Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Familiehuset Åboulevarden 68 i Grenaa Dato: Onsdag den 22. marts 2017 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Norddjurs Fælles Elevråd Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet Flytning af modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole Status på udvikling i antal uddannelsesparate elever i 8. og 9. klasse Status på igangværende og nye tiltag i forhold til folkeskolens ældste klasser Beslutningskompetence i forbindelse med ansøgninger om afkortning af undervisingstiden Ansøgninger fra Kattegatskolen om kortere skoledag Budgetopfølgning pr. ultimo februar 2017 for børne- og ungdomsudvalget Årsregnskab Sektorbeskrivelse og anlægsnote for børne- og ungdomsudvalget Budgetændring for 2017 for de enkelte institutioner efter vedtagelse af ny ressourcefordelingsmodel Anvendelse af midler til løft af dagtilbudsområdet Fælleskommunal rammeaftale Høring af revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Opfølgning på kontaktudvalgsmødet den 1. marts Nøgletal på folkeskoleområdet fra FLIS - det nationale Fælles LedelsesInformationsSystem Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser Ankeafgørelser...39 Bilagsoversigt...40 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med Norddjurs Fælles Elevråd A00 17/92 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde med Norddjurs Fælles Elevråd kl den 22. marts Mødet afholdes i Familiehuset på Åboulevarden 68 i Grenaa. Der er følgende dagsorden til mødet: Muligheder for kortere skoledage Bustransport Fritidsklubber Brobygning mellem folkeskole og ungdomsudannelser Indeklima på skolerne i Norddjurs Kommune Flere områder for bevægelse og flere muligheder for udendørs aktiviteter samt vedligehold af eksisterende faciliteter på skolerne Ipads og computere til alle elever Hvilke muligheder har børne- og ungdomsudvalget for at bakke op om stop mobning? Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Fra Norddjurs Fælles Elevråd deltog følgende: Jeppe Skuldbøl, 8. klasse Ørum Skole Marcus Munk, 8. klasse Ørum Skole Mikkel Hansen, 6. klasse Børneby Mølle 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Julie W. Løfquist, 6. klasse Børneby Mølle Ludvig Bager, 5. klasse Norddjurs Friskole Dagmar Vendelbo, 7. klasse Auning Skole Herudover deltog Christina Kjelvik Rump fra UngNorddjurs, som er koordinator for Norddjurs Fælles Elevråd. Tom Bytoft deltog ikke i behandlingen af punktet. På dialogmødet blev de forskellige dagsordenspunkter drøftet, og i den forbindelse gav medlemmerne af NFE bl.a. udtryk for: At skoledagen godt kan være lang for mange elever og at det kan være hensigtsmæssigt med flere timer med dobbeltlærerordning. At der mangler imb i hverdagen (idræt, motion, bevægelse) At der for nogen elever er lang køre- og ventetid med skolebussen og at nogen elever må gå langt for at komme med bussen. At der er behov for et selvstændigt klubtilbud for elever i klasse At der er stor prisforskel mellem juniorklub og ungdomsklub At der mellem de forskellige skoler er forskel på, om man kan komme i brobygning på ungdomsuddannelser, der ligger uden for kommunen At der på nogen skoler er problemer med, at det enten er for varmt eller koldt i klasselokalerne At der er problemer med vedligeholdelsen af udendørsfaciliteter på skolerne huller i asfalten i skolegårde mv. At der på nogen skoler ikke er tilstrækkeligt med pc ere og ipads 2

5 Børne- og ungdomsudvalget At det er vigtigt, at børne- og ungdomsudvalget bakker op om stop mobning At der er behov for flere kreative fag i skolen. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet A00 16/14330 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev der indføjet følgende i budgetaftalen: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev der indarbejdet en besparelse på specialundervisning på 2,975 mio. kr. i 2017 og overslagsårene. Med henblik på at realisere besparelsen og opnå yderligere besparelser på specialundervisningsområdet, skal det undersøges, om antallet af pladser på Djurslandsskolen og i specialklasserækker kan reduceres. Dette kunne f.eks. ske ved en øget brug af korte intensive forløb for de enkelte elever, en styrket forebyggende indsats ved øget brug af specialvejledere, etablering af flere lokale tilbud på de enkelte skoler, en ændring i indsatsen ved at samle specialklasserækkerne på færre enheder, og ved et øget fokus på den tidlige og forebyggende indsats for grupper af børn med en særlig høj segregeringsgrad (f.eks. børn med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse). Undersøgelsesarbejdet og udarbejdelsen af konkrete forslag til en reduktion af udgifterne på specialundervisningsområdet forankres i børne- og ungdomsudvalget. På baggrund af ovenstående har forvaltningen udarbejdet et forslag til, hvordan udgifterne på specialundervisningsområdet kan reduceres. Integreret i forslaget indgår der også et forslag til en ny organisering at specialundervisningsområdet, der skal understøtter realiseringen af udgiftsreduktionerne. Forslaget til udgiftsreduktioner er beskrevet i et notat, der er vedlagt som bilag. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Forslagets hovedelementer er: Der iværksættes en særlig indsats i forhold til forældrevejledning. Dette sker ved en udvidelse af specialvejlederordningen i forslaget med start den 1. januar Der oprettes efter behov mindre specialgrupper på de enkelte skoler, som under de pågældende elevers behov, samtidig med at det understøtter elevernes mulighed for at bevare sit tilhørsforhold til sin klasse. Antallet af pladser i specialklasserækker reduceres gradvis over en 4-årig periode med start i skoleåret 2018/19 med 35 pladser. Det fremgår af forslaget, hvordan takten i denne reduktion finder sted. Herefter er der et fast antal pladser i specialklasserækkerne. Antallet af pladser på Djurslandskolen (for Norddjursbørn) reduceres over en 4-årig periode med start i skoleåret 2018/19 med 8 pladser. Det fremgår af forslaget, hvordan takten i denne reduktion finder sted. Herefter er der et fast antal Norddjurspladser på Djurslandsskolen. Budgetstyring og budgetmidler til specialklasserækker og Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder centraliseres, således at disse administreres i forvaltningen. De nuværende fire specialklasseenheder samles som en konsekvens af færre specialklasselever på to specialklasseenheder, der placeres på Kattegatskolen i Grenaa og på Auning Skole. I notatet er alle elementer i forslaget beskrevet nærmere, ligesom der er tabeller, som viser de økonomiske konsekvenser. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser, MED-organisationen, fælles elevrådet og handicaprådet. Høringsfristen fastlægges til torsdag den 11. maj

8 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Forslaget har følgende samlede driftsøkonomiske konsekvenser: 2018: kr. 2019: kr. 2020: kr. 2021: kr og derefter: kr. Herudover må der forventes en anlægsudgift til ny- og ombygning på Auning Skole og Kattegatskolen på i alt 6 mio. kr. Udgiften fordeles med 1,0 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til, hvordan Norddjurs kommunes udgifter på specialundervisningsområdet kan reduceres, sendes til høring i bestyrelser, MEDorganisationen, fælles elevrådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Forslag til udgiftsreduktion på specilaundervisningsområdet 44402/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Tom Bytoft deltog ikke i behandlingen af punktet. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Flytning af modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole G01 17/5089 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I dag er Norddjurs Kommunes modtageklasser for flygtninge- og indvandrerbørn samlet på Kattegatskolen i Grenaa, som samtidig også rummer en del af kommunens specialklasserækker til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skoleindskrivningen til skoleåret 2017/18, der blev behandlet på et møde i børne- og ungdomsudvalget den 22. februar 2017, viser, at ca. 1/3 af forældrene i Kattegatskolens distrikt i stedet indskriver deres børn på Vestre Skole. Mulige årsager hertil blev drøftet i forbindelse med børne- og ungdomsudvalgets besøg på Kattegatskolen den 22. februar På baggrund af ovenstående ønskes en drøftelse af, om forvaltningen skal igangsætte et arbejde med at undersøge muligheden for at flytte modtageklasserne fra Kattegatskolen til Vestre Skole. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til, om forvaltningen skal igangsætte et arbejde med at undersøge muligheden for at flytte Norddjurs Kommunes modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget beslutter, at forvaltningen skal undersøge muligheden for at flytte Norddjurs Kommunes modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Når der er udarbejdet et forslag til en flytning af modtageklasserne, forelægges sagen på ny for børne- og ungdomsudvalget, og den sendes til høring hos de berørte parter. Tom Bytoft deltog ikke i behandlingen af punktet. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Status på udvikling i antal uddannelsesparate elever i 8. og 9. klasse I04 17/5071 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Overbygningsskolerne skal hvert år i december måned foretage en uddannelsesparathedsvurdering af eleverne i 8. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages ud fra en samlet vurdering af følgende 3 parametre: 1. Gennemsnitskarakter 2. Personlige kompetencer 3. Sociale kompetencer. En elev skal have et karaktergennemsnit på 4 for at blive erklæret uddannelsesparat for så vidt angår de faglige præstationer. I forhold til de personlige kompetencer og de sociale kompetencer vurderes disse af skolen ud fra vejledninger herom udsendt af Undervisningsministeriet. Skole- og dagtilbudsafdelingen har i samarbejde med UU Djursland udarbejdet en oversigt, der viser udviklingen i uddannelsesparathedsvurderingerne for 8. klasser, 9. klasser og 10. klasser fra december 2014 og frem til uddannelsesparathedsvurderingen i december Oversigten er vedlagt som bilag. Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen vil på mødet uddybe uddannelsesparathedsvurderingen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om uddannelsesparathedsvurderingen af eleverne i 8. klasse tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Uddannelsesparathedsvurdering Norddjurs, februar /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Tom Bytoft deltog ikke i behandlingen af punktet. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Status på igangværende og nye tiltag i forhold til folkeskolens ældste klasser P20 17/5102 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Med baggrund i resultaterne af uddannelsesparathedsvurderingerne er der i samarbejde mellem skole- og dagtilbudsområdet, socialområdet og UU Djursland iværksat eller iværksættes tre tiltag/indsatser, som alle tager sigte på at forbedre unges læring, trivsel og uddannelsesparathed. Nedenfor er angivet en kort beskrivelse af indsatserne. MILIFE I samarbejde mellem UU Djursland, UngNorddjurs og overbygningsskolerne iværksættes der en indsats, som tager afsæt i MILIFE-konceptet. MILIFE-konceptet er baseret på den forudsætning, at den bedste læring sker i forbindelse med højt selvværd, positiv energi, støttende relationer samt med indhold og læringsmiljøer, der er udfordrende, engagerende og meningsfulde. Dette gøres bedst gennem undervisning i personlige og sociale kompetencer. I MILIFE-forløbet præsenteres de unge for en række personlige værktøjer i form af facilitering af aktiviteter, korte teoretiske beskrivelser, opgaver og øvelser, der vil udvikle nye personlige og sociale færdigheder, men som også forstærker alt det, de i forvejen er gode til og ønsker at fastholde. Et MILIFE-forløb har således betydningsfuld værdi, hvad angår uddannelsesparathed og motivation. Samtidig knytter arbejdet med den unges personlige og sociale kompetencer sig til det obligatoriske emne Uddannelse og job samt Elevernes alsidige udvikling. Se evt. mere på Projekt Vejledning i fællesskaber og øget forældreinddragelse. UU Djursland har fået bevilget 0,3 mio. kr. fra undervisningsministeriets indsats Brug for alle unge til gennemførelsen af projekt Vejledning i fællesskaber og øget forældreinddragelse. Projektet skal sætte fokus på en fælles skole- og vejledningsindsats, som skal styrke samarbejdet mellem UU Djursland, folkeskolerne og forældrene for at sikre, at flere unge bliver uddannelsesparate og gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen består af udvikling og gennemførelse af et forløb for de unge i 8. klasse, som ikke er uddannelsesparate. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Projektet er et samarbejde mellem UU Djursland, Vestre Skole og Molsskolen i Syddjurs, som starter nu og forløber frem til december 2017 for nuværende 8. klasseelever, som ikke er vurderet uddannelsesparate. Konceptet er meget lig MILIFE-konceptet. Men konceptet her har fokus på også at øge inddragelsen af de unges forældre. Forældrene vil blive involveret i forløbet ved at deltage i opstarts- og afslutningsmodulet. Ved opstartsmodulet tydeliggøres sammenhængen mellem elevens personlige og sociale og faglige trivsel og udvikling med henblik på at få forældrene til at vægte den personlige og sociale læring lige så højt som den faglige læring. Se evt. mere på: Indsats mod skolefravær/skolevægring Skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet har nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der skal udarbejde en samarbejdsmodel, ift. indsatser mod skolevægring. Der laves en fælles procedure for en systematisk, koordineret indsats overfor skolevægring, hvor der sikres en tidlig og effektiv indsats, hvor alle professionelle kender deres rolle i at få barnet eller den unge i skole igen. Projektet kan ses som en del af en sammenhængende indsats mellem skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet. Der ønskes et tæt og fleksibelt samarbejde mellem de professionelle og med forældre og børn/unge, således at socialt og emotionelt betinget skolefravær minimeres og helst fjernes helt. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om de nye tiltag for folkeskolens ældste klasser tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Tom Bytoft deltog ikke i behandlingen af punktet. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Beslutningskompetence i forbindelse med ansøgninger om afkortning af undervisingstiden P00 16/6176 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 23. februar 2016, at der skal gives mulighed for at lave de forandringer og pædagogiske tiltag herunder afkortning af skoledagen som kan gennemføres inden for lovgivningen, og at ansøgninger fra de enkelte skoler og børnebyer skal behandles i børne- og ungdomsudvalget. Børne- og ungdomsudvalget har siden da og senest den 22. februar 2017 behandlet en række ansøgninger fra skoler og børnebyer om fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden jfr. folkeskolelovens 16b. Børne- og ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 22. februar 2017, at der til dette udvalgsmøde skal rejses en sag om placeringen af beslutningskompetencen i forbindelse afgørelser om afkortning af undervisningstiden. I den forbindelse kan det bl.a. overvejes, om kompetencen til at træffe afgørelse om afkortning af undervisningstiden i stedet skal placeres hos skole- og dagtilbudschefen eller hos den enkelte skoleleder/børnebyleder. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til, hvor beslutningskompetencen til at træffe afgørelse om fravigelse af mindste varighed af undervisningstiden jfr. folkeskolelovens 16b skal placeres. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Lars Østergaard, Niels Basballe, Pia Bjerregaard, og Steen Therkel Jensen indstiller, at beslutningskompetencen i forhold til at træffe afgørelse om fravigelse af mindste varighed af undervisningstiden placeres hos skole- og dagtilbudschefen. Ulf Harbo indstiller, at beslutningskompetencen placeres hos den enkelte skoleleder/børnebyleder. Tom Bytoft deltog ikke i behandlingen af punktet. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Ansøgninger fra Kattegatskolen om kortere skoledag P00 16/6176 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 23. februar 2016, at der skal gives mulighed for at lave de forandringer og pædagogiske tiltag herunder afkortning af skoledagen som kan gennemføres inden for lovgivningen, og at ansøgninger fra de enkelte skoler og børnebyer skal fremsendes fra skolebestyrelserne til behandling i børne- og ungdomsudvalget. Ifølge 16b i Folkeskoleloven kan der efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder i særlige tilfælde og for bestemte klasser gives tilladelse til at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i op til ét skoleår. Kattegatskolen har indsendt en ansøgning om reduktion af skoledagens længde mod, at der indsættes ekstra personale til øget faglig støtte og undervisningsdifferentiering i en af skolens 5. klasser. Den fremsendte ansøgning fra Kattegatskolen er vedlagt som bilag. Det er forvaltningens vurdering, at ansøgningen fra Kattegatskolen opfylder de overordnede betingelser, som skal ligge til grund for godkendelse af en dispensation fra skoledagens længde jfr. Folkeskolelovens 16 b. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at ansøgningen fra Kattegatskolen om dispensation fra skoledagens længde i skoleåret 2016/17 imødekommes. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Ansøgning om nedsættelse af timetallet i 5.A på Kattegatskolen 42272/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo februar 2017 for børne- og ungdomsudvalget S00 17/30 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion Drift På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på børne- og ungdomsudvalgets område overholdt i Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget vedrører erstatningsbyggeri på Auning Skole. Økonomiske konsekvenser Børne- og ungdomsudvalget samlet oversigt Korrigeret Forventet Budget 2017 (mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 685,1 685,1 0,0 Drift i alt 685,1 685,1 0,0 Anlæg 9,9 8,9-1,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område 39006/17 ultimo februar Åben Anlægsoversigt - februar /17 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Årsregnskab Sektorbeskrivelse og anlægsnote for børne- og ungdomsudvalget S00 17/42 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes samlede årsregnskab for 2016 skal behandles i økonomiudvalget den 4. april 2016 og i kommunalbestyrelsen den 18. april Som en del af det samlede årsregnskab for Norddjurs Kommune indgår der en sektorbeskrivelse og anlægsnote for hvert fagudvalg. Børne- og ungdomsudvalgets sektorbeskrivelse og anlægsnote for 2016 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at sektorbeskrivelsen og anlægsnoten for børne- og ungdomsudvalgets område tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sektorbeskrivelse, børne- og ungdomsudvalget 42215/17 2 Åben Anlægsudgifter, børne- og ungdomsudvalget 42210/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Budgetændring for 2017 for de enkelte institutioner efter vedtagelse af ny ressourcefordelingsmodel G01 16/11713 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 17. januar 2017 en ny ressourcefordelingsmodel for de variable omkostninger til daginstitutionerne i Norddjurs Kommune. Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen at 0,45 mio. kr. fra bloktilskudsmidlerne til løft af dagtilbudsområdet skal fordeles til daginstitutionerne efter den nye ressourcefordelingsmodel. Desuden vedtog kommunalbestyrelsen på sit møde den 21. februar 2017 en forøgelse af den samlede budgetramme på 1,341 mio. kr. (brutto) / 1,2 mio. kr. (netto) til daginstitutionernes normering. Forvaltningen har på den baggrund og på baggrund af en opdateret børnetalsprognose for 2017 for de enkelte daginstitutioner udarbejdet en oversigt, som viser de enkelte daginstitutioners konkrete budgetudmåling til de variable omkostninger i 2017 sammenlignet med, hvad de ville have fået efter den tidligere ressourcefordelingsmodel og før tilførslen af de ekstra budgetmidler i Oversigten er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om budgetændringerne på dagtilbudsområdet i 2017 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sammenligning af effekt af ressourcetildelingsmodeller 42142/17 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Anvendelse af midler til løft af dagtilbudsområdet Ø00 15/1020 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I forbindelse med aftalen om Finansloven for 2015 blev der afsat 250 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til et løft af dagtilbudsområdet. Formålet med aftalen var at sikre mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Norddjurs Kommunes andel af de 250 mio. kr. udgjorde 1,4 mio. kr. I 2017 og overslagsårene modtager Norddjurs Kommune de ekstra midler til løft af dagtilbudsområdet via bloktilskuddet, og den 17. januar 2017 vedtog kommunalbestyrelsen følgende fordeling af midlerne: 1. At fastholde den udvidede åbningstid i 2 daginstitutioner i kommunen én i område Auning og én i område Grenaa med 7,5 ugentlige timer 0, 375 mio. kr. 2. At der afsættes 0,572 mio. kr. til dagtilbuddene, herunder Dagtilbud, der har modtaget mange flygtninge-/to-sprogsbørn, hvor der derfor er brug for en ekstraordinær indsats Dagtilbud, som pludselig har fået en del flere børn end forudset i prognosen for året Dagtilbud, som i en periode er ramt af langtidssygdom blandt medarbejderne. 3. At et restbeløb indgår i den generelle ramme for dagtilbudsområdet og fordeles efter den besluttede budgetfordelingsmodel på området 0,450 mio. kr. Midler i punkt 1 og i punkt 3 er udmøntet til institutionerne i forbindelse med ressourcefordelingen for På mødet vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen orientere om anvendelsen af puljen på 0,572. mio. kr. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Fra puljen på kr. er der på nuværende tidspunkt fordelt kr. til følgende dagtilbud: Område/distrikt Antal 3-5 årige tosprogede børn, hvor Tildeling marts 2017 der er vurderet behov for særlig indsats Allingåbro Børneby kr. Glesborg Børneby kr. Vivild Børneby kr. Distrikt Ørum kr. Område Grenaa kr. Nørager kr. Område Auning kr. Toubro Børneby kr. Børneby Mølle 0 0 kr. Ørsted Børneby 0 0 kr. I alt kr. Det resterende puljebeløb fordeles efter sommerferien. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Fælleskommunal rammeaftale A00 17/5095 Åben sag Sagsgang: BUU/VPU Sagsfremstilling Hvert år udarbejder de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland en samlet rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over kommunale og regionale tilbud, der bliver anvendt i flere kommuner. Der er fokus på både den faglige udvikling og på styring af tilbuddenes kapacitet og behovet for pladser på tværs af kommunerne i regionen. Rammeaftalen indeholder desuden aftaler om udviklingen i taksterne og prisstrukturen for tilbud omfattet af rammeaftalen. Rammeaftalens formål for 2018 er uændret, men KKR har på et møde den 27. februar 2017 besluttet, at rammeaftalen skal ændre form, så den får mere fokus på det strategiske indhold og det politiske og lokale ejerskab. Der er derfor udarbejdet et forslag til fælles vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018, som er beskrevet i en skrivelse fra KKR og i et fælleskommunalt rammepapir, der er vedlagt som bilag. I tidsplanen for udarbejdelsen af Rammeaftale 2018 er der givet mulighed for, at den fælles vision og de fælles pejlemærker kan drøftes i de enkelte kommuner, inden det endelige forslag til rammeaftale udarbejdes. Det endelige forslag vil blive sendt til godkendelse i de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland i forlængelse af et møde i KKR den 15. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter forslag til fælles vision og pejlemærker for Rammeaftale Bilag: 1 Åben Indhentning af bemærkninger til Rammeaftale /17 2 Åben Målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet 42636/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget drøftede forslaget til vision og pejlemærker og tager forslaget til efterretning. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Høring af revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune A00 16/17585 Åben sag Sagsgang: EU, høring, EU, ØK, KB Sagsfremstilling Erhvervsudvalget godkendte på et møde den 16. november 2016, at erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune skal undergå en revision. På samme møde godkendte udvalget en proces for høring, kommunikation og dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Revision af erhvervspolitikken skal endeligt behandles i kommunalbestyrelsen den 13. juni Forvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til en revideret udgave af erhvervspolitikken. Revision af erhvervspolitikken tager sit afsæt i vækstregnskabet 2017 for Norddjurs Kommune komplementeret af øvrige statistikker og analyser, der tilsammen viser den erhvervsmæssige udvikling. Dele af den nuværende erhvervspolitik bevares. Ændringsforslag er baseret på datamateriale i vækstregnskabet og det øvrige analysearbejde. En oversigt over ændringer beskrives i et skema, der er vedlagt som bilag. Følgende større ændringer er foretaget: 1. Det fremhæves, at Norddjurs Kommune er en produktionskommune 2. Bygge- og anlægsbranchen er en af Norddjurs Kommunes erhvervsmæssige styrker 3. Der arbejdes med fyrtårne som fysiske lokationer med signifikant betydning. Derfor betegnes landdistrikternes ressourcer ikke som et selvstændigt fyrtårn i erhvervspolitikken 4. Norddjurs Kommunes rolle i øvrige strategiske samarbejder fremhæves som selvstændigt hovedområde. 5. Vækstregnskabet giver mulighed for at afdække fremtidige vækstområder. Disse tilføjes erhvervspolitikken som erhvervsmæssige potentialer i Norddjurs Kommune. 6. Transport knytter sig til produktion, fødevarer og handel som et afledt erhverv. Derfor fremgår transport ikke som et selvstændigt styrkeområde i udkastet til revision. 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Ad 1. Norddjurs Kommune er en produktionskommune. Produktion som selvstændig styrkeområde indeholder virksomheder inden for jern- og metalbranchen, tilhørende service og støtteerhverv samt elektronik. Fødevareproduktion er et markant selvstændigt styrkeområde i Norddjurs Kommune, hvorfor dette får sit eget fokus i erhvervspolitikken. Ad 2. Det fremgår af vækstregnskabet, at bygge- og anlæg er en styrkeposition i Norddjurs Kommune med mange arbejdspladser og virksomheder. Derfor er bygge- og anlæg indført i revisionsudkast til erhvervspolitikken som en af Norddjurs Kommunes erhvervsmæssige styrker. Ad 3. I forbindelse med Norddjurs Kommunes vedtagne udviklingsstrategi arbejdes med erhvervsmæssige bybånd, der ikke adskiller erhvervsudvikling i by og land. Erhvervsudvikling i landdistrikterne er central for udvikling og vækst i Norddjurs Kommune, og udvikling af landdistrikterne løftes til at være en integreret del af den eksisterende erhvervsfremmeindsats. Med denne ændring udgår landdistrikternes ressourcer som et selvstændigt fyrtårn i erhvervspolitikken. Ad 4. Erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune styrkes gennem en række partnerskaber og samarbejder. Business Region Aarhus, Turismesamarbejde og lokale samarbejder er eksempler på, hvordan partnerskab og samarbejde både kan være med til at sikre gode rammevilkår for erhvervslivet samt også skabe konkrete erhvervsprojekter til gavn for udviklingen af erhvervslivet. Derfor er samarbejde og partnerskab blevet et selvstændig hovedområde i udkastet til ny erhvervspolitik. 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Ad 5. Vækstregnskabet, statistikker og øvrige analyser giver muligheder for at identificere potentielle vækstområder. Gaming og handel er to områder, hvor Norddjurs Kommune har potentiale for yderligere vækst og udvikling. Norddjurs Kommune har en spirende klynge af virksomheder inden for gaming og et etableret uddannelsessystem. Dette er unikt i Danmark, og skaber potentiale for udvikling. Handel er et område, hvor der er opstået nye virksomheder på grund af ændrede handelsmønstre, ligesom etablerede virksomheder har gennemgået en omstilling til at have handel som en integreret del af deres forretning. Ad 6. Transport er et støtteerhverv til Norddjurs Kommunes øvrige erhvervsmæssige styrker. Derfor fremgår transporterhvervet i relation produktion, turisme, fødevarer samt handel og bygge- og anlæg. Erhvervsudvalget har på mødet 16. november 2016 godkendt en proces for høring, kommunikation og dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Som et led i denne proces vil forslag til revision af erhvervspolitik blive udsendt direkte til udvalgte høringsparter. Derudover vil erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og øvrige interessenter blive inviteret til dialog og drøftelse om forslag til revideret erhvervspolitik med start på dialogmødet, der blev afholdt den 8. marts Forvaltningen anbefaler, at politikken sendes i høring til følgende parter: Fagudvalg i Norddjurs Kommune, Norddjurs Beskæftigelsesråd, Handicaprådet, Destination Djursland, Dansk Byggeri Østjylland, DI Østjylland, LO Djursland, 3F Djursland, Djurslands Erhvervsråd, Erhverv Grenaa, Djurslands Landboforening, Horesta og FTF. Erhvervsudvalget har på sit møde den 8. februar 2017 besluttet at sende revideret erhvervspolitik for Norddjurs Kommune til høring. Høringsperioden starter 8. marts 2017 ved dialogmødet og afsluttes 6. april 2017 med borgermøde. 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Den nuværende erhvervspolitik er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget udarbejder et høringssvar til revision af erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune. Bilag: 1 Åben Udkast til erhvervspolitik - revideret 8. februar 2017 inkl. bemærkninger 28434/17 fra EU 2 Åben Oversigt, ændringsforslag 15442/17 3 Åben Erhvervspolitik_nuværende 13778/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget har ingen yderligere bemærkninger til Norddjurs Kommunes erhvervspolitik. 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Opfølgning på kontaktudvalgsmødet den 1. marts A00 17/92 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der bliver fulgt op på kontaktudvalgsmødet med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og dagtilbudsområder, som blev holdt den 1. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter det afholdte kontaktudvalgsmøde. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget drøftede det afholdte kontaktudvalgsmøde. Børne- og ungdomsudvalget finder, at det fortsat er vigtigt, at der er et forum, hvor der er mulighed for dialog med kommunes skoler, børnebyer og dagtilbudsområder. 31

34 Børne- og ungdomsudvalget Nøgletal på folkeskoleområdet fra FLIS - det nationale Fælles LedelsesInformationsSystem I00 17/5085 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Undervisningsministeriet har primo marts udsendt reviderede nøgletal på folkeskoleområdet fra det nationale fælles ledelsesinformationssystem FLIS. Nøgletallene omhandler en række informationer om bl.a. karaktergennemsnit, overgange til ungdomsuddannelser, segregeringsgrader, resultater af trivselsmålinger blandt eleverne, kompetencedækning, nettoudgifter pr. elev mv. Nøgletallene er vedlagt som bilag. Samtidig er der vedlagt et bilag, som kort beskriver de enkelte datas indhold. På mødet vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen orientere om nøgletalsoversigterne. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Norddjurs nøgletal 42294/17 2 Åben Dokumentation af nøgletal /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 32

35 Børne- og ungdomsudvalget Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel A00 16/3923 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive givet en aktuel status på arbejdet med indlicitering af kørslen med elever til specialundervisning med virkning fra skoleåret 2017/2018. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager orienteringen om arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. På mødet blev det oplyst, at indkøbet af busser er sendt i udbud, at processen med ansættelse af en kørselsplanlægger er igangsat og at der i en dialog med de faglige organisationer udarbejdes forhåndsaftaler og tekst i ansættelsesbreve om kørselsopgaven. Desuden er det forvaltningens vurdering, at det er muligt at tilrettelægge specialskolekørslen på en sådan måde, at den indarbejdede budgetbesparelse vil blive opnået. 33

36 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet A00 17/94 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo februar /17 2 Åben Underretninger - ultimo februar /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 34

37 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 17/90 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 35

38 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 17/95 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Henvendelse fra Poul Vang fra forældrerådet i Stjernehuset vedrørende et ønske om at fortsætte med institutionens madordning, som ophører pr. 1. april Henvendelse er vedlagt som bilag Bekymringsskrivelse fra medarbejder i Børnehuset Mælkevejen. Forvaltningen vil på mødet orientere om, hvordan der er fulgt op på skrivelsen herunder om et møde afholdt den 15. marts 2017 mellem institutionens ledelse og medarbejdere og repræsentanter fra de faglige organisationer. Bekymringsskrivelsen er vedlagt som bilag. Orientering om antal tilmeldte til 10. klasse i skoleåret 2017/2018 pr. 16. marts 2017: o o 10. Klasse Center Djursland (10 KCD): 102 elever heraf 26 EUD10 Norddjurs EUD10 Auning: 21 elever Ankestyrelsens underretningsstatistik 2015 samt Ankestyrelsens undersøgelse af kommunale forskelle i antallet af underretninger. Brev fra Børne- og Socialministeriet samt Ankestyrelsens to rapporter er vedlagt som bilag. Udvikling i antal børn fra Norddjurs Kommune, som går i friskole/privatskole. En oversigt over udviklingen er vedlagt som bilag. 36

39 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets studietur til Bruxelles den marts Økonomiske konsekvenser Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Indstilling Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Bilag: 1 Åben Henvendelse vedr. Stjernehuset i Grenaa 42496/17 2 Åben Henvendelse vedr. Mælkevejen i Auning 42500/17 3 Åben Brev fra børne- og socialministeriet om underretninger 39247/17 4 Åben Ankestyrelsens Underretningsstatistik /17 5 Åben Kommunale forskelle i antallet af underretninger 39250/17 6 Åben Oversigt over elever på privatskoler og efterskoler 42790/17 7 Åben Referat fra fyraftensmøde i Børnehuset Mælkevejen 15. marts /17 8 Åben Program for studietur - Bruxelles den marts /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. På børne- og ungdomsudvalgets møde den 2. maj 2017 behandles en sag om de forskellige typer af madordninger i kommunale daginstitutioner. Et referat fra et fyraftensmøde i Børnehuset Mælkevejen med deltagelse af institutionens ledere og medarbejdere samt repræsentanter fra de faglige organisationer er vedlagt som bilag. Et program for børne- og ungdomsudvalgets studietur til Bruxelles er vedlagt som bilag. 37

40 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 22. februar 2017 er der modtaget 2 nye ankeafgørelser, hvor socialområdets myndigheds- og visitationsenhed har truffet afgørelse. Den ene sag er stadfæstet, mens den anden er hjemvist. Der er kommet 2 nye afgørelser, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. Begge sager er stadfæstet. En nærmere oversigt over indholdet i alle ankeafgørelser fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen af afgørelserne kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 38

41 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Lukket sag Sagsgang: BUU Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 39

42 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 2. Forslag til besparelse på specialundervisningsområdet 1. Forslag til udgiftsreduktion på specilaundervisningsområdet (44402/17) 4. Status på udvikling i antal uddannelsesparate elever i 8. og 9. klasse 1. Uddannelsesparathedsvurdering Norddjurs, februar 2017 (42183/17) 7. Ansøgninger fra Kattegatskolen om kortere skoledag 1. Ansøgning om nedsættelse af timetallet i 5.A på Kattegatskolen (42272/17) 8. Budgetopfølgning pr. ultimo februar 2017 for børne- og ungdomsudvalget 1. Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo februar 2017 (39006/17) 2. Anlægsoversigt - februar2017 (39507/17) 9. Årsregnskab Sektorbeskrivelse og anlægsnote for børne- og ungdomsudvalget 1. Sektorbeskrivelse, børne- og ungdomsudvalget (42215/17) 2. Anlægsudgifter, børne- og ungdomsudvalget (42210/17) 10. Budgetændring for 2017 for de enkelte institutioner efter vedtagelse af ny ressourcefordelingsmodel 1. Sammenligning af effekt af ressourcetildelingsmodeller (42142/17) 12. Fælleskommunal rammeaftale Indhentning af bemærkninger til Rammeaftale 2018 (42383/17) 2. Målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet (42636/17) 13. Høring af revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 1. Udkast til erhvervspolitik - revideret 8. februar 2017 inkl. bemærkninger fra EU (28434/17) 2. Oversigt, ændringsforslag (15442/17) 3. Erhvervspolitik_nuværende (13778/17) 15. Nøgletal på folkeskoleområdet fra FLIS - det nationale Fælles LedelsesInformationsSystem 1. Norddjurs nøgletal (42294/17) 2. Dokumentation af nøgletal 2016 (42292/17) 17. Forebyggelses- og anbringelsesområdet 1. Anbringelser ultimo februar 2017 (41235/17) 2. Underretninger - ultimo februar 2017 (41237/17) 18. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 1. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 (43250/17) 19. Orientering 1. Henvendelse vedr. Stjernehuset i Grenaa (42496/17) 40

43 Børne- og ungdomsudvalget Henvendelse vedr. Mælkevejen i Auning (42500/17) 3. Brev fra børne- og socialministeriet om underretninger (39247/17) 4. Ankestyrelsens Underretningsstatistik 2015 (39249/17) 5. Kommunale forskelle i antallet af underretninger (39250/17) 6. Oversigt over elever på privatskoler og efterskoler (42790/17) 7. Referat fra fyraftensmøde i Børnehuset Mælkevejen 15. marts 2017 (47002/17) 8. Program for studietur - Bruxelles den marts 2017 (45894/17) 41

44 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 42

45 Bilag: 2.1. Forslag til udgiftsreduktion på specilaundervisningsområdet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44402/17

46 Notat om udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune Indhold Notat om udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune...1 Udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune...2 Organisering...2 Organiseringen i dag...3 Forældrevejledning...7 Faglige overvejelser og snitflader...8 Lokale specialgrupper på de enkelte skoler...8 Faglige overvejelser og snitflader...9 Specialklasser...9 Faglige overvejelser og snitflader Økonomi Reduktion i antal elever i specialklasser Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen Omplacering af udgifter til ledelse og administrativ bistand Anlægsudgifter til Auning Skole og Kattegatskolen Øgede variable omkostninger på almenområdet Udvidelse af specialvejlederordningen Samlet overblik... 18

47 Udgiftsreduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune Nærværende notat er en udløber af budgetaftalen for 2017, hvori der står: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev der indarbejdet en besparelse på specialundervisning på 2,975 mio. kr. i 2017 og overslagsårene. Med henblik på at realisere besparelsen og opnå yderligere besparelser på specialundervisningsområdet, skal det undersøges, om antallet af pladser på Djurslandsskolen og i specialklasserækker kan reduceres. Dette kunne f.eks. ske ved en øget brug af korte intensive forløb for de enkelte elever, en styrket forebyggende indsats ved øget brug af specialvejledere, etablering af flere lokale tilbud på de enkelte skoler, en ændring i indsatsen ved at samle specialklasserækkerne på færre enheder, og ved et øget fokus på den tidlige og forebyggende indsats for grupper af børn med en særlig høj segregeringsgrad (f.eks. børn med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse). Undersøgelsesarbejdet og udarbejdelsen af konkrete forslag til en reduktion af udgifterne på specialundervisningsområdet forankres i børne- og ungdomsudvalget. Ud over forslag til, hvordan udgifterne på specialundervisningsområdet kan reduceres, så indeholder notatet også et forslag til en ny organisering på området, der skal understøtte realiseringen af udgiftsreduktionen. Forventningen er desuden, at den foreslåede organisering vil bidrage med et kvalitetsløft i specialundervisningen, hvor barnets trivsel og udvikling sikres, således at de særlige behov barnet har bliver tilgodeset samtidig med, at der segregeres færre børn til specialklasserækker og Djurslandsskolen. Der er i forslaget indhentet inspiration fra Horsens Kommune, som sammenlignet med Norddjurs Kommune segregerer væsentlig færre elever til specialundervisningstilbud. Organisering Grundtanken i den foreslåede organisering er tidlig indsats. Organiseringen understøtter, at der hurtigt og smidigt kan igangsættes specialundervisningstilbud, der matcher den enkelte elevs behov. En anden grundtanke er, at specialundervisning skal ses som en fleksibel størrelse, der ikke nødvendigvis behøver at foregå i en specialklasse, som det kendes i dag. Specialundervisning kan med baggrund i folkeskolelovens bekendtgørelse på området organiseres på meget fleksible måder tilpasset den enkelte elev, og disse forskellige måder udnyttes i forslaget til ny organisering. I tillæg hertil er det også afgørende, at specialundervisning ikke ses som en mere eller mindre permanent foranstaltning for en elev, men derimod som et tilbud, der kan variere i tid og intensitet tilpasset den enkelte elevs behov. Definition af specialundervisning Der er tale om specialundervisning, hvis undervisningen gives i: specialklasser specialskole eller hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 klokketimer/12 lektioner. 2

48 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder: 1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning. 2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud. 3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse. Organiseringen i dag I dag er specialundervisningen i Norddjurs Kommune organiseret med specialvejlederne som det mindst indgribende tiltag i form af vejledning til personalet i skoler, specialklasser og SFO. Norddjurs Familieundervisning (Familieskolen) fungerer som rådgiver og etablerer forløb på familieskolen til familierne. Specialklasserækkerne fungerer som den mindst indgribende eksterne specialundervisning og Djurslandsskolen som det mest indgribende eksterne tilbud i forhold til børn med specialundervisningsbehov. Mølleskolen Målgruppen er elever i 0-6. klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. Kattegatskolen Skolebakken, Grenaa Målgruppen er elever i klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, med mulighed for inklusion i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Kattegatskolen Åboulevarden, Grenaa (består af to grupper): Den ene målgruppe er elever i 7-9. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, med mulighed for integration i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Den anden målgruppe består af elever i klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. Specialklasserækken på Langhøjskolen, Vivild Målgruppen er elever i klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. 3

49 Specialklasserækken Auning Skole (består af 2 grupper) Den ene målgruppe er elever i klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, med mulighed for integration i almenklasser i udvalgte fag og aktiviteter. Den anden målgruppe består af elever i klasse, som er normaltbegavede, og som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel samt specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for inklusion i almenklasser. Østergaard: Specialklassen Østergaard er en specialklasse under Ørum Skole beliggende på opholdsstedet Østergaard. Østergaard er således både et opholdssted og en specialklasse. Målgruppen er børn/unge i klasse, som har opmærksomhedsforstyrrelser og andre udviklingsforstyrrelser. Eleverne på opholdsstedet har oftest familiemæssige og sociale problemstillinger. Djurslandsskolen Djurslandsskolen er en kommunal specialskole for klasse og består af 4 afdelinger. I skolens afdelinger i Ørum og på Damgården er målgruppen elever i klasse med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vedvarende og vidtgående specialundervisning. I Fjellerup- og Stenvadafdelingerne er målgruppen elever i klasse med massive og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, svære vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel, samt massive specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne har behov for vedvarende og vidtgående specialundervisning. 4

50 Figur 1. Organiseringen i dag Specialklasser Mølleskolen 9 skoler Visitation gennem skoleog dagtilbudsafdelingen Specialklasser 2 spor Kattegatskolen (Åboulevarden og Skolebakken) Egen organisering af specialunder visning Specialklasser Langhøj Specialklasser Auning 2 spor Specialundervisning i almenklassen Djurslandsskolen Egen leder + afdelingsleder Praksisnær vejledning til almenskoler/sfo og specialklasser Foretaget af specialvejlederne Familieundervisning (Norddjurs familieundervisning) Familieskolen 5

51 Figuren nedenfor viser de centrale elementer i forslaget til den nye organisering: 1) Forældrevejledning 2) Lokale specialgrupper på den enkelte skole 3) Specialklasserækker og Djurslandsskolen Elementerne 1, 2 og 3 kan ses som et kontinuum, hvor forældrevejledning ligger som et fundament for den tidlige indsats og de lokale specialgrupper er de mindst indgribende tiltag, og specialklassen er det mest indgribende tilbud. De forskellige elementer gennemgås nedenfor. Figur 2. Forslag til ny organisering 9 skoler Visitation gennem skoleog dagtilbudsafdelingen Specialklasser Øst Egen afdelingsleder Specialklasser Vest Egen afdelingsleder Egen organisering af specialunder visning Djurslandsskolen Egen leder + afdelingsleder Specialundervisning i almenklassen Lokale specialgrupper Praksisnær vejledning til forældre til børn fra 6-12 år Foretaget af specialvejlederne Praksisnær vejledning til almenskoler/sfo og specialklasser Foretaget af specialvejlederne Familieundervisning Foretaget af Norddjurs Familieundervisning (Familieskolen) 6

52 Forældrevejledning Forældrevejledning er et yderst centralt element i forslaget til den nye organisering. Et stærkt og inddragende forældresamarbejde er fuldstændig afgørende for, at eleverne får størst mulig nytte og effekt af de forskellige specialundervisningstilbud, som de tilbydes. Norddjurs Kommune har en særlig udfordring, da der segregeres et højere antal børn til specialklasser fra familier, hvor forældrene kun har grundskoleuddannelse, end der gør i hovedparten af landets øvrige kommuner. Det er bl.a. denne tendens, som den nye organisering med forældrevejledning skal medvirke til at ændre. Målgruppen er alle familier med børn i skolealderen fra 6-12 år, da det vil understøtte den tidlige indsats. Desuden peger forskningen på, at effekten ved den pædagogiske indsats er størst indtil barnets 10. år. Det er ikke kun et tilbud til forældre med børn, der har specialundervisningsbehov eller ellers er visiteret til PPR, da initiativet også er af forebyggende karakter. Dette initiativ skal ses i sammenhæng til projektet En forskel for livet hvor forældreinddragelse og tidlig indsats er vigtige parametre for børn fra 0-6 år. Forældrevejledning målrettes den enkelte elev og dennes familie. Indholdet i vejledningen har fokus på familiens samspil, kommunikation, struktur og rutiner og nøjagtig den eller de problemstillinger som de synes er vigtige for netop deres familie. Det er helt konkret vejledning med overskueligt fokus og formidlet i et forståeligt sprog der gør, at de umiddelbart kan omsætte det til handling til gavn for deres børns læring og trivsel og en sammenhængende indsats mellem skole og hjem. Vejledningen kan både foregå i skolen og hjemme hos familien. Den foreslåede forældrevejledning vil derfor ikke blive tilrettelagt som store kurser med flere familier, der undervises i generel adfærd og problematikker, som de senere selv skal implementere i deres hverdag. Forskningen viser, at den største effekt sker ved en målrettet indsats tilpasset den enkelte elev og familie med mulighed for tæt og løbende opfølgning. Specialvejlederne vil løfte denne opgave, da de allerede er i kontakt med store dele af denne målgruppe, hvor der på nuværende tidspunkt kun ydes vejledning til skolen. En samlet og helhedsorienteret indsats omkring det enkelte barn kan forventes at virke forebyggende i forhold til segregering. Der skal udarbejdes fælles retningslinjer i kommunen for visitation til forældrevejledningen. Den præcise målgruppebeskrivelse, procedurer og retningslinjer beskrives, hvis forslaget bliver vedtaget og kan starte op til skoleåret 2017/18, såfremt der tildeles de nødvendige ressourcer i form af specialvejledere. Forældrevejledningen kan opdeles i følgende kategorier: 1. Praksisnær sparring/guidning til familier 2. Understøttelse af Norddjurs Familieundervisnings (Familieskolen) arbejde 3. Skole/forældre dialog Ad punkt 1: Forældrevejledning er praksisnær sparring og vejledning til familier, der har udfordringer med de daglige rutiner, struktur, kommunikation og samspil. Ad punkt 2: Forældrevejledning kan understøtte forløbet på Familieskolen og hjælpe med at opretholde de gode rutiner, som er tillært på Familieskolen, og det fortsatte samarbejde med skolen. Ad punkt 3: Med forældrevejledning kan man få hjælp til det gode samarbejde mellem skole og forældre med fokus på den gode kommunikation og dialog. Fælles for de 3 kategorier er, at specialvejlederen er facilitator i processerne, der altid vil have fokus på sammenhængen og samarbejdet mellem skole og hjem til gavn for barnets læring, trivsel og udvikling. 7

53 Faglige overvejelser og snitflader Forældrevejledning vil ikke være et terapeutisk forløb, som det kendes fra Familiehuset, men et tilbud til alle familier som mangler praksisnær sparring og vejledning til hverdagens udfordringer med deres børn. Forældrevejledning vil være en pendant til specialvejledning i skolerne. Der er allerede flere efterspørgsler fra familier til specialvejlederne om den samme vejledning i hjemmet, som skolerne modtager. Forløbene kan kombineres med specialvejledning i skolen/sfo en, men er ikke afhængige af hinanden. Forskellen på Norddjurs Familieundervisning (Familieskolen) og forældrevejledning er vægten af inddragelse af og sammenhængen mellem skolen og forældrene. Familieskolen har hovedvægten på familiedelen, hvor forældrevejledning vil have fokus på skole og forældre i samspil til gavn for barnets læring og trivsel. Lokale specialgrupper på de enkelte skoler På de enkelte skoler oprettes efter behov en eller flere mindre grupper af elever (typisk 4-5 elever), hvortil der knyttes lærere eller pædagoger med specialpædagogisk viden. Formålet med grupperne er at lave lokale tilbud, som understøtter de pågældende elevers behov for at være i mindre grupper og samtidig understøtter elevernes mulighed for at bevare en tilknytning til deres almene klasse. Elevernes undervisning i de mindre grupper kan være af kortere eller længere varighed. For nogle elever vil behovet bestå i f.eks. at starte dagen i den mindre gruppe og derefter have resten af undervisningen i den almene klasse, mens det for andre elever vil være nødvendigt at være i den mindre gruppe hele dagen i en periode. Eleven vil altid beholde tilknytningen til sin stamklasse og klassens lærere vil have et tæt samarbejde med gruppens lærere om den faglige udvikling. De enkelte skoler opretter og udvikler de mindre grupper i tæt dialog og sparring med de kommunale specialvejledere, en PPR-psykolog og den specialpædagogiske konsulent. Grupperne skal understøttes med sparring fra specialvejleder og PPR-psykolog på både det organisatoriske og praktiske niveau og på barnets trivsel og udvikling. De lokale tilbud udgør et væsentligt element i bestræbelserne på at lave en hurtig, fleksibel, tidlig og kvalificeret indsats for elever, der har særlige behov. Det er en mindre indgribende indsats og vejen mod inklusion i sin stamklasse er betydelig kortere. De lokale specialgrupper er allerede i et begrænset omfang etableret på tre skoler, og skole- og dagtilbudsafdelingen har haft fokus på dem i en periode for at sikre en løbende dialog om kvalitet i specialundervisningsindsatsen. Det er vurderingen, at effekten af specialgrupperne har været synlig og tilbagemeldingerne fra skolerne er positive. Det er ligeledes vurderingen, at der er blevet segregeret færre børn til specialklasserne. 8

54 Faglige overvejelser og snitflader I den kommende periode vil det være hensigtsmæssigt at have fokus på at etablere specialgrupper i overbygningen, da der statistisk set segregeres flest fra klasse i Norddjurs kommune, set i forhold til landsgennemsnittet. De lokale specialgrupper er et mindre indgribende alternativ til specialklassetilbud til de børn, hvor det vurderes, at de kan have gavn af at blive på deres egen skole, Enten fordi de er en del af lokalmiljøet, stamklassen, klassens timer, andre aktiviteter på skolen etc. Eller det vurderes, at barnet inden for en overskuelig tidsramme vil kunne komme helt eller delvis tilbage til sin klasse. Specialklasser Med etableringen af tilbud om forældrevejledning og lokale specialgrupper forventes det, at det vil være muligt gradvis at reducere i antallet af pladser i segregerede tilbud. En reduktion i antallet af pladser i specialklasserækkerne medfører, at det vil være hensigtsmæssigt fremadrettet at samle de nuværende fire specialklasserækker i to enheder, der er placeret i henholdsvis den østlige og vestlige del af kommunen. Samlingen på to enheder skal understøtte de fagprofessionelles muligheder for at sparre med hinanden og gøre det muligt at opbygge et stærkere fagprofessionelt miljø. Ligeledes skal samlingen sikre, at der er to økonomisk bæredygtige enheder, når elevtallet falder i specialklasserne. Der foreslås en gradvis reduktion i antallet af pladser i specialklasserækkerne på i alt 35 pladser og ligeledes en reduktion på 8 pladser på Djurslandsskolen over en 4-årig periode med start i august Det foreslås endvidere, at de to enheder placeres på Kattegatskolen og på Auning Skole, hvor der begge steder er en overbygning for klasse. Til begge enheder skal der tilknyttes en leder på fuld tid. I en analyse fra Horsens Kommune er det præciseret, at det er en afgørende faktor, at ledelsen er tæt på medarbejderne i hverdagen, hvis der skal sikres størst mulig kvalitet i indsatsen. Det er ligeledes af afgørende betydning, at ledelsen er tæt på de generelle prioriteringer og håndteringen af konflikter, dilemmaer og udfordringer for at opbygge en fælles kultur. Ledelsen skal have mulighed for at involvere sig i personalesamarbejdet og udfordre personalet i forhold til deres anvendelse af viden, ressourcer og pædagogiske metoder og tilgange herunder også i forældresamarbejdet. Ved at have ledelsen tæt på er det endvidere forventningen, at der lettere kan etableres en mere enkel og systematisk evalueringskultur, ligesom ledelsen skal være med til at sikre, at der arbejdes målrettet med inklusion herunder også at få et større samspil med almenområdet. I forbindelse med samlingen af specialklasserækkerne skal der desuden lægges vægt på at få skabt en fælles faglig kultur og en ensartet kvalitet på tværs af kommunens specialundervisningstilbud. Det foreslås, at visitationen til specialundervisningstilbuddene kommer til at ske i en tæt dialog og sparring mellem hjemskolen og den specialpædagogiske konsulent i kommunen, og at der forud for en visitation altid er overvejet og eventuelt afprøvet en mindre indgribende foranstaltning. Visitationen vil følge de allerede beskrevne retningslinjer for visitation og revisitation til specialklasser i Norddjurs Kommune. Der vil løbende være fokus på mulighederne for, at eleverne kan sluses tilbage til egen skole/almenundervisning i en kortere eller længere periode af skoledagen. Dette sikres via de fælles kommunale handleplaner, der gør det muligt at 9

55 revisitere løbende henover skoleåret. Handleplanerne er udgangspunktet for en løbende vurdering af barnets trivsel og udvikling og dermed også tilrettelæggelsen af den rette indsats. I forhold til budgettet til specialundervisning, så foreslås det, at midlerne til specialklasser og Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder samles og administreres i skole- og dagtilbudsafdelingen. Disse budgetmidler samt en mindre pulje til uforudsete visitationer og understøttelse af lokale specialgrupper trækkes ud af den samlede pulje til specialundervisning, inden denne fordeles til skolerne via KORA-modellen. Det vurderes, at udgiften til befordring til specialundervisning maksimalt vil komme til at svare til det nuværende udgiftsniveau, og at det på sigt vil være muligt at opnå en udgiftsreduktion i takt med, at elevtallet i specialundervisningstilbuddene falder. Det er en forudsætning for at kunne samle specialundervisningen på to skoler, at der opføres tre nye mindre klasselokaler på Auning Skole. Der vil samtidig være behov for en mindre renovering af lokalerne på Kattegatskolen. Den samlede anlægsudgift hertil forventes at være på 1,0 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. i Faglige overvejelser og snitflader Det vil efter en grundig datagennemgang af de nuværende elever kunne vurderes, om der skal etableres grupper med særlig viden om f.eks. autisme eller følelsesmæssige vanskeligheder i de to nye specialklasseenheder. Man kan overveje en særlig centerklasse for elever tilknyttet Børn og Ungecentret, da erfaringen viser, at disse børn ofte vil være i en krisesituation, der gør, at de i en periode har brug for et andet og mere fleksibelt tilbud, hvor der er voksne med særlig fokus på og viden om følelsesmæssige vanskeligheder. Man kan overveje som følge af dette forslag hvorvidt Kattegatskolen fortsat skal løfte de mange ressourcekrævende opgaver i form af specialklasser, modtageklasser og et relativt socioøkonomisk belastet skoledistrikt, eller om man skal omplacere kommunens modtageklasser og/eller ændre skoledistrikterne. Både de lokale specialgrupper og tilbuddet om forældrevejledning skal understøtte den nye struktur i specialklasserækkerne og arbejdet med at få en lavere segregering. Det er derfor vigtigt, at de to tiltag starter op i god tid forud for en strukturændring, så tiltagene kan understøtte etableringen af en ny organisationsstruktur. Økonomi Nedenfor følger en gennemgang af den foreslåede reduktion i udgifterne til specialundervisning. Udgiftsreduktionen sker primært ved at reducere antallet af pladser i specialklasserækkerne og på Djurslandsskolen. Samtidigt vil forslaget medføre en anlægsudgift på Auning Skole og en renoveringsudgift på Kattegatskolen samt en øget tildeling af midler til skolernes almendel. Først gennemgås besparelsen og dernæst udgifterne til den foreslåede nye organisering. Afslutningsvis gives et samlet overblik over økonomien i forslaget. 10

56 Reduktion i antal elever i specialklasser Der foreslås, at antallet af pladser i specialklasserækkerne reduceres med 35 pladser over en 4-årig periode med start i august Etableringen af ny struktur vil kunne være klar til skoleåret 2018/19. Skoleåret 2017/18 vil være en implementeringsfase med opbygning af ny struktur og fælles procedurer samt en løbende etablering af understøttende aktiviteter i form af forældrevejledning og lokale specialgrupper. I beregningerne nedenfor skelnes mellem pladser i skoledelen og pladser i SFO/klubtilbud. Det skyldes for det første, at der er forskellige takster knyttet til henholdsvis skoledelen og til SFO/klubtilbud og for det andet, at det langt fra er alle børn i specialklasserne, som benytter SFO/klubtilbuddet efter skole. Begge faktorer har indflydelse på den samlede besparelse, og derfor behandles skole og SFO/klubtilbud separat. Tabel 1 viser den forventede reduktion i antal pladser i skoledelen inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2022/2023, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 2 viser reduktionen i budgetår. Tabel 1. Reduktion i antal elever i specialklasserne (skoletilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-5,0-15,0-25,0-35,0-35,0-5/12 elever -5,0-10,0-10,0-10,0 0,0 0,0 Samlet antal elever -5,0-15,0-25,0-35,0-35,0-35,0 Tabel 2. Reduktion i antal helårselever i specialklasserne (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår helårs elever 0,0-5,0-15,0-25,0-35,0-35,0-5/12 elever -2,1-4,2-4,2-4,2 0,0 0,0 Samlet antal elever -2,1-9,2-19,2-29,2-35,0-35,0 Tabel 3 viser den forventede besparelse i budgetår på skoletilbuddene. I beregningerne er anvendt et vægtet gennemsnit af taksterne ud fra den nuværende fordeling af elever på de forskellige klassetrin. Tabel 3. Besparelse på reduktion i antal elever i specialklasserne (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår Besparelse på skoletilbud

57 Tabel 4 viser den forventede reduktion i antal pladser i SFO/klubtilbud inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2021/2022, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 5 viser reduktionen i budgetår. I begningen er der taget højde for, at kun nogle elever benytter SFO/klubtilbud. Den procentdel af eleverne, som anvender SFO/klubtilbud i dag forudsættes uændret og derfor er den nuværende procentandel anvendt som grundlag for den forventede reduktion i antal elever, som fremadrettet benytter SFO/klubtilbud. Tabel 4. Reduktion i antal elever i specialklasserne (SFO/klubtilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-1,3-3,8-6,3-8,8-8,8-5/12 elever -1,3-2,5-2,5-2,5 0,0 0,0 Samlet antal elever -1,3-3,8-6,3-8,8-8,8-8,8 Tabel 5. Reduktion i antal helårselever i specialklasserne (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår helårs elever 0,0-1,3-3,8-6,3-8,8-8,8-5/12 elever -0,5-1,0-1,0-1,0 0,0 0,0 Samlet antal helårselever -0,5-2,3-4,8-7,3-8,8-8,8 Tabel 6 viser den samlede besparelse på skole- og SFO/klubtilbud i specialklasserne fordelt på budgetår. Tabel 7 viser den samlede besparelse på skole- og SFO/klubtilbud i specialklasserne fordelt på budgetår. Tabel 6. Besparelse på reduktion i antal elever i specialklasserne (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår Besparelse på SFO/klubtilbud Tabel 7. Samlet besparelse på specialklasserne, fordelt på budgetår Budgetår Skoletilbud SFO/klubtilbud Samlet besparelse

58 Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen Der forslås desuden en reduktion i antallet af pladser på Djurslandsskolen på 8 pladser over en 4-årig periode med start i august I begningerne nedenfor skelnes mellem pladser i skoledelen og pladser i SFO/klubtilbud. Det skyldes for det første, at der er forskellige takster knyttet til hhv. skoledelen og til SFO/klubtilbud og for det andet, at det langt fra alle børn på Djurslandsskolen, som også benytter SFO/klubtilbuddet efter skole. Begge faktorer har indflydelse på den samlede besparelse, og derfor behandles skole og SFO/klubtilbud hver for sig. Tabel 8 viser den forventede reduktion i antal pladser i skoledelen inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2022/2023, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 9 viser reduktionen fordelt på budgetår. Tabel 8. Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-8,0-5/12 elever -2,0-2,0-2,0-2,0 0,0 0,0 Samlet antal elever -2,0-4,0-6,0-8,0-8,0-8,0 Tabel 9. Reduktion i antal helårselever på Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår helårs elever 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-8,0-5/12 elever -0,8-0,8-0,8-0,8 0,0 0,0 Samlet antal helårselever -0,8-2,8-4,8-6,8-8,0-8,0 Tabel 10 viser den forventede besparelse i budgetår på skoletilbuddene. I begningerne er anvendt 75% taksten på Djurslandsskolen, som træder i kraft i Denne takst er anvendt, da reduktionen på 8 elever skal findes blandt de elever, der ligger på 75% taksten og 75% takst er lavere end grundtaksten. Elever på 75% taksten vil alt andet lige i højere grad kunne inkluderes i specialklasserne eller i almenskolen. Tabel 10. Besparelse på reduktion i antal elever på Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår Besparelse på skoletilbud

59 Tabel 11 viser den forventede reduktion i antal pladser i SFO/klubtilbud inden for hvert skoleår frem mod skoleåret 2021/2022, hvor reduktionen er fuldt indfaset. Tabel 12 viser reduktionen i budgetår. I beregningen er der taget højde for, at kun nogle elever benytter sig af et SFO/klubtilbud. Den procentdel af eleverne, som anvender SFO/klubtilbud i dag forudsættes uændret og derfor er den nuværende procentandel anvendt som grundlag for den forventede reduktion i antal elever, som fremadrettet benytter SFO/klubtilbud på Djurslandskolen. Tabel 11. Reduktion i antal elever på Djurslandsskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på skoleår Skoleår 2018/ / / / / /24 - helårs elever 0,0-1,3-2,6-4,0-5,3-5,3-5/12 elever -1,3-1,3-1,3-1,3 0,0 0,0 Samlet antal elever -1,3-2,6-3,9-5,3-5,3-5,3 Tabel 12. Reduktion i antal helårselever på Djurslandsskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår helårs elever 0,0-1,3-2,6-4,0-5,3-5,3-5/12 elever -0,5-0,5-0,5-0,5 0,0 0,0 Samlet antal helårselever -0,5-1,8-3,1-4,5-5,3-5,3 Tabel 13 viser den forventede besparelse i budgetår på SFO/klubtilbuddene. I udregningen er der anvendt 75 %- taksten på SFO/klubtilbud. Tabel 13. Besparelse på reduktion i antal elever i Djurslandskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår Besparelse på SFO/klubtilbud

60 Tabel 14 viser den samlede besparelse på skole- og SFO/klubtilbud på Djurslandsskolen fordelt på budgetår. Tabel 14. Samlet besparelse på Djurslandsskolen, fordelt på budgetår Budgetår Skoletilbud SFO/klubtilbud Samlet besparelse Omplacering af udgifter til ledelse og administrativ bistand Reduktionen i antallet af pladser i specialklasserækkerne medfører, at de nuværende fire specialklasseenheder fremadrettet skal samles til to specialklasseenheder. Som følge af sammenlægningen foreslås det at omplacere en del af den administrative bistand og en del af ledelsesstillingerne fra Vivild Børneby og Børneby Mølle til henholdsvis Auning Skole og Kattegatskolen samt til skole- og dagtilbudsafdelingen. Konkret foreslås, at der reduceres med ½ lederstilling i henholdsvis Vivild Børneby og i Børneby Mølle, hvor der i dag er specialklasserækker. Reduktionen i Vivild Børneby og Børneby Mølle overføres til med henholdsvis Kattegatskolen og Auning Skole, så der bliver en hel lederstilling hvert af de to steder. Ligeledes foreslås det at reducere den administrative bistand med ¼ stilling i henholdsvis Vivild Børneby og i Børneby Mølle. Den ½ stilling tilføres til skole- og dagtilbudsafdelingen, der som beskrevet i forslaget fremadrettet administrerer budgetmidlerne til specialklasser, Djurslandsskolen samt til elever på interne skoler og opholdssteder. Tabellen nedenfor viser omplaceringen på lederstillinger og administrativ bistand. Tabel 15. Omplacering af ledelsesstillinger og administrativ bistand Budgetår Reduktion i ledelse - Mølle og Vivild Reduktion i adm. bistand - Mølle og Vivild Tilførsel ledelse - Kattegat og Auning Tilførsel adm. bistand skole og dagtilbudsafd Samlet besparelse

61 Anlægsudgifter til Auning Skole og Kattegatskolen Forslaget om at samle specialklasserne på Auning Skole og Kattegatskolen forudsætter, at der opføres tre nye mindre klasselokaler på Auning Skole. Der vil samtidig være behov for en mindre renovering af lokalerne på Kattegatskolen. Anlægsudgiften er fastsat i forbindelse med analysen af folkeskoleområdet. Tabel 16. Anlægsudgifter på Auning Skole og Kattegatskolen Budgetår Anlæg 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlet udgift 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øgede variable omkostninger på almenområdet Den foreslåede reduktion i antal pladser i. specialklasser og på Djurslandsskolen betyder en merudgift på almenområdet. Tildelingen til almenområdet sker i forbindelse med budget 2018, således at det er elevtallet pr. 1. august 2017, som ligger til grund for budgettildelingen i Tabel 17 angiver den anslåede udgift for almenskolerne til skoletilbuddet, mens tabel 18 angiver den forventede udgift for almenskolerne til SFO/klubtilbuddet. Beregningen følger de samme principper som anvendt ovenfor i forbindelse med udregning af reduktion i antal pladser i skole og SFO/klubtilbud i specialklasserne og på Djurslandsskolen. Tabel 17. Øgede variable omkostninger pr. elev i almenskolen ved reduktion i antal pladser på specialklasser og Djurslandsskolen (skoletilbud), fordelt på budgetår Budgetår Tildeling almen Samlet udgift Tabel 18. Øgede variable omkostninger pr. elev i almenskolen ved reduktion i antal pladser på specialklasser og Djurslandsskolen (SFO/klubtilbud), fordelt på budgetår Budgetår Tildeling almen Samlet udgift

62 Tabel 19 viser den samlede tildeling til almenområdet som følge af reduktionen i antal pladser i specialklasserne og på Djurslandsskolen. Denne samlede tildeling lægges i KORA-puljen og fordeles til skolerne efter den gældende fordelingsnøgle. Tabel 19. Samlet tildeling til almenskolen, fordelt på budgetår Budgetår Skoletilbud SFO/klubtilbud Samlet udgift Udvidelse af specialvejlederordningen Som en del af forslaget til en ny organisering af specialundervisningsområdet skal der ydes sparring til de lokale specialgrupper og specialklasser både på organisatorisk og praksis niveau. Endvidere skal forældrevejledning være en del af ydelsen, hvilket fordrer en udvidelse af specialvejlederordningen med tre fuldtidsstillinger. Selvom etableringen af ny struktur for specialklasserne forventes igangsat til skoleåret 2018/19, vil implementeringsfasen kræve, at der allerede igangsættes handlinger i forhold til planlægning, procedurer, løbende opkvalificering fra starten af De lokale specialgrupper skal understøttes i etableringen og i forhold til opstart af forældrevejledningen. Tabellen nedenfor angiver udgifterne hertil. Tabel 20. Udvidelse af specialvejlederordningen Budget Tre fuldtidsstillinger Samlet udgift

63 Samlet overblik Tabel 21. Samlet overblik over den foreslåede besparelse, fordelt på budgetår Drift Budgetår Reduktion i pladser i specialklasserne Reduktion i pladser på Djurslandsskolen Reduktion i ledelse på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i ledelse på Auning Skole og Kattegatskolen Reduktion i adm. bistand på Mølleskolen og Langhøjskolen Udvidelse i adm. bistand i skole- og dagtilbudsafd. Udvidelse almen budget variable omkostninger Udvidelse specialvejledere Samlet besparelse Anlæg Budgetår Anlægsudgifter på Auning Skole og 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kattegatskolen 1,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlet udgift 18

64 Bilag: 4.1. Uddannelsesparathedsvurdering Norddjurs, februar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42183/17

65 Ikke uddannelsesparate elever Anholt Skole Auning Skole Auning specialkl. Kattegats kolen Kattegat skolen specialkl Kattegat skolen modtag Vestre Skole NORDDJURS KOMMUNE Ørum Skole Grundsko ler i alt Djurslands skolen Ungnordd jurs Special i alt Gjerrild- Norddjurs Skolen.co Bønnerup Friskole m Friskole Privatskol er i alt 10 KCD EUD 10 AUNING 8. klasse Dec kl. antal elever kl. IUP antal elever Procent IUP Dec kl. antal elever 4 **99/8 **92/ kl. IUP antal elever Procent IUP Faglig Social Personlig Jun kl. antal elever 4 **99/9 **95/ kl. IUP antal elever Procent IUP Faglig Social Personlig Dec kl. antal elever kl. IUP antal elever Procent IUP Faglig Social Personlig klasse Dec kl. antal elever 1 **116/12 **111/ kl. IUP antal elever Procent IUP Faglig Social Personlig Jun kl. antal elever 1 **119/14 **108/ kl. IUP Procent IUP Faglig Social Personlig Dec kl. antal elever kl. IUP Procent IUP Faglig Social Personlig klasse Dec kl. antal elever kl. IUP antal elever Procent IUP Faglig Social Personlig Kolonner til special- og modtageklasser er gældende fra Dec ** elever i alt/heraf special-, modtagerklasse elever (fx 116/12 = 116 elever i alt heraf 12 elever fra special-, modtagerklasser). Oplysninger om elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger kommer fra skolerne. Elever der er på Efterskole fremgår ikke. I alt

66 Bilag: 7.1. Ansøgning om nedsættelse af timetallet i 5.A på Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42272/17

67 Norddjurs Kommune Børne- og Ungdomsudvalget Ansøgning om nedsættelse af timetallet i 5.A på Kattegatskolen. Jeg skal hermed søge om lov til at nedsætte timetallet for 5.A med en lektion dagligt i resten af dette skoleår mod at iværksætte en to lærer-ordning jf. folkeskolens 16b. I 5.A har vi tre elever, som er en udfordring med deres adfærd bl.a. på grund af udfordringer med hjemlige forhold såsom misbrug. De er til tider meget urolige, og de har et voldsomt udfordrende sprog, både i forhold til voksne og i forhold til deres kammerater, hvilket øger risikoen for eksklusion. Det påvirker alles trivsel, incl. drengenes egen trivsel. Vi er bevidste om, at drengenes måde at reagere på, er udtryk for at de har det svært, og ved at have mulighed for to lærere i nogle timer, kan vi både styrke klassen og måske hjælpe drengene i større omfang end vi kan nu. Uroen i klassen påvirker alles læring. En to-lærer-ordning vil kunne give mere ro til læring også for deøvrige elever og dermed bedre grundlag for udvikling af deres faglige kundskaber. Ud over de tre ovennævnte elever, er der aktuelt i klassen 4 skilsmisser, hvoraf de tre elever har deltaget i skilsmissegruppe. Alle 4 elever har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed. Der er 4 elever, der har behov for forløb i Familiehuset. De to er i gang, en er indstillet og den fjerde er på vej til at blive indstillet. En stor gruppe af eleverne møder nye udfordringer med en negativ tilgang. Det er både piger og drenge. Jeg gider ikke er den generelle indstilling. Hos mange af eleverne møder de forskellige problemstillinger i deres hjem, som giver dem (eleverne) mange bekymringer, som de tager med sig i skole. Disse børn er sårbare, og har brug for meget opmærksomhed har lærerne. Der er 2 elever af anden etnisk herkomst i klassen, og selvom de er en del af klassefællesskabet mødes de af og til med grove racistiske kommentarer fra andre elever i klassen, der desværre bakkes op hjemmefra. Det kræver også ekstra arbejde at ændre den indstilling. Stort set hver dag opstår der større eller mindre konflikter, der ofte går ud over undervisningen. Nogle gange resulterer disse konflikter i, at eleverne løber fra skolen, og så bruges der tid til enten at finde dem eller kontakte hjemmet. Afdeling: Åboulevarden Grenaa kattegatskolen@norddjurs.dk

68 Som en udløber af ovenstående skal det oplyses, at vi har iværksat et forløb i klassen med hjælp fra UngNorddjurs. Målet for dette forløb er at styrke trivslen for klassen generelt, arbejde med sammenholdet i klassen og med fokus på skolegangen. Det vil være en stor hjælp at få tid til at arbejde med det sociale ved at kunne være 2 lærere nogle timer om ugen. Med venlig hilsen Allan Vestrup Skoleleder Kattegatskolen 2

69 Bilag: 8.1. Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo februar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 39006/17

70 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2017 for børneog ungdomsudvalget Samlet oversigt Børne- og ungdomsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 685,1 685,1 0,0 Drift i alt 685,1 685,1 0,0 Anlæg 9,9 8,9-1,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Børne- og ungdomsudvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 684,0 1,1 0,0 685,1 Anlæg 7,7 0,0 2,2 9,9 Drift På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på børne- og ungdomsudvalgets område overholdt i Anlæg På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Drift Børne- og ungdomsudvalget - drift fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo februar Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 500,9 79,5 500,9 0,0 Socialområdet 184,2 24,7 184,2 0,0 I alt 685,1 104,2 685,1 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding.

71 Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på skole- og dagtilbudsområdet overholdt i Centrale konti Der forventes ingen afvigelse samlet set. Aftaleenheder På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget for aftaleenhederne på skole- og dagtilbudsområdet overholdt i Der er følgende tre aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen det forventes, at gælden er afviklet i Distrikt Ørum - det forventes, at gælden er afviklet i Der er skærpet fokus på ledelsens styring af økonomien, så handleplanen overholdes. Auning Skole det forventes, at gælden er afviklet i Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på socialområdet overholdt i Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget vedrører erstatningsbyggeri på Auning Skole. Børne- og ungdomsudvalget anlæg - fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo februar Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 9,9 0,9 8,9-1,0 Socialområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 9,9 0,9 9,9-1,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

72 Bilag: 8.2. Anlægsoversigt - februar2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 39507/17

73 Anlægsbudget februar 2017 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2017 Anlægsbevilling Korrigeret Forventet Afvigelse i Udvalg Tekst Bemærkninger Forbrug budget 2017 regnskab 2017 alt* ØK-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Ja Arealerhvervelse - pulje Ja Byggemodning - pulje Nej Anlægsbevilling søges frigivet på ØK IT-anlægspulje Nej i april IT til administrationen herunder KOMBIT Ja Møgelbjerg, Grenaa, etape 5 Nej Salg/køb div. Bygninger og arealer 2016 Nej Salg af grund Skolebakken Ørum Ja Åbyen - boligområde Nej Salg af sommerhusgrunde Nej Søndervangen, Ørsted - erhvervsområde Ja Trafikknudepunkt Auning Nej Indt. Jordforsyning bolig formål - pulje Nej Indt. Jordforsyning erhvervsformål - pulje Nej Salg grund Teknologivej, Grenaa Nej Salg/køb div. Bygninger og arealer 2017 Nej IT-administrationen 2014 Ja ØK-Anlæg Sum BUU-Anlæg Vivild Børneby Ja Auning Skole erstatsningsbyggeri Ja Ventilation Vestre Skole Ja Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse Ja Modtagerklasse Auning Ja Ny Daginstitution - Skolebakken Ja Ny Daginstitution - Auning Ja BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Ja Områdefornyelse Grenaa Midtby Ja Multiaktivitetspladser Ja Ørsted Rideklub Ja Porten til Naturpark Randers Fjord Ja Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Ja Områdefornyelse Auning Ja Museum Østjylland Basisudstilling Ja Stationsbygningen Allingåbro Ja Grenaa idrætscenter - projektering Ja Pyramideprojekt Ørum Aktivitetscenter Ja KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Klimahandlingsplan og energiplan Ja Gadebelysning LED-lys Ja Vejføring i Glesborg Ja Pulje til landsbyfornyelse 2014 Nej Pulje til landsbyfornyelse 2015 Ja Turiststi vest for Fjellerup Ja Højmose-genopretning Løvenholm Ja Kloakseparering kommunale ejendomme Ja Energimærkning komm. ejd. + selvej. Inst. Ja Øster Alling Vådenge Ja Trafikknudepunkt Auning Ja Energiinversteringspuljen Ja Fælles bygningsvedligeholdelse 2017 Ja Nedrivningspulje - pulje til landsbyfornyelse Nej Restaurering Dystrup - Ramten søerne Ja Broen ved Stenalt Ja Omfartsvej nord og Grenaa Ja Etablering af vej og biogasanlæg Grenaa Nej Forlægning af Nørregade i Auning Ja Asfaltbelægninger 2017 Nej Mindre trafiksikkerhedsprojekt/mobilitet Ja Grenaa-Anholt Færgen, dokning 2017 Ja Letbanestationer + færdigg. Letbaneinv. Nej MTU-Anlæg Sum

74 Anlægsbevilling Korrigeret Forventet Afvigelse i Udvalg Tekst Bemærkninger Forbrug budget 2017 regnskab 2017 alt* VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Ja Nyt aktivitetscenter i Ørsted Ja Møllehjemmet - Ventilation Ja Istandsættelse af bolig i Holbæk Ja Etablering af nyt storkøkken Ja VPU-Anlæg Sum Hovedtotal

75 Bilag: 9.2. Anlægsudgifter, børne- og ungdomsudvalget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42210/17

76 Note XX: Anlægsudgifter, børne- og ungdomsudvalget (i mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevillinger 2016 Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. budget* Skole- og dagtilbudsområdet 13,1 7,9 20,9 16,8-4,1 Socialområdet 0,5 0,1 0,6 0,6-0,0 I alt 13,6 8,0 21,5 17,4-4,1 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Der er givet tillægsbevillinger på i alt 8,0 mio. kr. netto. Tillægsbevillingerne består af følgende: 9,3 mio. kr. vedrørende overførsler fra 2015 til ,4 mio. kr. finansieret af kommunekassen vedrørende modtagerklasser -0,9 mio. kr. tilført kommunekassen i forbindelse med afslutning af anlægsprojekter -0,8 mio. kr. tilført medfinansieringspuljen i forbindelse med afslutning af anlægsprojekter. Den samlede afvigelse udgør et mindreforbrug på 4,1 mio.kr., som er specificeret nedenfor. Afvigelsesforklaring Projekt (i mio. kr.) Regnskab Korrigeret budget 2016 Afvigelse* Bemærkning til afvigelse It-folkeskolen 0,800 0,800 0,000 Afsluttet i 2016 Overbygning Auning 0,159 0,159 0,000 Afsluttet i 2016 Vivild børneby Igangværende anlæg, mindre- 6,689 7,157 0,468 forbruget overføres til 2017 Djurslandsskolen Ørum- renovering og nybyggeri. 0,062 0,062 0,000 Afsluttet i 2016 Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole 0,065 0,065 0,000 Afsluttet i 2016 Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum 0,018 0,018 0,000 Afsluttet i 2016 Ørum Skole erstatningsbyggeri Igangværende anlæg, mindreforbruget overføres til 2017 pavilloner 0,052 0,186 0,134 Igangværende anlæg, mindreforbruget overføres til Auning Skole erstatningsbyggeri 0,488 1,240 0, Etabl. af skaterfaciliteter i Grenaa 0,099 0,099 0,000 Afsluttet i 2016 Igangværende anlæg, mindreforbruget overføres til Ventilation Vestre Skole 4,151 4,219 0, Djurslandsskolen samles i Fjellerup 0,000 0,250 0,250 Afsluttet i 2016 Folkeskolereformen-udg. til itgenanskaf Igangværende anlæg, mindre- 0,000 0,791 0,791 forbruget overføres til 2017

77 Modtageklasser - Auning 0,027 0,400 0,373 Igangværende anlæg, mindreforbruget overføres til 2017 Samling Djurslandsskolen i Fjellerup 0,200 0,200 0,000 Afsluttet i 2016 Voldby Skole ændr. til Damgårdens elever 0,159 0,159 0,000 Afsluttet i 2016 Ny daginstitution (Skolebakken) 1,172 1,978 0,806 Igangværende anlæg, mindreforbruget overføres til 2017 Ny daginstitution (Auning) 2,281 2,753 0,472 Igangværende anlæg, mindreforbruget overføres til 2017 Legestuen i Grenaa 0,392 0,388-0,004 Afsluttet i 2016, merforbruget finansieres af kassen Ung Norddjurs Allingåbroskolen 0,115 0,115 0,000 Afsluttet i 2016 Etabl. ekstra pladser Norddjurs Afsluttet i 2016, restbeløb Børnecenter 0,499 0,500 0,001 tilføres medfinansieringspuljen I alt 17,428 21,538 4,110 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt

78 Bilag: 9.1. Sektorbeskrivelse, børne- og ungdomsudvalget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42215/17

79 Note X: Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets område spænder fra pasning af børn i institutioner og dagpleje, undervisning i folkeskoler til forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge. Regnskab 2016 Drift (i mio. kr.) Oprindeligt budget 2016 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. budget* Skole- og dagtilbudsområdet 501,8-1,6-1,3 498,9 497,3-1,6 Socialområdet 183,4 3,2 1,3 187,8 186,1-1,7 I alt 685,2 1,6 0,0 686,7 683,4-3,3 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område viser et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. På skole- og dagtilbudsområdet er der et samlet mindreforbrug på 1,6 mio. kr. og på socialområdet er der et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Tillægsbevillinger i 2016 Skole- og dagpasningsområdet: Mio. kr.* Energibesparende foranstaltninger -0,4 Biblioteksområdet -0,4 Overførsler fra tidligere år 1,6 Selvforsikringspuljen 0,1 PPR normeringsudvidelse 0,3 Regulering statslige kompetencemidler folkeskolereformen -0,9 Skoleanalyse budget til ØK -0,3 Brugerportal - folkeskoleområdet -0,5 Produktionsskoler -0,6 Tjenestemandspension - Ørsted Børneby** 0,0 Kompensation for hovedudvalgsmedlemmer*** 0,0 Jobrotation -0,7 Socialområdet: Overførsler fra tidligere år 2,8 Flygtningeområdet 0,4 Selvforsikringspuljen 0,0 I alt 1,6 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Anm.: **Tillægsbevilling på kr.,***tillægsbevilling på kr.

80 Regnskabsforklaringer 2016 Skole- og dagtilbudsområdet På skole- og dagpasningsområdet er der et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., som fordeler sig på følgende hovedområder: Skole- og dagtilbudsområde Mio kr.* Centrale konti: 0,1 Aftaleenheder: Aftaleenheder under administration 2,5 Øvrige aftaleenheder -4,2 Aftaleenheder i alt -1,7 I alt -1,6 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt For de centrale konti på skole- og dagpasningsområdet er der samlet et merforbrug på 0,1 mio. kr. Merforbruget vedrører mellemkommunale betalinger. For aftaleenhederne, som dækker skoler, specialundervisningstilbud, daginstitutioner og dagplejen, er der samlet et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. For aftaleenhederne under administration er der et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr. Merforbruget skal ses i forhold til, at aftaleenhederne havde en samlet negativ overførsel fra 2015 til 2016 på 7,3 mio. kr. Der er 6 aftaleenheder under økonomisk administration Auning Skole, Distrikt Ørum, Djurslandsskolen, Kattegatskolen, Toubro Børneby og Ørsted Børneby. De fik fra 2015 overført et merforbrug på henholdsvis: 4,1 mio. kr. for Auning Skole. 0,9 mio. kr. for Distrikt Ørum 1,3 mio. kr. for Djurslandsskolen 0,4 mio. kr. for Kattegatskolen 0,3 mio. kr. for Toubro Børneby 0,3 mio.kr. for Ørsted Børneby. Samlet har der været et fald i gælden på 4,8 mio. kr. fra 7,3 mio. kr. i 2015 til 2,5 mio. kr. i 2016, som fordeler sig som følgende: Gældsafvikling på 0,9 mio. kr. for Auning Skole Gældsafvikling på 0,1 mio. kr. for Distrikt Ørum Gældsafvikling på 0,6 mio. kr. for Djurslandsskolen Gældsafvikling på 0,4 mio. kr. for Kattegatskolen og et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i 2016 Gældsafvikling på 0,3 mio. kr. for Toubro Børneby og et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i 2016 Gældsafvikling på 0,3 mio. kr. for Ørsted Børneby og et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i De øvrige aftaleenheder har et samlet mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Mindreforbrug skal ses i forhold til, at aftaleenhederne havde en positiv overførsel fra 2015 til 2016 på 5,9 mio. kr.

81 Socialområdet På socialområdet er der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som fordeler sig på følgende hovedområder: Socialområde Mio kr.* Myndighedsområdet: 0,4 Øvrige aftaleenheder: -2,1 I alt -1,7 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt For de centrale konti på socialområdet er der samlet et merforbrug på 0,4 mio. kr. Merforbruget vedrører primært øgede udgifter til forebyggende foranstaltninger og plejefamilier. For de øvrige aftaleenheder, som dækker Tandplejen, UngNorddjurs, Børn og Ungecenter Norddjurs, samt Sundhedsplejen og Familiehuset, er der samlet et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget skal ses i forhold til, at aftaleenhederne havde en positiv overførsel fra 2015 til 2016 på 1,8 mio. kr.

82 Bilag: Sammenligning af effekt af ressourcetildelingsmodeller Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42142/17

83 Effekt af ny tildelingsmodel på daginstitutionsområdet i forhold til tidligere model med og unden rammeforøgelse Budget 2017 Tidligere model med nye Tidligere model med nye Ny model med nye prognosetal prognosetal eks.kl. forøgelse prognosetal inkl. forøgelse af inkl. forøgelse af nettorammen af nettorammen med 1,2 nettorammen med 1,2 mio. kr. med 1,2 mio. kr. samt 0,45 mio. mio. kr. samt 0,45 mio. kr. til løft i dagtilbud samt 0,45 mio. kr. til løft i dagtilbud kr. til løft i dagtilbud Område Grenaa Stjernehuset Gymnasievej Skovbørnehaven Regnbuen Landsbyen Børneby Mølle Møllehaven Toubro Børneby Toubro børnehave Allingåbro Børneby Allingåbro Vivild Børneby Norddlyset (tidl. Blinklyset) Ørsted Børneby Skovsprutten Nørager Distrikt Ørum Fjellerup Åparken Børneby Glesborg Glesborg Bh Savværket Område Auning Mælkevejen Bettebo I alt* Budget 2017 Tidligere model med nye prognosetal eks.kl. forøgelse af nettorammen med 1,2 mio. kr. samt 0,45 mio. kr. til løft i dagtilbud Tidligere model med nye prognosetal inkl. forøgelse af nettorammen med 1,2 mio. kr. samt 0,45 mio. kr. til løft i dagtilbud Ny model med nye prognosetal inkl. forøgelse af nettorammen med 1,2 mio. kr. samt 0,45 mio. kr. til løft i dagtilbud Område Grenaa Børneby Mølle Toubro Børneby Allingåbro Børneby Vivild Børneby Ørsted Børneby Nørager Distrikt Ørum Børneby Glesborg Område Auning I alt*

84 Bilag: Indhentning af bemærkninger til Rammeaftale 2018 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42383/17

85 Rammeaftale 2018 Til de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg Dato: 1. marts 2017 Kontakt: Maria Eeg Smidt Tlf: Mail: mesm@viborg.dk Indhentning af bemærkninger til vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 Rammeaftalens formål Kommunalbestyrelserne og regionsrådet i hver region udarbejder årligt én samlet rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over kommunale og regionale tilbud, der bliver anvendt af flere kommuner. Der er fokus på både den faglige udvikling og på styring af tilbuddenes kapacitet og behovet for pladser på tværs af kommunerne i regionen. Rammeaftalen indeholder derudover aftaler om udviklingen i taksterne og prisstrukturen for tilbud omfattet af rammeaftalen. Rammeaftalens formål er uændret i 2018, men KKR besluttede den 27. februar 2017, at rammeaftalen skal ændre form, så den får mere fokus på det strategiske indhold og det politiske og lokale ejerskab. Derfor inviterer KKR nu til lokale politiske drøftelser af dels en ny fælles vision for, hvad vi gerne vil opnå for borgerne i rammeaftalesamarbejdet, og dels et forslag til konkrete pejlemærker for Rammeaftale Forslag til en ny vision De 19 kommuner og Region Midtjylland står sammen om rammeaftalen. Den skaber et fælles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommunerne og Regionen om indsatsen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Rammeaftalen baserer sig på en fælles vision, der danner en ramme om de fælles indsatser og om kommunernes og regionens udmøntning heraf. 1

86 KKR s forslag til fælles mål og visioner for borgerne Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af kommuner og region for: At borgeren har mest muligt ansvar og kontrol over egen tilværelse At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren - hele vejen rundt At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats At alle er en del af et fællesskab Forslag til pejlemærker i Rammeaftale 2018 Rammeaftalens udviklingsstrategi og en styringsaftale skal sikre fælles principper for koordinering, styring og udvikling af de kommunale og regionale tilbud. Hvert år udstikker KKR bl.a. på baggrund af januarkonferencen politiske pejlemærker for den kommende rammeaftale, og for 2018 har KKR peget på følgende: KKR s forslag til pejlemærker i Rammeaftale 2018 Voksenhandicap implementering af rammepapir KKR foreslår, at voksenhandicapområdet videreføres som udviklingsområde i 2018 med særligt fokus på implementering af det fælleskommunale rammepapir, der er udarbejdet i forbindelse med Rammeaftale Rammepapiret kan læses her. Rammepapiret beskriver fælles målsætninger og tilgange på voksenhandicapområdet. KKR har formidlet rammepapiret til kommunerne og regionen med henblik på, at rammepapirets fælles overordnede målsætninger indtænkes og forankres lokalt. Arbejdet med at fastsætte og implementere de lokalpolitiske mål og indsatser anbefales at fortsætte i Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker? KKR foreslår, at der sættes fokus på viden- og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne og regionen i forhold til, hvordan man kan arbejde med at sætte faglige mål for borgerne med fokus på progression og udvikling. KKR ønsker herigennem at der arbejdes med andre tilgange til styring, end den traditionelle økonomiske styring. Udviklingsområdet skal understøtte øget fokus på effekt og progression med henblik på at sikre, at indsatsen giver størst muligt udbytte for den enkelte borger. 2

87 Fortsat udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager I styringsaftalen har det de seneste år været aftalt, at kommunerne og regionen skal leve op til en takstreduktionen på minimum 3 % i perioden Den aftale takstreduktion videreføres i og afsluttes med Rammeaftale KKR foreslår, at der udover den aftalte takstreduktion arbejdes med metoder og værktøjer til udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager. Indsend bemærkninger KKR Midtjylland opfordrer hermed til, at man lokalt drøfter forslaget til vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 og indsender evt. bemærkninger til Sekretariat for Rammeaftaler på mail mesm@viborg.dk senest den 20. april Kommuner og Region tilrettelægger selv hvilken proces, der ønskes lokalt. På KKRs vegne håber jeg, at I vil tage godt imod denne mulighed for lokale drøftelser og vi ser frem til at høre evt. bemærkninger fra jer. Det endelige forslag til Rammeaftale 2018 vil blive udsendt til godkendelse i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser og regionsrådet efter KKRs møde den 15. juni Med venlig hilsen Jan Petersen Formand for KKR Midtjylland 3

88 Bilag: Målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42636/17

89 KKR Midtjylland Målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet Fælleskommunalt rammepapir November 2016

90 Forord De midtjyske kommuner og Region Midtjylland er gået sammen om at udarbejde fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde. De politiske målsætninger skal udgøre centrale pejlemærker for politikere og administration i kommunerne. Samtidig skal målsætningerne tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale og regionale opgaveløsning skal skabe sammen med borgerne. Antallet af borgere med handicap vokser. Dermed er der flere, der efterspørger tilbud efter Serviceloven. Serviceloven tager udgangspunkt i, at der ydes kompensation og støtte til den enkelte, men lægger ikke tilsvarende vægt på udvikling og mestring. På den baggrund er det blevet aktuelt at skabe et paradigmeskifte i såvel lovgivning som pædagogik, og i måden borgeren bliver aktør i eget liv. Samtidig er voksenhandicapområdet under økonomisk og styringsmæssigt pres, og kommunerne oplever stigende udfordringer med at løfte velfærdsopgaven. Regionen og kommunerne vil derfor styrke den økonomiske og faglige styring og arbejde med at udvikle mere effektive og fleksible indsatser. For at omsætte målsætningerne i praksis har de midtjyske kommuner og regionen i fællesskab udarbejdet dette rammepapir. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at en styrket indsats kan bidrage til at skabe udvikling og fremdrift hos den enkelte borger - og samtidig styrke fagligheden og indfri et økonomisk potentiale i kommunerne. Rammepapiret giver et fælles afsæt for, at kommunerne og regionen kan bevæge sig i retning af et paradigmeskifte, hvor nytænkning af velfærd skabes i samspil med borgerne, pårørende, civilsamfund, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, handicaporganisationer og mange flere. Vi håber, at disse mange aktører vil bidrage til dialogen om, hvordan vi sammen kan løfte vores tilbud til voksne med handicap til et endnu højere niveau og sætte konkrete mål for indsatsen. Det kræver ejerskab, vilje og lyst til at bringe de fælleskommunale målsætninger ind i den lokale dialog om udviklingen af voksenhandicapområdet. Vi håber, at mange vil byde ind i denne vigtige dialog. Jan Petersen, formand for KKR Midtjylland Fælleskommunale målsætninger på voksenhandicapområdet Voksenhandicapområdet er et særligt fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil arbejde for at: Understøtte en stadig progression og udvikling hos den enkelte borger med handicap Styrke at borgere med handicap får mulighed for medborgerskab og aktiv deltagelse i uddannelses- og arbejdslivet samt sociale fællesskaber Styrke samarbejdet om borgerne i de mest specialiserede tilbud Dette gøres gennem fælleskommunale målsætninger inden for følgende indsatsområder: 1. Mestring 2. Det inkluderende arbejdsliv 3. Samskabelse og samarbejde 4. Fokuseret indsats Du kan læse mere om de fælles indsatsområder og effektmål i dette rammepapir. 2

91 Målgruppen for de fælleskommunale målsætninger Bærende principper for de fælleskommunale målsætninger Borgere, der lever med et handicap, er lige så forskellige, og har lige så forskellige ønsker, behov og udfordringer i livet som alle andre. Nogle er stort set ikke påvirket af deres handicap og har ikke behov for et socialt tilbud for at kunne mestre hverdagen, mens andre fysisk eller psykisk er stærkt mærket af deres handicap. Mulighederne for progression og mestring er dermed forskellig. For nogle borgere vil målet være uddannelse og beskæftigelse. For andre er det selv med den bedste hjælp og støtte ikke et realistisk mål at blive en del af et arbejdsfællesskab. Her kan målet være at opretholde det nuværende funktionsniveau, så borgernes egenmestring bevares. Målgruppen for de fælleskommunale målsætninger er voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse: De fælleskommunale målsætninger bygger på 3 bærende principper: Vi tager udgangspunkt i borgernes behov og ressourcer Afsættet for de fælleskommunale målsætninger er en tro på, at alle mennesker selv skaber mening i eget liv. Dette gælder også mennesker med handicap, der i forskellig grad skal understøttes i at opnå størst mulig livsmestring og livsudfoldelse. Vi arbejder sammen med borgere, pårørende, netværk og civilsamfundet Nye fællesskaber og velfærdsløsninger udvikles og løses bedst i samspil med borgere, pårørende, virksomheder, organisationer og civilsamfund de samskabes. Vi har en tro på, at de mange aktører kan bidrage til at løfte de socialfaglige opgaver på helt nye måder. Ansvaret er naturligvis fortsat placeret hos den enkelte kommune, men kommuner og region skal have mod til at inddrage borgerne på nye måder. Vi bygger på bedste viden Borgere med fysiske handicap Borgere med udviklingshæmning Borgere med hjerneskade (erhvervet / medfødt) Borgere med udviklingsforstyrrelse (ADHD / autisme) Målet med indsatserne på voksenhandicapområdet er at skabe reelle forbedringer for den enkelte borger. Det kræver solid viden om, hvad der virker, og hvordan det virker. Indsatsen for borgere med et handicap skal altid være baseret på den bedste viden, som er tilgængelig. De bærende principper danner afsæt for det fælleskommunale samarbejde på 4 indsatsområder. Indsatsområderne er beskrevet på de efterfølgende sider. 3

