Dine rettigheder til social sikring. i Nederland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dine rettigheder til social sikring. i Nederland"

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Nederland

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 5 Finansiering... 6 Kapitel II: Sygehjælp... 7 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 7 Hvad dækker ordningen?... 7 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 9 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...10 Hvornår har du ret til sygedagpenge?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...12 Hvornår har du ret til barselsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...13 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...14 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...15 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...16 Hvornår har du ret til aldersydelser?...16 Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...16 Kapitel VII: Efterladteydelser...18 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...18 Hvad dækker ordningen?...18 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...20 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...20 Kapitel IX: Familieydelser...21 Hvornår har du ret til familieydelser?...21 Hvad dækker ordningen?...21 Hvordan får du adgang til familieydelser?...21 Kapitel X: Arbejdsløshed...22 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...22 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...23 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...24 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...24 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...25 Kapitel XII: Langtidspleje...26 Hvornår har du ret til langtidspleje?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...27 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...28 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Den nederlandske sociale sikringsordning omfatter følgende grene: ydelser i anledning af sygdom og moderskab ydelser ved uarbejdsdygtighed - der er ikke nogen specifik forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme alderspension efterladteydelser uarbejdsløshed familieydelser. Hvem er forsikret? I princippet er alle arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende forsikret. Selvstændige erhvervsdrivende er imidlertid ikke forsikret mod arbejdsløshed og modtager ikke sygedagpenge og invalideydelser. Tilmelding til den sociale sikringsordning Hvis du arbejder som lønmodtager i Nederlandene, er du automatisk tilmeldt alle de nævnte forsikringsordninger. Der er kun én undtagelse: i henhold til loven om sygeforsikring skal alle borgere, der bor i Nederlandene, og alle borgere, der ikke bor i Nederlandene, men som arbejder og er indkomstskattepligtige her, tegne en sygeforsikring hos et sygeforsikringsselskab. Forsikringen opnås ikke automatisk, når blot en person opfylder kriterierne, som det er tilfældet under loven om ekstraordinære sygdomsudgifter. Det skyldes, at hver person skal vælge et sygeforsikringsselskab og indgå en forsikringsaftale. Sygeforsikringsselskaberne er til gengæld forpligtede til at acceptere alle, der ønsker at tegne forsikring. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, din virksomhed har hjemsted i Nederlandene, og du udøver dit erhverv her, er du automatisk dækket af de fleste nationale forsikringsordninger. Du er dog ikke forsikret mod arbejdsløshed. Andre formaliteter Hvis du er lønmodtager, skal du henvende dig til, forsikringsforvaltningsinstituttet (UWV, Uitvoeringsinstituut Werknemersverzekeringen), hvis du bliver uarbejdsdygtig eller arbejdsløs. UWV er også ansvarligt for jobsøgningsaktiviteter. Et andet vigtigt organ er socialforsikringsbanken (Sociale Verzekeringsbank), som du skal henvende dig til for at få udbetalt børnetilskud eller alderspension, hvis du er fyldt 65 år. Ved dødsfald skal ægtefællen og/eller børnene ligeledes henvende sig til socialforsikringsbanken. Juli

5 Indbetaling af bidrag Hvis du er lønmodtager, indbetaler din arbejdsgiver bidragene til de forskellige socialsikringsgrene. Den del af bidraget, som du selv skal betale, bliver trukket fra din løn. Din arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale dig det bidragsbeløb - der er proportionalt med lønnen - som du betaler i medfør af loven om sygeforsikring. Hvis du modtager kontantydelser, skal den institution, der udbetaler dem til dig, i visse tilfælde tilbageholde et bidrag fra disse ydelser. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, modtager du en opgørelse over de bidrag, der skal betales. Denne opgørelse viser ligeledes det beløb - der er proportionalt med lønnen - som skal betales i medfør af loven om sygeforsikring. I forbindelse med sygeforsikringen indbetales det nominelle bidrag direkte til den sygeforsikringskasse, du er medlem af. Din arbejdsgiver eller den pågældende institution kan give dig supplerende oplysninger om de bidrag, du skal indbetale. Procedure, såfremt du ønsker at klage over en afgørelse, som en kompetent institution har truffet Hvis du ikke er enig i en afgørelse, som en forsikringsinstitution har truffet, kan du klage over afgørelsen. Du skal inden for en vis frist indbringe en klage over den pågældende afgørelse til den institution, der har truffet afgørelsen. Institutionen er herefter forpligtet til at undersøge afgørelsen på ny og tage stilling til klagen. Du kan - igen inden for en bestemt frist - anke den nye afgørelse til den administrative afdeling af amtsankenævnet (Arrondissementsrechtbank), som er anført i selve afgørelsen. I afgørelsen angives også klagefristen. For at anke afgørelsen skal du indgive en klage til distriktsdomstolen, hvori du erklærer dig uenig i institutionens afgørelse og anmoder om, at der træffes en ny. Du skal vedlægge en kopi af den påklagede afgørelse. Hvis du heller ikke er enig i distriktsdomstolens afgørelse, kan du i de fleste tilfælde anke denne afgørelse til det centrale ankeråd (Centrale Raad van Beroep, Vrouwe Justitiaplein 1, Postbus 16002, NL-3500 DA Utrecht) inden for en frist på 6 uger fra meddelelse om amtsankenævnets afgørelse. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Socialsikring i Nederlandene tilrettelægges i fællesskab af beskæftigelses- og socialministeriet (Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid) og ministeriet for sundhed, velfærd og sport (Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport). Der skelnes mellem den nationale sygesikringsordning, som dækker hele befolkningen, og arbejdstagernes sygesikringsordning, som kun dækker arbejdstagere. Den nationale sygesikringsordning dækker: aldersforsikring ydelser til efterladte lægebehandling ekstraordinær sygeforsikring familieydelser. Juli

6 Arbejdstagernes sygesikringsordning dækker: forsikring for kontantydelser ved sygdom invalideforsikring, og arbejdsløshedsforsikring. Der findes en invalideforsikringsordning for unge handicappede, men der findes ingen særlig forsikring for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Disse risici er dækket af andre forsikringsordninger. Staten har desuden en socialbistandsordning, der forvaltes af de kommunale myndigheder. Ordningen har karakter af et sikkerhedsnet, idet den har til formål at garantere en mindsteindtægt til personer, der ikke længere har tilstrækkelige midler til at afholde de nødvendige leveomkostninger. Med undtagelse af den ekstraordinære sygeforsikring varetages de nationale forsikringsordninger af socialforsikringsbanken (Sociale Verzekeringsbank - SVB). Forsikringsforvaltningsinstituttet (UWV) er ansvarligt for administrationen af arbejdstagernes forsikringsordninger. Den offentlige arbejdsformidling drives også af UWV. Social- og arbejdsinspektoratet (Inspectie SZW) fører tilsyn med UWV og SVB. Sygeforsikring (lægehjælp) varetages af private sygeforsikringsselskaber under tilsyn af den nederlandske sundhedsstyrelse (Nederlandse Zorgautoriteit). Den ekstraordinære sygeforsikring varetages af private sygeforsikringsselskaber. Tilsyn føres af den nederlandske sundhedsstyrelse (Nederlandse Zorgautoriteit). Se også afsnittet om kompetente autoriteter. Finansiering Socialsikringssystemet i Nederlandene finansieres via både bidrag (fra borgere, der bor i Nederlandene, og borgere, der ikke bor i Nederlandene, arbejdstagere, selvstændige og arbejdsgivere) og skatter. Yderligere finansiering sker i nogle tilfælde via de generelle skatter. Det gælder f.eks. alderspensionen. Juli

7 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Lægebehandling er dækket af to forskellige forsikringsordninger, der supplerer hinanden: sygeforsikringen og den ekstraordinære sygeforsikring. Sidstnævnte er baseret på loven om ekstraordinære sygdomsudgifter (Algemene Wet Bijzondere Ziektekosten, AWBZ). Forsikring i henhold til loven om ekstraordinære sygdomsudgifter er obligatorisk for personer, der har lovlig bopæl i Nederlandene, eller som har bopæl i et andet land, men arbejder i Nederlandene og betaler nederlandsk indkomstskat. De er forpligtet til at tegne sygeforsikring i henhold til loven om sygeforsikring (zorgverzekeringswet). Regeringen har indført to undtagelser fra den generelle regel: Medlemmer af de væbnede styrker i aktiv tjeneste er forsikret i medfør af loven om ekstraordinære sygdomsudgifter, men behøver ikke tegne forsikring under loven om sygeforsikring. De er omfattet af militærets sygehjælpsordning. En anden undtagelse fra kravet om forsikring gælder for personer, der nægter at gøre militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Personer, der nægter at tegne forsikring af principielle grunde, betaler ingen præmier under loven om ekstraordinære sygdomsudgifter, og de har heller ikke pligt til at tegne forsikring under loven om sygeforsikring. De betaler dog det indkomstrelaterede bidrag i form af en erstatningsskat. Når du har en sygeforsikring i henhold til loven om sygeforsikring, har du ret til lægebehandling. Sygeforsikringspolicer kan opdeles i to hovedkategorier: policer baseret på naturalydelser og policer baseret på refusion af sygdomsudgifter. Din sygekasse giver dig et bevis på, at du er tilmeldt, så du kan bevise, at du er forsikret, hver gang du modtager lægebehandling. Når du tegner en sygeforsikring hos et sygeforsikringsselskab, er du automatisk garanteret en AWBZ-forsikring. Hvad dækker ordningen? Din sygeforsikringsinstitution kan give dig detaljerede oplysninger om samtlige de ydelser, du har ret til i medfør af loven om sygeforsikring og AWBZ-loven. Personer, der er forsikret i medfør af loven om sygeforsikring, har bl.a. ret til følgende ydelser: Lægebehandling Lægebehandlingen omfatter ydelser som dem, der tilbydes af praktiserende læger, speciallæger, psykologer og gynækologer. Det betyder ikke, at disse ydelser skal leveres af disse personer. Hvis det ikke drejer sig om særlige ydelser, der skal registreres, og hvor den person, der har ret til at udføre dem, skal være beskyttet i henhold til loven om erhverv inden for sektoren for individuelle sundhedsydelser, kan de pågældende ydelser leveres af andre personer. Disse ydelser omfatter bl.a. supplerende laboratorieundersøgelser og sygepleje. De omfatter også gentest, ikke-klinisk hæmodialyse, ydelser til patienter med tilbagevendende kronisk åndedrætsbesvær og forebyggelse af tromboser. Nødvendigt Juli

8 udstyr til ikke-klinisk hæmodialyse og kunstig respiration til patienter med tilbagevendende kroniske lidelser hører under medicinsk udstyr. Visse typer behandling, som kan udføres af speciallæger, kan udelukkes fra de tilskudsberettigede ydelser. Det skal endvidere bemærkes, at der i de gældende regler fastsættes et loft over den del af udgifterne, der betales af forsikringstageren. Behandling af mentalt syge (herunder generel psykologbistand) godtgøres er dækket af loven om sygeforsikring. Lægemidler Farmaceutiske ydelser omfatter lægemidler og visse fødevarer til medicinske formål. De godkendte lægemidler er i princippet fordelt i grupper med ensartede terapeutiske stoffer. Loftet for tilskud til en lægemiddelgruppe fastsættes på basis af gennemsnitsprisen for lægemidler inden for denne gruppe. Såfremt en forsikringstager vælger et lægemiddel, hvis pris overskrider loftet, skal den pågældende selv betale differencen. Der er ikke noget loft for et godkendt lægemiddel, som ikke ligner andre terapeutiske stoffer. Dette system er kendt under betegnelsen geneesmiddelenvergoedingensysteem eller GVS (system for tilskud til lægemidler). Af administrative hensyn kan sygeforsikringsselskabet begrænse tilskuddet til lægemidler til kun at gælde produkter, som det anbefaler på baggrund af deres aktive stof. Med henblik på at fremhæve sygeforsikringsselskabernes rolle præciseres det i beskrivelsen af ydelserne, at sygeforsikringsselskaberne - på visse betingelser og i modsætning til sygeforsikringens anvisninger - anfører de lægemidler, der ydes tilskud til. Transport Sygetransport sker, efter godkendelse, med ambulance, taxi eller privat bil, forudsat at det sker efter henvisning fra en læge. Den praktiserende læge udsteder en lægeerklæring herom. Sygetransport dækker ligeledes udgifter til offentlig transport i den billigste klasse, hvis der er tale om transport til eller fra et sygehus. I visse tilfælde kan sygekassen give tilladelse til en ekstraordinær transportform, f.eks. transport i helikopter. Hvad enten det drejer sig om offentlig transport, taxi eller privat bil, betaler forsikringstageren først selv et vist beløb i 12 måneder. Der ydes tilskud til udgifter til transport i privat bil i form af en kilometersats. Sygetransport i liggende tilstand eller sygetransport, hvor der er behov for overvågning, er kun tilladt for fire typer patienter: patienter i nyredialyse, patienter i kemoterapi eller stråleterapi eller svagtseende, der ikke kan rejse uden ledsager, og endelig personer i kørestol. Afstanden er begrænset til 200 km (én vej). En patient, der på forhånd har fået tilladelse af sygeforsikringsselskabet til at modtage behandling i en sundhedsinstitution eller et center langt væk, og som modtager behandling på sygeforsikringens regning (i Nederlandene eller i udlandet), har ret til at få refunderet udgifterne til transport over længere afstande. Der gælder imidlertid en særlig klausul, hvorefter forsikringstagere, som ikke hører under ovennævnte kategorier, i visse tilfælde alligevel kan få refusion. Det kan være tilfældet, hvis forsikringstageren er nødt til at rejse for at få behandlet en langvarig sygdom eller lidelse. Juli

9 Tandpleje Indtil det fyldte 18. år omfatter tandlægeydelser forebyggende behandling, fluorbehandling op til to gange om året fra det fyldte 6. år, forsegling, periodontal behandling og kirurgisk behandling. For voksne er tandproteser og kirurgisk specialbehandling omfattet. Proteser, briller, høreapparater Disse udgifter skal på forhånd godkendes af forsikringsselskabet. Der er ingen brugerfinansiering. Dog gælder særlige betingelser for ortopædiske sko og høreapparater. Sygehusbehandling Udgifter for behandling på sygehus (dog ikke psykiatriske hospitaler eller psykiatriske afdelinger på almindelige hospitaler eller universitetshospitaler) betales af AWBZ, hvis den varer i mere end et år. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Din sygekasse giver dig et bevis på, at du er tilmeldt, så du kan bevise, at du er forsikret, hver gang du modtager lægebehandling. Du kan frit vælge at konsultere den kvalificerede læge, du ønsker. Du kan dog kun konsultere speciallæger efter henvisning fra en praktiserende læge. Med hensyn til hospitalsbehandling kan du frit vælge mellem de hospitaler eller institutioner, sundhedsministeriet har godkendt. Sygekassen varetager betalingen. For de fleste behandlingstyper i medfør af loven skal forsikrede over 18 år selv betale en del af udgifterne. Der findes dog en ydelse for kronisk syge personer. For at modtage lægemidler skal forsikrede registrere sig hos det apotek, de ønsker. Juli

10 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Ret til sygedagpenge i forsikringsperioden Ifølge civilretten er arbejdsgiveren forpligtet til fortsat at betale den sygemeldte arbejdstager mindst 70 % af den pågældendes løn under de første to års sygdom. For personer, der ikke (længere) har en arbejdsgiver er loven om sygeforsikring er sikkerhedsforanstaltning. Efter en periode på to år kan man være berettiget til en WIA-ydelse Arbejdstageren har ret til sygedagpenge, når arbejdsforholdet afsluttes den første sygedag eller under perioden med obligatorisk lønudbetaling. Dagpengene udbetales fra arbejdsforholdets ophør efter en karensperiode på mindst 2 dage. Der er to mulige situationer: en person, som har en arbejdsgiver, er dækket af sin arbejdsgiver, som betaler løn i op til to år. Hvis en person har en kontrakt for en fastsat periode, arbejder via et rekrutterings- og vikarbureau (uitzendkracht) eller modtagerarbejdsløshedsunderstøttelse og bliver syg, optræder UWV som arbejdsgiver, og udbetaler sygedagpengene. Retten til sygedagpenge udløber under alle omstændigheder den første dag i den måned, hvor du fylder 65 år, eller hvis du ikke længere er syg. Ret til sygedagpenge efter forsikringens ophør Under visse betingelser kan en sygdom, der meddeles mindst én måned efter forsikringens ophør, stadig give ret til dagpenge. Hvad dækker ordningen? Arbejdstageren modtager (mindst) 70 % af sin løn i de første to sygeår. Arbejdsgiveren udbetaler fortsat løn til lønmodtageren indtil den 104. sygdomsuge, men aldrig efter arbejdskontraktens udløb. Den maksimale dagløn, der medregnes, udgør 193,09 EUR. Denne procentdel kan med ministerens godkendelse hæves af arbejdsmarkedets parter i de kollektive aftaler mellem arbejdsgivere og ansatte. Hvis 70 % af din dagløn ligger under det sociale minimum, kan du ansøge om en supplerende indtægtsbestemt ydelse i henhold til loven om supplerende ydelser (Toeslagenwet, TW). Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Arbejdstagere, der har ret til sygedagpenge, skal meddele deres sygdom eller sørge for meddelelse heraf hurtigst muligt (og senest den anden sygedag), så snart den pågældende er nødt til at standse arbejdet eller ikke kan gå på arbejde på grund af sin sygdom. Arbejdsgiveren underretter arbejdstageren om de gældende regler for meddelelse. Juli

11 Arbejdstageren skal give mulighed for kontrol. Han skal i princippet befinde sig i sit hjem på de tidspunkter, der er angivet i kontrolreglerne. Arbejdstagere, som anmoder om sygedagpenge, og hvor en sygeforsikringsinstitution således skal bekræfte uarbejdsdygtigheden, skal overholde det forsikringsforvaltningsinstituttet (UWV). Juli

12 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Se også afsnittet om sygehjælp. Personer, der er forsikret i medfør af loven om sygeforsikring, har bl.a. ret til barselsydelser: Personer, der er forsikret under AWBZ, har bl.a. ret til plejeydelser til mor og barn. Hvis du er personligt forsikret i Nederlandene som lønmodtager, har du, hvis du bliver gravid, ret til svangerskabsdagpenge (zwangerschapsuitkering) eller Wet Arbeid en Zorg (WAZO). Hvad dækker ordningen? Personer, der er forsikret i medfør af loven om sygeforsikring, har ret til pleje af mor og barn efter fødslen i maksimalt 10 dage. Personer, der er forsikret under AWBZ, har ret til støtte, vejledning og andre plejeydelser under graviditeten og - i barnets første leveår løbende, systematisk undersøgelse af barnets sundhedstilstand. I princippet dækker AWBZ udgifter til behandling, sygepleje og bistand i tilfælde af langvarig sygdom eller et alvorligt handicap. Barselsydelsen udbetales i 16 uger. Før fødslen er mellem seks og fire ugers orlov obligatorisk ugers orlov kan afholdes efter fødslen. I tilfælde af for tidlig fødsel lægges det antal dage, barnet fødes for tidligt, til orloven efter fødslen. Hvis terminsdatoen overskrides, føjes antallet af dage efter terminsdatoen til den samlede orlovsperiode. I det tilfælde er orloven længere end 16 uger. Under graviditeten modtager du barselsydelse svarende til din fulde dagløn. Under de 16 ugers barselsorlov har du ret til 100 % af din løn, som vil blive udbetalt af den institution, din arbejdsgiver er tilknyttet. Den maksimale dagløn, der medregnes, udgør 193,09 EUR. Hvis du efter at have modtaget denne ydelse stadig ikke er i stand til at arbejde som følge af din graviditet eller fødslen, vil du få udbetalt samme ydelse (dvs. 100 % af din dagløn) i en periode på maksimalt 52 uger. Hvis du efter din barsel er syg som følge af din graviditet, vil du modtage sygedagpenge - som stadig svarer til hele din dagløn. Du har også ret til gratis fødselshjælp og til at få udgifterne til pleje efter fødslen refunderet fra din sygekasse, hvis du er tilmeldt den nederlandske sygeforsikring (zorgverzekeringsqwet). Fødselshjælp gives normalt af en jordmorder, men kan gives af en praktiserende læge eller speciallæge, evt. på en klinik eller et hospital, hvis en jordmoder ikke er tilgængelig, eller når det er lægeligt påkrævet. Juli

13 Hvordan får du adgang til barselsydelser? For at få udbetalt barselsdagpenge skal du først kunne fremvise en svangerskabserklæring (zwangerschapsverklaring) til din arbejdsgiver. Vedkommende får derefter omkostningerne til barselsorloven refunderet af UWV. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du henvende dig til UWV for at få barselsydelse. Kontakt dit forsikringsselskab for at få flere oplysninger om gratis fødselsydelser og refusion af udgifter til pleje efter fødslen. Hvis du ønsker at føde på en særlig fødeklinik (kraamcentrum), skal du henvende dig til en anerkendt hjælpeorganisation (kruisvereniging) senest 5 måneder inden terminsdatoen. Juli

14 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Arbejdstagere Loven om arbejde og løn efter erhvervsevne (Wet werk en inkomen naar arbeidsvermogen, WIA) gælder for alle arbejdstagere, der er helt eller delvist uarbejdsdygtige. Du betragtes som helt eller delvist uarbejdsdygtig, hvis du som følge af sygdom eller invaliditet ikke kan tjene det, som raske arbejdstagere med tilsvarende uddannelse og kvalifikationer normalt tjener på det sted, hvor du arbejder eller tidligere arbejdede, eller i nærheden deraf. Der sondres ikke mellem årsagerne til uarbejdsdygtigheden (invaliditet eller arbejdsulykke). Du skal være mindst 35 % invalid for at modtage ydelser. For delvist invalide lægges hovedvægten ikke på indkomstbeskyttelse, men på mulighederne for rehabilitering. Forordningen om tildeling af ydelser til personer, der delvist har mistet erhvervsevnen (Regeling Werkhervatting Gedeeltelijk Arbeidsgehandicapten, WGA) tilskynder både arbejdstager og arbejdsgiver til at forsøge at rehabilitere arbejdstageren. Forordningen om tildeling af ydelser til personer, der helt har mistet deres erhvervsevne (Regeling inkomensvoorziening volledig en duurzaam arbeidsongeschikten, IVA) omhandler ydelser i tilfælde af fuld og permanent invaliditet uden udsigt til eller kun en lille chance for bedring. IVA og WGA er en del af WIA. Selvstændige erhvervsdrivende Selvstændige erhvervsdrivende, som er blevet uarbejdsdygtige, er ikke dækket af disse bestemmelser og skal selv tegne forsikring mod uarbejdsdygtighed. Hvad dækker ordningen? Loven om arbejde og løn efter erhvervsevne (Wet werk en inkomen naar arbeidsvermogen, WIA) består af følgende to dele: Forordningen om tildeling af ydelser til personer, der delvist har mistet erhvervsevnen Forordningen om tildeling af ydelser til personer, der delvist har mistet erhvervsevnen (Regeling Werkhervatting Gedeeltelijk Arbeidsgehandicapten, WGA) omhandler en lønrelateret ydelse, der udbetales i en periode, som varierer fra tre til 38 måneder. Ydelsesbeløbet afhænger af invaliditetsgraden, arbejdstagerens seneste løn og den løn, der tjenes under delvis invaliditet. Hvis du ikke arbejder, modtager du 75 % af den seneste løn i de første to måneder og derefter 70 % af den seneste løn. Hvis du er delvist invalid, og du arbejder, modtager du 75 % af forskellen mellem den seneste løn og din indtægt fra arbejde i tillæg til din løn i de første to måneder. Der kan udbetales løntilskud/opfølgningsydelse, indtil du fylder 65 år. Hvis indkomsten er på mindst 50 % af den resterende erhvervsevne, suppleres lønnen med 70 % af Juli

15 differencen mellem den seneste løn og den resterende erhvervsevne. Personer, som efter perioden med den lønbestemte ydelse ikke er i arbejde eller tjener mindre end 50 % af den resterende indtjeningsevne, får en ydelse, der beregnes som en procentdel af mindstelønnen. Forordningen om tildeling af ydelser til personer, der helt har mistet deres erhvervsevne I henhold til forordningen om tildeling af ydelser til personer, der helt har mistet deres erhvervsevne (Regeling inkomensvoorziening volledig en duurzaam arbeidsongeschikten, IVA) modtager du 75 % af din seneste løn. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? UWV skal vurdere, hvorvidt - og i hvilket omfang - du er ude af stand til at varetage et arbejde. Du vil få oplysninger om, hvordan du ansøger om en ydelse, senest 20 måneder, efter at du mistede din erhvervsevne. Du skal senest indgive din ansøgning efter 21 måneder. Juli

16 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Hvis du bor eller arbejder i Nederlandene, er du forsikret i henhold til loven om generel aldersforsikring (Algemene Ouderdomswet, AOW). Som hovedregel har alle mænd og kvinder ret til alderspension, når de fylder 65 år. Under visse betingelser er det også muligt at tegne en frivillig forsikring i udlandet i henhold til loven om generel aldersforsikring. Supplerende pensionsordninger Hvis du arbejder i Nederlandene, har du muligvis også ret til at blive tilmeldt en supplerende pensionsordning. Mange brancher i Nederlandene har en særlig pensionsordning, der er obligatorisk. Dette gælder navnlig metalindustrien, byggebranchen, bygningsmalerbranchen, landbruget, den grafiske sektor, hotelbranchen, vejtransportsektoren, handelsflåden, havfiskerisektoren, tekstilindustrien og sundhedsvæsenet. Din arbejdsgiver har muligvis også en supplerende pensionsordning, der kun gælder for hans virksomhed, og han har muligvis også indgået en specifik forsikringsaftale med et livsforsikringsselskab. Hvad dækker ordningen? Pensionsbeløbene udbetales som en fast ydelse, men tilpasses to gange om året, afhængigt af lønudviklingen. Pensionen udbetales som en månedlig ydelse. En gang om året - i maj - udbetales der derudover et ferietilskud. Pensionsbeløbet (AOW) reduceres for hvert år, hvor du ikke har været forsikret. Dette betyder, at du optjener ret til 2 % af den fulde pension for hvert hele år, hvor du har boet eller arbejdet i Nederlandene. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Alderspension Nogle måneder inden du fylder 65, vil du, hvis du bor i Nederlandene på det pågældende tidspunkt, modtage en særlig formular til ansøgning om alderspension, som du skal indsende til socialforsikringsbanken (Sociale Verzekeringsbank). Den nederlandske alderspension udbetales den første dag i den måned, hvor du fylder 65. Hvis ansøgningen om pension indsendes mere et år efter denne dato, risikerer du at lide økonomiske tab. Yderligere oplysninger om frivillige pensioner fås hos den nationale forsikringsfond. Hvis du ønsker at tegne en frivillig forsikring, skal din ansøgning være indgivet inden for den gældende frist, dvs. inden for året efter din flytning til udlandet eller det år, hvor du bosatte dig eller påbegyndte dit arbejde i Nederlandene. Bemærk, at en ægtefælle eller en partner, der bor i dit hjemland, ikke er forsikret. Juli

17 Supplerende pensionsordninger Du kan indhente oplysninger hos din arbejdsgiver, som gerne oplyser dig om dine rettigheder på dette område. Nederlandsche Bank fører tilsyn med de supplerende ordninger. Ydelserne fra de supplerende pensionsordninger udbetales efter ansøgning til den pågældende branches eller virksomheds pensionskasse eller det livsforsikringsselskab, der forvalter ordningen. Tvister vedrørende anvendelsen af en supplerende pensionsordning skal indbringes for de civile domstole. Juli

18 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Så længe du bor eller arbejder i Nederlandene, er du tilmeldt den nederlandske efterladteforsikring. Hvis du ikke længere bor eller arbejder i Nederlandene, kan du tegne denne forsikring frivilligt. Efterladteforsikringen, der reguleres i den generelle lov om efterladteydelser (Algemene Nabestaandenwet, ANW), omfatter forskellige ydelser, nemlig en efterladtepension, en delvis børnepension, en børnepension og en bistandsydelse. Ret til efterladtepension har den efterladte til en afdød forsikringstager, der ved dennes død har et ugift barn på under 18 år eller venter et barn, har mistet sin erhvervsevne (ikke er i stand til med et relevant arbejde at opnå 45 % af en normal løn) eller er født før 1. januar Ved efterladtes barn på under 18 år forstås alle den pågældendes egne børn og plejebørn, dvs. en anden persons børn, som vedkommende forsørger og opdrager som sine egne. Efterladtepensionen ophører, når den efterladte ikke længere har ugifte børn eller ikke længere er uarbejdsdygtig. Retten til efterladtepension ophører under alle omstændigheder den første dag i den måned, hvor den efterladte fylder 65. Den pågældende har derefter generelt ret til alderspension. Retten til efterladtepension ophører ligeledes, hvis den pågældende gifter sig igen, indgår registreret partnerskab eller bliver samboende. Forælderen eller forsørgeren, der i sin husstand tager sig af et ugift barn under 18 år, hvis ene forælder er død, har ret til børnepension. Denne pension ophører, når det yngste barn fylder 18 år eller bliver overgår til at blive forsørget af en anden husholdning, eller hvis barnets forælder eller forsørger begynder at modtage en pension baseret på en alderspension. Pensionen ophører endvidere, hvis barnet adopteres af den efterladte forælders (nye) ægtefælle. Retten til børneydelsen opnås i princippet, hvis der er tale om børn, der har mistet både deres far og deres mor. Denne ret udvides til børn på år, der har mistet en eller begge forældre, og som er under uddannelse eller i over 19 timer om ugen arbejder i en husstand med mindst ét andet barn, der har mistet en eller begge forældre, samt forældreløse på år, der er invalide. Ydelserne er direkte forbundet med udviklingen i mindstelønnen og varierer i forhold til barnets alder. Der er tre aldersgrupper: børn på under 10 år, børn på år og børn på år. Hvad dækker ordningen? Efterladtepensionen må ikke overstige 70 % af mindstelønnen og afhænger af den efterladtes indkomst. Den delvise børnepension er på 20 % af mindstelønnen og afhænger ikke af indkomsten. En efterladt, der har et barn på under 18 år, kan modtage en pension på 90 % af mindstelønnen. Juli

19 Børnepensionen er direkte forbundet med udviklingen i mindstelønnen og varierer i forhold til barnets alder. Der er tre aldersgrupper: børn på under 10 år, børn på år og børn på år. Børnepensionen afhænger ikke af andre indtægtskilder. Ydelserne justeres to gange om året i forhold til mindstelønsudviklingen. De udbetales månedligt. En ferieydelse udbetales en gang om året i maj. Hvis den forsikrede afgår ved døden efter forsikringsperiodens ophør, afhænger pensionsbeløbet af internationale aftaler og af de forsikringsperioder, som den afdøde har optjent i Nederlandene. Ydelse ved dødsfald Hvis en lønmodtager afgår ved døden, bevilges de efterladte en kontantydelse fra datoen for dødsfaldet. Dagen efter stopper lønudbetalingen. Denne ydelse svarer til 100 % af månedslønnen på dødsfaldstidspunktet. Hvis den afdøde modtog en social ydelse (WW-, Ziektewet-, WAO-, WIA, WAZ IOW TW og Wajong ydelse), vil der ligeledes blive udbetalt en dødsfaldsydelse. Ydelsen svarer også til det månedlige ydelsesbeløb. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Du skal i givet fald fremsende en ansøgning om frivillig forsikring i løbet af året efter din flytning til udlandet. Yderligere oplysninger fås hos den sociale forsikringsbank (Sociale Verzekeringsbank). Hvis en forsikringstager afgår ved døden, skal vedkommendes efterladte, som er bosat i Nederlandene, så hurtigt som muligt ansøge om deres enkepension, børnepension eller delvise børnepension hos socialforsikringsbanken. En ansøgning, der indgives over et år efter forsikringstagerens død, kan give økonomiske tab. Retten til efterladtepension udelukker ikke retten til børnetilskud. Yderligere oplysninger fås hos socialforsikringsbanken. Hvis den forsikrede dør efter forsikringsperiodens udløb, skal de efterladte sende deres ansøgning til pensionsforsikringsinstitutionen i det land, som de er bosat i, hvorefter denne institution sender ansøgningen til socialforsikringsbanken. Hvis ansøgningen indsendes over et år efter forsikringstagerens død, kan man risikere, at pensionen reduceres. Socialforsikringsbanken undersøger, hvorvidt betingelserne for udbetaling er opfyldt, og samtidig, om du har ret til børnetilskud. Juli

20 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Der findes ikke nogen særskilt forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Nederlandene. Hvis du ikke kan arbejde som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, har du ret til at blive omfattet af ordningen, der er gældende i forbindelse med sygdom de første to år. Du kan derefter eventuelt modtage en kontantydelse ved invaliditet. Du har også ret til naturalydelser fra din sygeforsikring. Hvad dækker ordningen? Se afsnittet om sygdom og kontantydelser og invaliditet. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Se afsnittet om sygdom og kontantydelser og invaliditet. Juli

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Danmark Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972R0574 DA 25.02.2008 016.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Bulgarien 1/37 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien Dine rettigheder til social sikring i Bulgarien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark Dine rettigheder til social sikring i Danmark Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Norge

Dine rettigheder til social sikring. i Norge Dine rettigheder til social sikring i Norge Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

EU-bestemmelserne om social sikring

EU-bestemmelserne om social sikring Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Malta

Dine rettigheder til social sikring. i Malta Dine rettigheder til social sikring i Malta Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien Dine rettigheder til social sikring i Slovenien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Finland

Dine rettigheder til social sikring. i Finland Dine rettigheder til social sikring i Finland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz Dine rettigheder til social sikring i Schweiz Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet Dine rettigheder til social sikring i Tjekkiet Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Når en medarbejder skal på barsel

Når en medarbejder skal på barsel Når en medarbejder skal på barsel Når en medarbejder skal på graviditets-, barsels- eller forældreorlov, er der en række oplysninger du som arbejdsgiver skal huske og en række oplysninger du kan give videre

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien Dine rettigheder til social sikring i Belgien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 01.09.2001 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING(EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de

Læs mere

GLS-A BARSELUDLIGNING

GLS-A BARSELUDLIGNING GLS-A BARSELUDLIGNING 18. juni 2015 GLS-A-Barseludligning - få refusion ved barsel Hvorfor GLS-A-Barseludligning I henhold til Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Irland

Dine rettigheder til social sikring. i Irland Dine rettigheder til social sikring i Irland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING Pensionsstyrelsens vejledning af 5. april 2011 International Social Sikring, j.nr. 93-00033-11 INDHOLD pkt. INDLEDNING 1. ALMINDELIGE

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Graviditet & Barsel Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Layout: Morten Andresen København, september 2007 Indholdsfortegnelse Forord...5 Generelle regler om barselsorlov...6

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Punkt 7 a) PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 Ang.: Dagsordenens punkt 7 a) Medlemmernes forsikringsordning TIL ORIENTERING På mødet i oktober 2007 principgodkendte

Læs mere

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger 2004R0883 DA 28.06.2012 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april

Læs mere

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende INDHOLD 1. HVEM KAN TEGNE EN FORSIKRING?...3 2. HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...4 3. HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET TIL DAGPENGE?...4 3.1.

Læs mere

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 23. oktober 2006 J.nr. 96-00011-04 1 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen)

Kvalitetsstandard for servicelovens 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) 1 of 7 Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) Vedtaget i byrådet: xx.xx.12 2 of 7 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers)

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) Cirkulære om Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) 2006 Cirkulære af 28. september 2006 Perst. nr. 050-06 PKAT nr. J.nr. 06-341-17

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Tyskland Europa-Kommissionen Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Standardvilkår beskriver gældende regler og praksis i forbindelse med administration af tilsagn fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Standardvilkår: Støtte til Sporskifte (februar 2015) 1. Indledning Sekretariatet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (herefter blot sekretariatet) fastsætter standardvilkår for tilsagn fra fonden,

Læs mere

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning,

Læs mere

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Oplysningsskema til udbetaling af børne- og ungeydelse Dine oplysninger Dansk personnummer Statsborgerskab Telefonnummer Udfyld

Læs mere