Patientvejledning. Rekonstruktion af. Forreste korsbånd (ACL)
|
|
- Kaj Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Rekonstruktion af Forreste korsbånd (ACL)
2 Denne patientvejledning handler om den operation, du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. For at du får det bedste slutresultat af operationen er din egen indsats vigtig. Du har selv et ansvar for, at det anbefalede træningsprogram m.v. følges, og du må have tålmodighed i forhold til, hvor god funktion du får af dit knæ. Det endelige slutresultat ses først efter 1 år. Skader på forreste korsbånd opstår typisk ved et samtidigt vrid og bevægelses stop i sport fx ved fodfinter, hurtige retningsskift, fald på ski, landing efter headning. Det kan også være en ydre vridpåvirkning som i en takling eller en ulykke. Knæleddet har to korsbånd placeret centralt i leddet. De er vigtige for at stabilisere knæet. Den typiske korsbåndsskade er forreste korsbånd, som bliver helt eller delvis overrevet. Derfor er operation af forreste korsbånd også den hyppigste. En beskadigelse af knæleddets bageste korsbånd sker ved en svær forvridning af knæleddet, fx ved trafikulykker eller voldsomme sportsskader. Symptomer på beskadiget korsbånd Ofte kan du høre et højt smæld i knæet, når skaden sker. Der kommer blod i knæleddet, og det hæver op efter nogle timer. Smerterne forværres, når leddet strækkes, og benet kan nogle gange føles ustabilt at gå på. Efter en korsbåndsskade føles det som om, knæleddet giver efter eller går ud ad led ved vridbevægelser eller ved gang på ujævnt terræn. Det kaldes knæsvigt, og disse kan føre til hyppig irritation, nye skader i leddet og dermed flere smerter. Ofte overses skaden ved undersøgelser på skadestuer eller hos egen læge, og risikoen for nye skader på menisker og brusk er til stede ved fortsat fysisk aktivitet som sport. 2
3 Lårknoglen Bagerste korsbånd Forreste korsbånd Indvendig menisk Udvendige sideledbånd Indvendige sideledbånd Udvendig menisk Skinnebensknogle Knæled forfra (højre knæ) Forreste korsbånd Udvendig menisk Indvendig menisk Bagerste korsbånd Knæled ovenfra (højre knæ) 3
4 Genoptræning efter korsbåndsskade Har du revet dit korsbånd over, heler det ikke af sig selv, og dit knæ er derfor ikke så stabilt længere. Du skal derfor træne dine muskler op til at beskytte dit knæ. I nogle tilfælde er træning nok til at gøre dit knæ så velfungerende, at du kan have et normalt aktivitetsniveau uden gener. I andre tilfælde er det nødvendigt at stabilisere knæet ved at rekonstruere korsbåndet. Rekonstruktion af korsbånd Formålet med operationen er at: Forebygge fremtidige meniskskader Gøre knæleddet stabilt, så du kan genoptage ønsket fysisk aktivitet. Hos børn og aktive unge mennesker anbefaler vi derfor en korsbåndsoperation. Hvis du har et hårdt fysisk arbejde eller dyrker kontaktidræt på højt plan og gerne vil fortsætte med dette, kan det være en god idé at få en korsbåndsrekonstruktion. Operationen kan først laves, når knæet ikke er hævet længere, når du har en næsten fri bevægelighed og almindelig gang kan udføres med få smerter oftest 6-8 uger efter skaden. Hvis du er meget ung, er man tilbøjelig til at operere dig blot pga. din unge alder. Dette skyldes, at der er stor risiko for, at du på længere sigt kan skade ledbrusk eller menisker i dit knæ pga. knæsvigt. Hvis du ikke kan få trænet dine muskler op efter en korsbåndsskade, så de kan holde dit knæ stabilt og forhindre knæsvigt, er en rekonstruktion af kors båndet altid en fordel uanset din alder. Resultatet hos ældre er mindst lige så godt som hos yngre. Man afventer med stillingtagen til operation, indtil du er færdig trænet oftest efter 3-4 måneder. Hvordan laver man et nyt korsbånd? Man kan ikke sy et ødelagt korsbånd sammen igen. Det er nødvendigt at lave et nyt. Ved en rekonstruktion af det forreste korsbånd i knæet tager man senevæv enten fra to sener på indersiden af dit knæ (hase muskelsener) eller man tager en del af din knæskalssene. Metoderne er lige gode, når man vurderer resultatet et par år efter operationen. Hvilken metode der anvendes, afhænger af: Om du har et arbejde, hvor du skal ligge meget på knæ Din alder Hvilken idrætsgren du skal vende tilbage til Det er oftest bestemt inden operationen hvilket senevæv, der skal anvendes, men i nogle få til 4
5 fælde er det valgte senevæv alligevel ikke egnet, fordi det er for tyndt og knækker under operationen. Er dette tilfældet, skifter man over til den anden metode under i operationen. Forundersøgelse Inden beslutningen om en korsbåndsoperation kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopæd kirurgi. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen måler løsheden i knæ leddet manuelt og med et måleinstrument. Skader på menisk, brusk og andre ledbånd vurderes samtidig. Der bliver evt. taget et røntgenbillede. Hvis du selv har nye røntgen billeder af knæet, skal du medbringe disse til forundersøgelsen. Er der tvivl om diagnosen, skal der evt. også laves en MR-scanning af knæleddet. I alvorlige tilfælde kan der være skader på andre ledbånd, menisker og brusk. Dette tages der hensyn til, når behandlingen planlægges. Ud fra det samlede resultat af under søgelserne og speciallægens vurdering, forklarer speciallægen dig hvilke behandlings muligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en korsbånds operation er det rette for dig. Aftaler I operation gennemgår special lægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler desuden om, hvad du kan forvente dig af operationen og genoptræningen. Forventninger Ved rekonstruktion af korsbånd vil du normalt opnå en forbedring af stabiliteten, men du må ikke forvente, at knæet kan tåle samme belastninger som tidligere. Knæleddet bliver ikke normalt igen med en korsbåndsoperation. Der vil altid være en vekslende grad af varige mén efter skaden. Derfor skal du altid huske at anmelde skaden til din ulykkes forsikring. Ofte går der et helt år, inden muskel styrken i benet er blevet så god, at sportslige aktiviteter kan genoptages uden smerter. 7-8 ud af 10 patienter har et ukompliceret forløb, hvor leddet bliver tilfredsstillende stabilt igen, og mange genoptager fysisk aktivitet som fx fodbold og håndbold. Dog oplever mange, at angsten for, at korsbåndet igen skal springe, bliver ved med at være der. Nedsat bevægelighed, stramning i leddet, gang- / løbesmerter og løshed i leddet er de hyppigste problemer efter operationen. Resultatet af operationen er desuden afhængig af, om der er andre skader i knæet. Er dette tilfældet, har det stor betydning 5
6 for, om der fortsat vil være smerter i knæet. Ved større slidskader på brusken fraråder vi kontaktsport og større løbebelastninger i fremtiden. Forberedelse Operationen foregår i fuld bedøvelse eller rygbedøvelse. Du skal i begge tilfælde møde fastende til operationen. Pause med medicin Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig. Dansk korsbåndsdatabase Nationalt bliver kvaliteten af korsbåndsoperationer registreret og overvåget i Dansk Korsbåndsregister (database). Aleris-Hamlet indberetter alle korsbåndsoperationer til denne database, og der er således overvågning og kontrol med vores operationer på lige fod med andre klinikker / sygehuse, som laver korsbåndsoperationer. Oplysninger fra dig angående, hvordan dit knæ fungerer både før og efter operationen, er vigtige oplysninger til databasen for at kunne overvåge kvaliteten af operationerne. Derfor vil du blive bedt om både før og efter operationen at indtaste oplysninger elektronisk til databasen. Du skal gå ind på hjemmesiden www. korsbaand.dk, hvor du skal udfylde et skema med oplysninger om, hvordan dit knæled fungerer før operationen. Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Selve operationen varer 1-3 timer og foregår som en kikkertoperation. Der er 2 forskellige metoder til korsbåndsoperation. Metode 1 To sener fra indersiden af låret udtages gennem et lille snit nedenfor knæleddet og disse anvendes som nyt korsbånd. 6
7 Metode 2 Et stykke af strækkesenen på forsiden af knæleddet anvendes som nyt korsbånd. I begge ender af senen medtages et stykke knogle fra henholdsvis knæskal og skinneben. Operationen starter med, at man tager dit nye korsbånd enten fra sener på inder siden af dit knæ (hasemuskelsener) gennem små hudsnit på forsiden af dit knæ eller fra knæskalssenen. Gennem et artroskop en kikkert der føres ind i knæet ses hele knæet efter, og er der andre skader end korsbånds skaden, repareres disse. Derefter renses knæet for gamle korsbånds rester, og der bores en tunnel fra underbenet op gennem knæet og ind i lårbenet. Dit nye korsbånd trækkes ind i tunnelen og fæstnes med skruer. Så er dit nye korsbånd på plads. I forbindelse med operationen bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning. Huden sys sammen, der sættes plaster på sårene og elastikforbinding omkring knæet. Ofte bliver der lagt en lokalbedøvende blokade ind i lysken, som virker i 1-2 døgn efter operationen. Blokaden virker smertestillende og giver ofte en delvis lammelse af lårmuskulaturen. For ikke at lave skade på det nye korsbånd skal du i dette tilfælde have en knæbandage på (låst i strakt stilling) de første 2 dage efter operationen eller du skal undgå at støtte på benet, indtil følelsen er helt normal igen. Hvis du har fået repareret andre skader i knæet samtidig, er der muligvis anlagt en knæbandage. Du vil i dette tilfælde få besked på, hvordan og hvor længe du skal bruge knæbandagen formentlig 5-6 uger. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Smerter Du får smertelindring fra blokaden, der evt. er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Det vil være håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. 7
8 Støtte Efter en blokade er benet delvis lammet. Derfor må du kun støtte på benet, hvis du har en knæbandage på. Du får brug for krykkestokke, som du kan låne hos os. Aktivitet / genoptræning For at undgå blødning og mindske smerter, er det meget vigtigt, at du holder benet højt hævet de første døgn eller så længe knæet er hævet. Du aftaler med speciallægen eller vores fysioterapeut inden udskrivelse, hvor og hvordan træningen skal foregå og vi laver henvisning til en fysioterapeut. Is- / kuldebehandling Vi anbefaler, at du bruger en kølende bandage / ispose de første dage. Den kan bruges minutter hver anden time. Efter udskrivelsen Smerter Du har behov for smertestillende medicin i de første uger i form af håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Du får stærk, smertestillende medicin med hjem til de første dage, men har du behov for det i længere tid, skal du tale med din egen læge om dette. Sår Så længe du har plaster på, skal du være opmærksom på, at det skal skiftes, hvis det er gennemsivet. Der må gerne være en plet på plasteret. Når det ikke væsker fra sårene længere, behøver du ikke have plaster på. Hævelse Hævelse af det opererede knæ / ben er normalt og kan vare i min. 4-6 uger. Generne kan mindskes ved at fortsætte med venepumpeøvelser og elevation af benet over hjertehøjde 2-3 gange dagligt i ca. 20 min. Efter hånden som din gang igen bliver normal, vil dette medvirke til, at hævelsen bliver mindre. Forbinding og knæbandage Støttebindet kan du tage af om aftenen på operationsdagen eller dagen efter. Har du knæbandage på, og du kun har fået lavet et nyt korsbånd, skal du tage knæ bandagen af, når du har fuld kontrol og følelse i benet igen efter 1½ - 2 døgn. Har du fået en anden plan pga. reparation af flere skader i knæet, følger du denne. Bad Du kan tage brusebad uden plaster 1 døgn efter operationen. Undgå karbad / svømme bassin og cremer, indtil såret er helet, og trådene er fjernet. 8
9 Har du knæbandage på, skal den dækkes af en plastikpose, når du tager bad, med mindre du må tage den af, imens du tager bad. Aktivitet / daglige gøremål Du skal i de første par uger have fokus på, at din gang bliver naturlig, og at du efter 2-3 uger kan gå uden krykkestokke. Du skal støtte på hele foden, når du går du må ikke gå på tæerne. Lad være med at overdrive gang udendørs de første to uger. Det er vigtigt, at knæleddet bevæges så meget som muligt, og at du øver dig flittigt i at strække leddet ud. Flere gange daglig skal du lægge foden op på en skammel eller et bord, når du sidder, så knæleddet strækkes ud. Blodfortyndende medicin Vi vurderer individuelt risikoen for dyb årebetændelse og behovet for forebyggende behandling. Hvis du er over 40 år, skal du formentlig have blodfortyndende medicin i 10 dage. Arbejde / sygemelding Alle er sygemeldt i mindst 2 uger (også hvis du er skoleelev eller har kontorjob). Kontorarbejde, skole og andet siddende arbejde kan genoptages på reduceret tid 2-3 uger efter operationen. Gående og stående, tungt fysisk arbejde genoptages først efter ca. 3 mdr. Det tilrådes at begynde på deltid. Køre bil Bilkørsel frarådes de første 2-3 uger efter operationen. Længere bilturer frarådes de første 6 uger. Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over benet. Du skal være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. Trådfjernelse og opfølgning Trådene skal du have fjernet enten hos os eller hos din egen læge dage efter operationen. Du aftaler med speciallægen, om der er behov for opfølgende besøg eller samtaler. Efter 1 år kommer du til afsluttende besøg. På det tidspunkt skal du igen udfylde spørgeskemaet på Genoptræning Du skal starte genoptræningen under vejledning af en fysioterapeut 2-3 uger efter operationen. Genoptræningen hos fysioterapeuten afsluttes for de flestes vedkommende ca. 3 md. efter operationen, men du skal stadig fortsætte den daglige træning i hjemmet. Du skal forvente, at genoptræningen varer 5-6 måneder i alt. Det er en meget vigtig del af behandlingen for at få et godt resultat. Du skal indstille dig på et langt forløb på op til 1 år efter operationen, inden 9
10 der er ro i knæet, og det kan tåle fuld belastning. Først herefter kan du vende tilbage til kontaktidræt. Løb og anden form for lettere idræt træner du til slut i dit genoptrænings forløb. Mulige bivirkninger og komplikationer Bedøvelsen Selv om risikoen er meget lille, indebærer enhver bedøvelse en risiko for komplika tioner. Denne risiko afhænger af din almene sundhedstilstand og forøges ved hjerte- og lungesygdomme. Stabilitet Den næsthyppigste komplikation er, at leddet ikke bliver tilfredsstillende stabilt efter operationen. Det kan skyldes, at det under operationen ikke teknisk er lykkedes at få leddet stabilt eller at det nye korsbånd slides i stykker under genop træningen. Endelig kan det ødelægges ved et nyt fald. Infektion Betændelse i operationsområdet forekommer hos under 1 % af patienterne. Blodprop i benet Der er en lille risiko for udvikling af blodprop i det opererede ben. Hvis du er over 40 år, skal du formentlig have blodfortyndende behandling i 10 dage efter operationen. Evnen til at strække knæleddet Den hyppigste komplikation til korsbånds operationer er nedsat evne til at strække knæleddet. Det kan skyldes arvævsdannelse, stram ledkapsel eller at det nye korsbånd er stramt. 10
11 Egne notater 11
12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket KNGE 45 Aleris-Hamlet Hospitaler 10. udgave januar Udarbejdet af HEC/KJK/BMI. Revideres januar Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af. Forreste korsbånd (ACL)
Patientvejledning Rekonstruktion af Forreste korsbånd (ACL) Denne patientvejledning handler om den operation, du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ
Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald
Læs merePatientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ
Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientvejledning. Trochleoplastik operation
Patientvejledning Trochleoplastik operation Hvis du har en løs knæskal eller forreste knæsmerter og du har fået konstateret at du har en manglende fure til knæskallen (Trochlear Dysplasi), er der god grund
Læs merePatientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled
Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientvejledning. Halscyste
Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Refertilisation. Mænd
Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled
Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en
Læs merePatientvejledning. Vandbrok. Hydrocele
Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive
Læs merePatientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus
Patientvejledning Operation for skæv storetå Hallux valgus En skæv storetå og ømhed af knysten over storetåens grundled ses hyppigt. I mange tilfælde kan det behandles med en tilpasning af fodtøjet, hvis
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs merePatientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs merePatientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel
Patientvejledning Ankelartroskopi Kikkertundersøgelse af ankel Hvis du har smerter i anklen, kan man ved en kikkert undersøgelse i anklen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i ankel, bagog mellemfod Stivgørende operation Smerter fra slidgigt i bagfoden og anklen kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese
Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.
Læs merePatientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled
Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs merePatient information vedr. forreste korsbåndsskader
Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs merePatientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder
Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt
Patientvejledning Tibiaosteotomi Kileoperation i knæ pga. slidgigt Tibiaosteotomi kaldes også en kileoperation, fordi man enten indsætter eller udtager en kile øverst i skinnebenet. Har du slidgigt, også
Læs merePatientvejledning. Hulfod og platfod
Patientvejledning Hulfod og platfod Hulfod Platfod Hulfod Platfod Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfods knogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bag-,
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs merePatientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i storetåen
Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende
Læs merePatientvejledning. Brystvortereduktion
Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område
Læs merePatientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation
Patientvejledning Åreknuder (varicer) Operation Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben. Åreknuder opstår, fordi veneklapperne i de overfladiske
Læs merePatientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion
Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder
Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. kvinde
Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,
Læs merePatientvejledning. Kosmetisk næseoperation
Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken
Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok
Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et
Læs mereACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade
ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000
Læs merePatientinformation vedrørende korsbåndsrekonstruktion
Patientinformation vedrørende korsbåndsrekonstruktion Korsbåndenes funktion: Man har to korsbånd et forreste og et bagerste. Korsbåndenes funktion er primært at sikre, at dit knæ er stabilt ved belastning
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af brystimplantater
Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte
Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.
Læs mere