N O T AT 1. juli Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier"

Transkript

1 N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/ Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels- og CO2- kvotepriser fra IEA, er der foretaget en beregning af elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier. De beregnede elproduktionsomkostninger er gennemsnitlige omkostninger for teknologier idriftsat i Beregningerne omfatter teknologier, der er interessante i en dansk kontekst. De beregnede elproduktionsomkostninger er foruden de konkrete forudsætninger om omkostninger til investering, drift og vedligehold, brændsler samt CO2, også ganske afhængige af den anvendte rentesats og det antal år hvorover investeringen afskrives 2. I beregningerne afskrives investeringerne over den tekniske levetid for hver teknologi, hvilket også er i overensstemmelse med praksis for samfundsøkonomiske beregninger. De beregnede elproduktionsomkostninger omfatter en grundberegning, der anvender en realrente på 4 % (svarende til gældende samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger) og drift fra Dertil kommer en alternativ beregning med samme forudsætninger omkring renter, men som omfatter drift fra Endelig er der som en del af beregningerne gennemført følsomhedsberegninger, hvor renten er varieret. Grundberegningens resultater illustrerer teknologiernes elproduktionsomkostning for reel drift, men uden risikodækning, afgifter og tilskud. I følsomhedsberegningerne er risikodækning hos investorerne søgt illustreret ved at variere renten. Resultaterne af grundberegningen vil kunne anvendes til at illustrere størrelsen af de udvalgte teknologiers elproduktionsomkostninger i forhold til hinanden, og vil dermed kunne indgå i flere sammenhænge. Det skal dog bemærkes, at elproduktionsomkostningerne for de forskellige teknologier kan blive påvirket af den samlede udvikling i energisystemet. Sådanne effekter vil bedst kunne illustreres ved scenarieanalyser. Det skal ydermere bemærkes, at der ikke er tale om fuldstændige samfundsøkonomiske vurderinger af de forskellige teknologier, da der bl.a. ikke indgår miljøeffekter og forvridningseffekter fra tilskud. Endelig skal det understreges, at de tal der fremgår af teknologikataloget, ikke nødvendigvis er gældende for konkrete projekter, hvor projektspecifikke forhold kan gøre sig gældende Dette benyttes til at omregne investeringsomkostninger til en løbende kapitalomkostning. Side 1

2 Resultater for grundberegning ( ) I Figur 1 nedenfor sammenlignes elproduktionsomkostningerne i grundberegningen for de 10 forskellige teknologier. Figur 1: Grundberegning - elproduktionsomkostninger for teknologier i drift fra 2016 og med 4 % rente (2014- priser). Af Figur 1 fremgår det, at ud fra beregningen af elproduktionsomkostninger kan VEteknologierne grupperes på fire niveauer, hvor 1 er billigste niveau: 1. Landvind er billigst. 2. Havvind, elproduktionsomkostningen er omtrent dobbelt så stor, som for landvind. 3. Nye centrale træpillefyrede værker og konvertering af eksisterende centrale kulkraftværker til træpiller. 4. Dyrest er solceller og decentrale biomassefyrede kraftvarmeværker. Når der ses på samtlige teknologier, viser Figur 1, at elproduktionsomkostningerne for landvind er lavest. Elproduktionsomkostningen for havvind er på samme niveau som for central/decentral naturgaskraftvarme og central kulkraftvarme. Herefter følger VEteknologier som beskrevet i ovenstående listes punkt 3 og 4. Der gøres opmærksom på, at teknologiernes nøjagtige rangering skal betragtes med en vis forsigtighed grundet usikkerhed i forudsætninger. Dog er det et robust resultat, at landvind er den billigste e l- produktionsteknologi. Side 2

3 Elproduktionsomkostninger sammenlignet med spotprisen. I Figur 1 ses også den gennemsnitlige spotmarkedspris for el i 2013, som lå på omkring 30 øre/kwh 3. Sammenlignes denne pris med de beregnede elproduktionsomkostninger, ses at omkostningerne for alle teknologier ligger over denne pris (bortset fra landvind, der er på samme niveau). Dette indikerer, at det ikke er rentabelt at opføre ny kapacitet med det niveau elprisen befinder sig på i dag. Det skal bemærkes, at de termiske værker i en vis udstrækning har mulighed for at lægge deres produktion på tidspunkter, hvor markedsprisen ligger højere end det viste gennemsnit 4. Den mulighed er der ikke i forhold til elproduktion på vindkraft og det kan nævnes, at opgørelser viser, at vindkraft i gennemsnit producerer på tidspunkter hvor spotprisen ligger under den gennemsnitlige pris 5. Resultater for alternativ beregning ( ) I Figur 2 ses en sammenligning af resultaterne for den alternative beregning som omfatter teknologidata for 2020 og drift fra med grundberegningen, som omfatter teknologidata for 2015 og drift fra 2016 til Figur 2: Omkostninger ved elproduktion - sammenligning af grundberegningen og den alternative beregning, som er samme teknologier blot betragtet 5 år senere (2014-priser) 3 Kilde: Nordpool: 4 Jf. rapporten Elproduktionsomkostninger udarbejdet af EA Energianalyse for Energistyrelsen (april 2014) har de termiske værker siden 2006 i gennemsnit afsat deres elproduktion til en pris der er 6-7 % højere end gennemsnitsspotprisen. 5 Jf. rapporten Elproduktionsomkostninger udarbejdet af EA Energianalyse for Energistyrelsen (april 2014) har vindmøllerne siden 2006 i gennemsnit afsat deres elproduktion til en pris der er ca. 5 % lavere end gennemsnitsspotprisen. Side 3

4 Den alternative beregning resulterer i: - Generelt lavere omkostninger til kapital og drift og vedligehold samt højere eller uændrede virkningsgrader. Dette skyldes, at teknologidata for 2020 er mere gu n- stige end dem for 2015 pga. af den teknologiske udvikling % højere brændselspriser og ca. 30 % højere CO2-priser grundet en forventning om, at priserne stiger yderligere fra Som det kan ses i Figur 2, resulterer den alternative beregning i lavere elproduktionsomkostninger for teknologier, der ikke anvender brændsel (solceller og vindkraft). Det samme gælder de teknologier, hvor effektivitetsforbedringer og fald i kapitalomkostninger er så store, at det opvejer stigningen i brændsels- og CO2-priserne. Dette gør sig gældende for decentral naturgasfyret kraftvarme og for central kraftvarme fyret med træpiller. Elproduktionsomkostningerne for de øvrige teknologier stiger, såfremt teknologi idriftsættes i 2021 i stedet for Det skal bemærkes, at der ikke sker den store ændring i hvorledes teknologierne omkostningsmæssigt placeres i forhold til hinanden, når den alternative beregning sammenlignes med grundberegningen. VE-teknologierne kan grupperes akkurat som i grundberegningen, forskellen mellem landvind og havvind er dog blevet mindre. Omkostningen for havvind er fortsat på samme niveau som for el produceret på central/decentral naturgaskraftvarme og central kulkraftvarme. Dog er havvind nu lidt billigere end kulkraft, hvor det i grundberegningen var omvendt. Figur 2 viser også den gennemsnitlige spotpris for el for Som beskrevet ovenfor indikerer denne, at det med grundberegningens elproduktionsomkostninger (idriftsætte l- se i 2016) ikke er rentabelt at opføre ny kapacitet med det niveau, elprisen befinder sig på i dag. Af Figur 2 ses, at dette også gælder for den alternative beregning (idriftsættelse i 2021), hvor elproduktionsomkostningen for etablering af ny landvind dog er lidt lavere end elprisen af i dag. Som nævnt tidligere viser opgørelser fra tidligere år, at vind i gennemsnit produceres på tidspunkter, hvor spotprisen for el ligger under den gennemsnitlige spotpris. Derudover skal det bemærkes, at etableringen af landvind er begrænset af planmæssige forhold, ligesom vindresurserne for de pladser der i 2020 forventeligt vil være til rådighed, muligvis vil afvige fra, hvad der er forudsat i beregningen af elproduktionsomkostningen. Usikkerheder og følsomhedsberegninger Beregninger af elproduktionsomkostninger er behæftet med usikkerhed. Dels er der usikkerhed omkring data (investering, drift og vedligehold og priser), dels er der usikkerhed omkring tilgang (rente, afskrivning, driftsperiode og drifttimer m.v.). Det kan for et centralt kulfyret kraftvarmeværk nævnes, at usikkerheden samler sig omkring priser for brændsel og CO2, men det er også usikkert, hvor mange drifttimer anlægget vil få, hvor stor en del af omkostningerne, der kan dækkes ved salg af varme, samt hvilken risikodækning investorerne kræver. Usikkerhed omkring data Usikkerheden omkring data er i beregningerne håndteret ved at anvende robuste kilder såsom Energistyrelsens og Energinet.dk s teknologikataloger samt IEA. Men uanset kilder vil der for Side 4

5 prognoser for brændsels- og CO 2 -priser altid være stor usikkerhed, især når der som her ses på priser mere end 20 år frem i tiden. Til illustration af denne usikkerhed er der udviklet et sæt af høje og lave priser svarende til IEA s tilgang, hvor en klimaambitiøs politik medfører højere biomassepriser og CO2-priser og lavere fossile priser og vice versa. Figur 3 viser disse priser, som har væsentlig betydning for de brændselsbaserede teknologier, hvor brændsels- og CO2-omkostninger i grundberegningen udgør mellem ca. 25 og 80 % af den samlede elproduktionsomkostning. Figur 3: Brændselspriser (diskonteret gennemsnit for ) anvendt i beregningerne (centralt estimat er anvendt i grundberegningen) fordelt på brændsler og prisscenarier (2014-priser). I grundberegningen er det centrale estimat for CO2- og brændselspriser anvendt. Specifikt kan nævnes prisen på CO2, der er politisk bestemt, og som der er en høj grad af usikkerhed omkring. I grundberegningerne er prisen på 145 kr./ton 6, mens den nuværende pris ligger omkring % af denne. Det høje skøn (Klimaambitiøst estimat i Figur 3) ligger på ca. 360 kr./ton 7, og det lave skøn (Nuværende politik-estimat i Figur 3) ligger på ca. 110 kr./ton 8. Omkostningen for CO2 for central kulfyret kraftvarme er ca. 15 % af den samlede elproduktionsomkostning i grundberegningen (se Figur 3). Hvis CO2-prisen reduceres til dagens niveau, bliver elproduktionsomkostningen for kulkraftvarme reduceret med ca.10 %, mens den ville øges med ca. 20 % ved anvendelse af det høje skøn. Fastsættelse af CO2-prisen, der i høj grad 6 Baseret på IEA s New Policy scenarie, og beregnet ved et diskonteret gennemsnit for Baseret på IEA s 450ppm Policy scenarie, og beregnet ved et diskonteret gennemsnit for Baseret på IEA s current Policy scenarie, og beregnet ved et diskonteret gennemsnit for Side 5

6 er usikker, har således en betydning for konklusionen om, at elproduktionsomkostningen for havvind og central kulkraftvarme er på samme niveau. Usikkerhed omkring tilgang Usikkerheden omkring tilgang handler i høj grad om, hvilket billede beregningerne skal vise. Som nævnt i indledningen, viser grundberegningen et billede af den reelle drift, men uden risikodækning, afgifter og tilskud. Investorernes risikodækning giver sig til udtryk ved bl.a. det afkast, som de kræver, og er i Figur 4 illustreret ved en følsomhedsberegning, hvor renten er 10 % 9. Figur 4: Sammenligning af grundberegningen (4 % rente) med følsomhedsberegning med realrente på 10 %. Som det ses af Figur 4, bliver elproduktionsomkostningen højere for alle 10 teknologier, når renten hæves til 10 %. Den relative stigning er størst ved de teknologier, hvor kapitalomkostningen udgør en stor andel af den samlede omkostning, og som har en lang levetid (inkl. byggetid). Som det kan ses af figuren har en højere rente størst betydning for havvind, solceller og biomassefyrede decentrale kraftvarmeværker og meget begrænset betydning for de naturgasfyrede værker, hvor en stor del af omkostningen går til brændsel. I Figur 4 vises også den gennemsnitlige spotpris for el for Som beskrevet ovenfor viser sammenligning af grundberegningens elproduktionsomkostninger med spotprisen, at det ikke er rentabelt at opføre ny kapacitet, med det niveau elprisen befinder sig på i dag. Figur 4 viser, at dette i endnu højere grad gælder ved en rente på 10 % og indikerer således, at elprisen skal øges væsentligt i forhold til i dag, før det på markedsmæssige vilkår (inkl. risikodækning og ekskl. tilskud) er rentabelt at investere i ny elproduktionskapacitet. 9 Jf. rapporten Elproduktionsomkostninger udarbejdet af EA Energianalyse for Energistyrelsen (april 2014) er 10 % realrente vurderet til at svare til en kommerciel investors forrentningskrav inklusiv risikopræmie, forudsat, at der er stor usikkerhed omkring investeringen fx pga. forhold vedrørende den fremtidige regulering. Side 6

7 Forudsætninger Investeringer, variable og faste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er i grundberegningen baseret på data for 2015 fra Energistyrelsens teknologikatalog fra (i den alternative beregning er data for 2020 anvendt). Investeringerne omfatter alt fysisk udstyr, herunder infrastruktur som fx nettilslutning for havvindmøller. Eventuelle omkostninger til at sikre nødvendig backup-kapacitet eller lignende indgår ikke i beregningerne. Brændselspriser- og CO2-kvotepriser er i grundberegningen valgt som en gennemsnitspris for perioden (i den alternative beregning er perioden anvendt) 11. Priser for fossile brændsler og CO2 er baseret på IEA s World Energy Outlook og priser for biomasse er fra en analyse foretaget for Energistyrelsen i foråret For landvind, havvind og sol regnes der med hhv , og 850 årlige fuldlasttimer, hvilket svarer til forudsætninger for nye anlæg angivet i teknologikataloget for 2015 (i den alternative beregning er 2020-data anvendt). Fuldlasttimer for kraftvarme er beregningsteknisk sat til fuldlasttimer/år, og dertil regnes der for de centrale værker med yderligere timer pr. år i kondensdrift. Derudover skal bemærkes følgende: For kraftvarme er der ikke en entydig metode til fordeling af omkostningerne på hhv. el- og varmeproduktion. Der er her rent beregningsteknisk anvendt en varmevirkningsgrad på 125 % til at henføre brændselsomkostning til varmeproduktion, mens hele kapitalomkostningen samt drift og vedligehold er indregnet på elproduktionen. En højere varmevirkningsgrad vil øge den beregnede produktionsomkostning for elproduktionen, mens en vis henføring af kapitalomkostning til varmesiden ville trække modsat. For centrale kul- og træpillefyrede værker er der regnet på udtagsværker baseret på en dampturbine. For centrale naturgasfyrede værker er der regnet på et combined cycle udtagsværk baseret på en gasturbine i kombination med en dampturbine. For decentrale biomassefyrede værker er der regnet på modtryksværker baseret på en dampturbine. For decentrale naturgasfyrede værker er der regnet på et single cycle modtryksværk baseret på en gasturbine. 10 Technology Data for Energy Plants - Generation of Electricity and District Heating, Energy Storage and Energy Carrier Generation and Conversion, foråret Priserne for perioden er diskonteret ved en rente på 4 %, hvilket er i overensstemmelse med praksis for samfundsøkonomiske beregninger. 12 Udarbejdet af EA Energianalyse for Energistyrelsen i 2014 (projektet er endnu ikke endeligt afsluttet), priserne efter 2020 er IEA s New Policy scenarie (deres middelskøn) korrigeret for danske forhold (herunder transport, transmission og distribution). 13 Udarbejdet af EA Energianalyse Analysis of biomass prices, future Danish prices for straw, wood chips and wood pellets, juni Side 7

8 For solceller er investeringsudgiften nedjusteret ift. teknologikataloget til 9 mio. kr./mw for et stort nettilsluttet anlæg placeret på jorden, da teknologikatalogets nuværende 2015-data for investeringsomkostninger for solceller skønnes forældet. I 2020-beregningen er der for solceller for investering samt for drift og vedligehold foretaget en lineær interpolation imellem ovennævnte data for 2015 og teknologikatalogets data for Side 8

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Elproduktionsomkostninger. Samfundsøkonomiske langsigtede marginalomkostninger for udvalgte teknologier 08-04-2014

Elproduktionsomkostninger. Samfundsøkonomiske langsigtede marginalomkostninger for udvalgte teknologier 08-04-2014 Elproduktionsomkostninger Samfundsøkonomiske langsigtede marginalomkostninger for udvalgte teknologier 08-04-2014 1 Elproduktionsomkostninger - 08-04-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvornår sagde det danske folketing nej til atomkraft? 1979 1985 1986

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Indhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014

Indhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 j.nr. 5004/5012-0001 Indhold 1. Resumé.... 1 2. Indledning.... 2 3. Havvind.... 4 4. Landvind.... 6 5. Biomasse.... 8 6. Biogas.... 10 7. Solceller.... 11 8.

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Biomassepriser an forbrugssted

Biomassepriser an forbrugssted 03-07-2014 NPN, CB, HHL Biomassepriser an forbrugssted I dette notat redegøres der for den opstillede metode til beregning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark. Indledningsvis præsenteres baggrunden

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager

Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager Jesper Koch, Analysechef i Grøn Energi/Dansk Fjernvarme www.gronenergi.org ENERGIKLUNSERNE I FJERNVARMEN HAR ENERGILAGER

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 721 Flyvestation Karup Projektforslag vedrørende ny varmeforsyning til Gedhusområdet Sag: 14.08.164 Dato: 11.03.2015 Udført: GBJ Godkendt: PB Forsvarsministeriets

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked DGF Gastekniske dage - 2011 Naturgassens rolle i fremtidens energimarked - En vigtig del af løsningen Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 6. april 2011 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10 Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme

Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 El- og fjernvarmeforbrugets udvikling...

Læs mere

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg

Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg Vurdering af projektforslag om biogas- og kraftvarmeanlæg planlagt etableret i Faaborg-Midtfyn Kommune Ændringer: Dato Version Udført af Rettelser

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Vindenergi i energisystemet

Vindenergi i energisystemet Vindenergi i energisystemet Temamøde om vindmøller Randers kommune 25. februar 2015 Jørgen Krarup jkp@energinet.dk 51380130 Om Energinet.dk 2 Energisystemet: (1) Hvad er vindenergiens betydning for fremtidens

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere