FOA: Social- og sundhedssektoren Det gode sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOA: Social- og sundhedssektoren Det gode sundhedsvæsen"

Transkript

1 FOA: Social- og sundhedssektoren F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Det gode sundhedsvæsen med fokus på sygehusene

2 Det gode sundhedsvæsen. er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte september Redaktion: Lene B. Hansen, Tom Bjerregaard, Maj Fagerberg, Anne Marie Andersen og Lea Groth-Andersen Layout: Joe Anderson Fotograf: Mike Kollöffel Tryk: FOAs trykkeri Oplag: 1500 september 2003 ISBN: Forbundet af Offentligt Ansatte Social- og sundhedssektoren Staunings Plads København V Tlf.: Fax:

3 Indledning Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen og sygehusvæsen: Økonomi og tilbud til borgerne Struktur Organisation Ledelse Rekruttering, fastholdelse og uddannelse Forskning Etik Visionen i praksis Et tankeeksperiment

4 4 Indledning Sundhedsvæsenet og især sygehusvæsenet står over for store forandringer. FOA mener, at det er nu medarbejdere, ledere og politikere skal arbejde på at skabe det gode patientforløb set med borgerens øjne. Det er helt centralt, at sundheds- og servicepersonalet i mødet med patienten, klienten og borgeren medvirker til at skabe forløb præget af høj kvalitet menneskeligt, fagligt og samfundsmæssigt. Den enkelte skal i mødet med sundheds- og sygehusvæsenet føle sig set, mødt og respekteret som et helt menneske med følelser, visioner og behov. Det er det hele menneske, der skal sættes i centrum. Ikke kun en patientkategori eller en diagnose. Udgangspunktet for dette debatoplæg er en vision om fremtidens sundhedsog sygehusvæsen, og vi har valgt patientens synsvinkel. Visionen om det gode sundhedsvæsen er ikke udtryk for en utopisk, virkelighedsfjern forestilling, men udtryk for hvad man som patient med rimelighed kan forlange i Danmark i dag. Hovedvægten i debatoplægget er lagt på det somatiske patientforløb og berører kun i mindre grad det psykiatriske patientforløb. Der er mange udfordringer, når man vil skabe et godt patientforløb, og i dette debatoplæg har FOA valgt at sætte fokus på 7 af dem: Økonomi og tilbud til borgerne Struktur Organisation Ledelse Rekruttering, fastholdelse og uddannelse Forskning Etik

5 De udfordringer, vi har beskrevet, kan i praksis takles på flere forskellige måder. FOA har forsøgt at give nogle bud, og med dem ønsker vi først og fremmest at bidrage til en kvalificeret dialog om sundheds- og sygehusvæsenets fremtid. Debatoplægget blev godkendt på hovedbestyrelsesmødet den 11. juni Dennis Kristensen Forbundsformand Jens Folkersen Fungerende sektorformand for Social- og sundhedssektoren 5

6 Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen og sygehusvæsen 6 Økonomi og tilbud til borgerne Udfordringen er at få økonomi og tilbud til at hænge sammen. Problemerne er, at behovet for sundhedsydelser aktuelt og i fremtiden overstiger vores menneskelige, økonomiske og faglige ressourcer. Behovet for sundhedsydelser vil i fremtiden fortsætte med at stige alene på grund af den teknologiske udvikling og den ændrede befolkningssammensætning. Udfordringen indebærer flere forskellige mulige valg. Behovene for sundhedsydelser kan man ikke ændre på kort sigt, men man kan gøre en indsats for at holde befolkningen sund og i stand til at modstå de mange trusler mod sundheden, som ikke kan undgås. Vi kan sætte sundhed på dagsordenen og lære befolkningen, hvordan man holder sig sund. Hvis sundhed kommer på skoleskemaet, grundlægger vi de sunde vaner i barndommen og slipper måske for nogle af de vanskelige processer med at forandre på usunde vaner senere i livet.

7 7

8 8 Det er også muligt at være tidligere på banen med forebyggelse og foretage en tidlig opsøgende indsats. Sunde arbejdspladser med et minimum af stress og nedslidning er et muligt bud herpå. Bruger vi den eksisterende viden og ressourcer bedre, kan sygdoms- og behandlingsforløb forebygges eller afkortes væsentligt. Hvis vi satser på dyrevelfærd, gør det billigt at leve sundt og har god kontrol med vores fødevarer, kan vi forebygge mange lidelser og sygdomme. Tilbyder vi også patienterne en dækkende ernæring, der også indbyder til, at maden indtages, forløber rehabiliteringen hurtigere med sparede ressourcer til følge. Satser vi fx på en hygiejne af høj standard, kan vi forebygge infektioner, der koster mange ressourcer både menneskeligt og økonomisk. Praktiserende læger er indgangsporten til sygehusvæsenet og speciallægerne. Denne funktion bør bibeholdes, men aktuelt er de praktiserende lægers indsats for ukoordineret og uigennemsigtig. Der bør arbejdes på at skabe nogenlunde ens kriterier for indgangsbilletten til sygehuse og speciallæger. Vi ved, at udgifterne til medicin er en næsten ustyrlig post i sundhedsvæsenet. Der vil være mange penge at hente, hvis man fastlægger kvalitetskravene til den bedste og billigste medicin på området og følger kvalitetskravene frem for at anvende den (dyreste) medicin, der kom først på markedet. Hvis udgifterne til sundhedsvæsenet skal bruges fornuftigt og ikke løbe løbsk, er det også nødvendigt med nogle effektive økonomiske styresystemer, der kan holde kontrol med udgifterne, uden at hovedvægten flyttes fra indsatsen til kontrolsystemerne. Samtidig skal der være plads til en lægefaglig prioritering af den tungeste pleje- og behandlingskrævende gruppe, med få ressourcer, mange konkurrerende diagnoser og et lille netværk, så vi ikke øger uligheden i sundhed. Selv om de nævnte tiltag sættes i værk, er de økonomiske rammer stadig ikke tilstrækkelige. Frit valg, ventelistegaranti og internationale aftaler er nogle af mange bud på udfordringer af det økonomiske råderum i sundhedssektoren.

9 Derfor undgår vi ikke, at politikerne må prioritere, hvilke sundhedsydelser der skal dækkes i det offentlige sundhedsvæsen. Det er og bliver også en politisk prioritering at pege på, hvor pengene skal findes, samt hvordan pengene skal fordeles mellem de forskellige offentlige områder og sektorer. Desuden bliver det nødvendigt med en omprioritering mellem primær og sekundær sektor, således at langt flere opgaver flyttes fra de dyre højteknologiske sygehuse til lokalområdet tæt på borgeren. I Danmark har vi en lang historisk tradition for et solidarisk velfærdssamfund. Ingen borgers helbred må tabes på gulvet, fordi pengene mangler, fordi der mangler familie, gode naboer eller forsikringer. Grundlaget for vores danske sundhedsvæsen, som vi er berømte for, skal vi bevare. Sundhedsvæsenet skal fortsat være solidarisk, skattefinansieret, offentligt og politisk styret. FOA mener: At sygehusvæsenet og sundhedsvæsenet hovedsageligt skal være offentligt, politisk styret og skattefinansieret. At det grundlæggende princip skal være solidarisk med fri og lige adgang til ydelserne. At der skal satses langt mere på forebyggelse og sundhedsfremme. At det kun er den specialiserede behandling og pleje, der skal varetages på sygehusene. Forebyggelse, sundhedsfremme samt pleje, genoptræning m.m. skal foregå tæt på borgerne. Praktiserende læger skal fortsat være indgangsporten til hele sundhedssystemet, men det er nødvendigt at skabe en større gennemsigtighed i systemet, så der bliver nogenlunde ens kriterier for, hvordan denne funktion varetages. At det er ønskeligt med en solid styring af anvendelsen af sygehusvæsenet og medicinforbruget. 9