92 Indsatsområde 1: Mestring Målet med den sociale indsats er altid, at den enkelte borger opnår størst mulig frihed og mestring i tilværelsen. Øget grad af mestring frisætter borgeren, øger livskvaliteten og betyder mindre afhængighed af hjælp fra andre og dermed større grad af selvbestemmelse. Mange borgere med handicap har opnået en grad af mestring, der gør det muligt at leve et liv uafhængig af hjælp fra socialområdet. Andre borgere har i forskelligt omfang brug for hjælp til at mestre hverdagen. De fælleskommunale målsætninger tager afsæt i en tro på, at alle mennesker har ressourcer og kompetencer, som kan fremhæves og videreudvikles. Arbejdet med øget mestring vil derfor altid tage afsæt i den enkeltes muligheder og livssituation. Mestring er dermed et vidt begreb. Det kan være den unge, der skal lære at blive voksen - eller borgeren, der på særlige vilkår følger en uddannelse eller er i beskæftigelse. Mestring er også at begå sig i sociale sammenhænge indgå i relationer og være en del af sociale fællesskaber. Derfor vægtes social færdighedstræning, familiebehandling og læring af de kompetencer, der skal til for at blive en aktiv og ligeværdig borger. Vi vil måle effekten af vores indsatser for mestring ved at øge andelen af borgere med handicap i uddannelse med xx % KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til at fastsætte lokale mål for dette fælleskommunale effektmål Målet er identisk med Regeringens mål 3 for social mobilitet ( Fælleskommunale indsatser for mestring, som understøtter effektmålet: For borgere, der bor på tilbud inden for socialområdet, samarbejder kommunerne og regionen om at afprøve Collective Impact metoden. Her bringes forskellige aktører fra civilsamfund, organisationer og sektorer sammen for at skabe social forandring og løse komplekse sociale problemer. Formålet er at øge borgernes inklusion i sociale fællesskaber og på arbejdsmarkedet. Ungdomsuddannelserne skal bidrage til, at den unge bliver i stand til at mestre eget liv i overgangen til voksenlivet. Det gælder i særdeleshed den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), men også øvrige uddannelser, som borgere med handicap i forskellig grad har mulighed for at tage. Større grad af mestring, selvbestemmelse og dermed selvstændighed i tilværelsen er tæt forbundet med sundhed og trivsel. Indsatsen skal derfor også have fokus på forebyggelse, således at livstilssygdomme eller forværringer i kendte lidelser undgås, og der skabes øget fysisk og mental sundhed. At skabe metodeudvikling om mestring med fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere og videndeling på tværs af kommuner og region At arbejde målrettet med mestring i den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) At skabe dialog med uddannelsesinstitutionerne, så uddannelserne understøtter paradigmeskiftet i kommunerne og regionen At tilgængeligheden styrkes gennem velfærdsteknologi, der kan bidrage til øget selvstændighed og kommunikativ tilgængelighed til lokalsamfund og andre sociale fællesskaber At øge fokus på, hvordan sundhedsbetingelserne for borgere med handicap kan forbedres 4

93 Indsatsområde 2: Det inkluderende arbejdsliv Inklusion på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet er et vigtigt element i at have et godt liv. For borgere med handicap, såvel som for andre, er tilknytning til arbejdsmarkedet en betydningsfuld faktor, som fremmer livskvaliteten. Rummelige og fleksible beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder spiller en stor rolle, da de er med til at bane vejen til selvforsørgelse, samtidig med at det øger inklusionen i samfundet. Kommunerne og regionen vil være mere opsøgende og fungere som igangsætter i forhold til at få flere borgere med handicap i spil på det ordinære arbejdsmarked. Ikke alle kan profitere af et job på det ordinære arbejdsmarked, men der er mange muligheder for fleksible ordninger, hvor selv få timers arbejde kan bidrage til både inklusion, progression og øget grad af selvforsørgelse. For unge med handicap er en god overgang til voksenlivet en vigtig forudsætning for at kunne udvikle sit fulde potentiale. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) skal derfor have særligt fokus på læring og træning i voksenlivet og på aktiv deltagelse i civilsamfundet og på arbejdsmarkedet. Private og offentlige virksomheder skal også selv spille en aktiv rolle. Kommunerne og regionen kan være med til, at det lykkes ved at rådgive om de støtteformer og muligheder, der findes for at få løst opgaver, der ellers ikke vil blive løst i virksomheden, eller som kan være med til at frigive ressourcer til andre opgaver. De senere års udvikling har bidraget til nye løsninger og nye partnerskaber mellem private og offentlige virksomheder. Samtidig ses flere nye socialøkonomiske virksomheder, som udfordrer den traditionelle tænkning og det offentliges rolle. Større inddragelse af civilsamfundet og udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar er derfor på samme tid en økonomisk gevinst og et redskab til at styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet og sikre nye bæredygtige løsninger. Fælleskommunale indsatser for det inkluderende arbejdsliv, som understøtter effektmålet: Kommunerne og Region Midtjylland vil arbejde for: Vi vil måle effekten af vores indsatser for det inkluderende arbejdsliv ved at øge andelen af borgere med handicap i beskæftigelse med xx % KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til at fastsætte lokale mål for dette fælleskommunale effektmål Målet er identisk med Regeringens mål 3 for social mobilitet ( At flere private virksomheder skaber arbejdspladser til handicappede borgere At den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) bliver mere fokuseret på konkrete kompetencer og indeholder beskæftigelsesforberedelser til næste fase af borgerens liv 5

94 Indsatsområde 3: Samskabelse og samarbejde Kommunerne og regionen vil øge fokus på samskabelse med alle relevante interessenter i udviklingen af tilbud til voksne med handicap. En sådan samskabelse fordrer, at region og kommuner udviser parathed til at lade borgere, pårørende, organisationer, frivillige og civilsamfundet være aktive. Fordi vi tror på at samskabelse kan føre til bedre velfærd og nye muligheder for borgerne. Det kræver nye måder at organisere og styre på at vi er villige til at afgrænse den offentlige opgave og har mod til at overlade initiativ til andre aktører. Det vil udfordre vores styringsredskaber og forudsigelighed, men er nødvendigt at turde, da det vil give ny faglig inspiration og engagement og skabe endnu bedre indsatser for de borgere, der har allerstørst behov. I samskabelsesprocessen er borgeren den skabende kraft, mens de øvrige parter aktivt understøtter borgerens udvikling af selvstændighed og livsmestring. Borgere med handicap oplever gennem livets faser en række overgange - fra barn til voksen, fra voksen til ældre, fra uddannelse til beskæftigelse og evt. skift fra kommune til kommune og fra region til kommune. I enhver overgang er der potentielt risiko for, at viden og erfaring går tabt, eller at en ressource ikke tydeliggøres og derfor overses. Fælleskommunale indsatser for samskabelse og samarbejde, som understøtter effektmålet: Vi vil måle effekten af vores indsatser for samskabelse og samarbejde ved at øge andelen af borgere med handicap, som deltager i forenings- og fritidsliv med xx % KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til at fastsætte lokale mål for dette fælleskommunale effektmål At indgå aktivt i de samarbejdsrelationer og samskabelsesprojekter, vi inviteres ind i Derfor vil kommunerne og regionen i samarbejdet med borgeren og øvrige interessenter arbejde på at sikre gode overgange gennem styrket kommunikation mellem områderne og øget fokus på de udfordringer, overgangene rummer. Der vil i det løbende samarbejde være fokus på dialog og samtidighed i forhold til den enkelte borgers forløb og på udveksling af viden og erfaring. Desuden vil kommuner og region arbejde for at skabe bedre sammenhæng i den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen. At lokale fritidsforeninger i stigende grad inkluderer borgere med handicap i aktiviteterne og understøtter deres deltagelse At arbejde målrettet med at udvikle de bedste faglige ressourcer til at understøtte borgeren i et aktivt medborgerskab At forbedre overgangene gennem livet, herunder analysere muligheder og potentialer med henblik på videndeling og handlingsanvisning 6

95 Indsatsområde 4: Fokuseret indsats Kommunerne og regionen skal i stadigt stigende omfang effektivisere, samtidig med at kvaliteten af indsatsen skal styrkes og målrettes borgerens ressourcer, ønsker og mål. For at lykkedes med denne dobbelte ambition er det afgørende at fokusere på de indsatser og metoder, vi ved virker. Det er afgørende, at vi prioriterer den indsats, som har positiv effekt for borgeren og omprioriterer, hvis der ikke opnås den ønskede effekt. Dette fordrer, at der arbejdes konsekvent med at kunne måle og dokumentere effekten og progressionen af indsatsen i forhold til borgerens mål. Et centralt element for kommunerne er derfor at producere viden ud fra en ramme, hvor erfaringer fra praksis tænkes ind i forskningen og udviklingen af metoder. Dermed sikres det at rammen for indsatsen er funderet i en kombination af eksisterende viden og udvikling af nye metoder og indsatser. At fokusere indsatsen kræver at borgerens ønsker, mål og ressourcer sættes i centrum, og at der samarbejdes på tværs af forvaltninger, fagligheder, kommuner og region samt med borgeren og dennes netværk. Der skal tænkes på tværs for at få indblik i bedste viden og åbnes op for en fælles nysgerrighed. Vi skal turde at handle, når en given indsats ikke viser sig at være hensigtsmæssig for borgeren, og vi skal lytte til borgerens brugeroplevelse. Disse elementer er helt essentielle for at opnå en fokuseret indsats. Fælleskommunale indsatser for fokuseret indsats, som understøtter effektmålet: Vi vil øge brugen af effektvurdering, som kan måle progression for borgere med handicap KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til, at der lokalt arbejdes med effektvurdering og resultatdokumentation på voksenhandicapområdet At styrke samarbejdet på tværs af regionen og kommunerne om udarbejdelse af handleplaner, der fokuserer på den enkelte borgers muligheder Med en forpligtelse om at opprioritere det, der virker, gennem kontinuerlige effektmålinger sættes fagligheden i højsædet. Når forvaltningen, ledelsen og politikere kvalificerer beslutninger på baggrund af den viden og indsigt, fagpersonerne formidler, er det i høj grad medarbejdernes faglighed, der ligger til grund for beslutningerne. Endelig er det vigtigt, at vi gennem forsøg og projekter får mulighed for at afprøve nye metoder og tilgange. At arbejde for at der afsættes puljemidler til metodeudvikling og at prioritere fælles ansøgninger om puljemidler, hvor kommunerne enten helt eller delvist søger puljerne sammen 7

96 Om udarbejdelsen af det fælleskommunale rammepapirsats Rammepapiret er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra Aarhus, Randers, Holstebro og Herning Kommuner samt Region Midtjylland. I styregruppen har følgende deltaget: Socialchef i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen (formand) Socialdirektør i Region Midtjylland, Ann-Britt Wetche Leder af Drift og Udvikling, Socialafdelingen i Randers Kommune, Anne E. Hegelund Socialchef i Holstebro Kommune, Annette Holm Socialchef i Randers Kommune, Carsten Wulff Hansen Handicap- og psykiatrichef i Herning Kommune, Ejnar Tang Faglig leder, specialudvikling og ADHD, Region Midtjylland, Annette Sønderby Jensen Specialkonsulent i Voksenhandicap i Aarhus Kommune, Viggo Munk Sekretariat for Rammeaftaler har bistået arbejdsgruppen med sekretariatsbistand. Processen bag rammepapiret Dette fælleskommunale rammepapir beskriver centrale pejlemærker for den retning, KKR Midtjylland ønsker at sætte for en styrket indsats på voksenhandicapområdet i de kommende år. Rammepapiret er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der er nedsat af Den Administrative Styregruppe for Socialog Specialundervisningsområdet (DASSOS). Arbejdsgruppen er beskrevet i boksen til venstre. Processen for godkendelse af rammepapiret er som følger: DASSOS: 16. november 2016 KKR: 22. november 2016 Herefter vil rammepapiret blive indarbejdet som et bilag til Rammeaftalen 2017, som kan findes på siden: Den videre dialog om rammepapiret Rammepapiret skal skabe værdi for udviklingen af voksenhandicapområdet i kommunerne og regionen. Mål og indsatser skal være relevante for alle kommuner og give mening i forhold til den lokale kontekst og de politikker og strategier, der i forvejen er i de enkelte kommuner og regionen. Derfor er der ikke fastsat måltal for, hvilket niveau kommunerne skal nå på de enkelte indsatsområder. KKR opfordrer til, at hver kommune og regionen lokalt vurderer og tager en politisk drøftelse af, hvilke mål kommunen skal nå for at understøtte den udvikling, der er sat med rammepapiret og Regeringens mål 3 for social mobilitet. I denne dialog opfordrer KKR til, at centrale aktører, brugerorganisationer, lokale handicapråd mv. inddrages aktivt for at skabe dialog og handling om de centrale fælleskommunale målsætninger. Rammepapiret vil blive præsenteret og drøftet med centrale aktører både politikere, brugerorganisationer og fagfolk på Januarkonferencen den 16. januar

97 Bilag: Erhvervspolitik_nuværende Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 13778/17

98 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Revision version 25. marts 2015

99 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Samarbejdet om erhvervsudviklingen i Østjylland vokser sig i disse år stærkere i regi af Business Region Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige muligheder, som vi skal udnytte. Formålet med erhvervspolitikken er at udstikke kursen for den kommunale erhvervsudviklingsindsats, der kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og indkomster til Norddjurs Kommune. Erhvervspolitikken skal også sætte rammerne, for den service Norddjurs Kommune leverer til virksomheder med henblik på at skabe et godt erhvervsklima og gode rammebetingelser for virksomheder. Udviklingen kommer ikke af sig selv i Norddjurs, men der er mange gode kræfter, der i forening kan medvirke til, at vi får større effekt af at være en del af et vækstcenter. Norddjurs Kommune spiller en særlig rolle i samarbejdet med virksomheder og erhvervsorganisationer for at skabe ny erhvervsudvikling i kommunen. Vi kan være med til at igangsætte, koordinere og kitte sammen, hvor det er nødvendigt. Norddjurs Kommune har ansvaret for at skabe gode rammer og fysisk plads for erhvervsudvikling. Vi har også påtaget os ansvaret for at få det bedst mulige ud af erhvervsfremmesystemet i vores område. Det gør vi ved, at Norddjurs Kommune styrer løsningen af alle opgaverne på erhvervsområdet og igangsætter de initiativer, der bidrager til erhvervsudvikling i Norddjurs. Kommunens arbejdsmarkedsindsats skal også medvirke til at skabe de bedste vækstvilkår i kraft af at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke med tidsvarende kompetencer. Endelig er der potentialer i at styrke indsatsen for at skabe arbejdspladser i socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder kan både være med til at skabe almindelige arbejdspladser, og arbejdspladser til mennesker der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Ligeledes kan socialøkonomiske virksomheder bidrage til at forberede borgere til at komme i job. Derved kan endnu flere borgere få adgang til arbejdsmarkedet til gavn for både borgere og virksomheder. Vi tænker i helhed i den måde, vi leverer erhvervsservice og erhvervsfremme, og vi skal benytte den mulighed til at blive endnu bedre, så Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er i top. Med erhvervspolitikken åbner vi derfor døren til samarbejde og dialog samt ikke mindst til handling på erhvervsområdet, så Norddjurs Kommune i dag og i fremtiden er en dynamisk erhvervskommune med produktions- og håndværksvirksomheder, handels-, turisme- og servicevirksomheder og landbrug. Jan Petersen Borgmester 1

100 Indledning Norddjurs Kommunes overordnede vision har fire hovedtemaer: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser Formålet med visionen er at danne et fundament for Norddjurs Kommunes fremtidige politikker og strategier. Det betyder, at erhvervspolitikken også tager udgangspunkt i den overordnede vision og har som formål at realisere denne ved: Et liv med muligheder: At skabe rammer, som betyder, at virksomheder vurderer Norddjurs Kommune som en attraktiv erhvervskommune og dermed bidrager med rammerne for et arbejdsliv med mange muligheder. Alle med: At erhvervspolitikken bidrager til, at både små og store virksomheder ser potentialer i at drive virksomhed fra Norddjurs Kommune, og at der er jobs til alle typer uddannelsesniveau. Vækst i jobs: At virksomheder har muligheder for at udvikle sig og skabe vækst, så der er jobs til borgere i og uden for Norddjurs. Gode forbindelser: At infrastrukturen til og fra og i kommunen er i orden, og at der er gode samarbejdsrelationer til omverdenen. Visionen for erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at være blandt den bedste fjerdedel på målinger over erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Målet er, at der er en høj tilfredshed med Norddjurs Kommune, og at virksomheder opfatter Norddjurs Kommune som en dialogsøgende, løsningsorienteret og fleksibel leverandør af rammer og erhvervsfremme for virksomheders etablering, drift og udvikling. Erhvervspolitikken følges op af treårige handlingsplaner med konkrete mål. Det skal måles, om vi får nye virksomheder til Norddjurs, om iværksætteriet blomstrer og vækster, om der skabes nye arbejdspladser i Norddjurs, og om virksomhederne er tilfredse med den kommunale information, markedsføring og service. Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune Vi skal være opmærksomme på: 2

101 - at mulighederne ved nærheden til vækstcentret i Aarhus skal udnyttes, fordi det giver adgang til højtuddannet arbejdskraft, vidensinstitutioner og virksomheder i vækst - at der er en svagere nedgang i antallet af arbejdspladser end i de omkringliggende kommuner og dermed tegn på sunde, omstillingsparate og loyale virksomheder i Norddjurs - at der er flere arbejdspladser i små virksomheder i Norddjurs end i resten af landet og dermed er de en vigtig del af erhvervsstrukturen - at der tilbydes et udvalg af ungdomsuddannelser i Norddjurs Kommune, og desuden er der et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de nærliggende kommuner - at potentialet fra etableringen af it- og spiluddannelser skal udnyttes, og at der er øje for nye potentialer for erhvervsudvikling som udspringer af ungdomsuddannelserne - at der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav - at turisme, fødevarer og energi/miljø er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs med turisme og energi/miljø som de stærkeste områder - at produktions- og håndværksvirksomhederne er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt inden for metalindustrien som underleverandør til eksempelvis vindmølle- og off shoreindustrien. Erhvervspolitikkens hovedindsatser Erhvervspolitikken har fire hovedområder: 1. One Stop erhvervsservice den udvidede model grundlæggende god service til alle virksomheder og sammenhæng til erhvervsfremmesystemet 2. Arbejdsmarkedsindsatsen 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne 3

102 1. One Stop erhvervsservice - den udvidede model Norddjurs Kommune skal skabe rammerne for et attraktivt erhvervsklima. Det skal være attraktivt at etablere, udvikle og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Det betyder, at Norddjurs Kommune i sin fysiske planlægning skal skabe plads til etablering og udvikling af virksomheder. Norddjurs Kommune i sin myndighedsbehandling og kommunale erhvervsservice skal være løsningsorienteret. Norddjurs Kommune skal levere kompetent og sammenhængende erhvervsservice ved at give vejledning til virksomheder og iværksættere under etablering, drift og udvikling. Norddjurs Kommune har en særlig mulighed for at skabe den bedste erhvervsservice i Danmark til gavn for hele kommunens erhvervsliv, fordi kommunen selv leverer både den kommunale erhvervsservice og erhvervsfremme. Opgaverne i erhvervsfremmesystemet er i mange kommuner udliciteret til erhvervsråd og foreninger, der er forpligtet over for en medlemskreds, og dermed ikke i samme omfang kan levere erhvervsfremme til alle uanset medlemskab eller ej. I den første erhvervspolitik Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune er sporet til one stop erhvervsservice allerede lagt, men det er muligt at forbedre og forfine sammenhængene i det totale erhvervsservicekoncept, så virksomheder og iværksættere oplever, at det kun er nødvendigt at ringe på et telefonnummer for at få hele erhvervsservice-pakken. Den helhedsorienterede tilgang til erhvervsservice og erhvervsfremme giver god muligheder for at udvikle en erhvervsservice, hvor der tages hånd om virksomheder og iværksættere fra A til Z. Kommunikationen om og markedsføring af den sammenhængende erhvervsservice samt de initiativer, som iværksættes og gennemføres inden for erhvervsfremme skal styrkes. Det skal være enkelt for virksomheder at finde frem til informationer om tilbud til virksomheder, kommunale services og erhvervsudviklingsprojekter. Der skal kommunikeres entydigt om den operative del af Norddjurs Kommunes tiltag på erhvervsområdet som StartVækst Norddjurs, og den mere formelle dialog mellem erhvervsudvalget og repræsentanter fra erhvervsområdets organisationer gennem VækstNorddjurs. Markedsføringen af Norddjurs som en erhvervsvenlig kommune skal styrkes gennem den gode historie om virksomheders oplevelse af samarbejdet med Norddjurs Kommune. Indsatsen i forhold til presseomtale, bearbejdning af fagblade og andre medier skal derfor styrkes. 4

103 Fysisk planlægning og mobilitet Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed. Norddjurs Kommunes to hovedbyer, Grenaa og Auning, har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af beliggenhed og størrelse, men også i de mindre byer er der muligheder for at etablere virksomheder i mindre målestok. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur: Det gælder vejnettet, både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen, det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt den fremtidige letbaneforbindelse mellem Grenaa og Aarhus, og det gælder også den digitale infrastruktur, der muliggør, at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører worldwide. Den digitale infrastruktur skal løbende forbedres, og Norddjurs Kommune har derfor udformet en politik, der gør det nemmere for leverandører af mobiltelefoni at opstille master. Bredbåndsforbindelser er ligeledes af afgørende betydning for hastigheden på internetforbindelser, og Norddjurs Kommune vil se på muligheder for at forbedre bredbåndsforbindelser i kommunen. I de kommende år kobles Grenaa tættere sammen med det østjyske vækstområde med etableringen af letbaneforbindelse til Aarhus. Banestrækningen hastighedsopgraderes og elektrificeres derfor, så transporten mellem Grenaa og Aarhus bliver hurtigere og med højere frekvens. Med etablering af en nordlig omfartsvej ved Grenaa kan Grenaa Havn sikres en god vejbetjening, der giver tung transport optimale vilkår. Aarhus Lufthavn er Aarhus og omegnskommunernes forbindelse til en række lande og til internationale afgange fra Copenhagen Airport. Lufthavnen er derfor et vigtigt forbindelsesled til omverdenen. Kommunal erhvervsservice Den traditionelle kommunale erhvervsservice består af opgaver i forhold til fysisk planlægning, byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Gode rammer for erhvervsudvikling handler om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret, og sagsbehandlingen skal være helhedsorienteret og sammenhængende, så virksomheder oplever, at der tages hånd om alle de facetter af en henvendelse, der kan være behov for. 5

104 Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet. Vejledning af virksomheder og iværksættere Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Opgaven løses i samarbejde med Væksthus Midtjylland. Det sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige erhvervsudviklingsindsatser, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er meget opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Det er en fornuftig arbejdsdeling og giver den bedste service for virksomheder og iværksættere. På den måde er der også flere kræfter til udvikling. Iværksætteri Der er behov for, at Norddjurs får flere og yngre iværksættere, der kan være med til at skabe fremtidens arbejdspladser i Norddjurs. Børn og unge skal derfor motiveres til iværksætteri allerede i folkeskolen. Analyser viser, at børn og unge kan stimuleres til at tænke i iværksætteri, hvis det er en naturlig del af undervisningen i uddannelsessystemet. Norddjurs Kommune vil derfor arbejde for, at folkeskolen har iværksætteri som en integreret del af undervisningen i de ældste klasser, og at der er et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne om overgange til disse. Nye iværksættere i alle aldre står højt på ønskelisten. Derfor skal erhvervsfremmeinitiativer inden for eksempelvis en fokuseret indsats i forhold til havets muligheder, turisme og fødevarer være med til at synliggøre potentialerne for nye virksomheder og understøtte iværksætteri. Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at trække regionale og nationale ressourcer til er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og -muligheder. På den måde rækker vores egne ressourcer længere. I Norddjurs vil vi fokusere på de erhvervsmæssige aspekter i stærke strategiske samarbejder. Som en del af Business Region Aarhus udvikler og styrker vi hele det østjyske område til gavn for hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at vores erhvervsindsatser ses i sammenhæng med hele det østjyske vækstcenter. Pendlingsmønsteret er et godt billede på denne gensidige afhængighed og viser at Business Region Aarhus er et velfungerende og sammenhængende arbejdskrafts- og erhvervsområde. 6

105 Hver kommune i samarbejdet har hver deres særegenhed og de forskellige styrkepositioner gør os samlet set til en stærk erhvervsregion. Dialog, partnerskaber og netværk Hele indsatsen med til stadighed at sikre gode rammer for erhvervsudvikling i Norddjurs handler om at kende erhvervslivets behov og ønsker. Det skal sikres, at alle parter i erhvervsudviklingen kan komme til orde gennem en åben dialog. VækstNorddjurs er etableret som erhvervsudvalgets dialogforum med erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne i Norddjurs. VækstNorddjurs arbejde skal fortsat prioriteres og udvikles, og der kan blive behov for at understøtte udviklingen af netværk mellem virksomheder og andre parter i relation til nye områder, der går på tværs af eller ikke dækkes af eksisterende organiseringer i kommunen. 2. Arbejdsmarkedsindsatsen Adgangen til arbejdskraft er et af de vigtigste vækstvilkår for virksomhederne i Norddjurs Kommune. Det drejer sig om at sikre, at arbejdsstyrken er velkvalificeret, tilstrækkelig stor og mobil til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er derfor en stor fælles opgave, at der sker en bred og alsidig opkvalificering af hele arbejdsstyrken i Norddjurs. Det er ligeledes væsentligt, at den ledige arbejdskraft i Norddjurs Kommune kan matches med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. I Norddjurs Kommune indgår jobcentret i dialog med både virksomheder, uddannelsessteder, faglige organisationer, a-kasser m.fl. for hele tiden at have en opdateret viden om arbejdskraften og evt. flaskehalsproblemer. Også Norddjurs Beskæftigelsesråd er en vigtig dialogpartner, når det gælder om at sikre, at der er tilgængelig arbejdskraft, når virksomhederne har brug for det. Der er potentialer i at samtænke arbejdsmarkedsområdet og erhvervsservice-området, så virksomheder bliver mødt af medarbejdere, der har en allround viden om de forskellige tilbud, Norddjurs Kommune har til virksomheder. Der skal arbejdes videre med, hvordan der skabes en grundlæggende viden mellem de to adskilte områder, så medarbejdere er klædt på til at kunne henvise til services inden for begge områder. 7

106 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder Norddjurs Kommune har mange virksomheder inden for bygge/anlæg, metalindustri og transport. Disse virksomheder er et vigtigt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for, at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at sørge for gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og servicering af virksomhederne. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for fremtidens erhverv med vækstpotentialer. Fremfor at arbejde brancheorienteret arbejder de fleste kommuner med udvikling af ressourceområder eller erhvervsmæssige styrker. Erhvervsmæssige styrker samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent, støtteerhverv, via forarbejdning til salg. En fokuseret indsats i forhold til de erhvervsmæssige styrker kan bidrage til, at udviklingen kan komme en så stor del af erhvervslivet som muligt til gode. Udviklingen af erhvervsmæssige styrker betyder, at den enkelte virksomhed bliver stærkere, fordi samarbejdet med andre virksomheder på tværs af brancher kan danne baggrund for nye produkter, styrkelse af eksisterende produkter og muligheder for at styrke eksempelvis eksportmuligheder. Norddjurs Kommune er specialiseret inden for fire områder, der har potentialer for yderligere vækst. Det gælder miljø/energi, turisme, transport og fødevarer. Norddjurs har derfor et fortrin, men det kræver en særlig indsats eller omstilling for at bevare denne position. De fire områder repræsenterer derfor fremtidige muligheder. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder: energi/miljø, fødevarer, turisme og transport. Energi og miljø Energi- og miljøområdet bidrager bredt i forhold til turismeområdet, detailhandlen i byerne, landbruget, transportområdet, underleverandører inden for fremstillingsindustrien osv. Den erhvervsmæssige spin-off fra det store anlægsprojekt med etablering af Anholt Havvindmøllepark er et eksempel på, hvordan der kan skabes konkrete resultater ved at arbejde med erhvervsfremme inden for energi og miljøområdet. Anlægsarbejdet har dannet basis for kompetenceudvikling og samarbejde mellem lokale virksomheder fra hotellet over smedevirksomheden til elinstallatøren og byggefirma. På tværs af disse brancher har man organiseret sig i et netværk og dygtiggjort sig i forhold 8

107 til at være underleverandører til vindmøllebranchen. Netværket ser nu på nye områder under energiog miljøtemaet. Genanvendelse er et erhvervsområde med stort udviklingspotentiale og nationalt fokus. I Norddjurs Kommune findes nogle af landets dygtigste virksomheder inden for deres specifikke område. Med afsæt i de etablerede virksomheders udviklingspotentialer og behov, skal Norddjurs indtage en position som førende inden for området. Genanvendelsesindsats er en igangværende proces med identificering af relevante muligheder og potentialer, samt en undersøgelse af hvilke samarbejdsformer der vil være optimal for konkrete initiativer. Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har i en årrække været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket turismen som et interessant erhvervsudviklingsområde. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune og med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland. I dette samarbejde er turismestrategien for Djursland Vækst gennem oplevelser blevet til. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet, og Norddjurs skal derfor have særligt fokus på, hvordan en fortsat udvikling af turismeområdet understøttes i de kommende år. Kysten og naturen er Norddjurs og Djurslands omdrejningspunkt for turismeudviklingen, og der skal derfor arbejdes med forbedring af infrastrukturen gennem stier, parkering, formidling og oplevelser i tilknytning til naturen. Naturpark Randers Fjord, Fjellerup, Bønnerup og Grenaa syd er vigtige støttepunkter for udviklingen af turismen. Udviklingen af turismen skal ske i et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og lokalbefolkningen, og der skal skabe grobund for nye eller forbedrede produkter hos eksisterende virksomheder og nye arbejdspladser for lokalbefolkningen. Der skal endvidere være fokus på, hvordan samarbejdet med kommunerne i Business Region Aarhus om turismen kan udvikles, så der skabes et godt fundament for turismen som et vigtigt erhvervsområde i Østjylland. Norddjurs Kommune ser et stort potentiale i det videre arbejde med turisme-visionen for Business Region Aarhus, der er i overensstemmelse med den turistpolitiske handlingsplan for Djursland Vækst gennem oplevelser, strategi og i tråd med de traditioner der er omkring samarbejde og 9

108 partnerskaber om turismen på Djursland. En kontinuerlig udvikling af området er en investering i fremtiden og betyder, at det østjyske vækstområde også fremover er med i konkurrencen om den turistpolitiske dagsorden. Partnerskaber mellem kommunale, regionale, nationale og private aktører er nøgleord i den fremtidige turisme satsning da initiativerne og aktiviteterne ikke kan løftes af nogen enkeltaktør alene. Transport Transporterhvervet i Norddjurs Kommune er af central betydning, og erhvervet forgrener sig ud i hele det øvrige erhvervsliv i kommunen, hvor det understøtter især fremstillingserhvervene. Transportområdet er også i sig selv et område hvor Norddjurs har en styrke, og hvor der findes en betydelig beskæftigelse. Det er især i de relaterede serviceerhverv knyttet til transporterhvervet, arbejdspladserne skal findes. Norddjurs Kommune har via Grenaa Havn som omdrejningspunkt en unik position, hvor den blå motorvej på havet knyttes til landets øvrige infrastruktur. Transportområdet skal derfor ses om en integreret del af det erhvervspolitiske fyrtårn omkring den fortsatte udvikling af Grenaa Havn, og fastholdelse og udbyggelse af transportområdet vil ske som et led heri. Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv. I området indgår landbrugsproduktion. Næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt her. Styrkepositionen skyldes specialiseringen i støtteerhvervene og ikke i primær produktion af fødevarer. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes, både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. Det gælder eksempelvis som et element i turismeproduktet og forædling af særlige lokale fødevarer med eget brand. 10

109 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og -uddybning har givet nye muligheder, som bl.a. gav Grenaa Havn en fordel ved etablering af Anholt Havvindmøllepark. Her var plads til både montering og udskibning af elementer til havvindmøllerne. Den positive trend er blevet fulgt op af arbejdet med en masterplan for Grenaa Havn, der peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa etableres, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. På havnen opereres der med at sikre, at der fortsat kan ske erhvervsmæssig udvikling. Det betyder, at der på Grenaa Havn i modsætning til andre danske havne ikke etableres boliger. Den seneste havneudvidelse har betydet, at der tydeligere tegner sig et billede af en aktiv erhvervshavn i den nordlige del af havnen og en sydhavn med rekreative funktioner, der støder op til lystbådehavn, sommerhusområde, plantage og strand sydpå. Funktionsdelingen af havnen i et nordligt og sydligt område levner mulighed for den fremtidige erhvervsudvikling og bevarelse af og etablering af nye arbejdspladser inden for både turisme og industri. Grenaa Havn er med sine ca arbejdspladser i forskellige virksomheder, det største samlede erhvervsmæssige aktiv i den østlige del af Norddjurs. Norddjurs Kommune vil arbejde for udviklingen af Grenaa Havn som erhvervshavn gennem planlægning, adskillelsen af boliger fra havneområdet og erhvervsudviklingstiltag. Havets Muligheder Norddjurs Kommunes unikke kyststrækning er en erhvervsmæssig styrkeposition og udnyttelse af havets ressourcer og muligheder rummer et stort vækstpotentiale. I Norddjurs kommune er der gode mulighed for vækst gennem klyngeudvikling omkring offshore muligheder, fx vind, genanvendelse og alger og tang som nyt råstof. 11

110 Havet rummer nye ressourcer og spændende indtjeningspotentialer for virksomheder, som bruger dem. Gennem Havets Hus/Kattegatcentret og samarbejdet med Algecenter Danmark kan der tilføres viden til virksomheder og erhvervsnetværk med fokus på forretningsmæssig udvikling af havets muligheder fra produkter til serviceydelser og ny teknologi. I samarbejdet planlægges etablering af et testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at et testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs, kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. Landdistrikternes ressourcer Landdistrikternes erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange små virksomheder og en del enkeltmandsvirksomheder samt ledig bygningsmasse. Norddjurs Kommune skal gennem sine indsatser for iværksættere og mikro-virksomheder på landet understøtte netværk og samarbejde mellem denne type virksomheder. Det vil betyde, at mange små virksomheder tilsammen danner større netværksvirksomheder. Disse samarbejder ad hoc om opgaver, hvor deres kompetencer supplerer hinanden og danner baggrund for, at små virksomheder sammen kan løse større opgaver. De mange mindre landejendomme giver eksempelvis muligheder for, at børnefamilier kan skabe rammer for såvel et godt familieliv som erhvervsmæssig aktivitet i mindre skala. Det rummer nye muligheder for at skabe fornyet liv i kommunen og et nyt lag af iværksættere og små virksomheder, der lokaliserer sig i området. Disse nye borgere og virksomheder kan rumme helt nye muligheder for at få tilført ressourcer til Norddjurs Kommune. 12

111 Bilag: Oversigt, ændringsforslag Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 15442/17

112 Skema til ændringer vedr. revision af Erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune Emne Ændring i Erhvervspolitikken Bemærkninger Iværksætteri Børn og unge + uddannelse Afsnit om iværksætteri i folkeskolen udtaget af erhvervspolitikken: Iværksætteri i folkeskolen, varetages af børn- og ungeudvalgets område, hvor der arbejdes med Fremtidens skole med fokus på innovation og partnerskaber, og ønske om tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommune. Aktiviteterne heri, bringes ind i Business Region Aarhus samarbejdet. Transport Indgår som indsats under produktion, fødevarer, handel samt bygge-og anlæg. Transport placeres som et afledt erhverv af dele af Norddjurs Kommunes styrkepositioner, og er derfor ikke et selvstændigt styrkeområde. Landdistrikter Der skelnes ikke mellem land og by ift erhvervsudvikling, hvorfor der Fra fyrtårn til integreret del af arbejdes med erhvervsudvikling i landdistrikterne på linje med byer. erhvervsservice. Fyrtårne i den reviderede erhvervspolitik er fysiske enheder. Bygge- og anlæg Tilføjet som styrke i erhvervspolitikken Baseret på data i vækstregnskabet, er bygge- og anlægsbranchen en styrkeposition i Norddjurs Kommune. Energi- og miljø Ændret til produktion Produktion som emne matcher i højere grad de brancher, der er Norddjurs Kommunes styrkeposition Gaming Tilføjet som område med potentiale Handel Tilføjet som område med potentiale One-stop erhvervsservice Ændret til kommunal erhvervsservice Kommunal erhvervsservice kombinerer eksisterende erhvervsindsatser på tværs af forvaltninger Samarbejde Indarbejdet som selvstændigt hovedområde Samarbejde er et område hvor Norddjurs Kommune skal udvikle og Fyrtårne Tilføjet Det Grønne Museum Fyrtårne er nu fysiske enheder, hvor Det Grønne Museum/Gl. Estrup er tilføjet

113 Bilag: Udkast til erhvervspolitik - revideret 8. februar 2017 inkl. bemærkninger fra EU Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 28434/17

114 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Revideret 8. februar 2017 UDKAST 1

115 Indhold Indledning... 3 Erhvervspolitikken i visionen for Norddjurs Kommune... 3 Sammenhæng til Norddjurs Kommunes øvrige planer, politikker og strategier...4 Erhvervsstrukturen...4 Det nuværende billede af erhvervsstrukturen... 5 Styrker og potentialer...5 Produktion...6 Fødevarer...6 Turisme...7 Bygge- og anlæg...7 Erhvervsmæssige potentialer...7 Gaming...7 Handel...8 Erhvervspolitikkens hovedområder... 8 Kommunal erhvervsservice...8 Arbejdskraft...9 Iværksætteri- og virksomhedsvejledning...9 Virksomhedsservice...9 Grønt Miljø Certifikat Erhvervsgrunde Planlægning og mobilitet Myndighedsbehandling Samarbejde Business Region Aarhus Turismesamarbejde Lokale samarbejder Fyrtårne Grenaa Havn Havets Hus Det Grønne Museum

116 Indledning Formålet med erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at sætte rammerne for kommunens tilbud og services til virksomhederne, så de også i fremtiden kan udvikle sig og skabe arbejdspladser, der gør det attraktivt at bo og arbejde i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes erhvervspolitik sætter rammerne for den erhvervspolitiske indsats. Erhvervspolitikken skaber en struktureret, målrettet tilgang til den fremadrettede indsats. Erhvervspolitikken må dog ikke blive så ensporet, at nye muligheder ikke kan forfølges eller nye udfordringer imødegås. Men den skal sætte retningen mod de services, tilbud, indsatser og områder, der er dokumentation og enighed om rummer de bedste muligheder for at udvikle erhvervslivet på Norddjurs til gavn for hele kommunen. Den må derfor heller ikke blive så rummelig, at den ikke giver retning for udviklingen. Uden retning risikeres, at muligheder ikke udnyttes godt nok. Tal, statistikker, analyser og Norddjurs Kommunes Vækstregnskab dokumenterer de erhvervsmæssige styrker og potentialer, Norddjurs Kommune har. Erhvervspolitikken omhandler, hvordan Norddjurs Kommune forvalter de muligheder, der faktisk er. Det handler om evnen til at få øje på dem og om at omsætte det til handling. Undersøgelser af Norddjurs Kommunes erhvervsklima viser, at erhvervslivet vurderer indsatsen på langt de fleste områder positivt. Den udvikling skal fastholdes. I Norddjurs Kommune udvikles erhvervspolitikken i dialog med erhvervslivet. Det gør kommunen, både fordi det giver en bedre og mere kvalificeret erhvervspolitik, men også fordi det øger mulighederne for at sikre, at ordene på papiret kan omsættes til handling, når alle bakker op om dem. Den erhvervspolitiske opgave er at lægge flest kræfter der, hvor det vil have størst effekt, og tager sit udgangspunkt i situationen, som den er. Derfor beskrives først det erhvervsmæssige fundament for fortsat udvikling på Norddjurs. Herefter udpeges de områder, hvor Norddjurs Kommune navnlig rummer muligheder for vækst og udvikling. Og slutteligt præsenteres hvilke grundlæggende services Norddjurs Kommune vil sikre for alle virksomheder, og hvilke særlige indsatser der skal udnytte og skabe fremtidens muligheder. Erhvervspolitikken er ikke gældende for en tidsbegrænset periode. Politikken er dynamisk og vil følge udviklingen i erhvervslivet i Norddjurs Kommune baseret på Vækstregnskabet. Erhvervspolitikken følges op af handlingsplaner, der indeholder konkrete aktiviteter, handlinger og mål på områder som: Skabelse af nye iværksættere Udvikling og vækst blandt eksisterende virksomheder Skabelse af nye arbejdspladser Erhvervspolitikken i visionen for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommunes overordnede vision har fire hovedtemaer: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser 3

117 Formålet med visionen er at skabe et fundament for Norddjurs Kommunes fremtidige politikker og strategier. Derfor tager erhvervspolitikken også udgangspunkt i den overordnede vision og har til formål at realisere denne ved: - Et liv med muligheder: At skabe rammer som betyder, at virksomheder vurderer Norddjurs Kommune som en attraktiv erhvervskommune, der bidrager med rammerne for et arbejdsliv med mange muligheder. - Alle med: At erhvervspolitikken bidrager til, at både små og store virksomheder ser potentialer i at drive virksomhed i Norddjurs Kommune, og at der er arbejdspladser til alle typer uddannelsesniveau. - Vækst i jobs: At virksomheder har muligheder for at udvikle sig og skabe vækst, så der er arbejdspladser til borgere i og uden for Norddjurs. - Gode forbindelser: At infrastrukturen i såvel som til og fra Norddjurs Kommunen er i orden, og at der er gode samarbejdsrelationer til omverdenen. Sammenhæng til Norddjurs Kommunes øvrige planer, politikker og strategier Erhvervspolitikken lægger sig op ad udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, der skal sikre et erhvervsliv i vækst gennem service og løsninger af høj kvalitet for både borgere og virksomheder, så det er attraktivt at leve og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes markedsføringsstrategi udstikker retningen for de markedsføringstiltag og kommunikationsindsatser, der i de kommende år skal synliggøre Norddjurs Kommunes styrkepositioner overfor omverdenen. På erhvervsområdet betyder det, at markedsføringsstrategiens handlingskatalog understøtter de erhvervsmæssige styrker og potentialer samt hovedområder i erhvervspolitikken. Erhvervspolitikken flugter med den vedtagne arbejdsmarkedspolitik og tilhørende virksomhedsstrategi. Her skal Norddjurs Kommune koordinere indsatsen på de to områder og yde optimal service for erhvervslivet. De konkrete, tværgående indsatser på områderne skal samtænkes, så erhvervslivets udvikling og opkvalificering af kommunens borgere matcher. Erhvervsstrukturen I udviklingen af erhvervslivet i Norddjurs Kommune tages der højde for den erhvervsstruktur, der findes i kommunen, ligesom der er nogle centrale opmærksomhedspunkter: - At Norddjurs Kommune er en aktiv del af Business Region Aarhus, og mulighederne ved at være en del af vækstcentret i Aarhus skal udnyttes optimalt, herunder adgangen til højtudannet arbejdskraft, videninstitutioner, turisme og vækstvirksomheder. - At der er en nedgang i antal virksomheder og arbejdspladser i kommunen sammenlignet med tilsvarende kommuner. - At potentialet fra etableringen af it- og spiluddannelser skal udnyttes, og at der er øje for nye potentialer for erhvervsudvikling som udspringer af ungdomsuddannelserne. - At der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 4

118 - At kommunens vestlige bybånd har erhvervsmæssige udviklingspotentialer grundet beliggenhed tæt på Aarhus og E45, samt med etableringen af det nordlige hængsel. - At turisme og fødevarer er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs. - At produktions- og håndværksvirksomheder er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt inden for metalindustrien. Det nuværende billede af erhvervsstrukturen Styrker og potentialer Norddjurs Kommune har fokus på egne, særlige styrker. Områder, hvor Norddjurs har en stærk position, eller områder, hvor der er en positiv udvikling i gang, og som rummer muligheder for fremtiden. Styrkepositioner kan gå på tværs af traditionelle brancher og erhverv, så det handler ikke om at skabe muligheder og udvikling på enten det ene eller det andet område. Det handler om at sikre, at den udvikling, der skabes, får betydning for så stor en del af erhvervslivet som muligt. Norddjurs Kommune har mange fremstillings-, underleverandør- og servicevirksomheder. Tilsammen danner disse virksomhedstyper et stærkt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for, at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Norddjurs Kommune har særlige erhvervsmæssige styrker indenfor fire områder: Produktion, turisme, fødevarer samt bygge- og anlæg. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder. Som en moderne produktionskommune ses også nye erhvervsmæssige potentialer, der med den rette indsats kan generere nye arbejdspladser og nye vækstområder indenfor udvikling af digitale spil (herefter kaldet gaming) og handel. Tilsammen repræsenterer Norddjurs Kommunes styrker og potentialer områder, hvor fremtidens erhvervsmuligheder ligger. Fundament for Norddjurs Kommunes erhvervspolitik: Norddjurs Kommunes Vision Sammenhæng til øvrige politikker, strategier og planer Erhvervsstruktur i Norddjurs Kommune Styrker og potentialer Styrker Produktion Fødevarer Turisme Bygge- og anlæg Potentialer Gaming Handel 5

119 Produktion Med produktion som styrke i Norddjurs Kommune refereres der til kommunens stærke position indenfor jern- og metalvirksomheder, elektronik samt relaterede støtte- og serviceerhverv. Produktion i Norddjurs er et centralt erhvervsområde med kompetencer opbygget gennem årtier, og som konstant er i udvikling. Omstillingen til moderne produktion stiller krav til virksomhederne både i forhold til øget produktivitet og i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune skal understøtte virksomhederne i deres fremadrettede udvikling, således at produktionsindustrien fastholder og skaber arbejdspladser og vækst samt indtager nye forretningsområder. Grenaa Havn er med sin position og strategiske satsninger et naturligt omdrejningspunkt indenfor erhvervsudviklingen for produktionsindustrien. Norddjurs Kommune skal fortsætte det tætte samarbejde med Grenaa Havn om de erhvervsmæssige satsninger på området; herunder klyngeudvikling. I kommunens vestlige bybånd findes en række stærke produktionsvirksomheder, der gennem tæt samarbejde har opbygget en stærk klynge, og hvor der med placeringen tæt på Aarhus er muligheder for tiltrækning af både opgaver og arbejdskraft. Norddjurs Kommune skal understøtte væksten i området, så de erhvervsmæssige potentialer kan udnyttes. Genanvendelse er et erhvervsområde, der med den rette indsats rummer stort vækstpotentiale for produktionsvirksomheder. Genanvendelsesområdet er i hastig udvikling og har stor politisk fokus. Med succesfulde virksomheder indenfor dette område kan Norddjurs Kommune med afsæt i den etablerede produktionsindustri indtage en førerposition på området. Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv, hvor næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt. Fødevareområdet går på tværs af hele regionen og udgør sammen med Business Region Aarhus hjertet af den danske fødevareklynge med landbrugs- og fødevareproducenter, virksomheder og videninstitutioner. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal fortsat have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. Det gælder eksempelvis som et element i turismeproduktet og ved forædling af særlige lokale fødevarer og produktudvikling af sunde produkter. Denne forædling af lokale fødevarer og produktudvikling af sunde produkter indeholder også en stærk erhvervsmæssige branding af Norddjurs Kommune som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, ligesom det kan styrke kommunen som turismedestination. Den markedsføringsmæssige styrke skal udnyttes gennem samarbejde med de relevante fødevare- og turismeaktører. Den danske fødevareklynge er en af Europas største og mest innovative, og der er store potentialer for øget vækst. Ikke mindst i havet og langs kysten er der uudnyttede ressourcer. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. 6

120 Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har altid været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket denne position. Denne udvikling skal fastholdes og forstærkes, og der skal fortsat være særligt fokus på, hvordan kommunen kan understøtte en udvikling af turismeområdet i de kommende år. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet. Kysten og naturen er Norddjurs og Djurslands omdrejningspunkt for turismeudviklingen, og der skal derfor arbejdes med forbedring af infrastrukturen gennem stier, parkering, formidling og oplevelser i tilknytning til naturen. Naturpark Randers Fjord, Fjellerup, Bønnerup og Grenaa syd er vigtige støttepunkter for udviklingen af turismen. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland og i samarbejde med Aarhus under Visit Aarhus. Der skal fortsat være fokus på, hvordan samarbejdet med kommunerne i Business Region Aarhus om turismen kan udvikles, så der skabes et godt fundament for turismen som et vigtigt erhvervsområde i Østjylland. Et vigtigt element i udviklingen af turismen i Norddjurs Kommune er, at de nødvendige overnatningsmuligheder er til rådighed for turister. Derfor er et samarbejde med alle parter i turismeindsatsen centralt for at udvikle overnatningsmuligheder, der matcher turisternes ønsker. Bygge- og anlæg Bygge- og anlæg er et af Norddjurs Kommunes største erhverv, når det gælder arbejdspladser, og området bidrager til den genelle udvikling i hele Norddjurs Kommune. Branchen har været præget af fald i antallet af beskæftigede, men udviklingen i de seneste år er vendt, således at både antal arbejdspladser og antal virksomheder i branchen igen er stigende. Bygge- og anlæg spænder bredt over en række forskellige brancher og erhverv, hvilket stiller krav om forskelligartede indsatser til at fastholde arbejdspladser og skabe udvikling. Derfor skal samarbejde med lokale aktører som erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner være omdrejningspunkt for tiltag rettet mod bygge- og anlægsvirksomheder. Erhvervsmæssige potentialer Gaming Gaming er et nyt erhvervsområde i Norddjurs Kommune, og det er i rivende udvikling. Gamingområdet er internationalt et stort vækstområde; især indenfor udvikling af apps, computerspil og virtual reality. Norddjurs Kommune har alle elementer til en spirende gaming-klynge i Grenaa, hvor uddannelse kombineres med iværksætteri, ligesom der arbejdes med at tiltrække eksisterende gaming-virksomheder og investeringer til byen. Et nyt og ungt vækstområde er kendetegnende ved at være globalt orienteret og ved at have andre behov for rammevilkår end traditionelle erhverv. En klar prioritering af internationalt samarbejde og erfaringsudveksling, både i forhold til konkrete, virksomhedsrettede tiltag, samt udvikling af optimale rammevilkår for branchen, giver mulighed for at løfte gaming-klyngen i Grenaa op i verdenseliten, når det kommer til udviklingen af iværksættere og vækstvirksomheder. Opfyldelsen af disse ambitioner kræver et tæt samarbejde og strategisk partnerskab på tværs af mange aktører og mellem Norddjurs Kommune og aktører lokalt, regionalt og nationalt. 7

121 Handel Der har i kommunen gennem alle tider været stærke traditioner indenfor handel og købmandsskab, men teknologiudviklingen har markant forandret branchen gennem de seneste år. Der er kommet nye handelsmønstre til både indenfor detailhandel, nethandel og engrossalg til industri og serviceerhvervene. Nye virksomheder kommer til, og traditionelle erhverv har gennemgået omstilling til at have handel som en del af deres portefølje. Denne udvikling skaber nye forretningsmuligheder, som allerede nu er med til at fastholde arbejdspladser. Transport af varer er et afledt erhverv til både handel og produktion, hvor kommunen igennem mange år har haft en styrkeposition, som skal fastholdes og udbygges. En stor del af beskæftigelsen ligger fortsat i serviceerhvervene knyttet til transportområdet indenfor reparation, vedligehold, spedition m.m. En særlig gruppe indenfor handelsområdet er virksomheder under tre år. Her fastholdes arbejdspladserne, og på visse handelsområder opleves således en stigning i både antal arbejdspladser og antal virksomheder. Disse vækstvirksomheder skal understøttes i deres videre udvikling. Erhvervspolitikkens hovedområder Erhvervspolitikken i Norddjurs Kommune vil i de kommende år bestå af tre elementer: - God service til alle virksomheder - Fokus på vores særlige styrkeområder - Vedvarende opmærksomhed på nye muligheder Hovedområder for Norddjurs Kommunes erhvervspolitik Kommunal Erhvervsservice Samarbejde Fyrtårne Arbejdskraft Erhvervsgrunde Business Region Aarhus Grenaa Havn Iværksætteri og virksomhedsvejledning Planlægning og mobilitet Turismesamarbejde Havets Hus Virksomhedsservice Grøn Miljø Certifikat Myndighedsbehandling Lokale samarbejder Det Grønne Museum/Gl. Estrup Kommunal erhvervsservice Alle virksomheder skal have adgang til grundlæggende services af høj kvalitet. Men de områder, der repræsenterer fremtidige muligheder, skal have særlig opmærksomhed, så mulighederne udnyttes bedst muligt, og så udviklingen på disse områder kommer så stor en del af erhvervslivet i kommunen som muligt til gode. 8

122 Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet med fokus på at yde en optimal service. Arbejdskraft Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er et af de vigtigste vækstvilkår for virksomhederne i Norddjurs Kommune. Det skal tilstræbes, at arbejdsstyrken er velkvalificeret, tilstrækkelig stor og mobil til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er vigtigt, at der er fortsat fokus på uddannelse af de unge, der er fremtidens arbejdskraft. Med øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, er det centralt, at så mange unge som muligt gennemfører en uddannelse, og kan matche de krav erhvervslivet stiller. Det er en fælles opgave, at der skabes en målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken i Norddjurs. Det er ligeledes væsentligt, at den ledige arbejdskraft i Norddjurs Kommune kan matches med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. I Norddjurs Kommune oplever virksomhederne en stigende udfordring i forhold til kvalificeret arbejdskraft; særligt indenfor produktion og metal, bygge og anlæg, hotel og turisme samt det grønne område. I Norddjurs Kommune indgår jobcentret i dialog med både virksomheder, uddannelsessteder, faglige organisationer, a-kasser m.fl. for hele tiden at have en opdateret viden om arbejdskraften og eventuelle rekrutteringsudfordringer. Også Norddjurs Beskæftigelsesråd er en vigtig dialogpartner, når det gælder om at sikre, at der er tilgængelig arbejdskraft, når virksomhederne har brug for det. Norddjurs Kommune har samlet erhvervsservice-området og arbejdsmarkedsområdet under samme forvaltning i en målrettet og strategisk indsats. Dette skal styrke og udvikle samarbejdet og sikre, at virksomheder bliver mødt af medarbejdere, der har en allround viden om de forskellige tilbud, som Norddjurs Kommune har til virksomheder. Iværksætteri- og virksomhedsvejledning Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Denne vejledning bliver løst i samarbejde med Væksthus Midtjylland, der sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige programmer, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Norddjurs hænger sammen med resten af verden, og den videre udvikling af de erhvervsmæssige styrker og potentialer skal derfor ske i sammenhæng med udviklingen i regionen og på nationalt niveau. Både fordi det vil styrke udviklingen og Norddjurs særlige rolle heri, men også fordi det vil muliggøre, at kommunen får flere kræfter til udvikling. Iværksættere skaber fremtidens vækstvirksomheder og arbejdspladser. Derfor er det centralt, at Norddjurs får flere og yngre iværksættere, der kan være med til at skabe fremtidens erhvervsliv i Norddjurs Kommune. Nye erhvervsområder kan være omdrejningspunkt for iværksætteri og klyngeudvikling indenfor eksempelvis gaming. Virksomhedsservice I Norddjurs Kommune arbejdes der med at sikre den optimale dialog mellem virksomheder og jobcentret. Derfor arbejdes der på en strategi for medarbejderne indenfor virksomhedsservice, hvor hver virksomhedsbranche har tilknyttet en virksomhedskonsulent. Dette sikrer, at alle samarbejdende 9

123 virksomheder har en indgang til jobcentret med viden om deres branche. Kommunen arbejder desuden sammen med 10 øvrige kommuner om formidling af arbejdskraft med henblik på udvidelse af arbejdsudbuddet. Særligt udvalgte virksomheder vil få indgang på chefniveau, fordelt imellem erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Virksomhedsindsatsen skal være målrettet områder med gode muligheder for beskæftigelse geografisk fordelt over hele kommunen, hvor der er behov for arbejdskraft, og tager udgangspunkt i efterspørgslen efter arbejdskraft; herunder de erhvervspolitiske styrker og potentialer i Norddjurs Kommune. Det er yderligere en væsentlig del af denne service at fastholde sygemeldte medarbejdere i virksomhederne igennem en hurtig og effektiv sygedapengeindsats. I Norddjurs Kommune er erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet blevet organiseret i samme forvaltning. Dette skal udvikle de traditionelle kommunale erhvervsserviceområder til en stærkere, koordineret indsats i forhold til virksomhedsbetjening med effektiv og smidig kommunal sagsgang kombineret med høj faglig kvalitet til gavn for erhvervslivet. Grønt Miljø Certifikat Grønt Miljø Certifikat (GMC) er et etableret miljøledelsessystem, som Norddjurs Kommune uddeler til virksomheder i kommunen som en opkvalificering af den lovbestemte selvkontrol for virksomheder. Sigtet med GMC er gennem samarbejde og samtale at styrke virksomhedernes kvalitet og arbejdsgange og dermed opnå bedre miljøforhold og udviklingsmuligheder. GMC understøtter eksisterende erhvervsservice til erhvervslivet, således at virksomhederne får en helhedsorienteret service fra Norddjurs Kommune. Der er potentiale i at udbrede GMC bredere til erhvervslivet i Norddjurs Kommune. Erhvervsgrunde Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed i forhold til de udviklingsmuligheder, der viser sig, både i forhold til vækst og udvikling for eksisterende virksomheder, samt nye og attraktivt beliggende byggegrunde for nye virksomheder i kommunen. Planlægning og mobilitet I Norddjurs Kommune arbejdes der med bybånd øst, bybånd midt og bybånd vest. De 3 bybånd har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af deres beliggenhed og størrelse, men også i kommunens øvrige byer er der muligheder for at etablere virksomheder. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur; det gælder vejnettet både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen. Det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt letbaneforbindelsen mellem Grenaa og Aarhus. Det gælder også den digitale infrastruktur, der muliggør, at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører i hele verden. Norddjurs Kommune har vedtaget en mobilitetsstrategi i samarbejde med Syddjurs Kommune, Region Midtjylland og Midttrafik. Strategien styrker sammenhængen mellem transportformerne og skaber en fælles platform for de fire parters planlægning og udvikling. Infrastruktur, byudvikling og adfærd tænkes sammen i en helhed. Aarhus Lufthavn er Aarhus og omegnskommunernes forbindelse til en række lande samt til yderligere internationale afgange fra Kastrup Lufthavn. Lufthavnen er derfor et vigtigt forbindelsesled til omverdenen. 10

124 Myndighedsbehandling Gode rammer for erhvervsudvikling handler om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret, og sagsbehandlingen skal være helhedsorienteret og sammenhængende, så virksomheder oplever, at der tages hånd om alle de facetter af en henvendelse, der kan være behov for. Med den nuværende organisering i Norddjurs Kommune er der etableret et tæt samarbejde mellem erhvervsafdelingen og miljøafdelingen. Et sådan samarbejde sikrer, at de nødvendige kompetencer kommer i spil. Norddjurs Kommune arbejder også med forhåndsdialog, hvor virksomheder kan mødes med de relevante aktører i Norddjurs Kommune med henblik på at skabe det optimale sagsforløb til gavn for virksomhederne. Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at tiltrække regionale og nationale ressourcer er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og muligheder. På den måde rækker egne ressourcer længere. I Norddjurs vil der blive fokuseret på de erhvervsmæssige aspekter i stærke strategiske samarbejder. Business Region Aarhus Norddjurs Kommune er en integreret del af Business Region Aarhus og skal udnytte de muligheder, dette giver. Som en del af Business Region Aarhus udvikles og styrkes hele det østjyske område til gavn for hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at vores erhvervsindsatser ses i sammenhæng med hele det østjyske vækstcenter. Pendlingsmønsteret er et godt billede på denne gensidige afhængighed og viser, at Business Region Aarhus er et velfungerende og sammenhængende arbejdskrafts- og erhvervsområde. Hver kommune i samarbejdet har hver deres særegenhed, og de forskellige styrkepositioner gør samlet set Business Region Aarhus til en stærk erhvervsregion. Norddjurs Kommune har en ambition om at sætte sig forrest på de fokuserede erhvervsindsatsområder i Business Region Aarhus; eksempelvis på turisme og fødevareområdet. Turismesamarbejde Kombinationen af storby, kyst og natur udgør samlet set et stort potentiale for at skabe vækst i turismen i Østjylland. For at sikre en fortsat udvikling er strategiske, innovative og forpligtende samarbejder nødvendige. Destination Djursland har sammen med Visit Aarhus indgået et styrket strategisk samarbejde med formålet at øge turismen ved at præsentere Østjyllands mange muligheder i et fælles turismefremstød. I forlængelse heraf, er det centralt, at der i Norddjurs Kommune arbejdes strategisk med at skabe de overnatningsmuligheder, som turister efterspørger. Dette skal ske i et samarbejde med alle relevante aktører på turismeområdet. En kontinuerlig udvikling af området er en investering i fremtiden og betyder, at det østjyske vækstområde også fremover er med i konkurrencen om den turistpolitiske dagsorden. Partnerskaber mellem kommunale, regionale, nationale og private aktører er nøgleord i den fremtidige turismesatsning, da initiativerne og aktiviteterne ikke kan løftes af nogen enkeltaktør alene. 11

125 Lokale samarbejder Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og strategiske samarbejder. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for nye samarbejdsmuligheder, der med den rette indsats kan generere nye arbejdspladser og nye vækstområder. Derfor arbejder Norddjurs Kommune på at opbygge en stærk dialog med virksomheder, lokale erhvervsforeninger og Lokale aktionsgrupper (LAG/FLAG og småøernes LAG) gennem en række konkrete tiltag. Dialog bidrager til at sikre, at de konkrete, fremadrettede virksomhedsaktiviteter sker i et tæt og produktivt samarbejde. Fyrtårne Fyrtårne er fysiske steder i Norddjurs Kommune, hvis tilstedeværelse er anerkendt både lokalt, nationalt og internationalt. Norddjurs Kommune skal understøtte den fortsatte udvikling af disse fyrtårne i den fremadrettede erhvervsindsats blandt andet ved at koble lokale virksomheder på de erhvervsmæssige muligheder, fyrtårnene generer. Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og uddybning har givet nye erhvervsmæssige muligheder. Masterplanen for Grenaa Havn peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa etableres, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. Grenaa Havn har sat som ambition at blive Danmarks mest alsidige genanvendelseshavn. Med udviklingen inden for off-shore industrien findes et stort potentiale. Som et led heri har Grenaa Havn påbegyndt omdannelse af et havneområde til værftsområde for at sikre de optimale betingelser for det fremadrettede arbejde. Dette giver muligheder for vækst og udvikling blandt Norddjurs-virksomheder med de rette kompetencer. Havets Hus Norddjurs Kommunes unikke kyststrækning er en erhvervsmæssig styrkeposition, og udnyttelse af havets ressourcer og muligheder rummer et stort vækstpotentiale. I Norddjurs Kommune er der god mulighed for vækst gennem klyngeudvikling omkring offshore, f.eks. vind, genanvendelse og alger og tang som nyt råstof. Havet rummer nye ressourcer og spændende indtjeningspotentialer for virksomheder som bruger dem. Gennem Havets Hus/Kattegatcentret og samarbejdet med Algecenter Danmark kan der tilføres viden til virksomheder og erhvervsnetværk med fokus på forretningsmæssig udvikling af havets muligheder fra produkter til serviceydelser og ny teknologi. Et eksempel herpå er etablering af et testanlæg for storskalaproduktion af tang og alger til havs. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at dette testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. 12

126 Det Grønne Museum Det Grønne Museum Jagten, Skoven, Landbruget og Maden, som ligger ved Gl. Estrup, er en institution, der også erhvervsudviklingsmæssigt har et potentiale. Den midtjyske region rummer en lang række små som store fødevareproducenter, der kan hente store gevinster ved at samarbejde, når de udvikler nye produkter og forretningsmodeller. Det Grønne Museum giver fødevareproducenter mulighed for at etablere nye samarbejder, udvikle nye produkter og nye forretningsgange med udgangspunkt i fødevarevirksomheders behov og i den danske fødevarekultur. Målet er, at Det Grønne Museum skal være med til at skabe et attraktivt erhvervsmiljø, der vækker opsigt både nationalt og internationalt, befordre samarbejder med henblik på eksport og ikke mindst være med til at eksperimentere for at opnå de bedste produkter og løsninger. 13

127 Bilag: Norddjurs nøgletal Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42294/17

128 Tema 1: Resultater, side 1 Karaktergennemsnit i grundskolen 2015/2016 Udvikling i karaktergennemsnit i grundskolen 2014/ /2016 Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik 2015/2016 Udvikling i andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik 2014/ /2016 Gennemsnit Karakterpoint Pct. Pct. -point Hele landet 7,0 Hele landet 0,0 Hele landet 89,1% Hele landet -0,9% 223 Hørsholm 8,6 741 Samsø 1,3 741 Samsø 100,0% 741 Samsø 22,2% 230 Rudersdal 8,3 840 Rebild 0,7 223 Hørsholm 98,5% 151 Ballerup 7,8% 173 Lyngby-Taarbæk 8,3 253 Greve 0,7 157 Gentofte 98,4% 727 Odder 5,4% 157 Gentofte 8,2 440 Kerteminde 0,5 155 Dragør 98,0% 665 Lemvig 4,4% 190 Furesø 8,2 260 Halsnæs 0,5 230 Rudersdal 96,4% 210 Fredensborg 4,2% 201 Allerød 7,9 340 Sorø 0,5 440 Kerteminde 95,9% 440 Kerteminde 3,7% 563 Fanø 7,8 183 Ishøj 0,5 269 Solrød 95,3% 746 Skanderborg 3,7% 840 Rebild 7,8 707 Norddjurs 0,5 563 Fanø 95,0% 260 Halsnæs 2,5% 155 Dragør 7,7 630 Vejle 0,4 573 Varde 94,7% 630 Vejle 2,3% 240 Egedal 7,6 671 Struer 0,4 492 Ærø 94,6% 336 Stevns 2,2% 147 Frederiksberg 7,6 223 Hørsholm 0,4 201 Allerød 94,3% 840 Rebild 1,9% 265 Roskilde 7,6 169 Høje-Taastrup 0,4 210 Fredensborg 94,1% 330 Slagelse 1,8% 210 Fredensborg 7,6 400 Bornholms 0,4 173 Lyngby-Taarbæk 93,9% 155 Dragør 1,6% 269 Solrød 7,5 410 Middelfart 0,4 159 Gladsaxe 93,8% 561 Esbjerg 1,5% 746 Skanderborg 7,5 791 Viborg 0,4 825 Læsø 93,8% 707 Norddjurs 1,3% 661 Holstebro 7,5 430 Faaborg-Midtfyn 0,3 265 Roskilde 93,8% 223 Hørsholm 1,3% 253 Greve 7,4 217 Helsingør 0,3 561 Esbjerg 93,7% 615 Horsens 1,2% 791 Viborg 7,4 270 Gribskov 0,3 746 Skanderborg 93,6% 230 Rudersdal 1,1% 751 Aarhus 7,4 727 Odder 0,3 240 Egedal 93,5% 580 Aabenraa 1,0% 219 Hillerød 7,4 661 Holstebro 0,3 621 Kolding 93,5% 173 Lyngby-Taarbæk 1,0% 710 Favrskov 7,3 185 Tårnby 0,3 665 Lemvig 93,3% 573 Varde 0,9% 410 Middelfart 7,3 766 Hedensted 0,3 851 Aalborg 93,3% 217 Helsingør 0,8% 657 Herning 7,3 561 Esbjerg 0,2 740 Silkeborg 92,8% 340 Sorø 0,8% 671 Struer 7,3 190 Furesø 0,2 846 Mariagerfjord 92,7% 846 Mariagerfjord 0,8% 740 Silkeborg 7,3 167 Hvidovre 0,2 190 Furesø 92,3% 253 Greve 0,8% 630 Vejle 7,3 250 Frederikssund 0,2 175 Rødovre 92,1% 201 Allerød 0,5% 779 Skive 7,2 101 København 0,2 727 Odder 91,8% 779 Skive 0,5% 217 Helsingør 7,2 165 Albertslund 0,2 840 Rebild 91,6% 161 Glostrup 0,5% 440 Kerteminde 7,2 779 Skive 0,2 779 Skive 91,6% 740 Silkeborg 0,4% 851 Aalborg 7,2 479 Svendborg 0,2 706 Syddjurs 91,6% 157 Gentofte 0,4% 159 Gladsaxe 7,2 615 Horsens 0,2 791 Viborg 91,6% 219 Hillerød 0,3% 420 Assens 7,2 151 Ballerup 0,2 430 Faaborg-Midtfyn 91,2% 851 Aalborg 0,3% 530 Billund 7,2 370 Næstved 0,2 420 Assens 91,1% 706 Syddjurs 0,2% 479 Svendborg 7,2 530 Billund 0,2 250 Frederikssund 91,1% 169 Høje-Taastrup 0,2% 727 Odder 7,1 420 Assens 0,1 766 Hedensted 91,1% 159 Gladsaxe 0,2% 846 Mariagerfjord 7,1 846 Mariagerfjord 0,1 217 Helsingør 91,1% 250 Frederikssund 0,1% 766 Hedensted 7,1 751 Aarhus 0,1 161 Glostrup 90,8% 540 Sønderborg 0,1% 621 Kolding 7,1 159 Gladsaxe 0,1 187 Vallensbæk 90,6% 430 Faaborg-Midtfyn 0,1% 561 Esbjerg 7,1 756 Ikast-Brande 0,1 630 Vejle 90,5% 370 Næstved 0,1% 665 Lemvig 7,1 269 Solrød 0,1 657 Herning 90,4% 825 Læsø 0,0% 706 Syddjurs 7,1 706 Syddjurs 0,1 756 Ikast-Brande 90,3% 153 Brøndby 0,0% 350 Lejre 7,1 740 Silkeborg 0,1 147 Frederiksberg 90,2% 461 Odense -0,1% 430 Faaborg-Midtfyn 7,0 730 Randers 0,1 259 Køge 90,1% 101 København -0,2% 492 Ærø 7,0 161 Glostrup 0,1 810 Brønderslev 89,9% 163 Herlev -0,2% 340 Sorø 7,0 607 Fredericia 0,1 410 Middelfart 89,8% 240 Egedal -1,0% 151 Ballerup 7,0 157 Gentofte 0,1 270 Gribskov 89,6% 621 Kolding -1,0% 540 Sønderborg 7,0 665 Lemvig 0,0 615 Horsens 89,6% 185 Tårnby -1,0% 573 Varde 6,9 230 Rudersdal 0,0 219 Hillerød 89,5% 265 Roskilde -1,1% 250 Frederikssund 6,9 147 Frederiksberg 0,0 580 Aabenraa 89,4% 756 Ikast-Brande -1,1% 461 Odense 6,9 173 Lyngby-Taarbæk 0,0 350 Lejre 89,2% 492 Ærø -1,2% 270 Gribskov 6,9 760 Ringkøbing-Skjern 0,0 530 Billund 89,1% 480 Nordfyn -1,3% 810 Brønderslev 6,9 657 Herning 0,0 336 Stevns 89,1% 270 Gribskov -1,5% 760 Ringkøbing-Skjern 6,9 461 Odense 0,0 787 Thisted 89,1% 657 Herning -1,7% 187 Vallensbæk 6,9 210 Fredensborg 0,0 167 Hvidovre 89,0% 813 Frederikshavn -1,8% 860 Hjørring 6,9 813 Frederikshavn 0,0 760 Ringkøbing-Skjern 89,0% 550 Tønder -1,8% 615 Horsens 6,9 492 Ærø 0,0 151 Ballerup 88,8% 390 Vordingborg -1,8% 185 Tårnby 6,9 787 Thisted 0,0 253 Greve 88,8% 751 Aarhus -1,8% 101 København 6,9 860 Hjørring 0,0 575 Vejen 88,8% 661 Holstebro -1,9% 756 Ikast-Brande 6,8 575 Vejen 0,0 661 Holstebro 88,6% 400 Bornholm -1,9% 510 Haderslev 6,8 851 Aalborg 0,0 479 Svendborg 88,5% 175 Rødovre -1,9% 167 Hvidovre 6,8 163 Herlev -0,1 461 Odense 88,3% 376 Guldborgsund -1,9% 787 Thisted 6,8 326 Kalundborg -0,1 340 Sorø 88,1% 760 Ringkøbing-Skjern -2,0% 161 Glostrup 6,8 306 Odsherred -0,1 540 Sønderborg 88,1% 820 Vesthimmerland -2,0% 607 Fredericia 6,8 155 Dragør -0,1 710 Favrskov 88,0% 787 Thisted -2,1% 575 Vejen 6,8 820 Vesthimmerlands -0,1 751 Aarhus 87,9% 269 Solrød -2,1% 741 Samsø 6,8 573 Varde -0,1 707 Norddjurs 87,8% 810 Brønderslev -2,3% 813 Frederikshavn 6,7 320 Faxe -0,1 185 Tårnby 87,7% 259 Køge -2,5% 820 Vesthimmerlands 6,7 540 Sønderborg -0,1 813 Frederikshavn 87,6% 479 Svendborg -2,6% 259 Køge 6,7 259 Køge -0,1 370 Næstved 87,6% 167 Hvidovre -2,6% 400 Bornholms 6,7 746 Skanderborg -0,1 480 Nordfyn 87,0% 316 Holbæk -2,7% 730 Randers 6,7 330 Slagelse -0,1 260 Halsnæs 86,7% 530 Billund -2,8% 370 Næstved 6,7 773 Morsø -0,1 163 Herlev 86,6% 860 Hjørring -2,8% 260 Halsnæs 6,6 510 Haderslev -0,1 860 Hjørring 86,6% 510 Haderslev -3,0% 849 Jammerbugt 6,6 480 Nordfyns -0,1 101 København 86,1% 147 Frederiksberg -3,2% 580 Aabenraa 6,6 153 Brøndby -0,2 510 Haderslev 85,6% 766 Hedensted -3,2% 169 Høje-Taastrup 6,6 201 Allerød -0,2 330 Slagelse 85,4% 190 Furesø -3,2% 480 Nordfyns 6,6 316 Holbæk -0,2 671 Struer 85,4% 791 Viborg -3,4% 163 Herlev 6,5 376 Guldborgsund -0,2 169 Høje-Taastrup 85,1% 420 Assens -3,5% 320 Faxe 6,5 336 Stevns -0,2 400 Bornholm 84,9% 410 Middelfart -3,5% 707 Norddjurs 6,5 240 Egedal -0,2 153 Brøndby 84,9% 165 Albertslund -3,7% 175 Rødovre 6,5 621 Kolding -0,2 849 Jammerbugt 84,8% 671 Struer -3,7% 316 Holbæk 6,4 563 Fanø -0,2 820 Vesthimmerland 84,4% 710 Favrskov -3,9% 773 Morsø 6,4 580 Aabenraa -0,2 730 Randers 84,3% 326 Kalundborg -4,1% 329 Ringsted 6,4 550 Tønder -0,2 550 Tønder 83,6% 773 Morsø -4,5% 336 Stevns 6,3 390 Vordingborg -0,2 376 Guldborgsund 83,4% 575 Vejen -4,6% 330 Slagelse 6,3 350 Lejre -0,2 482 Langeland 83,3% 360 Lolland -4,8% 306 Odsherred 6,3 329 Ringsted -0,2 607 Fredericia 83,1% 563 Fanø -5,0% 550 Tønder 6,3 360 Lolland -0,2 450 Nyborg 82,5% 350 Lejre -5,2% 165 Albertslund 6,3 175 Rødovre -0,3 773 Morsø 82,3% 450 Nyborg -5,3% 450 Nyborg 6,2 265 Roskilde -0,3 306 Odsherred 82,3% 607 Fredericia -5,4% 376 Guldborgsund 6,2 810 Brønderslev -0,3 320 Faxe 81,6% 187 Vallensbæk -5,6% 326 Kalundborg 6,2 710 Favrskov -0,3 390 Vordingborg 80,5% 320 Faxe -5,7% 482 Langeland 6,2 219 Hillerød -0,3 316 Holbæk 79,1% 306 Odsherred -5,7% 390 Vordingborg 6,1 849 Jammerbugt -0,4 329 Ringsted 78,4% 849 Jammerbugt -5,7% 183 Ishøj 6,0 187 Vallensbæk -0,5 326 Kalundborg 77,3% 730 Randers -6,1% 153 Brøndby 5,9 482 Langeland -0,7 360 Lolland 76,8% 329 Ringsted -7,9% 360 Lolland 5,6 450 Nyborg -0,8 165 Albertslund 76,4% 183 Ishøj -11,6% 825 Læsø 5,5 825 Læsø -1,1 183 Ishøj 72,4% 482 Langeland -12,6%

129 Tema 1: Resultater, side 2 Overgang til ungdomsuddannelse (uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. el. 10. kl.) 2013/2014 Udvikling i overgang til ungdomsuddannelse 2012/ /2014 (uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. el. 10. kl) Sen skolestart august 2016 (andel der fylder 7 år el. mere det kaldenderår, de starter i 0. kl) Udvikling i sen skolestart august august 2016 Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 77,1% Hele landet -1,3% Hele landet 6,1% Hele landet -0,6% 530 Billund 88,2% 615 Horsens 7,1% 813 Frederikshavn 1,0% 563 Fanø -14,2% 223 Hørsholm 87,6% 665 Lemvig 6,5% 746 Skanderborg 1,7% 727 Odder -9,9% 665 Lemvig 87,4% 846 Mariagerfjord 6,4% 270 Gribskov 2,0% 450 Nyborg -8,9% 492 Ærø 87,3% 151 Ballerup 5,9% 615 Horsens 2,6% 269 Solrød -5,8% 157 Gentofte 86,2% 482 Langeland 5,0% 575 Vejen 2,7% 320 Faxe -5,7% 187 Vallensbæk 86,2% 849 Jammerbugt 4,2% 326 Kalundborg 3,0% 741 Samsø -5,6% 846 Mariagerfjord 86,0% 751 Aarhus 3,9% 840 Rebild 3,2% 540 Sønderborg -5,6% 671 Struer 85,8% 480 Nordfyn 3,9% 707 Norddjurs 3,2% 756 Ikast-Brande -5,3% 230 Rudersdal 85,6% 671 Struer 3,5% 223 Hørsholm 3,2% 161 Glostrup -4,6% 707 Norddjurs 84,8% 157 Gentofte 3,3% 169 Høje-Taastrup 3,4% 390 Vordingborg -4,1% 201 Allerød 84,8% 270 Gribskov 3,0% 159 Gladsaxe 3,4% 400 Bornholm -4,0% 269 Solrød 84,7% 707 Norddjurs 2,9% 219 Hillerød 3,5% 813 Frederikshavn -3,9% 240 Egedal 84,1% 492 Ærø 2,7% 756 Ikast-Brande 3,5% 253 Greve -3,9% 350 Lejre 84,0% 210 Fredensborg 2,3% 183 Ishøj 3,5% 153 Brøndby -3,7% 849 Jammerbugt 84,0% 706 Syddjurs 2,1% 461 Odense 3,6% 480 Nordfyn -3,6% 573 Varde 82,8% 316 Holbæk 2,1% 482 Langeland 3,6% 671 Struer -3,6% 155 Dragør 82,1% 530 Billund 2,0% 479 Svendborg 3,6% 250 Frederikssund -3,6% 400 Bornholm 82,0% 183 Ishøj 1,8% 791 Viborg 3,6% 661 Holstebro -3,3% 161 Glostrup 81,8% 730 Randers 1,7% 450 Nyborg 3,7% 187 Vallensbæk -3,3% 563 Fanø 81,8% 187 Vallensbæk 1,5% 376 Guldborgsund 3,7% 210 Fredensborg -3,0% 210 Fredensborg 81,6% 540 Sønderborg 1,4% 607 Fredericia 3,9% 820 Vesthimmerland -2,9% 540 Sønderborg 81,4% 169 Høje-Taastrup 1,1% 240 Egedal 4,0% 575 Vejen -2,9% 791 Viborg 81,4% 175 Rødovre 0,7% 316 Holbæk 4,0% 169 Høje-Taastrup -2,9% 580 Aabenraa 81,1% 260 Halsnæs 0,6% 210 Fredensborg 4,2% 159 Gladsaxe -2,6% 190 Furesø 81,1% 223 Hørsholm 0,4% 430 Faaborg-Midtfyn 4,2% 482 Langeland -2,6% 760 Ringkøbing-Skjern 81,1% 479 Svendborg 0,4% 259 Køge 4,2% 167 Hvidovre -2,5% 253 Greve 81,0% 860 Hjørring 0,3% 410 Middelfart 4,3% 306 Odsherred -2,3% 810 Brønderslev 80,5% 269 Solrød 0,2% 269 Solrød 4,3% 840 Rebild -2,1% 607 Fredericia 80,0% 350 Lejre 0,2% 440 Kerteminde 4,5% 201 Allerød -2,1% 787 Thisted 79,9% 710 Favrskov 0,1% 173 Lyngby-Taarbæk 4,5% 810 Brønderslev -2,0% 813 Frederikshavn 79,9% 461 Odense 0,0% 727 Odder 4,6% 621 Kolding -2,0% 480 Nordfyn 79,8% 147 Frederiksberg -0,2% 766 Hedensted 4,6% 860 Hjørring -1,9% 175 Rødovre 79,3% 820 Vesthimmerland -0,3% 320 Faxe 4,7% 175 Rødovre -1,6% 621 Kolding 79,3% 370 Næstved -0,5% 187 Vallensbæk 4,7% 657 Herning -1,4% 510 Haderslev 79,3% 330 Slagelse -0,5% 147 Frederiksberg 4,8% 707 Norddjurs -1,4% 706 Syddjurs 79,2% 161 Glostrup -0,5% 165 Albertslund 4,8% 410 Middelfart -1,3% 173 Lyngby-Taarbæk 79,2% 217 Helsingør -0,6% 390 Vordingborg 4,9% 147 Frederiksberg -1,1% 860 Hjørring 79,1% 219 Hillerød -0,7% 480 Nordfyn 4,9% 219 Hillerød -1,0% 710 Favrskov 78,7% 230 Rudersdal -0,7% 671 Struer 4,9% 746 Skanderborg -1,0% 265 Roskilde 78,3% 740 Silkeborg -0,8% 657 Herning 5,0% 710 Favrskov -0,9% 779 Skive 78,3% 630 Vejle -0,8% 161 Glostrup 5,0% 561 Esbjerg -0,8% 270 Gribskov 78,1% 450 Nyborg -0,8% 860 Hjørring 5,1% 259 Køge -0,8% 851 Aalborg 77,9% 376 Guldborgsund -0,9% 420 Assens 5,3% 316 Holbæk -0,8% 756 Ikast-Brande 77,8% 390 Vordingborg -0,9% 630 Vejle 5,4% 550 Tønder -0,8% 550 Tønder 77,6% 573 Varde -1,0% 190 Furesø 5,6% 370 Næstved -0,8% 376 Guldborgsund 77,6% 580 Aabenraa -1,0% 573 Varde 5,7% 740 Silkeborg -0,7% 326 Kalundborg 77,4% 163 Herlev -1,0% 561 Esbjerg 5,8% 360 Lolland -0,5% 219 Hillerød 77,4% 326 Kalundborg -1,1% 710 Favrskov 5,8% 846 Mariagerfjord -0,4% 183 Ishøj 77,4% 727 Odder -1,1% 530 Billund 5,9% 766 Hedensted -0,3% 420 Assens 77,4% 760 Ringkøbing-Skjern -1,4% 175 Rødovre 5,9% 430 Faaborg-Midtfyn -0,3% 217 Helsingør 77,3% 791 Viborg -1,4% 201 Allerød 6,0% 791 Viborg -0,3% 561 Esbjerg 77,3% 253 Greve -1,8% 101 København 6,0% 101 København -0,3% 151 Ballerup 77,2% 510 Haderslev -1,8% 153 Brøndby 6,1% 270 Gribskov -0,2% 450 Nyborg 77,2% 173 Lyngby-Taarbæk -2,1% 157 Gentofte 6,1% 185 Tårnby -0,2% 370 Næstved 77,1% 621 Kolding -2,2% 370 Næstved 6,2% 376 Guldborgsund -0,2% 390 Vordingborg 77,1% 851 Aalborg -2,4% 230 Rudersdal 6,2% 607 Fredericia -0,1% 740 Silkeborg 77,0% 779 Skive -2,4% 851 Aalborg 6,7% 615 Horsens -0,1% 329 Ringsted 76,7% 440 Kerteminde -2,6% 779 Skive 6,7% 706 Syddjurs -0,1% 727 Odder 76,6% 159 Gladsaxe -2,7% 340 Sorø 6,7% 479 Svendborg -0,1% 630 Vejle 76,5% 746 Skanderborg -2,7% 260 Halsnæs 6,8% 420 Assens 0,0% 575 Vejen 76,4% 101 København -2,8% 665 Lemvig 6,8% 751 Aarhus 0,1% 461 Odense 76,4% 661 Holstebro -2,9% 360 Lolland 7,0% 630 Vejle 0,1% 746 Skanderborg 76,1% 813 Frederikshavn -3,1% 400 Bornholm 7,0% 779 Skive 0,2% 615 Horsens 75,9% 153 Brøndby -3,1% 306 Odsherred 7,1% 173 Lyngby-Taarbæk 0,3% 185 Tårnby 75,4% 550 Tønder -3,1% 730 Randers 7,1% 155 Dragør 0,3% 260 Halsnæs 75,4% 607 Fredericia -3,3% 550 Tønder 7,2% 440 Kerteminde 0,4% 360 Lolland 75,4% 201 Allerød -3,4% 540 Sønderborg 7,4% 217 Helsingør 0,4% 751 Aarhus 75,4% 265 Roskilde -3,4% 350 Lejre 7,5% 163 Herlev 0,4% 661 Holstebro 75,2% 400 Bornholm -3,4% 250 Frederikssund 7,6% 151 Ballerup 0,4% 330 Slagelse 75,0% 773 Morsø -3,6% 151 Ballerup 7,6% 340 Sorø 0,6% 169 Høje-Taastrup 74,5% 250 Frederikssund -3,6% 217 Helsingør 7,6% 461 Odense 0,7% 730 Randers 74,5% 240 Egedal -3,6% 661 Holstebro 7,7% 330 Slagelse 0,7% 250 Frederikssund 74,4% 575 Vejen -3,8% 740 Silkeborg 7,8% 350 Lejre 0,7% 159 Gladsaxe 74,2% 756 Ikast-Brande -4,0% 820 Vesthimmerland 7,8% 665 Lemvig 0,8% 259 Køge 74,1% 657 Herning -4,2% 787 Thisted 7,9% 787 Thisted 0,8% 147 Frederiksberg 74,0% 420 Assens -4,3% 330 Slagelse 8,0% 265 Roskilde 0,8% 320 Faxe 73,9% 360 Lolland -4,4% 185 Tårnby 8,1% 851 Aalborg 0,9% 657 Herning 73,9% 336 Stevns -4,6% 167 Hvidovre 8,3% 190 Furesø 0,9% 840 Rebild 73,8% 190 Furesø -4,6% 155 Dragør 8,4% 326 Kalundborg 1,0% 430 Faaborg-Midtfyn 73,8% 185 Tårnby -4,7% 163 Herlev 8,4% 580 Aabenraa 1,1% 479 Svendborg 73,7% 167 Hvidovre -4,9% 329 Ringsted 8,4% 230 Rudersdal 1,2% 165 Albertslund 73,6% 787 Thisted -4,9% 810 Brønderslev 8,6% 730 Randers 1,2% 163 Herlev 73,5% 563 Fanø -5,1% 706 Syddjurs 8,9% 157 Gentofte 1,4% 820 Vesthimmerland 73,4% 306 Odsherred -5,3% 253 Greve 8,9% 573 Varde 1,6% 440 Kerteminde 72,9% 329 Ringsted -5,7% 336 Stevns 9,0% 530 Billund 1,7% 167 Hvidovre 72,7% 561 Esbjerg -5,9% 760 Ringkøbing-Skjern 9,1% 165 Albertslund 1,7% 773 Morsø 72,4% 766 Hedensted -6,3% 563 Fanø 9,1% 329 Ringsted 1,8% 153 Brøndby 72,1% 430 Faaborg-Midtfyn -6,4% 751 Aarhus 9,2% 183 Ishøj 1,8% 766 Hedensted 71,7% 259 Køge -7,2% 510 Haderslev 9,3% 223 Hørsholm 1,9% 316 Holbæk 71,4% 165 Albertslund -8,1% 846 Mariagerfjord 9,8% 336 Stevns 2,0% 410 Middelfart 71,0% 810 Brønderslev -8,2% 621 Kolding 9,9% 240 Egedal 2,4% 306 Odsherred 70,5% 320 Faxe -8,4% 265 Roskilde 10,6% 510 Haderslev 3,2% 336 Stevns 70,0% 410 Middelfart -9,4% 580 Aabenraa 11,6% 760 Ringkøbing-Skjern 3,4% 340 Sorø 68,7% 840 Rebild -10,1% 773 Morsø 13,4% 260 Halsnæs 3,6% 101 København 65,8% 155 Dragør -11,6% 849 Jammerbugt 16,1% 773 Morsø 4,3% 741 Samsø 64,3% 340 Sorø -13,5% 741 Samsø 16,7% 849 Jammerbugt 4,7% 482 Langeland 61,2% 741 Samsø -17,2% 492 Ærø 25,5% 492 Ærø 7,4% 825 Læsø Læsø Læsø Læsø -

130 Tema 1: Resultater - Trivsel, side 3 Social trivsel 2015/2016 Udvikling i social trivsel 2014/ /2016 Faglig trivsel 2015/2016 Udvikling i faglig trivsel 2014/ /2016 Indikator-værdi Indikator-point Indikator-værdi Indikator-point Hele landet 4,1 Hele landet 0,0 Hele landet 3,8 Hele landet 0,1 665 Lemvig 4,3 360 Lolland 0,1 157 Gentofte 3,9 492 Ærø 0,2 630 Vejle 4,2 825 Læsø 0,1 173 Lyngby-Taarbæk 3,9 615 Horsens 0,1 223 Hørsholm 4,2 561 Esbjerg 0,1 230 Rudersdal 3,9 766 Hedensted 0,1 210 Fredensborg 4,2 210 Fredensborg 0,1 621 Kolding 3,9 163 Herlev 0,1 787 Thisted 4,2 169 Høje-Taastrup 0,1 223 Hørsholm 3,9 169 Høje-Taastrup 0,1 482 Langeland 4,2 336 Stevns 0,1 155 Dragør 3,9 530 Billund 0,1 621 Kolding 4,2 482 Langeland 0,1 190 Furesø 3,9 621 Kolding 0,1 661 Holstebro 4,2 756 Ikast-Brande 0,1 201 Allerød 3,8 840 Rebild 0,1 190 Furesø 4,2 746 Skanderborg 0,1 265 Roskilde 3,8 360 Lolland 0,1 710 Favrskov 4,2 163 Herlev 0,1 661 Holstebro 3,8 440 Kerteminde 0,1 173 Lyngby-Taarbæk 4,2 480 Nordfyn 0,1 810 Brønderslev 3,8 260 Halsnæs 0,1 410 Middelfart 4,2 390 Vordingborg 0,1 210 Fredensborg 3,8 510 Haderslev 0,1 561 Esbjerg 4,2 621 Kolding 0,1 657 Herning 3,8 270 Gribskov 0,1 230 Rudersdal 4,2 376 Guldborgsund 0,1 710 Favrskov 3,8 390 Vordingborg 0,1 760 Ringkøbing-Skjern 4,2 840 Rebild 0,1 269 Solrød 3,8 671 Struer 0,1 740 Silkeborg 4,2 265 Roskilde 0,1 147 Frederiksberg 3,8 575 Vejen 0,1 157 Gentofte 4,2 615 Horsens 0,1 561 Esbjerg 3,8 329 Ringsted 0,1 265 Roskilde 4,2 820 Vesthimmerland 0,1 751 Aarhus 3,8 820 Vesthimmerland 0,1 810 Brønderslev 4,2 766 Hedensted 0,1 630 Vejle 3,8 265 Roskilde 0,1 201 Allerød 4,2 190 Furesø 0,1 410 Middelfart 3,8 336 Stevns 0,1 846 Mariagerfjord 4,2 706 Syddjurs 0,1 840 Rebild 3,8 410 Middelfart 0,1 657 Herning 4,2 575 Vejen 0,1 851 Aalborg 3,8 787 Thisted 0,1 840 Rebild 4,2 492 Ærø 0,1 665 Lemvig 3,8 157 Gentofte 0,0 779 Skive 4,2 165 Albertslund 0,1 746 Skanderborg 3,8 657 Herning 0,0 440 Kerteminde 4,2 440 Kerteminde 0,1 101 København 3,8 480 Nordfyn 0,0 492 Ærø 4,2 270 Gribskov 0,1 615 Horsens 3,8 540 Sønderborg 0,0 480 Nordfyn 4,2 787 Thisted 0,1 219 Hillerød 3,8 746 Skanderborg 0,0 746 Skanderborg 4,2 510 Haderslev 0,1 187 Vallensbæk 3,8 846 Mariagerfjord 0,0 825 Læsø 4,2 420 Assens 0,1 540 Sønderborg 3,8 661 Holstebro 0,0 773 Morsø 4,2 157 Gentofte 0,1 440 Kerteminde 3,8 320 Faxe 0,0 615 Horsens 4,2 710 Favrskov 0,1 563 Fanø 3,8 173 Lyngby-Taarbæk 0,0 756 Ikast-Brande 4,2 779 Skive 0,1 510 Haderslev 3,8 165 Albertslund 0,0 540 Sønderborg 4,2 217 Helsingør 0,1 461 Odense 3,8 756 Ikast-Brande 0,0 510 Haderslev 4,2 260 Halsnæs 0,1 217 Helsingør 3,8 316 Holbæk 0,0 155 Dragør 4,1 530 Billund 0,1 175 Rødovre 3,8 101 København 0,0 851 Aalborg 4,1 540 Sønderborg 0,1 846 Mariagerfjord 3,8 810 Brønderslev 0,0 671 Struer 4,1 740 Silkeborg 0,1 787 Thisted 3,8 183 Ishøj 0,0 766 Hedensted 4,1 320 Faxe 0,1 159 Gladsaxe 3,8 710 Favrskov 0,0 219 Hillerød 4,1 741 Samsø 0,1 163 Herlev 3,8 376 Guldborgsund 0,0 575 Vejen 4,1 665 Lemvig 0,1 480 Nordfyn 3,7 479 Svendborg 0,0 420 Assens 4,1 147 Frederiksberg 0,1 479 Svendborg 3,7 706 Syddjurs 0,0 187 Vallensbæk 4,1 410 Middelfart 0,1 153 Brøndby 3,7 779 Skive 0,0 791 Viborg 4,1 223 Hørsholm 0,1 575 Vejen 3,7 147 Frederiksberg 0,0 217 Helsingør 4,1 259 Køge 0,1 671 Struer 3,7 230 Rudersdal 0,0 479 Svendborg 4,1 671 Struer 0,1 791 Viborg 3,7 175 Rødovre 0,0 336 Stevns 4,1 430 Faaborg-Midtfyn 0,1 849 Jammerbugt 3,7 217 Helsingør 0,0 860 Hjørring 4,1 661 Holstebro 0,1 259 Køge 3,7 849 Jammerbugt 0,0 269 Solrød 4,1 219 Hillerød 0,1 779 Skive 3,7 185 Tårnby 0,0 530 Billund 4,1 607 Fredericia 0,1 766 Hedensted 3,7 210 Fredensborg 0,0 849 Jammerbugt 4,1 101 København 0,1 740 Silkeborg 3,7 350 Lejre 0,0 253 Greve 4,1 185 Tårnby 0,1 760 Ringkøbing-Skjern 3,7 190 Furesø 0,0 727 Odder 4,1 329 Ringsted 0,1 167 Hvidovre 3,7 250 Frederikssund 0,0 147 Frederiksberg 4,1 306 Odsherred 0,1 756 Ikast-Brande 3,7 420 Assens 0,0 461 Odense 4,1 630 Vejle 0,1 530 Billund 3,7 259 Køge 0,0 259 Køge 4,1 846 Mariagerfjord 0,1 492 Ærø 3,7 340 Sorø 0,0 563 Fanø 4,1 657 Herning 0,1 253 Greve 3,7 167 Hvidovre 0,0 751 Aarhus 4,1 370 Næstved 0,1 607 Fredericia 3,7 727 Odder 0,0 430 Faaborg-Midtfyn 4,1 153 Brøndby 0,1 151 Ballerup 3,7 851 Aalborg 0,0 573 Varde 4,1 479 Svendborg 0,1 240 Egedal 3,7 573 Varde 0,0 706 Syddjurs 4,1 851 Aalborg 0,1 727 Odder 3,7 607 Fredericia 0,0 101 København 4,1 230 Rudersdal 0,1 183 Ishøj 3,7 159 Gladsaxe 0,0 360 Lolland 4,1 573 Varde 0,1 329 Ringsted 3,7 707 Norddjurs 0,0 607 Fredericia 4,1 330 Slagelse 0,1 573 Varde 3,7 219 Hillerød 0,0 370 Næstved 4,1 340 Sorø 0,1 169 Høje-Taastrup 3,7 563 Fanø 0,0 376 Guldborgsund 4,1 707 Norddjurs 0,1 370 Næstved 3,7 561 Esbjerg 0,0 730 Randers 4,1 269 Solrød 0,1 773 Morsø 3,7 370 Næstved 0,0 580 Aabenraa 4,1 316 Holbæk 0,0 161 Glostrup 3,7 430 Faaborg-Midtfyn 0,0 240 Egedal 4,1 860 Hjørring 0,0 350 Lejre 3,7 161 Glostrup 0,0 151 Ballerup 4,1 326 Kalundborg 0,0 336 Stevns 3,7 773 Morsø 0,0 820 Vesthimmerland 4,1 849 Jammerbugt 0,0 706 Syddjurs 3,7 201 Allerød 0,0 450 Nyborg 4,1 727 Odder 0,0 330 Slagelse 3,7 223 Hørsholm 0,0 316 Holbæk 4,1 773 Morsø 0,0 270 Gribskov 3,7 461 Odense 0,0 167 Hvidovre 4,1 240 Egedal 0,0 185 Tårnby 3,7 155 Dragør 0,0 350 Lejre 4,1 580 Aabenraa 0,0 580 Aabenraa 3,7 153 Brøndby 0,0 185 Tårnby 4,1 253 Greve 0,0 420 Assens 3,7 791 Viborg 0,0 159 Gladsaxe 4,1 151 Ballerup 0,0 165 Albertslund 3,7 550 Tønder 0,0 329 Ringsted 4,1 173 Lyngby-Taarbæk 0,0 316 Holbæk 3,7 269 Solrød 0,0 330 Slagelse 4,1 159 Gladsaxe 0,0 820 Vesthimmerland 3,7 482 Langeland 0,0 320 Faxe 4,1 760 Ringkøbing-Skjern 0,0 250 Frederikssund 3,7 306 Odsherred 0,0 306 Odsherred 4,1 461 Odense 0,0 813 Frederikshavn 3,7 630 Vejle 0,0 175 Rødovre 4,1 400 Bornholm 0,0 730 Randers 3,7 240 Egedal 0,0 153 Brøndby 4,1 175 Rødovre 0,0 376 Guldborgsund 3,7 187 Vallensbæk 0,0 270 Gribskov 4,1 201 Allerød 0,0 430 Faaborg-Midtfyn 3,7 330 Slagelse 0,0 550 Tønder 4,0 810 Brønderslev 0,0 340 Sorø 3,7 151 Ballerup 0,0 813 Frederikshavn 4,0 791 Viborg 0,0 450 Nyborg 3,7 400 Bornholm 0,0 250 Frederikssund 4,0 161 Glostrup 0,0 860 Hjørring 3,7 580 Aabenraa 0,0 400 Bornholm 4,0 250 Frederikssund 0,0 320 Faxe 3,7 740 Silkeborg 0,0 161 Glostrup 4,0 450 Nyborg 0,0 482 Langeland 3,7 751 Aarhus 0,0 169 Høje-Taastrup 4,0 167 Hvidovre 0,0 260 Halsnæs 3,6 665 Lemvig 0,0 163 Herlev 4,0 350 Lejre 0,0 390 Vordingborg 3,6 860 Hjørring 0,0 390 Vordingborg 4,0 751 Aarhus 0,0 550 Tønder 3,6 253 Greve 0,0 340 Sorø 4,0 813 Frederikshavn 0,0 306 Odsherred 3,6 450 Nyborg 0,0 707 Norddjurs 4,0 183 Ishøj 0,0 707 Norddjurs 3,6 760 Ringkøbing-Skjern 0,0 165 Albertslund 4,0 563 Fanø 0,0 326 Kalundborg 3,6 326 Kalundborg 0,0 326 Kalundborg 4,0 155 Dragør 0,0 360 Lolland 3,6 741 Samsø 0,0 183 Ishøj 4,0 187 Vallensbæk 0,0 400 Bornholm 3,6 813 Frederikshavn 0,0 260 Halsnæs 4,0 550 Tønder 0,0 825 Læsø 3,5 730 Randers -0,1 741 Samsø 4,0 730 Randers 0,0 741 Samsø 3,5 825 Læsø -0,1

131 Tema 1: Resultater - Trivsel, side 4 Støtte og inspiration i undervisningen 2015/2016 Udvikling i støtte og inspiration 2014/ /2016 Ro og orden 2015/2016 Udvikling i ro og orden 2014/ /2016 Indikator-værdi Indikator-point Indikator-værdi Indikator-point Hele landet 3,3 Hele landet 0,0 Hele landet 3,8 Hele landet 0,0 561 Esbjerg 3,4 360 Lolland 0,1 621 Kolding 3,9 492 Ærø 0,2 210 Fredensborg 3,4 492 Ærø 0,1 561 Esbjerg 3,9 561 Esbjerg 0,1 223 Hørsholm 3,4 482 Langeland 0,1 630 Vejle 3,9 210 Fredensborg 0,1 630 Vejle 3,4 210 Fredensborg 0,1 223 Hørsholm 3,9 260 Halsnæs 0,1 153 Brøndby 3,4 169 Høje-Taastrup 0,1 210 Fredensborg 3,9 575 Vejen 0,1 621 Kolding 3,4 390 Vordingborg 0,1 230 Rudersdal 3,9 615 Horsens 0,1 440 Kerteminde 3,4 163 Herlev 0,1 410 Middelfart 3,9 482 Langeland 0,1 540 Sønderborg 3,4 440 Kerteminde 0,1 665 Lemvig 3,9 360 Lolland 0,1 183 Ishøj 3,4 561 Esbjerg 0,1 661 Holstebro 3,9 320 Faxe 0,1 157 Gentofte 3,4 260 Halsnæs 0,1 480 Nordfyn 3,9 741 Samsø 0,1 190 Furesø 3,4 706 Syddjurs 0,1 440 Kerteminde 3,9 390 Vordingborg 0,1 657 Herning 3,3 270 Gribskov 0,1 710 Favrskov 3,9 621 Kolding 0,1 810 Brønderslev 3,3 756 Ikast-Brande 0,1 657 Herning 3,9 169 Høje-Taastrup 0,1 410 Middelfart 3,3 773 Morsø 0,1 190 Furesø 3,8 270 Gribskov 0,1 187 Vallensbæk 3,3 575 Vejen 0,1 157 Gentofte 3,8 710 Favrskov 0,1 665 Lemvig 3,3 615 Horsens 0,1 265 Roskilde 3,8 163 Herlev 0,1 265 Roskilde 3,3 480 Nordfyn 0,1 741 Samsø 3,8 840 Rebild 0,1 173 Lyngby-Taarbæk 3,3 217 Helsingør 0,1 810 Brønderslev 3,8 479 Svendborg 0,1 710 Favrskov 3,3 376 Guldborgsund 0,1 173 Lyngby-Taarbæk 3,8 766 Hedensted 0,1 661 Holstebro 3,3 330 Slagelse 0,1 540 Sønderborg 3,8 265 Roskilde 0,1 773 Morsø 3,3 710 Favrskov 0,0 615 Horsens 3,8 157 Gentofte 0,1 230 Rudersdal 3,3 840 Rebild 0,0 671 Struer 3,8 630 Vejle 0,1 563 Fanø 3,3 430 Faaborg-Midtfyn 0,0 787 Thisted 3,8 430 Faaborg-Midtfyn 0,1 169 Høje-Taastrup 3,3 540 Sønderborg 0,0 479 Svendborg 3,8 661 Holstebro 0,1 671 Struer 3,3 741 Samsø 0,0 846 Mariagerfjord 3,8 756 Ikast-Brande 0,1 740 Silkeborg 3,3 671 Struer 0,0 482 Langeland 3,8 779 Skive 0,1 461 Odense 3,3 340 Sorø 0,0 773 Morsø 3,8 230 Rudersdal 0,1 846 Mariagerfjord 3,3 846 Mariagerfjord 0,0 740 Silkeborg 3,8 707 Norddjurs 0,1 779 Skive 3,3 306 Odsherred 0,0 756 Ikast-Brande 3,8 217 Helsingør 0,1 480 Nordfyn 3,3 621 Kolding 0,0 779 Skive 3,8 480 Nordfyn 0,1 615 Horsens 3,3 329 Ringsted 0,0 766 Hedensted 3,8 846 Mariagerfjord 0,1 376 Guldborgsund 3,3 175 Rødovre 0,0 849 Jammerbugt 3,8 253 Greve 0,1 787 Thisted 3,3 165 Albertslund 0,0 575 Vejen 3,8 706 Syddjurs 0,1 760 Ringkøbing-Skjern 3,3 183 Ishøj 0,0 760 Ringkøbing-Skjern 3,8 330 Slagelse 0,1 492 Ærø 3,3 740 Silkeborg 0,0 461 Odense 3,8 530 Billund 0,1 479 Svendborg 3,3 219 Hillerød 0,0 510 Haderslev 3,8 440 Kerteminde 0,1 201 Allerød 3,3 766 Hedensted 0,0 727 Odder 3,8 573 Varde 0,1 101 København 3,3 657 Herning 0,0 201 Allerød 3,8 161 Glostrup 0,1 163 Herlev 3,3 336 Stevns 0,0 851 Aalborg 3,8 175 Rødovre 0,1 607 Fredericia 3,3 269 Solrød 0,0 269 Solrød 3,8 740 Silkeborg 0,1 450 Nyborg 3,3 479 Svendborg 0,0 746 Skanderborg 3,8 376 Guldborgsund 0,1 253 Greve 3,3 223 Hørsholm 0,0 573 Varde 3,8 820 Vesthimmerland 0,1 482 Langeland 3,3 779 Skive 0,0 155 Dragør 3,8 410 Middelfart 0,1 849 Jammerbugt 3,3 530 Billund 0,0 420 Assens 3,8 540 Sønderborg 0,1 360 Lolland 3,3 151 Ballerup 0,0 840 Rebild 3,8 147 Frederiksberg 0,1 155 Dragør 3,3 450 Nyborg 0,0 791 Viborg 3,8 791 Viborg 0,1 510 Haderslev 3,3 746 Skanderborg 0,0 187 Vallensbæk 3,8 259 Køge 0,1 791 Viborg 3,3 820 Vesthimmerland 0,0 253 Greve 3,8 607 Fredericia 0,1 575 Vejen 3,3 265 Roskilde 0,0 370 Næstved 3,8 165 Albertslund 0,1 530 Billund 3,3 320 Faxe 0,0 751 Aarhus 3,7 329 Ringsted 0,1 766 Hedensted 3,3 630 Vejle 0,0 607 Fredericia 3,7 849 Jammerbugt 0,1 851 Aalborg 3,3 153 Brøndby 0,0 430 Faaborg-Midtfyn 3,7 510 Haderslev 0,1 840 Rebild 3,3 157 Gentofte 0,0 563 Fanø 3,7 101 København 0,1 167 Hvidovre 3,3 155 Dragør 0,0 706 Syddjurs 3,7 665 Lemvig 0,1 269 Solrød 3,3 253 Greve 0,0 259 Køge 3,7 190 Furesø 0,1 746 Skanderborg 3,3 101 København 0,0 450 Nyborg 3,7 340 Sorø 0,1 175 Rødovre 3,3 851 Aalborg 0,0 217 Helsingør 3,7 223 Hørsholm 0,1 329 Ringsted 3,3 147 Frederiksberg 0,0 730 Randers 3,7 450 Nyborg 0,1 430 Faaborg-Midtfyn 3,3 190 Furesø 0,0 360 Lolland 3,7 773 Morsø 0,1 219 Hillerød 3,3 661 Holstebro 0,0 101 København 3,7 727 Odder 0,1 330 Slagelse 3,3 161 Glostrup 0,0 219 Hillerød 3,7 306 Odsherred 0,1 217 Helsingør 3,3 259 Køge 0,0 159 Gladsaxe 3,7 326 Kalundborg 0,1 370 Næstved 3,3 787 Thisted 0,0 329 Ringsted 3,7 250 Frederikssund 0,1 756 Ikast-Brande 3,2 573 Varde 0,0 163 Herlev 3,7 269 Solrød 0,1 270 Gribskov 3,2 410 Middelfart 0,0 320 Faxe 3,7 420 Assens 0,1 706 Syddjurs 3,2 607 Fredericia 0,0 167 Hvidovre 3,7 657 Herning 0,1 165 Albertslund 3,2 187 Vallensbæk 0,0 175 Rødovre 3,7 746 Skanderborg 0,1 580 Aabenraa 3,2 727 Odder 0,0 270 Gribskov 3,7 167 Hvidovre 0,1 573 Varde 3,2 250 Frederikssund 0,0 530 Billund 3,7 851 Aalborg 0,1 259 Køge 3,2 580 Aabenraa 0,0 147 Frederiksberg 3,7 173 Lyngby-Taarbæk 0,0 159 Gladsaxe 3,2 167 Hvidovre 0,0 390 Vordingborg 3,7 370 Næstved 0,0 820 Vesthimmerland 3,2 159 Gladsaxe 0,0 376 Guldborgsund 3,7 336 Stevns 0,0 147 Frederiksberg 3,2 230 Rudersdal 0,0 330 Slagelse 3,7 151 Ballerup 0,0 751 Aarhus 3,2 326 Kalundborg 0,0 316 Holbæk 3,7 316 Holbæk 0,0 730 Randers 3,2 370 Næstved 0,0 580 Aabenraa 3,7 219 Hillerød 0,0 151 Ballerup 3,2 760 Ringkøbing-Skjern 0,0 336 Stevns 3,7 201 Allerød 0,0 161 Glostrup 3,2 707 Norddjurs 0,0 153 Brøndby 3,7 187 Vallensbæk 0,0 860 Hjørring 3,2 791 Viborg 0,0 151 Ballerup 3,7 787 Thisted 0,0 727 Odder 3,2 461 Odense 0,0 165 Albertslund 3,7 240 Egedal 0,0 306 Odsherred 3,2 810 Brønderslev 0,0 707 Norddjurs 3,7 671 Struer 0,0 420 Assens 3,2 849 Jammerbugt 0,0 240 Egedal 3,7 153 Brøndby 0,0 390 Vordingborg 3,2 420 Assens 0,0 340 Sorø 3,7 185 Tårnby 0,0 336 Stevns 3,2 510 Haderslev 0,0 820 Vesthimmerland 3,7 810 Brønderslev 0,0 320 Faxe 3,2 400 Bornholm 0,0 169 Høje-Taastrup 3,7 760 Ringkøbing-Skjern 0,0 340 Sorø 3,2 665 Lemvig 0,0 860 Hjørring 3,7 400 Bornholm 0,0 813 Frederikshavn 3,2 316 Holbæk 0,0 250 Frederikssund 3,6 159 Gladsaxe 0,0 316 Holbæk 3,2 173 Lyngby-Taarbæk 0,0 185 Tårnby 3,6 461 Odense 0,0 260 Halsnæs 3,2 201 Allerød 0,0 492 Ærø 3,6 183 Ishøj 0,0 250 Frederikssund 3,2 563 Fanø 0,0 350 Lejre 3,6 580 Aabenraa 0,0 400 Bornholm 3,2 185 Tårnby 0,0 813 Frederikshavn 3,6 155 Dragør 0,0 185 Tårnby 3,2 751 Aarhus 0,0 550 Tønder 3,6 751 Aarhus 0,0 326 Kalundborg 3,1 350 Lejre 0,0 326 Kalundborg 3,6 860 Hjørring 0,0 240 Egedal 3,1 240 Egedal -0,1 161 Glostrup 3,6 813 Frederikshavn 0,0 350 Lejre 3,1 860 Hjørring -0,1 306 Odsherred 3,6 563 Fanø 0,0 707 Norddjurs 3,1 813 Frederikshavn -0,1 825 Læsø 3,6 350 Lejre 0,0 550 Tønder 3,1 550 Tønder -0,1 260 Halsnæs 3,6 730 Randers 0,0 741 Samsø 3,1 730 Randers -0,1 183 Ishøj 3,6 550 Tønder -0,1 825 Læsø 2,9 825 Læsø -0,2 400 Bornholm 3,6 825 Læsø -0,2

132 Tema 2: Kompetencedækning Tema 3: Inklusion, side 5 Kompetencedækning 2015/2016 Udvikling i kompetencedækning 2014/ /2016 Segregeringsgrad for kl. juni 2016 Udvikling i segregeringsgrad for kl. juni juni 2016 Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 83,2% Hele landet 1,6% Hele landet 4,8% Hele landet 0,1% 563 Fanø 94,8% 270 Gribskov 12,0% 825 Læsø 0,6% 480 Nordfyn -1,0% 492 Ærø 92,4% 707 Norddjurs 10,5% 155 Dragør 1,5% 482 Langeland -0,9% 621 Kolding 90,7% 440 Kerteminde 10,0% 563 Fanø 2,1% 615 Horsens -0,7% 153 Brøndby 90,3% 665 Lemvig 9,8% 157 Gentofte 2,2% 153 Brøndby -0,7% 707 Norddjurs 90,3% 336 Stevns 8,4% 230 Rudersdal 2,6% 492 Ærø -0,7% 155 Dragør 89,8% 550 Tønder 7,8% 615 Horsens 2,6% 260 Halsnæs -0,6% 580 Aabenraa 89,8% 751 Aarhus 7,2% 390 Vordingborg 2,8% 741 Samsø -0,6% 173 Lyngby-Taarbæk 89,5% 766 Hedensted 6,9% 840 Rebild 2,9% 223 Hørsholm -0,6% 846 Mariagerfjord 89,1% 480 Nordfyn 6,8% 530 Billund 3,0% 563 Fanø -0,5% 157 Gentofte 88,8% 390 Vordingborg 6,6% 223 Hørsholm 3,3% 320 Faxe -0,5% 480 Nordfyn 88,6% 791 Viborg 6,5% 573 Varde 3,3% 479 Svendborg -0,4% 201 Allerød 88,5% 219 Hillerød 6,4% 492 Ærø 3,4% 326 Kalundborg -0,4% 210 Fredensborg 88,5% 370 Næstved 5,9% 187 Vallensbæk 3,4% 849 Jammerbugt -0,4% 223 Hørsholm 88,1% 420 Assens 5,8% 240 Egedal 3,6% 183 Ishøj -0,4% 810 Brønderslev 87,7% 350 Lejre 5,8% 173 Lyngby-Taarbæk 3,7% 846 Mariagerfjord -0,4% 607 Fredericia 87,6% 575 Vejen 5,4% 630 Vejle 3,7% 157 Gentofte -0,4% 791 Viborg 87,5% 479 Svendborg 5,1% 561 Esbjerg 3,7% 550 Tønder -0,3% 530 Billund 87,3% 190 Furesø 5,0% 791 Viborg 3,8% 661 Holstebro -0,3% 190 Furesø 87,0% 846 Mariagerfjord 4,8% 265 Roskilde 3,9% 270 Gribskov -0,3% 741 Samsø 87,0% 657 Herning 4,6% 710 Favrskov 3,9% 766 Hedensted -0,3% 710 Favreskov 86,8% 779 Skive 4,6% 607 Fredericia 3,9% 450 Nyborg -0,2% 163 Herlev 86,4% 153 Brøndby 4,5% 740 Silkeborg 3,9% 813 Frederikshavn -0,2% 756 Ikast-Brande 86,4% 530 Billund 4,2% 766 Hedensted 3,9% 165 Albertslund -0,2% 185 Tårnby 86,4% 101 København 3,8% 575 Vejen 3,9% 707 Norddjurs -0,1% 370 Næstved 86,2% 740 Silkeborg 3,7% 751 Aarhus 4,0% 201 Allerød -0,1% 147 Frederiksberg 86,0% 306 Odsherred 3,6% 851 Aalborg 4,0% 101 København -0,1% 430 Faaborg-Midtfyn 85,8% 773 Morsø 3,4% 746 Skanderborg 4,0% 430 Faaborg-Midtfyn -0,1% 766 Hedensted 85,6% 217 Helsingør 3,4% 147 Frederiksberg 4,0% 440 Kerteminde -0,1% 230 Rudersdal 85,3% 607 Fredericia 3,2% 461 Odense 4,1% 791 Viborg -0,1% 851 Aalborg 85,2% 461 Odense 3,1% 860 Hjørring 4,1% 340 Sorø -0,1% 183 Ishøj 85,0% 169 Høje-Taastrup 3,0% 779 Skive 4,1% 630 Vejle -0,1% 440 Kerteminde 85,0% 210 Fredensborg 2,8% 185 Tårnby 4,1% 336 Stevns -0,1% 336 Stevns 85,0% 329 Ringsted 2,7% 159 Gladsaxe 4,2% 706 Syddjurs -0,1% 101 København 84,9% 151 Ballerup 2,6% 849 Jammerbugt 4,2% 840 Rebild -0,1% 840 Rebild 84,9% 630 Vejle 2,5% 350 Lejre 4,2% 147 Frederiksberg -0,1% 813 Frederikshavn 84,8% 615 Horsens 2,2% 480 Nordfyn 4,3% 740 Silkeborg -0,1% 615 Horsens 84,7% 671 Struer 2,1% 661 Holstebro 4,3% 217 Helsingør -0,1% 219 Hillerød 84,6% 175 Rødovre 1,9% 259 Køge 4,4% 350 Lejre -0,1% 630 Vejle 84,6% 573 Varde 1,8% 167 Hvidovre 4,4% 169 Høje-Taastrup -0,1% 410 Middelfart 84,5% 540 Sønderborg 1,7% 260 Halsnæs 4,5% 219 Hillerød -0,1% 740 Silkeborg 84,5% 167 Hvidovre 1,6% 151 Ballerup 4,5% 657 Herning 0,0% 661 Holstebro 84,3% 810 Brønderslev 1,5% 253 Greve 4,5% 540 Sønderborg 0,0% 450 Nyborg 84,2% 760 Ringkøbing-Skjern 1,5% 787 Thisted 4,5% 751 Aarhus 0,0% 330 Slagelse 84,2% 316 Holbæk 1,2% 376 Guldborgsund 4,6% 727 Odder 0,0% 167 Hvidovre 83,9% 860 Hjørring 0,8% 657 Herning 4,6% 787 Thisted 0,0% 561 Esbjerg 83,8% 706 Syddjurs 0,7% 219 Hillerød 4,6% 461 Odense 0,0% 779 Skive 83,8% 621 Kolding 0,7% 773 Morsø 4,6% 621 Kolding 0,1% 760 Ringkøbing-Skjern 83,7% 727 Odder 0,7% 269 Solrød 4,7% 370 Næstved 0,1% 665 Lemvig 83,5% 746 Skanderborg 0,6% 727 Odder 4,7% 710 Favrskov 0,1% 746 Skanderborg 83,5% 741 Samsø 0,6% 165 Albertslund 4,8% 306 Odsherred 0,1% 671 Struer 83,5% 661 Holstebro 0,4% 420 Assens 4,8% 820 Vesterhimmerland 0,1% 479 Svendborg 83,5% 410 Middelfart 0,4% 756 Ikast-Brande 4,8% 173 Lyngby-Taarbæk 0,1% 751 Aarhus 83,5% 230 Rudersdal 0,3% 217 Helsingør 4,9% 230 Rudersdal 0,1% 187 Vallensbæk 83,4% 253 Greve 0,3% 846 Mariagerfjord 4,9% 159 Gladsaxe 0,1% 657 Herning 83,3% 163 Herlev 0,2% 760 Ringkøbing-Skjern 4,9% 851 Aalborg 0,1% 340 Sorø 83,1% 561 Esbjerg 0,2% 250 Frederikssund 5,0% 163 Herlev 0,1% 165 Albertslund 83,0% 159 Gladsaxe 0,0% 340 Sorø 5,0% 240 Egedal 0,1% 350 Lejre 83,0% 756 Ikast-Brande 0,0% 270 Gribskov 5,0% 330 Slagelse 0,2% 161 Glostrup 82,8% 265 Roskilde -0,1% 810 Brønderslev 5,1% 175 Rødovre 0,2% 270 Gribskov 82,8% 173 Lyngby-Taarbæk -0,2% 540 Sønderborg 5,1% 151 Ballerup 0,2% 240 Egedal 82,5% 157 Gentofte -0,2% 210 Fredensborg 5,1% 376 Guldborgsund 0,2% 550 Tønder 82,5% 820 Vesterhimmerland -0,4% 190 Furesø 5,2% 155 Dragør 0,2% 706 Syddjurs 82,2% 710 Favrskov -0,4% 665 Lemvig 5,2% 185 Tårnby 0,2% 329 Ringsted 82,1% 580 Aabenraa -0,4% 101 København 5,3% 671 Struer 0,2% 400 Bornholm 81,9% 851 Aalborg -0,7% 320 Faxe 5,3% 510 Haderslev 0,2% 573 Varde 81,9% 450 Nyborg -0,7% 440 Kerteminde 5,3% 420 Assens 0,2% 259 Køge 81,8% 165 Albertslund -0,8% 169 Høje-Taastrup 5,4% 746 Skanderborg 0,2% 316 Holbæk 81,7% 563 Fanø -0,9% 621 Kolding 5,5% 253 Greve 0,3% 265 Roskilde 81,3% 376 Guldborgsund -1,0% 550 Tønder 5,5% 167 Hvidovre 0,3% 860 Hjørring 81,2% 492 Ærø -1,1% 820 Vesterhimmerland 5,6% 573 Varde 0,3% 320 Faxe 80,9% 813 Frederikshavn -1,1% 400 Bornholm 5,6% 360 Lolland 0,3% 326 Kalundborg 80,9% 250 Frederikssund -1,2% 201 Allerød 5,6% 250 Frederikssund 0,3% 482 Langeland 80,8% 840 Rebild -1,5% 360 Lolland 5,8% 259 Køge 0,3% 175 Rødovre 80,8% 259 Køge -1,6% 410 Middelfart 5,8% 665 Lemvig 0,3% 730 Randers 80,5% 400 Bornholm -1,6% 671 Struer 5,8% 860 Hjørring 0,3% 787 Thisted 80,5% 223 Hørsholm -1,7% 163 Herlev 5,9% 760 Ringkøbing-Skjern 0,3% 217 Helsingør 80,3% 330 Slagelse -1,8% 813 Frederikshavn 6,1% 607 Fredericia 0,3% 461 Odense 80,3% 155 Dragør -1,8% 430 Faaborg-Midtfyn 6,1% 269 Solrød 0,3% 540 Sønderborg 80,1% 201 Allerød -2,0% 161 Glostrup 6,1% 265 Roskilde 0,4% 269 Solrød 80,0% 340 Sorø -2,1% 706 Syddjurs 6,2% 316 Holbæk 0,4% 390 Vordingborg 79,9% 185 Tårnby -2,1% 580 Aabenraa 6,3% 329 Ringsted 0,4% 159 Gladsaxe 79,5% 849 Jammerbugt -2,1% 329 Ringsted 6,3% 210 Fredensborg 0,4% 849 Jammerbugt 78,6% 326 Kalundborg -2,8% 730 Randers 6,3% 187 Vallensbæk 0,4% 820 Vesterhimmerland 78,5% 183 Ishøj -2,8% 707 Norddjurs 6,6% 575 Vejen 0,4% 253 Greve 77,7% 147 Frederiksberg -2,8% 479 Svendborg 6,7% 530 Billund 0,4% 169 Høje-Taastrup 77,4% 730 Randers -3,0% 510 Haderslev 6,7% 779 Skive 0,5% 250 Frederikssund 77,0% 510 Haderslev -3,3% 450 Nyborg 6,9% 580 Aabenraa 0,5% 510 Haderslev 76,9% 482 Langeland -3,3% 175 Rødovre 7,1% 756 Ikast-Brande 0,5% 773 Morsø 76,8% 787 Thisted -3,4% 482 Langeland 7,2% 400 Bornholm 0,5% 151 Ballerup 76,5% 430 Faaborg-Midtfyn -3,6% 330 Slagelse 7,2% 410 Middelfart 0,5% 727 Odder 76,2% 240 Egedal -3,9% 316 Holbæk 7,2% 390 Vordingborg 0,5% 575 Vejen 76,1% 320 Faxe -4,6% 153 Brøndby 7,3% 825 Læsø 0,6% 306 Odsherred 74,6% 269 Solrød -7,2% 336 Stevns 7,5% 810 Brønderslev 0,6% 825 Læsø 74,0% 187 Vallensbæk -7,5% 370 Næstved 7,7% 561 Esbjerg 0,8% 376 Guldborgssund 72,5% 360 Lolland -10,4% 326 Kalundborg 7,8% 190 Furesø 0,8% 420 Assens 71,5% 260 Halsnæs -11,1% 183 Ishøj 8,3% 730 Randers 0,9% 260 Halsnæs 69,2% 161 Glostrup -11,7% 306 Odsherred 8,8% 161 Glostrup 0,9% 360 Lolland 64,0% 825 Læsø -14,2% 741 Samsø 9,1% 773 Morsø 1,3%

133 Segregeringsgrad for 0. kl. juni 2016 Tema 3: Inklusion, side 6 Udvikling segregeringsgrad for 0. kl. juni juni 2016 Andel elever i specialklasse på almen folkeskole juni 2016 Pct. Pct. -point Pct. -point Hele landet 2,5% Hele landet 0,0% Hele landet 51,1% 825 Læsø 0,0% 482 Langeland -2,9% 563 Fanø 100,0% 741 Samsø 0,0% 201 Allerød -2,5% 741 Samsø 100,0% 492 Ærø 0,0% 846 Mariagerfjord -2,4% 787 Thisted 96,9% 223 Hørsholm 0,4% 306 Odsherred -2,0% 492 Ærø 88,2% 155 Dragør 0,5% 330 Slagelse -1,9% 621 Kolding 87,8% 270 Gribskov 0,9% 210 Fredensborg -1,8% 849 Jammerbugt 85,8% 151 Ballerup 1,0% 153 Brøndby -1,7% 813 Frederikshavn 83,9% 840 Rebild 1,0% 270 Gribskov -1,6% 665 Lemvig 83,2% 350 Lejre 1,1% 773 Morsø -1,5% 573 Varde 81,5% 230 Rudersdal 1,1% 450 Nyborg -1,4% 561 Esbjerg 81,2% 219 Hillerød 1,1% 760 Ringkøbing-Skjern -1,4% 657 Herning 80,9% 480 Nordfyn 1,2% 480 Nordfyn -1,1% 851 Aalborg 80,7% 320 Faxe 1,2% 219 Hillerød -1,0% 440 Kerteminde 79,6% 607 Fredericia 1,3% 260 Halsnæs -0,9% 530 Billund 78,9% 165 Albertslund 1,3% 329 Ringsted -0,8% 376 Guldborgsund 78,5% 860 Hjørring 1,3% 151 Ballerup -0,8% 820 Vesterhimmerland 77,6% 187 Vallensbæk 1,4% 813 Frederikshavn -0,8% 575 Vejen 76,4% 779 Skive 1,4% 101 København -0,6% 846 Mariagerfjord 75,9% 217 Helsingør 1,4% 479 Svendborg -0,6% 550 Tønder 74,7% 849 Jammerbugt 1,4% 163 Herlev -0,6% 710 Favrskov 73,9% 766 Hedensted 1,6% 607 Fredericia -0,6% 190 Furesø 73,6% 157 Gentofte 1,6% 860 Hjørring -0,5% 727 Odder 73,1% 630 Vejle 1,6% 376 Guldborgsund -0,5% 153 Brøndby 72,8% 210 Fredensborg 1,6% 350 Lejre -0,5% 791 Viborg 71,4% 201 Allerød 1,7% 157 Gentofte -0,5% 510 Haderslev 69,5% 751 Aarhus 1,7% 779 Skive -0,4% 756 Ikast-Brande 68,3% 240 Egedal 1,7% 175 Rødovre -0,4% 217 Helsingør 68,0% 615 Horsens 1,7% 320 Faxe -0,3% 269 Solrød 67,7% 159 Gladsaxe 1,8% 751 Aarhus -0,3% 336 Stevns 67,3% 153 Brøndby 1,8% 326 Kalundborg -0,3% 740 Silkeborg 66,2% 746 Skanderborg 1,8% 657 Herning -0,3% 746 Skanderborg 65,3% 813 Frederikshavn 1,8% 621 Kolding -0,3% 159 Gladsaxe 64,4% 740 Silkeborg 1,9% 707 Norddjurs -0,3% 461 Odense 61,5% 575 Vejen 1,9% 727 Odder -0,2% 169 Høje-Taastrup 61,3% 621 Kolding 1,9% 430 Faaborg-Midtfyn -0,2% 253 Greve 60,6% 167 Hvidovre 2,0% 661 Holstebro -0,2% 480 Nordfyn 60,3% 336 Stevns 2,0% 420 Assens -0,2% 270 Gribskov 59,7% 175 Rødovre 2,0% 840 Rebild -0,2% 210 Fredensborg 59,2% 390 Vordingborg 2,0% 766 Hedensted -0,2% 707 Norddjurs 58,6% 479 Svendborg 2,1% 550 Tønder -0,2% 751 Aarhus 58,3% 773 Morsø 2,1% 849 Jammerbugt -0,11% 630 Vejle 58,2% 147 Frederiksberg 2,1% 575 Vejen -0,1% 165 Albertslund 57,9% 440 Kerteminde 2,1% 530 Billund -0,1% 661 Holstebro 56,8% 563 Fanø 2,1% 147 Frederiksberg 0,0% 840 Rebild 56,3% 101 København 2,2% 740 Silkeborg 0,0% 410 Middelfart 55,8% 550 Tønder 2,2% 173 Lyngby-Taarbæk 0,0% 175 Rødovre 55,4% 727 Odder 2,3% 825 Læsø 0,0% 730 Randers 54,9% 707 Norddjurs 2,3% 741 Samsø 0,0% 187 Vallensbæk 54,5% 461 Odense 2,3% 492 Ærø 0,0% 479 Svendborg 54,5% 791 Viborg 2,3% 630 Vejle 0,0% 183 Ishøj 53,2% 820 Vesterhimmerland 2,3% 400 Bornholm 0,1% 167 Hvidovre 53,0% 756 Ikast-Brande 2,4% 440 Kerteminde 0,2% 240 Egedal 53,0% 265 Roskilde 2,4% 665 Lemvig 0,2% 430 Faaborg-Midtfyn 52,4% 760 Ringkøbing-Skjern 2,4% 230 Rudersdal 0,2% 161 Glostrup 52,1% 661 Holstebro 2,4% 370 Næstved 0,2% 766 Hedensted 51,7% 400 Bornholm 2,4% 167 Hvidovre 0,3% 671 Struer 51,2% 420 Assens 2,4% 461 Odense 0,3% 706 Syddjurs 50,6% 573 Varde 2,6% 561 Esbjerg 0,3% 773 Morsø 50,4% 376 Guldborgsund 2,6% 165 Albertslund 0,4% 360 Lolland 50,2% 657 Herning 2,6% 787 Thisted 0,4% 482 Langeland 47,4% 173 Lyngby-Taarbæk 2,6% 223 Hørsholm 0,4% 760 Ringkøbing-Skjern 46,6% 710 Favrskov 2,6% 159 Gladsaxe 0,4% 219 Hillerød 46,5% 530 Billund 2,7% 217 Helsingør 0,5% 223 Hørsholm 46,0% 185 Tårnby 2,7% 155 Dragør 0,5% 250 Frederikssund 45,7% 851 Aalborg 2,8% 336 Stevns 0,5% 151 Ballerup 45,5% 340 Sorø 2,8% 259 Køge 0,6% 340 Sorø 45,0% 561 Esbjerg 2,9% 730 Randers 0,6% 420 Assens 41,7% 665 Lemvig 2,9% 791 Viborg 0,6% 779 Skive 40,8% 161 Glostrup 2,9% 615 Horsens 0,6% 580 Aabenraa 40,3% 430 Faaborg-Midtfyn 3,0% 240 Egedal 0,7% 540 Sønderborg 39,3% 163 Herlev 3,0% 185 Tårnby 0,7% 230 Rudersdal 39,3% 190 Furesø 3,1% 851 Aalborg 0,8% 329 Ringsted 39,3% 260 Halsnæs 3,3% 169 Høje-Taastrup 0,8% 306 Odsherred 38,4% 259 Køge 3,3% 316 Holbæk 0,9% 259 Køge 37,2% 326 Kalundborg 3,3% 250 Frederikssund 0,9% 201 Allerød 36,9% 482 Langeland 3,3% 746 Skanderborg 0,9% 185 Tårnby 36,4% 846 Mariagerfjord 3,4% 706 Syddjurs 1,0% 326 Kalundborg 35,6% 450 Nyborg 3,4% 340 Sorø 1,0% 350 Lejre 33,3% 330 Slagelse 3,4% 190 Furesø 1,0% 265 Roskilde 30,2% 510 Haderslev 3,5% 540 Sønderborg 1,0% 320 Faxe 28,2% 360 Lolland 3,6% 573 Varde 1,0% 330 Slagelse 26,7% 730 Randers 3,8% 360 Lolland 1,0% 147 Frederiksberg 25,7% 169 Høje-Taastrup 3,9% 820 Vesterhimmerland 1,1% 400 Bornholm 25,6% 306 Odsherred 4,0% 510 Haderslev 1,2% 101 København 25,5% 253 Greve 4,0% 390 Vordingborg 1,2% 810 Brønderslev 23,6% 540 Sønderborg 4,1% 265 Roskilde 1,2% 173 Lyngby-Taarbæk 21,7% 250 Frederikssund 4,1% 756 Ikast-Brande 1,2% 155 Dragør 19,4% 706 Syddjurs 4,2% 161 Glostrup 1,2% 163 Herlev 12,8% 316 Holbæk 4,2% 410 Middelfart 1,3% 615 Horsens 10,9% 810 Brønderslev 4,4% 187 Vallensbæk 1,4% 316 Holbæk 9,5% 329 Ringsted 4,4% 580 Aabenraa 1,4% 370 Næstved 8,0% 671 Struer 4,5% 671 Struer 1,5% 260 Halsnæs 7,7% 580 Aabenraa 5,1% 183 Ishøj 1,6% 607 Fredericia 5,6% 370 Næstved 5,2% 710 Favrskov 1,6% 390 Vordingborg 3,0% 410 Middelfart 5,6% 253 Greve 2,0% 860 Hjørring 2,5% 183 Ishøj 5,7% 563 Fanø 2,1% 157 Gentofte 2,2% 787 Thisted 7,1% 810 Brønderslev 3,0% 450 Nyborg 1,5% 269 Solrød Solrød Læsø -

134 Tema 4: Arbejdsgiverforhold Sygefravær hos lærerne KRL 2015 Udvikling i sygefravær KRL Udvikling i sygefravær FLIS juni juni 2016 Pct. Pct. -point Pct. -point Hele landet 5,6% Hele landet 0,2% Hele landet -1,1% 671 Struer 3,8% 350 Lejre -2,0% 825 Læsø -17,5% 665 Lemvig 4,0% 563 Fanø -1,3% 741 Samsø -4,3% 820 Vesterhimmerland 4,0% 400 Bornholm -1,0% 360 Lolland -3,6% 710 Favrskov 4,2% 270 Gribskov -1,0% 336 Stevns -3,3% 155 Dragør 4,2% 223 Hørsholm -0,8% 482 Langeland -3,2% 492 Ærø 4,3% 326 Kalundborg -0,7% 440 Kerteminde -3,2% 661 Holstebro 4,5% 727 Odder -0,7% 530 Billund -2,8% 173 Lyngby-Taarbæk 4,5% 169 Høje-Taastrup -0,7% 791 Viborg -2,8% 746 Skanderborg 4,5% 155 Dragør -0,7% 492 Ærø -2,5% 157 Gentofte 4,6% 340 Sorø -0,6% 766 Hedensted -2,2% 741 Samsø 4,6% 187 Vallensbæk -0,6% 159 Gladsaxe -2,1% 410 Middelfart 4,7% 316 Holbæk -0,6% 376 Guldborgsund -2,0% 773 Morsø 4,7% 147 Frederiksberg -0,5% 779 Skive -2,0% 727 Odder 4,7% 813 Frederikshavn -0,5% 320 Faxe -1,9% 190 Furesø 4,7% 390 Vordingborg -0,5% 657 Herning -1,9% 810 Brønderslev 4,7% 190 Furesø -0,4% 746 Skanderborg -1,8% 779 Skive 4,7% 161 Glostrup -0,4% 175 Rødovre -1,8% 813 Frederikshavn 4,8% 167 Hvidovre -0,4% 550 Tønder -1,8% 760 Ringkøbing-Skjern 4,8% 101 København -0,4% 185 Tårnby -1,8% 607 Fredericia 4,8% 173 Lyngby-Taarbæk -0,4% 340 Sorø -1,7% 751 Aarhus 4,8% 849 Jammerbugt -0,4% 706 Syddjurs -1,7% 840 Rebild 4,8% 671 Struer -0,4% 265 Roskilde -1,7% 740 Silkeborg 4,9% 530 Billund -0,3% 810 Brønderslev -1,7% 575 Vejen 4,9% 573 Varde -0,3% 390 Vordingborg -1,7% 573 Varde 4,9% 410 Middelfart -0,2% 260 Halsnæs -1,6% 230 Rudersdal 4,9% 157 Gentofte -0,2% 306 Odsherred -1,6% 461 Odense 4,9% 665 Lemvig -0,1% 630 Vejle -1,6% 851 Aalborg 5,0% 210 Fredensborg 0,0% 269 Solrød -1,6% 787 Thisted 5,0% 766 Hedensted 0,0% 607 Fredericia -1,6% 420 Assens 5,0% 607 Fredericia 0,0% 840 Rebild -1,5% 621 Kolding 5,0% 779 Skive 0,0% 479 Svendborg -1,5% 849 Jammerbugt 5,0% 230 Rudersdal 0,1% 201 Allerød -1,5% 846 Mariagerfjord 5,1% 240 Egedal 0,1% 707 Norddjurs -1,5% 223 Hørsholm 5,1% 360 Lolland 0,1% 849 Jammerbugt -1,4% 630 Vejle 5,2% 151 Ballerup 0,1% 730 Randers -1,3% 615 Horsens 5,2% 773 Morsø 0,1% 165 Albertslund -1,3% 400 Bornholm 5,2% 217 Helsingør 0,1% 330 Slagelse -1,3% 210 Fredensborg 5,2% 707 Norddjurs 0,1% 510 Haderslev -1,3% 540 Sønderborg 5,2% 741 Samsø 0,1% 370 Næstved -1,2% 756 Ikast-Brande 5,2% 461 Odense 0,1% 173 Lyngby-Taarbæk -1,2% 657 Herning 5,3% 510 Haderslev 0,2% 187 Vallensbæk -1,1% 265 Roskilde 5,3% 265 Roskilde 0,2% 751 Aarhus -1,1% 187 Vallensbæk 5,3% 751 Aarhus 0,2% 480 Nordfyn -1,0% 561 Esbjerg 5,3% 710 Favrskov 0,2% 270 Gribskov -1,0% 350 Lejre 5,3% 746 Skanderborg 0,2% 621 Kolding -1,0% 860 Hjørring 5,3% 740 Silkeborg 0,2% 169 Høje-Taastrup -1,0% 329 Ringsted 5,3% 219 Hillerød 0,2% 740 Silkeborg -1,0% 269 Solrød 5,4% 615 Horsens 0,3% 430 Faaborg-Midtfyn -0,9% 580 Aabenraa 5,4% 370 Næstved 0,3% 561 Esbjerg -0,9% 159 Gladsaxe 5,4% 810 Brønderslev 0,3% 787 Thisted -0,9% 169 Høje-Taastrup 5,5% 165 Albertslund 0,3% 217 Helsingør -0,9% 706 Syddjurs 5,5% 329 Ringsted 0,3% 219 Hillerød -0,8% 766 Hedensted 5,5% 260 Halsnæs 0,3% 210 Fredensborg -0,8% 316 Holbæk 5,5% 575 Vejen 0,3% 661 Holstebro -0,7% 259 Køge 5,6% 851 Aalborg 0,3% 163 Herlev -0,7% 510 Haderslev 5,6% 760 Ringkøbing-Skjern 0,3% 756 Ikast-Brande -0,7% 101 København 5,6% 159 Gladsaxe 0,4% 575 Vejen -0,6% 370 Næstved 5,6% 540 Sønderborg 0,4% 573 Varde -0,6% 440 Kerteminde 5,6% 630 Vejle 0,4% 615 Horsens -0,6% 563 Fanø 5,6% 820 Vesterhimmerland 0,4% 167 Hvidovre -0,6% 219 Hillerød 5,7% 621 Kolding 0,5% 410 Middelfart -0,6% 167 Hvidovre 5,7% 376 Guldborgsund 0,5% 250 Frederikssund -0,6% 153 Brøndby 5,8% 175 Rødovre 0,5% 851 Aalborg -0,4% 550 Tønder 5,8% 163 Herlev 0,5% 223 Hørsholm -0,4% 165 Albertslund 5,8% 185 Tårnby 0,6% 253 Greve -0,4% 326 Kalundborg 5,9% 259 Køge 0,6% 240 Egedal -0,4% 270 Gribskov 5,9% 706 Syddjurs 0,6% 420 Assens -0,3% 530 Billund 5,9% 430 Faaborg-Midtfyn 0,6% 155 Dragør -0,3% 163 Herlev 5,9% 440 Kerteminde 0,6% 760 Ringkøbing-Skjern -0,3% 450 Nyborg 5,9% 482 Langeland 0,6% 461 Odense -0,2% 330 Slagelse 5,9% 253 Greve 0,7% 147 Frederiksberg -0,2% 147 Frederiksberg 5,9% 561 Esbjerg 0,7% 326 Kalundborg -0,2% 240 Egedal 6,0% 479 Svendborg 0,7% 259 Køge -0,2% 479 Svendborg 6,0% 269 Solrød 0,7% 860 Hjørring -0,1% 791 Viborg 6,0% 657 Herning 0,7% 183 Ishøj 0,0% 480 Nordfyn 6,1% 330 Slagelse 0,7% 710 Favrskov 0,0% 340 Sorø 6,1% 787 Thisted 0,8% 329 Ringsted 0,0% 151 Ballerup 6,2% 580 Aabenraa 0,8% 450 Nyborg 0,1% 390 Vordingborg 6,2% 756 Ikast-Brande 0,8% 151 Ballerup 0,3% 430 Faaborg-Midtfyn 6,4% 661 Holstebro 0,8% 230 Rudersdal 0,4% 185 Tårnby 6,4% 846 Mariagerfjord 0,8% 846 Mariagerfjord 0,4% 730 Randers 6,5% 550 Tønder 0,8% 190 Furesø 0,4% 183 Ishøj 6,5% 420 Assens 0,8% 813 Frederikshavn 0,4% 253 Greve 6,5% 860 Hjørring 0,9% 820 Vesterhimmerland 0,5% 376 Guldborgsund 6,5% 730 Randers 0,9% 157 Gentofte 0,5% 217 Helsingør 6,5% 250 Frederikssund 1,0% 161 Glostrup 0,7% 360 Lolland 6,6% 840 Rebild 1,0% 400 Bornholm 0,8% 161 Glostrup 6,7% 480 Nordfyn 1,0% 580 Aabenraa 1,0% 201 Allerød 6,7% 153 Brøndby 1,0% 671 Struer 1,1% 707 Norddjurs 6,7% 183 Ishøj 1,1% 665 Lemvig 0,0 250 Frederikssund 6,8% 320 Faxe 1,2% 727 Odder 0,0 175 Rødovre 7,0% 450 Nyborg 1,2% 540 Sønderborg 0,0 320 Faxe 7,2% 201 Allerød 1,4% 773 Morsø 0,0 336 Stevns 7,2% 791 Viborg 1,7% 350 Lejre 0,0 260 Halsnæs 7,3% 336 Stevns 1,8% 153 Brøndby 0,0 306 Odsherred 7,5% 306 Odsherred 2,3% 316 Holbæk 0,0 482 Langeland 7,8% 492 Ærø 2,8% 563 Fanø Læsø 17,2% 825 Læsø 10,0% 101 København -

135 Tema 5: Ressourcer Nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskoler inkl. specialtilbud, regnskab 2015, 2017PL Udvikling i nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskoler inkl. specialtilbud, , 2017PL Kr. pr. elev Pct. Hele landet Hele landet 2,0% 155 Dragør Gribskov -6,7% 661 Holstebro Næstved -3,4% 607 Fredericia Dragør -3,1% 810 Brønderslev Hedensted -2,6% 740 Silkeborg Kolding -2,3% 710 Favrskov Langeland -2,3% 370 Næstved Faxe -1,9% 575 Vejen Hjørring -1,9% 492 Ærø Holstebro -1,8% 840 Rebild Albertslund -1,6% 791 Viborg Allerød -1,4% 657 Herning Aarhus -1,3% 336 Stevns Svendborg -1,2% 201 Allerød Egedal -1,1% 746 Skanderborg Thisted -0,7% 779 Skive Randers -0,7% 461 Odense Sorø -0,5% 561 Esbjerg Holbæk -0,5% 253 Greve Fredensborg -0,3% 630 Vejle Frederiksberg -0,3% 173 Lyngby-Taarbæk Brønderslev -0,1% 787 Thisted Lyngby-Taarbæk 0,0% 766 Hedensted Stevns 0,1% 269 Solrød Tønder 0,1% 621 Kolding Rudersdal 0,2% 760 Ringkøbing-Skjern Gentofte 0,2% 320 Faxe Struer 0,3% 240 Egedal Herlev 0,6% 230 Rudersdal Mariagerfjord 0,6% 751 Aarhus Nyborg 0,7% 450 Nyborg Solrød 0,8% 340 Sorø Horsens 0,8% 376 Guldborgsund Viborg 0,9% 157 Gentofte Odder 1,0% 813 Frederikshavn Middelfart 1,0% 615 Horsens Haderslev 1,1% 671 Struer Rebild 1,2% 259 Køge Guldborgsund 1,3% 860 Hjørring Vejle 1,4% 420 Assens Læsø 1,5% 410 Middelfart Rødovre 1,5% 851 Aalborg Furesø 1,5% 530 Billund Esbjerg 1,9% 147 Frederiksberg Jammerbugt 1,9% 665 Lemvig Vesthimmerlands 2,0% 563 Fanø Tårnby 2,3% 480 Nordfyn Faaborg-Midtfyn 2,3% 510 Haderslev Vordingborg 2,3% 350 Lejre Fredericia 2,4% 187 Vallensbæk Roskilde 2,4% 849 Jammerbugt København 2,6% 580 Aabenraa Skanderborg 2,6% 540 Sønderborg Gladsaxe 2,7% 223 Hørsholm Brøndby 2,7% 846 Mariagerfjord Kalundborg 2,8% 730 Randers Greve 2,8% 185 Tårnby Frederikssund 2,9% 440 Kerteminde Aalborg 3,0% 390 Vordingborg Vallensbæk 3,0% 270 Gribskov Halsnæs 3,1% 573 Varde Frederikshavn 3,1% 756 Ikast-Brande Slagelse 3,2% 479 Svendborg Helsingør 3,2% 550 Tønder Hvidovre 3,3% 727 Odder Ikast-Brande 3,4% 190 Furesø Glostrup 3,4% 820 Vesterhimmerland Syddjurs 3,5% 330 Slagelse Herning 3,6% 316 Holbæk Hillerød 3,7% 167 Hvidovre Køge 3,8% 326 Kalundborg Fanø 3,9% 219 Hillerød Assens 3,9% 210 Fredensborg Ringkøbing-Skjern 3,9% 101 København Høje-Taastrup 4,0% 159 Gladsaxe Ærø 4,0% 706 Syddjurs Aabenraa 4,0% 329 Ringsted Hørsholm 4,1% 175 Rødovre Skive 4,2% 151 Ballerup Norddjurs 4,3% 265 Roskilde Varde 4,4% 430 Faaborg-Midtfyn Ishøj 4,8% 165 Albertslund Vejen 4,8% 217 Helsingør Ballerup 5,1% 400 Bornholm Nordfyns 5,2% 773 Morsø Lolland 5,6% 250 Frederikssund Lemvig 5,6% 169 Høje-Taastrup Odsherred 5,7% 163 Herlev Sønderborg 5,7% 161 Glostrup Silkeborg 6,0% 707 Norddjurs Morsø 6,1% 153 Brøndby Billund 6,4% 360 Lolland Favrskov 6,6% 260 Halsnæs Kerteminde 7,1% 741 Samsø Lejre 7,4% 306 Odsherred Bornholm 8,6% 825 Læsø Ringsted 8,6% 482 Langeland Odense 9,3% 183 Ishøj Samsø 11,8%

136 Bilag: Dokumentation af nøgletal 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42292/17

137 Gennemsnitlige afgangskarakterer Tema Resultater Tidspunkt 2015/2016 Definition Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk læsning, dansk mundtlig, dansk skriftlig, dansk retskrivning, engelsk mundtlig, fysik/kemi mundtlig, matematisk problemløsning, matematiske færdigheder og fysik/kemi eller fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi. Nævner: Summen af antal karakterer Datakilde Beskrivelse af dataudtræk Forskel på FLIS og UVM s data FLIS - Skolenøgletal: Karaktergns. afgangsprøve (alle elever) År: 2016 Måned: Juni Data er trukket i FLIS i september Bemærk at FLIS er dynamisk, og at der er kommet en ny release i FLIS pr. 5. december Data fra FLIS adskiller sig på et par punkter fra data i UVM. FLIS trækker direkte fra kommunernes fagsystemer, mens UVM s opgørelse bygger på skolernes karakterindberetning. Nævneren i beregningen af afgangskarakter adskiller sig ligeledes i de to databaser. Nævneren i FLIS er alle 9. klasser, mens nævneren i UVM s data er alle elever, som er kendt fra karakterindberetningen.

138 Andel med 2 eller derover i dansk og matematik Tema Resultater Tidspunkt 2015/2016 Definition Datakilde Beskrivelse af dataudtræk Andelen beregnes som antallet af elever i 9. klasse, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Bemærk at elever på privatskoler ikke indgår i nøgletallet. Undervisningsministeriet Grundskolen > rapporter -> resultater -> Andel elever med mindst 2 i dansk eller matematik Filter: Institutionstype ->Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Alle Bemærk at opgørelsesmetoden siden sidste års udsendte data er ændret en smule, og det er derfor ikke muligt at direkte sammenligne udsendelsen fra 2015 med 2016 på andel med mindst 2.

139 Overgang til ungdomsuddannelse Tema Resultater Tidspunkt 2013/2014 Definition Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2014 angiver perioden 1/10/ /9/2014) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned, hvorfor tællingsår præsenteres som skoleår. Datakilde En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet den unge betragtes som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at efterskoleelever ikke indgår i nøgletallet. Undervisningsministeriet Beskrivelse af dataudtræk Grundskolen > rapporter -> overgang til ungdomsuddannelse -> uddannelsesstatus 9 mdr. Manglende data: Læse kommunes data udestår i opgørelsen Bemærk at opgørelsesmetoden siden sidste års udsendte data er ændret en smule, og det er derfor ikke muligt at direkte sammenligne udsendelsen fra 2015 med 2016 på overgang til ungdomsuddannelse.

140 Sen skolestart Tema Resultater Tidspunkt August 2016 Definition Andel elever med sen skolestart defineres som de elever, der fylder 7 år eller mere i det kalenderår, hvor de starter i 0. klasse. Tæller: Antal elever der fylder 7 år eller mere i det kalenderår, hvor de starter i 0. klasse. Nævner: Antal elever i 0. kl. Datakilde Beskrivelse af dataudtræk Kommune dimension: Bopælskommune FLIS - Skolenøgletal: Andel elever med sen skolestart, pct. År: 2016 Måned: August Data er trukket i FLIS i september Bemærk at FLIS er dynamisk, og at der er kommet en ny release i FLIS pr. 5. december 2016.

141 Social trivsel Tema Resultater Tidspunkt 2015/2016 Definition Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) på folkeskoler og specialskoler for børn. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Datakilde Beskrivelse af dataudtræk Undervisningsministeriet Grundskolen -> rapporter -> nationale måltal trivsel -> Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Data er for folkeskoler og specialskoler

142 Faglig trivsel Tema Resultater Tidspunkt 2015/2016 Definition Indikatoren Faglig trivsel bygger på 8 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) på folkeskoler og specialskoler for børn. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Datakilde Beskrivelse af dataudtræk En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Undervisningsministeriet Grundskolen -> rapporter -> nationale måltal trivsel -> Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

143 Støtte of inspiration trivsel Tema Resultater Tidspunkt 2015/2016 Definition Indikatoren Støtte of inspiration i undervisningen bygger på 7 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) på folkeskoler og specialskoler for børn. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Datakilde Beskrivelse af dataudtræk En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Undervisningsministeriet Grundskolen -> rapporter -> nationale måltal trivsel -> Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

144 Ro og orden trivsel Tema Resultater Tidspunkt 2015/2016 Definition Indikatoren Ro og orden bygger på 4 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) på folkeskoler og specialskoler for børn. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Datakilde Beskrivelse af dataudtræk En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Undervisningsministeriet Grundskolen -> rapporter -> nationale måltal trivsel -> Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

145 Kompetencedækning Tema Kompetencedækning Tidspunkt 2015/2016 Definition Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Bemærk at nøgletallet kun omfatter folkeskolerne Datakilde Beskrivelse af dataudtræk Undervisningsministeriet - Grundskolen > rapporter -> undervisning -> kompetencedækning Bemærk at der i sidste års udsendte data er konstateret fejl, og det er derfor ikke muligt at direkte sammenligne udsendelsen fra 2015 med 2016 på kompetencedækning.

146 Segregeringsgrad for kl. Tema Inklusion Tidspunkt Juni 2016 Definition Andel elever fra egen kommune, der går i specialklasser på folkeskoler og specialskoler, kommunale ungdomsskoler samt interne skoler på dagbehandlingstilbud (segregeringsprocent), klasse Tæller: Antal elever i specialklaser på folkeskoler, specialskoler, på interne skoler i dagbehandlingstilbud og kommunale ungdomsskoler Nævner: Antal elever i specialklasser og almindelige klasser på folkeskoler, specialskoler, på interne skoler i dagbehandlingstilbud og kommunale ungdomsskoler Datakilde Beskrivelse af dataudtræk Tilhørsforhold: Betalingskommune hvis udfyldt, ellers bopælskommune FLIS - Skolenøgletal: Segregeringsprocent, 0-9. klasse År: 2016 Måned: Juni Data er trukket i FLIS i september Bemærk at FLIS er dynamisk, og at der er kommet en ny release i FLIS pr. 5. december 2016.

147 Segregeringsgrad for 0. kl. Tema Inklusion Tidspunkt Juni 2016 Definition Andel elever fra egen kommune, der går i specialklasser på folkeskoler og specialskoler, kommunale ungdomsskoler samt interne skoler på dagbehandlingstilbud (segregeringsprocent), 0. klasse Tæller: Antal elever i folkeskoler, specialskoler, på interne skoler i dagbehandlingstilbud og kommunale ungdomsskoler (specialklasser) Nævner: Antal elever i folkeskoler, specialskoler, på interne skoler i dagbehandlingstilbud og kommunale ungdomsskoler (specialklasser og almindelige klasser) Tilhørsforhold: Betalingskommune hvis udfyldt, ellers bopælskommune Datakilde Beskrivelse af dataudtræk FLIS - Skolenøgletal: Segregeringsprocent, 0. klasse År: 2016 Måned: Juni Data er trukket i FLIS i september Bemærk at FLIS er dynamisk, og at der er kommet en ny release i FLIS pr. 5. december Manglende data: Solrød Kommunes data udestår

148 Andel elever i specialklasse på almen folkeskole Tema Inklusion Tidspunkt Juni 2016 Definition Andel elever fra egen kommune, der går i specialklasser på folkeskole. Tæller: Antal elever i specialklasser på folkeskoler Nævner: Antal elever i specialklasse på folkeskoler, specialskoler og interne skoler på dagsbehandlingstilbud Datakilde Beskrivelse af dataudtræk Tilhørsforhold: Betalingskommune hvis udfyldt, ellers bopælskommune. FLIS - Skolenøgletal: Andel i specialklasse på folkeskole År: 2016 Måned: Juni Data er trukket i FLIS i oktober Bemærk at FLIS er dynamisk, og at der er kommet en ny release i FLIS pr. 5. december 2016.

149 Sygefravær hos lærerne Tema Arbejdsgiverforhold Tidspunkt 2015 Definition Datakilde Beskrivelse af dataudtræk Sygefravær for skolelærere pr. overenskomstområde opgjort på dagsværk. Afgrænset til lærere m.f. i folkeskole og specialundervisning. Ansættelsesformen er afgrænset til tjenestemænd, overenskomstansatte og elever og dermed eksklusiv fleksjob og ekstraordinært ansatte. KRL - SIRKA Rapporttype/variant: Fravær Kommuner - Overenskomstområde sygefravær Dagsværk Udvælgelse: lærere m.fl. I folkeskolen og specialundervisning Ansættelsesform: Tjenestemænd, overenskomstansatte & elever Benchmarking: Markér alle kommuner

150 Udvikling i sygefravær FLIS Tema Arbejdsgiverforhold Tidspunkt Juni 2016 til juni 2016 Definition Fravær fra arbejdet, som skyldes enten egen sygdom eller arbejdsskade. Tæller: Antal sygedage for lærere Nævner: Antal dage for lærere Datakilde Beskrivelse af dataudtræk FLIS - Skolenøgletal: Sygefraværspct., lærere i folkeskolen År: 2015/2016 Måned: Juni Data er trukket i FLIS i september Bemærk at FLIS er dynamisk, og at der er kommet en ny release i FLIS pr. 5. december 2016.

151 Nettodriftsudgifter pr. elev i folkeskolen inkl. specialtilbud Tema Ressourcer Tidspunkt Regnskab 2015 Definition Nettodriftsudgifter pr. elev i folkeskolen inkl. specialtilbud Tæller: NDU på funktion samt i kontoplanen opgjort i 17pl. Nævner: Antal elever i folkeskoler og specialskoler og interne skoler på dagbehandlingstilbud Datakilde Beskrivelse af dataudtræk FLIS - og DST Skolenøgletal: Udg. pr. elev til underv. og befordring År: 2015 Måned: alle Bemærk at data er opregnet til 2017-pl. Ligeledes er udviklingen forskellen på R2014 og R2015 i 17-pl. Data er trukket i FLIS i september Bemærk at FLIS er dynamisk, og at der er kommet en ny release i FLIS pr. 5. december For Bornholm og Aalborg er der anvendt data fra DST i stedet for FLIS, da der var større afvigelser i elevtallet.

152 Sammenligningskommuner Sammenligningskommuner på skoleområdet På skoleområdet er sammenligningskommunerne de definerede fra FLIS på skoleområdet. Sammenligningskommunerne er beregnet ud fra en regressionsanalyse, med udgangspunkt i hvilke strukturelle rammebetingelser der har signifikant betydning på området. Definitionen og metoden kan findes i FLIS

153 Bilag: Underretninger - ultimo februar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 41237/17

154 Udvikling i antallet af underretninger 2017 Underretter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Anden kommunal afdeling Anden kommunal myndighed Flytning ml kommuner 0 Skole SFO 0 Dagpleje 0 Daginstitution Sundhedsplejerske 2 2 Døgnvagt/UngNorddjurs PPR 0 Kontaktperson 3 3 Klub 0 Psykiatri 3 3 Læge Dansk Røde Kors 0 Politi Sygehus Psykolog 2 2 Domstol 0 Tandplejen 0 Familie 0 Familierådgivning 3 3 Anonym 0 Naboer 0 Foreninger 0 Krisecenter 0 Øvrige sundhedsvæsen 3 3 Øvrige* I alt * Underretning fra øvrige omfatter underretning fra bl.a jobcenter, boligforeninger, anbringelsessteder Underretninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årlige underretninger I alt Underretninger

155 Bilag: Anbringelser ultimo februar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 41235/17

156 Nøgletal anbringelser Anbringelser udenfor socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året 2013 Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Sikret inst Sikret inst , Sikret inst , Sikret inst , Sikret inst

157 Anbringelser i Socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året Norddjurs Børnecenter Børneafd. 10 pladser Norddjurs Børnecenter 2013, aflastning 13 pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2014, aflastning. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2015, aflastning.18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2016, Børneafd Norddjurs Børnecenter 2016, aflastning. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2017, Børneafd Norddjurs Børnecenter 2017, aflastning. 18 pladser i alt Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse Anbringelser, socialområdet Anbringelser udenfor socialområdet Anbringelser inden- og udenfor socialområdet år år år År År

158 år 2013 år 2014 år 2015 År 2016 År

159 Bilag: Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43250/17

160 Norddjurs Kommune 17. marts 2017 RBJ Børne- og ungdomsudvalget - arbejdsplan januar 2017 kl på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Trekanten 34 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg på Børne- og Ungecenter Norddjurs Dialogmøde med forældrerådet fra Regnbuen samt bestyrelsesformanden for område Grenaa Forældrehenvendelser vedr. normering på dagtilbudsområdet Generel forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet. Drøftelse af samarbejdet mellem børnebyerne på baggrund af forslag fra børnebyerne Resultater af nationale trivselsmålinger foråret 2016 Økonomi forbundet med standsede anlægsprojekter vedr. Djurslandsskolen Anlægsregnskab for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Budgetopfølgning ultimo december 2016/forventet regnskab 2016 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Drøftelse af årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Orientering om, hvor mange kommuner, der bruger Easy IQ 1

161 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Redegørelse for resultater i de nationale test i dansk og matematik (lukket dagsorden) 25. januar 2017 kl på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Trekanten 34 i Grenaa 22. februar 2017 kl på Kattegatskolen, Skolebakken 20 i Grenaa Dialogmøde med Toubroskolen Møde i børne- og ungdomsudvalget Orientering om skoleindskrivning for skoleåret 2017/2018 Opfølgning på dialogmødet med forældrene fra Toubroskolen Ansøgninger fra Auning Skole vedr. kortere skoledag Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af justerede retningslinjer for fremsendelse af tilsynsrapporter for dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af tilsynsrapport for dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af tilsynsrapport for de enkelte dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) (lukket dagsorden) Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Studietur den marts 2017 o KL møde for kommunale børn- og ungeudvalg den 31. maj i Vejle o Materiale fra KL s børne- og ungetopmøde

162 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 1. marts 2017 kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa 1. marts 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Hvordan arbejdes med læreplaner i dagtilbud. Hvordan arbejdes med at gøre læreplaner mindre i omfang 22. marts 2017 Kl hos Familiehuset på Åboulevarden 68 i Grenaa 22. marts 2017 kl hos Familiehuset på Åboulevarden 68 i Grenaa Dialogmøde med fælleselevrådet Møde i børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af besparelsesforslag vedrørende specialundervisning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, fælles elevråd og handicaprådet) Drøftelse af forslag om at flytte modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestre Skole Status på udvikling i antal ikke uddannelsesparate elever i 8. og 9. klasse Orientering om nye og status på igangværende tiltag i forhold til folkeskolens ældste klasser Drøftelse af beslutningskompetencen i forbindelse med fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Ansøgninger fra Kattegatskolen vedr. kortere skoledag Budgetkontrol for februar 2017 Årsregnskab Sektorbeskrivelse og anlægsnote for børne- 3

163 og ungdomsudvalget Orientering om budgetændring for 2017 for de enkelte institutioner efter vedtagelse af ny ressourcefordelingsmodel Orientering om anvendelse af ekstra puljemidler på 0,572 mio. kr. på dagtilbudsområdet Drøftelse af emner i fælleskommunal rammeaftale 2018 for voksen og handicapområdet Høring af revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Opfølgning på kontaktudvalgsmødet med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder den 1. marts Orientering om nøgletal fra folkeskoleområdet fra FLIS Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Henvendelse vedr. kostordning i Stjernehuset i Grenaa o Bekymringsskrivelse vedr. Mælkevjen i Auning o Orientering om antal tilmeldte til 10. klasse i skoleåret 2017/2018 o Ankestyrelsens underretningsstatistik 2015 og Ankestyrelsens undersøgelse af forskelle i antallet af kommunale indberetninger o Udviklingen i antallet af børn fra Norddjurs kommune, som går i privatskoler o Studietur den marts Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 29. marts kl marts maj 2017 kl i Studietur til Bruxelles Dialogmøde med ungdomsrådet 4

164 Arresten i Grenaa 2. maj 2017 Kl i Enheden for forebyggelse og tidlig indsats Møde i børne- og ungdomsudvalget Status på implementering af ny organisering på Socialområdet. Herunder status på etablering af særlig enhed til forebyggelse og tidlig indsats på børne- og ungeområdet samt udvidelsen af ungetilbuddet Hverdagsliv Task Force-rapport Drøfte flytning af modtageklasser fra Kattegatskolen til Vestreskole Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for anbringelse af børn og unge 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for behandling af underretninger (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børne- og ungeområdet - børn og unge med handicap og med særlige behov 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for familiehusets samlede servicetilbud (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Orientering om status på projekt opkvalificering af 5

165 inklusionsindsatsen i Norddjurs og Skanderborg kommuner Juniorklubber/SFO oplæg om alternativ tilrettelæggelse af tilbuddet Madordninger i daginstitutioner Budgetkontrol for marts 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 24. maj 2017 kl i Adm. bygningen, Glesborg Bygade 1 i Glesborg Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af besparelsesforslag vedrørende specialundervisning (inkl. høringssvar fra bestyrelser, fælles elevråd og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for PPR (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) Orientering om resultat af frivillige nationale test (lukket dagsorden) Drøftelse af forslag til driftsudvidelser og / eller 6

166 driftsbesparelser forud for budget 2018 Drøftelse og prioritering af anlægsforslag Budgetkontrol for april 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 21. juni 2017 kl på Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0-18 år (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for anbringelse af børn og unge 0-18 år (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for behandling af underretninger (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børne- og ungeområdet - børn og unge med handicap og med særlige behov 0-18 år (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for familiehusets samlede servicetilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og 7

167 handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af handleplan for matematik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Drøftelse af revidering af handleplan for læsning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Orientere om ny organisering af tildelingen af specialpædagogisk støtte på 0-6 års området Budgetkontrol for maj 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 16. august 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til ny organisering af tildelingen af specialpædagogisk støtte på 0-6 års området (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af evaluering af ordning vedr. frit skolevalg (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Opfølgning på samarbejdet mellem børnebyerne Orientering om teknisk budget samt behandling af budgetbemærkninger 8

168 Budgetkontrol for juni/juli 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Behandling af halvårsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 4. september 2017 Kl i Arresten i Grenaa 4. september 2017 Kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa 4. september 2017 Kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa 20. september 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med ungdomsrådet Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af handleplan for matematik (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Behandling af revidering af handleplan for læsning (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Budgetkontrol for august 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner 9

169 Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 25. oktober 2017 Kl i rådssalen på rådhuset på Grenaa 25. oktober 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af evaluering af ordning vedr. frit skolevalg (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Status på kompetencedækningen i Norddjurs Kommunes folkeskoler og vurdering af behovet for yderligere kompetenceudvikling Budgetkontrol for september 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Orientering om arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgøresler fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 15. november 2017 kl Møde i børne- og ungdomsudvalget 10

170 i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Kvalitetsrapport på skole- og dagtilbudsområdet Budgetkontrol for oktober 2017 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Afslutning/juleafslutning 21. november 2017 KOMMUNALVALG Dagsordenspunkter 2017 Kvalitetsstandard og indsatskatalog for alkoholbehandling (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Kvalitetsstandard og indsatskatalog for stofmisbrugsbehandling (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) 2018 Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for PPR (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) September 2018 Tre åbne møde vedr. emner for skole- og dagtilbudspolitik Februar 2018 Evaluering af puljen på kr. til en ekstra indsats i dagtilbud med mange flygtning/to-sprogede børn, flere børn end forventet og langtidssygemeldinger 11

171 Dagsordenspunkter i 2018 November 2018 December 2018 Opfølgning på førskoleindsats iværksat på baggrund af budget 2016 Drøftelse af forslag til emner for den overordnede skole- og dagtilbudspolitik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til emner for den overordnede skole- og dagtilbudspolitik (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Marts 2019 Døgnseminar vedr. skole- og dagtilbudspolitikken Dagsordenspunkter i 2019 Marts 2019 Maj 2019 Drøftelse af forslag til overordnet skole- og dagtilbudspolitik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til overordnet skole- og dagtilbudspolitik (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) 12

172 Bilag: Kommunale forskelle i antallet af underretninger Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 39250/17

173 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunale forskelle i antallet af underretninger December 2016

174 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning Baggrund Undersøgelsens hovedresultater 2 2 Baggrund for underretninger Lovgrundlaget for underretninger Ankestyrelsens Underretningsstatistik 11 3 Validiteten i underretningsstatistikken Datagrundlag Datakvalitet Sammenfatning 19 4 Socioøkonomiske faktorer Definition af socioøkonomiske faktorer/socioøkonomisk indeks Sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og antal underretninger Sammenfatning 24 5 Hvornår er der tale om en underretning Forskellige grader af bekymring fører til underretninger Særlig opmærksomhed på udsatte familier Forskellig kultur omkring at underrette Kommunen og almenområdet vurderer ikke bekymringsgraden ens Fælles forståelse af at der underrettes om vold og misbrug Underretning som kommunikationsredskab Sammenfatning 32 6 Organisering af arbejdet med udsatte børn og unge Indledende håndtering af underretninger Fremskudte/forebyggende sagsbehandlere Tilbagemelding til faglige underrettere Netværksmøder Sammenfatning 41 7 Undersøgelsens baggrund og metode Data fra underretningsstatistikken Interviews med sagsbehandlere og medarbejdere fra institutioner og foranstaltningstilbud Spørgeskemaundersøgelsen 44 Bilag 1 Residualer, Bilag 2 Residualer, Bilag 3 Analyser af socioøkonomiske faktorers betydning for antallet af underretninger 55 Bilag 4 Analyser af organiseringens betydning for antallet af underretninger 59

175 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER Titel Kommunale forskelle i antallet af underretninger Udgiver Ankestyrelsen, December 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside ast@ast.dk

176 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af forskelle i antallet af underretninger blandt landets kommuner for børne- og socialministeren. Ankestyrelsens Underretningsstatistik for 2014, der var den første statistik på området, viser, at der er stor forskel i antallet af underretninger i de enkelte kommuner. Det var baggrunden for, at det daværende Social- og Indenrigsministerium bad Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse, for at give et større vidensgrundlag om underretninger og se på årsagerne til, at der er forskel på antallet af underretninger i de enkelte kommuner. Der var på forhånd en række antagelser om årsagerne til forskellene, blandt andet statistikkens validitet, kommunens socioøkonomiske forhold og kommunernes organisering af arbejdet med underretninger. Undersøgelsen er dels baseret på gennemgang og analyse af eksisterende data i form af Ankestyrelsens Underretningsstatistik og dels baseret på ny viden. Ny viden er indhentet via kvalitative interviews med otte kommuner, hvor der både er foretaget interviews med myndighedsrepræsentanter i form af kommunale sagsbehandlere og med repræsentanter fra almenområdet i form af skoledere, institutionsledere, SFO-ledere og sundhedsplejersker og gennem en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er af en deskriptiv karakter, og der foretages ikke en vurdering af organiseringen og kvaliteten af arbejdet med underretninger i de enkelte kommuner eller institutioner.

177 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 2 1 Sammenfatning Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af forskelle i antallet af underretninger blandt landets kommuner for børne- og socialministeren. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvorfor der er så stor forskel i antallet af underretninger i de enkelte kommuner. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Ankestyrelsens Underretningsstatistik for 2014, og der er efterfølgende lavet sammenligninger med tallene fra Undersøgelsen består derudover af interview i otte kommuner, der har henholdsvis mange og få underretninger, samt en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der undersøger organiseringen af modtagelse og kvalificering af underretninger i de enkelte kommuner. 1.1 Baggrund En underretning er en henvendelse, der indeholder en bekymring for et barns eller en ung persons trivsel eller udvikling. En underretning kan være en oplysning om bekymring fra en fagperson eller en privat borger. Der er ingen krav til formen i en underretning, og der kan underrettes både skriftligt og mundtligt, ligesom der kan underrettes anonymt. Lovgrundlaget for underretninger blev skærpet som følge af Overgrebspakken, der trådte i kraft den 1. oktober 2013, med henblik på at styrke kommunernes håndtering af underretninger. Det blev desuden besluttet som led i overgrebspakken, at Ankestyrelsen skulle samle data om underretninger fra kommunerne til en samlet statistik om antallet af underretninger. Den første udgivelse var Ankestyrelsens Underretningsstatistik for 2014, hvoraf det fremgik, at der var forskel på, hvor mange underretninger, de enkelte kommuner modtog. Statistikken viser, at antallet af underretninger svinger mellem kommuner, der gennemsnitlig modtager mindre end 10 underretninger pr børn, til kommuner, der modtager over 60 underretninger pr børn. Statistikken viser desuden, at det hovedsageligt er fagpersoner, der underretter, fx lærere, pædagoger og læger. Samme billede gør sig gældende for underretningsstatistikken for Undersøgelsens hovedresultater Undersøgelsen om kommunale forskelle i antallet af underretninger har peget på, at der er flere forhold, som til sammen bidrager til at forklare forskellene i antallet af underretninger i de enkelte kommuner.

178 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER Validiteten i underretningsstatistikken Ankestyrelsens Underretningsstatistik for 2014 er baseret på indberetninger fra kommunerne. Ankestyrelsens Underretningsstatistik for 2014 var første statistik på området, og er dermed stadig under etablering. Derfor har validiteten i statistikken været udfordret på en række områder, blandt andet fordi kommunerne har haft tekniske vanskeligheder med at indberette. Endvidere spiller manglende viden om hvordan og hvad, der skulle indberettes, en rolle. Ankestyrelsen har gennemført kvartalsvise valideringer af statistikken, ligesom der er foretaget en endelig validering af tallene til årsstatistikken, men det kan ikke afvises, at noget af forklaringen på forskellen i antallet af underretninger i de enkelte kommuner kan ligge i de data, kommunerne har indberettet til Ankestyrelsen. I Underretningsstatistikken for 2015 vurderes validiteten af data at være væsentlig bedre, fordi kommunerne har arbejdet med at systematisere indberetningen Betydning af socioøkonomiske faktorer Det socioøkonomiske indeks er en samlet betegnelse for en række kriterier, man bruger til at vurdere en kommune socioøkonomiske forhold. Indekset beregnes ud fra flere faktorer, eksempelvis uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad i kommunerne. I denne undersøgelse er der foretaget en analyse af, hvorvidt de socioøkonomiske forhold kan have en betydning for, hvor mange underretninger, kommunen modtager. Analysen viser, at de socioøkonomiske forhold er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor der er forskel i antallet af underretninger i de enkelte kommuner. Det betyder, at en kommune med mange borgere med blandt andet lavt uddannelsesniveau og lav beskæftigelsesgrad, også må forventes at have flere underretninger, end en kommune med mange borgere med høj uddannelse og høj beskæftigelsesgrad. Det socioøkonomiske indeks forklarer gennemsnitlig 22 pct. af forskellen mellem kommunernes antal underretninger i 2014 og 23 pct. af forskellen i antallet af underretninger i De socioøkonomiske forhold kan således forklare en del af forskellene, men udgør ikke hele forklaringen Forskellig praksis for at underrette Med henblik på at belyse de forskelle i antallet af underretninger, som ikke kan forklares på baggrund af socioøkonomiske forhold, har vi set på, om forskelle, i hvad der giver anledning til bekymring blandt medarbejdere og herunder kulturen for at underrette på tværs af medarbejdere, institutioner og kommuner, kan være en del af forklaringen på forskellene i antallet af underretninger. Den gennemførte interviewundersøgelse tyder på, at der er forskel på, hvilken bekymring, der ligger til grund for den enkelte underretning, blandt andet på grund af forskelige normer og kendskab til underretninger på tværs af medarbejdergrupper, institutioner og kommuner. Underretninger i den enkelte kommune spænder bredt over

179 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 4 børn, der systematisk ikke får madpakke med eller på anden måde ikke får tilstrækkelig omsorg, til børn, der er i akut fare. Samtidig er der forskel på, hvordan medarbejderne anvender underretninger. I nogle kommuner defineres en meget stor del af kommunikationen omkring udsatte børn og unge og de problemer de har som underretninger, mens man i andre kommuner ikke nødvendigvis registrerer al kommunikation om bekymringer eller problemer som underretninger. Måden, man i kommunerne definerer, hvornår der er tale om en underretning på, kan således også spille ind i forhold til forskellene på antallet af underretninger Organiseringen af arbejdet med udsatte børn og unge Vi har desuden undersøgt, om kommunernes organisering af arbejdet med udsatte børn og unge kan være med til at påvirke antallet af underretninger. Vi har set på, hvorvidt kommunernes brug af modtageenheder, fremskudte/forebyggende sagsbehandlere, systematisk tilbagemelding til faglig underretter og deltagelse i netværksmøder kan være med til at forklare de forskel i antallet af underretninger blandt kommunerne, som ligger ud over, hvad socioøkonomiske forhold kan forklare. Det har ikke været muligt at sige noget entydigt om, hvorvidt modtagelsen af underretninger i særlige modtageenheder har betydning for antallet af underretninger, der modtages i kommunerne. Det vurderes, at fremskudte/forebyggende sagsbehandlere har betydning for antallet af underretninger, det er dog ikke muligt at drage en entydig konklusion om, hvorvidt sagsbehandlerne medfører flere eller færre underretninger i kommunen. Der er relativ stor enighed blandt kommunerne om, at fremskudte/forebyggende sagsbehandlere har en betydning, men ikke om hvilken. Nogle kommuner mener, at de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere er med til at generere flere underretninger, fordi medarbejderne ude på institutioner og foranstaltningstilbud får vejledning i, hvornår de skal underrette. Andre kommuner mener, at sagsbehandlerne er med til at reducere antallet af underretninger, fordi der i stedet kommer fokus på en forebyggende indsats. Derimod er der stor enighed blandt kommunerne om, at brugen af fremskudte/forebyggende sagsbehandlere bidrager til at forbedre kvaliteten af underretninger. Kommunernes tilbagemelding til faglig underretter vurderes også at kunne have en betydning for antallet af underretninger. Hvis den faglige underretter ikke oplever, at kommunen reagerer på en underretning, kan det betyde, at underretteren sender endnu en underretning om det samme problem, der tidligere er blevet underrettet om, for at sætte gang i sagen, hvilket således resulterer i flere underretninger. En manglende systematisk tilbagemelding kan desuden skabe usikkerhed blandt medarbejdere i

180 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 5 institutioner om, hvorvidt kommunen reagerer på underretningen, hvilket får medarbejderne til at tøve med at underrette en anden gang. Kommunens deltagelse i netværksmøder vurderes ligeledes at have betydning for antallet af underretninger. Det har dog ikke umiddelbart en entydig betydning for, om antallet af underretninger stiger eller falder. Nogle kommuner oplever, at de kan være med til at øge antallet af underretninger, fordi medarbejdere bliver opmærksomme på, at der skal underrettes, mens andre kommuner oplever, at antallet mindskes, fordi man når at sætte forbyggende indsatser i gang, før der er behov for at underrette.

181 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 6 Undersøgelsens datagrundlag Undersøgelsen er baseret på data fra Ankestyrelsens Underretningsstatistik for 2014 og 2015, gruppeinterview i otte kommuner og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Ankestyrelsens Underretningsstatistik I undersøgelsen anvendes data for De suppleres med data fra den nyeste Underretningsstatistik for Data anvendes dels til at foretage en kortlægning af underretninger og dels til at foretage analyser af kommunernes socioøkonomiske indeks. Interviews Der er foretaget interview i otte kommuner i august Interviewkommunerne er udvalgt på baggrund af et højt eller lavt antal underretninger i I hver kommune blev der afholdt to interviews, et med sagsbehandlere fra kommunen og et med medarbejdere fra institutioner og foranstaltningstilbud for børn og unge. Temaerne i interviewene er: Sagsgang for underretninger Fremskudte/forebyggende sagsbehandlere Brug af forebyggende indsatser Karakteren af kommunens underretninger Samarbejde mellem kommunen og institutionerne Spørgeskema Spørgeskemaundersøgelsen er i september 2016 sendt til kommunernes kontaktpersoner på Ankestyrelsens Underretningsstatistik. 88 kommuner har besvaret undersøgelsen. Temaerne i spørgeskemaet er: Organisering af modtagelse og håndtering af underretninger Fremskudte/forebyggende sagsbehandlere Forebyggende indsatser Retningslinjer for vurdering af bekymringsgraden Retningslinjer for hvordan der underrettes For en uddybning af metode og baggrund henvises til kapitel 7.

182 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 7 2 Baggrund for underretninger I dette kapitel gennemgås baggrunden for underretninger, herunder regelsættet bag og den statistik, der opgør antallet af underretninger. Regelsættet om underretninger blev skærpet som led Overgrebspakken, der trådte i kraft den 1. oktober 2013, med en række ændringer af serviceloven. Formålet med overgrebspakken er at forebygge og stoppe overgreb mod børn, blandt andet ved, at underretninger skal vurderes inden for 24 timer efter, den er modtaget i kommunen. Samtidig skal opfølgning på underretninger styrkes. Det var desuden en del af overgrebspakken, at kommunerne skal indberette nøgleoplysninger om underretninger til Ankestyrelsen, der på baggrund heraf udarbejder og offentliggør en statistik over antallet af underretninger i de enkelte kommuner. Resultaterne fra den første statistik fra 2014 samt den seneste statistik på området fra 2015 bliver gennemgået i de følgende afsnit. 2.1 Lovgrundlaget for underretninger En underretning er en henvendelse, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs trivsel eller udvikling. En underretning kan være en oplysning om bekymring fra en fagperson eller en privat borger. Der er ingen krav til formen i en underretning, og der kan underrettes både skriftligt og mundtligt, ligesom der kan underrettes anonymt. Ifølge lovgivningen er der underretningspligt. Underretningspligten en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og for den almindelige borger, når man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Hvis man er bekymret for et barns eller en ung persons trivsel og udvikling, og den bekymring ikke kan håndteres på fx skolen eller institutionen, skal man underrette barnets eller den unges kommune om sin bekymring. Personer, der har et arbejde hvor de er i tæt kontakt med børn og unge, er særlige forpligtede til at underrette kommunen om en eventuel bekymring. Den skærpede underretningspligt for en faglig underretter gælder, hvis pågældende får kendskab til eller grund til at antage, jf. servicelovens 153, stk. 1, at barnet eller den unge eller de vordende forældre kan have behov for særlig støtte. Der skal være tale om en antagelse, der er sagligt begrundet i barnets eller den unges eller de vordende forældres forhold, som har givet grund til bekymring for barnets eller den unges udvikling eller sundhed, der betyder, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Lovgrundlaget for underretninger fremgår af servicelovens kapitel 27 om underretningspligt, b. Bestemmelserne i handler om hvem, der har underretningspligt, og hvornår der er underretningspligt, og bestemmelserne i

183 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER b angiver, hvad kommunalbestyrelsen skal gøre, når de har modtaget en underretning.

184 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 9 Servicelovens kapitel 27 Underretningspligt 152. Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom. Stk. 2. I forbindelse med en underretning efter stk. 1, skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv. 153 a. Praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndighederne. Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret efter stk Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.

185 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen. Stk. 2. Til brug for vurderingen af en underretning efter , jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse. Stk. 3. Samtale efter denne bestemmelse kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse. 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har foretaget underretning efter 153, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning efter 153 orientere den, der foretog underretningen, om, hvilken type foranstaltning den har iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. Kilde: Lov om social service kapitel 27 Det følger af lovgivningen, at underretningspligten gælder både for privatpersoner og for fagpersoner, men fagpersoner eller faglige underrettere har en skærpet underretningspligt. Med begrebet faglig underretter menes alle, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv, og som i den forbindelse får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung eller vordende forældre har behov for støtte. Alle kan underrette ved at kontakte kommunen pr. brev, pr. telefon, pr. mail eller ved personligt fremmøde. På mange kommuners hjemmeside er det desuden muligt at lave en underretning direkte i et elektronisk skema. Underretningen kan foregå anonymt, men Ankestyrelsen anbefaler på deldinbekymring.nu, at underretter oplyser sit navn. Det giver også mulighed for, at underretteren efterfølgende får en bekræftelse, og hvis der er tale om en faglig underretter, bliver informeret om, hvorvidt underretningen har ført eller fører til en indsats.

186 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER Ankestyrelsens Underretningsstatistik Baggrunden for denne undersøgelse er, at Ankestyrelsens underretningsstatistik for 2014 viser, at der på landsplan er stor forskel på antallet af underretninger pr. kommune. 1 Dette afsnit handler om forskellen i antallet af underretninger i de enkelte kommuner Antal underretninger i de enkelte kommuner I 2014 modtog kommunerne i alt underretninger om udsatte børn. Disse underretninger omhandlede i alt børn, altså var der en del børn, der blev underrettet om mere end en gang. De allerfleste børn underrettes der dog kun om en enkelt gang. Der var således 71 pct. af børnene, hvor der var modtaget en enkelt underretning, mens der for 18 pct. af børnene var modtaget 2 underretninger. I 2014 var det højeste antal underretninger, der blev modtaget for et enkelt barn, 21 underretninger. Samme billede gør sig gældende i 2015, hvor der i alt blev modtaget underretninger om udsatte børn fordelt på i alt børn. For 67 pct. af børnene blev der underrettet en gang. For 18 pct. blev der underrettet to gange. Det højeste antal underretninger, der blev modtaget på et enkelt barn, var i 2015 væsentlig højere end i 2014, nemlig 30 underretninger. Nedenfor ses figur 2.1, der viser, hvor mange underretninger de enkelte kommuner har modtaget pr barn i kommunen i 2014: 1 Ankestyrelsens Underretningsstatistik, Årsstatistik 2014

187 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 12 Figur 2.1 Underretningshyppigheden pr børn, fordelt på kommunerne i 2014

188 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER Hvem underretter Ankestyrelsens underretningsstatistik omhandler alle underretninger, kommunerne modtager, altså både tværkommunale underretninger, underretninger fra faglig underretter og alle andre typer af underretninger. I denne undersøgelse er der sat særskilt fokus på underretninger fra faglige underrettere, fordi de fleste underretninger ifølge Ankestyrelsens Underretningsstatistik for både 2014 og 2015 kommer fra en faglig underretter, se figur 2.2. I opgørelsen er kategorierne skole, sundhedsvæsen, politi, dagpleje/daginstitution, sundhedsplejerske, fritidshjem/klub/sfo, domstol, krisecenter, plejefamilie/anbringelsessted og anden kommunal eller offentlig myndighed medtaget. I 2015 kom 69 procent af alle underretninger fra en faglig underretter. Se figur 2.2. Ved at fokusere særligt på underretninger fra faglige underrettere belyser undersøgelsen derfor en meget stor del af den samlede mængde underretninger.

189 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER Hvad underrettes der om Som det fremgår af lovgivningen, er der ikke fastsat formkrav eller formidlingskrav til en underretning. En underretning kan være alt fra en officiel henvendelse på en blanket, til en linje på en serviet afleveret anonymt. Det afgørende i forhold til, om en underretning skal registreres og behandles som en underretning, er, at der i underretningen berettes om kendskab til eller en grund til at antage, at et barn, en ung eller de vordende forældrene til et barn måske har brug for særlig støtte.

190 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 15 Ifølge Ankestyrelsens Underretningsstatistik for 2014 og 2015 underrettes der oftest om forhold, der bliver registreret som Andet 2, nemlig hele 37 pct. i Den næst hyppigste årsag til at underrette er, når der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung bliver udsat for omsorgssvigt i hjemmet. Herefter kommer misbrug i hjemmet, voldeligt overgreb mod barnet og ulovligt skolefravær, der alle underrettes lige ofte om. Se figur Det er ikke muligt at oplyse hvad kategorien Andet dækker over, da dette ikke registreres særskilt i forbindelse med kommunernes indberetning af data.

191 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 16 For at vurdere alvorligheden af den bekymring, der ligger til grund for en underretning, kan man vælge at se på, hvilke handlinger kommunen har foretaget sig som opfølgning på underretningen. Af årsager, der gennemgås i kapitel 3 Validiteten i underretningsstatistikken, har kommunerne ikke indberettet opfølgningsaktivitet på samtlige underretninger. Nedenstående tabel omhandler dermed ikke samtlige underretninger i 2014 og Tabellen viser, at hovedparten af underretningerne ikke medfører yderligere aktiviteter, enten fordi sagen allerede er i proces (33 pct. i 2014 og 2015), eller fordi underretningssagen afsluttes (27 pct. i 2014 og 30 pct. i 2015). Der er dog samtidig et stort antal sager, der resulterer i en børnefaglig undersøgelse, henholdsvis 21 pct. i 2014 og 14 pct. i Se tabel 2.1.

192 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 17 3 Validiteten i underretningsstatistikken Forskellene i antallet af underretninger blandt landets kommuner fremgår af Ankestyrelsens Underretningsstatistik for Der er en række forhold, så som manglende indberetning og problemer med it-systemer, der kan have betydning for opgørelsen af underretninger. I dette kapitel behandles validiteten i underretningsstatistikken, og hvilken betydning validiteten kan have for forskellen i antallet af underretninger. 3.1 Datagrundlag Data til underretningsstatistikkens Årsstatistik 2014 dækker perioden fra 1. april til 31. december er underretningsstatistikkens første år, og kvaliteten af data må derfor på forhånd forventes at have forbedringspotentiale. Ankestyrelsen har løbende været i et tæt samarbejde med kommuner og systemleverandører for at sikre, at indberetningen af underretninger foretages korrekt, og tallene derfor er retvisende. Dette kapitel er derfor blandt andet baseret på Ankestyrelsens dialog med kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af statistikken data som er anvendt i denne undersøgelse er senest opdateret i oktober 2016, som et led i den løbende validering af data på statistikken Lavt antal underretninger En del af forklaringen på det lavere antal underretninger i nogle kommuner er, ifølge kommunerne, at der ganske enkelt ikke er indberettet alle de underretninger, som reelt er modtaget i kommunen. En kommune fortæller, at de forsøgte at rette fejlindberetninger for 2014, men at det ikke helt lykkedes. Kommunen mener derfor ikke, at tallene for 2014 er korrekte. Flere kommuner peger også på manglende viden om, hvordan DUBU-systemet (et fælles digitaliseringssystem, der er udviklet i samarbejde mellem det daværende Socialministerium, Integrationsministeriet og KL, og som i september 2016 blev anvendt af 75 kommuner) fungerer, særligt i forhold til de elementer i systemet, der automatisk skal sikre kvaliteten af indberetningerne, som kommunerne har opdaget sent i indberetningsforløbet. Hertil kommer fejlregistreringer i systemet, som for mange kommuner ikke er så enkelt opbygget, som det kunne være. Endelig angiver flere kommuner, at registreringerne i systemet bliver nedprioriteret til fordel for sagsbehandling. Også flere af de kommuner, der har deltaget i interviewundersøgelsen, peger på, at der er mange problemer forbundet med at anvende DUBU i forbindelse med indberetning af data.

193 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 18 Blandt andet fortæller flere, at de har modtaget mange fejlmeldinger vedrørende indberetninger i DUBU angående underretninger. Dette er der taget højde for, ved at Ankestyrelsen har modtaget et fuldt dataudtræk fra DUBU på alle de data, kommunerne har indberettet, for at sikre, at alle oplysninger indgår i statistikken. En kommune har i dialogen med Ankestyrelsen om indberetning af data blandt andet peget på, at der mangler en procedure omkring selve indberetningen. Her oplever kommunen, at det har været en hjælp, at især det administrative område er blevet mere struktureret og indgår i DUBU-indberetningen mere systematisk. Dog angiver kommunen, at administrationen synes at have registreret ud fra common senseopfattelser af sagens karakter og ikke efter korrekt lovgivning. 3.2 Datakvalitet Som nævnt var 2014-årsstatistikken den første underretningsstatistik. I de otte kommuner, der deltog i interviewundersøgelsen, var der i ,3 underretninger i gennemsnit pr. kvartal. I 2015 modtog de 2.078,3 underretninger i gennemsnit pr. kvartal, se tabel 3.1. Der er således en stigning i antal underretninger i de otte kommuner. Stigningen kan skyldes, at der simpelthen er indgivet flere underretninger om børn og unge i kommunerne. Det kan dog også være resultatet af dataforbedringsarbejdet, der er foregået i samarbejde mellem KOMBIT, Ankestyrelsen og kommunerne.

194 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER Sammenfatning En del af forklaringen på forskellen i antallet af underretninger blandt landets kommuner er, at kommunerne ikke altid har registreret det faktiske antal underretninger, de har modtaget. Det skyldes både tekniske vanskeligheder som følge af det system, der er valgt, samt begyndervanskeligheder i forståelsen af, hvad der skal indberettes. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvor stor en andel af forskellen der kan forklares ud fra problemer med korrekte data i statistikken.

195 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 20 4 Socioøkonomiske faktorer En væsentlig del af forklaringen på, at der er forskel i antallet af underretninger i de enkelte kommuner, kan ligge i, at der er forskel på den sociale belastning blandt borgerne i kommunen. Det er forventningen, at i en kommune, hvor borgerne er meget socialt belastede, vil der være flere børn med problemer, og at der i forlængelse heraf vil blive underrettet oftere end i kommuner, hvor der er en lav grad af social belastning. I dette kapitel undersøges, hvor stor en del af forklaringen på forskellen i antallet af underretninger, der kan tilskrives socioøkonomiske forskelle i kommunerne. 4.1 Definition af socioøkonomiske faktorer/socioøkonomisk indeks For at undersøge betydningen af socioøkonomiske forhold i kommunerne anvender vi det socioøkonomiske indeks, som er et kvantitativt mål for sociale og økonomiske forhold. Siden 1996 er det socioøkonomiske indeks blevet anvendt til at beregne de enkelte kommuners udgiftsbehov og har dannet udgangspunkt for den økonomiske udligning mellem kommuner. I dette kapitel anvendes det socioøkonomiske indeks til at gruppere kommunerne efter de sociale forhold i den enkelte kommune, for derved at kunne sammenligne antallet af underretninger i kommuner, der har en forholdsvis ens social sammensætning Socioøkonomisk indeks Indekset beregnes ud fra en række kriterier, som har betydning for de socioøkonomiske forhold i kommunen. De forskellige kriterier har varierende betydning for kommunens samlede socioøkonomiske struktur. Derfor er der fra politisk hold etableret faste standarder for, hvor højt de forskellige kriterier vægtes alt efter, hvor stor indflydelse de vurderes at have på de sociale vilkår i kommunen. Denne vurdering foretages på baggrund af statistiske beregninger. I tabel 4.1 fremgår de enkelte kriterier, der indgår i det socioøkonomiske indeks, og hvor stor vægt de tillægges for kommunens socioøkonomiske indeks.

196 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 21 Det socioøkonomiske indeks for den enkelte kommune beregnes som forholdet mellem summen af ovenstående kriterier, hvor hvert kriterium vægter forskelligt, jf. tabel 4.1, og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet. Det socioøkonomiske indeks er en samlet opgørelse/beregning, som dækker over en række sociale og økonomiske forhold. Ved at anvende det socioøkonomiske indeks, afholder undersøgelsen sig fra at undersøge de enkelte faktorers betydning, men ser i stedet på betydningen af de socioøkonomiske forhold som helhed. 4.2 Sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og antal underretninger Sammenhængen mellem kommunernes socioøkonomiske indeks og antallet af underretninger er undersøgt ved hjælp af en lineær regressionsanalyse (se bilag 3). Lineær regressionsanalyse er en statistisk model, der giver mulighed for at undersøge sammenhængen mellem to variabler, i dette tilfælde antallet af underretninger og det socioøkonomiske indeks, og hvilken værdi eller betydning, det socioøkonomiske indeks har på antallet af underretninger. Vi antager, at det socioøkonomiske indeks har en betydning for antallet af underretninger, fordi vi ved, at fx lav uddannelse og indkomst har betydning for, hvor ressourcestærk en familie er. Denne sammenhæng kan vi teste rent statistisk. Dernæst ser vi på, hvilken værdi eller betydning, dette indeks har. Denne udregning giver os en

197 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 22 viden om, hvor mange underretninger en kommune forventes at have, hvis det socioøkonomiske indeks eller de socioøkonomiske forhold i en kommune var hele forklaringen på antallet af underretninger. Den viden kan vi så bruge til at se, om der er kommuner, der ligger meget langt fra det forventede antal underretninger baseret på kommunens socioøkonomiske indeks. I disse kommuner må der være særlige årsager eller forklaringer på antallet af underretninger, og derfor er disse kommuner særligt interessante at se på. Antal underretninger er korrigeret for antallet af børn i kommunen. Det er målt på antal underretninger pr børn i kommunen, hvilket svarer til promillen af underretninger De socioøkonomiske faktorers forklaringskraft i 2014 Regressionsanalysen viser, at der er en positiv sammenhæng mellem kommunernes socioøkonomiske indeks og underretningspromillen. En stigning på 0,1 i kommunernes socioøkonomiske indeksniveau medfører en gennemsnitlig stigning på 4,3 underretninger pr børn i kommunen pr. ¾ år i 2014, så kommunen dermed får 4,3 underretninger mere pr barn. Testresultaterne viser, at sammenhængen er robust, og at det dermed er rimeligt at antage, at der er en sammenhæng mellem antallet af underretninger og kommunens socioøkonomiske indeks. Vi kan derfor konkludere, at der er en signifikant sammenhæng mellem antallet af underretninger og kommunernes score i det socioøkonomiske indeks (se bilag 3 for test-værdier). Det betyder, at antallet af underretninger stiger, når kommunen har en høj score i det socioøkonomiske indeks. Regressionsanalysen viser derudover, at det socioøkonomiske indeks gennemsnitligt kan forklare 22 pct. af variationen i antallet af underretninger i kommunerne (se bilag 3 for justeret R 2 -værdi). Kommunernes placering i det socioøkonomiske indeks udgør dermed omkring en femtedel af forklaringen på forskellene i antallet af underretninger i kommunerne Kommunale variationer i betydningen af socioøkonomiske faktorer i 2014 For at undersøge afvigelser fra de statistiske forudsigelser, der ses i kommunernes underretninger, er der foretaget en udregning af modellens residualer, det vil sige afstanden fra de enkelte kommuners faktiske antal underretninger til det forventede antal ud fra deres placering i det socioøkonomiske indeks. I bilag 1 og 2 fremgår kommunernes residualværdier. Nogle kommuner ligger meget langt fra det forventede antal underretninger, ud fra deres socioøkonomiske indeksplacering. I den ene ende af spektret ligger Samsø kommune med 38 underretninger færre end forventet, mens Vesthimmerland i den anden ende årligt modtager 55 underretninger mere end forventet. I fx Viborg og Herlev er residualværdierne henholdsvis -0,17 og 0,16, hvilket betyder, at antallet af

198 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 23 underretninger i de to kommuner er meget tæt på det antal, der er forventeligt set ud fra deres socioøkonomiske indeksniveau De socioøkonomiske faktorers forklaringskraft i 2015 I dette afsnit er der lavet en tilsvarende analyse for fordelingen af underretninger blandt kommunerne i 2015 sammenholdt med, hvilket antal underretninger man kunne forvente ud fra kommunens socioøkonomiske indeks. Regressionsanalysen viser også her en positiv sammenhæng mellem kommunernes socioøkonomiske indeks og promillen af underretninger i kommunen, se bilag 3. Således viser modellen, at en forøgelse på 0,1 i socioøkonomisk indeks vil betyde 6,7 flere underretninger pr børn i kommunen årligt. Af tabel 4.2 fremgår det, at de socioøkonomiske faktorers effekt på antallet af underretninger er større i 2015 end i Tallene for 2015 dækker hele året, mens 2014-tallene dog kun dækker de sidste 3 kvartaler. Ved at korrigere værdien for 2015 for et kvartal (dvs. 25 pct.), finder vi dog stadig en effekt på 5,0 flere underretninger pr børn pr. ¾ år, for en stigning på 0,1 i socioøkonomisk indeks. Også her viser testværdierne at sammenhængen er robust, altså at de er rimeligt at antage, at der er en sammenhæng mellem antallet af underretninger og kommunens socioøkonomiske indeks, se bilag 3. Af regressionsanalysen fremgår det endvidere, at det socioøkonomiske indeks gennemsnitligt kan forklare omkring 23 pct. af variationen i underretningspromillen blandt kommunerne, se bilag 3 for justeret R 2 -værdi. Kommunernes placering i det socioøkonomiske indeks udgør dermed også i 2015 omkring en femtedel af forklaringen på forskelle i antallet af underretninger Kommunale variationer i betydningen af socioøkonomiske faktorer i 2015 I dette afsnit ser vi på afvigelserne fra de statistiske forudsigelser, der ses i kommunernes antal underretninger. Vi har således udregnet modellens residualer for 2015, se bilag 2. Analysen viser blandt andet, at to af de kommuner, som modtog færrest underretninger i 2014, og dermed indgik i interviewundersøgelsen, har modtaget væsentligt flere

199 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 24 underretninger i Det antal underretninger, de modtog i 2015, er således tættere på, hvad man ville forvente ud fra kommunens socioøkonomiske forhold. I 2015 var variationen større end i I den ene ende har vi således Læsø Kommune med 60 underretninger færre end forventet ud fra socioøkonomiske forhold, mens Vesthimmerland har omkring 81 underretninger flere end forventet, se bilag Sammenfatning De socioøkonomiske faktorer er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor der er forskel i antallet af underretninger i de enkelte kommuner. Det betyder, at en kommune med mange borgere med blandt andet lav uddannelse og lav beskæftigelsesgrad må forventes at have flere underretninger end en kommune med mange borgere med høj uddannelse og høj beskæftigelsesgrad. Det socioøkonomiske indeks forklarer gennemsnitlig 22 pct. af forskellen mellem kommunernes antal underretninger i 2014 og 23 pct. af forskellen i antallet af underretninger i 2015.

200 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 25 5 Hvornår er der tale om en underretning Med henblik på at belyse de forskelle i antallet af underretninger, som ikke kan forklares på baggrund af socioøkonomiske forhold, ser vi i dette kapitel på, om forskelle i, hvad der giver anledning til bekymring og kulturen for at underrette blandt medarbejdere, institutioner og kommuner, kan være en del af forklaringen på forskellene i antallet af underretninger. Lovgivningen fastsætter rammerne for, hvad en underretning er, men beskrivelsen i lovgivningen er ikke nødvendigvis entydig. Det er ikke sikkert, at det, en person opfatter som en bekymring, er direkte sammenligneligt med det, en anden person opfatter som en bekymring. I regelsættet for underretninger er der lagt op til, at både underretter og den, der modtager underretningen, udviser et skøn i forhold til, om der er tale om en bekymring, der er omfattet af bestemmelserne om underretninger. Ligesom det er svært at sikre, at alle underrettere og alle modtagere af underretninger har samme opfattelse af, hvilken bekymring, der skal til, for at der er tale om en underretning, er det svært at fastslå, hvad de enkelte underrettere og hver enkelt modtager af underretninger forstår ved en underretning. For at belyse området har vi foretaget kvalitative interviews med både faglige underrettere og den kommunale modtagelse af underretninger med henblik på at belyse, hvad de enkelte forstår ved en underretning og dermed, om der måles på den samme størrelse i Ankestyrelsens Underretningsstatistik. 5.1 Forskellige grader af bekymring fører til underretninger I interviewundersøgelsen er almenområdet blevet bedt at om at beskrive, hvad de typisk underretter om. En skoleleder fortæller eksempelvis, at: Det er tit, hvis vi ikke kan få forældrene i tale, og vi er bekymrede, at de ikke har mad med eller lugter, har bekymrende adfærd eller er aggressive overfor andre børn. Her er der altså tale om en bekymring, som forstærkes af, at underretter ikke oplever, at forældrene er interesserede i at gå i dialog med fagpersonen for at forsøge at løse problemet. Samme tendens ses hos sundhedsplejersken i en af interviewkommunerne: Det kan være det barn, der ikke trives, til det barn, hvor forældrene ikke vil have os ind i hjemmet, der er vi nødt til at lave en underretning, for vi ved ikke, hvad der sker. Til i skolen, det barn, der er meget overvægtigt.

201 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 26 Her er der igen tale om en underretning på baggrund af en bekymring, der forstærkes af, at forældrene ikke vil i dialog med fagpersonen og i det her tilfælde ikke vil lukke fagpersonen ind. Det tyder altså på, at en underretning blandt andet kan bruges, når samarbejdet med forældrene ikke fungerer optimalt. Det kan betyde, at hvis fagpersonen havde oplevet et godt samarbejde med forældrene i forhold til den bekymring, fagpersonen oplever, var bekymringen måske ikke endt i en underretning. Det er dermed ikke nødvendigvis alene bekymringen, der definerer en underretning, men bekymringen i sammenhæng med, hvordan forældrene reagerer på bekymringen. En anden skoleleder fra en interviewkommune fortæller, at vedkommende baserer sin vurdering af en bekymring på egen erfaring: Et eksempel, en elev med højt fravær. Det er min erfaring, at når et barn i længere tid er væk fra skolen, så er det oftest personlige eller familiære problemer, der ligger bag det handler om, at barnet bevæger sig ud af en dårlig bane, og det er fraværet udtryk for når jeg ikke kan bygge det op med noget konkret, at de kommer og er forhutlede, er underernæret, eller forældrene lugter af alkohol. Her er der altså tale om, at en bekymring også vægtes ud fra de erfaringer, den faglige underretter er i besiddelse af. Der er ikke umiddelbart tale om, at barnet er udsat for vold eller misbrug i hjemmet, men den faglige underretter har en fornemmelse af, at barnet er på vej i en forkert bane. Det viser, at vurderingen af, hvorvidt en bekymring er af en art, hvor den skal føre til en underretning, til dels er baseret på et skøn. 5.2 Særlig opmærksomhed på udsatte familier Generelt er der i alle de kommuner, der har deltaget i interviewundersøgelsen, enighed om, at en bekymring bliver set i lyset af, hvordan børnene i området generelt har det. Ikke fordi man ikke reagerer på et barn med problemer, men fordi normerne og håndteringen af problemerne er forskellig. I en kommune med mange ressourcestærke forældre fortæller en afdelingsleder, at: nogle af de ting, man bekymrer sig for heroppe [i kommunen], det havde man ikke løftet et øjenbryn overfor andre steder. Der er dermed forskel på, hvilken bekymring der ligger til grund for den enkelte underretning, alene fordi der er forskellige normer. I en kommune, hvor der er få børn, som giver grund til bekymring, skiller et barn med problemer sig måske mere ud. Det kan dog også være tegn på, at det er lettere at underrette, hvis man gør det ofte, end hvis man gør det sjældent, ligesom der kan være tegn på bekymring, der er sværere eller lettere at opdage og beskrive i en underretning. En viceskoleleder fra en af interviewkommunerne udtaler eksempelvis:

202 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 27 Jeg er helt sikker på, at vi underretter mere nedad end opad, hvis man ser socialklasserne. Det er simpelthen sværere at underrette om skolelederens søn, når rammerne ser enormt pæne ud, end det er på de svagere familier. En anden skoleleder fra kommunen vurderer også, at de er hurtigere til at underrette om udsatte børn og familier på skolen: Det handler også om, at man har antennerne ude ved de udsatte familier, ved de andre går der rigtig lang tid, før man har antennerne ude. Hvis en skoleleder ofte møder børn, hvor der er grund til bekymring, vil vedkommende desuden have lettere ved at spotte og vurdere tegnene. Hvis en skoleleder sjældent møder børn, hvor der er grund til bekymring, vil vedkommende måske i længere tid arbejde på at løse problemet lokalt på skolen. Der er altså ikke tale om, at kommunerne ikke følger loven, men alene tale om, at der er forskel på, hvornår noget vurderes så bekymrende, at der er anledning til en underretning. 5.3 Forskellig kultur omkring at underrette I forbindelse med de interviews, der er foretaget i kommunerne, er der gentagne gange blevet talt om kulturelle forskelle imellem kommunerne, der også kan være med til at påvirke antallet af underretninger. Et eksempel er, at man i små byer kender hinanden bedre, og derfor blandt andet har fokus på, at der generelt er en række sociale problemer, som går igen i flere generationer af familier. Det kan betyde, at kommunen har fokus på en særlig familie eller et særligt område i kommunen, hvor der måske af den årsag hurtigere bliver skredet til en underretning, når der opstår en bekymring for et barn. En sagsbehandler fra en interviewkommune forklarer: Hver anden nærmest, der har de en historik af, at de har været inde i vores system langt tilbage, for mange år siden, i deres familier. En distriktsleder fra den samme kommune udtaler ligeledes: Det er hele vores kultur, vores unge har rigtig svært ved at bevæge sig ud af kommunen. En sagsbehandler fra kommunen forklarer, at det kan handle om, at de har et tæt samarbejde, fordi de er en lille kommune: Jeg tror også, at vi er gode til, både i daginstitutioner og skoler, at lave underretninger, man kan ikke putte sig som i de store byer, her kender skolelederen hinanden, så man har et bedre samarbejde og er rigtig gode til at underrette.

203 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 28 Det tætte kendskab til hinanden i de små byer kan dog også have den modsatte effekt, hvor det betyder, at man netop ikke underretter. Det kan både være fordi man søger at løse problemet på anden vis. En skoleleder fra en lille kommune fortæller: Det er et lille samfund. Naboen sørger for, at drengen kommer til fodbold. Man tager sig af hinandens børn, men det dækker jo også over tingene. Her tales der om, at en bekymring i en lille kommune måske bliver spottet af naboen, der i stedet for at underrette forsøger at hjælpe familien selv, ved at hjælpe i det små. Men det kan betyde, at de faglige underrettere ikke i samme grad er opmærksomme på problemet, fordi barnet har madpakke med fra naboen, og derfor bliver der ikke underrettet. Der ses også en tendens til, at en kommune med få sociale problemer er mere tilbageholdende med at underrette, måske fordi de ikke har samme kendskab til, hvornår og hvordan man underretter, og hvad konsekvenserne af en underretning er. En skoleleder fra en af interviewkommunerne udtaler eksempelvis: så når man laver en underretning her, så skal man være helt sikker, man skal være rigtig god til at dokumentere, hvad der sker. Denne skoleleder beskriver en bekymring for de konsekvenser, en underretning kan have fra forældrenes side. Det opleves, at det er nødvendigt med meget håndfaste beviser på, hvad bekymringen for barnet går ud på, før man er i stand til at underrette. Dette kan også være med til at påvirke antallet af underretninger. 5.4 Kommunen og almenområdet vurderer ikke bekymringsgraden ens Både almenområdet og myndighed giver udtryk for, at der er forskel på, hvornår de hver især oplever noget som bekymrende. Almenområdet oplever, at der går lang tid, før myndigheden reagerer på en bekymring. Det beskriver en skoleleder fra en interviewkommune således: men om det er fordi de prioriterer deres sager, eller fordi de bare ikke er lige så bekymrede, som vi er. På den anden side oplever en sagsbehandler i anden kommune, at de til tider har en helt anden opfattelse af bekymringsgraden i sager:

204 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 29 De kan godt være meget, meget bekymrede, og når vi kommer ind, så er vi ikke så bekymrede. For de ser jo kun en lille del af det i skolen, og vi kommer mere ind og ser familien. Sammenlagt viser det, at der ikke er enslydende forståelse af, hvornår der er grund til at underrette, set fra myndighed og fra underretters side. Det kan eksempelvis have noget at gøre med, at myndigheden ser hele sagen og måske ved, at der er sat en indsats i gang i andet regi, eller at barnet har en tæt kontakt til en slægtning, der kan understøtte barnets udvikling, hvor myndighed vurderer, at barnets trivsel sikres på den måde. Der ses også en vis tendens til, at almenområdet beskriver en bekymring, som myndigheden oplever, de ikke kan reagere på, hvilket en sagsbehandler fra en af interviewkommunerne forklarer således: Det er en tilbagevendende sag, at sundhedsplejersken er bekymret, mens vi ser et barn, der trives. Sundhedsplejersken har en formodning om, at der kan opstå problemer senere, men det kan vi ikke reagere på, hvis barnet ikke viser tegn på mistrivsel på nuværende tidspunkt. Her er der ikke nødvendigvis tale om, at det har en betydning for antallet af underretninger. Der er formentlig alene tale om, at almenområdet ikke oplever, at kommunen reagerer på underretningen på en måde, som vurderes tilstrækkelig af den faglige underretter. Det er alligevel udtryk for, hvordan underretninger bliver anvendt som redskab både for underretter og myndighed, i håndteringen af bekymringer for børn og unge. 5.5 Fælles forståelse af at der underrettes om vold og misbrug I de kommuner, der har deltaget i interviewundersøgelsen, er det umiddelbart vurderingen, at alle formodninger om, at et barn eller en ung er udsat for vold, resulterer i en underretning. Her er der dermed en mere entydig og sammenlignelig vurdering af, hvilke bekymringer der fører til en underretning. En leder af en SFO i en af interviewkommunerne beskriver eksempelvis, hvilke situationer der ikke er tvivl om, at der skal underrettes: børn, der siger, de er blevet slået, hvis de ikke opfører sig ordentlig. Og så er der dem, hvor man er bekymret for barnets trivsel, hvor barnet siger, det har lyst til at dø, og forældrene har svært ved at se problemet. En leder af en børnehave i en anden interviewkommune vurderer ligeledes, at der er nogle sager, hvor problemerne er så alvorlige, at de altid sender en underretning: Vores har typisk været incestsager og bekymringssager

205 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 30 Ligesom en distriktsleder fra en interviewkommune også peger på, at der er tunge sager, hvor medarbejderne ved, at der er behov for en indsats: ( )Så er der de helt tunge, hvor der er mistanke om alkohol eller vold og misbrug 5.6 Underretning som kommunikationsredskab En anden mulig forklaring på, at der er forskel i antallet af underretninger, kan være, hvorvidt og hvordan underretninger bliver anvendt som redskab til kommunikation internt i kommunen, eller rettere, hvorvidt kommunikationen mellem almenområdet og myndigheden bliver registreret som en underretning. I nogle kommuner er al kommunikation, der indeholder en bekymring, en underretning. En sagsbehandler fra en af interviewkommunerne udtaler: Som udgangspunkt er alle oplysninger, vi ikke har bedt om, en underretning, hvis der er noget bekymrende i det. Et eksempel kan være et barn, der er anbragt i en plejefamilie og har et kendt hashmisbrug. Hvis hashmisbruget bliver større, og plejefamilien giver besked om dette, vil det i nogle kommuner tælle som en underretning, mens det i andre kommuner vil tælle som kommunikation mellem kommunen og foranstaltningen. Der er altså tale om en forskel i, hvorvidt henvendelsen bliver registreret som en underretning eller ej, og ikke en forskel i, hvorvidt foranstaltningen giver besked til kommunen om bekymringen. Ifølge data fra Ankestyrelsens Underretningsstatistik er der mange underretninger pr. barn i de kommuner i interviewundersøgelsen, der har et højt antal underretninger, mens der er færre underretninger pr. barn i de kommuner, der har få underretninger. Det kan tyde på, at underretninger anvendes forskelligt blandt de otte kommuner. Se tabel 5.1.

206 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 31 Dette billede bekræftes desuden af, at de kommuner med mange underretninger, der har deltaget i interviewundersøgelsen, har væsentlig flere underretninger pr barn for de børn, hvor der er modtaget det højeste antal underretninger, se tabel 5.2. Interviewkommunerne gav udtryk for, at der løbende var drøftelser om, hvorvidt alle henvendelser skal registreres som underretninger. En sagsbehandler forklarer eksempelvis:

207 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 32 Man skal hellere sende en underretning, hvis man er i tvivl, men det er et forløb, vi er i gang med, at hvornår er der tale om en underretning, og hvornår er et samarbejde tilstrækkeligt for at få den information, vi har brug for. Baggrunden for drøftelserne om, hvorvidt alle henvendelser skulle registreres som underretninger, var fagligt begrundede. Årsagen var, at almenområdet og til dels myndighederne oplevede, at en underretning kunne have en betydning for samarbejdet med forældrene på længere sigt. Det var derfor opfattelsen, at det nogle gange kunne være en fordel at vælge samarbejdet med forældrene over en underretning, da en underretning kunne betyde, at dette samarbejde ophørte. Den bekymring beskriver en sagsbehandler således: Skolen siger også, at det er noget, vi har bedt om, at alt skal sendes som en underretning. Og der har vi en drøftelse af i dag, at de også ville se det som positivt, hvis vi mere kan tale om et tæt samarbejde end en underretning, også i forhold til familien. Forskellen i antallet af underretninger i de enkelte kommuner, er også påvirket af, hvorvidt der har været ledelsesmæssigt fokus på underretninger som redskab. I nogle kommuner er det besluttet fra ledelsens side, at al kommunikation mellem almenområdet og kommunen skal omtales og registreres som underretninger, og at alle sager skal starte med en underretning. I de kommuner, der indgik i interviewundersøgelsen, gælder det, at de kommuner, der har haft størst fokus på underretninger, er de kommuner, hvor der også er registreret et meget stort antal underretninger. Det er ikke muligt på baggrund af datagrundlaget i denne undersøgelse at vurdere, hvorfor det ledelsesmæssige fokus på underretninger betyder flere underretninger. Det kan både være fordi almenområdet laver flere underretninger, og fordi myndigheden registrerer flere henvendelser som underretninger. Tydeligt er det, at der løbende er drøftelser i de enkelte kommuner om, hvordan man bedst håndterer området, herunder hvordan man anvender underretninger i det forløb. 5.7 Sammenfatning Den gennemførte interviewundersøgelse viser en forskel på, hvilken bekymring, der ligger til grund for den enkelte underretning, blandt andet på grund af forskelige normer og kendskab til underretninger. Underretninger i den enkelte kommune spænder bredt over børn, der systematisk ikke får madpakke med eller på anden måde ikke får tilstrækkelig omsorg, til børn, der er i akut fare. Samtidig er der forskel på, hvordan man anvender underretninger. I nogle kommuner defineres en meget stor del af kommunikationen som underretninger, mens man i andre kommuner forsøger at håndtere det på anden vis end ved hjælp af en underretning.

208 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 33 6 Organisering af arbejdet med udsatte børn og unge I dette kapitel undersøges om de forskelle i antallet af underretninger, som ikke kan forklares på baggrund af socioøkonomiske forhold, kan hænge sammen med organiseringen af arbejdet med udsatte børn og familier. De organiseringsmåder, der undersøges, er modtageenheder, fremskudte/forebyggende sagsbehandlere, systematisk tilbagemelding til faglig underretter og deltagelse i netværksmøder. 6.1 Indledende håndtering af underretninger Ifølge reglerne om underretning i serviceloven skal kommunerne sikre, at der foretages en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunen skal registrere underretningen centralt og senest 24 timer efter underretningen vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger. Kommunen skal senest seks hverdage efter modtagelsen bekræfte, at den er modtaget over for personen, der har foretaget underretningen. Der er ingen krav til, hvordan kommunerne skal organisere modtagelsen af underretningerne. Det fremgår af interviewene, at underretninger ofte modtages af en administrativ medarbejder eller af visitationen også kaldet fronten eller modtageenheden. Underretningen registreres enten i DUBU eller et andet registreringssystem og der sendes en kvittering til underretter om, at underretningen er modtaget. I nogle af kommunerne er det visitationen, der håndterer underretningen, indtil der er truffet en afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes en foranstaltning eller sagen skal lukkes. I andre kommuner sendes underretninger videre til familieafdelingen eller til de sagsbehandlere, der behandler sociale sager. Er dette tilfældet fordeles sagerne internt enten ud fra barnets cpr-nummer eller ud fra hvilket kommunedistrikt, barnet bor i. Det er typisk enten en faglig leder, visitationen selv eller den ansvarlige sagsbehandler, der inden for 24 timer efter modtagelsen af underretningen foretager vurderingen af, om der er behov for at iværksætte en akut foranstaltning. Efterfølgende skal det afklares, hvad der videre skal ske i sagen. Denne afklaring indebærer, at der træffes beslutninger om, hvorvidt der skal foretages en børnefaglig undersøgelse ud fra 50 eller en forebyggende indsats ud fra 11. Efter den indledende afklaring vurderes det i visse tilfælde, at der ikke er grund til at foretage yderligere i sagen og sagen lukkes.

209 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 34 En del af afklaringen er også, at der holdes møder med forældrene til det pågældende barn. I nogle kommuner inviteres faglige underrettere til at deltage i hele eller dele af disse møder med forældrenes accept. Det er dog ikke alle kommuner, hvor dette er tilfældet. Holdningerne, til hvorvidt faglig underretter bør inviteres til møde med forældrene, er delte. I nogle kommuner mener sagsbehandlerne, at deres tilstedeværelse styrker dialogen og medfører bedre løsninger, mens andre mener, det betyder, at der er for meget fokus på detaljer ved selve underretningen, i stedet for selve problemet. Afklaringen foretages enten af visitationen eller af den enkelte sagsbehandler, der har fået tildelt sagen. De enkelte sagsbehandlere er dog sjældent helt alene med ansvaret for en sag. Ofte drøftes sagerne på møder enten med kollegaer eller faglig leder, eller begge parter Fælles modtagelsesenheders betydning for antal underretninger Vi har undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem antallet af underretninger, og hvorvidt kommunen angiver, at de har en modtageenhed, der modtager alle underretninger. Dette er undersøgt ved brug af en statistisk uafhængighedstest, der undersøger, hvorvidt promillen af underretninger fordeler sig tilfældigt blandt kommunerne, hvad angår anvendelse af modtagelsesenhed, se bilag 4. Underretningspromillen udregnes som antallet af underretninger pr børn i kommunen. På baggrund af vores data viser analysen, at der ikke er signifikant sammenhæng mellem hvorvidt kommunerne har en modtageenhed, og antallet af underretninger. Hvorvidt kommunen har valgt at have en modtageenhed, der modtager alle underretninger, har dermed ingen betydning for, hvor mange underretninger, kommunen registrerer at have modtaget 6.2 Fremskudte/forebyggende sagsbehandlere En fremskudt/forebyggende sagsbehandler er en kommunal sagsbehandler, der tilknyttes eller placeres på skoler eller institutioner, hvor de har en slags opsøgende eller forebyggende funktion i forhold til borgere og fagpersoner. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af kommunerne, 80 procent, gør brug af fremskudte eller forebyggende sagsbehandlere. Af de otte kommuner, der er blevet interviewet, har fire af kommunerne fremskudte/forebyggende sagsbehandlere. De fremskudte/forebyggende sagsbehandleres placering ude på institutioner og tilbud varierer fra kommune til kommune. I 93 pct. af de 70 kommuner er sagsbehandlerne tilknyttet skoler, mens de i 70 pct. af kommunerne er tilknyttet dagsinstitutionerne. I godt en tredjedel af kommunerne er de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere tilknyttet dagplejen, mens det blot er tre af de 70 kommuner, svarende til fire procent,

210 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 35 der har fremskudte/forebyggende sagsbehandlere tilknyttet sundhedsplejersken, se figur 6.1. Spørgeskemaundersøgelsen viser yderligere, at den mest udbredte måde de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere kan inddrages i arbejdet på er, at de kan inviteres til planlagte møder, det gør sig både gældende for skole-, daginstitutions- og dagplejeområdet. En del kommuner oplyser, at sagsbehandlerne kan kontaktes efter aftale eller er tilgængelige for åben konsultation for de ansatte. De fremskudte/forebyggende sagsbehandlere har fast kontorplads på skoler i en tredjedel af de kommuner, som har fremskudte/forebyggende sagsbehandlere tilknyttet området. I de fire interviewkommuner er organiseringen med fremskudte/forebyggende sagsbehandlere relativt ny og har kun eksisteret i et til to år. Deres rolle er primært at rådgive og vejlede det faglige personale på kommunens skoler og institutioner i forhold til deres bekymringer. Generelt sendes alle underretninger fra især skolerne forbi en fremskudt/forebyggende sagsbehandler, inden de sendes til kommunen, medmindre det er en akut sag. Sagsbehandleren kan vejlede i forhold til formuleringer og bidrage til en generel kvalificering af underretningerne. De fungerer som sparringspartnere for det faglige personale og deltager i nogle kommuner også i møder med forældre.

211 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER Betydning for antallet af underretninger Tre fjerdedele af de 70 kommuner vurderer, at de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere har betydning for antallet af underretninger, og 87 procent af de 70 kommuner vurderer, at de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere har betydning for kvaliteten af underretninger, se figur 6.2. Kommunerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at beskrive, hvilken betydning de vurderer, at de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere har for antallet af underretninger. Her er der både kommuner, der vurderer, at der er kommet færre underretninger, og kommuner, der vurderer, at der er kommet flere underretninger som resultat af, at de gør brug af de fremskudte sagsbehandlere. Flere af de kommuner, der vurderer, at der er kommet færre underretninger, oplyser, at dette skyldes, at de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere kan iværksætte en forebyggende indsats, så nogle underretninger undgås. Et eksempel på en forebyggende indsats er rådgivning ud fra servicelovens 11, stk. 3. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at fremskudte/forebyggende sagsbehandlere kun i nogle kommuner kan tilbyde forebyggende indsatser efter denne bestemmelse. Dette kan have betydning for, hvorvidt de har en effekt på antallet af underretninger. Derfor har vi i en regressionsanalyse undersøgt, om det, at de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere kan tilbyde denne type forebyggende indsatser, har betydning for antallet af underretninger. Analysen viser, at kommunerne, hvor sagsbehandlerne kan

212 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 37 tilbyde 11, stk. 3, forløb, har færre underretninger. En signifikanstest viser dog, at det ikke kan udelukkes, at der er andre forklaringer på det lavere antal underretninger. I de kommuner, som Ankestyrelsen har interviewet, er der heller ikke enighed om, hvilken effekt de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere har på antallet af underretninger. I en kommune vurderer både repræsentanter for myndighed og almenområdet, at der er kommet færre underretninger, siden kommunen begyndte at benytte fremskudte/forebyggende sagsbehandlere. De mener desuden, at de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere skaber bedre forudsætninger for et godt samarbejde med forældrene, uanset om bekymringen ender som en underretning eller ej. I en anden interviewkommune har myndighederne indtryk af, at der kommer flere underretninger, efter de har indført fremskudte/forebyggende sagsbehandlere. Dette skyldes, at sagsbehandlerne giver medarbejderne en faglig sikkerhed, som gør, at de i højere grad tør at underrette om deres bekymringer. Som tidligere beskrevet vurderer en stor del af kommunerne, at de fremskudte/forebyggende sagsbehandlere har betydning for kvaliteten af underretningerne. Kommunerne mener særligt, at indholdet af underretningerne er mere præcist beskrevet. Flere beskriver desuden, sagsbehandlerne medvirker til et bedre samarbejde mellem almenområdet og myndighederne. De interviewede medarbejdere på myndighedsområdet i de fire kommuner, hvor de gør brug af fremskudte/forebyggende sagsbehandlere, har også en klar oplevelse af, at de er med til at styrke kvaliteten i underretningerne. Det gør de bl.a. ved at sikre, at underretningerne er tilstrækkeligt fyldestgørende til, at myndighederne kan reagere på dem. Denne holdning deles af repræsentanter fra almenområdet i de fire kommuner. 6.3 Tilbagemelding til faglige underrettere På baggrund af data har det ikke været muligt at foretage en kvantitativ analyse af sammenhængen mellem antallet af underretninger og kommunernes tilbagemelding til faglige underrettere, da det ikke muligt på baggrund af data at sammenligne tilbagemeldingen til faglig underretter. Betydningen af systematisk tilbagemelding til faglige underrettere belyses derfor gennem interviewene. Når kommunerne modtager en underretning, er de forpligtede til at sende en bekræftelse på modtagelsen til personen, der har underrettet, jf. afsnit 2.3. Derudover skal kommunen som udgangspunkt, hvis der er tale om en faglig underretter, orientere om, hvorvidt de har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende barnet eller den unge, som underretningen vedrører.

213 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 38 I interviewene med repræsentanter fra institutionerne i de otte kommuner giver flere faglige underrettere udtryk for, at de ikke i tilstrækkelig grad bliver orienteret om, hvilke skridt kommunen har taget i sager, hvor medarbejderne har underrettet om et barn eller en ung. Det kan betyde, at medarbejderne sender endnu en underretning om den samme problemstilling hos barnet, fordi de ikke oplever, at kommunen reagerer hurtigt nok, eller fordi de oplever ikke at blive hørt eller er uenige i den indsats, kommunen igangsætter. En medarbejder fra almenområdet i en af interviewkommunerne udtaler eksempelvis: Jeg (har) i hvert fald et billede af, at der går ufattelig lang tid, hvor jeg ikke aner noget som helst om, hvad der foregår i sagerne, og jeg kan også godt have et billede af, at der formentlig slet ingenting sker, for jeg bliver ikke informeret om, hvad der foregår. ( ) Nogle gange laver vi en ny underretning, andre gange kontakter jeg sagsbehandleren for at høre, hvad der sker, men det er typisk skolen, der tager initiativet. En problemstilling for medarbejderne på institutionerne kan også være, at en underretning kan lægge pres på samarbejdet med barnets eller den unges forældre. Derfor er det vigtigt for medarbejderne at vide, om underretningen fører til noget og i så fald hvilket. I flere tilfælde peger medarbejdere på, at bekymringen for at miste kontakten til familien kan få betydning for, om medarbejderne underretter om det pågældende barn. En medarbejder vurderer eksempelvis: Altså, hvis vi er dybt uenige i forhold til en afgørelse omkring en familie, så render vi sådan set bare rundt og venter på den først givne lejlighed til at komme afsted med en ny (underretning). Det er det, vi har at spille med, og det er det, vi gør. På samme måde giver myndigheden udtryk for, at de oplever, at de faglige underrettere kan blive frustrerede over, at de ikke får en tilbagemelding, eller at der går for lang tid, inden der sker noget i sagen, hvilket kan få dem til at sende en ny underretning. De oplever blandt andet, at de faglige underrettere ønsker at få flere oplysninger om sagen, end de, ifølge sagsbehandlerne, har krav på. Det kan, ifølge sagsbehandlerne, også handle om, at der er nogle sagsprocesser, som tager tid, hvilket kan være svært for underretter at have tålmodighed med. 6.4 Netværksmøder Både under interviewene og i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelsen peger kommunerne på, at afholdelsen af netværksmøder har betydning for antallet og særligt kvaliteten af de underretninger, de modtager. Møderne anvendes af medarbejdere fra institutioner til dels at skabe et godt grundlag for det videre samarbejde med familien og de øvrige professionelle og dels til at få faglig sparing om bekymringerne og eventuelt om udarbejdelsen af underretninger. Det kan både resultere i, at der underrettes mindre,

214 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 39 da bekymringer bliver adresseret før, der er behov for at underrette, men kan også medføre flere underretninger, fordi behovet hos barnet eller familien afdækkes tidligere. Netværksmøder er en samlet betegnelse for møder, hvor bekymringer i sager om børn eller unge belyses gennem en fælles dialog mellem netværket i sagen. Ved netværksmøder deltager typisk familien til barnet eller den unge, de fagprofessionelle, der har tilknytning til barnet, eksempelvis lærere eller pædagoger og eventuelt kommunale sagsbehandlere. De afholdes oftest som et led i en forbyggende indsats. Formålet er at samle netværket omkring barnet eller den unge for at tale om bekymringer og muligheder for at støtte familien. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at der i ca. 80 procent af kommunerne er praksis for, at sagsbehandlere deltager i forebyggende netværksmøder på skoler og institutioner, før en sag startes op. To tredjedele af disse kommuner mener, at deltagelsen har en betydning for antallet af underretninger som kommunen modtager. En tredjedel mener ikke, at kommunens deltagelse har nogen indvirkning på, hvor mange underretninger, der kommer ind, se figur 6.3. Der er en tendens til, at kommunerne mener, at netværksmøderne kan være med til at forhindre, at bekymringer bliver til underretninger og på den måde holde antallet af underretninger nede. Det handler primært om, at møderne har et forebyggende sigte i

215 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 40 og med, at der lægges vægt på at afdække muligheder for forebyggende indsatser, herunder råd og vejledning til familierne. To kommuner skriver eksempelvis: Det er muligt at løse nogle forhold ude i det forebyggende felt og dermed bevare bekymringen på et råd og vejledningsniveau. En del af udfordringerne tages i opløbet i forbindelse med netværksmøder og ender dermed ikke som en underretning i Familierådgivningen. I en af interviewkommunerne arbejder skoler og SFO er med en procedure for interne netværksmøder, før myndigheden inddrages i sagen. Institutionerne forsøger selv at arbejde med forebyggende tiltag og underretter først, når de mener, at de ikke kan komme videre. Enkelte kommuner mener, på tværs af interview og spørgeskemaundersøgelsen, at netværksmøderne kan være medvirkende til, at kommunen modtager flere underretninger, da medarbejderne på institutionerne bliver opmærksomme på, at de skal underrette om bekymringer, som de ikke ellers ville have gjort, fordi de har mulighed for at have en dialog med sagsbehandlerne. I et interview beskriver en skole, at der afholdes forbyggende møder, hvor medarbejderne kan få vendt en bekymring, før der eventuelt sendes en underretning. Skolen oplever, at møderne har en betydning for antallet af underretninger, da de bliver opfordret til at sende underretninger tidligere, end de selv ville have gjort. Den faglige sparring, der er tilgængelig ved møderne, er desuden med til at kvalificere beslutningen om, hvorvidt der skal underrettes. En kommune skriver eksempelvis i besvarelsen af spørgeskemaet: Det betyder, at underretningerne bliver mere skarpe, og at vi undgår underretninger på børn, der ikke er i målgruppen. Sparringen kan også have betydning for kvaliteten af de skriftlige underretninger, som en kommune beskriver: De sager, hvor der har været et netværksmøde, er underretninger mere kvalificerede og underbyggede, og det er tydeligt, hvad man i primærsektoren har forsøgt med inden underretning. En af interviewkommunerne beskriver ligeledes, at de oplever, at netværksmøderne er med til at højne kvaliteten af underretningerne, de modtager. Medarbejderne mener dog ikke, at antallet af underretninger påvirkes af møderne.

216 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER Netværksmøders betydning for antal underretninger Vi har undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem antallet af underretninger, og hvorvidt kommunen angiver, at de benytter sig af netværksmøder. Det er undersøgt ved brug af en statistisk uafhængighedstest, hvorvidt promillen af underretninger fordeler sig tilfældigt blandt kommunerne, hvad angår anvendelse af netværksmøder, eller om det synes at påvirke promillen af underretninger i kommunen enten forøgende eller formindskende, se bilag 4. Underretningspromillen udregnes som antallet af underretninger pr børn i kommunen. På baggrund af vores data viser analysen, at der ikke er signifikant sammenhæng mellem brugen af netværksmøder og underretningspromillen. Netværksmøder har dermed, ifølge vores data, ikke betydning for, hvor mange underretninger, kommunen har registreret at have modtaget. 6.5 Sammenfatning Det har ikke været muligt på baggrund af data at konkludere, hvorvidt organiseringen af modtagelse af underretninger har betydning for antallet af underretninger. Det er heller ikke muligt at drage en entydig konklusion om fremskudte/forebyggende sagsbehandleres betydning for antallet af underretninger. Der er relativ stor enighed blandt kommunerne om, at de har en betydning, men ikke om hvilken. Derimod er der stor enighed blandt kommunerne om, at brugen af fremskudte/forebyggende sagsbehandlere bidrager til at forbedre kvaliteten af underretninger. Kommunernes tilbagemelding til faglig underretter vurderes at kunne have en betydning for antallet af underretninger. Hvis den faglige underretter ikke oplever, at kommunen reagerer på en underretning, kan det betyde, at underretteren sender endnu en underretning for at sætte gang i sagen. På den anden side oplever myndigheden, at den faglige underretter ønsker en orientering om, hvad der gøres i sagen, som ligger ud over, hvad myndigheden rent lovmæssigt har mulighed for at give. Netværksmøder derimod har ikke umiddelbart en entydig betydning for antallet af underretninger. Nogle kommuner mener, at netværksmøder kan medføre flere underretninger, mens andre kommuner mener, at det medfører færre underretninger. Der er dog generel enighed om, at netværksmøder øger kvaliteten af de underretninger, der indsendes.

