YDELSESBESKRIVELSE RAMMEAFTALER. Planlægning af mindre anlæg MARTS 2014

Transkript

1 YDELSESBESKRIVELSE RAMMEAFTALER Planlægning af mindre anlæg MARTS 2014

2 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON marts 2014 MSL RAMMEUDBUD PLANLÆGNING AF MINDRE ANLÆG YDELSESBESKRIVELSE Marts 2014 Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

3 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE YDELSESBESKRIVELSE... 2 Baggrund og formål... 2 Fase Fase Fase Projektledelse... 8 Evalueringer... 9

4 SIDE 2 YDELSESBESKRIVELSE BAGGRUND OG FORMÅL Mindre anlæg i Vejdirektoratet omfatter primært forbedringer af det eksisterende statsvejnet indenfor trafiksikkerhed, miljø, fremkommelighed og sideanlæg. Det er projekter, som har et begrænset omfang, de er almindeligvis knyttet til en bestemt lokalitet eller kryds på statsvejnettet, og de forventes at initiere en høj samfundsøkonomisk nytte. De fleste statsveje blev etableret for mere end 50 år siden, hvor viden om og standarder for vejbygning var anderledes end i dag. Det gælder f.eks. forhold vedrørende trafiksikkerhed, miljø og holdbarhed. Samtidig var trafikkens sammensætning, omfang og størrelsen af køretøjerne anderledes. Vejdirektoratet udfører derfor løbende målrettede forbedringer på statsvejnettet for at imødegå behovet for moderne og sikre veje, der er dimensioneret til nutidens trafikbelastning. Mindre anlæg defineres som anlægsopgaver op til ca. 50. mio. kr. Størsteparten ligger dog i størrelsesordenen mio. kr., dog kan enkelt projekter undtagelsesvis koste op til 120 mio. kr. I forbindelse med frembringelse af planlægnings- og beslutningsgrundlag for kommende anlægsprojekter anvender Vejdirektoratet en model med følgende faser: Fase 0, som generelt består i at skabe overblik over statsvejnettets tilstand, nuværende problemer og behov for forbedringer, samt håndtering af fremtidige udfordringer og behov for forbedringer. Fasen omfatter typisk kortlægninger og screeninger af tilstandsforhold og problemområder samt konkretisering af evt. problemer af forskellige temaer som f.eks. cykelstier, fremkommelighed, tilgængelighed og adgangsforhold til Statsvejnettet, samkørselspladser, sideanlæg, bygennemfarter og støj. Fase 1, som generelt består i at skabe overblik over de enkelte anlægsprojekters indhold, løsningsmuligheder og økonomi på et skønsmæssigt niveau. Udpegning af disse projekter tager som regel udgangspunkt i kortlægninger og screeninger af tilstandsforhold og lignende fra Fase 0, Vejdirektoratets prioriteringsmodeller eller kendskab til politiske ønsker, hvortil der ønskes udarbejdet et beredskab. Det kan også dreje sig om henvendelser fra kommuner, borgere og virksomheder, som ønsker nye eller ændrede vejadgange til statsvejnettet. I denne fase gives et kvalificeret skøn over projektets omfang, indhold, der gennemføres kapacitetsanalyser og lignende, løsningsmuligheder skitseres, økonomi, tid, trafikafvikling, trafiksikkerhed, miljø og arealerhvervelse overvejes. Der beregnes samfundsøkonomi på de typer løsningsforslag, hvortil der foreligger modeller eller hvor muligt. Fase 2, som generelt består i at skabe et solidt beslutningsgrundlag for indstilling af anlægsprojekter, hvortil der ønskes bevilget midler. Udpegning af disse projekter tager typisk udgangspunkt i de udførte Fase1-analyser. I denne fase (ofte benævnt en Fase 2- programmering) bearbejdes projekterne i en sådan grad, at alle afgørende forhold vedrørende omfang af den valgte løsning, indhold, økonomi, tid, trafikafvikling, trafiksikkerhed, miljø og arealerhvervelse er vurderet og beskrevet. Der beregnes samfundsøkonomi på de typer projekter, hvortil der foreligger modeller eller hvor muligt. Vejdirektoratet er organiseret på seks forskellige tjenestesteder: København, Næstved, Middelfart, Skanderborg, Fløng og Aalborg, som alle i mere eller mindre omfang kan have brug for ekstern rådgivningsbistand til ovennævnte opgaver.

5 SIDE 3 Rammeudbuddet omfatter derfor følgende opgaver: Fase 0 Fase 1 Fase 2 Projektledelse Evaluering af effekter FASE 0 Opgaverne vil typisk omfatte kortlægninger, screeninger, problemkonkretisering og lignende, som skal give et overblik over Statsvejnettets tilstand, evt. problemområder og fremadrettet udfordringer indenfor forskellige temaer som f.eks. nedenstående: Cykelstier: Udpegning af cykelstiprojekter, hvortil der søges om midler, baseres på databasen Vejdirektoratets model for cykelstiprioritering. For at holde denne database a jour gennemfører Vejdirektoratet med jævne mellemrum en kortlægning og screening af behov for cykelstier og sikre cyklistkrydsningspunkter på statsvejnettet. I prioriteringsmodellen indgår objektive kriterier, som politiregistrerede uheld, den oplevede utryghed, det nuværende cykeltal, sammenhæng i stinettet, potentialet for nye cyklister, mulighed for alternative forbindelser/afstand til øvrig stikrydsning samt regional og funktionel betydning. Kortlægningen sker i et samarbejde mellem Vejplan- og miljøafdelingen, som varetager koordineringen, og Planlægning- og myndighedsafdelingerne i Aalborg, Middelfart og Næstved, som har lokalkendskabet til de respektive geografiske områder. Vejdirektoratet forventer med passende mellemrum at fortsætte disse kortlægninger. Opgaven vil derfor kunne være at medvirke ved kortlægningerne samt udvikling og forbedring af kortlægningsprocessen. For cykelstier er Fase 0 og 1 sammenfaldende. Fremkommelighed: Vejdirektoratet har siden 2001 gennemført screeninger for nedsat fremkommelighed på statsvejnettet. Oplysningerne om nedsat fremkommelighed er lagret i databasen FremkomGIS. I FremkomGIS er såvel strækninger, lokaliteter og kryds med nedsat fremkommelighed registreret med geografisk stedfæstelse, problembeskrivelse og -omfang og de fleste steder også med et forslag til løsninger og omkostningsniveau.

6 SIDE 4 Udover opdatering af databasens oplysninger om strækninger, lokaliteter og kryds med nedsat fremkommelighed udarbejdes der også en Fremkommelighedsscreening hvert eller hvert andet år. I tilknytning hertil udarbejdes der arbejds- og udviklingsplaner for 4 tjenestesteder, som følger op på den gennemførte screening. Screeningerne sker i et samarbejde mellem Vejplan- og miljøafdelingen, som varetager koordineringen, og Planlægning- og myndighedsafdelingerne i Aalborg, Middelfart og Næstved, som har lokalkendskabet til de respektive geografiske områder samt Trafikafdelingen. Vejdirektoratet forventer at fortsætte disse screeninger med 1-2 års mellemrum. Opgaven vil derfor kunne være at medvirke til gennemførelsen af screeningerne, lave udkast til statusnotatet Fremkommelighedsscreening 20xx, lave forslag til arbejds- og udviklingsplaner samt generelt medvirke til at udvikle og forbedre screeningsprocessen og deres produkter og resultater. Hovedaktiviteterne i en fremkommelighedsscreening og det løbende arbejde hermed kan kort sammenfattes til følgende 7 hovedaktiviteter: 1. Det løbende arbejde med at vedligeholde data og planoplysninger i FremkomGIS 2. Forberedelse af den årlige opdatering/screening 3. Møderunde med drøftelse af nye og gamle oplysninger i FremkomGIS 4. Efterbehandling af data og planoplysninger i FremkomGIS 5. Opdatering af Vejdirektoratets årlige statusnotat (Fremkommelighedsscreening) 6. Arbejds- og udviklingsplaner for arbejdet med fremkommelighed på statsvejnettet 7. Udvælgelse og prioritering til Fase 1-trængselspletanalyse Opstilling af egentlige forbedringsforslag indgår ikke i kortlægningen eller screeningen, ligesom Udvælgelse og prioritering til Fase 1-trængselspletanalyse heller ikke vil indgå. Adgangsscreening: Screening analog med screening af fremkommeligheden på statsvejnettet, men hvor fokus er på kommuners og erhvervslivets ønsker om nye adgange til statsvejnettet. Produkt er under udvikling, men forventes fremover gennemført efter en proces tilsvarende arbejdet med fremkommelighed. Samkørselspladser: Vejdirektoratet forventer, at der fremover vil være behov for at etablere nye eller udvide eksisterende samkørselspladser langs statsvejene, og Vejdirektoratet har i den forbindelse behov for at få et overblik over omfanget. Opgaven kan omfatte en kortlægning af behovet for etablering af nye samkørselspladser langs hele eller dele af statsvejnettet. Kortlægningen gennemføres på baggrund af kommunale ønsker, interviewundersøgelse, analyse af transportmønstre samt ved screening af vejnettet og lignende. Opstilling af forbedringsforslag indgår ikke i kortlægningen. Sideanlæg: Vejdirektoratet forventer, at der fremover vil være behov for at etablere nye eller udvide eksisterende sideanlæg langs statsvejene og har i den forbindelse behov for at få et overblik over omfanget.

7 SIDE 5 Opgaven kan omfatte en kortlægning af behovet for etablering af nye sideanlæg langs hele eller dele af statsvejnettet. Kortlægningen gennemføres på baggrund af kommunale ønsker, interviewundersøgelse, analyse af transportmønstre samt ved screening af vejnettet og lignende. Opstilling af egentlige forbedringsforslag indgår ikke i kortlægningen. Sideanlæg i forbindelse med igangværende eller kommende større anlægsprojekter indgår ikke i opgaven. Bygennemfarter: En del af statsvejene går gennem byer af forskellig størrelse, karakter og udformning. Der er til stadighed behov for forbedringer af disse bygennemfarter. Vejdirektoratet har i den forbindelse behov for at få et overblik over omfanget i forhold til f.eks. utryghed, støj, visuelt opdatering, miljø og fremkommelighed. Arbejdet kan omfatte en kortlægning af behovet for forbedringer af bygennemfarter på statsvejnettet. Kortlægningen skal således give et overblik over miljø-, byplan,- sikkerheds-, tilgængeligheds- og tryghedsproblemer, men den omfatter ikke opstilling af egentlige forbedringstiltag. Støj: Vejdirektoratet har udarbejdet en støjhandlingsplan for statens veje Grundlaget for udarbejdelse af støjhandlingsplanen er Vejdirektoratets strategiske støjkortlægning for statens veje fra Støjhandlingsplanen udpeger en række lokaliteter (hotspots) langs statsvejene, som indgår i den fremadrettede planlægning af støjafskærmninger. Lokaliteterne er udpeget på baggrund af en række kriterier, som er nævnere beskrevet i handlingsplanen. For en del af lokaliteterne er der gennemført såkaldt Fase 2-programmering, hvor den støjreducerende effekt af en eventuel fremtidig støjskærm er undersøgt, og der er udarbejdet at skitseprojekt, så der opnås et solidt kendskab til indhold og økonomi (svarende til Fase 2). I den fremadrettede planlægning har Vejdirektoratet behov for løbende at kunne få vurderet udpegede hotspots med henblik på, om disse skal indgå i den videre planlægning, herunder hvilken prioritering lokaliteten skal have, i forbindelse med arbejdet med udmøntning af særbevillinger til støjreduktion. Arbejdet kan omfatte kortlægning af vejstøj før og efter etablering af støjafskærmning ved udpegede lokaliteter langs statsveje samt foreløbige anlægsoverslag. FASE 1 Opgaverne vil typisk omfatte tilvejebringelse af overblik over udvalgte projekters indhold og økonomi på et skønsmæssigt niveau. Det kan f.eks. dreje sig om følgende typer: Cykelstier: For cykelstier er Fase 0 og 1 sammenfaldende. Der henvises derfor til beskrivelsen vedrørende Fase 0. Fremkommelighed: Omfang af disse Fase 1-trængselspletanalyser kan variere og aftales nærmere for hvert projekt.

8 SIDE 6 Typisk vil analyserne ske ved, at det allerede tilvejebragte plangrundlag fra Fase 0 i Fase 1 trængselspletanalysen anvendes til at gennemføre kapacitetsberegninger, der dokumenterer problemets omfang og nærmere årsager samt forventede udvikling. På baggrund heraf udarbejdes på forprojekt niveau et eller flere løsningsforslag, der kan forbedre fremkommeligheden. Dernæst prissættes dette/disse i et anlægsoverslag, og der gennemføres samfundsøkonomiske beregninger på forslag(ene). Alle analyser granskes internt i Vejdirektoratet, hvorefter dokumentationsmaterialet rettes til. Et dokumentationsnotat for den enkelte Fase 1-trængselspletanalyse og et stamblad indgår efterfølgende i en samlet 'bruttoliste' sammen med andre Fase 1-trængselspletanalyser i en første prioritering og udvælgelse. Der prioriteres her primært på den samfundsøkonomiske forrentning. Fælles for alle analyser omkring fremkommelighed er, at der typisk skal foretages kapacitetsberegninger af de eksisterende forhold. Beregningerne skal efter behov foretages i enten DANKAP eller et mikrosimuleringsprogram som f.eks. VISSIM, og resultaterne skal derefter analyseres, vurderes og beskrives. På baggrund af resultaterne samt en besigtigelse af stedet/strækningen vil der skulle opstilles løsningsforslag, der kan afhjælpe eventuelle fundne problemer. Registrerede uheld og trafiksikkerhed i øvrigt skal tænkes ind i løsningsforslaget. Der foretages ligeledes kapacitetsberegninger på løsningsforslaget. For mange projekter vil der derudover også skulle foretages en samfundsøkonomisk vurdering, der er beskrevet i Vejdirektoratets notat 107 Samfundsøkonomisk vurdering af kapacitetsfremmende mindre anlægsinvesteringer Metode til anvendelse i sektoren. eller senere udgave af dette notat. Hertil skal Transportministeriets nyeste Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet (Teresa) anvendes. Hovedaktiviteterne i en Fase 1-trængselspletanalyse kan kort sammenfattes til følgende 4 hovedaktiviteter: 1. Trafiktællinger, kapacitetsberegninger og registrering af uheld 2. Udarbejdelse af forprojekt og anlægsoverslag 3. Samfundsøkonomisk beregning 4. Kvalitetssikring og fortolkning Indhold og udformning af endeligt dokumentationsmateriale (rapport) aftales nærmere for det enkelte projekt. Adgangsforhold: Omfang af en Fase 1-anlayse af ny adgang til statsvejnettet kan variere og aftales nærmere for hvert projekt. Samkørselspladser: Omfang af disse analyser kan variere og aftales nærmere for hvert projekt. Analyserne foretages på udvalgte steder, hvor der konstateres behov for nye eller udvidelse af eksisterende samkørselspladser.

9 SIDE 7 I analyserne inddrages forhold, som vurderes relevante og/eller kritiske for valg af løsning. På baggrund af analyserne og en besigtigelse udarbejdes løsningsforslag for placering og indretning af pladsen samt tilhørende økonomisk overslag. Det aftales fra sag til sag, om der skal laves samfundsøkonomisk beregning på løsningsforslag. Indhold og udformning af endelig dokumentationsmateriale aftales nærmere for det enkelte projekt, men vil typisk omfatte beskrivelse af baggrund for og formål med projektet, kortillustration, overordnet beskrivelse af det foreslåede projekts indhold og forventede effekter, projektøkonomi og tidsramme. Sideanlæg: Omfang af disse analyser kan variere og aftales nærmere for hvert projekt. Analyserne foretages på udvalgte steder, hvor der konstateres behov for nye eller udvidelse af eksisterende sideanlæg. I analyserne inddrages forhold, som vurderes relevante og/eller kritiske for valg af løsning. På baggrund af dette og en besigtigelse udarbejdes løsningsforslag for placering og indretning af pladsen samt tilhørende økonomisk overslag og evt. samfundsøkonomiske beregning. Indhold og udformning af endelig dokumentationsmateriale aftales nærmere for det enkelte projekt, men vil typisk omfatte beskrivelse af baggrund for og formål med projektet, kortillustration, overordnet beskrivelse af det foreslåede projekts indhold, evt. kapacitetsberegninger og forventede effekter, projektøkonomi og tidsramme. Sideanlæg i forbindelse med igangværende eller kommende større anlægsprojekter indgår ikke i opgaven. Bygennemfarter: Omfang af disse analyser kan variere og aftales nærmere for hvert projekt. Analyser foretages på udvalgte bygennemfarter, hvor der konstateres behov for forbedringer. I analyserne inddrages forhold, som vurderes relevante og/eller kritiske for valg af løsning. Det kan dreje sig om f.eks. skole- og fritidsaktiviteter i forhold til sti- og krydsningsbehov, trafiksikkerhed og fremkommelighed mv. Der udarbejdes typisk en tilgængelighedsanalyse. På baggrund af dette og en besigtigelse udarbejdes løsningsforslag samt tilhørende økonomisk overslag. Ved nogle projekter vil det være muligt og relevant også at foretage en samfundsøkonomisk vurdering som beskrevet i Vejdirektoratets notat 107 Samfundsøkonomisk vurdering af kapacitetsfremmende mindre anlægsinvesteringer Metode til anvendelse i sektoren. eller senere udgave af dette notat. Hertil skal Transportministeriets nyeste Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet (Teresa) anvendes. Indhold og udformning af endelig dokumentationsmateriale aftales nærmere for det enkelte projekt, men vil typisk omfatte beskrivelse af baggrund for og formål med projektet, kortillustration, overordnet beskrivelse af det foreslåede projekts indhold og forventede effekter, projektøkonomi og tidsramme. Støj: For støj er Fase 0 og 1 sammenfaldende. Der henvises derfor til beskrivelsen vedrørende Fase 0.

10 SIDE 8 FASE 2 Opgaverne vil typisk omfatte udarbejdelse af skitseprojekt for udvalgte projekter, så der opnås et solidt kendskab til indhold og økonomi. Omfanget kan variere og aftales nærmere for hvert projekt. Fase 2-programmering kan gennemføres for følgende projekttyper (minimumsliste der kan suppleres): Projekter til fremme af fremkommeligheden på lokaliteter og i kryds Tilslutninger til motorveje eller andre statsveje Sorte pletter (Fase 0 og 1 er omfattet af anden rammeaftale) Cykelstier Stikrydsninger af hovedlandeveje Bygennemfarter Samkørselspladser Støjskærme Sideanlæg Tilpasning af vejnettet til erhvervstransporter Anlæg af nye adgange til statsvejnettet Fase 2-programmeringen udføres efter gældende paradigmer og omfatter typisk: 1. Besigtigelse af stedet 2. Detaljering af løsningsforslag. For projekter, hvor der foreligger en Fase 1-analyse, sortpletanalyse eller tilsvarende, tager Fase 2-programmeringen udgangspunkt heri. Der udarbejdes skitseprojekt med vurdering af kritiske elementer såsom 3-dispensationer, fredning, miljø, forurenet jord, arealbehov, ledningsforhold, arkæologi, uheld, konstruktioner, fysiske forhold og lignende. 3. Kapacitetsberegninger for løsningsforslaget ved de projekter, hvor det er muligt og/eller har relevans. Kapacitetsberegninger for eksisterende forhold, hvis disse ikke foreligger. 4. Opstilling af anlægsbudget. 5. Effekt- og konsekvensvurdering for de projekter, hvor der foreligger metoder til effektberegninger og samfundsøkonomiske prisvurderinger. Hertil skal Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet (Teresa) anvendes. Indhold og udformning af endelig dokumentationsmateriale aftales nærmere for det enkelte projekt, men vil typisk omfatte: 1. Beskrivelse af baggrund for projektet 2. Beskrivelse af forhold registreret ved besigtigelsen 3. Beskrivelse af projektforslaget 4. Opstilling af anlægsbudget og forslag til tidsplan 5. Tegningsmateriale, typisk i måleforhold 1:500 eller 1:1000, som overholder Vejdirektoratets gældende standarder for tegninger ( PROJEKTLEDELSE Vejdirektoratet kan i varierende omfang få brug for bistand til projektledelse af ovenstående opgaver. Typisk vil projektlederen have ansvaret for budgettering og opfølgning, styring af såvel interne medarbejdere som eksterne rådgivere tilknyttet projekterne samt styring af tid og økonomi. Ligeledes

11 SIDE 9 vil planlægning og opfølgning på projekternes kontakt til samarbejdspartnere, myndigheder, presse, borgere og trafikanter kunne indgå i opgaven Hvis opgaven tilsiger det, vil rådgiveren som projektleder i visse tilfælde tidsbegrænset få stillet arbejdsplads til rådighed på et givent tjenestested, hvor rådgiveren forventes at være fysisk til stede. Tjenestestedet vil kunne være København, Fløng, Næstved, Middelfart, Skanderborg eller Aalborg. EVALUERINGER Vejdirektoratet kan i varierende omfang få brug for bistand til evaluering af ovenstående opgaver. Typisk vil der blive lavet evalueringer af et mindre anlægsprojekt efter anlæggets åbning. Der vil som regel foreligge et evalueringskoncept, som rådgiver skal følge. I nogle opgaver kan det være en opgave at beskrive en før-situation og dokumentere denne, og i andre tilfælde vil det være at lave en egentlig evaluering efter anlægsåbning, hvor der f.eks. vil blive lavet effektvurdering og evaluering af de realiserede gennemførte tiltag, og evaluering af de fagligt valgte løsninger. På ensartede mindre anlægsprojekter arbejder Vejdirektoratet såvidt muligt ud fra evalueringskoncepter, der er målrettet det enkelte tema. Formål hermed er at sikre, at Vejdirektoratets evalueringer sker på en valid og konsistent måde uafhængig af evaluator, så sammenligning på tværs af evalueringer muliggøres, og der opnås en høj grad af troværdighed omkring evalueringernes resultater. Endvidere er det centralt for Vejdirektoratet, at evaluering af effekter skal skabe værdi for Vejdirektoratet, give Vejdirektoratet aktuel viden om forskellige løsningers anvendelighed i praksis og bidrage til at styrke innovationen i vej- og transportsektoren.

12 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk