Forslag til model for erhvervsservice og decentral erhvervsfremme i Danmark

Transkript

1 23. april, 2018 Forslag til model for erhvervsservice og decentral erhvervsfremme i Danmark 1. Indledning I dette papir fremlægges et forslag til en model for forenklet erhvervsfremme på det decentrale niveau, som koblet med nationale strategier og indsatser, kan skabe vækst i hele Danmark. Forslaget kombinerer kommuners og lokale erhvervsråds brede kontakt til iværksættere og små- og mellemstore virksomheder med en koordineret og målrettet indsats for internationalisering, eksport, kapitalfremskaffelse, mv. på det nationale niveau. Forslaget tager afsæt i de af Forenklingsudvalget opstillede principper for erhvervsfremmeindsatsen (især princip 1 og princip 6). Udgangspunktet for papiret er Forenklingsudvalgets forslag om at etablere fem erhvervshuse, herunder forslaget om at samle den offentlige 1-1 vejledning, der i dag udbydes af både enkeltkommuner og Væksthusene, jf. side 29 i Forenklingsudvalgets rapport. Vi foreslår i papiret en større justering og en udvidelse af dette forslag, der vil indebære følgende (i forhold til Forenklingsudvalgets forslag): At der vil ske en konsolidering af den lokale erhvervsfremme med færre operatører og højere kvalitetsniveau. At der bliver en klar og synlig indgang for virksomhederne kommunerne er one-stop-shop uanset om det handler om byggesager, arbejdskraft eller virksomhedsudvikling. At også andre vigtige erhvervsfremmeydelser end blot 1-1 vejledning indgår i reformen for den decentrale erhvervsfremme, således at også disse ydelser fremadrettet udbydes med (endnu) højere kvalitet og større ensartethed på tværs af landet. At den lokale erhvervsindsats og det lokale engagement fortsat vil være et stærkt aktiv i erhvervsfremmeindsatsen med mulighed for at udbyde ydelser, der afspejler lokale udfordringer, herunder fx i yderområder. Klare snitflader mellem lokal erhvervsfremme og Erhvervshuset og et endnu stærkere grundlag for at opbygge specialistkompetencer i et Erhvervshus, idet vi foreslår etableret én stærk organisation med tilstedeværelse i alle regioner frem for flere selvstændige erhvervshuse. Et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem de lokale erhvervsfremmeoperatører og Erhvervshuset. 2. Den lokale erhvervsfremme Det er vigtigt at udnytte den omfattende kontakt, kommuner og lokale erhvervsråd allerede i dag har til iværksættere og virksomheder. Den grundlæggende, uvildige problemafklaring og henvisningsfunktion i forhold til relevante aktører (herunder Erhvervshuset, uddannelsesinstitutioner, forvaltninger i kommunen, private aktører, fonde, mv.) hører naturligt til i den lokale erhvervsfremme, bl.a. fordi der er synergier og sammenhænge til de øvrige opgaver som byggesagsbehandling, miljøgodkendelser, rekruttering af arbejdskraft, netværk for iværksættere, mv. 1

2 Det er i den sammenhæng væsentligt at fastslå, at digitale ydelser er en relevant løsning for nogle virksomheder, mens andre netop har brug for individuel sparring, der kan vedrøre problemstillinger i krydsfeltet mellem flere forvaltningsområder (erhverv, uddannelse, teknik, mv.). Det nuværende udbud af lokale erhvervsfremmeydelser rækker imidlertid langt videre end 1-1 ydelser, og det er helt afgørende, at alle aktiviteter er omfattet af en reform 1. Det samlede udbud af lokale erhvervsfremmeydelser varierer på tværs af kommuner, men omfatter bl.a.: Opstartsvejledning af førstartere og iværksættere samt iværksætterkurser, iværksættercafeer og community building for Startup miljøer. Uvildig problemafklaring med SMV er, herunder henvisninger til private rådgivere, Væksthuset, nationale vækstprogrammer, uddannelsesinstitutioner, GTS er mv. Information til virksomheder om lovgivning, digitalisering og andre forhold, der kan have betydning for deres udvikling og forretning. Temaarrangementer og gå-hjem-møder med udgangspunkt i særlige lokale behov. Netværk for SMV er, fx med fokus på webhandel, strategi, produktion, automation, mv. Tiltrækning af virksomheder på områder, hvor det fx kan styrke lokale værdikæder. Fremme af samarbejder med videninstitutioner, studerende, mv. Hjælp til rekruttering af arbejdskraft, herunder i samspil med Jobcentrene. Brobygningsaktiviteter og matchning af virksomheder og studerende. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om udvikling af uddannelser, formidling af lærlinge, tiltrækning af uddannelse, flere faglærte, mv. Mere specialiserede erhvervsserviceydelser, der kræver specialkompetencer inden for finansiering, eksport, generationsskifte, it, mv. Særlige aktiviteter for fx iværksættere med et betydeligt vækstpotentiale. Det er vigtigt at understrege, at alle disse ydelser efterspørges af mange virksomheder. Fx viser nyere behovsanalyser, at der er mindst lige så mange virksomheder, der efterspørger netværk og arrangementer, som der er virksomheder, der efterspørger 1-1 ydelser 2. Den direkte virksomhedskontakt er også central lokalt, fordi det påvirker øvrige forvaltningsområders erhvervsvenlighed i positiv retning. 1 Et væsentligt problem ved Forenklingsudvalgets rapport og anbefalinger er, at udvalget ikke forholder sig til lokale erhvervsfremme ydelser, der ikke handler om 1-1 vejledning herunder om, og hvor de skal løses. De er heller ikke digitaliserbare som fx 1-1 vejledning er det i en vis udstrækning. Det må derfor implicit antages, at ydelserne fortsat tænkes udbudt af kommunerne via Erhvervsråd eller en operatør i Forvaltningen, idet Erhvervshusene skal fokusere på 1-1 vejledning og selvfølgelig vil have vanskeligt ved at løfte flere af de listede opgaver, der er lokale i deres karakter. Men dermed opnås jo ikke den reduktion i operatører og administrationsomkostninger, som Forenklingsudvalget fremhæver som en gevinst ved den fremlagte model, idet der tilbagestår en række opgaver, der gør det nødvendigt fortsat at udbyde erhvervsfremme lokalt. En konsekvens ved Forenklingsudvalgets model vil endvidere være, at mange aktører får to indgange frem for blot en indgang. Fx vil en iværksætter med behov for 1-1 vejledning og deltagelse i et lokal iværksætternetværk skulle bruge Erhvervshuset til den første ydelse og den lokale operatør til den anden ydelse (i Forenklingsudvalgets forslag). 2 Se fx IRIS Group (2017); Faktabaseret videngrundlag for erhvervsfremmeindsatsen på Mors. 2

3 Samtidig består en meget stor del af de lokale erhvervsfremmeoperatørers iværksættervejledning og uvildige problemafklaring af helt korte forløb (ofte blot i form af telefonsamtaler) med førstartere og nyetablerede virksomheder. En god information og vejledning til den målgruppe kræver ofte lokalkendskab og kan fx handle om at hjælpe med finde lokale finansieringsmuligheder, de første kunder, lokaler, osv. Endelig er det vigtigt at pointere, at den direkte virksomhedskontakt, der ligger i den lokale erhvervsfremmes 1-1 ydelser, er helt afgørende for at kunne udbyde de øvrige aktiviteter på et højt kvalitetsniveau. Behovsafklaringen og informationen fra virksomheder betyder, at netværk, arrangementer, tiltrækning af virksomheder mv. kan ske med afsæt i virksomhedernes behov og udfordringer. Der foreslås med dette udgangspunkt følgende justeringer i den lokale erhvervsfremmeindsats som led i en reform: De lokale erhvervsfremmeenheder skal fortsat varetage de ovennævnte opgaver med undtagelse af de to nederste opgavetyper (markeret med fed), der fremadrettet skal varetages af Erhvervshuset 3. Der udvikles nogle fælles kvalitetsstandarder for den lokale erhvervsfremme, der skal sikre høj kvalitet og et mere ensartet basisudbud på tværs af landet (se afsnit 4). Der skal dog stadig være mulighed for at udbyde ydelser/aktiviteter, der tager højde for særlige behov og udfordringer (fx inden for særlige erhverv). Alle enheder skal have samme navnetype på tværs af landet fx Business [kommunenavn(e)]. Alle enheder skal som led i deres indsats formidle de digitale ydelser, der udvikles på den nationale platform. Alle enheder skal måles på deres evne til at henvise til øvrige aktører i systemet, og kommunerne bør forpligte sig til løbende at opgøre resultater og tilfredshed på en måde, hvor det er muligt at holde sig op mod resultaterne i andre kommuner. Kommunerne bør fortsat selv sikre opgavevaretagelsen og kunne vælge den operatørmodel, der virker bedst i området (herunder eksterne erhvervsråd og enheder i forvaltningerne), blot at de lever op til ovenstående kriterier, og at den enkelte kommune vælger en styringsmodel, der sikrer og evaluerer, at operatøren lever op kvalitetsstandarderne. Kvalitetsstandarderne bør som beskrevet i afsnit 4 omfatte krav til kritisk masse og kompetencer, der vil indebære, at det samlede antal operatører bliver noget mindre end i dag. Operatørmodellerne vil komme til at omfatte: At nogle kommuner udvikler en tværkommunal samarbejdsmodel, som flere har i dag (det gælder fx Herning og Ikast-Brande, Lolland og Guldborgsund samt Iværksætterhuset i Hovedstaden). At mindre kommuner vælger at købe ydelsen hos en større kommune, der således i denne model vil komme til at udbyde erhvervsfremme til en eller flere nabokommuner. At kommuner vælger at prioritere at løse opgaven selv med egen operatør med afsæt i kvalitetsstandarderne. 3. Specialiseret erhvervsservice En række af de erhvervsserviceydelser, virksomhederne efterspørger, kræver mere specialiserede kompetencer. Det gælder både vækstvirksomheder, men også etablerede virksomheder, der fx kan have brug for generationsskifte, uvildig sparring om digital omstilling, mv. 3 Den lokale erhvervsfremme kan dog fortsat have mulighed for at varetage opgaver, der ikke kræver specialistkompetencer, og hvor den kan medvirke til at mobilisere lokale ressourcer. Fx facilitering af lokale business angel netværk. 3

4 Derfor foreslås som i Forenklingsudvalgets udspil at der etableres en Erhvervshus-overbygning til den lokale erhvervsfremme. Den skal bl.a. kunne udbyde uvildig sparring og vejledning på følgende områder; Digitalisering og big data (fx hjælp til at opstille en business case) Bestyrelsesopbygning Produktion (fx afdækning af muligheder inden for udnyttelse af industri 4.0 teknologier) Finansiering (fx hjælp til at udvikle investormateriale) Internationalisering (i tæt samarbejde med Eksportrådet, fx ved indstationering af medarbejdere fra Eksportrådet). IPR (fx indledende nyhedsanalyser) Innovation (fx afklaring af muligheder for finansiering af vidensamarbejde) Generationsskifte (fx hjælp til udvikle en plan for at gøre virksomheden klar til generationsskifte) Henvisning til private rådgivere på ovennævnte områder. For at skabe de bedste rammer for, at en sådan organisation kan opbygge spidskompetencer (herunder en kritisk masse af forløb hos den enkelte medarbejder), foreslås det, at Erhvervshuset organiseres som én landsdækkende organisation med kontorer 6-10 steder i landet. Frem for i fem uafhængige enheder, der vil skulle opbygge helt parallelle kompetencer. Det vil sikre maksimalt grundlag for specialisering, og at den enkelte virksomhed kan få tilknyttet den person, der har størst indsigt på det område, hvor virksomheden har et behov. Samtidig vil modellen kunne sikre en større udviklingskapacitet og færre ressourcer til administration. Forslaget indebærer, at; Der etableres en ny erhvervsdrivende fond ejet af kommunerne i fællesskab. Der etableres en bestyrelse bestående af repræsentanter fra kommunerne (både store/mindre og fra forskellige dele af landet), fra erhvervslivet samt en repræsentant fra staten. Bestyrelsen skal have erhvervsflertal og en væsentlig del bør være personer med rådgiverkompetencer, der samtidig kan bidrage til at udvikle snitfladerne til den private rådgiversektor. Der etableres 6-10 kontorer/afdelinger rundt omkring i landet, der sikrer nærhed til virksomhederne og samarbejdspartnerne i den lokale erhvervsfremme. Samtidig skal kontorerne i tæt og koordineret samarbejde med de lokale operatører sikre, at virksomheder kan blive betjent fysisk i lokalområdet. Forudsætningen herfor er en klar arbejds- og rollefordeling. Der kan eventuelt til hvert kontor/afdeling knyttes et råd eller en styregruppe bestående af repræsentanter fra erhvervsråd, erhvervsliv, videninstitutioner og kommuner. Denne kan bl.a. bidrage til at udvikle knudepunktsfunktioner med tilstedeværelse af statslige aktører i hver region og bidrage til udformningen af erhvervsfremmestrategien for hele Danmark. 4. Kvalitetsstandarder, uddannelse og certificering For at sikre et højt og mere ensartet udbud af lokale erhvervsfremmeydelser foreslås det, at Danmarks Erhvervsbestyrelse sammen med KL (på vegne af kommunerne) opstiller nogle fælles standarder, som udbydere af lokal erhvervsfremme skal leve op til. De kan omfatte: At erhvervsfremmeydelser i den lokale erhvervsfremme kun kan udbydes af certificerede konsulenter. At medarbejdere i enheden skal have relevant erhvervserfaring og start af virksomheder. 4

5 At hver enhed som minimum skal have en leder og tre faglige medarbejdere. Heraf skal der være en vis specialisering inden for iværksættere og SMV-aktiviteter. At medarbejderne skal have et dybdegående kendskab til både erhvervsfremmesystemet og viden om uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. At der skal være et vist antal virksomheder eller private arbejdspladser i det område, enhederne dækker. At der skal være kapacitet til opsøgende funktioner og udviklingssamtaler med virksomheder, der ønsker dette. At enheder skal opfylde fælles resultatmål fx minimumskrav inden for 1) tilfredshed, 2) antal brugere og 3) andel virksomheder og førstartere, der angiver, at brugen skaber afklaring/kompetenceudvikling/bedre forretningsgrundlag. Det bør være op til den enkelte kommune eller kommuner i fællesskab at sikre og tilse, at operatørerne lever op til standarderne. Det kan ske ud fra nogle fælles hjælpeværktøjer, der gør det let for kommunerne at administrere den opgave. Grundlaget for certificering kan sikres ved, at fx det nationale Erhvervshus i samarbejde med udvalgte uddannelsesinstitutioner udbyder en konsulentuddannelse i forskellige niveauer/moduler. Fx; C. En introduktion til erhvervsfremmesystemet (som alle konsulenter skal gennemgå). B. En uddannelse målrettet konsulenter, der arbejder med basal iværksættervejledning og uvildig problemafklaring lokalt (fx med fokus på coaching, netværksopbygning, forretningsmodeller, mv.) A. En uddannelse målrettet de specialiserede konsulenter i Erhvervshuset, som er casebaseret og problemorienteret, og hvor fokus er på håndtering af komplekse problemstillinger samt træning i at arbejde med forskellige typer af virksomheder og virksomhedsejere. Uddannelsen kan evt. afsluttes med en eksamen og et diplom. Især Region Midtjylland / Væksthus Midtjylland har allerede gode erfaringer med en sådan modulopbygget uddannelse, som gør, at det vil være forholdsvis nemt at designe en national løsning. 5. Organisering, rolle- og arbejdsfordeling Med Lov om Erhvervsfremme fra 2007 blev specialiseret erhvervsservice introduceret og placeret i 5 Væksthuse. Den specialiserede erhvervsservice var tænkt som en overbygning til den basale lokale erhvervsservice og har medvirket til stærkere kompetencer i det samlede erhvervsfremmesystem. Erfaringerne fra de 10 år har blotlagt flere svagheder i det organisatoriske set-up, som har været medvirkende årsag til behovet for den nuværende reform. I stort set hele landet har der været udfordringer af forskellig styrke og karakter med rolle- og arbejdsfordelingen. Med den nye reform er det centralt, at der sikres optimal kobling, sammenhæng og koordination mellem den lokale erhvervsfremme og Erhvervshuset ved overordnet styring, rene snitflader og en klar rolle- og arbejdsdeling. Der skal være et formaliseret og forpligtende samarbejde baseret på klare samarbejdsaftaler, fælles CRM-system og forankring af de regionale Erhvervshus-kontorer i/ved større lokale erhvervsfremmeoperatører. Det er afslutningsvist vigtigt at understrege, at kommunerne generelt lægger større vægt på en overbygning med høj kvalitet og professionelle, virksomhedsrettede ydelser end på et stort antal bestyrelsespladser i en mange Erhvervshuse. Kvaliteten og tilstedeværelsen af konsulenter med specialistkompetencer i Erhvervshuset er afgørende for, at der kan etableres et formaliseret samarbejde med klare snitflader. 5