Antimobbestrategi for Bankagerskolen

Transkript

1 Antimbbestrategi fr Bankagersklen 1. Frmålet med antimbbestrategien Frmålet med Bankagersklens antimbbestrategi er - at skabe rammerne fr gd trivsel samt at frebygge mbning blandt eleverne - at tydeliggøre sklens frståelse, tænkning, frebyggelse g handlinger i frhld til mbning. Strategien indehlder disse underpunkter: 1. Frmålet med antimbbestrategien 2. Bankagersklens frståelse af mbning herunder digital mbning 3. Bankagersklens frebyggende indsatser 4. Den Natinale Trivselsmåling på Bankagersklen 5. Bankagersklens handlingsplan, når mbning er knstateret 6. Opfølgning på antimbbestrategien Bilag til strategien 1. Kendetegn ved mbning 2. Kendetegn ved digital mbning 3. Oversigt ver parentesmetden

2 2. Bankagersklens frståelse af mbning herunder digital mbning På Bankagersklen frstås mbning sm et scialt fænmen g ses sm ekstreme udstødelsesdynamikker mellem individer i sciale sammenhænge. Mbning pstår i frmelle sciale sammenhænge g fællesskaber såsm skleklasser, sprtsfreninger g arbejdspladser, der er præget af en utryg kultur med lav tlerance. Den gængse pfattelse af mbning, hvr mbbende handlinger individualiseres g tillægges enkelte elevers egenskaber, udseende eller svaghed, er i Bankagersklens frståelse så at sige lagt på hylden. Mbning skal ses sm en scial dynamik i en klassekultur, sm de mbbende g mbbede elever alle er en del af. Om kendetegn ved mbning se bilag 1 Digital mbning Mbning fregår fte steder, hvr børn g unge ikke uden videre kan undlade at være. Det kan være i sklen, men gså på de sciale medier fr eksempel Facebk, Instagram g Snapchat. Hvis mbning pstår, vil de digitale medier fte være med til at tydeliggøre en sårbar g ekskluderet psitin. Begrebet digital mbning dækker ver krænkende g nedværdigende handlinger, sm børn g unge udsættes fr gennem sciale medier, hvr de har kntakt med andre børn g unge, g hvr handlingerne systematisk er rettet md én eller flere persner. Der findes gså en række andre kendetegn ved den mbning, sm udøves gennem digitale medier. Om kendetegn ved digital mbning se bilag 2.

3 3. Bankagersklens frebyggende indsatser Persnalet arbejdet ud fra et inkluderende g fællesskabsrienteret børne- g læringssyn g arbejder fr at skabe en stærk g anerkendende klassekultur, hvr der er plads til frskellighed Persnalet er pmærksmme på hver enkelt elevs trivsel Mange klasser udarbejder klasseregler, der i få punkter knkret beskriver den ønskede adfærd i klassen. Reglerne udarbejdes i samarbejde med eleverne f.eks. på klassemøder. I samarbejde med børnehaven arbejder børnehaveklassen med Fri fr mbberi årgang arbejder med knstruktiv knflikthåndtering : Eleverne lærer fra årgang grundlæggende m anerkendelse, samarbejde g kmmunikatin samt m knflikttrappen (p- g nedtrapning af knflikter) På årgang arbejder der videre med begreberne. På 6. årgang bruger eleverne en hel uge på at arbejde med knflikthåndtering bla. ved rllespil g samarbejdsøvelser På 7. årgang mdtager ca. 20% af eleverne en særlig uddannelse sm elevmægler På årgang er elevmæglerne aktive mæglere g legepatrulje blandt eleverne i indsklingen Persnalet arbejder med digital dannelse i undervisningen. Der er fkus på digitale kmpetencer, sm er nødvendige sm aktive brgere i det digitale samfund samt på etiske adfærd på nettet g på de sciale medier. Sklen bruger aktivt SSP g evt. Børns Vilkår til plæg fr elever g frældre m trivsel g adfærd på de sciale medier Ledelsen følger p på trivslen i hver enkelt klasse t gange m året. Persnalet mkring hver klasse udarbejder handlingsplaner fr trivslen på baggrund af den årlige natinale trivselsmåling. Sklen pririterer, at der i indsklingen er klassepædagger, sm særligt har et øje på elevernes trivsel i undervisningstiden g i SFO-tiden. Sklens AKT-lærere g pædagger rådgiver efter behv persnalet mkring de enkelte klasser mkring særlige indsatser. Det pædaggiske læringscenters vejledergruppe tilbyder sparring ved pædaggiske udfrdringer. Frældrene har rllen sm den usynlige klassekammerat, g sklen frventer, at frældrene bakker p m Bankagersklens antimbbestrategi. Frventningerne kmmunikeres til frældrene i frbindelse med indskrivningen samt til frældremøder.

4 4. Den Natinale Trivselsmåling på Bankagersklen Hvert år i februar/marts måned deltager alle sklens elever i en natinal trivselsmåling. Eleverne på klasse bliver ikke spurgt direkte til mbning. Eleverne på klasse svarede ved undersøgelsen i 2017 således på 2 spørgsmål m mbning: Er du blevet mbbet i dette skleår? : Aldrig: 81 % Sjældent: 11 % En gang imellem: 6 % Tit eller meget tit: 2 % Har du selv mbbet ngen i sklen i dette skleår? _ Aldrig: 86 % Sjældent: 11 % En gang imellem eller tit: 3 % Meget tit: 0 % På begge besvarelser er der ikke større frskel på drengenes g pigernes besvarelser. 5. Bankagersklens handlingsplan, når mbning er knstateret Hvad gør du sm elev, hvis du plever mbning: Du taler med din klasselærer/kntaktlærer g dine frældre, hvis du selv plever mbning eller ser andre blive mbbet. Hvad gør du sm frældre, hvis du plever mbning på sklen: Du tager straks kntakt til dit barns klasse/kntaktlærer. Hvad gør sklen, hvis mbning knstateres: Lærer-pædaggteamet mkring klassen afhlder hurtigst muligt møde, hvr henvendelsen eller bekymringen m mbning er eneste punkt på dagsrdenen. Her besluttes, m parentesmetden skal sættes i gang. Når mbning frståes sm et scialt fænmen, er det de relatinelle magtmønstre i klassen, der skal kigges efter, når Bankagersklens handlingsplan sættes i værk. Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af Helle Rabøl Hansens parentesmetden, sm er et værkstøj, der gerne vil udfrdre systematiske udstødelsesprcesser g mbbemønstre i en klasse.

5 Parentesen udtrykker en tænkt bevægelse, hvr der sættes parentes m enkeltindivider (f.eks de elever, der rammes af mbning, eller elever, der deltager i mbning af andre) i klassen, g fkus rettes md hele klassen, det sciale grundlag g den klassekultur, sm eleverne handler ud fra. Parentesmetden består af fire trin: Første trin: er sagens start. En sag m mbning starter fte med, at der mdtages en klage fra en eller flere elever g deres frældre, eller at der i lærer-pædagggruppen udtrykkes en mistanke m, at en eller flere elever hldes systematisk udenfr. Her udveksles der plysninger m, hvad der er sket, g hvem der er invlveret. Herefter sættes der parentes m de nævnte persner, g teamet går videre til næste trin. Andet trin: tegnes et scialt prtræt g analyse af klassen. Dette trin er udelukkende en beskrivende g analytisk del af prcessen. Dette sker via en række spørgsmål, der handler m klassens sciale liv, g frmålet er at øge den lkale viden m frskellige frhld i klassen, sm synes at udgøre knkrete betingelser g betydninger fr elevernes individuelle g fælles handlinger i klassen. Lærer-pædaggteamet hjælpes her på vej gennem en række hjælpespørgsmål, sm kan benyttes, når det skal finde frem til frhld, der bør udfrdres g udvikles mere i psitiv retning. Tredje trin: her tages der stilling til, hvilke initiativer der kan igangsættes i klassen på baggrund af det sciale prtræt. Dette trin er den handlende del af prcessen, g aktiviteterne udvikles, så de passer ind i den enkelte klasses kntekst. Fjerde trin: her phæves parentesen igen, g lærer-pædaggteamet vender tilbage til den eller de udsatte elever med vervejelser m, hvrdan de helt knkret kan støttes i prcessen. Handlinger der rettes md enkeltelever ligger først her på dette trin efter den indsats, der sættes ind ver fr hele klassen. Der er altså en startpmærksmhed på knteksten g klassekulturen. Femte trin: Effekten af indsatsen evalueres g der planlægges efter behv pfølgende indsatser Bilag 3: Oversigt ver parentesmetden fr uddybning af venstående. 6. Opfølgning på antimbbestrategien Der fretages hvert år en Natinal trivselsmåling i alle klasser g i den frbindelse er ledelsen ansvarlig fr, at antimbbestrategien tages p til revisin. Vedtaget i sklebestyrelsen d

6 Bilag 1 Kendetegn ved mbning: Disse punkter tager afsæt i materialet: Alle fr en md mbning sm er udarbejdet af Ministeriet fr børn, undervisning g ligestilling: Kendetegn ved mbning Mbning er et gruppefænmen: - Mbning fregår i g mkring et gruppefællesskab både ff- g nline, hvr flere persner har mere eller mindre synlige g skiftende rller. - Mbning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber m andre emner/aktiviteter. - Uanset m mbningen fregår via digitale medier eller i andre fra, kan mbbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer. Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter - Udstødelseshandlinger i frbindelse med mbning bærer præg af eksklusin eller frnedrelse. - Handlingerne har fte en systematik, der f.eks. kan kmme til udtryk ved, at det er den/de samme persn(er), der er ffer fr handlingerne, hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusin g nedgørelse. Men det kan gså hurtigt skifte, hvilke børn/unge der inkluderes i gruppen, g hvilke der ekskluderes. Mbning kan være direkte g frfølgende eller indirekte g udelukkende - Mbning kan kmme til udtryk ved synlig, direkte frfølgelse, f.eks. hvis et barn/en ung gentagne gange plever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjrt på sciale medier. - Mbning kan gså kmme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, f.eks. hvis klassekammerater går, når barnet/den unge kmmer, vender øjne, hvisker, ikke liker pslag på sciale medier etc. På denne måde kan mbning medvirke til islatin/at blive hldt ude af et fællesskab Mbning fregår i en frmel scial sammenhæng, sm barnet/den unge ikke kan trække sig fra - Frdi det er en del af en institutin sm f.eks. en skle eller en ungdmsuddannelse. - Eller frdi den sciale sammenhæng fr barnet/ den unge pleves sm en frudsætning fr at være en del af fællesskabet. Det kan f.eks. være fritidsklubber, sprtsklubber eller digitale rum. Fr at være en del af et almindeligt børneliv pfattes det sm nødvendigt fr børn g unge at phlde sig disse steder. Mbning frudsætter en magtubalance - En magtubalance, hvr det er blevet scialt accepteret, at en eller flere persner er mindre værd end andre.

7 Bilag 2 Kendetegn ved digital mbning Det kan fregå døgnet rundt g der er ikke nget fristed. Den, sm det går ud ver, føler sig sjældent sikker i det digitale rum g er sjældent i fred. Mbningen kan fregår på g/eller udenfr sklen. Beskeder g billeder kan blive set af rigtig mange man ved ikke, hvr mange der ser et billede, en vide, en besked eller en kmmentar. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget g afmagten. Dem, der chikanerer, kan være annyme, g der kan herske str usikkerhed m, hvem afsender er. Det frstærker gså plevelsen af afmagt, frdi man ikke kan hlde bestemte persner ansvarlige. Det kan fregå i lukkede grupper, sm fte er usynlige fr andre fr eksempel vksne. Det er derfr gså svært at bevise, at man bliver mbbet. Krpssprget mangler i den digitale verden, så hårde rd kan føles ekstra sårende. Mbningen er glkal det vil sige, at hele verden (glbalt) er tilskuere, men at mbningen fr eksempel sker i klassen (lkalt). Den magtubalance, der fte sker i klassen/i et børnefællesskab, når der fregår mbning, frstærkes i mange tilfælde i de digitale rum, hvr børnene g de unge er til stede uden vksne.

8 Bilag 3