F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte:

Transkript

1 26. juni 2015, uge 26 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,9% Nikkei + 3,8% C20cap + 2,5% 999 S30 + 2,5% FTSE + 1,5% DAX + 3,4% Euro ,7% BRIC + 1,1% 286 VIX + 6,2% 14 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,6% 1,1187 EUR/DKK - 0,0% 7,4600 USD/DKK +1,6% 6,6685 SEK/DKK +0,0% 0,8073 NOK/DKK +1,2% 0,8526 GBP/DKK +0,8% 10,4934 CHF/DKK +0,1% 7,1164 JPY/DKK +1,4% 5, /6-deadlinen nærmer sig Nyhedsstrømmen om Grækenland styrede også denne uge stemningen på finansmarkedet. Midt på ugen var der optimisme med hensyn til en aftale, som efterfølgende viste sig ikke at være nogen aftale alligevel. Det F I N A N S U G E N gav pænt store udsving i aktiekurser og obligationsrenter, alt i mens den vigtige 30/6 deadline nærmer sig. Næste uge: Grækenland, inflationen i eurozonen, job-tal fra USA I eurozonen vil nyhedsstrømmen om Grækenland formentlig også i næste uge dominere stemningen på finansmarkederne. Først skal markedsdeltagerne fordøje beslutningerne på lørdagens ekstraordinære møde i eurogroup, og på tirsdag, d. 30/6, skal grækerne - efter planen - betale 1,5 mia. til IMF, samtidig med at den midlertidige forlængelse af deres låneprogram udløber. Der er altid en risiko for uventede drejninger i situationen, og stemningen kan hurtigt svinge. Ellers vil opmærksomheden rette sig mod de foreløbige tal for inflationen i juni i eurozonen. Vi venter en lidt lavere inflation end i maj, blandt andet fordi olieprisen faldt i juni. Fra USA kommer onsdag industribarometret ISM for juni. Signalerne fra industrien har generelt været skuffende på det seneste, og vi ser en risiko for, at det også vil blive tilfældet med ISM. Desuden kommer den månedlige arbejdsmarkedsrapport. Den vedrører juni og kommer torsdag i stedet for som normalt fredag grundet fejring af Uafhængighedsdagen. Forventningen er, at tallene endnu en gang bliver stærke med en jobvækst på omkring personer og et lille fald i arbejdsløsheden til 5,4%. Man kan dog ikke se bort fra risikoen for et skuffende tal, fordi industrien som nævnt ser ud til at have tabt fremdrift. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,05 0,69% US 10Y +0,06 2,40% Tysk 10Y +0,05 0,86% Dansk 10Y +0,10 1,07% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 2,3% Olie (WTI) - 0,6% 60 Metaller +0,0% Opdateret per: 26. juni Side 1 af 6

2 Indhold Græsk aftale?... 2 Kun moderat vækst i USA s økonomi i første halvår... 3 Vil stigningen i inflationen holde en midlertidig pause?... 5 Først optimisme Græsk aftale? Ugens heftige mødeaktivitet mellem grækerne og kreditorerne (EU, ECB og IMF) gav anledning til store udsving i stemningen på finansmarkederne. Midt på ugen var der udsigt til en aftale mellem parterne, således at den indefrosne lånetranche på 7,2 mia. euro kunne frigives. Statsbankerotten kunne undgås, og landet kunne forblive medlem af eurozonen. De europæiske finansmarkeder tog godt imod dét, som man troede var en aftale. Stemningen ændrede sig fra risk-off, dvs. forsigtighed, til risk-on, altså større risikovillighed i investeringerne. Renten på tyske statsobligationer steg, mens de faldt på tilsvarende papirer i de sydeuropæiske periferilande. Figuren nedenfor viser udviklingen i renteforskellen mellem periferilandene og kernelandet Tyskland. Derefter viste det sig, at aftalen alligevel ikke var en aftale Der forhandles stadig Dagen efter viste det sig så, at optimismen øjensynlig havde været grundløs: Der var ingen aftale mellem parterne. Grækerne havde tilbudt kreditorerne at forbedre statsfinanserne med yderligere 8 mia. euro over de næste to år, og det matchede kreditorernes sparekrav. Ifølge den internationale finanspresse bakkede kreditorerne dog ud af en mulig aftale, fordi grækernes budgetforbedringer mest byggede på øgede skatteindtægter snarere end på besparelser. Skatteopkrævning har indtil nu været et stort problem i Grækenland, så derfor var tiltroen lille til, at det skulle kunne lade sig gøre nu. I skrivende stund (fredag morgen) forhandles stadig, alt i mens den vigtige 30/6 deadline nærmer sig. På tirsdag, d. 30/6, skal Grækenland betale 1,5 mia. euro til IMF som afdrag på gamle lån, og samme dag udløber kreditorernes midlertidige forlængelse af den gamle låneaftale med landet. Side 2 af 6

3 Større sandsynlighed for en aftale end for Grexit Grækenland vil fortsætte med at give støj de kommende måneder Vi mener fortsat, at der er en lidt større sandsynlighed for, at Grækenland hjælpes, end at landet kastes ud i en statsbankerot og forlader eurosamarbejdet. 30/6-deadlinen er vigtig, men det er ikke en ultimativ deadline. IMF s regler giver mulighed for, at et land kan skylde penge til IMF i en periode uden at der er tale om en statsbankerot. Den situation har Sudan, Zimbabwe og Somalia tidligere stået i. Vores forventning er, at grækerne og kreditorerne enes om et kompromis, som alle parter kan udlægge som en sejr for det politiske bagland hjemme. Mange usikkerhedsfaktorer også i fremtiden Høj rente = høj risiko for tab Men det vil ikke være ensbetydende med, at Grækenland forsvinder som tema fra finansmarkedets radarskærme. Efter indgåelse af et kompromis vil der eksempelvis være usikkerhed om, hvorvidt Tsipras kan få godkendt en aftale i parlamentet, og derefter om punkterne i aftalen nu også bliver ført ud i livet. På længere sigt kommer kreditorerne ikke udenom en nedskrivning eller omlægning af landets enorme statsgæld på 180% af BNP. Den debat vil kunne blusse op indenfor et år. Grafen nedenfor viser, at investering i græske statsobligationer giver en skyhøj rente til investor: 30% på en 3-årig stat og 10% på en 10-årig. Investering i græske statsobligationer forekommer dog ikke tilrådelig, undtagen for den meget risikovillige investor. Risikoen for tab er stor, enten via en gældsnedskrivning /-omlægning, eller fordi Grækenland trods alle gode viljer alligevel ender med at gå bankerot. Mere blodfattigt end i fjor Kun moderat vækst i USA s økonomi i første halvår Amerikansk økonomi synes at have fået en noget svagere start på 2015 end tilfældet var sidste år. Lighedspunkterne mellem de to år er, at hårdt vintervejr begge år gav nedgang i BNP i 1. kvartal: -2% (kvt/kvt. annualiseret) blev det til i første kvartal 2014, mens nedgangen i år var på -0,2% kvt/kvt. annualiseret. Forskellen mellem de to år er, at det efterfølgende opsving ser ud til at have været betydeligt mere blodfattigt i år. Sidste år voksede BNP 4½% p.a. i andet kvartal, mens fremgangen kun ser ud til at blive på omkring 2% p.a. i år. Side 3 af 6

4 Med vores forventninger til udviklingen gennem andet halvår peger dette i retning af en BNP-vækst på kun 2% for 2015 som helhed mod 2-2½% de foregående tre år. Eksporten og industrien har de største problemer Det er især eksporten og industrien, som har udviklet sig dårligere i år end i fjor: Industriproduktionen har bevæget sig sidelæns, og skuffende tal for ordreindgangen tyder på, at den udvikling vil fortsætte de kommende måneder. Også eksporten har skuffet - ikke mindst til Asien og Sydamerika. Det tyder på, at USA s økonomi tynges af den stærke USD og af fortsat vigende investeringer i olieindustrien. Den handelsvægtede USD aktuelt ligger på sit højeste niveau siden 2003, og den ligger 17% højere end på samme tidspunkt i fjor. Skyldes blandt andet den stærke dollar Arbejdsmarkedet, byggeriet og privatforbruget er fortsat robust Her går det fremad Omvendt er der også lyspunkter i amerikansk økonomi: Arbejdsmarkedet udvikler sig fortsat robust, privatforbruget gør ligeså, og dertil kommer, at tallene fra boligmarkedet tyder på forstærket fremgang. Det gælder både i nybyggeriet og i antal hushandler. Man må dog spørge, om tallene fra arbejdsmarkedet kan fortsætte med at være så gode som nu, hvis afmatningen indenfor industrien fortsætter. Det vil ikke blot ram- Side 4 af 6

5 Hvor længe kan arbejdsmarkedet holde sin styrke? Fed ventes at hæve renten i september, men kan også vente til senere Udsigt til inflation i juni på 0,2% mod 0,3% i maj me beskæftigelsen i industrien, men også i de brancher, der leverer tjenesteydelser til industrien, så som transport, reklame, bogholderi osv. Hvad med Feds bebudede renteforhøjelse? Fed (USA s centralbank) dæmpede retorikken en smule på rentemødet midt i juni, men fastholdt et signal om, at den pengepolitiske rente vil blive sat op senere i år, for første gang siden Vi deler forventningen om, at 0-rentepolitikken bliver forladt senere i år, blandt andet fordi lønstigningstakten er accelereret. Hvis signalerne fra industrien retter sig de kommende måneder, vil denne forventning blive bestyrket. Men det kan bestemt ikke udelukkes, at Fed venter til senere, hvis industrien fortsætter med at skuffe. En højere pengepolitisk rente vil formentlig føre til endnu stærkere USD, og det kan forøge udfordringerne for eksporten og industrien. Vil stigningen i inflationen holde en midlertidig pause? På tirsdag udsender Eurostat de foreløbige tal for inflationen i juni måned i eurozonen. Det kan ikke udelukkes, at de vil vise en lille nedgang i inflationen efter nogle måneder med stigning. Sker det, kan det få obligationsrenterne til at falde lidt (med mindre Grækenlands-temaet tager finansmarkedets fokus). Risikoen for en skuffende nedgang i eurozonens inflation knytter sig mest til, at priserne på olie og andre råvarer er faldet i juni i forhold til maj. I grafen nedenfor er månedsgennemsnittene vist. Udviklingen er målt med HWWI-indekset, som indeholder data for de 28 råstoffer, de betyder mest i eurozonens import af råvarer. Energi vejer 74% i indekset. Skyldes lavere råvarpriser Sandsynligheden for lavere inflation i juni støttes desuden af PMI-industribarometret for eurozonen, der fortæller, at erhvervenes salgspriser fortsat er faldende (om end ikke så hastigt som tidligere). Pilen peger dog fortsat opad for inflationen gennem andet halvår, især fordi olieprisfaldet, der begyndte i juli 2014, vil trække gradvist mindre ned i inflationen grundet den såkaldte basiseffekt. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY industriproduktion (01.50) maj % m/m og år/år -0,8 / -2,3 1,2 / 0, SPA detailomsætning (09:00) maj % år/år 4,0 SPA inflation (09.00) juni % år/år 0,0 / -0,2 0,4 / -0,3 EUR economic sentiment indicator (11:00) juni indeks 103,9 103,8 EUR business and consumer survey (11.00) juni nettotal -3,0 / -5,6-3,0 / -5,5 DEU foreløbig inflation (14.00) juni % m/m og år/år 0,2 / 0,4 0,1 / 0,7 USD pending home sales (16.00) maj % m/m og år/år 1,0 / 3,4 / 13,4 Tirsdag UK GfK forbrugertillid (01.01) juni indeks DEU detailomsætning (08.00) maj % m/m og år/år 0,3 / 3,5 1,7 / 1,0 FRA producentpriser (08.45) maj % m/m og år/år -0,4 / -2,0 FRA privatforbrug (08.45) maj % m/m -0,2 / 1,5 0,1 / 2,0 DKK Arbejdsløshed, netto (9.00) maj ændring & % DKK Arbejdsløshed, brutto (9.00) maj ændring & % 4,8 4,8 DKK BNP-tal (reviderede tal, 09.00) 1. kvt % kvt/kvt & år/år prelim: 0,4 / 1,7 DEU arbejdsløshed (9.55) maj %/ ændring ,4 / -5k 6,4 / -6k SPA betalingsbalance (10.00) april mia. EUR 0,9 ITA arbejdsløshed (10.00) maj % 12,4 UK betalingsbalance (10.30) 1.kvt.2015 mia.gbp ,3 UK BNP-tal (endelige, 10.30) 1.kvt.2015 % kvt/kvt & år/år 0,4 / 2,5 0,3 / 2,4 EUR arbejdsløshed (11.00) maj % 11,1 11,1 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) juni % år/år 0,2 / 0,8 0,3 / 0,9 ITA inflation (11.00) juni % m/m og år/år 0,1 / 0,1 SPA månedlige tal for statsfinanserne (16.00) jan-maj mia.eur ITA producentpriser (12.00) maj % m/m og år/år -0,3 / -3,1 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) april % m/m og år/år 0,8 / 5,3 1,0 / 5,0 USD Chicago PM I (15.45) juni indeks 50 46,2 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) juni indeks 96,5 95,4 Onsdag JPY Tankan-rapport (industri/service, 01:50) 2.kvt indeks 12 / / Kina PM I-industri (03.00) juni indeks 50,4 50,2 Kina PM I-service (03.00) juni indeks 53,2 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) juni indeks 52,5 prelim: 52,5 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) juni antal nye jobs 210k 201k USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) juni indeks 53,4 prelim: 53,4 USD ISM -industri (16.00) juni indeks 53 52,8 USD construction spending (16.00) maj % m/m 0,5 2,2 ITA månedlige tal for statsfinanserne (19.00) jan-juni mia.eur USD bilsalget (23.00) juni mill. annualiseret 17,2 17,7 Torsdag SPA arbejdsløshed (09.00) juni ændring SEK Rentemøde i Riksbanken (09.30) reporenten, % -0,25 SPA sælger statsobligationer (10.30) EUR PPI (11.00) maj % m/m og år/år 0,1 / -2,1 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) juni ændring, 1000 jobs 225k 280k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) juni ændring, 1000 jobs 220k 262k USD arbejdsløshed (14.30) juni % 5,4 5,5 USD gns. timeløn (14.30) juni % m/m 0,2 0,3 USD participation rate (14.30) juni % 62,9 DKK valutareserven (16.00) juni ændring / ialt, mia.kr. -46,6 / 658,9 USD factory orders (16.00) maj % m/m -0,5-0,4 Fredag USD Helligdag (Independence Day) SEK industriproduktion (09.30) maj % m/m og år/år 2,0 / 1,5 EUR PM I-service (endelige tal, 10.00) juni indeks 54,4 prelim: 54,4 EUR PM I-Composite (endelige tal, 10.00) juni indeks 54,1 prelim: 54,1 EUR detailomsætning (11:00) maj % m/m og år/år 0,1 / 0,7 / 2,2 NL inflation (11.00) juni % m/m og år/år 0,2 / 0,7 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6