ARBEJDSULYKKER 2016 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2017

Transkript

1 12. SEPTEMBER 2017 ARBEJDSULYKKER MINDRE FALD I ULYKKESFREKVENS OG UÆNDRET ULYKKESFRAVÆR På DA-området var der 13,1 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer i. Året før lå ulykkesfrekvensen på 13,4. Opgjort alene på arbejdere var ulykkesfrekvensen 21,7 i mod 22,4 i 2015, jf. tabel 2 på side 3. Set over en længere periode er tendensen, at ulykkesfrekvensen er faldende både for alle medarbejdere og arbejdere, jf. figur 1. Der var 1,4 fraværstimer pr præsterede arbejdstimer på DA-området i. I 2015 lå ulykkesfraværet ligeledes på 1,4 for DA-området. For arbejdere alene var ulykkesfraværet 2,3 i svarende til niveauet året før, jf. tabel 3 på side 4. I lighed med ulykkesfrekvensen viser ulykkesfraværet en faldende tendens set over en længere periode, jf. figur 2. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i var 12,6 dage pr. ulykke. Fraværsperioderne er dermed uændrede i forhold til 2015, hvor den gennemsnitlige varighed ligeledes var 12,6 dage pr. ulykke, jf. tabel 6. For arbejdere var det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage pr. ulykke på 12,5 i (12,6 året før). TABEL 1 NØGLETAL Antal Deltagende virksomheder Præsterede timer (mio.) heraf arbejdere (mio.) Helårsbeskæftigede heraf arbejdere Ulykker heraf arbejdere Tabte arbejdsdage heraf arbejdere Ulykker de sidste heraf arbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS Ulykker pr. 1 million præsterede timer 5 FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR Fraværstimer pr præsterede timer Arbejdere 4 3 Arbejdere Alle 2 1 Alle År År

2 SIDE 2 BRANCHER Fra 2015 til er ulykkesfrekvensen faldet inden for to af hovedbrancherne, jf. figur 3. Inden for fremstillingsvirksomhed er ulykkesfrekvensen faldet fra 10,8 i 2015 til 10,6 i. Tilsvarende er ulykkesfrekvensen faldet fra 14,2 til 14,0 i de serviceprægede erhverv. Derimod er ulykkesfrekvensen steget inden for byggeog anlægsvirksomhed, dvs. fra 18,9 til 19,0, jf. tabel 2. Opgjort for arbejdere alene er der sket et fald i ulykkesfrekvens inden for fremstilling med 19,3 i mod 20,4 i For serviceprægede erhverv er ulykkesfrekvensen uændret for denne medarbejdergruppe med et niveau på 21,1 i begge år. Inden for bygge- og anlæg er ulykkesfrekvensen for arbejdere også næsten uændret dog med et fald fra 27,3 i 2015 til 27,2 i. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen inden for de enkelte delbrancher fremgår af tabel 2. Af diskretions- og præcisionshensyn er opgørelsen på delbranche niveau kun vist for brancher med minimum fem deltagende virksomheder i 2015 eller i. Ulykkesfravær Ulykkesfraværet er faldet inden for fremstillingsvirksomhed, jf. figur 4. For denne hovedbranche faldt ulykkesfraværet fra 1,1 fraværstimer pr præsterede timer i 2015 til 0,9 i. I byggeog anlægsvirksomhed er ulykkesfraværet steget fra 1,8 i 2015 til 2,3 i. Ligeledes ses en stigning inden for de serviceprægede erhverv med et niveau på 1,8 i mod 1,7 i 2015, jf. tabel 3. For arbejdere alene er tendensen for de tre hovedbrancher den samme. Ulykkesfraværet for arbejdere inden for fremstilling lå på 1,6 i mod 2,0 i Opgørelsen for arbejdere inden for bygge- og anlægsvirksomhed viser en stigning fra 2,6 til 3,4. Tilsvarende stiger ulykkesfraværet for arbejdere i de serviceprægede erhverv, dvs. fra 2,5 til 2,8. Forskydninger mellem brancher Arbejdsulykker er en frivillig statistik. Selv om antal deltagende virksomheder ligger på et stabilt niveau omkring , så sker der forskydninger i branchernes repræsentation mellem årene grundet ændret deltagerkreds. I Arbejdsulykker er deltagerantallet på samme niveau som året før med 345 indberettende virksomheder. Til gengæld er virksomhederne i gennemsnit mindre i forhold til 2015 målt på antal helårsbeskæftigede, jf. tabel 1. Det fremgår af tabel 11 på side 9, at fordelingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i afviger fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik. Samtidig fremgår det, at den relative andel af præsterede arbejdstimer ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken. Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder, dvs. virksomheder, som har deltaget i statistikken i både 2015 og. Ulykkesfrekvensen på DA-området ligger på 13,1 i for de identiske virksomheder, dvs. på samme niveau som for alle deltagere i året. Opgjort på arbejdere er der en mindre forskel med 21,9 for de identiske virksomheder mod 21,7 for alle deltagere. FIGUR 3 ULYKKESFREKVENS HOVEDBRANCHER Ulykker pr. 1 million præsterede timer Bygge- og Fremstillingsvirksomhed anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv FIGUR 4 ULYKKESFRAVÆR HOVEDBRANCHER Fraværstimer pr præsterede timer Bygge- og Fremstillingsvirksomhed anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Anm.: Linjer: Arbejdere Symbol: Alle År Anm.: Linjer: Arbejdere Symbol: Alle År

3 SIDE 3 Fordelt på de tre hovedbrancher er ulykkesfrekvensen i for identiske virksomheder hhv. 10,4 for fremstillingsvirksomhed, 19,1 for bygge- og anlægsvirksomhed og 14,2 for serviceprægede erhverv. Niveauet for de identiske virksomheder er altså en smule højere inden for bygge- og anlægsvirksomhed og serviceprægede erhverv sammenlignet med ulykkesfrekvensen opgjort i tabel 2. Derimod ligger fremstillingsvirksomhed lavere. For arbejdere alene er ulykkesfrekvensen hhv. 19,4, 27,4 og 21,3 for de identiske virksomheder, hvilket er en smule højere i forhold til opgørelsen for alle deltagere. ARBEJDSFUNKTIONER Omkring otte ud af 10 af arbejdsulykkerne i var inden for håndværkspræget arbejde, operatør- og monteringsarbejde og transportarbejde og andet manuelt arbejde. Det samme var tilfældet i Håndværkspræget arbejde står i lighed med året før for den største andel af arbejdsulykkerne i med 27,9 pct. Andet manuelt arbejde følger lige efter med 27,7 pct., mens operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde tegner sig for knap 27 pct., jf. tabel 4. knap 18 pct. af arbejdsulykkerne var in- TABEL 2 ULYKKESFREKVENS ULYKKER PR. 1 MILLION PRÆSTEREDE TIMER Arbejdere Alle BRANCHER Antal fuldtidspersoner i statistikken Sidste Antal fuldtidspersoner i statistikken Sidste Fremstillingsvirksomhed ,6 20,4 19, ,5 10,8 10,6 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* ,9 30,2 32, ,2 17,0 19,8 Træ- og papirindustri ,9 17,3 13, ,2 13,0 9,7 Kemisk industri 858 9,8 8,5 4, ,3 4,3 2,2 Plast- og gummiindustri ,2 33,7 16, ,2 22,0 10,3 Sten-, ler- og glasindustri ,2 15,0 9, ,8 10,9 6,7 Jern- og metalindustri ,6 26,2 29, ,7 17,8 19,9 Elektronikfremstilling ,2 6,5 11, ,6 2,7 5,0 Maskinfremstilling ,4 17,6 13, ,4 8,2 6,4 Transportmiddelindustri ,7 43,2 46, ,6 32,2 35,2 Fremstilling af møbler, legetøj m.v ,8 21,9 23, ,6 11,3 13,6 Bygge- og anlægsvirksomhed ,9 27,3 27, ,9 18,9 19,0 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst ,2 26,9 29, ,8 17,9 19,7 Bygningsinstallation ,8 28,6 21, ,1 21,6 16,8 Serviceprægede erhverv ,3 21,1 21, ,3 14,2 14,0 Engroshandel med fødevarer m.v ,4 12,5 11, ,6 5,3 4,6 Engroshandel med it m.v ,7 23,3 24, ,0 8,2 8,7 Øvrig engroshandel ,3 30,2 47, ,6 8,6 13,4 Transportvirksomhed** ,1 16,7 7, ,0 14,6 8,5 Forretningsservice*** ,6 11,9 18, ,1 7,6 9,6 Andre serviceprægede erhverv ,0 26, ,0 20,5 I alt ,0 22,4 21, ,8 13,4 13,1 Anm. Der er alene vist ulykkesfrekvens for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2015 og/eller i. Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation. *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne af ulykkesfrekvens og ulykkesfravær for er der ikke medtaget to større virksomheder med lav frekvens og lavt fravær. Virksomhederne indgik heller ikke i 2015.

4 SIDE 4 TABEL 3 ULYKKESFRAVÆR FRAVÆRSTIMER PR PRÆSTEREDE TIMER Arbejdere Alle BRANCHER Antal fuldtidspersoner i statistikken Sidste Antal fuldtidspersoner i statistikken Sidste Fremstillingsvirksomhed ,9 2,0 1, ,1 1,1 0,9 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* ,5 2,5 2, ,6 1,4 1,6 Træ- og papirindustri ,1 2,0 1, ,6 1,4 1,3 Kemisk industri 858 1,4 1,5 0, ,6 0,7 0,3 Plast- og gummiindustri 880 1,8 2,1 1, ,2 1,3 1,0 Sten-, ler- og glasindustri ,3 1,9 1, ,0 1,4 0,9 Jern- og metalindustri ,0 2,5 2, ,0 1,7 1,7 Elektronikfremstilling ,7 0,9 0, ,4 0,4 0,2 Maskinfremstilling ,3 1,9 0, ,7 0,9 0,4 Transportmiddelindustri 676 3,4 5,0 3, ,4 3,7 2,6 Fremstilling af møbler, legetøj m.v ,2 2,3 1, ,3 1,2 0,7 Bygge- og anlægsvirksomhed ,3 2,6 3, ,3 1,8 2,3 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst ,9 3,1 3, ,5 2,1 2,3 Bygningsinstallation ,0 1,5 2, ,6 1,1 2,3 Serviceprægede erhverv ,9 2,5 2, ,8 1,7 1,8 Engroshandel med fødevarer m.v ,3 0,9 1, ,5 0,4 0,6 Engroshandel med it m.v ,3 2,0 2, ,9 0,7 1,3 Øvrig engroshandel 125 4,6 3,6 8, ,0 1,0 2,4 Transportvirksomhed** ,5 1,6 0, ,3 1,4 0,8 Forretningsservice*** 959 1,4 1,1 3, ,0 0,9 1,6 Andre serviceprægede erhverv ,0 3, ,1 2,8 I alt ,5 2,3 2, ,5 1,4 1,4 Anm. Der er alene vist ulykkesfravær for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2015 og/eller i. Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation. *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne af ulykkesfrekvens og ulykkesfravær for er der ikke medtaget to større virksomheder med lav frekvens og lavt fravær. Virksomhederne indgik heller ikke i den for de øvrige mere funktionærtunge hovedarbejdsfunktioner, hvilket er en smule højere sammenlignet med Det skyldes overvejende en stigning i andelen af arbejdsulykker inden for højt kvalifikationsniveau. Opgørelsen over detaljerede arbejdsfunktioner viser, at andet rednings- og overvågningsarbejde, opsætning og nedtagning af stilladser samt operatørarbejde ved forarbejdning af metal er de arbejdsfunktioner, der stod for den største andel af antal ulykkestilfælde i med hhv. 6,6, 5,6 og 4,3 pct. af alle. De tre arbejdsfunktioner lå lavere i 2015 med en samlet andel på 12,9 pct. mod 16,5 i, jf. tabel 5. Andet rednings- og overvågningsarbejde har krævet det største antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i med 19,4 i gennemsnit efterfulgt af lastbilchauffører, national transport og medhjælp ved andet bygningsarbejde, begge med 17,4. I 2015 lå opsætning og nedtagning af stilladser, andet rednings- og overvågningsarbejde og operatør- og opstillingsarbejde af metalforarbejdningsmaskiner højest ved sammenligning af tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i tabel 5 med hhv. 21,4, 20,4

5 SIDE 5 TABEL 4 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER ALLE MEDARBEJDERE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Ledelsesarbejde 0,5 0,3 31,5 14,0 Højt kvalifikationsniveau 1,1 2,1 6,9 15,9 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 4,3 4,2 10,6 13,4 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 1,2 0,7 9,3 10,2 Service- og salgsarbejde 9,7 9,7 19,4 19,5 Arbejde inden for landbrug mv. 0,4 0,5 6,6 7,2 Håndværkspræget arbejde 29,6 27,9 10,5 10,5 Operatør-,monterings- og transportarb. 26,5 26,8 11,6 12,0 Andet manuelt arbejde 26,6 27,7 13,8 12,7 I alt 100,0 100,0 12,6 12,6 og 16,8 dage. I lå opsætning og nedtagning af stilladser og operatør- og opstillingsarbejde af metalforarbejdningsmaskiner væsentligt lavere med hhv. 12,8 og 9,7 tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde. ULYKKESTILFÆLDE Grundoplysningerne til statistikken indeholder desuden information om årsagen til skaden, hvilken del af legemet som er skaderamt og skadens art. Overbelastning og gruppen fald i samme niveau var de hyppigst forekommende årsager til skader i med hhv. 26,0 og 15,3 pct. af alle ulykkestilfælde opgjort på alle medarbejdere, jf. tabel 6. Det samme var tilfældet i Gennem de sidste fem år er overbelastning generelt den mest forekommende årsag til skader. I førte årsagen fald til lavere niveau til det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 16,9. Årsagen overbelastning havde i 2015 det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 14,3 for alle medarbejdere. Set over de sidste fem år er det fald til lavere niveau, som har det største antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 14,9, jf. tabel 6. Skader relateret til arm/hånd var de hyppigst forekommende med 35,6 pct. af ulykkestilfældene for alle medarbejdere i, jf. figur 5. Skader på benene stod for over en fjerdedel (26,6 pct.). Detaljeret opgørelse af skadet del af legemet kan ses i tabel 7. TABEL 5 DETALJEREDE ARBEJDSFUNKTIONER ALLE MEDARBEJDERE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Redningsarb., ambulancebehandl. 2,7 2,1 13,8 15,7 And. redn.- og overvågn.arb. 5,9 6,6 20,4 19,4 Tømrer- og snedk.arb., byggeri 2,9 2,7 7,6 12,4 VVS-arb. 2,9 1,4 7,8 5,8 Svejsearb. og skærebrænding 2,1 2,3 8,7 5,2 Smedearb. 2,1 2,3 13,7 8,0 Operatørarb. mv. metalforarb.maskiner 2,0 2,6 16,8 9,7 Mek.arb., landbrugs- og industrimaskiner 2,5 1,7 7,5 11,5 Elektrikerarb. 5,9 3,1 6,9 9,2 Operatørarb. forarb. metal 3,2 4,3 10,1 8,3 Operatørarb. frem. plastprodukt. 3,1 1,1 7,3 9,9 Indus. slagteriarb. mv., fjerkræ 2,3 2,7 6,8 14,3 Arb. færdigv.prod. i næringsmidl. m.v. 2,5 3,2 9,3 10,6 Operatørarb. træforarb. 2,6 2,4 12,5 7,9 Andet monteringsarbejde 1,5 2,6 9,6 8,4 Lastbilchauffører, national transport 1,3 2,2 12,2 17,4 Jord-, kloak- og and. anlægsarb. 3,7 3,5 14,2 16,5 Beton- jernbeton og montagearb. 3,2 3,2 12,2 12,2 Opsætning og nedtagning stilladser 3,8 5,6 21,4 12,8 Medhj. and. bygningsarb. 3,8 4,2 9,9 17,4 Lager- og pakhusarb. 2,5 2,7 13,8 10,4 I alt 100,0 100,0 12,6 12,6 Anm. Der er alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum 2 pct. af alle ulykkestilfælde i 2015 og/eller i. Derfor summer procentvis fordeling ikke til totalen. Tilsvarende var forstuvning og lignende den hyppigste skadeart med 43,8 pct. opgjort på alle, mens f.eks. sårskader lå på 17,5 pct. jf. figur 6 og tabel 8. I lighed med årsag til skaden svinger antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde fra år til år inden for de forskellige typer, både hvad angår skadet del af legemet og skadeart. Længden af fraværet Langt de fleste af ulykkestilfældene fører til fravær af kortere varighed, dvs. en til tre dage. Omkring en ud af otte arbejdsulykker har en fraværslængde på mere end 25 dage. Arbejdsulykker med længere fravær til følge står for den største andel af det samlede fravær. Fravær på mere end 25 dage står således for knap 60 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage i, jf. tabel 9.

6 SIDE 6 TABEL 6 HVORDAN SKADEN SKETE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle Ramt eller stødt imod genstand og/eller person 15,3 14,1 14,9 15,1 13,9 14,9 11,2 14,1 10,2 11,7 14,2 10,3 Klemt af eller mast i maskindele o.lign 11,6 13,0 11,3 11,2 12,7 11,1 13,3 12,0 12,4 13,3 11,9 13,3 Fald i samme niveau 15,2 14,5 15,0 15,7 14,9 15,3 14,9 14,0 16,0 14,8 13,9 16,0 Fald til lavere niveau 11,0 12,2 10,7 11,2 12,2 11,1 15,0 14,1 17,4 14,9 13,9 16,9 Kontakt med skarp, spids eller ru genstand 8,1 9,8 9,9 8,0 9,7 9,9 8,2 6,5 7,9 8,0 6,4 7,8 Overbelastning 24,2 24,4 26,4 23,9 24,3 26,0 14,5 14,2 13,1 14,5 14,3 13,2 Kontakt med høj eller lav temperatur 1,0 0,9 0,7 1,0 0,9 0,6 10,8 6,2 5,7 10,6 5,9 5,7 Kontakt med el-spænding 0,6 0,4 0,3 0,6 0,4 0,3 9,0 1,3 1,8 8,5 1,3 1,8 Kontakt med farlige stoffer 1,0 1,1 1,5 1,0 1,1 1,4 6,1 7,2 7,6 5,9 7,0 7,4 Andet 11,9 9,7 9,3 12,2 9,9 9,3 11,7 11,1 9,7 11,9 10,7 9,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 13,0 12,6 12,5 13,0 12,6 12,6 TABEL 7 SKADET DEL AF LEGEMET Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle Hoved, undtagen øjne 6,3 6,6 6,2 6,6 6,9 6,2 8,7 10,0 9,0 8,7 9,7 8,9 Øjne 4,6 4,7 4,9 4,5 4,7 4,7 4,5 3,9 4,9 4,9 4,0 4,7 Hals 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,4 16,2 26,2 12,6 17,2 26,2 15,2 Ryg, rygrad 17,0 15,5 16,7 16,7 15,7 16,3 14,2 11,8 13,6 14,1 11,4 13,5 Brystkasse, brystorganer 1,9 1,6 1,8 2,0 1,8 1,8 13,9 14,6 17,9 14,1 12,5 17,7 Bug, bugorganer 0,3 0,5 0,1 0,3 0,5 0,1 12,8 6,1 40,0 12,5 6,1 20,5 Skulder, overarm, albueled 11,3 12,0 12,3 11,3 11,6 12,4 16,5 15,2 13,3 16,4 15,3 13,9 Underarm, håndled 2,6 2,4 2,4 2,6 2,4 2,4 20,0 20,9 16,4 19,4 20,4 15,7 Hånd, håndrod 5,9 6,4 5,5 5,8 6,2 5,5 11,1 8,4 9,0 11,2 8,4 10,7 Fingre 17,2 16,8 15,6 16,8 16,6 15,3 10,2 10,1 9,9 10,0 10,2 9,7 Hofteled, lår, knæskal 0,8 1,0 0,8 0,8 1,0 0,7 18,4 7,4 32,9 19,4 7,4 32,9 Knæled, underben, knyster 11,4 11,5 12,2 11,4 11,5 12,3 14,9 18,0 15,8 14,9 17,8 15,3 Fod, ankel 12,6 12,5 12,5 12,6 12,5 12,5 12,6 13,1 13,3 12,7 13,2 13,0 Tæer 0,9 1,0 1,0 0,9 1,0 1,1 11,9 14,5 9,8 11,6 13,9 11,1 Omfattende dele af legemet 3,6 3,7 4,4 3,9 3,8 4,7 16,9 17,8 12,8 17,3 16,8 14,1 Anden skade 2,4 2,4 2,4 2,6 2,6 2,5 15,2 7,4 13,7 16,2 11,3 13,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 13,0 12,6 12,5 13,0 12,6 12,6

7 SIDE 7 FIGUR 5 SKADET DEL AF LEGEMET Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Arbejdere Alle FIGUR 6 SKADENS ART Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Arbejdere Alle Hoved 12,4 Andet 6,7 Arm/hånd 35,8 Andet 7,3 Hoved 12,3 Arm/hånd 35,6 Andet 22,6 Forstuvning o.lign 43,7 Andet 22,8 Forstuvning o.lign 43,8 Krop 18,6 Krop 18,2 Sårskade 17,8 Sårskade 17,5 Bløddelsskade 5,9 Knoglebrud 10,0 Bløddelsskade 5,8 Knoglebrud 10,1 Ben 26,5 Ben 26,6 TABEL 8 SKADENS ART Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle Bløddelsskade 6,5 5,2 5,9 6,4 5,1 5,8 5,1 3,9 6,6 5,0 3,8 6,5 Hjernerystelse, indre kvæstelser 2,2 2,0 2,2 2,4 2,2 2,5 15,1 28,2 9,0 14,9 25,8 8,8 Sårskade 18,5 18,8 17,8 18,2 18,7 17,5 7,4 6,9 7,6 7,4 7,0 8,1 Mistet legemesdel 0,6 0,4 0,6 0,6 0,4 0,6 34,9 54,0 23,3 34,4 54,0 23,3 Åbent knoglebrud 0,9 0,8 1,0 0,9 0,8 0,9 33,1 33,3 27,9 32,7 33,3 27,9 Lukket knoglebrud 9,2 9,8 9,0 9,3 9,9 9,2 28,0 23,6 28,9 27,8 23,5 29,5 Forskydning af led 2,7 2,7 2,2 2,7 2,6 2,3 20,8 27,6 10,7 20,7 27,2 10,3 Forstuvning o.lign. 42,8 42,1 43,7 42,6 41,8 43,8 12,6 12,3 11,9 12,6 12,1 11,8 Forgiftning 0,7 0,9 1,0 0,7 0,9 1,0 6,5 7,3 9,3 6,1 6,9 8,8 Varme og kuldeskade 1,6 1,6 1,3 1,6 1,6 1,3 10,2 9,0 7,1 10,0 8,7 6,9 Ætsning 0,3 0,2 0,5 0,3 0,2 0,5 9,1 25,3 7,5 8,9 25,3 7,5 Strålepåvirkning 0,0 0,0 14,0 14,0 Kvæstelse ikke konstateret 1,3 1,2 1,3 1,3 1,2 1,4 12,7 12,3 10,2 13,4 11,9 12,3 Andet 12,7 14,2 13,5 13,0 14,6 13,4 11,9 10,1 13,0 12,1 10,5 12,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 13,0 12,6 12,5 13,0 12,6 12,6 Alder Aldersfordelingen af ulykkestilfældene viser, at der skete flest arbejdsulykker for grupperne år og år i det gælder både for alle medarbejdere og arbejdere. Set over fem år er det dog aldersgruppen år, der ligger højest med 14,9 pct. af alle ulykkestilfælde. Det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i lå i aldersgruppen fra 6 og opefter (18,5 tabte arbejdsdage), jf. tabel 10.

8 SIDE 8 TABEL 9 FRAVÆRETS LÆNGDE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle 1 dag 16,8 17,3 17,3 17,0 17,5 17,0 1,3 1,4 1,4 1,3 1,4 1,4 2 dage 14,2 15,6 14,7 14,3 15,7 14,9 2,2 2,5 2,4 2,2 2,5 2,4 3 dage 10,7 9,6 10,4 10,7 9,8 10,6 2,5 2,3 2,5 2,5 2,3 2,5 4 dage 7,7 7,4 7,5 7,5 7,3 7,2 2,4 2,3 2,4 2,3 2,3 2,3 5 dage 6,6 7,1 6,2 6,5 7,1 6,0 2,5 2,8 2,5 2,5 2,8 2,4 6 dage 3,9 3,8 3,5 3,9 3,7 3,6 1,8 1,8 1,7 1,8 1,7 1,7 7 dage 3,8 4,1 3,5 3,8 4,1 3,5 2,0 2,3 2,0 2,0 2,3 2,0 8 dage 2,8 2,0 3,6 2,7 2,0 3,5 1,8 1,3 2,3 1,7 1,2 2,2 9 dage 2,4 2,4 2,2 2,4 2,3 2,2 1,7 1,7 1,6 1,6 1,7 1,6 10 dage 3,1 3,8 3,1 3,2 3,8 3,2 2,4 3,0 2,5 2,4 3,0 2, dage 7,4 7,3 7,7 7,4 7,4 7,7 7,5 7,5 8,1 7,4 7,6 8, dage 4,8 4,4 4,9 4,6 4,2 4,9 6,7 6,3 7,3 6,5 6,1 7, dage 3,0 3,0 2,9 3,0 3,0 2,9 5,2 5,4 5,2 5,3 5,4 5, dage 9,1 8,6 9,2 9,1 8,6 9,1 28,0 26,8 28,3 27,8 27,0 27,8 66 dage eller flere 3,8 3,7 3,5 3,8 3,6 3,6 32,1 32,6 30,1 32,7 32,5 30,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 TABEL 10 ALDER Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle ,2 1,6 1,2 1,5 8,5 10,1 8,6 10, ,6 6,6 6,4 6,6 8,1 6,1 8,0 5, ,2 9,8 9,1 9,9 12,2 6,8 12,0 7, ,7 9,0 9,7 8,9 11,5 9,2 11,4 9, ,7 10,1 11,7 10,0 12,6 11,7 12,5 12, ,1 14,4 14,2 14,2 12,6 13,4 13,0 13, ,9 12,8 14,9 13,2 12,5 12,7 12,7 12, ,8 15,1 13,9 15,1 14,6 14,1 14,6 14, ,3 11,5 11,4 11,8 14,4 17,6 14,5 17, ,3 7,6 6,2 7,5 17,0 16,7 16,7 16,8 65 eller mere 1,3 1,4 1,4 1,4 20,8 16,4 21,6 18,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 13,0 12,5 13,0 12,6

9 SIDE 9 TABEL 11 PROCENTVIS FORDELING AF PRÆSTEREDE TIMER Arbejdere Alle medarbejdere BRANCHER Ulykkesstatistik Strukturstatistik Ulykkesstatistik Strukturstatistik Råstofudvinding m.v. 0,3 0,3 0,4 2,7 0,3 0,3 0,3 1,7 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 7,9 5,2 6,3 7,1 6,4 5,2 6,0 5,5 Tekstil- og beklædningsindustri 0,0 0,0 0,0 0,3 0,1 0,1 0,1 0,3 Træ- og papirindustri 5,8 5,9 5,4 1,7 4,4 4,6 4,2 1,3 Grafisk industri 0,2 0,3 0,2 0,6 0,1 0,5 0,5 1,6 Kemisk, gummi- og plastindustri 4,7 5,5 5,1 2,8 4,8 7,0 6,9 3,4 Sten-, ler- og glasindustri 5,0 4,2 4,5 2,4 4,3 3,7 4,0 1,7 Jern- og metalindustri 8,0 6,5 6,7 8,0 7,5 5,7 5,8 5,3 Maskin- og elektronikfremstilling 18,8 17,6 19,3 7,6 23,2 23,8 25,6 8,2 Transportmiddelindustri 1,0 1,2 1,5 0,8 0,9 0,9 1,1 0,6 Anden fremstillingsvirksomhed 4,7 3,0 3,1 3,0 7,2 4,3 3,2 3,8 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 16,7 19,4 20,2 13,3 14,7 16,8 17,3 9,3 Bygningsinstallation 6,7 7,6 5,8 6,1 4,9 6,0 4,4 4,5 Bilhandel og -værksteder m.v. 0,2 0,2 0,2 2,6 0,1 0,2 0,3 2,7 Engroshandel 2,6 2,8 2,7 5,1 6,1 4,8 5,4 8,4 Detailhandel 0,0 0,0 0,0 5,1 0,0 0,0 0,0 9,9 Hotel- og restaurationsvirksomhed 0,5 0,6 0,5 3,3 0,4 0,5 0,3 2,5 Transportvirksomhed 1,5 4,7 4,8 13,8 1,3 3,2 3,7 11,8 Forretningsservice 2,4 3,4 2,1 11,1 3,0 3,7 2,7 13,9 Andre serviceprægede erhverv 12,9 11,5 11,2 2,6 10,3 8,7 8,1 3,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

10 SIDE 10 BOKS 2 METODE OG BEGREBER Statistikken omfatter både arbejdere og funktionærer. Funktionærer indgår dog først i statistikken fra Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i samt tabte timer i på grund af ulykker indtruffet i Tabte arbejdsdage i som følge af ulykker indtruffet i 2015 indgår dog alene i den totale opgørelse, samt i opgørelserne pr. branche, da disse oplysninger kun indsamles på virksomhedsniveau. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tabeller over ulykkestilfælde Opgørelserne i tabel 4-10 er alene baseret på periodens ulykkestilfælde. Der tages ikke højde for præsterede arbejdstimer for de enkelte typer af ulykkestilfælde, som er vist i forspalterne. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner præsenteres som indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst fem deltagende virksomheder. I tabellen Detaljerede arbejdsfunktioner er der alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum to pct. af alle ulykkestilfælde. DA STATISTIK Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementservice i medlemsområdet på din arbejdsgiverorganisations hjemmeside. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.) og Henrik Lynge Hansen Produktion: Henriette A. R. Petersen Abonnement for ikke-medlemmer: 196 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Statistik, salg@da.dk.