. Den ligger lige der hvor voldgraven slår

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Tro og pligt lærervejledning

Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt er Viborg Museums forløb om købstadens opståen og borgernes liv i middelalderens Viborg. Det er et forløb, som fokuserer på, hvordan det var at leve i en by i

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Også i 1400 tallet var man således udfordret af globaliseringen.

Også i 1400 tallet var man således udfordret af globaliseringen. Deres Majestæt. Deres Kongelige Højhed. Medlemmer af Kerteminde byrådet Mine damer og herrer. Den 7. december 1413 fik Kerteminde købstadsprivilegier. Kerteminde havde udviklet sig til et vigtigt fiskeri-

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Opgaver til Stygge Krumpens fortælling

Opgaver til Stygge Krumpens fortælling ? Opgaver til Stygge Krumpens fortælling Bispen fortæller 1. Hvilken familie kommer Stygge Krumpen fra? A. Familien Krumpen B. Familien Gyldenstjerne C. Familien Løwenkrans 2. Hvilken stand tilhører denne

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Renæssancehavnen i Kerteminde

Renæssancehavnen i Kerteminde Renæssancehavnen i Kerteminde 1 indholdsfortegnelse Områdeafgrænsning...4 Havnens historiske lag...7 Havnens rum - havnens scene...9 En rejse gennem tiden...11 Forside billede Skitse af Niels Larsen ca.

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

Narsaq maj 2011. Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord

Narsaq maj 2011. Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord Narsaq i billeder Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord Vi tager fra Kastrup tirsdag 3. maj kl. 9.00 mod Narsaq med mellemlanding i Sønder Strømfjord og Narsarsuaq. Kl. 17 lokal tid er vi indkvarteret

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Mit Østfyn et kørekort til kulturarven på Østfyn

Mit Østfyn et kørekort til kulturarven på Østfyn Mit Østfyn et kørekort til kulturarven på Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn. Troels Malthe Borch og Lene Feveile Museumsinspektører ved Østfyns Museer Mål at udnytte kulturarven

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Månedens. Lille Frederikshavn

Månedens. Lille Frederikshavn Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Lille Frederikshavn Kvarteret mellem den gamle Sæbybane, den gamle Sønderstrand, Kalkværksvej og Baader bæk kaldes for bette Frederikshavn.

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet Elasund Rules År efter frygtløse søfarere opdagede og etablerede øen Catan voksede befolkningstallet konstant. Kolonister dukkede op på øen og langs kysten og der opstod en uundværlig handel mellem dem.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

Udvikling & Rådgivning

Udvikling & Rådgivning Købmandsspillet Spillets formål Formålet med købmandsspillet er at introducere eleverne for Middelfart Købstads handel samt købmandsbegrebet for 200 år siden. En købmand var i gamle dage både grossist,

Læs mere

Søfart, opdagelser og kolonier

Søfart, opdagelser og kolonier Søfart, opdagelser og kolonier af cand.mag. Benjamin Asmussen Indledning Renæssancen var en periode med mange nybrud. Kirkens stærke autoritet, der havde udviklet sig i middelalderen, blev udfordret, og

Læs mere

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i...

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i... :, Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km > ri" / >< ~('i..... a:..møllevange~o=s;."../ '.' '. J~ l, I.~ j ~' 1.', G' Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. '~

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus AARHUS ST RY - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus Forrygende fortælling I Aarhus Story er det byens historie, det handler om. Den kronologiske udvikling fra byen opstod i Vikingetiden over middelalderens

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus præsenterer her vores hidtil største program. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på hjemmesiden

Læs mere

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Memis har en bagerbutik 6. maj, 2013 af Maybritt 00:03 00:07

Memis har en bagerbutik 6. maj, 2013 af Maybritt 00:03 00:07 Memis har en bagerbutik 6. maj, 2013 af Maybritt 00:03 00:07 Det er Memis. Han står i døren til sin bagerbutik. 00: Bagerbutikken hedder Hjørnebageriet, fordi den ligger på et hjørne. Butikken ligger i

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang!

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! 18. februar 2013 Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! REFERAT for Workshop 2, der blev afholdt den 13. februar 2013, kl. 8.30 12.30 i Riddersalen på Nyborg Slot.

Læs mere

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 Torvet Postkort med forkert tekst forekommer også. Her er Grenaa kirke blevet til Gammel Købmandsgaard i Grenaa. Tryk: Maskinfremstillet fotokort. Udgiver: Vilhelm Hansens Bog & papirhandel. Grenaa. Eneret

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

KUNST OG KULTUROPLEVELSER PÅ VESTFYN

KUNST OG KULTUROPLEVELSER PÅ VESTFYN KUNST OG KULTUROPLEVELSER PÅ VESTFYN 12.-14. AUGUST & 19.-21. AUGUST 2016 Kunst og kulturoplevelser på Vestfyn Vi byder velkommen til en kør-selv weekend på det smukke Vestfyn. Den røde tråd er dansk kulturarv,

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Royalt besøg. Købstaden Kerteminde. De fejrer også 600 års købstadsjubilæum i 2013

Royalt besøg. Købstaden Kerteminde. De fejrer også 600 års købstadsjubilæum i 2013 2 Foto: Købstadskomiteen, fv. Else Møller, Lone Rossen, Jesper Schmidt-Nielsen, Sonja Rasmussen, Dorte Frandsen, Jens Peter Nørgaard, Annette Langhoff og Hans Christian Jantzen. Royalt besøg Købstaden

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse Familien Sørensen Mit navn Klasse Familiealbum Skriv, hvad du kan huske om de forskellige personer. 2 Familiealbum 3 Velkommen tilbage På Arbejdermuseet besøgte du familien Sørensen landarbejderfamilien,

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

EFTERÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 22.9. Introduktion til samlingerne: arkiv.dk og odensedatabasen.dk v/arkivchef Jørgen Thomsen og arkivar Jens Åge S. Petersen. I www.arkiv.dk

Læs mere

SLAGELSE SOM HAVNEBY

SLAGELSE SOM HAVNEBY SLAGELSE SOM HAVNEBY Af Helge Christiansen, Bildsø. Slagelse har af naturlige grunde altid manglet en havn. I årene 1838 til 1922 var Mullerup Havn meget vigtig for Slagelse. Her fortælles havnens historie

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere