Bilag 18 - Side 1 af november 2003 KM-projektgruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 18 - Side 1 af 21. 27. november 2003 KM-projektgruppe"

Transkript

1 Bilag 18 - Side 1 af 21 Notat vedr. fællesfondens budget 2004 Kirkeministeriet har i forbindelse med projektgruppens arbejde fremsendt budgetforslag for 2004 vedr. fællesfonden. Budgetforslaget har givet anledning til en række spørgsmål, jf. projektgruppens skrivelse af 4. september, som Kirkeministeriet besvarede i skrivelse af 11. september og i forbindelse med mødet d. 24. september vedr. budget Et af projektgruppens opgaver for arbejdet i Kirkeministeriet er udarbejdelse af en plan for genetablering af en passende kassebeholdning i fællesfonden samt væsentlig nedbringelse af fællesfondens lån og leasingforpligtelser inden I nærværende notat gennemgås udvalgte budgetposter, som har givet anledning til bemærkninger og endvidere fremsættes forslag til yderligere besparelser på en række af disse områder. Slutteligt fremsættes en række bemærkninger og forslag til budgettets struktur og budgetteringsprincipper. Datagrundlaget for den gennemførte analyse udgør dels Kirkeministeriets forslag til budget for 2004 af 23. april 2003 og dels af Årsrapport for fællesfonden Endvidere har projektgruppen anvendt opgørelser over det realiserede årsværksforbrug for præster i 2002 og opgørelser over det forventede antal pensions- og understøttelsesmodtagere i Disse oplysninger er indhentet i stiftsadministrationerne, via Kirkeministeriet, på projektgruppens foranledning. Sammenfatning Gennemgangen af fællesfondens budgetforslag for 2004 har foranlediget projektgruppen til at fremsætte en række forslag til yderligere besparelser og budgetmæssige korrektioner i november 2003 KM-projektgruppe C:\Documents and Settings\Ebbe\Skrivebord\KM-økonomi\bilag 18.doc

2 Bilag 18 - Side 2 af 21 Nedenstående tabel opsumerer projektgruppens forslag Fællesfonden Budget 2003 KM's budget af 28/5-03 Budget 2004 KM's forslag af 23/4-03 Korrektioner Projektgruppens forslag Rev. budget 2004 Projektgruppens forslag Indtægter Landskirkeskat -923, , ,710 Pensionsbidrag Revisionsindtægter - -3, ,725 Øvrige -1,500-1, ,500 Refusion vedr. ansvar/arbejdsskade forsikring ,600-18,600 Finansielle indtægter i alt -51,500-51, ,500 Indtægter i alt -976, ,435-18, ,035 Udgifter Præsteudgifter i alt 494, ,434-3, ,731 Pensioner/understøttelse (kirkefunkt., stiftspers.) 61,700 65,000-65,000 Stiftsadministration Løn, godtgørelser (stiftsadministration) 41,015 41,300? 41,300 Drift (stiftsadministration) 21,054 20,321? 20,321 Institutioner 2,980 2,980-2,980 Stiftsadministrationen i alt 65,049 64,601? 64,601 Øvrige udgifter i alt 16,800 18,261-18,261 Finansielle udgifter i alt 4, Udligningstilskud 98,400 92,510-8,910 83,600 Folkekirken, institutioner mv. Uddannlesesinstitutioner og special menigheder 43,506 43,033-43,033 Folkekirken, fælles 11,167 16,076-6,500 9,576 Folkekirkens IT-projekter 85,952 84,932-6,000 -? 78,932 Folkekirkens Forsikringsordning 75,793 75,793-3,793 72,000 Tilskud 12,040 15,947 0,600 16,547 Folkekirken, institutioner mv. i alt 228, ,781-15,693 -? 220,088 Generel reserve 0,000 0,000 5,000 5,000 Udgifter i alt 969, ,586-23, ,281 Driftsresultat -6,876-19,849-41,906-61,754 Anm: "Øvrige udgifter i alt" (budget 2004) er forhøjet med 1,461 mio. kr. i forhold til Kirkeministeriets budgetforslag af 23. april., jf. afsnit "Ad Øvrige fællesudgifter" Samlet set vurderer projektgruppen, at det er muligt at forbedre driftsresultatet i 2004 med minimum 41,906 mio. kr., heraf merindtægter for 18,600 mio. kr. og mindreudgifter for 23,306 mio. kr., i forhold til Kirkeministeriets budgetforslag af 23. april. Såfremt Kirkeministeriet følger projektgruppens forslag til korrektioner, vil det samlede overskud i 2004 udgøre minimum 61,754 mio. kr. Hertil kommer eventuelle yderligere besparelser på IT-området og i forhold til stiftsadministrationerne, som projektgruppen ikke har kunnet kvantificere på det foreliggende grundlag. Den estimerede forbedring i driftsresultatet er sammensat som følger: Indtægter 18,6 mio. kr.. Projektgruppen anbefaler, at ansvar /arbejdsskade forsikring overgår til lokal finansiering, hvilket vil tilføre Fællesfonden merindtægter på 18,6 mio. kr. Dette bl.a. under henvisning til, den forventede besparelse for de lokale kirkekasser ved overgangen til DNK 1. Præsteudgifter 3,7 mio. kr. Projektgruppen vurderer på baggrund af de tilvejebragte oplysninger om årsværksforbruget i 2002, at der kan indhøstes besparelser på 3,7 mio. kr. ved at reducere årsværksforbruget til det på finansloven angivne niveau. 1 I Rigsrevisionens redegørelse 10/02, pkt. 78&79, s. 40 er effektiviseringspotentialet for de lokale kirkekasser estimeret til mio. kr.

3 Bilag 18 - Side 3 af 21 Stiftsadministrationerne Projektgruppen vurderer på baggrund af den gennemførte benchmarking undersøgelse for 2002, at der kan indhøstes yderligere besparelser i stiftsadministrationerne. Projektgruppen har i bilag 1 estimeret et besparelsespotentiale på mellem 2,5-7,3 mio. kr., som dog er forbundet med en vis usikkerhed. Inden besparelsespotentialet indhøstes, bør der foretages en nærmere analyse af de konstaterede forskelle, som fokuserer på årsagen til variationerne. Det anbefales, at Kirkeministeriet igangsætter en sådan analyse med det klare sigte at indhøste yderligere besparelser på området. Det anbefales, at benchmarkanalysen foretages i samarbejde med stifterne, men udføres af en ekstern konsulent. Udligningstilskud 8,9 mio. kr. Projektgruppen anbefaler, at Kirkeministeriet ikke udmønter restudligningsbeløbet i 2004 (8,9 mio. kr.) men udelukkende det ordinære udligningstilskud (83,6 mio. kr.) med henblik på en konsolidering af fællesfondens økonomi. Øvrige fællesudgifter 6,5 mio. kr. Projektgruppen anbefaler, at den indbudgetterede budgetreserve på 6,5 mio. kr. (IT: 1,5 mio. kr. & Forsikring: 5 mio. kr.) fjernes fra budgettet. Det skal bemærkes, at Kirkeministeriet har forhøjet budgettet med 1,461 mio. kr. i forhold til det oprindelige budgetforslag af 23. april Folkekirkens IT 6 mio. kr. Projektgruppen anbefaler, at der indhøstes yderligere besparelser på IT-området på minimum 6 mio. kr., svarende til værdien af de påtænkte genanskaffelse af IT-udstyr m.v., der ellers er forudsat lånefinansieret i Kirkeministeriets budgetforslag af 23. april. Besparelsen bør indhøstes dels som følge af de stærkt reducerede udgifter til DNK Etablering (fald på ca. 10 mio. kr. fra 2003 til 2004) og dels som følge af besparelsen i forbindelse med insourcingen af IT-kontoret, som har fuld budgetmæssig effekt i Folkekirkens forsikringsordning 3,8 mio. kr. Projektgruppen anbefaler, at der budgetteres med den gennemsnitlig forsikringsrisiko(udgift) frem for den maksimale risiko(udgift). Tilskud. Projektgruppen anbefaler, at der indbudgetteres 0,6 mio. kr. til lønadministration. Opgaven varetages af Undervisningsministeriet på vegne af Kirkeministeriet. Generel reserve 5. mio. kr. Projektgruppen anbefaler, at der indarbejdes en generel reserve i budgettet (f.eks. 5 mio. kr.) til afholdelse af uforudsete merudgifter - primært til forsikring. Ad Præsteudgifter Det er projektgruppens overordnede vurdering, at grundlaget for budgettering vedr. præstelønninger er utilstrækkeligt. Den nuværende budgettering foretages med udgangspunkt i en simpel PL-regulering af budgettet for 2003.

4 Bilag 18 - Side 4 af 21 Med henblik på at belyse budgetforudsætningerne nærmere har projektgruppen anmodet Kirkeministeriet om at levere oplysninger om det realiserede årsværksforbrug i 2002 oplysningerne fremgår af tabel 1. Tabel 1 Årsværksforbrug i 2002 normeret vs. realiseret Årsværk Af tabel 1 fremgår det, at stifterne har realiseret flere årsværk (2.030) end der er forudsat på finansloven for 2002 (1.993). Overskridelsen udgør 37,1 årsværk eller knap 2 pct. Det skal dog bemærkes, at en del af overskridelsen skyldes brug af barselsvikarer (estimeret til 17,1 årsværk 2 ), der ikke indgår i den på finansloven anførte normering. Endvidere skal det bemærkes, at der er betydelige variationer mellem de enkelte stifter både i op- og nedadgående retning. Årsværksforbruget i tabel 1 er finansieret af henholdsvis fællesfonden og af finanslovsbevillingen ( ). I tabel 2 er årsværksforbruget ekskl. Færøerne fordelt mellem hhv. fællesfond og statsbevilling. Tabel 2 Fordeling af årsværk mellem fællesfond og statsbevilling Årsværk ekskl. Normering, jf. FL 2002 sogne- og hjælpepræster Special præster Realiseret årsværksforbrug sogne- og Specialp hjælpepræster ræster Normering, jf. FL 2002 Realiseret årsværksforbrug Merforbrug sogne- og Special sogne- og Specialp sogne- og Special hjælpepræster præster hjælpepræster ræster hjælpepræster præster Færøerne Fællesfonden 1.133,9 82, , ,8 79, ,9 30,9-3,0 27,9 Statsbevilling 756,0 756,0 765,2 765,2 9,2 9,2 Total 1.889,9 82, , ,0 79, ,1 40,1-3,0 37,1 Anm: De normerede årsværk vedr. sogne- og hjælpepræster er fordelt i forholdet 60/40 mellem Fællsfonden og statsbevilling. Fordelingen af de realiserede årsværk f.s.v.a. sogne- og hjælpepræster mellem Fællesfonden og statsbevillingen fremkommer som følger: Fællesfonden ,8 årsværk: 60 pct. af det realiserede forbrug ekskl. Færøerne og ekskl. barselsvikarer (1950,1-20,1-17,1) plus samtlige barselsvikarer (17,1) Statsbevilling - 765,2 årsværk : 40 pct. af det realiserede forbrug ekskl. Færøerne og ekskl. barselsvikarer (1950,1-20,1-17,1) sogne- og hjælpepræster Merforbrug Special præster Københavns 196,0 18,0 214,0 193,7 16,2 209,9-2,3-1,8-4,1 Færøernes 20,1 0,9 21,0 20,1 0,9 21,0 0,0 0,0 0,0 Helsingør 248,7 11,8 260,5 262,2 10,8 273,0 13,5-1,0 12,5 Roskilde 237,4 7,7 245,1 243,7 8,0 251,6 6,3 0,3 6,5 Lolland 63,4 0,7 64,1 63,7 0,5 64,2 0,3-0,2 0,1 Fyens 178,9 6,6 185,5 182,7 5,6 188,3 3,7-1,0 2,8 Aalborg 212,8 8,8 221,6 210,2 8,7 218,8-2,7-0,1-2,8 Viborg 166,1 5,7 171,8 167,1 6,5 173,5 1,0 0,8 1,7 Århus 259,3 14,1 273,4 265,3 14,1 279,4 6,0 0,0 6,0 Ribe 165,4 2,0 167,4 170,3 2,0 172,3 4,9 0,0 4,9 Haderslev 161,9 6,7 168,6 171,4 6,7 178,1 9,5 0,0 9,5 Total 1.910,0 83, , ,1 80, ,1 40,1-3,0 37,1 Anm: Oplysningerne om det realiserede årsværksforbrug i 2002 er inkl. vikarer og er baseret på stifternes indberetning til Kirkeministeriet. Kirkeministeriet har oplyst, at visse af indberetningerne fra stifterne er forbundet med usikkerhed om opgørelsesmetoden. Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at frembringe oplysninger om det realiserede årsværksforbrug vedr. Færøerne, hvorfor normeringstallet (21,0 årsværk) er anvendt. 2 Fællesfondens udgifter i 2002 til barselsvikarer fratrukket barselsrefusioner vedr. de barselsorlovshavende præster udgjorde 6,7 mio. kr., jf. Kirkeministeriets opgørelse af 28. oktober Med udgangspunkt i en gennemsnitlig årsværkspris på 0,391 mio. kr., jf. tabel 3, svarer det til et årsværksforbrug til barselsvikarer i 2002 på 17,1 årsværk.

5 Bilag 18 - Side 5 af 21 I tabel 3 fremgår det budgetterede og realiserede lønsumsforbrug ekskl. Pension og ekskl. Færøerne for 2002 ligesom de gennemsnitlige lønudgifter for fællesfonden er beregnet. Tabel 3 Lønudgifter ekskl. pension og Færøerne i 2002 (tkr.) Løn ekskl. pension Stifter ekskl. Færøerne Budget 2002 Forbrug 2002 Merforbrug Fællesfond FL Fællesfond FL Fællesfond FL Gennemsnitsløn pr. årsværk priser Gennemsnitsløn pr. årsværk ekskl. godtgørelser priser Gennemsnitsløn pr. årsværk priser ( tkr. divideret med 1.243,9 årsværk, jf. tabel 2) (fremskrevet med 5,7 pct. fra 02 til 04, jf. KM's budgetforslag af 23/4-03) Gennemsnitsløn pr. årsværk ekskl. godtgørelser priser 389 Anm: Budget og regnskabstal for Fællesfonden stammer fra årsrapport Godtgørelserne udgjorde tkr. I Budgettal vedr. FL er oplyst af Kirkeministeriet, mens regnskabstallene er opgjort ud fra Statsregnskab Budget og regnskabsttal vedr. FL er korrigeret for tilskud til Færøerne (3.300 tkr.) med henblik på at skabe sammenlignelighed med fællesfondens budget og regnskabstal. I forhold til budget 2004 er det projektgruppens vurdering, at budgettet vedr. præstelønninger kan reduceres i forhold til Kirkeministeriets budgetforslag af 23. april. Såfremt situationen i 2004 ser ud som i 2002, hvilket er sandsynligt i lyset af at normeringen er uændret, kan Kirkeministeriet indhøste besparelser i 2004 svarende til 3,7 mio. kr. ved at reducere årsværksforbruget til det på finansloven anførte, jf. tabel 4. Tabel 4 Besparelsespotentiale for fællesfonden i 2004 (2004 priser tkr.) Præsteudgifter 2004 Årsværk Udgifter Budgetforslag KM 23/4-03 Besparelsespotentiale Præster/specialpræster (1) 1.216, Barselsvikarer (2) Godtgørelser (3) , Anm: (1) Der forudsættes et årsværksforbrug på i fællesfondens regi (ekskl. Færøerne), jf. tabel 2. Udgifterne hertil udgør tkr. ved en gennemsnitlig årsværkspris ekskl. godtgørelser på 389 tkr., jf. tabel 3. (2) Der forudsættes en udgift på tkr. svarende til niveauet i 2002 (6.743 tkr., jf. fodnote 2) fremskrevet med 5,7 pct., jf. fremskrivningsfaktoren i tabel 3. (3) Der forudsættes en udgift på tkr. svarende til niveauet i 2002 ( tkr., jf. tabel 3) fremskrevet med 5,7 pct., jf. fremskrivningsfaktoren i tabel 3. Besparelsen forudsætter for det første, at det faktiske årsværksforbruget inkl. ordinære vikarer reduceres til det på Finansloven angivne niveau

6 Bilag 18 - Side 6 af 21 (1.972 årsværk ekskl. Færøerne, jf. tabel 2) svarende til en reduktion vedr. fællesfonden på ca. 10 årsværk 3. For det andet forudsættes det, at udgiften til barselsvikarer og godtgørelser svarer til niveauet i 2002 (PL reguleret) og for det tredje at den gennemsnitlig årsværkspris ekskl. godtgørelser udgør på maksimalt kr. (2004-priser), jf. tabel 3. Ad Pensioner/understøttelse Det er projektgruppens overordnede vurdering, at grundlaget for budgettering vedr. pensioner/understøttelse til kirke- og kirkegårdsfunktionærer er utilstrækkeligt. Med henblik på at belyse budgetforudsætningerne nærmere har projektgruppen anmodet Kirkeministeriet om at levere oplysninger om det forventede antal modtagere af pension og understøttelse i 2004 oplysningerne fremgår af tabel 5. Tabel 5 Modtagere af pension og understøttelse 2002 vs Pension og understøttelse Pensionister Modtagere af understøttelse Pensionister Af tabel 5 fremgår det, at antallet af modtagere af pension og understøttelse er steget med 2,7 pct. fra 2002 til Det skal endvidere bemærkes, at pensionisternes andel af det samlede antal pensions- og understøttelsesmodtagere er vokset fra 51 pct. i 2002 til 55 pct. i 2004, hvilket har betydning rent udgiftsmæssigt, idet den gennemsnitlige pension er højere end den gennemsnitlige understøttelse. Udviklingen i udgifterne på området fremgår af tabel 5. Tabel 6 Udgifter til pension og understøttelse 2002 Skøn 2004 Stigning fra 2002 til 2004 Modtagere af understøttelse 3 Merforbrug for fællesfonden 27,9 årsværk (2002), jf. tabel 2, fratrukket det estimerede årsværksforbrug til barselsvikarer (17,1 årsværk) i 2002, jf. fodnote 2. Pensionister Modtagere af understøttelse Københavns % 4% 5% Færøernes Helsingør % -4% 4% Roskilde % -11% 0% Lolland-Falsters % -4% 3% Fyens % -3% 5% Aalborg % -3% -1% Viborg % -5% 10% Århus % 5% 6% Ribe % -17% -10% Haderslev % -6% 6% Total % -6% 2,7% Pensionisters andel af "" 51% 55% Anm: Oplysningerne vedr stammer fra Årsrapporten, mens oplysningerne vedr er baseret på indberetninger fra stifterne. Pensioner og understøttelse (mio. kr.) 2002 Regnskab 2004 Budget Stigning fra 2002 til 2004 Udgifter - løbende priser 59,827 65,000 Udgifter priser 62,794 65,000 3,5% Anm: Prisfremskrivningen fra 2002 til 2004 er foretaget med udgangspunkt i Finansministeriets indeks for lønudvikling (indeks 101).

7 Bilag 18 - Side 7 af 21 Sammenholdes tabel 5 og 6 ses det, at udgifterne i faste priser er steget med 3,5 pct., mens antallet af modtagere af pension og understøttelse er steget med 2,7 pct. i perioden fra 2002 til At udgifterne er steget mere end antallet af støttemodtagere, kan formentlig tilskrives det faktum, at pensionernes relative andel af det samlede antal modtagere af enten pension eller understøttelse er steget i perioden. På baggrund af ovenstående analyse må det umiddelbart konkluderes, at budgettet for 2004 på 65 mio. kr. forekommer realistisk. Projektgruppen anbefaler dog, at Kirkeministeriet foretager en opgørelse af de gennemsnitlige pensions- og understøttelsesudgifter pr. person for 2002 med henblik på at udarbejde et mere præcist skøn over udgifterne i Kirkeministeriet har oplyst, at man fra og med 2005 påtænker at opkræve et pensionsbidrag på 15 pct. fra kirkekasserne for derved at påføre kirkekasserne både løn- og pensionsudgift for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Projektgruppen kan tilslutte sig dette forslag, særligt i lyset af den uhensigtsmæssige incitamentsstruktur, der hersker for indeværende. På nuværende tidspunkt betaler Fællesfonden pensionsudgifterne til ansatte på tjenestemandsvilkår, hvilket potentielt kan motivere menighedsrådene til tjenestemandsansættelser, idet kirkekasserne hermed sparer udgiften til pension. Endvidere anbefaler projektgruppen, at Kirkeministeriet overvejer muligheden for adfærdsregulering allerede i 2004, således at der udvises tilbageholdenhed med hensyn til godkendelse af tjenestemandsstillinger, som det ligeledes er den generelle praksis på det statslige område. Herigennem kan fællesfondens fremtidige udgifter til pensioner reduceres. Ad Stiftsadministrationen Løn, godtgørelser og Drift Det er projektgruppens overordnede vurdering, at grundlaget for budgettering vedrørende løn, godtgørelser og drift i stiftsadministrationen er utilstrækkeligt. Den nuværende budgettering er foretaget med udgangspunkt i en simpel PL-regulering af budgettet fra Baggrunden for budgettet er forhandlinger med de enkelte stiftsadministrationer ultimo 2000, der siden er blevet PL-reguleret. Ifølge Kirkeministeriet er der ikke tidligere foretaget sammenligninger af stifternes ressourceforbrug til blandt andet løn og godtgørelser. Der ligger således ingen aktivitetsforudsætninger til grund for budgetteringen af udgifter til stiftsadministrationerne i 2004.

8 Bilag 18 - Side 8 af 21 Benchmarking af stiftsadministrationerne Projektgruppen har på den baggrund foretaget en benchmarking af stifternes ressourceforbrug i I bilag 1, 2 og 3 har projektgruppen med udgangspunkt i stiftsadministrationernes ressourceforbrug samt anvendte årsværk foretaget en simpel benchmarking af udgiftsforbruget pr. årsværk i Udgangspunktet for benchmarkingen er, at stifterne tilnærmelsesvist har den samme opgaveportefølje og dermed det samme behov for løn- og driftsudgifter pr. årsværk. På baggrund af resultaterne af benchmarking undersøgelsen har projektgruppen endvidere udregnet besparelsespotentiale i forhold til følgende scenarier: Best-practice. De 9 dyreste stifter reducerer udgifterne pr. årsværk til det samme niveau som det billigste stift. Average-practice. De stifter, der har udgifter pr. årsværk, som ligger højere end gennemsnittet, reducerer udgifterne til det gennemsnitlige niveau på tværs af stifterne samtidig med, at de billigste stifter (dem der ligger under gennemsnittet) bibeholder deres nuværende udgiftsniveau. Analysen viser, for det første at der er stor variation i de gennemsnitlige lønudgifter pr. årsværk mellem stifterne. For det andet viser analysen, at der ligeledes er store variationer i de gennemsnitlige driftsudgifter 4 pr. årsværk mellem stifterne. For det tredje viser analysen et betydeligt besparelsespotentiale for fællesfonden, hvis stifternes performede i henhold til ovenstående scenarier. Det skal understreges, at den gennemførte benchmarking undersøgelse ikke giver noget grundlag for at pege på årsagerne til de konstaterede forskelle. Forskellene kan skyldes en række styrbare og ikke-styrbare faktorer for det enkelte stift, ligesom forskellene kan skyldes variationer/fejl i de regnskabsmæssige registreringer. De styrbare faktorer kan f.eks. være den interne ressourceprioritering og arbejdstilrettelæggelse, mens de ikkestyrbare faktorer kan være antallet af "vanskelige" sager. På trods af disse forbehold indikerer resultatet, efter projektgruppens opfattelse, at der er mulighed for at indhøste yderligere besparelser i visse af stiftsadministrationernes drift i 2004 og fremefter. Fastsættelsen af størrelsen på det faktiske besparelsespotentiale forudsætter en mere dybdegående analyse end ovenstående, idet der som nævnt ovenfor kan være na- 4 Driftsudgifter inkluderer administrationsudgifter, tjenesterejser, anskaffelser, leje af maskiner og inventar samt ejendomme og anlæg.

9 Bilag 18 - Side 9 af 21 turlige forklaringer på visse af de konstaterede forskelle mellem stifterne f.eks. regionale forskelle i aktivitetsniveauet. Projektgruppen anbefaler på baggrund heraf, at Kirkeministeriet foretager en yderligere vurdering af de enkelte stifters budgetter og klargør hvilke aktivitetsforudsætninger, der ligger til grund herfor (f.eks. hvilke forudsætninger, der er bestemmende for lønsumsrammen til et givent stift). Det anbefales, at benchmarkanalysen foretages i samarbejde med stifterne, men udføres af en ekstern konsulent. Kirkeministeriets forudsatte besparelse på driften af stiftsadministrationerne Kirkeministeriet anfører i besvarelse af 11. september, at der i forhold til det oprindelige budget for 2003 i lighed med den generelle besparelse på statens område ifm finansloven er foretaget en besparelser på 5 pct. efter prisregulering med 1,6 pct. i Sammenligningen med det statslige område er ikke korrekt. Besparelsen ifm finansloven på henholdsvis 1, 3, 5 og 7 procent i perioden fra 2002 til 2005 vil være i forhold til det i 2002 forudsatte niveau for de enkelte år. I 2004 vil det samlede sparekrav således være på 5 pct. ift. det tidligere 2002 bevillingsniveau (før 1 pct. besparelsen i 2002). Besparelsen i 2004 ift som følge af 2002-finansloven på det statslige område er knap 2 pct. Projektgruppen kan tilslutte sig, at Kirkeministeriet ønsker at indhøste besparelser på dette område, men argumentationen herfor bør ændres f.eks. kunne man udmønte besparelserne i forhold til resultaterne af en benchmarkingundersøgelse i stil med den af projektgruppen gennemførte. Ad Udligningstilskud Under henvisning til projektgruppens notat vedr. fællesfondens udligningsordning for 2004 af 19 august anbefales det, at fastsætte det ordinære udligningstilskud for 2004 til samme nominelle niveau som i ,6 mio. kr. Projektgruppen anbefaler endvidere, at Kirkeministeriet ikke anvender restudligningsbeløbet i 2004 under henvisning til nødvendigheden af at genopbygge kassebeholdningen samt at nedbringe lån- og leasingforpligtelser yderligere. Projektgruppen har taget Kirkeministeriets forhåndstilsagn vedr til Højreby kommune på kr. til efterretning, jf. Kirkeministeriets skrivelse til Højreby kommune af 10. oktober. Ad Øvrige udgifter og Øvrige fællesudgifter

10 Bilag 18 - Side 10 af 21 Kirkeministeriet har ved mødet d. 24. september oplyst, at der var behov for en revurdering de budgetterede udgifter til konsulenthonorar. Projektgruppen er i forlængelse af møde d. 4. november blevet informeret om, at Kirkeministeriet hæver budgettet vedr. konsulenter fra 1,900 mio. kr. til 3,361 mio. kr. svarende til en forhøjelse på 1,461 mio. kr. Budgetposten indeholder to budgetreserver for hhv. IT-området (1,5 mio. kr.) og forsikringsområdet (5 mio. kr.). Det er projektgruppens vurdering, at der ikke bør indgå budgetreserver under de enkelte budgetposter i fællesfondens budget se afsnit om budgetteringsprincipper. Projektgruppen anbefaler derfor, at de afsatte reserver fjernes fra 2004 budgettet. Ad Drift af folkekirkens IT-systemer, datatransmission På baggrund af projektgruppens gennemgang og vurdering af ITbudgettet for 2003 af 2. oktober og Kirkeministeriets besvarelse vedr. budget 2004 af 11. september er det vurderingen, at grundlaget for budgetteringen på IT-området i 2004 er utilstrækkeligt. Projektgruppen anbefaler for det første, at Kirkeministeriet foretager en fuldstændig kortlægning af planlagte og udskudte aktiviteter (fra 2003 til 2004) på området (bl.a. udskydelsen af præsternes overgang fra SLS til FLØS), med henblik på at vurdere de budgetmæssige konsekvenser heraf, herunder de budgetmæssige konsekvenser af de udskudte aktiviteter fra Det skal bemærkes, at IT-kontorer med vejledning fra projektgruppen har igangsat en rebudgettering af hele IT-området med udgangspunkt i de planlagte og udskudte aktiviteter, hvilke efter projektgruppens vurdering vil forbedre budgetteringsgrundlaget for 2004 markant. For det andet anbefaler projektgruppen, at der indhøstes yderligere besparelser på IT-området, dels som følge af de stærkt reducerede udgifter til DNK Etablering (fald på ca. 10 mio. kr. fra 2003 til 2004) og dels som følge af besparelsen i forbindelse med insourcingen af IT-kontoret, som har fuld budgetmæssig effekt i For det tredje anbefaler projektgruppen, at dele af de indhøstede besparelser anvendes til genanskaffelse af IT-udstyr m.v. (6 mio. kr.), der ellers var forudsat lånefinansieret (leaset), jf. Kirkeministeriets skrivelse af 11. september. Projektgruppen anbefaler generelt, at låne- og leasingforpligtelser i fællesfondens regi nedbringes indenfor for en overskuelig årrække, hvorfor indgåelse af nye leasingforpligtelser i 2004 vurderes uhensigtsmæssigt. Ad Folkekirkens forsikringsordning

11 Bilag 18 - Side 11 af 21 Projektgruppen anbefaler, at forsikringsaftalen med Alm. Brand justeres i 2004, således at folkekirken i realiteten bliver selvforsikrende for tingskade, men opretholder Alm. Brand som administrator af forsikringen. Som supplement til fællesfonden stiller staten en lånegaranti, således at fællesfonden vil kunne optage et statsgaranteret lån, såfremt der opstår tingskader udover, hvad der kan finansieres af fællesfonden i det enkelte år. Det anbefales endvidere, at den lokal selvrisiko for tingskade, der pr. 1. oktober 2003 udgør kr. for tyveri per skade og kr. for øvrige skader, laves om, således at de enkelte menighedsråd kommer til at bære en større del af risikoen. Det kan overvejes enten at hæve beløbet per skade eller alternativt at menighedsrådene skal dække alle skadesudgifter op til et bestemt beløb, der fastsættes i relation til menighedsrådets samlede budget. Den nuværende selvrisiko er, på tråds af de seneste ændringer, efter projektgruppens opfattelse fortsat for lav. Herudover anbefales det, at ansvars- og arbejdsskadeforsikring fortsat tegnes centralt med Alm. Brand, men at finansieringen heraf decentraliseres til menighedsrådene. Menighedsrådene skal således i 2004 indbetale en beregnet præmie til fællesfonden for ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Vedrørende budgetteringen anbefaler projektgruppen, at der budgetteres med den gennemsnitlig forsikringsrisiko (udgift) for tingskade. Den gennemsnitlige forsikringsudgift baseres på resultaterne af en Monte-Carlosimulering af skadeudgifterne. Marsh& McLennan Companies har udfra den nuværende lokale selvrisiko beregnet de gennemsnitlige skadesudgifter for tingskade til 52,2 mio. kr. Dette tal bør dog justeres som følge af en eventuel forhøjelse af den lokale selvrisiko. I tabel 7 er angivet fællesfondens budget til forsikringer i 2003 og forslag til budget for Tabel 7. Budget for forsikringer 2003 forslag til budget for Administrationsbidrag Alm. Brand 2,1 3,25 Præmie ansvar/arbejdsskade Alm. Brand 1 11,2 16,5 Præmie tingsskade Alm. Brand 22,5 Budgetteret selvrisiko fællesfonden 2 40,0 Forventede skadesudgifter 52,2 Budgetterede udgifter 75,8 72,0 Præmie til ansvar/arbejdsskade opkræves fra menighedsråd 18,6 Budgetterede indtægter 18,6 Nettoudgifter til forsikring i fællesfonden 75,8 53,4 Noter

12 Bilag 18 - Side 12 af 21 1 Ansvar/arbejdsskade er budgetteret incl. miljøafgift på 4 pct. af præmien til arbejdsskade. 2 Udover fællesfondens selvrisiko har de enkelte menighedsråd en selvrisiko, jf. ovenstående. Det er endvidere projektgruppens anbefaling, at forudsætningerne for budgettet vedr. forsikring bør fremgå eksplicit af Kirkeministeriets anmærkninger til budgettet, særligt i lyset af den forøgede risiko for betydelige variationer i udgifterne hertil, som følge af selvforsikringsordningen. I anmærkninger bør der derfor beskrives risikovurderingen (monte-carlo simulationen), der ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige forsikringsudgift. Endvidere bør det fremgå af anmærkningerne til budgettet, at reserven og evt. en del af fællesfondens overskud er øremærket til et eventuelt merforbrug på forsikringsområdet. Ad Tilskud Fra og med marts 2003 er Undervisningsministeriet begyndt at opkræve et administrationshonorar for driften af SLS (StatensLønSystem), som Undervisningsministeriet varetager. Lønadministrationen omfatter præster, biskopper og Kirkeministeriets departements personale. Projektgruppen anbefaler, at lønadministrationsudgifterne fordeles således, at Kirkeministeriets departement betaler for lønadministrationen af personale i departementet samt lønadministrationen af biskopperne. Det anslåede forbrug til lønadministration af Kirkeministeriets departement samt biskopper skønnes at være 1/3 årsværk for en kontorfuldmægtig 5 svarende til ca. 0,1 mio. kr. årligt. I modsætning til biskopperne, hvor staten afholder den fulde løn og pension, udøver staten et årligt tilskud til fællesfonden svarende til 40 pct. af fællesfondens udgifter til lønninger til provster og præster, jf. LBK nr. 537 af 24/ Da der er tale om et statsligt tilskud, og da fællesfonden afholder alle øvrige administrationsomkostninger ifm. lønninger til præster og provsters, vurderes det, at fællesfonden derfor også skal afholde den fulde udgift til Undervisningsministeriets lønadministration for præster og provster. Det anslåede forbrug til lønadministration af præste- og provstelønninger skønnes at være 1 fuldtids ekspeditionssekretær samt 1 fuldtids kontorfuldmægtig (se note 6) svarende til ca. 0,6 mio. kr. årligt. Ad Folkekirkens institutioner 5 Jævnfør aftale om lønanvisning mellem Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet af 3. september 2003.

13 Bilag 18 - Side 13 af 21 Det er projektgruppens overordnede vurdering, at grundlaget for budgettering for folkekirkens institutioner 6 er utilstrækkeligt som følge af manglende aktivitetsforudsætninger. Budgettet for 2004 svarer hovedsagligt til det reviderede budget for 2003, med undtagelse af Uddannelse og efteruddannelse af præster, der er beskåret med ca. 0,5 mio. kr.. Det skal dog bemærkes, at der på området som helhed indhøstes en besparelse svarende til prisudviklingen institutionernes budgetter er således uændrede i forhold til Projektgruppen anbefaler, at Kirkeministeriet på længere sigt udformer en budgetmodel, der skaber sammenhæng mellem institutionernes aktiviteter (antal kursister, antal kursusdage etc.) og den budgetmæssige ramme. Endvidere anbefales det, at der ligeledes indføres en form for kontraktstyring på området, således at der kan opstilles mål for opgavevaretagelsen i de enkelte institutioner og desuden følges op i forhold til målopfyldelsen. Projektgruppen vil uddybe disse anbefalinger i den endelige afrapportering. Budgetstruktur I forbindelse med projektgruppens gennemgang af budgettet for 2004 er vi blevet opmærksomme på nogle forhold i budgetstrukturen, som vi vil forslå ændret. Som bilag 4 og 5 har vi vedlagt et forslag til ændret budgetopstilling. I forhold til det oprindelige budget for Fællesfonden for 2004 er de væsentligste ændringer, at der forslås udarbejdet et driftsbudget (bilag 4) og et statusbudget (bilag 5). Af mere specifikke ændringer skal følgende forslag fremhæves: Under udgifter er der tilføjet en budgetreserve benævnt generel reserve, der henvises til nedenstående afsnit. Under indtægter indsættes budgetposten Refusioner fra menighedsrådene vedr. IT-opgaver. Regnskabs-/budgetposten omfatter den refusion, som Fællesfonden modtager fra menighedsrådene for udførelse af IT-opgaver. Under indtægter indsættes endvidere budgetposten Indtægter vedr. ansvar/arbejdsskade forsikring. Regnskabs-/budgetposten omfatter den refusion, som Fællesfonden modtager fra menighedsrådene/provstiudvalget for ansvar og arbejdsskade forsikring. 6 Folkekirkens institutioner omfatter følgende budgetposter: Døvemenigheder, Hørehæmmede, Kirkemusikskoler, Kordegneuddannelsen, Graveruddannelsen, Uddannelse og efteruddannelse af præster og Kirketjeneruddannelsen.

14 Bilag 18 - Side 14 af 21 Som driftsudgift indsættes regnskabs-/budgetposten Afskrivninger. Posten omfatter bl.a. afskrivninger på leasingaktiver, jf. nedenstående afsnit. Der foreslås en opdeling af renteindtægter og renteudgifter. Opdelingen foreslås for at undgå nettoposteringer i forbindelse med budgetlægningen. Under renteudgifter indgår regnskabsposten Renteudgifter vedr. leasingforpligtelser. Afdragsdelen af leasingydelsen posteres som en nedsættelse af leasingforpligtelsen under passiverne. Der foreslås en underopdeling af de budget-/regnskabsposter, der tidligere indgik samlet under budget-/regnskabsposten Folkekirkens institutioner. Vedrørende Folkekirkens forsikringsordning foreslås en opdeling i Administrationsudgifter og i Forsikringserstatninger. Budgetteringsprincipper Under henvisning til projektgruppens notat af 30. september vedr. regnskabsmæssig behandling af leasing anbefales nye principper for regnskabsmæssig håndtering af leasing. Den foreslåede budgetskabelon, jf. bilag 4 og 5, er opstillet med disse principper in mente. Med henblik på at opnå en større gennemsigtighed i Fællesfondens budget for 2004 anbefaler projektgruppen, at der budgetmæssigt sondres tydeligt mellem udgifter og indtægter i opstillingen og styringen af budgettet. Fremover bør Fællesfonden styres entydigt i forhold til udgiftsrammen uafhængigt af de løbende variationer i indtægtsgrundlaget (primært som følge af varierende kapitalafkast). Budgetskabelonen i bilag 3 er opstillet i henhold til dette princip. Størrelsen af de enkelte poster i fællesfondens budget bør repræsenterer det bedste skøn over de forventede udgifter på området. Dog anbefaler projektgruppen, at der indarbejdes en generel reserve i budgettet til afholdelse af uforudsete merudgifter - primært til forsikring. Reservens størrelse (f.eks. 5 mio. kr.) skal fremgå tydeligt af budgettet. Endvidere anbefales det, at der udarbejdes en procedure for, hvem der kan disponere over reserven (f.eks. ministeren) og på hvilket tidspunkter af året.

15 Bilag 18 - Side 15 af 21 Bilag 1 - Notat vedr. fællesfondens budget 2004 Benchmarking af stiftsadministrationerne Benchmarking handler om at lære af de bedste. Målet er at identificere problemområder og forbedringspotentiale, udveksle erfaringer og stimulere til fortsat udvikling af kvalitet og effektivitet. 7 Benchmarking går i al sin enkelhed ud på systematisk at sammenligne forskellige institutioners resultater samt de metoder, der anvendes for at nå resultaterne. Ved at synliggøre forskelle mellem institutioner er der åbnet op for, at der kan læres af de bedstes erfaringer, så der samlet set opnås bedre resultater. I det følgende har projektgruppen med udgangspunkt i stiftsadministrationernes ressourceforbrug samt anvendte årsværk foretaget en simpel benchmarking af udgiftsforbruget pr. årsværk. Udgangspunktet for benchmarkingen er, at stifterne tilnærmelsesvist har den samme opgaveportefølje og dermed det samme behov for løn- og driftsudgifter pr. årsværk. Analysens resultater fremgår af bilag 2 og 3. Ovenstående benchmarking giver ikke noget grundlag for at pege på årsager til de konstaterede forskelle. Forskellene kan skyldes en række styrbare og ikke-styrbare faktorer for det enkelte stift. De styrbare faktorer kan f.eks. være den interne ressourceprioritering og arbejdstilrettelæggelse, mens de ikke-styrbare faktorer kan være antallet af "vanskelige" sager. Datagrundlaget til brug ved benchmarkingen er uddraget fra Årsrapport for fællesfonden 2002, hvori ressourceforbrug og årsværksforbrug for de enkelte stiftsadministrationer er opført. 7 Benchmarking i den offentlige sektor- nogle metoder og erfaringer, Finansministeriet, Marts 2000

16 Bilag 18 - Side 16 af 21 Analysen viser, at der er stor variation i de gennemsnitlige lønudgifter pr. årsværk mellem stifterne. Det billigste stift -Aalborg Stift- anvender gennemsnitlig kr. i løn pr. årsværk, mens det dyreste stift - Helsingør Stift - anvender gennemsnitligt kr. i løn pr. årsværk. De gennemsnitlige lønudgifter pr. årsværk på tværs af stifterne udgør til sammenligning kr. pr. årsværk. Anvendes de gennemsnitlige driftsudgifter 8 pr. årsværk i de enkelte stifter som benchmark, tegner der sig et andet billede. Bilag 1 fortsat - Notat vedr. fællesfondens budget 2004 Det billigste stift - Helsingør Stift - anvender gennemsnitligt kr. i driftsudgifter pr. årsværk, mens det dyreste stift - Københavns Stift - i gennemsnit anvender kr. i driftsudgifter pr. årsværk. De gennemsnitlige driftsudgifter pr. årsværk på tværs af stifterne udgør til sammenligning kr. pr. årsværk. Besparelsespotentiale ved best- practice og average-pracitice Med udgangspunkt i stiftsadministrationernes gennemsnitlige løn- og driftsudgifter pr. årsværk har projektgruppen udregnet besparelsespotentiale i forhold til følgende scenarier: Best-practice. De 9 dyreste stifter reducerer udgifterne pr. årsværk til det samme niveau som det billigste stift. Average-practice. De stifter, der har udgifter pr. årsværk, som ligger højere end gennemsnittet, reducerer udgifterne til det gennemsnitlige niveau på tværs af stifterne samtidig med, at de billigste stifter (dem der ligger under gennemsnittet) bibeholder deres nuværende udgiftsniveau. Besparelsespotentialerne er opgjort som det beløb, der kunne spares i Fællesfonden i 2002, hvis stifternes performede i henhold til ovenstående scenarier. Resultatet fremgår af tabel 1. Tabel 1 Besparelsespotentiale for Fællesfonden (2002-priser) Scenarier Besparelsespotentiale Best-praice lønudgift 4,0 mio. kr. Average-practice lønudgift 1,0 mio. kr. Best-practice driftsudgift 3,3 mio. kr. Average-practice driftsudgift 1,5 mio. kr. 8 Driftsudgifter inkluderer administrationsudgifter, tjenesterejser, anskaffelser, leje af maskiner og inventar samt ejendomme og anlæg.

17 Bilag 18 - Side 17 af 21 Af tabel 1 fremgår det, at der for average-practice scenariet er et samlet besparelsespotentiale på 2,5 mio. kr. hvis der både indhøstes besparelser i forhold til løn- og driftsudgifter, mens der ved best-practice scenariet er et samlet besparelsespotentiale på 7,3 mio. kr. Ovenstående resultat indikerer, efter projektgruppens opfattelse, at der er mulighed for at indhøste yderligere besparelser i visse af stiftsadministrationernes drift i 2004 og fremefter. Fastsættelsen af størrelsen på det faktiske besparelsespotentiale forudsætter en mere dybdegående analyse end ovenstående, idet der som tidligere nævnt kan være naturlige forklaring på visse af de konstaterede forskelle mellem stifterne f.eks. regionale forskelle i aktivitetsniveauet. Bilag 2 - Notat vedr. fællesfondens budget 2004 Udgifter pr. stift i 2002 (2002-priser) (opgjort i kr.) Helsingør København Roskilde Lolland F Fyn Ribe Haderslev Viborg Aalborg Århus Total Lønudgifter Driftsudgifter Udgifter i alt Antal årsværk 11,2 10,9 13,5 8,3 9,3 9,6 11,1 10,6 13,8 14,4 112,7 Gennemsnitlig lønudgift pr. årsværk Gennemsnitlige driftsudgifter pr. årsværk Best practice/lønudgifter pr. årsværk Average practice/lønudgifter pr. årsværk Best practice/driftsudgifter pr. årsværk Average practice/driftsudgifter pr. årsværk

18 Bilag 18 - Side 18 af 21 Bilag 3 - Notat vedr. fællesfondens budget 2004 Stiftadministrationernes gennemsnitlige løn- og driftsudgifter pr. årsværk i 2002 År h u s Totale gennemsnitlige driftsudgifter pr. årsværk (kr ) Totale gennemsnitlige lønudgifter pr. årsværk ( kr.) Aalborg Vib o r g Ha de rsle v driftsudgifter pr. årsværk Ribe lønudgifter pr. årsværk Fyn Lolland F Roskilde Købe nha vn

19 Bilag 18 - Side 19 af 21 Bilag 4 - Notat vedr. fællesfondens budget 2004 Opstillingsformen for driftsbudgettet 2004 (OBS de anførte værdier er fiktive) Udgifter Indtægter Indtægter Landskirkeskat Revisionsindtægter Refusioner fra menighedsrådene vedr. IT-opgaver - Øvrige indtægter Indtægter vedr. ansvar/arbejdsskade forsikring Indtægter i alt Præsteudgifter Løn, præster og provster Løn specialpræster Øvrige lønudgifter/godtgørelser Præsteudgifter i alt Pensioner/understøttelser Administration Løn, godtgørelser (stiftsadm.) Drift (stiftsadministration) Institutioner Stiftsudvalg vedr økonomi 199 De mellemkirkelige stiftsudvalg 199 Studentermenigheder Rigshospitalet 397 Fængselspræster Anlæg (stiftsadministrationen) Administration i alt Øvrige udgifter Revision Konsulenter Overførsel for konsulenter til Kirkeministeriet Øvrige udgifter i alt Afskrivninger Leasingaktiver Eventuelle øvrige aktiver Afskrivninger i alt Folkekirkens IT-projekter DNK-anlæg Drift af folkekirkens IT-systemer, datatransmission Folkekirkens IT-projekter i alt

20 Bilag 18 - Side 20 af 21 Bilag 4 fortsat - Notat vedr. fællesfondens budget 2004 Finansielle udgifter Renteudgifter vedr. leasingforpligtelser Renteudgifter i øvrigt Finansielle udgifter i alt Udligningstilskud Folkekirkens institutioner mv. Døvemenigheder Hørehæmmede 695 Kirkemusikskoler Kordegneuddannelsen Graveruddannelsen 0 Uddannelse og efteruddannelse af præster Kirketjeneruddannelsen 100 Folkekirkens institutioner mv. i alt Folkekirken fælles Kodaafgift Nationalmuseet 600 Det mellemkirkelige Råd Provstiudvalgskasserevisionen 300 Kirkeministerens rådighedssum 200 Skt. Petri Øvrige fællesudgifter Folkekirken fælles i alt Folkekirkens forsikringsordning Administrationsudgift Erstatninger Folkekirkens forsikringsordning i alt Tilskud Færøerne Forsøgsprojekter Tilskud i alt Generel reserve Total Driftsresultat

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003 Bilag 8 - Side 1 af 1 3. september KM-projektgruppe Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 1. Indledning Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning

Læs mere

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Dokid 184237 Det konsoliderede årsregnskab for fællesfonden for 2003 er udarbejdet på baggrund af de af stiftsøvrighederne udarbejdede, men endnu ikke reviderede

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

FOTdanmark er stadig efter det første år i gang med at etablere de nødvendige regnskabsprocesser og budgetpraksis.

FOTdanmark er stadig efter det første år i gang med at etablere de nødvendige regnskabsprocesser og budgetpraksis. Bilag 3 Til FOTdanmarks repræsentantskab FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Driftsbudget og forbrug FOTdanmark 2008-2010 Direkte: 33 70 33 70 e-mail: twm@kl.dk ref:

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Notat. Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K

Notat. Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K Kirkeudvalget 2010-11 KIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Notat Dato: 13. april 2011 Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K Kirkeministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budget for fællesfonden

I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budget for fællesfonden Dato: 4. december 2007 Indledning I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budget for fællesfonden for 2008. Fællesfondens budget for 2008 er fastsat af kirkeministeren efter høring af

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Kirkeministeriet tilkendegav ultimo juni, overfor projektgruppen, at der var problemer i forhold til visse af de leverede SLS-uddata.

Kirkeministeriet tilkendegav ultimo juni, overfor projektgruppen, at der var problemer i forhold til visse af de leverede SLS-uddata. Bilag 16 - Page 1 of 1 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1015 København K Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax (+45) 33 32 80 30 E-post fm@fm.dk

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Forslag til Budget 2011 til politisk høring

Forslag til Budget 2011 til politisk høring Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 11. juni 2010 1-21-3-09 Niels H. Næsselund nsn@midttrafik.dk 87408239 Forslag til Budget 2011 til politisk høring Budgetprocessen for Budget 2011 I henhold til

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Fællesfonden. Årsrapport 2005. Kirkeministeriet oktober 2006. dok. nr. 301566

Fællesfonden. Årsrapport 2005. Kirkeministeriet oktober 2006. dok. nr. 301566 Fællesfonden Årsrapport 2005 Kirkeministeriet oktober 2006 dok. nr. 301566 Indholdsfortegnelse FÆLLESFONDEN 2005 I HOVEDPUNKTER... 1 FÆLLESFONDEN I HOVEDTAL... 2 PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB... 4

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Budget 2012 for fællesfonden

Budget 2012 for fællesfonden - Budgetnotat Budget 2012 for fællesfonden Kirkeministeriet 2011 dok. nr. 6985/11 Indledning I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budget for fællesfonden for 2012. Kirkeministeren

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

Årsrapport 2006 for fællesfonden. Kirkeministeriet 2007 dok. nr. 324922

Årsrapport 2006 for fællesfonden. Kirkeministeriet 2007 dok. nr. 324922 Årsrapport 2006 for fællesfonden Kirkeministeriet 2007 dok. nr. 324922 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 1504 om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden af 14. december 2006 udarbejdes

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Budget 2014 for fællesfonden

Budget 2014 for fællesfonden Fællesfondens budget 2014 - Budgetnotat Budget 2014 for fællesfonden Ministeriet for Ligestilling og Kirke 2013 dok. nr. 59376/13 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Oversigt over fællesfondens budget

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken

Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004 Én folkekirke - men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 5 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Budget 2011 for fællesfonden

Budget 2011 for fællesfonden Budget 2011 for fællesfonden Kirkeministeriet 2010 dok. nr.58356/10 Indledning I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budget for fællesfonden for 2011. Fællesfondens budget for 2011

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2017-2020 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat, som redegør for regionens langfristede gæld og nettorenteudgifter,

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af

Læs mere

Tabel 1. Budgetforudsætninger for søskenderabatter Regnskab 2014 Budget 2016

Tabel 1. Budgetforudsætninger for søskenderabatter Regnskab 2014 Budget 2016 Ikke decentraliserede områder MBU 1. Søskenderabatter Tabel 1. forudsætninger for søskenderabatter Regnskab 2014 Foræl Funktion Forældrebetaling Søskenderabat Andel drebe taling Søskenderabat Andel* 3.22.05

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2014. for Skallerup-Vennebjerg Sognes Menighedsråd. i Hjørring Søndre Provsti. i Hjørring Kommune. Myndighedskode 8468. CVR-nr.

ÅRSREGNSKAB 2014. for Skallerup-Vennebjerg Sognes Menighedsråd. i Hjørring Søndre Provsti. i Hjørring Kommune. Myndighedskode 8468. CVR-nr. ÅRSREGNSKAB for Skallerup-Vennebjerg Sognes Menighedsråd i Hjørring Søndre Provsti i Hjørring Kommune Myndighedskode 8468 CVR-nr. 78939516 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Menighedsrådets

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006

Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006 KTO REPRÆSENTANTSKABET Møde: 16. december 2004 Punkt: 5 Bilagsantal: 2 Emne: Sagsfremstilling: Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006 Vedlagt følger

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013. Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25.

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013. Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25. Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013 Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25. februar 2014 Michael B. Jensen Dirigent PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning

Læs mere

RESULTAT 2013 BUDGET 2014 3.202 3.363 5.672 5.700 5.667 3 2 2.225 2.025 2.723. 3.025 Overført fra hensatte midler 1.253

RESULTAT 2013 BUDGET 2014 3.202 3.363 5.672 5.700 5.667 3 2 2.225 2.025 2.723. 3.025 Overført fra hensatte midler 1.253 Landsmøde 21 PUNKT 6.2 Budgetforslag 2-216 ALLE TAL I 1. KR. 213 21 2 A 216 A 2 B 216 B INDTÆGTER 1 Organisationsbidrag 3. 3.363 3.8 3.8 2.1 2.923 2 Offentlige og andre tilskud.672.7.37.667.37.667 3 Indsamlede

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013. for Hyltebjerg Sogns Menighedsråd. i Valby-Vanløse Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode 7057. CVR-nr.

ÅRSREGNSKAB 2013. for Hyltebjerg Sogns Menighedsråd. i Valby-Vanløse Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode 7057. CVR-nr. ÅRSREGNSKAB for Hyltebjerg Sogns Menighedsråd i Valby-Vanløse Provsti i Københavns Kommune Myndighedskode 7057 CVR-nr. 55858217 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring Menighedsrådets forklaringer

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Årsrapport for fællesfonden 2002

Årsrapport for fællesfonden 2002 Årsrapport for fællesfonden 2002 KIRKEMINISTERIET Årsrapport for fællesfonden 2002 KIRKEMINISTERIET Årsrapport for fællesfonden 2003 2 Indholdsfortegnelse 1. KIRKEMINISTERENS FORORD 3 10.3 Kordegne-,

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2008.

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2008. Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2008. Indholdsfortegnelse. Publicistklubben: Revisionspåtegninger... 1-2 Anvendt

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst

Læs mere

Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne

Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Bilag 4: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Udgangspunktet for modellen er det samlede faktiske provenu i regnskabsåret,

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget Pkt.nr. 2 Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482 Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget 1. at Økonomirapporteringen pr. 31. juli 2007 tages til efterretning 2. at Forvaltningerne

Læs mere

Bilag 18: Børn og Unge - Forudsætninger for budgettering af ikke-decentraliserede områder

Bilag 18: Børn og Unge - Forudsætninger for budgettering af ikke-decentraliserede områder Budgetforudsætninger og budgetkontrol for søskenderabatter og fripladser Budgettet reguleres via budgetmodel Området er fastlagt ved lovgivning, hvor der bl.a. fastsættes indkomstgrænser for økonomisk

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2015-2018 1.1 Indledning Der er en forventning om, at Midtjylland ved indgangen til 2015 vil have en almindelig langfristet gæld på 4,3 mia.

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Ændringer i økonomien siden B2014-2017

Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

7.7 Bilag til kapitel 7

7.7 Bilag til kapitel 7 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Indstilling til kongressen vedrørende LO s økonomi og kontingent

Indstilling til kongressen vedrørende LO s økonomi og kontingent 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 Dagsordenspunkt 1 Indstilling til kongressen vedrørende LO s økonomi og kontingent Kongressen skal jf. LO s love, stk. 1, fastsætte et årligt kontingent pr. medlem for den kommende

Læs mere

Specialbørnehaven Møllevangen

Specialbørnehaven Møllevangen Specialbørnehaven Møllevangen Sammenfatning Specialbørnehavens målgruppe er børn i alderen 0-6 år med svære eller middelsvære funktionsnedsættelser. Det kan være som følge af syns-, høre, kommunikations-

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi LBK nr 609 af 06/06/2007 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Herved bekendtgøres lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2007, med de ændringer, der følger

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

BOMIDTVEST AFDELINGER I STRUER KOMMUNE UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 82-88 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKAB 2014

BOMIDTVEST AFDELINGER I STRUER KOMMUNE UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 82-88 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKAB 2014 Tlf: 96 26 38 00 herning@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Birk Centerpark 30 DK-7400 Herning CVR-nr. 20 22 26 70 BOMIDTVEST AFDELINGER I STRUER KOMMUNE UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Status for kirkegårdenes økonomi DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Udviklingen i kirkeskatteprocenten 0,88 2 Højeste og laveste kirkeskatteprocenter Kommune Kirkeskattepct. Gentofte 0,43 Frederiksberg

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Budget 2014 for fællesfonden

Budget 2014 for fællesfonden Fællesfondens budget 2014 - Budgetnotat Budget 2014 for fællesfonden Ministeriet for Ligestilling og Kirke 2013 dok. nr. 59376/13 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Oversigt over fællesfondens budget

Læs mere

Budget 2015 for fællesfonden

Budget 2015 for fællesfonden Fællesfondens budget 2015 - Budgetnotat Budget 2015 for fællesfonden Kirkeministeriet 2014 dok. nr. 66901/14 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Oversigt over fællesfondens budget for 2015... 4 Usikkerhedsfaktorer

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Stiftende generalforsamling, januar 2006. BILAG NR. 4.1, SIDE 1/5 Forslagsstiller:

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Stiftende generalforsamling, januar 2006. BILAG NR. 4.1, SIDE 1/5 Forslagsstiller: BILAG NR. 4.1, SIDE 1/5 Bemærkninger til budget 2007 For at SDS kan indgå i elev- og studenterbevægelsen, sikre at medlemskontingentet kommer medlemmerne til gode og i øvrigt opkvalificere det studenterpolitiske

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Årsrapport 2008 for Århus stift

Årsrapport 2008 for Århus stift Årsrapport 2008 for Århus stift Marts 2009 løbenr. 565284 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 1504 om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden af 14. december 2006 udarbejdes der en konsolideret

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013. for Rødovre-Hvidovre Provstiudvalg. i Rødovre-Hvidovre Provsti. i Hvidovre, Rødovre kommuner. Myndighedskode 4420. CVR-nr.

ÅRSREGNSKAB 2013. for Rødovre-Hvidovre Provstiudvalg. i Rødovre-Hvidovre Provsti. i Hvidovre, Rødovre kommuner. Myndighedskode 4420. CVR-nr. ÅRSREGNSKAB for Rødovre-Hvidovre Provstiudvalg i Rødovre-Hvidovre Provsti i Hvidovre, Rødovre kommuner Myndighedskode 4420 CVR-nr. 21320188 Årsregnskabet indeholder: Provstiudvalgets erklæring Provstiudvalgets

Læs mere

2. Orientering Ændring af bekendtgørelse for fællesfonden - budgetfølgegruppens sammensætning i forbindelse med ændring af stiftsøvrighedens

2. Orientering Ændring af bekendtgørelse for fællesfonden - budgetfølgegruppens sammensætning i forbindelse med ændring af stiftsøvrighedens Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden Møde d. 1. juli 2013, kl. 10.00-14.00 Referat af møde i budgetfølgegruppen Deltagere: Kjeld Holm, Paw Kingo Andersen, Helle Samson, Inge Lise Pedersen, Klaus

Læs mere

På denne baggrund kan den interne omstillingspulje anvendes til f.eks. at udskyde nogle af effektiviseringerne i 2016.

På denne baggrund kan den interne omstillingspulje anvendes til f.eks. at udskyde nogle af effektiviseringerne i 2016. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT 29-10-2015 Bilag 2 - Status på økonomien i 2016 Baggrund og konklusion Med Børne- og Ungdomsudvalgets 2. behandling af budgetforslag

Læs mere

I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budgettet for fællesfonden

I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budgettet for fællesfonden Dato: 2. november 2006 Indledning I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budgettet for fællesfonden for 2007. Det endelige budget 2007 for fællesfonden fastsættes af kirkeministeren

Læs mere

Budget 2011 blev førstebehandlet på bestyrelsesmødet den 24. juni 2010. Bestyrelsen oversendte budgetforslaget til 2. behandling uden bemærkninger.

Budget 2011 blev førstebehandlet på bestyrelsesmødet den 24. juni 2010. Bestyrelsen oversendte budgetforslaget til 2. behandling uden bemærkninger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2010 HVT 07 Budget 2011, 2. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at Budgetforslag 2011, 2. behandling vedtages Allan Schneidermann

Læs mere