10 10

11 Struktur Udfordringen er en udvikling af sundhedsvæsenet og især sygehusvæsenets struktur, der lever op til befolkningens behov og forventninger samt nye tekniske og behandlingsmæssige muligheder. Problemet er at finde balancen mellem hvor megen forskel i opgaveløsning, behandlingstilbud og serviceniveau, man vil acceptere i de enkelte amter, og hvor meget man vil tilgodese lokale forhold og ønsker. Udfordringen er at anlægge et borgerperspektiv og foretage en nytænkning af strukturen i sundhedsvæsenet ud fra dette perspektiv. Men man må nok gøre sig klart, at en politisk-administrativ universalløsning fortsat er en utopi. Fremtidens sundhedsopgaver ændrer karakter. Nye tekniske og behandlingsmæssige muligheder vil medføre en øget specialisering inden for sundhedsområdet. På nogle områder vil specialiseringen medføre behov for en højteknologisk indsats, mens det på andre områder ikke vil være nødvendigt. Samtidig vil den medicinsk-teknologiske indgriben i det enkelte menneskes krop blive langt mere skånsom, end den er i dag. Der er allerede en stigning i behandlingsmuligheder for patienter med kroniske sygdomme. Vi vil få et stigende antal ældre, et stigende antal mennesker lever længere også med kroniske sygdomme. Det vil alt andet lige betyde et stigende behov for sundhedsydelser. Samlet set betyder det, at en stor del af opgaverne kan flyttes væk fra de dyre højteknologiske sygehuse med en reduktion i antallet af sygehuse til følge. Sygehusene står på den anden side over for en yderligere specialisering, der kommer til at kræve et langt større befolkningsunderlag for at blive bæredygtigt sundhedsmæssigt og økonomisk. Alt i alt peger fremtidens struktur på en 11

12 12 udbygning af praksissektoren det kommunale område, samt en samling af specialerne på færre sygehuse. Det betyder, at de specialer, der kræver stort befolkningsgrundlag, kan tilbydes på sygehuse med landsdelsfunktion. Dette vil kræve et større samarbejde amterne imellem eller en egentlig dannelse af sygehus regioner, der varetager lands- og landsdelsfunktionerne. I denne strukturdebat er det vigtigt, at man får beskrevet opgavefordelingen mellem de forskellige niveauer meget klart. Hvis opgaverne ikke har et klart tilhørssted til et politisk niveau, får borgerne problemet. Genoptræning er et eksempel, der har givet problemer gennem mange år. Hvordan skal ansvaret for driften og finansieringen fordeles mellem kommuner, amter eller regioner og staten? Indenrigs- og sundhedsministerens rådgivende udvalg påpeger det væsentlige i at styrke praksissektoren og relevante primærkommunale tilbud, uanset hvordan sygehusene organiseres. Udvalget peger også på tre hovedmodeller for den politisk-administrative struktur i sundhedsvæsenet: en regionsmodel, et kommunalt forankret sundhedsvæsen og en statsmodel. Regionsmodellen indebærer færre amter, øgede planlægningsbeføjelser til centrale myndigheder og mere selvstyrende sygehuse. Regionerne har som amterne i dag folkevalgte råd, der er ansvarlige for sygehusdriften, sygesikringen (praksissektoren) og finansieringen, samt varetager de øvrige opgaver, som amterne varetager i dag. Som det fremgår af modellen, at den væsentligste forskel fra i dag er, at antallet af amter falder, og dermed stiger størrelsen af befolkningsgrundlaget. Dette kan tilgodese udviklingen i sundhedssektoren, som peger på behovet for et større befolkningsgrundlag end tidligere for at være bæredygtigt. I dag er der også mindre accept af regionale forskelle i tilbud på væsentlige sundhedstilbud, og vi er enige med udvalget i, at en regionsmodel har bedre mulighed for at udligne forskellene, end amterne har i dag.

13 For os at se er det en fordel, at modellen fastholder en decentralisering med sammenfald af politisk, økonomisk og driftsmæssigt ansvar samt et frirum til at tilgodese lokale ønsker og behov. Dog kan afstanden mellem borgerne og det politiske niveau i sagens natur blive større i nogle regioner. I det kommunalt forankrede sundhedsvæsen har den enkelte kommune ansvaret for at tilbyde og finansiere sygehusbehandlingen og øvrige sundhedsydelser til kommunens borgere. Kommunerne overtager ligeledes sygesikringsopgaverne fra amterne. Sygehusregionerne har en bestyrelse bestående af regionalt udpegede repræsentanter, der varetager det overordnede ansvar for specialeplanlægning og kapacitetsstyring. Det vil formodentlig kræve en styrkelse af den centrale planlægning og koordinering af sundhedsydelserne, ligesom kommunestørrelsen formodentlig må ændres i opadgående retning. Vi er enige med udvalget i, at det kommunalt forankrede sundhedsvæsen vil give større nærhed mellem myndighed og borger, bedre forudsætningerne for sammenhængende patientforløb, og reducere tilskyndelsen til kassetænkning. At flytte sygesikringen til kommunerne mener vi ikke indeholder nogen umiddelbar gevinst. De privatpraktiserende læger er indgangsporten til det offentlige sygehusvæsenet. Derfor er det vigtigt, at lægerne bevarer tilknytningen hertil. Derimod ser vi en gevinst ved at styre lægernes frihedsgrad generelt i både praksissektoren og i sygehussektoren langt mere ved hjælp af forpligtende aftaler, hvis bl.a. medicinudgifterne ikke skal løbe løbsk. Vi mener, der kan være en mulighed for, at udgifterne løber løbsk, hvis amterne eller regionerne forsøger at trække flest mulige specialer til sygehusene. Det kan samtidig blive problematisk med et delt ansvar for borgernes sygehustilbud. Vi ser det også som en ulempe, at de fleste kommuner er for små til at løfte opgaven, at den enkelte kommunale myndighed betaler for sundheds- 13

14 14 ydelserne og ikke alene kan træffe beslutning om udgifterne til sygehusene. Samtidig vil modellen betyde en svækkelse af demokratiet. For et sygehusvæsen uden et folkevalgt ansvar for prioriteringen og forvaltningen af skatteydernes penge et ansvar som borgerne kan gøre gældende på valgdagen, kan svække den demokratiske kontrol væsentligt i forhold til en model med direkte valg amtsligt eller regionalt. Det politiske ansvar vil i denne model blive uklart eller sløret for borgerne. Statsmodellen indebærer en centralisering af finansieringen og indholdet af sundhedsydelser. Man kan evt. overdrage planlægningen og organiseringen af sygehusene til et mindre antal regioner og evt. overdrage praksissektoren til primærkommunerne. Alternativt kan staten også overtage praksissektoren. Udvalget påpeger, at det er vigtigt at overveje den politiske styringslogik ved denne model, da der formodentlig let kan opstå en overbelastning af de politiske styringskanaler. Vi er enige med udvalget i, at centraliseringen kan indebære en effektiv implementering af nationale målsætninger og dermed mindske eller hindre regionale forskelle i sundhedsydelser. Men vi mener også, at centraliseringen er et godt grundlag for faglig og administrativ bæredygtighed og lave administrationsomkostninger. Den væsentligste ulempe ved modellen er for os at se især manglende politisk nærhed mellem myndighed og borger, manglende kendskab og tilpasning til lokale behov og ønsker. Derfor ser vi også en risiko for dyr enkeltsagspolitik på statsligt niveau med konsekvenser for hele landet. Statsmodellen kan også indebære mulighed for bureaukrati og stivhed i systemet.

15 FOA mener: At vi fortsat skal have direkte og demokratisk valgte niveauer til at styre sundhedssektoren. At vi skal have nogle større amter eller regioner til at drive og finansiere sygehusvæsenet og sygesikringen. At opgavefordelingen mellem niveauerne skal beskrives klart. At ansvar for og finansiering af sundhedsydelserne skal hænge sammen. 15

16 16

17 Organisation Udfordringen er at finde den bedst mulige tilrettelæggelse af arbejdet i sundhedsvæsenet og den bedst mulige arbejdsdeling. Problemet er en traditionel arbejdsdeling, det traditionelle hierarkiske system i sundhedssektoren og manglen på sammenhængende patientforløb. Udfordringen indebærer en organisering på patientens præmisser i både den kommunale sektor og i sygehusvæsenet, så det gode patientforløb bliver en realitet. Færre højt specialiserede sygehuse vil uvægerligt medføre et behov for en decentral varetagelse af nogle af de opgaver, der aktuelt varetages i sygehus regi. Løsningen kan være lokale sundhedscentre tæt på borgerne med flerfagligt teamsamarbejde om de gode patientforløb, så patienten ikke skal løbe fra den ene specialist til den anden med usikkerhed, frustration og megen ventetid til følge. Begge steder bør det gode patientforløb organiseres ud fra et helhedssyn, med respekt for det enkelte menneske og plads til differentierede ønsker og behov. Organiseringen indebærer også, at der lægges vægt på flerfagligt samarbejde i et nyt mødested mellem praktiserende læger og sygehusene. Man kan forestille sig, at dette mødested kan være et lokalt sundhedscenter. Det kræver naturligvis en definition af, hvad et sundhedscenter er. Et bud kan være lokale sundhedscentre med en varieret flerfaglig sammensætning af personale og et udbud af sundhedsydelser, der svarer til de lokale behov. I disse sundhedscentre vil man i stort omfang kunne varetage forundersøgelser, efterbehandling og genoptræning samt foretage forebyggende opsøgende besøg, hvilket især den ældre borger kan have glæde af. I takt med, at udviklingen går mod mere ambulant behandling og pleje, mere skånsomme behandlinger og mere plan- 17

18 18 lagt kirurgi, kan man forestille sig, at dette også vil kunne varetages af nogle sundhedscentre. Det er også muligt, at kronisk syge patienter kan behandles i sundhedscentrene eller i eget hjem, når der ikke er behov for høj specialisering eller højteknologi. Man kan også forestille sig, at sundhedscentrene får et antal sengepladser til behandling af kronisk syge, nogle aflastningspladser og nogle akutpladser. Mange terminalt syge ønsker at dø i eget hjem, hvis der tilbydes dækkende pleje og behandling af fx en udgående lindrende enhed fra et sundhedscenter. Man kan også oprette hospice til at varetage den terminale pleje, så patienterne og deres familie har en valgmulighed. En bedre behandling og en god individuel omsorg og pleje ved livets afslutning er en god investering for et velfærdssamfund både økonomisk og menneskeligt. På hospitalerne vil patientforløbene blive kortere og mere intensive, end de er i dag, og en adskillelse af akutte og planlagte indlæggelser vil alt andet lige give hospitalerne bedre mulighed for at tilrettelægge sammenhængende patientforløb. Specialiseringen og teknologien vil også gøre sengepladserne dyrere, og det kan forventes, at patienterne udskrives til hjemkommunerne så hurtigt som muligt til evt. efterbehandling og genoptræning. Et godt patientforløb vil under disse vilkår kræve en god kommunikation mellem patient og medarbejdere, samt mellem sektorerne, en god information om og undervisning i sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsadfærd. Den elektroniske patientjournal kan være et relevant redskab i denne forbindelse. Den nævnte udvikling vil kræve en nyvurdering af opgaverne, at faggrænserne blødes op, samt at der sker en opgaveglidning i et flerfagligt teamsamarbejde sundheds- og servicepersonalet imellem. Som et led i en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne vil stadig flere akutte døgnberedskaber på hospitalerne blive reduceret, ligesom at afstanden

19 mellem borgernes hjem og hospitaler for mange borgere vil blive større. Når det gode patientforløb også skal indbefatte den akut syge eller tilskadekomne patient, må det betyde en oprettelse af flere døgndækkede akutte beredskaber lokalt. Hjerteambulancer kender vi allerede, men det vil også være nødvendigt med flere akutte teams, der kan behandle på stedet evt. i en online dialog med specialisterne på hospitalet. Det bliver naturligvis endnu mere vigtigt med nogle kvalificerede og fleksible medarbejdere i et sundhedsvæsen, der er under stadig forandring. Den enkelte patient skal føle sig set som et helt menneske, opleve kontinuitet, sammenhæng og en klar ansvarsfordeling i hele forløbet. Samtidig bliver det væsentligt med en velfungerende kommunikation på tværs af funktioner, afdelinger og sektorer. Det gør det også vigtigt med begavede tanker om den betydning, organiseringen har for det faglige personale, så de kan skabe sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. FOA mener: At der ikke er et entydigt svar på, hvad den bedst mulige organisering er. At der er behov for et nyt mødested mellem praktiserende læger og sygehusene. Mødestedet skal defineres, og muligheden kan være et lokalt sundhedscenter med varieret faglig sammensætning og tilbud. At det er vigtigt at organisere arbejdet, så den enkelte patient føler sig set og får et sammenhængende og godt forløb. Organiseringen skal ikke være styret at bestemte faggruppers traditionelle position i det gamle hierarki. Enhver organisering skal være styret af patienternes behov for et godt patientforløb. At det er vigtigt med en god kommunikation mellem patienten og medarbejderne samt på tværs af sektorerne. At den elektroniske patientjournal kan være et muligt fælles kommunikationsredskab. 19

20 20

21 Ledelse Udfordringen er at skabe mulighed for, at medarbejderne kan skabe det gode patientforløb. Problemet er, at udviklingen i sundheds- og servicessektoren har medført ændrede ledelsesopgaver og nye krav til lederen, som den traditionelle ledelsestankegang ikke kan leve op til. Udfordringen indebærer, at plejen og behandlingen foregår på patientens præmisser i både den kommunale sektor og i sygehusvæsenet, så det gode patientforløb bliver en realitet. Med de store og gennemgribende forandringer det samlede sundhedsvæsen står overfor, er det nødvendigt, at lederne på alle niveauer går forrest i udviklingen. Det kræver bl.a., at der skabes rum for og tid til ledelse, en klar kompetence og ansvarsfordeling samt plads til i samarbejde med medarbejderne at udvikle den lokale arbejdsplads. Skal det lykkes lederne at udvikle arbejdspladserne til attraktive arbejdspladser, er det også en nødvendig forudsætning, at ledelsen forstår det professionsfaglige, er synlig og udøver ledelse baseret på menneskelige værdier og en medarbejderstyret opgavetilrettelæggelse, således at alle medarbejdere får brugt deres viden og kompetence fuldt ud. Forandringer i behov og opgaver i sundhedsvæsenet kræver, at lederne forholder sig analytisk til de kompetencer, opgaverne kræver, og løbende tilpasser 21

22 opgaverne til medarbejdernes ressourcer samt sikrer, at medarbejderne kontinuerligt kompetenceudvikles i takt med behovene herfor. En organisation i udvikling kræver, at lederens værktøjskasse må være mangfoldig og opdateret. Værktøjskassen kan eksempelvis være at sparre med medarbejderne, at anvende forskellige læringsmetoder, jobbytte, mentor-ordninger og supervision. Samtidig er det en lederopgave at skabe plads til erfaringsopsamling på tværs af sektorer med henblik på at udvikle den bedste praksis. Ledelse er en kvalitet i sig selv, og det skal være anerkendt at satse på en ledelseskarriere. Det vil indebære en satsning på ledelse som fag, ledelsesudvikling og uddannelse samt sparring i ledelsesteam. FOA mener: At ledelse i sundhedsvæsenet indebærer en forståelse for professionernes faglighed og en færdighed i at kombinere denne forståelse med lederegenskaber og ledelseskompetence. At ledelse er et fag og ikke knyttet til bestemt faggrupper. At man skal satse langt mere på kompetenceudvikling og uddannelse af ledere. At man bør lægge mere vægt på professionel ledelse i sundhedssektoren med fokus på udvikling og på en dynamisk organisering. 22

23 Rekruttering, fastholdelse og uddannelse Udfordringen er at rekruttere, fastholde og udvikle kvalificeret personale i sundhedssektoren. Problemerne er stigende afgang af ældre medarbejdere i plejesektoren, små ungdomsårgange, et stigende behov for sundhedsydelser og en negativ omtale af arbejdspladserne i medierne. Udfordringen indebærer tiltag på flere områder fra amter, kommuner, skoler, organisationer og ledere. Det er nødvendigt at sikre optagene på sundhedsuddannelserne og de tilstødende erhvervsuddannelser en så høj gennemførelsesprocent som muligt ud fra et fagligt vurderet niveau. Samtidig kan man tænke på alternative rekrutteringsområder fra fag i nedgang eller fra indvandrergrupper med anden etnisk baggrund end dansk. Det vil være ønskeligt, at personalesammensætningen i sundhedssektoren også afspejler den etniske befolkningssammensætning i Danmark. Det vil bl.a. kræve information om uddannelserne, de forskellige meritmuligheder og om arbejdet i plejesektoren. Eksisterende medarbejdere bør fastholdes ved, at arbejdspladserne i sundhedssektoren opleves og anerkendes som attraktive. På arbejdspladserne kan dette fx ske ved at skabe et godt fysisk, psykisk og socialt arbejdsmiljø, en god personale- og seniorpolitik og en udviklende arbejdsplads. 23

24 En udviklende arbejdsplads, der indeholder opgaveglidning og kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse, vil også støtte op om fastholdelse af medarbejdere. Kortere indlæggelsesforløb, flere ambulante korttidskontakter, øget specialisering, nye behandlingsformer og øget brug af it er udviklingstræk, der kræver uddannelse af eksisterende medarbejdere. Uddannelsen af medarbejderne skal også være på plads, før det er forsvarligt at flytte hjertelungesyge patienter, patienter med blodpropper i hjernen eller andre alvorligt syge patienter fra sygehusenes beredskab til sundhedscentrenes rehabiliteringsbehandling. Et negativt image af sundhedssektoren, præget af enkeltsager, bør vendes, hvis det skal lykkes både at rekruttere og fastholde kvalificeret sundheds- og servicepersonale. Og her har både politikere, ledelser og de faglige organisationer en stor opgave foran sig. Sidst, men ikke mindst, bør man gøre sig klart, at en attraktiv løn er en måde, som samfundet generelt viser sin anerkendelse på. Det bør samfundet også gøre over for medarbejderne i sundhedssektoren. 24 FOA mener: At der skal gøres noget ved pleje- og omsorgssektorens dårlige image. At arbejdspladserne skal gøres mere attraktive og signalere tydelige værdier. At der skal tænkes mere i selvorganisering, jobudvikling og jobudvidelse. At personalets kompetencer skal udnyttes fuldt ud. At arbejdspladserne skal indeholde mulighed for kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse. At samfundet også bør udtrykke sin anerkendelse af sundhedspersonalet i lønnen.

25 25

26 Forskning Udfordringen er at tilbyde en pleje og behandling af høj kvalitet til den enkelte patient. Problemet er, at det kun er en del af plejen og behandlingen, der er forskningsmæssig belæg for. Den øvrige pleje og behandling er traditionsbaseret. Udfordringen indebærer, at patientforløb beskrives systematisk og dokumenteres, så det bliver muligt at udføre vidensbaseret pleje og behandling og udpege nødvendige forskningsområder. Den øgede satsning på sundhedsfremme og forebyggelse i både den kommunale sektor og i sygehussektoren kræver, at der forskes i, hvad der virker, og hvordan man får den effektive sundhedsfremme og forebyggelse målrettet og spredt til de relevante patienter eller patientgrupper. Det gælder eksempelvis i forhold til de to store livsstilsdræbere tobak og alkohol samt fremtidens livsstilsdræber fedme. Forskning foregår både nationalt og internationalt. Derfor er det en oplagt og stor opgave for sundhedspersonalet at samarbejde med sundhedspersonale internationalt og implementere dokumenterede pleje- og behandlingsresultater fra det internationale område. Implementeringen bør foregå med hensyntagen til eventuelle kulturforskelle. Det er ligeledes en oplagt og stor opgave at formidle den danske forskning internationalt. Et sådant internationalt samarbejde kan samtidig tiltrække kvalificeret udenlandsk personale samt fastholde patienter til behandling i Danmark. Forskning kræver både tid og penge, og det er nødvendigt, at dette i fremtiden prioriteres højere end i dag. 26

27 FOA mener: At forskning skal tilføres økonomiske midler, så behandling og pleje kan foregå vidensbaseret. At der skal lægges vægt på forskning i sundhedsfremme og forebyggelse nationalt og samarbejdes internationalt. At forskningsresultater altid bør anvendes med respekt for og under hensyntagen til den enkelte patients kultur og værdier. Etik Den største udfordring af dem alle bliver at få det samlede sundhedspersonale til at arbejde sammen og behandle patienterne som hele mennesker fysisk, psykisk, socialt og kulturelt i både ord og handling. Problemet er, at for mange patienter føler sig behandlet som en diagnose, der kommer til stede i sundhedsvæsenet på systemets betingelser. Eksempelvis har de fleste ambulatorier kun åbent om dagen, hvor mange patienter er på arbejde. Mange patienter må tilbringe en lang angstfuld ventetid på undersøgelser for alvorlige lidelser. Nogle patienter føler sig talt hen over hovedet i et uforståeligt fagsprog, og tør ikke stille afklarende spørgsmål til det travle personale. Nogle får forskellige svar på samme spørgsmål fra forskellige faggrupper. Udfordringen indebærer, at personalet vælger at møde det enkelte menneske med respekt for det enkelte menneskes værdi i sig selv og med rummelighed i både ord og handling. Det indebærer viljen til perspektivskift, således at patienten bliver informeret, undervist og vejledt om mulig pleje og behandling i et forståeligt sprog og i et tempo, som patienten kan følge med i. Hver enkelt patient er et unikt menneske og har ret til individuelle ønsker, behov og valg, samt at behandlingen og plejen tilrettelægges i samarbejde med patienten ud fra disse principper. Patienternes behov, ønsker og kræfter kan 27

28 skifte gennem forløbet. Derfor er det også nødvendigt at prioritere en løbende dialog i uforstyrrede rum med en gennemgående kontaktperson. For at udfordringen bliver en succes, kræver det vilje og engagement, og at personalet løbende drøfter og udvikler etisk og kommunikativ kompetence og samarbejde, således at fælles viden, værdier og holdninger kommer til at styre i plejen og behandlingen af den enkelte patient. Det betyder også et opgør med den traditionelle hierarkiske syghuskultur, hvor patienten er den mindst betydningsfulde, som må vente på, at sundhedspersonalet kan afse tid. Det gode patientforløb kræver mere end vilje og engagement fra personalets side. Fysiske rammer og tid til at tale uforstyrret med den enkelte patient er nødvendige betingelser, hvis det gode patientforløb skal blive til mere end ord. Ledere og myndigheder skal gå forrest og skabe rammerne for, at personalet kan udvikle en ny kultur, hvor et godt patientforløb af høj kvalitet ikke kun kommer til at handle om hurtig udskrivning og fravær af komplikationer. Opgaven for de faglige organisationer og myndighederne er at sætte det gode patientforløb på dagsordenen. Et godt patientforløb som er baseret på værdier som respekt, tryghed, kontinuitet og forståelse. Et forløb, hvor den enkelte patient vokser og ikke skrumper i mødet med sundhedsvæsenet! 28 FOA mener: At de faglige organisationer og myndighederne skal sætte sygehuskulturen på dagsordenen, så det gode patientforløb bliver en realitet. At medarbejdere, ledere og politikere skal tage imod udfordringen og skabe det gode patientforløb i både ord og handling. At det gode patientforløb hviler på værdier som respekt, tryghed, forståelse og medinddragelse gennem dialog.

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Social- og sundhedsassistenterne. Helheden

Social- og sundhedsassistenterne. Helheden Social- og sundhedsassistenterne F O A F A G O G A R B E J D E Helheden Helheden Fremtidens social- og sundhedsassistenter er udgivet af Social- og Sundhedssektoren august 2002 Redaktion Sektorformand

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Eksisterende karriereveje? I forhold til kvalitetsudvikling? Hvilke kompetencer kalder kvalitetsudvikling på? - specialist

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere