KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu

Transkript

1 INTRODUKTIONSKURSUS

2 KURSUSINDHOLD Derfor skal I arbejde med mobning Viden om mobning Antimobbestrategien Proces og organisering De første skridt tager vi nu

3 VELKOMMEN Finn Juel Larsen 2 børn sammen med Marian: Louise (23 år) og Anne (19 år). Skolebestyrelse: 8 på Herningvej Skole som formand 2 år som ekstern medlem Tidligere Næstformand i Skole og Forældre. Instruktør i Skole og Forældre s landsdækkende instruktør-netværk, der gennemfører DropMob introduktionskurserne

4 Velkommen Introduktion til DropMob Formål: At øge trivsel og begrænse mobning ved at støtte skoler og tilknyttede fritidsinstitutioner i at lave en antimobbestrategi. Samarbejdspartnere: Red Barnet, Skole og Forældre, Herning Kommune, Esbjerg Kommune og Fredensborg Kommune. Udviklet i samarbejde med 6 skoler og 10 fritidsinstitutioner. Finansieret af Sundheds- og ældreministeriet.

5 Modelfoto: Ulrik Jantzen DERFOR SKAL I ARBEJDE MED MOBNING

6 Derfor skal I arbejde med mobning Hvad tænker I umiddelbart, når I hører ordet mobning? Mobning er en systematisk handling, der får den konsekvens, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

7 Derfor skal I arbejde med mobning Så mange oplever mobning

8 Derfor skal I arbejde med mobning Konsekvenser for dem, det går ud over Vrede Ensomhed Lavt selvværd Ondt i maven og hovedet At føle sig forkert Utryghed og angst Psykiske problemer Selvskadende adfærd Selvmordsforsøg og selvmord

9 Derfor skal I arbejde med mobning Konsekvenser for dem, der gør det Skam og skyldfølelse Psykiske problemer Stofmisbrug

10 Derfor skal I arbejde med mobning Konsekvenser for dem, der ser det Manglende koncentration Stress Hovedpine og mavepine Ensomhed Angst Immunitet og medlidenhedsstop

11 Derfor skal I arbejde med mobning Mobning på jeres skole jf. Trivselsmålingen 2015/16 For eleverne i klasse er disse spørgsmål relevante: Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Føler du dig alene i skolen? Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? For eleverne i klasse er disse spørgsmål relevante: Er du blevet mobbet i dette skoleår? Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? Er du glad for din klasse? Føler du dig ensom? Andre elever accepterer mig, som den jeg er.

12 Derfor skal I arbejde med mobning Mobning på jeres skole jf. trivselsundersøgelse 2015/16? Social trivsel: 0 3 klasse Spørgsmål: Er der nogle der driller dig, så du bliver ked af det? Ja, tit Ja, nogle gange Nej Rougsøskolen 4,7 % 46,5 % 48,8 % Norddjurs kommune 10,6 % 43,0 % 46,4 % Landsplan 9,1 % 43,3 % 47,6 %

13 Derfor skal I arbejde med mobning Mobning på jeres skole jf. trivselsundersøgelse 2015/16? Social trivsel: 4 9 klasse Spørgsmål: Andre elever acceptere mig, som jeg er? Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Rougsøskolen 30,4 % 36,2 % 23,2 % 5,8 % 4,3 % Norddjurs kommune 33,1 % 42,0 % 18,0 % 4,8 % 2,1 % Landsplan 36,6 % 41,0 % 16,5 % 4,3 % 1,7 %

14 Modelfoto: Ulrik Jantzen VIDEN OM MOBNING

15 Viden om mobning

16 Viden om mobning Manglende tolerance Børnenes eksistentielle behov for at høre til i fællesskabet Kommer under pres Social eksklusionsangst Behov for lindring og tryghed Foragtproduktion Kilde: Dorte Marie Søndergaard Mobning

17 Viden om mobning Red Barnets definition på mobning Mobning er et gruppefænomen Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter Mobning kan være direkte og forfølgende eller være indirekte og udelukkende Mobningen foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra Mobning forudsætter en magtubalance

18 Viden om mobning

19 Modelfoto: Ulrik Jantzen ANTIMOBBE- STRATEGI

20 Antimobbestrategi Værd at vide om antimobbestrategien Alle skoler skal have et værdiregelsæt, der indeholder en overordnet antimobbestrategi Hver tredje skole mangler en antimobbestrategi En antimobbestrategi bør indeholde en forebyggende samt en indgribende indsats

21 Antimobbestrategi Det får I ud af en antimobbestrategi Fælles retning for jeres indsats mod mobning Større fokus på forebyggelse af mobning i hverdagen Sammenhæng i indsatsen mod mobning Tryghed for personale og forældre og dermed børnene

22 Antimobbestrategi Kendetegn ved en god antimobbestrategi Fokus på konkrete handlinger Tydelig rolle- og ansvarsfordeling Har både en forebyggende og en indgribende del Har fokus på at opbygge tolerante fællesskaber med plads til alle Er tilpasset børnenes udvikling og klassetrin Tager højde for, at børns hverdag også udfolder sig på digitale medier Inddrager børnene i processen Børn, forældre, personale og ledelse kender antimobbestrategien og føler ejerskab

23 Modelfoto: Ulrik Jantzen PROCES OG ORGANISERING

24 Proces og organisering

25 Proces og organisering 1. Planlæg processen 2. Inddrag skolens parter i udviklingen 3. Lav antimobbestrategien 4. Før antimobbestrategien ud i hverdagen 5. Før tilsyn med antimobbestrategien

26 Proces og organisering 1. Planlæg processen Nedsætter en arbejdsgruppe Udarbejder et kommissorie for arbejdsgruppen Udpeger egen repræsentant til arbejdsgruppen Sammensætter arbejdsgruppen med en repræsentant fra: skoleledelsen, skolebestyrelsen, personalet og elevrådet Skolebestyrelsen Skolelederen Arbejdsgruppen Udarbejder en plan for arbejdet med DropMob på skolen

27 Proces og organisering 1. Planlæg processen Her får I overblik over den proces, det er at lave en antimobbestrategi

28 Proces og organisering 2. Inddrag skolens parter i udviklingen Alle skolens parter Gennemfører 1½ times Dropmob-forløb for: alle klassetrin, personalet (skole og SFO), forældrene, ledelsen og skolebestyrelsen Alle skolens parter afleverer en kopi af deres handleplan/input til arbejdsgruppen Skolelederen Etablerer samarbejde med tilknyttede fritidsinstitutioner Sikrer, at alle skolens parter bliver inddraget i udviklingen af antimobbestrategien Arbejdsgruppen Indsamler input til antimobbestrategien fra alle skolens parter

29 Proces og organisering 2. Inddrag skolens parter i udviklingen

30 Proces og organisering 3. Lav antimobbestrategien Formulerer udkast til antimobbestrategien på baggrund af input fra alle parter Sender 1. udkast i høring hos elevråd, medarbejderudvalg, ledelse og skolebestyrelsen Øvrige Elevråd, medarbejderudvalg og ledelse giver høringssvar på 1. udkast af antimobbestrategien Arbejdsgruppen Skolebestyrelsen Giver høringssvar på 1. udkast af antimobbestrategien

31 Proces og organisering 3. Lav antimobbestrategien Indsamler høringssvar, vurderer og tilretter antimobbestrategien Arbejdsgruppen Sender 2. udkast af antimobbestrategien til skolebestyrelsen Drøfter og godkender antimobbestrategien Skolebestyrelsen

32 Proces og organisering 3. Lav antimobbestrategien

33 Proces og organisering 4. Før antimobbestrategien ud i hverdagen Udarbejder en plan for implementering i skolens hverdag Arbejdsgruppen Sender implementeringsplan til skoleledelsen Drøfter implementeringsplanen med skolebestyrelsen Godkender implementeringsplanen Skolelederen Fører antimobbestrategien ud i skolens hverdag

34 Proces og organisering 5. Før tilsyn med antimobbestrategien Beslutter hvordan og hvornår, den vil føre tilsyn Beslutter hvilke kilder, den vil inddrage i tilsynet Skolebestyrelsen Fører tilsyn med antimobbestrategien

35 Proces og organisering 5. Før tilsyn med antimobbestrategien

36 Modelfoto: Ulrik Jantzen FØRSTE SKRIDT TAGER VI NU

37 Første skridt tager vi nu Skolebestyrelsen: Forældrene i skolebestyrelsen: Drøfter med skolelederen hvilke tilknyttede institutioner, der er relevante Vælger en repræsentant til arbejdsgruppen Nedsætter en arbejdsgruppe Udarbejder rammer for arbejdsgruppen og dens arbejde

38 Første skridt tager vi nu Rammer for skolens DropMob arbejdsgruppe

39 Eksempel på Antimobbestrategi

40 Samarbejde med alle forældrene Hvordan skaber vi en fælles fremtid, hvis vi ikke har en fælles fortid? Amend presentation name in Footer and Apply to All 26 April

41 Reformens tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Amend presentation name in Footer and Apply to All 26 April

42 Mål 3 i aftalen for Folkeskolen. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Undersøgelse: Er du glad for at gå i skole? 76% af eleverne i 0-3 klasse siger ja 27% af eleverne i 4-10 klasse siger ja 65% siger dog ja for det meste Amend presentation name in Footer and Apply to All 26 April

43 Hvornår starter vi med at vænne forældre til IKKE at komme til møderne? Amend presentation name in Footer and Apply to All 26 April

44 At turde at stille forventninger Formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Forældre vil det bedste for deres børn Skolen vil det bedste fores elever hvor svært kan det være? Hvorfor driver vi skole? Amend presentation name in Footer and Apply to All 26 April

45 TAK FOR I AFTEN