N O T AT 1. juli Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier"

Transkript

1 N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/ Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels- og CO2- kvotepriser fra IEA, er der foretaget en beregning af elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier. De beregnede elproduktionsomkostninger er gennemsnitlige omkostninger for teknologier idriftsat i Beregningerne omfatter teknologier, der er interessante i en dansk kontekst. De beregnede elproduktionsomkostninger er foruden de konkrete forudsætninger om omkostninger til investering, drift og vedligehold, brændsler samt CO2, også ganske afhængige af den anvendte rentesats og det antal år hvorover investeringen afskrives 2. I beregningerne afskrives investeringerne over den tekniske levetid for hver teknologi, hvilket også er i overensstemmelse med praksis for samfundsøkonomiske beregninger. De beregnede elproduktionsomkostninger omfatter en grundberegning, der anvender en realrente på 4 % (svarende til gældende samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger) og drift fra Dertil kommer en alternativ beregning med samme forudsætninger omkring renter, men som omfatter drift fra Endelig er der som en del af beregningerne gennemført følsomhedsberegninger, hvor renten er varieret. Grundberegningens resultater illustrerer teknologiernes elproduktionsomkostning for reel drift, men uden risikodækning, afgifter og tilskud. I følsomhedsberegningerne er risikodækning hos investorerne søgt illustreret ved at variere renten. Resultaterne af grundberegningen vil kunne anvendes til at illustrere størrelsen af de udvalgte teknologiers elproduktionsomkostninger i forhold til hinanden, og vil dermed kunne indgå i flere sammenhænge. Det skal dog bemærkes, at elproduktionsomkostningerne for de forskellige teknologier kan blive påvirket af den samlede udvikling i energisystemet. Sådanne effekter vil bedst kunne illustreres ved scenarieanalyser. Det skal ydermere bemærkes, at der ikke er tale om fuldstændige samfundsøkonomiske vurderinger af de forskellige teknologier, da der bl.a. ikke indgår miljøeffekter og forvridningseffekter fra tilskud. Endelig skal det understreges, at de tal der fremgår af teknologikataloget, ikke nødvendigvis er gældende for konkrete projekter, hvor projektspecifikke forhold kan gøre sig gældende Dette benyttes til at omregne investeringsomkostninger til en løbende kapitalomkostning. Side 1

2 Resultater for grundberegning ( ) I Figur 1 nedenfor sammenlignes elproduktionsomkostningerne i grundberegningen for de 10 forskellige teknologier. Figur 1: Grundberegning - elproduktionsomkostninger for teknologier i drift fra 2016 og med 4 % rente (2014- priser). Af Figur 1 fremgår det, at ud fra beregningen af elproduktionsomkostninger kan VEteknologierne grupperes på fire niveauer, hvor 1 er billigste niveau: 1. Landvind er billigst. 2. Havvind, elproduktionsomkostningen er omtrent dobbelt så stor, som for landvind. 3. Nye centrale træpillefyrede værker og konvertering af eksisterende centrale kulkraftværker til træpiller. 4. Dyrest er solceller og decentrale biomassefyrede kraftvarmeværker. Når der ses på samtlige teknologier, viser Figur 1, at elproduktionsomkostningerne for landvind er lavest. Elproduktionsomkostningen for havvind er på samme niveau som for central/decentral naturgaskraftvarme og central kulkraftvarme. Herefter følger VEteknologier som beskrevet i ovenstående listes punkt 3 og 4. Der gøres opmærksom på, at teknologiernes nøjagtige rangering skal betragtes med en vis forsigtighed grundet usikkerhed i forudsætninger. Dog er det et robust resultat, at landvind er den billigste e l- produktionsteknologi. Side 2

3 Elproduktionsomkostninger sammenlignet med spotprisen. I Figur 1 ses også den gennemsnitlige spotmarkedspris for el i 2013, som lå på omkring 30 øre/kwh 3. Sammenlignes denne pris med de beregnede elproduktionsomkostninger, ses at omkostningerne for alle teknologier ligger over denne pris (bortset fra landvind, der er på samme niveau). Dette indikerer, at det ikke er rentabelt at opføre ny kapacitet med det niveau elprisen befinder sig på i dag. Det skal bemærkes, at de termiske værker i en vis udstrækning har mulighed for at lægge deres produktion på tidspunkter, hvor markedsprisen ligger højere end det viste gennemsnit 4. Den mulighed er der ikke i forhold til elproduktion på vindkraft og det kan nævnes, at opgørelser viser, at vindkraft i gennemsnit producerer på tidspunkter hvor spotprisen ligger under den gennemsnitlige pris 5. Resultater for alternativ beregning ( ) I Figur 2 ses en sammenligning af resultaterne for den alternative beregning som omfatter teknologidata for 2020 og drift fra med grundberegningen, som omfatter teknologidata for 2015 og drift fra 2016 til Figur 2: Omkostninger ved elproduktion - sammenligning af grundberegningen og den alternative beregning, som er samme teknologier blot betragtet 5 år senere (2014-priser) 3 Kilde: Nordpool: 4 Jf. rapporten Elproduktionsomkostninger udarbejdet af EA Energianalyse for Energistyrelsen (april 2014) har de termiske værker siden 2006 i gennemsnit afsat deres elproduktion til en pris der er 6-7 % højere end gennemsnitsspotprisen. 5 Jf. rapporten Elproduktionsomkostninger udarbejdet af EA Energianalyse for Energistyrelsen (april 2014) har vindmøllerne siden 2006 i gennemsnit afsat deres elproduktion til en pris der er ca. 5 % lavere end gennemsnitsspotprisen. Side 3

4 Den alternative beregning resulterer i: - Generelt lavere omkostninger til kapital og drift og vedligehold samt højere eller uændrede virkningsgrader. Dette skyldes, at teknologidata for 2020 er mere gu n- stige end dem for 2015 pga. af den teknologiske udvikling % højere brændselspriser og ca. 30 % højere CO2-priser grundet en forventning om, at priserne stiger yderligere fra Som det kan ses i Figur 2, resulterer den alternative beregning i lavere elproduktionsomkostninger for teknologier, der ikke anvender brændsel (solceller og vindkraft). Det samme gælder de teknologier, hvor effektivitetsforbedringer og fald i kapitalomkostninger er så store, at det opvejer stigningen i brændsels- og CO2-priserne. Dette gør sig gældende for decentral naturgasfyret kraftvarme og for central kraftvarme fyret med træpiller. Elproduktionsomkostningerne for de øvrige teknologier stiger, såfremt teknologi idriftsættes i 2021 i stedet for Det skal bemærkes, at der ikke sker den store ændring i hvorledes teknologierne omkostningsmæssigt placeres i forhold til hinanden, når den alternative beregning sammenlignes med grundberegningen. VE-teknologierne kan grupperes akkurat som i grundberegningen, forskellen mellem landvind og havvind er dog blevet mindre. Omkostningen for havvind er fortsat på samme niveau som for el produceret på central/decentral naturgaskraftvarme og central kulkraftvarme. Dog er havvind nu lidt billigere end kulkraft, hvor det i grundberegningen var omvendt. Figur 2 viser også den gennemsnitlige spotpris for el for Som beskrevet ovenfor indikerer denne, at det med grundberegningens elproduktionsomkostninger (idriftsætte l- se i 2016) ikke er rentabelt at opføre ny kapacitet med det niveau, elprisen befinder sig på i dag. Af Figur 2 ses, at dette også gælder for den alternative beregning (idriftsættelse i 2021), hvor elproduktionsomkostningen for etablering af ny landvind dog er lidt lavere end elprisen af i dag. Som nævnt tidligere viser opgørelser fra tidligere år, at vind i gennemsnit produceres på tidspunkter, hvor spotprisen for el ligger under den gennemsnitlige spotpris. Derudover skal det bemærkes, at etableringen af landvind er begrænset af planmæssige forhold, ligesom vindresurserne for de pladser der i 2020 forventeligt vil være til rådighed, muligvis vil afvige fra, hvad der er forudsat i beregningen af elproduktionsomkostningen. Usikkerheder og følsomhedsberegninger Beregninger af elproduktionsomkostninger er behæftet med usikkerhed. Dels er der usikkerhed omkring data (investering, drift og vedligehold og priser), dels er der usikkerhed omkring tilgang (rente, afskrivning, driftsperiode og drifttimer m.v.). Det kan for et centralt kulfyret kraftvarmeværk nævnes, at usikkerheden samler sig omkring priser for brændsel og CO2, men det er også usikkert, hvor mange drifttimer anlægget vil få, hvor stor en del af omkostningerne, der kan dækkes ved salg af varme, samt hvilken risikodækning investorerne kræver. Usikkerhed omkring data Usikkerheden omkring data er i beregningerne håndteret ved at anvende robuste kilder såsom Energistyrelsens og Energinet.dk s teknologikataloger samt IEA. Men uanset kilder vil der for Side 4

5 prognoser for brændsels- og CO 2 -priser altid være stor usikkerhed, især når der som her ses på priser mere end 20 år frem i tiden. Til illustration af denne usikkerhed er der udviklet et sæt af høje og lave priser svarende til IEA s tilgang, hvor en klimaambitiøs politik medfører højere biomassepriser og CO2-priser og lavere fossile priser og vice versa. Figur 3 viser disse priser, som har væsentlig betydning for de brændselsbaserede teknologier, hvor brændsels- og CO2-omkostninger i grundberegningen udgør mellem ca. 25 og 80 % af den samlede elproduktionsomkostning. Figur 3: Brændselspriser (diskonteret gennemsnit for ) anvendt i beregningerne (centralt estimat er anvendt i grundberegningen) fordelt på brændsler og prisscenarier (2014-priser). I grundberegningen er det centrale estimat for CO2- og brændselspriser anvendt. Specifikt kan nævnes prisen på CO2, der er politisk bestemt, og som der er en høj grad af usikkerhed omkring. I grundberegningerne er prisen på 145 kr./ton 6, mens den nuværende pris ligger omkring % af denne. Det høje skøn (Klimaambitiøst estimat i Figur 3) ligger på ca. 360 kr./ton 7, og det lave skøn (Nuværende politik-estimat i Figur 3) ligger på ca. 110 kr./ton 8. Omkostningen for CO2 for central kulfyret kraftvarme er ca. 15 % af den samlede elproduktionsomkostning i grundberegningen (se Figur 3). Hvis CO2-prisen reduceres til dagens niveau, bliver elproduktionsomkostningen for kulkraftvarme reduceret med ca.10 %, mens den ville øges med ca. 20 % ved anvendelse af det høje skøn. Fastsættelse af CO2-prisen, der i høj grad 6 Baseret på IEA s New Policy scenarie, og beregnet ved et diskonteret gennemsnit for Baseret på IEA s 450ppm Policy scenarie, og beregnet ved et diskonteret gennemsnit for Baseret på IEA s current Policy scenarie, og beregnet ved et diskonteret gennemsnit for Side 5

6 er usikker, har således en betydning for konklusionen om, at elproduktionsomkostningen for havvind og central kulkraftvarme er på samme niveau. Usikkerhed omkring tilgang Usikkerheden omkring tilgang handler i høj grad om, hvilket billede beregningerne skal vise. Som nævnt i indledningen, viser grundberegningen et billede af den reelle drift, men uden risikodækning, afgifter og tilskud. Investorernes risikodækning giver sig til udtryk ved bl.a. det afkast, som de kræver, og er i Figur 4 illustreret ved en følsomhedsberegning, hvor renten er 10 % 9. Figur 4: Sammenligning af grundberegningen (4 % rente) med følsomhedsberegning med realrente på 10 %. Som det ses af Figur 4, bliver elproduktionsomkostningen højere for alle 10 teknologier, når renten hæves til 10 %. Den relative stigning er størst ved de teknologier, hvor kapitalomkostningen udgør en stor andel af den samlede omkostning, og som har en lang levetid (inkl. byggetid). Som det kan ses af figuren har en højere rente størst betydning for havvind, solceller og biomassefyrede decentrale kraftvarmeværker og meget begrænset betydning for de naturgasfyrede værker, hvor en stor del af omkostningen går til brændsel. I Figur 4 vises også den gennemsnitlige spotpris for el for Som beskrevet ovenfor viser sammenligning af grundberegningens elproduktionsomkostninger med spotprisen, at det ikke er rentabelt at opføre ny kapacitet, med det niveau elprisen befinder sig på i dag. Figur 4 viser, at dette i endnu højere grad gælder ved en rente på 10 % og indikerer således, at elprisen skal øges væsentligt i forhold til i dag, før det på markedsmæssige vilkår (inkl. risikodækning og ekskl. tilskud) er rentabelt at investere i ny elproduktionskapacitet. 9 Jf. rapporten Elproduktionsomkostninger udarbejdet af EA Energianalyse for Energistyrelsen (april 2014) er 10 % realrente vurderet til at svare til en kommerciel investors forrentningskrav inklusiv risikopræmie, forudsat, at der er stor usikkerhed omkring investeringen fx pga. forhold vedrørende den fremtidige regulering. Side 6

7 Forudsætninger Investeringer, variable og faste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er i grundberegningen baseret på data for 2015 fra Energistyrelsens teknologikatalog fra (i den alternative beregning er data for 2020 anvendt). Investeringerne omfatter alt fysisk udstyr, herunder infrastruktur som fx nettilslutning for havvindmøller. Eventuelle omkostninger til at sikre nødvendig backup-kapacitet eller lignende indgår ikke i beregningerne. Brændselspriser- og CO2-kvotepriser er i grundberegningen valgt som en gennemsnitspris for perioden (i den alternative beregning er perioden anvendt) 11. Priser for fossile brændsler og CO2 er baseret på IEA s World Energy Outlook og priser for biomasse er fra en analyse foretaget for Energistyrelsen i foråret For landvind, havvind og sol regnes der med hhv , og 850 årlige fuldlasttimer, hvilket svarer til forudsætninger for nye anlæg angivet i teknologikataloget for 2015 (i den alternative beregning er 2020-data anvendt). Fuldlasttimer for kraftvarme er beregningsteknisk sat til fuldlasttimer/år, og dertil regnes der for de centrale værker med yderligere timer pr. år i kondensdrift. Derudover skal bemærkes følgende: For kraftvarme er der ikke en entydig metode til fordeling af omkostningerne på hhv. el- og varmeproduktion. Der er her rent beregningsteknisk anvendt en varmevirkningsgrad på 125 % til at henføre brændselsomkostning til varmeproduktion, mens hele kapitalomkostningen samt drift og vedligehold er indregnet på elproduktionen. En højere varmevirkningsgrad vil øge den beregnede produktionsomkostning for elproduktionen, mens en vis henføring af kapitalomkostning til varmesiden ville trække modsat. For centrale kul- og træpillefyrede værker er der regnet på udtagsværker baseret på en dampturbine. For centrale naturgasfyrede værker er der regnet på et combined cycle udtagsværk baseret på en gasturbine i kombination med en dampturbine. For decentrale biomassefyrede værker er der regnet på modtryksværker baseret på en dampturbine. For decentrale naturgasfyrede værker er der regnet på et single cycle modtryksværk baseret på en gasturbine. 10 Technology Data for Energy Plants - Generation of Electricity and District Heating, Energy Storage and Energy Carrier Generation and Conversion, foråret Priserne for perioden er diskonteret ved en rente på 4 %, hvilket er i overensstemmelse med praksis for samfundsøkonomiske beregninger. 12 Udarbejdet af EA Energianalyse for Energistyrelsen i 2014 (projektet er endnu ikke endeligt afsluttet), priserne efter 2020 er IEA s New Policy scenarie (deres middelskøn) korrigeret for danske forhold (herunder transport, transmission og distribution). 13 Udarbejdet af EA Energianalyse Analysis of biomass prices, future Danish prices for straw, wood chips and wood pellets, juni Side 7

8 For solceller er investeringsudgiften nedjusteret ift. teknologikataloget til 9 mio. kr./mw for et stort nettilsluttet anlæg placeret på jorden, da teknologikatalogets nuværende 2015-data for investeringsomkostninger for solceller skønnes forældet. I 2020-beregningen er der for solceller for investering samt for drift og vedligehold foretaget en lineær interpolation imellem ovennævnte data for 2015 og teknologikatalogets data for Side 8

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Energiscenarier. Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050

Energiscenarier. Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050 Energiscenarier Energiscenarier frem mod 22, 235 og 25 Indhold 1. Resumé 4 2. Indledning 12 3. VE-potentiale på lang sigt 14 4. Scenarier til 235 og 25 18 5. Teknologidata 22 6. Forbrugsmodellen 26 7.

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM 21-1-214 2 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens

Læs mere

Ea Energianalyse. Kombination af vindkraft og varmepumpe til Varmeplan Århus

Ea Energianalyse. Kombination af vindkraft og varmepumpe til Varmeplan Århus Ea Energianalyse Kombination af vindkraft og varmepumpe til Varmeplan Århus 22. marts 2010 1 Bidragydere: Søren Rygaard, Nordjysk Elhandel Per Lauritzen, Vindenergi Danmark Grethe Føns Hjortbak og Allan

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Oktober 2009 Udarbejdet af: Risø DTU, RAM-løse edb og Ea Energianalyse Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33

Læs mere

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING I dette dokument præsenteres resultater og anvendte forudsætninger til forsyningssektorfremskrivning i Miljø og Økonomi 2010. Forsyningssektorfremskrivningen

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet

Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet Teknisk baggrundsrapport til Energistrategi 2025 Juni 2005 www.isbn: 87-7844-534-5 Indhold Denne rapport beskriver de forudsætninger, som antages

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarmen. Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning

Fjernvarmen. Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Fjernvarmen Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Status for fjernvarme i Danmark 12 3. Fjernvarmeanalysens modeller og metode 18 4. Optimeringsforløb for fremtidens

Læs mere

- med fokus på fjernvarme

- med fokus på fjernvarme Forslag til ny struktur for CO2- og energiafgifter i Danmark Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark - med fokus på fjernvarme Udarbejdet af Ea Energianalyse for Fjernvarme Fyn,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI

KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI I.1 Indledning Dansk energipolitik er underlagt EU-krav men er mere ambitiøs på VE-området Den danske energipolitik har siden energikriserne i 1970

Læs mere

Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser BIOMASSE

Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser BIOMASSE Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser BIOMASSE Udarbejdet for Energistyrelsen af Ea Energianalyse og Wazee 17-03-2011 2 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, biomasse - 17-03-2011

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Miljøkonference i Aarhus Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet

Miljøkonference i Aarhus Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet Miljøkonference i Aarhus Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet Anders Kofoed Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda Erfaringer med samarbejde og partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030. Indholdsfortegnelse. 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR

Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030. Indholdsfortegnelse. 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR Indholdsfortegnelse 1. Formål og opsummering... 2 1.1 Opsummering af resultater... 3 1.2 Opsummering af metoder og begrænsninger...

Læs mere

December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET

December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014 Udgivet i december 2014 af Energistyrelsen,

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse

50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse Ea Energianalyse a/s Juni 2007 Udarbejdet af: Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 1, 1. 1220 København K Tel: 88 70 70 83 Fax: 33

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Gassen i klemme HMN Naturgas 05 november 2014

Gassen i klemme HMN Naturgas 05 november 2014 HMN Naturgas 05 november 2014 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner Martin Bo Hansen, Senior Economist Camilla Ringsted, Economist Indholdsfortegnelse Sammenfatning 4 1 Gevinster ved senere udfasning

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser Sammenfatning Udarbejdet af Ea Energianalyse og Risø DTU for Energistyrelsen

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere