Resultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning
|
|
- Tobias Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning I dette notat præsenteres baggrunden for forsøgsprogrammet efterfulgt af en kort beskrivelse af enkelte indsatser og resultaterne af de enkelte indsatser. Baggrund for forsøgsprogrammet I erkendelse af at tosprogede elever generelt klarer sig dårligere fagligt i skolen end de etsprogede elever, samt at der findes meget lidt viden om, hvad der virker for tosprogede elever, iværksatte det tidligere formandskab for Skolerådet i samarbejde med den tidligere SRSF-regering i 2013 Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning. Der indgår et omfattende forarbejde til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning. I 2009 blev der således via satspuljemidlerne afsat 7,6 mio. kr. til forsøg, der skulle styrke kommunernes indsats over for de tosprogede elever. På baggrund heraf blev der af SFI og EVA igangsat en kortlægning og analyse af 120 skolers indsatser over for tosprogede elever. Rapporten blev offentliggjort i foråret I rapporten kortlægges en række indsatser og statistiske analyser af elevernes trivsel og faglige præstationer. Kortlægningen skulle danne grundlag for anden fase, hvor kontrollerede forsøg ved hjælp af randomiseret kontrollerede forsøg med en indsatsgruppe og kontrolgruppe skulle gennemføres. Derefter gennemførte Skolerådets formandskab og ministeriet et såkaldt call til kommunerne, hvor kommunerne blev bedt om at fremsende deres bedste eksempler på indsatser over for tosprogede elever. I forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning har de deltagende skoler gennemført en elle flere af følgende indsatser, som alle tager udgangspunkt i den nyeste danske og internationale forskning samt erfaringer med modersmålsundervisning: Forsøgsindsatser målrettet mindre grupper af tosprogede elever på 1. klassetrin i skoleåret 2014/15 og 2015/16. Forsøgsindsatser målrettet hele klasser på mellemtrinnet (4. og 5. klassetrin) i efteråret 2013 og Forsøgsindsatser målrettet mindre grupper af tosprogede elever på 4. klassetrin i foråret 2014 og foråret Til forsøgsprogrammet er der etableret et følgeforskningsprogram, der skal afdække og sammenligne effekten af indsatserne med fokus på tosprogede og etnisk danske elevers læse- og matematikkompetencer (målt ved de nationale test), motivation, selvværd og glæde ved at gå i skole. I det følgende præsenteres de gennemførte indsatser efterfulgt af konklusionerne fra indsatserne. 1
2 Forsøgsindsats målrettet mindre grupper af tosprogede elever på 1. klassetrin i skoleåret 2014/15 og 2015/16 Indsats Som led i denne indsats modtog grupper af tosprogede elever modersmålsundervisning, som fokuserede på at udvikle elevernes kompetencer inden for tale, skrift og læsning på deres modersmål. De deltagende skoler modtog et inspirations- og vejledningsmateriale udviklet med inddragelse af forskere og praktikere. Heri var en beskrivelse af, hvordan undervisningen kunne tilrettelægges med udgangspunkt i Fælles Mål fra august 2009 for modersmålsundervisning. De deltagende skoler havde ansvaret for at finde en modersmålsunderviser, der var i stand til at undervise på det relevante sprog. Forud for igangsættelsen af indsatsen fik modersmålsundervisererne et tilbud om at deltage i et todages kursus, hvor de blev introduceret til forløbet. I forhold til selve gennemførelsen af modersmålsundervisningen var der ikke særlige krav, hvilket betød, at der i høj grad har været metodefrihed for den enkelte modersmålsunderviser. Skolerne kunne tilmelde sig med en gruppe af elever, som mindst skulle udgøres af én elev, der havde andet modersmål end dansk, og hvor alle elever i gruppen havde samme modersmål. Skolerne kunne tilmelde sig med flere sproggrupper, hvis der var et tilstrækkeligt antal elever til det. For arabiske, tyrkiske og somaliske sproggrupper blev der udarbejdet elevmateriale, og alle skoler fik adgang til digitale bøger på en digital portal kaldet 'Sprogmaskinen'. Hvis skolerne selv var i stand til at udvikle elevmateriale på et andet sprog end de tre nævnte sprog, var der også mulighed for at deltage med en gruppe af tosprogede elever på det pågældende sprog. Undervisningen blev gennemført i 32 uger i tre supplerende lektioner uden for den normale undervisningstid svarende til 96 lektioner. 34 skoler deltog i første runde i skoleåret 2014/15, mens 36 skoler deltog i skoleåret 2015/16. 7 nye skoler tilmeldte sig mellem første og anden runde, mens 5 skoler trak sig mellem de to runder. Sammenlagt for de to runder deltog i alt 40 arabiske sproggrupper, 23 tyrkiske sproggrupper og 14 somaliske sproggrupper, hvilket gjorde de tre sprog til de tre største sproggrupper i forsøget. Resultater I følgeforskningen konkluderes det, at analyserne af modersmålsundervisning for mindre grupper af tosprogede børn viser, at der er nogle positive effekter af undervisningen på nogle elevers trivsel og motivation. Det gør sig særligt gældende for dimensionerne adfærdsvanskeligheder, hyperaktivitet og sociale styrker samt i forhold til, hvorvidt eleverne laver lektier og er motiverede for læring. For de arabisk talende elever havde det en positiv effekt på dimensionen adfærdsvanskeligheder. Herudover er der en tendens til, at det særligt er elever, der deltog i den første forsøgs- 2
3 runde, hvis motivation og trivsel er forøget som følge af indsatsen. Indsatsen har haft blandede effekter på de resterende elevgruppers motivation og trivsel. Endvidere viser de gennemførte analyser, at modersmålsundervisningen har haft en positiv effekt på arabiske elevers sproglige færdigheder på deres modersmål. Denne tendens gør sig dog ikke gældende for de resterende sproggrupper, og der er ikke blevet observeret positive effekter af modersmålsundervisningen på nogen af elevernes sproglige kompetencer på dansk. Som mulige forklaringer på den manglende effekt peges der bl.a. i rapporten på, at samarbejdet mellem modersmålsunderviserne og elevernes øvrige lærere om tilrettelæggelsen af undervisningen, som var en del af indsatsen, kun er blevet realiseret i begrænset omfang. Derudover så det også ud til, at elevernes og forældrenes sproglige færdigheder på modersmålet ikke i alle tilfælde var tilstrækkelige til, at eleverne fik udbytte af modersmålsundervisningen. Dette kan være nogle af forklaringerne på, at modersmålsundervisningen ikke har givet udslag i effekter på elevernes sproglige kompetencer i dansk. Hvis modersmålsundervisningen blev implementeret anderledes af skolerne fx med et tættere samarbejde mellem modersmålsunderviserne og elevernes øvrige lærere end det var tilfældet i dette forsøg, kan resultaterne ifølge forskerne vise sig at være anderledes. Omvendt påpeges det i rapporten, at skolernes implementering i dette gennemførte forsøg formentlig vil afspejle den praksis, som ville blive fulgt ved en efterfølgende egentlig implementering af modersmålsundervisning. På det foreliggende grundlag giver indeværende undersøgelse derfor ifølge forskerne ikke grundlag for at anbefale modersmålsundervisning, hvis formålet med undervisningen er at forbedre elevernes danske sprog. Tages de positive resultater, som indeværende studie har påvist på elevernes trivsel og motivation samt arabiske elevers sproglige færdigheder på deres modersmål, i betragtning, kan undervisningen dog indføres med disse specifikke formål for øje. Forsøgsindsatsen målrettet hele klasser på mellemtrinnet (4. og 5. klassetrin) i efteråret 2013 og 2014 Indsats Almen Sprogforståelse Indsatsen bestod af et nyudviklet undervisningsforløb, der blev gennemført i fire ugentlige lektioner i 16 uger. Undervisningen blev tilrettelagt i henhold til det udviklede undervisningsmateriale, som gerne skulle forbedre alle elevers, og særligt de tosprogede elevers, præstationer. Det detaljerede undervisningsmateriale indeholdt blandt andet forskellige tekster og øvelser til hver af de 16 uger, som indsatsen varede. Med inspiration fra det udsendte undervisningsmateriale skulle læreren planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen med udgangspunkt i elevernes forskellige sproglige kompetencer. Undervisningen, som blev gennemført på dansk, tog afsæt i elevernes forskellige sproglige registre og havde til formål at skabe sprogligt bevidste og fagligt dygtige elever. Samtidig har Almen Sprogforståelse et alment dannende og uddannende aspekt. 3
4 Centrale elementer i undervisningsmaterialet er ugens tekst, illustration, sproglige fokus og fokusord samt ordkort, sprogvæg, dialog og opgaver på dansk og øvrige sprog. I 2013 blev Almen Sprogforståelse gennemført på 4. klassetrin i 16 uger med fire ekstra lektioner ud over den planlagte undervisning på 27 skoler. I 2014 blev Almen Sprogforståelse gennemført på 5. klassetrin i 16 uger med to ekstra lektioner ud over den planlagte undervisning på 30 skoler. En lektion blev gennemført i de planlagte dansktimer, og en lektion blev rettet mod de elever, der har behov for en særlig indsats. Der blev udarbejdet en light-udgave af alle tekstmaterialerne, hvilket indebar, at teksterne blev forenklet, så ordvalget var nemmere tilgængeligt, selv om indholdet var det samme. Indsatsen i 2014 blev suppleret med en løbende læsescreening fire gange i løbet af de 16 uger for at se, om det kunne hjælpe lærerne til at målrette indsatserne ift. de grupper af elever, der ikke havde særlig stor effekt af indsatsen i første runde. Ekstra undervisningstid i dansk Indsatsklasserne modtog endvidere ekstra undervisningstimer i dansk. Som inspiration til tilrettelæggelsen af de ekstra timer udgav ministeriet et idekatalog med evidensbaserede strategier til tilrettelæggelsen af undervisningen af tosprogede elever. Centrale elementer i idekataloget er systematisk og eksplicit instruktion, præsentation af undervisningens indhold, understøttelse af den enkelte elev, kollaborativ undervisning, målrettet dialogisk instruktion, kulturel tilpasning af undervisningen af tosprogede elever samt evaluering af undervisningen. I 2013 blev indsatsen gennemført med fire ekstra lektioner med danskundervisning i 16 uger på 29 skoler. I 2014 blev indsatsen gennemført på samme måde som i 2013, men dog med to lektioner færre ugentligt på 44 skoler. Indsatsen i 2014 blev suppleret med en løbende læsescreening for at se, om det kunne hjælpe lærerne til at målrette indsatserne ift. de grupper af elever, der ikke havde særlig stor effekt af indsatsen i første runde. Opkvalificering af matematikundervisningen Indsatsen blev gennemført af en matematiklærer i samarbejde med en lærer med kompetencer inden for dansk som andetsprog. Begge deltog forud for indsatsen i et femdagskursus, som sigtede på at undervise læreren i, hvordan vedkommende kunne inddrage dansk som andetsprog i matematikundervisningen. Under kurset udarbejdede deltagerne to konkrete undervisningsforløb i matematik, hvor elevernes forskellige sproglige registre blev tænkt ind i undervisningen. Lærerne modtog endvidere vejledningsmateriale som inspiration til tilrettelæggelsen af undervisningen. Fokusområder i opkvalificeringsforløbet var forståelsesaktiviteter, tydeliggørelse af sprog- 4
5 lige mål for læringsaktiviteter, sprogligt aktive elever, inddragelse af elevernes samlede sproglige ressourcer samt elevernes tilegnelse af matematikfagets sproglige registre. I 2013 blev indsatsen gennemført på 4. klassetrin på 31 skoler. Der var imidlertid for få elever, der havde gennemført de nationale test i matematik til, at denne indsats kunne evalueres på et tilstrækkeligt sikkert grundlag. Indsatsen blev derfor ikke gennemført i Resultater Når der gennemføres så mange test, som det er gjort i forbindelse med dette forsøg, kan der ifølge rapporten være enkelte resultater, der viser en signifikant forskel mellem indsats- og sammenligningsgruppe, men som reelt baseres på en tilfældighed. Samtidig er der et vist frafald i undersøgelsen specielt i spørgeskemaundersøgelsernes måling af elevernes trivsel og motivation som kan give et skævt billede af de reelle effekter. Derfor er det væsentligt at fokusere på de tendenser i resultaterne, der er mest stabile på tværs af de mange test, og omvendt ikke lægge for meget vægt på enkeltstående resultater. De mest stabile resultater vurderes af forskerne at være følgende: Ekstra undervisningstid i dansk (4 lektioner om ugen) i 2013 inden skolereformen havde en positiv effekt på elevernes læsefærdigheder, når der kontrolleres for køn. Derudover kan der identificeres en effekt for børn af højtuddannede forældre. Effekten for børn af lavtuddannede var af samme størrelsesorden om end ikke statistisk signifikant. Effekten specifikt på børn med indvandrerbaggrund var dog lille og statistisk insignifikant. Samtidig er det væsentligt at bemærke, at der er tendenser til, at den ekstra undervisningstid i dansk øgede børnenes adfærdsmæssige vanskeligheder og sænkede deres motivation og trivsel. Det gjaldt specielt for drengene og i forhold til hyperaktivitet. Forsøget med Ekstra undervisningstid i dansk (2 lektioner om ugen) efter skolereformen i 2014 viste ikke nogen yderligere positiv effekt på læseevner heller ikke i kombination med løbende test af børnene. Dette kan både skyldes, at den ekstra værdi af endnu flere undervisningstimer er begrænset efter skolereformen, hvor timetallet allerede var øget og det kan skyldes, at mange skoler faldt fra forsøget, og at det derfor ikke var statistisk muligt at påvise mindre effekter. Forsøgene med Almen Sprogforståelse viste, at da indsatsen i 2013 blev implementeret i 4. klasse havde det positive effekter, men afgrænset til pigerne og til profilområdet Sprogforståelse i læsetesten. Da indsatsen i 2014 blev rykket til 5. klasse, materialerne blev forenklet lidt, og indsatsen blev kombineret med løbende test, viste forsøget positive effekter for elever af lavtuddannede forældre igen navnlig på profilområdet for sprogforståelse og her navnlig for drengene. Dette tyder på, at det kan være en udfordring med et fast tilrettelagt undervisningsforløb som Almen Sprogforståelse at differentiere undervisningen på en måde, så den rammer alle elevers niveau. I forhold til Almen Sprogforståelse er det endvidere væsentligt at bemærke, at undervisning i Almen Sprogforståelse både i 2013 og 2014 samlet set trækker i retning af at sænke elevernes adfærdsmæssige problemer og øge deres motivation. At bestemte elevgrupper får en større grad af adfærdsmæssige vanskeligheder af Ekstra dansk, men ikke af Almen Sprogforståelse, kan ifølge forskerne skyldes, at Ekstra dansk har givet eleverne mere af den samme type un- 5
6 dervisning, som de allerede er udsat for, mens Almen Sprogforståelse i højere grad har haft variation i opgaver og undervisningsformer. Som det fremgår ovenfor er der positive effekter af de afprøvede indsatser, men det udestår stadig at finde indsatser, som effektivt kan hjælpe de tosprogede elever, der er hovedmålgruppen i forsøgsprogrammet. Forsøgsindsatsen Almen sprogforståelse målrettet mindre grupper af tosprogede elever på 4. klassetrin i foråret 2014 og foråret 2015 Indsats Indsatsen, der blev afprøvet i forhold til de mindre elevgrupper af tosprogede børn, var undervisningsforløbet Almen Sprogforståelse. Til forskel fra indsatsen målrettet hele klasser på mellemtrinnet var elevmaterialet på elevernes modersmål. De grupper, der blev udtrukket til indsatsen, modtog i en periode på 16 uger ekstra undervisning i sprog og sprogforståelse. I foråret 2014 modtog de deltagende grupper fire ekstra lektioner (45 min.) undervisning udover den almindelige undervisning. På grund af folkeskolereformen blev dette ændret ved gennemførelse af indsatsen i foråret Der var fortsat tale om fire ugers undervisning i Almen Sprogforståelse, men det blev muligt at placere to af de fire lektioner parallelt med lektiecafeer eller skoletid afsat til faglig fordybelse. Skolerne skemalagde selv de ekstra undervisningstimer. Kravet for at deltage var, at skolerne minimum havde 3 elever med tyrkisk modersmål og/eller 3 elever med arabisk modersmål og/eller 3 elever med somalisk modersmål på 4. klassetrin i skoleåret Det resulterede i i alt 51 deltagende skoler med 69 elevgrupper. Skolerne, der deltog i forsøget i første runde i 2014, var automatisk tilmeldt den anden forsøgsrunde. Da antallet af elever i en bestemt sproggruppe kan variere noget fra år til år, var der nogle skoler, der ikke havde mulighed for at deltage med den oprindeligt tilmeldte sproggruppe i For at give mulighed for at disse skoler alligevel kunne deltage, blev der lempet på minimumsantallet for deltagende elever, der nu blev sat til én elev, og desuden fik skolerne mulighed for at deltage med nye elevgrupper. Denne mulighed blev dog kun anvendt i meget begrænset omfang, men gav mulighed for at øge antallet af elevgrupper med somalisk modersmål med tre. Der deltog i alt 49 grupper i 2015, og det samlede forsøg i 2014 og 2015 inkluderede således (69+49) 118 grupper. Resultater I de gennemførte analyser er der ikke identificeret effekter af indsatsen hverken negative eller positive for langt hovedparten af de ting, der er målt på. Det kan enten skyldes, at Almen Sprogforståelse reelt ikke haft den tiltænkte effekt på de deltagende elever. På den anden side kan det dog også skyldes, at det ikke har været muligt at identificere det, hvis indsatsen egentlig har haft de ønskede effekter på eleverne. 6
7 Antallet af skoler, der har deltaget i forsøgsprogrammet var lavere end planlagt. Det betyder, at usikkerheden om resultaterne forøges, hvorfor det er sværere med sikkerhed at konkludere, om den identificerede forskel i resultaterne mellem gruppen, der har gennemført indsatsen, og sammenligningsgruppen skyldes tilfældigheder eller skyldes en reel effekt. Det kan således være en udfordring at vurdere effekten eller den manglende effekt præcist nok, hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal børn, der deltager i forsøget At det viste sig at være vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal deltagere til forsøget skyldtes blandt andet, at der ikke var mange elever, der passede i målgruppen. Således skulle eleverne, der deltog i forsøget, være tilstrækkeligt dygtige til tyrkisk, arabisk eller somali til, at de kunne modtage undervisning på det pågældende sprog. At der allerede ved forsøgets gennemførelse viste sig at være store udfordringer i at finde et tilstrækkeligt antal elevgrupper, der passede i målgruppen, kunne ifølge rapporten tyde på, at der er et begrænset potentiale for at indføre Almen Sprogforståelse for mindre elevgrupper generelt i folkeskolen. 7
Anbefalinger fra ekspertgruppen for forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning
Anbefalinger fra ekspertgruppen for forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Anbefalingsnotatet er udarbejdet af forskningsleder, SFI, Jørgen Søndergaard, professor em. Anna- Lena Tvingstedt, tosprogskonsulent
Læs mereForsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin
Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereModersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin
Læs mereERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!
Læs mereModersmålsbaseret undervisning. Rapport om klassebaserede indsatser
Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Klassebaserede indsatser Forfattere Simon
Læs mereNotat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune
SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag b: Implementeringsanalyser Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereIndledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning
US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereIMPLEMENTERINGSANA- LYSER
Dokumenttype Bilag Dato April, 2016 IMPLEMENTERINGSANA- LYSER Implementeringsanalyser INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. DATAGRUNDLAG 2 2.1 Spørgeskemaundersøgelser 2 2.1.1 Spørgeskemaundersøgelser blandt lærere
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereERFARINGSOPSAMLING OM IMPLEMENTERING FORSØG MED MODERS- MÅLSBASERET UNDER- VISNING PÅ 1. KLASSE- TRIN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Erfaringsopsamling Dato Marts 2015 Projekt Forsøg med modersmålsbaseret undervisning på 1. klassetrin ERFARINGSOPSAMLING OM IMPLEMENTERING FORSØG MED MODERS- MÅLSBASERET
Læs mereModersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin
Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på 1. klassetrin
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 02.04.2014, kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen (2013-0266643) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mere7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen ( )
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen (2013-0266643) Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag om organisering og placering af modersmålsundervisning
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereHovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereVedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs mereERFARINGSOPSAMLING OM IMPLE- MENTERING AF GRUPPEINDSATSER FORSØG OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Juni, 2014 ERFARINGSOPSAMLING OM IMPLE- MENTERING AF GRUPPEINDSATSER FORSØG OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING [Dobbeltklik for at indsætte billede eller
Læs mereFolkeskolereformen har medført, at skoledagen generelt er blevet længere for alle elever. Dette notat beskriver elevernes holdning til skoledagens længde og skal ses som et tillæg til rapporten om 2. dataindsamling,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereVejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019
Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019 Tilmeldingsfrist: Fredag den 1. december 2017 Indholdsfortegnelse 1. Generel information om forsøget...
Læs mereModersmålsbaseret undervisning
Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Bilag a: Analysemetode og tabeller Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereMIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07
MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 01 02 03 Dagsorden 01 Hvorfor en midtvejsevaluering? 02 Refleksioner og anbefalinger til det fremadrettede arbejde 03 Spørgsmål HVORFOR EN MIDTVEJSEVALUERING? HVAD
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereKAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereStatus på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1
August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen
Læs mereVejledning om standardiseret forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen i skoleåret 2017/2018
Vejledning om standardiseret forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen i skoleåret 2017/2018 Tilmeldingsfrist: Fredag den 1. september 2017 Indholdsfortegnelse 1. Generel information
Læs mereERFARINGSOPSAMLING OM IMPLE- MENTERING AF KLASSEINDSATSER FORSØG OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Januar 2014 Projekt ERFARINGSOPSAMLING OM IMPLE- MENTERING AF KLASSEINDSATSER FORSØG OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING [Dobbeltklik for at indsætte
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereEvaluering af Turbodansk
Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereStatus på projekter i Investeringspuljen
Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion på skoler og i institutioner.
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereHøjmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:
Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereModersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin
Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mere