Computerens Anatomi. Kommunikation/IT

Transkript

1 2010 Computerens Anatomi Kommunikation/IT Denne rapport handler om computerens anatomi, hvad det egentlig er og hvordan computerens anatomi er sammenlignet med menneskets. Der indgår også en beskrivelse af vores forløb under udviklingen af vores produkt. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Christine Johnsen Michael Jokil Roskilde Tekniske Gymnasium

2 Indhold Indhold... 2 Afsender... 4 Indkodning... 4 Støj... 4 Mediet... 4 Budskab... 4 Afkodning... 4 Firewall... 4 Modtager... 4 Fremgangsmåde... 5 Hvad er en computer?... 8 Motherboardet... 8 Processoren... 8 Rammene... 8 Skærmkortet... 8 Harddisken... 9 Kabinettet... 9 Netværkskortet... 9 Grafikkortet Computeren i mennesket... 10

3 Computers anatomi I forbindelse med vores produkt har vi valgt at lave en film der fortæller om anatomien. I filmen ser vi et kamera der langsomt kører mod en computere undervejs, som et tog der stopper ved hver station eller hver del af computeren. Ved hvert stop dukker der en lille taleboble op med information om lige præcis den del af computeren som vi er ved. I forbindelse med at man stopper vil teksten dukke op og man får mulighed for at læse det. I baggrunden vil der spille noget stille musik til at stimulere ørerne. Der skal være dæmpede farver eller billeder i baggrunden så øjnene ikke bliver genert under læsningen. Teksten vil være fakta, der er skrevet op på en let og forståelig måde. Det skal gerne være sådan så alle aldersgrupper kan læse og forstå det. Informationsniveauet skal dog stadig være så højt at man for en det man gerne vil, ud af at se vores film. Teksten skal også være til stede så længe at folk der læser langsomt også kan nå at læse det hele uden at mangle den sidste linje. Fremstilling af vores film ting vi skal nå i de 5 uger uge 1 uge 2 uge 3 uge 4 uge 5 infosøgning på nettet (Ra) x x kanylemodellen (Ch) x x X arbejde med blender (M) x x X skrive info ned i rapport (Ra) x den teknisk model (Ch) X x krav til produkt (M,R,C) x X skitse i Rough til produkt (M) x X test spicifikationer (M) X Bruger flade i produkt (Ch) X implementering af filmen (M) x X afprøvningen (C,R,M) X I tidsplanen ser vi alt hvad vi skal nå inden for de 5 uger.

4 Kanylemodel Afsender Afsenderne er de institutioner, arbejdspladser og andre interessegrupper der ønsker at bruge vores medie. En afsender kan være RTG-mediaLAB, der kan bruge produktet til undervisning af elever. Indkodning Information om computerens anatomi. Lave en visuel film om computerens anatomi. Vi vil bruge Blender og Word. Evt. vil vi lave noget baggrundsmusik. Støj De forstyrrende elementer er: - Teksten er for hurtig og man kan ikke nå at læse det. - Figurerne i billedet er uklar og svære at se hvad er. - Evt. baggrunds musik er generne - At filmen enten er forstyrrende og svær at fokus på filmen. Mediet Er en informations film om computerens anatomi. Hvor de forskellige ting ligger og hvordan det fungere. Vi vælger at lave en film for at få den bedst mulige kommunikation med folk der har svært ved f.eks. bøger og meget læsning eller folk der ikke bryder sig om at starte praktisk uden en basis viden. Og fordi en film kan ses igen og igen. Budskab Nu kan selv en der er helt konfus om en computer, lære hvad det er for en maskine. Nu kan du endelig komme ind i computerens verden på en nem og forståelig måde. Afkodning Vi håber at folk kan få en større forståelse af en computeres hardware. Gerne på en måde der giver støre lyst til at lærer. Firewall Vis folk ikke ønsker at lærer om hardwaret på en computer og derfor lukker af for vores film. At folk misforstår vores forklaringer og måske læser forkert. Modtager 1. Års elever på RTG, der har brug for undervisning om computeren hardware i Kommunikation og IT.

5 Fremgangsmåde Da vi havde fundet ud af hvad vores produkt skulle være og hvilke krav det skulle opfylde, gik vi i gang med at fremstille produktet. Vi havde besluttet at vi skulle bruge programmet Blender til at fremstille en 3dcomputer. Da 3d-computeren så var fremstillet brugte vi CamStudio til at optage en film om computerens anatomi. Det første vi gjorde da vi gik i gang med at fremstille produktet var at gennemgå en masse tutorials. De første omhandlede blenders brugerflade samt dets basale funktioner. Derefter gennemgik vi et tutorial omhandlende en praktisk opgave hvor man fremstillede en snemand, målet med denne opgave var at lære noget om hvordan man håndterer de forskellige objekter i blender. Da vi så var færdige med det fik jeg en henvisning til et kompendium i tre dele, lavet af Bartek og omhandlende blender, hvor man kunne lære alt det, vi havde brug for at lære om blender, for at lave vores produkt. Dette kompendium gik vi så i gang med at gennemgå, for at lære det vi skulle. I første del af dette kompendium lærte vi lidt om blenders om blenders opsætning og brugerflade. Så derefter gik vi i gang med de praktiske opgaver. Første opgave gik ud på at lave scenen man kan se til højre. Dette gjorde vi ved at skabe objekter med mellemrumstasten og flytte rundt på dem i topview med G. Derefter brugte vi F12- tasten til at rendere et billede meget lig det der kan ses her. Denne opgave havde til formål at lære nogle af genvejstasterne i blender. Dette gik de første opgaver ud på, sammen med lige at blive vant til den måde hvorpå man styrer blender. Der var nogle objekter man skulle rotere, andre skulle flyttes og nogle skulle skaleres. Så bagefter var der nogle opgaver med lyskilder, hvor man lærte lidt om hvilken indvirke lys har. Derudover var der opgaver om at ekstrudere, pålægge materialer og texturer. Da vi havde været igennem disse tutorials, begyndte vi at fremstille selve produktet. Det første vi gjorde var at tilføje en kube, og derefter lave den rektangulær og meget tynd så den så ud som en af pladerne i kabinettet. Derefter tilføjede vi en kube, som skal agere som en strømforsyning, så tilføjede vi endnu en kube og gjorde den flad,

6 så den kom til at ligne et skærmkort. Så tilføjede vi en kube, og fik den til at ligne en RAM-klods, derefter duplikerede vi den, så vi havde fire identiske RAM-klodser. Så derefter lavede vi en harddisk og et CD/DVD-ROM drev. Som der kan ses på billedet nedenunder. Så flyttede vi rundt på tingende så det kom til at ligne en computer lidt mere. Så lige et billede der viser bagpladen i solid.

7 Derefter den færdige computer, hvor der er blevet tilføjet kabinettet.

8 Hvad er en computer? Computer stammer helt originalt fra det engelske "to compute, som betyder at beregne. Og på dansk betyder computer så: beregner. Indtil midt i sidste århundrede var en computer, for de fleste, en meget klog matematiker, som arbejdede steder hvor man havde brug for komplicerede udregninger. På dansk kalder man den person for en datamatiker. En computer er dog et meget bredt begreb, da al elektronik der kan opsamle data, og aflevere dem beregnet kan kaldes en computer. Dog er den slags computer som vi vil belære om, af flere komponenter. De fleste kalder computerens kabinet for "harddisken", og kabinettet, skærmen, tastaturet og musen er "computeren." Men det er ikke lige sådan det er. Vi ved ikke hvorfor man har valgt at kalde kabinettet for harddisken, men det er nok fordi at man gemmer sine ting i den. Inde i kabinettet sidder computerens forskellige komponenter. En computer virker ikke uden et motherboard, et skærmkort, en processor, nogle ram, en harddisk og selvfølgelig en strømforsyning. Et cd-drev er også vigtigt, men computeren kan godt køre uden, når styresystemet først er installeret. Motherboardet Motherboardet (også kaldet systemkort eller bundkort) er computerens vigtigste komponent. Dette kort indeholder de fleste basiskomponenter og kredsløb, der sætter din computer i stand til at fungere. Og giver mulighed for tilslutning af andre kredsløbskort, der er nødvendige til yderligere opgaver. Processoren En processor er computerens motor. Det er frem for alt den, som bestemmer, hvor hurtig din computer er. En processors ydelse måles i MHz eller GHz. Rammene RAM står for Random Acces Memory. Det er i rammene de midlertidige data bliver gemt. Hver gang computeren bliver slukket, så bliver rammene tømt for data. Rammene er altså computerens korttidshukommelse. Skærmkortet Skærmkortet er det kort det sender signaler til skærmen. Skærmkortet fungerer, i sig selv, som en lille computer. Med både ram og processor.

9 Harddisken Harddisken er altså ikke den store kasse man har placeret under bordet, men lille massiv kasse som sidder inde i den. Harddisken er computerens langtidshukommelse, hvor du gemmer alle dine oplysninger. Disse oplysninger kan du så hente ud fra harddisken igen senere. Kabinettet Kabinettet er egentlig bare en metal kasse som man putter en masse dele elektronik ind i. Kabinettet er computerens krop. I mange år har kabinetterne bare været nogle grå, grimme og kedelige kasser. Netværkskortet Et Network Interface Card (NIC) eller på dansk "netkort" er et lille kort der gør at computeren kan skabe forbindelse til nettet, så du kan få glæde af at bruge det. Grafikkortet. For at kunne se noget på sin computerskærm, så er man nødt til at have et grafikkort. Grafikkortet laver de data, der skal vises, om til et billede inden de bliver sendt til skærmen. Alle computere har et 2D grafikkort. Det er det kort, der tegner billedet i Windows, andre programmer og spil. 2D grafikkort beregner billedet, kun ved hjælp af højden og bredden. Et anden slags grafik kort er et 3D grafikkort, der beregner billedet ved hjælp højden, bredden og dybden. Derved kan især spil, hvis de understøtter det, blive meget pænere og køre hurtigere. Hvis man investerer i et 3D grafikkort, kan man få 2 forskellige typer. Den ene, som skal arbejde sammen med det gamle 2D grafikkort, eller den anden type, hvor man skal udskifte sit 2D grafikkort med et 2D+3D grafikkort, der indeholder begge dele.

10 Computeren i mennesket Når vi ser på en computers anatomi, så kan vi, for at gøre det lettere at forstå, op som menneskekroppen. Alle de dele der er i en computer, er også i kroppen. Men selvfølgelig har vi ikke metal dele i kroppen. Vores dele er organer, men de har samme funktion. Først er der vores hoved. I vores hoved har vi harddisken, rammene, cpu en og netværkskortet. Harddisken er vores langtidshukommelse. Rammene er vores korttidshukommelse. Cpu en er vores hjerne, der styrer alle funktioner. Netværkskortet er vores kommunikations opretter, altså den del af hjernen der bruges til kommunikationen med andre. Lidt længere nede er den del hjernen, der er graffikortet tilkoblet til øjnene, her sendes alle de billeder der bliver lavet sendt videre til resten af hjernen. Vores hjerte er vores strømforsyning. Det er den del af os der sender all vores energi rundt i kroppen, så de andre dele fungerer. Og til sidst for at koble det hele sammen, så der kan sendes information indbyrdes, er vores nervesystem aka motherboardet. Motherboardet sørger for at alle vores komponenter kan kommunikerer, så de kan arbejde sammen. Billedet er selvlavet, men delene er hentet fra polfoto

11 Kravspecifikationer 1. Filmen skal let fortælle hvad en computer er, så det er til at forstå. Filmen skal være til at forstå for et så stort omfang af folk som muligt. Al info skal være i et sprog som de fleste forstår, dvs. få fag-udtryk og specifikationer. 2. Det skal vise hvad det er det fortæller om. Filmen skal vise alt det som computeren består af, og der skal være tekst der fortæller hvad det er. 3. Det skal være en film der kører af sig selv. Det skal ikke være svært at bruge vores produkt. Man skal bare kunne trykke start og så skal filmen rulle. 4. (Der skal være en ikke irriterende baggrund.) 5. (Der skal være en ikke irriterende baggrunds musik.) De sidste to krav er til videreudviklingen af vores produkt.

12 Konklusion I dette projekt har vi gjort meget ud af at lære at bruge systemudviklingsmetoden og blender. Selve processen med at skrive rapporten og lave vores produkt er gået meget roligt. Vi har sørget for at være så meget med som muligt og vi har fulgt vores tidsplan meget nøjagtigt. All den information vi har, er egen viden, som en let forklaring på hvad de forskellige komponenter i en computer er. Vores produkt er stadig kun en prototype og det kan sagtens udvikles videre.