217 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 42 7 Undersøgelsens baggrund og metode Fokus for undersøgelsen er at belyse og redegøre for årsagerne til, at der er forskel i antallet af underretninger i landets kommuner. Undersøgelsen er af deskriptiv karakter. Det indebærer, at vi afgrænser os fra at identificere kausalsammenhænge mellem forholdene i kommunerne og antallet af underretninger, ligesom vi ikke beskæftiger os med, hvorvidt der er en sammenhæng mellem antallet af underretninger og kvaliteten af myndighedsarbejdet. Undersøgelsen er baseret på interviews i otte kommuner med henholdsvis sagsbehandlere og repræsentanter fra institutioner og foranstaltningstilbud, data fra underretningsstatistikken og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentanter fra kommunerne. De kvalitative og kvantitative datakilder bidrager til forskellige former for viden således, at der både skabes en viden, der er generaliserbar og på andre områder en dybdegående forståelse for området. Underretningsstatistikken, som danner udgangspunkt for undersøgelsen, er fra 2014, mens interviewene og spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i Da der kan være sket ændringer på området og i kommunernes praksis siden 2014, er det vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen anvender data indsamlet i 2016 til at forklare data fra Da underretningsstatistikken udkommer med et års forsinkelse, har det ikke været muligt at undgå denne forskydning af dataindsamling. Tallene for 2015 er nyligt blevet valideret og viser, som beskrevet i kapitel 3, en stor forskel mellem de to år, men at der samlet set stadig er forskel på antallet af underretninger i de enkelte kommuner. 7.1 Data fra underretningsstatistikken Vi har valgt at beskrive det socioøkonomiske indeks og validiteten af data i underretningsstatistikken i særskilte kapitler af rapporten, da begge forhold indgår som en del af forklaringen på forskellene i antallet af underretninger. Derfor vil vi kun kort berøre dette i metodeafsnittet. Vi har anvendt data på antallet af underretninger fordelt på kommuner samt oplysninger om, hvilke børn der underrettes om på CPR-niveau. Blandt andet er der til undersøgelsens afsnit om karakteren af en underretning anvendt en analyse af det gennemsnitlige antal underretninger pr. barn, der er underrettet om. Det samme gælder for afsnittet om betydningen af socioøkonomiske faktorer, hvor data fra 2014 er sammenholdt med 2015-data.

218 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 43 Når vi i undersøgelsen ser på udviklingen fra 2014 til 2015, anvendes endvidere data fra årsstatistikken I kapitlet angående socioøkonomiske faktorer fremgår, at der er stor forskel på indberetningerne fra de to år. Denne undersøgelser forholder sig ikke til, hvad årsagen er til forskellen mellem de to år, da data fra 2015 blev valideret efter dataindsamlingen i kommunerne. 7.2 Interviews med sagsbehandlere og medarbejdere fra institutioner og foranstaltningstilbud Med afsæt i data fra underretningsstatistikken har vi udpeget otte kommuner til at deltage i interviews. Kommunerne er udvalgt således, at vi får belyst forholdene i kommuner, der placerer sig i yderpunkterne af skalaen, for på den måde at forsøge at belyse variationen blandt landets kommuner. Der er ikke tale om et repræsentativt udsnit af kommuner. Formålet er at identificere potentielle forklaringer på variationer i antallet af underretninger i kommunerne. Ved at vælge de kommuner, der ligger længst væk fra det forventede, øges sandsynligheden for, at flest mulige årsager til henholdsvis høje og lave indberetninger er repræsenteret i de kommuner, der udvælges. Ved udvælgelsen er der foretaget en regressionsanalyse af antal underretninger i forhold til antal børn i kommunerne med henblik på at lave en residualanalyse fra den forventede fordeling, når man tager kommunens placering i det socioøkonomiske indeks i betragtning. På den måde har vi identificeret de kommuner, der har henholdsvis flest og færrest underretninger i forhold til, hvad man kunne forvente på baggrund af en række socioøkonomiske faktorer. Der fremgår en mere udførlig beskrivelse af de gennemførte analyser i kapitel 2 om det socioøkonomiske indeks. To kommuner, der ellers placerer sig langt fra det forventede omfang af underretninger, er fravalgt, da der er tale om kommuner med få borgere. De otte interviewkommuner er: Halsnæs Kommune Hørsholm Kommune Kolding Kommune Lemvig Kommune Morsø Kommune Randers Kommune Tårnby Kommune Vesthimmerland Kommune I hver af de otte kommuner er der dels lavet interviews med to eller flere sagsbehandlere, der arbejder med underretningerne i kommunen og dels interviews med fire til seks ledere og medarbejdere fra blandt andet sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler og SFO er. Der er i alt foretaget 16 interviews.

219 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 44 Interviewene har til formål at belyse forhold, der, i det daglige arbejde med underretninger om børn og unge, kan have indvirkning på antallet af underretninger kommunen modtager. Kommunerne blev bedt om at udpege de relevante medarbejdere til at deltage i interviewene, med udgangspunkt i et forslag til sammensætningen af interviewgrupperne og en introduktion til formålet med undersøgelsen og med interviewene. Vi vurderer, at kommunerne har de bedste forudsætninger for at pege på de medarbejdere, der har den viden som efterspørges ved interviewene. Af samme grund varierer sammensætningen af gruppen af medarbejdere både ved interviewene med sagsbehandlere og repræsentanter fra institutioner. Interviewene med sagsbehandlerne har fokus på sagsgange, organisering og arbejdet med forebyggende tilbud foruden samarbejdet med institutionerne, både det formaliserede og den løbende dialog. Interviewene med ledere og medarbejdere fra institutioner har ligeledes fokus på sagsgangene ved en underretning og på samarbejdet med fremskudte/forebyggende sagsbehandlere og sagsbehandlere i kommunen. Interviewene er gennemført som semistrukturerede interviews. Det vil sige, at vi under interviewene har taget udgangspunkt i interviewguides, hvoraf der fremgår nogle temaer og spørgsmål, som skulle belyses, men at vi har forholdt os åbent til, at strukturen for interviewet kunne afvige fra interviewguiden, samt at der kunne blive bragt nye temaer op under interviewet. Interviewene er blevet optaget, og der er taget fyldige noter undervejs som efterfølgende er anvendt i analysen. Interviewene er gennemført i perioden august - september Spørgeskemaundersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at belyse kommunernes organisering af arbejdet med underretninger, herunder: hvordan kommunen modtager underretninger, hvilke opgaver medarbejderne, der modtager underretningerne, varetager i forbindelse med modtagelsen, anvendelsen af fremskudte eller forebyggende sagsbehandlere og retningslinjer for vurdering af bekymringsgrad og for udformningen af underretninger på tværs af myndighed og almenområdet Kommunerne bliver desuden bedt om at forholde sig til, hvorvidt de mener, at forholdene i kommunen har en indvirkning på antallet og kvaliteten af underretningerne. Spørgeskemaet er sendt ud til alle landets kommuner, adresseret til de kontaktpersoner der er angivet i forbindelse med kommunernes indberetning til

220 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 45 Underrettelsesstatistikken. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at sende spørgeskemaet til vedkommende, har vi kontaktet kommunen og fået oplyst en alternativ kontaktperson. Vi har i alt modtaget 88 ud af de mulige 96 besvarelser. Det svarer til en svarprocent på 92. To kommuner har oplyst, at de indgår i et forpligtende samarbejde på området med en anden kommune, hvorfor de 88 besvarelser reelt omfatter 90 kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført fra slutningen af september til slut oktober Inden udsendelsen af spørgeskemaet blev det testet af to kommuner.

221 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunale forskelle i antallet af underretninger December 2016 BILAG Titel Kommunale forskelle i antallet af underretninger_bilag Udgiver Ankestyrelsen, December 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside ast@ast.dk

222 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 47 Bilag 1 Residualer, 2014

223 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 48

224 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 49

225 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 50

226 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 51 Bilag 2 Residualer, 2015

227 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 52

228 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 53

229 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 54

230 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 55 Bilag 3 Analyser af socioøkonomiske faktorers betydning for antallet af underretninger

231 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 56

232 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 57

233 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 58

234 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 59 Bilag 4 Analyser af organiseringens betydning for antallet af underretninger

235 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 60

236 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 61

237 KOMMUNALE FORSKELLE I ANTALLET AF UNDERRETNINGER 62

238 Bilag: Ankestyrelsens Underretningsstatistik 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 39249/17

239 Ankestyrelsens statistikker Underretningsstatistik Årsstatistik 2015

240 UNDERRETNINGSSTATISTIK INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Forord 1 2 Hovedresultater Stigning i antallet af underretninger 2 3 Hvem handler underretningerne om? Flest underretninger om drenge Flest underretninger om teenagere 4 4 Kommunefordeling Der underrettes kun én gang for de fleste børn Underretningshyppighed per kommune 6 5 Hvem underretter? Skolen og sundhedsvæsenet underretter mest Skolen underetter mest om drenge og sundhedsvæsenet mest om piger Skolen underretter mest om de ældre børn og sundhedsvæsenet mest om de yngre børn 10 6 Hvad underrettes der om? Der underrettes oftest om omsorgssvigt Der underrettes om kriminalitet for drenge og om omsorgssvigt for piger Der underrettes om børns omsorgssvigt og om unges adfærdsproblemer Hvem underretter om hvad? 15 7 Hvilken opfølgningsaktivitet iværksættes? Der igangsættes særligt børnefaglige undersøgelser for vordende mødre Der iværksættes stort set samme opfølgningsaktiviteter uanset alder 19 8 Baggrund og metode Statistikkens opbygning og indhold Dataindsamling og fejlkilder Personfølsomme oplysninger Udvikling af statistikken Underretningstype Baggrund for underretning Kommunefordeling 25 Titel Underretningsstatistik Udgiver Ankestyrelsen, hovember 2016 ISBN nr. Layout ISSN Identitet & Design AS X Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside ast@ast.dk

241 UNDERRETNINGSSTATISTIK 1 1 Forord Siden 1. april 2014 har alle kommuner indberettet nøgleoplysninger om underretninger modtaget om udsatte børn til Ankestyrelsens underretningsstatistik. Årsstatistikken 2015 er således Ankestyrelsens anden årsstatistik om kommunernes underretninger. Pr. 1. juli 2016 blev underretningsstatistikken overført til Danmarks Statistik, som nu viderefører den. Dermed er denne årsstatistik også den sidste, som udgives af Ankestyrelsen. Statistikken dækker perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december Data til statistikken er trukket den 13. oktober Hovedtallene for 2014 er også blevet opdateret og er med i den nye statistik. Underretningsstatistikken giver mulighed for at følge udviklingen i antallet af underretninger, hvem der underretter, hvad der underrettes om, og hvilke opfølgningsaktiviteter kommunerne iværksætter på baggrund af underretningerne. Denne udvikling kan følges på både nationalt, regionalt og kommunalt plan. Statistikken er med til at sikre, at kommunerne får mulighed for at følge egen udvikling via nøgletal og sammenligne sig lokalt, regionalt og nationalt. Kommunerne kan også vælge at bruge nøgletallene som grundlag for at målrette deres indsats. Herudover kan beslutningstagere, lovgivere og forskere anvende statistikken som vidensgrundlag i deres arbejde. På trods af en større fejlsøgnings- og valideringsproces mangler der for en række af kommunernes indberetninger stadig oplysninger om, hvem der underretter, hvad der underrettes om og især opfølgningsaktivitet. Hvis der mangler oplysninger, som er relevante for den givne figur eller tabel, medtages underretningen ikke i figuren eller tabellen. Kvaliteten af data er forbedret i forhold til 2014-data i et tæt samarbejde med kommuner og systemleverandører. Det har ikke været muligt at gøre sidehovederne tilgængelige for personer med et synshandicap. Sidehovederne består blot af et billede og undersøgelsens titel.

242 UNDERRETNINGSSTATISTIK 2 2 Hovedresultater Årsstatistikken viser udviklingen i de indberettede underretninger, som kommunerne modtog fra den 1. januar 2015 til den 31. december Desuden er tallene fra 2014 blevet opdateret. Da den landsdækkende statistik først blev iværksat den 1. april 2014, dækker tallene fra 2014 kun over de 9 sidste måneder af året. 2.1 Stigning i antallet af underretninger Kommunerne modtog i alt underretninger om udsatte børn i 2014 og underretninger i Det svarer til, at kommunerne i gennemsnit modtog henholdsvis og underretninger per måned i de to år, hvilket er en markant stigning på 8,8 procent fra 2014 til I 2015 modtog kommunerne flest underretninger i marts og færrest underretninger i juli, se figur 2.1.

243 UNDERRETNINGSSTATISTIK 3 3 Hvem handler underretningerne om? Kommunerne indberetter en række oplysninger til statistikken om det barn, som underretningen handler om. 3.1 Flest underretninger om drenge I 2015 modtog kommunerne flest underretninger om drenge. 52 procent af underretningerne handlede om drenge, 46 procent af underretningerne handlede om piger, og 2 procent af underretningerne handlede om vordende mødre, se figur Kommunerne modtog i alt underretninger om vordende mødre. 1 I 2015 var 51 procent af alle 0-17-årige drenge, mens 49 procent var piger, ifølge Danmarks Statistik.

244 UNDERRETNINGSSTATISTIK Flest underretninger om teenagere Generelt steg andelen af underretninger med barnets alder, og næsten hver fjerde underretning i 2015 handlede om en ung i alderen år, se figur 3.2. Til sammenligning handlede kun hver tiende underretning om et barn i alderen 0-2 år. Uanset alder var der i 2015 nogenlunde lige mange underretninger om drenge og piger undtagen blandt de 6-8-årige og de 9-11-årige, hvor der var en mindre overvægt af underretninger om drenge.

245 UNDERRETNINGSSTATISTIK 5 4 Kommunefordeling I 2015 modtog kommunerne i alt underretninger om udsatte børn. Kommunerne modtog i gennemsnit underretning om 50 børn per børn. En del af underretningerne handlede dog om det samme barn. Sammenlagt har kommunerne modtog således underretninger om i alt forskellige børn. 4.1 Der underrettes kun én gang for de fleste børn For 67 procent af børnene modtog kommunerne kun 1 underretning, mens de modtog 2 underretninger for 18 procent af børnene, se figur 4.1. For 7 procent af børnene modtog kommunerne 3 underretninger, og for 3 procent af børnene modtog de 4 underretninger. For 4 procent af børnene modtog kommunerne 5 eller flere underretninger.

246 UNDERRETNINGSSTATISTIK Underretningshyppighed per kommune Figur 4.2 viser, hvor mange børn den enkelte kommune modtog underretninger om per børn i kommunen. I 2015 var der ingen kommuner, som modtog underretninger om mindre end 10 børn per børn i kommunen, og kun 1 kommune modtog underretninger om 10 til 20 børn per børn i kommunen. 8 kommuner modtog underretning om 20 til 30 børn per børn og 17 kommuner modtog underretning om 30 til 40 børn per børn i kommunen. 30 kommuner modtog underretning om 40 til 50 børn per børn, 20 kommuner modtog underretning om 50 til 60 børn per 1000 børn, 13 kommuner modtog underretning om 60 til 70 børn per 1000 børn, og til sidst 9 kommuner modtog underretning om mere end 70 børn per børn i kommunen. Kommunerne modtog i gennemsnit underretning om 50 børn per børn. Færrest børn med underretninger per 1000 børn har Hørsholm, Vallensbæk og Lejre kommune. Flest børn med underretninger per 1000 børn har Lolland, Guldborgsund og Vesthimmerland kommune. I tabel 8.3 findes de kommunefordelte tal.

247 UNDERRETNINGSSTATISTIK 7

248 UNDERRETNINGSSTATISTIK 8 5 Hvem underretter? Kommunerne modtager underretninger om udsatte børn fra en række forskellige personer, myndigheder og organisationer, der er bekymrede for barnets trivsel og udvikling. 5.1 Skolen og sundhedsvæsenet underretter mest I 2015 underrettede skolen i 21 procent af sagerne, mens sundhedsvæsenet underrettede i 15 procent af sagerne, se figur 5.1. I 8 procent af sagerne var det en offentlig myndighed eller en person i offentlig tjeneste, der underrettede, og i 7 procent af sagerne var det politiet, der underrettede. Dette mønster ligner mønsteret fra Kun de mellemkommunale underretninger for 2015 afviger fra 2014 med en stigning på 2 procent.

249 UNDERRETNINGSSTATISTIK Skolen underetter mest om drenge og sundhedsvæsenet mest om piger Der er forskel på, hvorfra kommunerne modtager underretninger om drenge, og hvorfra de modtager underretninger om piger. I 2015 modtog kommunerne flere underretninger om drenge end om piger fra daginstitutioner, skoler, fritidshjem mv. For drengenes vedkommende modtog kommunerne 30 procent af alle underretningerne fra daginstitutioner, skoler, fritidshjem mv. og for pigernes vedkommende var det samme tal 25 procent af alle underretningerne, se figur 5.2. Kommunerne modtog også flere underretninger om drenge end om piger fra retssystemet. Omvendt modtog kommunerne flere underretninger om piger fra sundhedsvæsenet og fra barn, familie, netværk mv. Kommunerne modtog 19 procent af alle underretningerne om piger fra sundhedsvæsenet og kun 14 procent af alle underretningerne om drenge. For de vordende mødre modtog kommunerne 45 procent af alle underretningerne fra sundhedsvæsenet og 21 procent af alle underretningerne fra den offentlige forvaltning.

250 UNDERRETNINGSSTATISTIK Skolen underretter mest om de ældre børn og sundhedsvæsenet mest om de yngre børn Inden for de forskellige aldersgrupper er der forskel på, hvem der underretter, når de er bekymret for barnets trivsel og udvikling. For de 0-2-årige fik kommunerne flest underretninger fra sundhedsvæsenet og fra barnets familie og netværk. Kommunerne fik således 25 procent af alle underretningerne om de 0-2-årige fra sundhedsvæsenet og 19 procent fra familie og netværk, se figur 5.3. For de 3-5-årige fik kommunerne en mindre andel af underretningerne fra sundhedsvæsenet og en større andel fra dagsinstitutioner. Kommunerne fik 25 procent af alle underretningerne om de 3-5-årige fra dagsinstitutioner og 13 procent fra sundhedsvæsenet. For de 6-14-årige fik kommunerne flest underretninger fra skole, fritidshjem mv. og fra barn, familie, netværk mv. Andelen af underretninger fra retssystemet og krisecentre er højere for de årige end for de andre aldersgrupper, ligesom andelen af underretninger fra sundhedsvæsenet steg for denne gruppe.

251 UNDERRETNINGSSTATISTIK 11 6 Hvad underrettes der om? Når kommunerne modtager underretninger om udsatte børn, kan det skyldes bekymringer om en række forhold, der har med barnets trivsel og udvikling at gøre. Det er muligt samtidigt at underrette om flere forhold. 6.1 Der underrettes oftest om omsorgssvigt Kommunerne fik i 2015 oftest underretninger med en bekymring om omsorgssvigt overfor barnet. Herudover fik kommunerne ofte underretninger med bekymring om misbrug i hjemmet, om voldelige overgreb mod barnet og om ulovligt skolefravær.

252 UNDERRETNINGSSTATISTIK procent af underretningerne handlede om omsorgssvigt overfor barnet, se figur 6.1. Herudover handlede 8 procent af underretningerne om misbrug i hjemmet, 8 procent handlede om voldelige overgreb mod barnet, og yderligere 8 procent handlede om ulovligt skolefravær. 7 procent af underretningerne handlede om barnets udadreagerende adfærd, og yderligere 7 procent om psykisk funktionsnedsættelse hos forældrene, mens 6 procent af underretningerne handlede om barnets kriminalitet. 35 procent af underretningerne blev begrundet med andre forhold. 6.2 Der underrettes om kriminalitet for drenge og om omsorgssvigt for piger Der er forskel på, hvad der underrettes om for drenge og for piger. I 2015 blev flere underretninger om drenge begrundet med misbrug og kriminalitet hos barnet, mens flere underretninger om piger blev begrundet med omsorgssvigt og overgreb. 28 procent af alle underretninger om piger blev begrundet med omsorgssvigt og overgreb, mens det var 25 procent af alle underretninger om drenge, se figur procent af alle underretninger om drenge blev begrundet med misbrug og kriminalitet, mens det kun var 5 procent af alle underretninger om piger. For vordende mødre blev 64 procent af underretningerne begrundet med andre forhold. I fritekstfeltet hertil blev ofte angivet graviditet, hvilket ikke bidrager med mere viden for denne gruppe.

253 UNDERRETNINGSSTATISTIK 13

254 UNDERRETNINGSSTATISTIK Der underrettes om børns omsorgssvigt og om unges adfærdsproblemer For de yngre børn underrettes oftere om omsorgssvigt og overgreb mod barnet samt misbrug og kriminalitet i hjemmet, mens der for de ældre børn oftere underrettes om barnets adfærdsproblemer samt misbrug og kriminalitet i hjemmet mv. For børn i alderen 0-11 år blev mellem 31 procent og 37 procent af alle underretningerne begrundet med omsorgssvigt og overgreb mod barnet, se figur 6.3. For unge i alderen år var det 23 procent, og for unge mellem år var det 15 procent. For unge i alderen år blev 32 procent af underretningerne begrundet med adfærdsproblemer, mens det var 34 procent for de årige. Yderligere 23 procent af underretningerne om de årige blev begrundet med misbrug og kriminalitet.

255 UNDERRETNINGSSTATISTIK Hvem underretter om hvad? Kommunerne modtager underretninger fra en række forskellige personer, myndigheder og organisationer, men det er forskelligt, hvilke forhold de udtrykker bekymring om. Daginstitutioner, skoler, fritidshjem mv. var bekymrede for barnets adfærd i 45 procent af de underretninger, som de sendte til kommunerne i 2015, mens de i 30 procent af underretningerne var bekymrede for omsorgssvigt og overgreb mod barnet, se figur 6.4. Retssystemet og krisecentrene angav bekymring for misbrug og kriminalitet hos barnet i 38 procent af de underretninger, som de sendte til kommunerne, og bekymring for misbrug og kriminalitet i hjemmet i 17 procent af underretningerne. I 40 procent af de underretninger, som kommunerne modtog fra barn, familie, netværk mv., var der bekymring om omsorgssvigt og overgreb mod barnet.

256 UNDERRETNINGSSTATISTIK 16 7 Hvilken opfølgningsaktivitet iværksættes? Kommunerne indberetter hvilken opfølgningsaktivitet, den konkrete underretning afstedkommer. Der har været forskellige opfattelser af, hvad en opfølgningsaktivitet betyder, hvilket har ført til forskellig indberetningspraksis i kommunerne. 2 En kommune skal indenfor 24 timer foretage en første vurdering af underretningen, hvorefter der foretages nogle indledende undersøgelser og samtaler med barn og forældre. Opfølgningsaktiviteten er den beslutning, som de indledende undersøgelser fører frem til. Hvis denne ikke fører frem til en indsats overfor barnet, vil opfølgningsaktiviteten være, at underretningssagen afsluttes. Kommunerne iværksatte i 2015 en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50 i 14 procent af tilfældene, hvilket er et fald på 7 procent i forhold til Som opfølgning på underretningerne henviste kommunerne i 6 procent af tilfældene til konsulentbistand eller rådgivning efter 11, se tabel 7.1. Som opfølgning på 33 procent af underretningerne angav kommunerne både i 2014 og 2015, at de ikke foretog sig yderligere, da sagen allerede var i proces. Det var tilfældet i 2 En indberetningspraksis, der angiver de indledende samtaler med forældre og børn som opfølgningsaktiviteter, har ført til en relativ stor andel af opfølgningsaktiviteterne under kategorien Andet.

257 UNDERRETNINGSSTATISTIK 17 sager, hvor kommunerne eksempelvis allerede havde iværksat en børnefagligundersøgelse, da de modtog endnu en underretning om barnet. Kommunerne afsluttede sagen i 30 procent af underretningerne, fx hvis en underretning blev vurderet som grundløs. Kommunerne har angivet, at 3 procent af underretningerne er videresendt til en anden indsats. Denne kategori kan fx dække over tilfælde, som fører til anden indsats end den børnefaglige undersøgelse eller til konsulentbistand/rådgivning, fx ekstra sundhedspleje, netværksmøder med institutioner og forældre, overførsel til et handikapteam og lignende. Som opfølgning på 2 procent af underretningerne videresendte kommunen sagen til en ny kommune med underretningen. Det var tilfældet i sager, hvor kommunen eksempelvis modtog en underretning om et barn, der ikke var bosat i kommunen.

258 UNDERRETNINGSSTATISTIK Der igangsættes særligt børnefaglige undersøgelser for vordende mødre Der er ikke stor forskel på, hvilke opfølgningsaktiviteter kommunerne igangsætter for piger og for drenge som følge af en underretning. Der er dog forskel, når der sammenlignes med vordende mødre. I 2015 igangsatte kommunerne en børnefaglig undersøgelse i hhv. 14 og 13 procent af underretningerne for drenge og piger, mens de igangsatte en børnefaglig undersøgelse i 28 procent af underretningerne for vordende mødre, se figur 7.1. Kommunerne afsluttede i 2015 underretningssager for 30 procent af underretningerne om drenge og 29 procent for piger, mens de afsluttede 26 procent af underretningerne om vordende mødre, se figur 7.1.

259 UNDERRETNINGSSTATISTIK Der iværksættes stort set samme opfølgningsaktiviteter uanset alder Der er ikke stor forskel på, hvilke opfølgningsaktiviteter kommunerne igangsætter, når de modtager en underretning om et yngre barn sammenlignet med et ældre barn. I 2015 afsluttede kommunerne underretningssagen eller foretog sig ikke yderligere i 65 procent af underretningerne om de årige og i 63 procent af underretningerne om de 0-2-årige, se figur 7.2.

260 UNDERRETNINGSSTATISTIK 20 8 Baggrund og metode Oplysningerne i statistikken bliver opdateret årligt i efteråret, når der offentliggøres en ny årsstatistik. Lovgrundlaget for statistikken kan findes i retssikkerhedslovens og retssikkerhedsbekendtgørelsens 41, stk Statistikkens opbygning og indhold Kommunerne indberetter en række oplysninger til statistikken om det barn, som underretningen handler om. Alle indberetninger foretages på barnets personnummer. Når en underretning handler om et ufødt barn, indberettes moderens personnummer til statistikken, da barnet endnu ikke har fået et personnummer. På Ankestyrelsens hjemmeside findes kommunernes indberetningsskema og en kravsspecifikation. Kommunerne indberetter følgende oplysninger til statistikken: 1. Sagsoplysninger o Kommuneidentifikation o Barnets personnummer eller vordende mors personnummer 2. Oplysninger om underretning o Underretningsdato o Underretningstype (hvem underretter) o Underretningsbaggrund (hvad underrettes der om) 3. Oplysninger om opfølgningsaktivitet o Dato for opfølgningsaktivitet o Type af opfølgningsaktivitet 4. Eventuel børnefaglig undersøgelse o Dato for afslutning af børnefaglig undersøgelse o Dato for eventuel foreløbig vurdering 8.2 Dataindsamling og fejlkilder Størstedelen af indsamlingen af data til statistikken foregår gennem en system-til-system løsning, hvor underretninger sendes fra et kommunalt sagsbehandlingssystem til en database i Ankestyrelsen. Kommuner, som ikke har denne mulighed, kan indberette via et elektronisk spørgeskema, der ligger på Ankestyrelsens hjemmeside. Endelig har enkelte kommuner valgt at indsende data til Ankestyrelsen samlet i et datasæt (f.eks. i Excelark). Der har været forskellige tekniske problemer knyttet til system-til-system løsningen. I starten af indsamlingsåret 2014 førte manglende genforsendelse af afviste data til et

261 UNDERRETNINGSSTATISTIK 21 stort datatab. Gentagne nedbrud i Ankestyrelsens egen server gav et andet større tab af data, da data heller ikke gensendes automatisk i dette tilfælde. Derudover blev indsendt forkerte underretningsdatoer, hvilket gav store kommunikationsproblemer med kommunerne omkring fejl og mangler i de indberettede underretninger. Disse forhold betød, at Ankestyrelsen måtte have et fuldt udtræk fra kommunernes IT-leverandør af de underretninger, der lå i kommunernes sagsbehandlingssystem. På grund af det fulde udtræk fra kommunernes sagsbehandlingssystem lykkes det at indsamle alle de indberettede underretninger for de 9 måneder i For underretninger i 2015 fik Ankestyrelse ligeledes et fuldt udtræk, som følge af servernedbrud, som opstår med mellemrum af forskellige årsager. Der er indført en øget overvågning af serverne, så nedbrud opdages hurtigere, men det forhindrer ikke nedbrud. Disse tekniske problemer har gjort dataindsamlingen vanskelligere, men som beskrevet ovenover kan data også indhentes på anden vis. De tekniske problemer vurderes således ikke til at have medført tab af indberettede underretninger, hverken for 2014 eller 2015, under antagelsen af, at de modtagne dataudtræk har været fuldstændige. En mulig fejlkilde kan imidlertid være manglende indberetninger fra kommunerne. Størrelsen af denne fejlkilde er ukendt for selve antallet af underretningen, men for opfølgningsaktiviteten er kun modtaget opfølgning for omkring 70 procent af de indberettede underretninger for begge år. Tekniske problemer i kommunernes sagsbehandlingssystem har medvirket til dette lave antal af indberettede opfølgningsaktiviteter, da disse ikke kunne indberettes efter, at barnet eksempelvis er flyttet til anden kommune. Dette forhold har været det samme for begge år. Der kan ikke peges på kendte forhold i dataindsamlingen, som delvist kan forklare stigningen i underretninger fra 2014 til Men det kan naturligvis ikke udelukkes, at en stigende indsats i kommunerne ved selve registreringen af underretninger, kan have haft en indflydelse. Den mest sandsynlige årsag til stigningen kan være en øget fokus på underretninger og uddannelse af medarbejdere, som har den daglige kontakt med børnene. Dette kan have medvirket til at nedbryde de personlige barrierer omkring at indgive en underretning. Der foretages en løbende kontrol-, validerings- og fejlsøgningsproces på de indberettede oplysninger. Data kontrolleres grundlæggende i forbindelse med selve indberetningen i form af en automatiseret online-valideringstjek. Data kontrolleres herefter mere grundigt for fejl og mangler i Ankestyrelsen, hvorefter der sendes fejllister til kommunerne, som foretager rettelserne. På trods af en større fejlsøgnings- og valideringsproces forud for årsstatistikken mangler der for en række af kommunernes indberetninger stadig oplysninger om, hvem der underretter, hvad der underrettes om og især opfølgningsaktivitet. Hvis der mangler oplysninger, som er relevante for den givne figur eller tabel, medtages underretningen ikke i figuren eller tabellen.

262 UNDERRETNINGSSTATISTIK Personfølsomme oplysninger Underretningsstatistikken er en personstatistik, hvor alle indberetninger foretages på barnets eller den vordende mors personnummer. Der er foretaget en række tiltag i forbindelse med etablering af statistikken for at sikre, at de registrerede oplysninger ikke kommer uvedkommende i hænde, og at oplysningerne alene anvendes til statistiskvidenskabelige formål. Indberetningssystemerne er blandt andet sikret ved sikkerhedscertifikat og stærk kryptering i forbindelse med den elektroniske transmission af data. Desuden er databehandlingen i Ankestyrelsen omfattet af vidtgående tekniske og administrative sikkerhedsforanstaltninger. Data kan ved ansøgning videregives til statistisk-videnskabelige formål eksempelvis til Danmarks Statistik og andre godkendte forskningsinstitutioner. Data må ikke anvendes som udgangspunkt for afgørelser vedrørende enkeltpersoner eller til kontrolformål. 8.4 Udvikling af statistikken Kommunerne anvender i relativt høj grad andre/andet som svar på, hvem der indberetter, hvad der indberettes om og hvilken opfølgningsaktivitet, underretningen fører til. For at imødekomme denne problematik undersøges det, hvad kommunerne skriver i tekstboksene, når de angiver andre/andet. Ankestyrelsen indgår i dialog med kommuner og systemleverandører for at udvide svarmulighederne til disse spørgsmål. Ændring af svarmulighederne kan også komme på tal f.eks. ved at opdele andre/andet -kategorien i mere oplysende grupper. Fx blev 35 procent af underretningerne begrundet med andre forhold. Dette er en stor gruppe, hvilket blandt andet skyldes, at kommunerne ofte angiver andre forhold som en ekstra årsag. Desuden har de mulige forhold, man kunne indberette, fortrinsvist omfattet adfærd og funktionsnedsættelse, mens familiens sociale forhold er repræsenteret i mindre grad bland kategorierne. For at få andre gruppen reduceret er følgende nye mulige baggrunde blevet indført for indberetningen til næste årsstatistik: Følelsesmæssige problemer hos barnet/den unge Sociale problemer hos barnet/den unge Andet fravær Vold i hjemmet Sygdom i hjemmet Manglende forældrekompetencer Økonomiske problemer hos forældre Forældre truet Konflikt i familien

263 UNDERRETNINGSSTATISTIK Underretningstype Kommunerne modtager underretninger om udsatte børn og unge fra en række forskellige personer, myndigheder og organisationer, der er bekymrede for barnets eller den unges trivsel og udvikling. I Ankestyrelsens indberetningsskema er der 20 muligheder, som kommunerne kan vælge imellem. For at kunne følge udviklingen på et mere overordnet niveau og for at gøre statistikken mere overskuelig, er de 20 svarmuligheder grupperet i 6 mere overordnede underretningstyper. Underretningstyperne fremgår af tabel 8.1.

264 UNDERRETNINGSSTATISTIK Baggrund for underretning Når kommunerne modtager underretninger om udsatte børn og unge, kan det skyldes bekymringer om en række forhold, der har med barnets eller den unges trivsel og udvikling at gøre. Det er muligt at underrette om flere forhold samtidigt. I Ankestyrelsens indberetningsskema er der 20 muligheder, som kommunerne kan vælge imellem. Disse 20 muligheder er igen grupperet i 6 overordnede baggrundsforhold i tabel

265 UNDERRETNINGSSTATISTIK Kommunefordeling Tabel 8.3 viser blandt andet, hvor mange underretninger den enkelte kommune modtog i 2015 per børn i kommunen, og hvor mange børn kommunen modtog underretning om per børn i kommunen.

266 UNDERRETNINGSSTATISTIK 26

267 UNDERRETNINGSSTATISTIK 27

268 UNDERRETNINGSSTATISTIK 28

269 UNDERRETNINGSSTATISTIK 29

270 UNDERRETNINGSSTATISTIK 30

271 Bilag: Brev fra børne- og socialministeriet om underretninger Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 39247/17

272 Til landets kommuner Holmens Kanal København K Telefon sm@sm.dk Sagsnr Doknr Dato Til Borgmesteren Jeg skriver til dig vedr. håndteringen af underretninger om udsatte børn og unge. Anledningen er udgivelsen af den seneste underretningsstatistik fra Ankestyrelsen, som bl.a. viser, at der er forskel på, hvor meget forskellige faggrupper underretter. Underretningsstatistikken kan findes her: Derudover har Ankestyrelsen offentliggjort en særskilt undersøgelse om årsager til kommunale forskelle på, hvor meget der bliver underrettet. Undersøgelsen peger blandt andet på, at der er store forskelle i måden, hvorpå kommunerne anvender underretninger som arbejdsredskab. Undersøgelsen kan findes her: Der kan være forskellige grunde til forskellene i kommunernes underretninger, fx at kommunerne organiserer sig forskelligt. Men det er under alle omstændigheder vigtigt, at underretningsstatistikken aktivt anvendes til at vurdere underretningsmønsteret i ens egen kommune. Det skal give et skærpet fokus på, at alle underretninger tages alvorligt, og at der handles hurtigt og effektivt herpå. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, hvordan underretningsstatistikken og underretninger generelt kan indgå i arbejdet med området for udsatte børn og unge. Underretningsstatistikken kan bl.a. bruges til sammenligninger med nabokommunen eller mellem faggrupper (fx hvor ofte skole og dagtilbud underretter) og dermed give anledning til at overveje, om noget skal ændres. Det kan være i forhold til indsatsen med at oplyse om underretningspligten til forskellige faggrupper, skole- eller daginstitutionstilbud eller andre instanser i kommunen, som arbejder med børn og unge. Eller det kan være, at der er behov for mere information til fagpersoner om tidlige tegn på bekymrende adfærd hos børn og unge som led i den forebyggende og opsporende indsats i kommunen. Jeg kan i den forbindelse oplyse om, at det er muligt for alle kommuner at få hjælp og vejledning hos Socialstyrelsen, som bl.a. tilbyder rådgivningsforløb til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Desuden tilbyder Socialstyrelsen en række efter- og videreuddannelsestilbud på børne- og ungeområdet, som skal styrke sagsbehandlingen og kvaliteten på området. Endvidere er det muligt at hente hjælp og rådgivning om aktuelle udfordringer med regler og praksis om udsatte børn og unge hos Ankestyrelsen. I tillæg hertil udbyder Ankestyrelsen løbende besøg af styrelsens læringsteam. Læringsteamet tilbyder gratis lærings- og undervisningsaktiviteter med afsæt i kommunens konkrete sager og

273 problemstillinger. Målgruppen er sagsbehandlere og chefer på børneområdet. Desuden har Ankestyrelsen lavet en hjemmeside om underretninger, som kan findes her: Endeligt kan alle kommuner ansøge Socialstyrelsen om at indgå i et samarbejde med Den Permanente Task Force, som er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen. Task Forcen tilbyder bl.a. at gennemføre en grundig analyse af kommunens indsats på området, samt i forlængelse heraf en række sammenhængende og skræddersyede ydelser i form af rådgivning og vejledning og kompetenceudvikling. Jeg håber, at I vil gøre brug af et eller flere af ovenstående tilbud, og at jeres kommunes underretninger fremadrettet bliver et aktivt arbejdsredskab til at forbedre indsatsen på området for udsatte børn og unge. Med venlig hilsen Mai Mercado 2

274 Bilag: Henvendelse vedr. Mælkevejen i Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42500/17

275

276

277

278

279 Bilag: Henvendelse vedr. Stjernehuset i Grenaa Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42496/17

280

281 Bilag: Oversigt over elever på privatskoler og efterskoler Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42790/17

282 Oversigt over elever fra Norddjurs, som går i privatskole eller efterskole - de seneste tre skoleår. Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning Total Privatskoler 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 0-6 kl 7-10 kl 2014/ / / Efterskoler 2014/ / /2017 Anholt 3-2 Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning Total

283 Bilag: Referat fra fyraftensmøde i Børnehuset Mælkevejen 15. marts 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47002/17

284 Til Att.: Finn Mikkelsen Dato: Notat fra fyraftensmøde vedrørende bekymringsbrev ved tidligere ansat medarbejder i Børnehuset Mælkevejen og tidligere AMR i Område Auning Mette Svendsen med deltagelse af medarbejderne i Børnehuset Mælkevejen, BUPL ved FTR Tine Christiansen, FOA ved FTR Anni H. Nielsen og Sektorformand Karin Mathiesen, AMR dagplejen i Område Auning Lene Christiansen, TR (BUPL) i Område Auning Inger L. Jensen, TR (FOA) i Område Auning Inge H. Jepsen, afdelingsleder Dorthe Karlsen og områdeleder Doris Bang. Afbud: 2 medarbejdere i børnehuset Mælkevejen grundet sygdom. Formål: Der skal tages stilling til om der er forhold i Børnehuset Mælkevejen som medarbejdere og ledelse i fællesskab skal tage initiativ til af få ændret eller arbejde på at forbedre Ordstyrer og mødeleder: Tinne Christiansen FTR (BUPL) i Norddjurs Kommune Referent på plancher: Inger Jensen TR (BUPL) i Område Auning Referent notat: Doris Bang områdeleder i Område Auning Notat: Fyraftensmødet forløb konstruktiv, positiv og med en god åben dialog. Formen på mødet: Indledning og velkomst ved ledelsen om bekymringsbrevet og aftenens formål. Præsentation af alle de deltagende organisations repræsentanter. Indledning ved Tinne Christiansen FTR (BUPL) Hver enkelt medarbejder skal derefter i 10 min forberede sig på, at nævne fire positive ting og fire negative ting ved at være ansat i Børnehuset Mælkevejen. Der skal udvælges x antal fokusområder på baggrund af de fremkomne udsagn fra medarbejderne til det videre fremadrettede arbejdsmiljøarbejde Den videre proces skal aftales.

285 Generel opsamling bekymringsbrevet: En til to medarbejdere var vidne om, at bekymringsbrevet var sendt rundt til alle politikere. De øvrige 15 medarbejdere var ikke vidne om dette forhold. Tre medarbejdere ud af de 17 havde ikke fået tilsendt brevet. Flere medarbejdere havde ikke læste brevet ordentligt igennem eller forholdt sig til indholdet inden udsendelsen. Generel opsamling arbejdsmiljøindsatsen i Område Auning Der er udarbejdet en procesplan, som er godkendt i lokaludvalget 2016 for arbejdsmiljøindsatsen år Der er afholdt dialogbaseret APV for alle medarbejdere i Område Auning efteråret 2016 Arbejdsmiljøgruppen (AMR Lene C. dagplejen, tidligere ansat Mette S. og AMR for Bettebo og Mælkevejen og områdeleder Doris Bang) har på baggrund af den dialogbaseret APV prioriteret 3 indsatsområder i Område Auning år : Ressourcer - kommunikation fysiske rammer herunder akustikken i Nordlyset. Indsatsområderne APV er fremlagt af arbejdsmiljøgruppen og godkendt på lokaludvalgsmøde d Referat fra lokaludvalgsmøde er udsendt til alle medarbejdere. På informationsmøde for alle medarbejdere d blev de tre prioriterede indsatsområder og den afventede budgetudmøntning for 2017 informeret ud og efterfølgende sendt ud i et referat fra mødet til alle medarbejdere i Område Auning. Det fremgår af den godkendte procesplan for arbejdsmiljøindsatsen, at der er planlagt AMR/leder-møder og en arbejdsmiljødag for lokaludvalget hvor handleplaner på indsatsområder og arbejdsmiljørapporten skal udarbejdes. Generel opsamling af dialog og udsagn fra fyraftensmøde: Organisationsmedlem - kendskab og brug af medsystemet AMR-rollen Loyalitet og kommunikation Budget 2017 (normering) Kontor (mulighed for kontakt til ledelsen) Børneantal bygningens udformning de store åbne rum. Forventningsafstemning til rollen som afdelingsleder og Områdeleder (synlig ledelse) De nye små børn fra dagplejen - sovebørn Pædagogik og struktur Organisatoriske vilkår (dokumentation skal opgaver ) Den gode mulighed der er for medindflydelse, ansvar og selvledelse via kommissorier og arbejdsgrupper. Gode kollegaer Dejlige børn og forældre. God humor Der er arbejdsglæde Skovvang og Dyrhavehuset (de øvrige gode fysiske muligheder) Den gode struktur omkring ugedagenes fordeling af pædagogiske fordybelsesdage og dokumentations- og mødedage. 2

286 Konklusion: Der er i enighed valgt 4 fokusområder ud: Fysiske rammer Ressourcer (børn og personale) Kommunikation Pædagogik Proces frem til 30. september På de kommende månedlige P-møder i Børnehuset Mælkevejen gøres der af ledelsen på dagsorden plads til dialog om de 4 fokusområder. Der planlægges af ledelsen en ny pædagogisk lørdag inden sommerferien da den aftalte pædagogiske dag d. 11. marts 2017 blev aflyst grundet bekymringsbrevet. Arbejdsmiljøgruppen (Områdeleder og AMR fra dagplejen og nyvalgt AMR Pia Rasmussen for Bette-bo og Mælkevejen), arbejder som planlagt videre med den aktuelle APV og handleplanerne for indsatsområderne ressourcer - kommunikation fysiske rammer herunder akustikken i Nordlyset. På et P-møde inden sommerferien inviteres arbejdsmiljøkonsulent fra BUPL Østjylland (Henrik E.) ind i forhold til en dialog om organisationsmedlemsskab og vilkår, medstrukturen og hvad er et godt arbejdsmiljø. Der afholdes et evalueringsmøde i september 2017 med de samme deltagere som i fyraftensmødet, herunder de faglige organisationer. Bemærkning: På P-møde d. 16. marts 2017 i Børnehuset Mælkevejen er budget 2017 fremlagt og drøftet i forhold til den udmeldte økonomiske ramme pr og ny model for udmøntning. Det blev her besluttet at spare timer op til vinter/efterår da der er vakante stillinger p.t. i Mælkevejen og børnetallet falder pr Der er udregnet en faktor på antal personaletimer pr.0-2 årige og for 3-6 årige, så normering er mere tydeligt for den enkelte medarbejder. Det blev her forklaret, at der i kraft af den politiske beslutning om budgetudmøntning (ingen merindskrivning) velfærdsmidler (åbningstid) og opnormeringstimer er mere sikkerhed omkring den økonomiske ramme hele året, hvilket igen betyder, at der er sket en opnormering af antal personaletimer pr. barn i Børnehuset Mælkevejen. For at lette de administrative opgaver for personalet, er der planlagt et årshjul på administrative opgaver for personalet i forhold til, hvornår der er mange og få børn i institutionen. Dette bilag har været fremlagt på lokaludvalgsmøde d Referatet er udsendt til alle medarbejdere i Område Auning efter mødet. Der er fremlagt et pædagogisk årshjul på lokaludvalgsmødet d , som er sendt ud som bilag til dagsorden til den aflyste pædagogiske dag i d. 11. marts 2017 i Børnehuset Mælkevejen. Det pædagogisk årshjul underbygger, de pædagogiske udfordringer der er i Børnehuset Mælkevejen- Hvornår skal Skovvang Det levende hus anvendes pædagogisk? Hvilke pædagogiske temaer skal der være fokus på i forskellige perioder? Pædagogisk årshjul skal anvendes både i Bette-bo og i Mælkevejen i område Auning. Referatet er udsendt til alle medarbejdere i Område Auning efter mødet. 3

287 Notatet er udsendt til og godkendt af følgende: Tinne Christiansen FTR (BUPL) i Norddjurs Kommune Inger L. Jensen TR (BUPL) i Område Auning Anni Hovmann Nielsen FTR (FOA) i Norddjurs Kommune for pædagogmedhjælperne. Karin Mathiesen FOA Randers Sektorformand Pædagogisk sektor Inge H. Jepsen TR (FOA) pædagogmedhjælperne i Område Auning og ansat i Børnehuset Mælkevejen. Lene Christiansen AMR for dagplejerne i Område Auning (Arbejdsmiljøgruppen) Dorthe Karlsen Afdelingsleder i Område Auning. Med venlig hilsen Doris Bang Områdeleder i Område Auning. 4

288 Bilag: Program for studietur - Bruxelles den marts 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 45894/17

289 21. marts 2017 Børne- og ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Besøg i Bruxelles marts 2017 Onsdag d :20-21:35 Fly fra Tirstrup via København til Bruxelles 22:00 Ankomst til Hotel Metropole Sted: Place De Brouckére 31, 1000 Bruxelles Torsdag d :30-11:45 Europa-Parlamentet Christel Schaldemose, MEP - Socialdemokratiet Oplægget begynder kl.10:00. Efterfulgt af orientering om Europa-Parlamentets virke v. Henrik Werner Hansen Sted: Rue Wiertz 60, 1047 Bruxelles 12:00-13:00 Frokost i Europa-Parlamentet 13:30-15:30 Besøg ved Windekind skole (børnehave og folkeskole) Sted: J.B. Decockstraat Sint-Jans-Molenbeek 16:30-17:30 Besøg ved ABC Huis Art basic for children 19:30 Aftensmad Sted: Gaucheretplein Brussel 1

290 Fredag d :00-12:30 Oplæg om støttemuligheder hos Central Denmark EU Office - Lars Holte Nielsen om CDEU - Julie Sand Jørgensen omkring EU-tilskudsmidler på bl.a. børn- og ungeområdet 12:30 Afgang til lufthavn Sted: Avenue de Tervueren 35, 1040 Bruxelles 14:40 Fly afgår Bruxelles 17:50 Ankomst Tirstrup Deltagere fra Norddjurs Kommune: Lars Møller Østergaard Tom Bytoft Hansen Niels Basballe Steen Therkel Jensen Pia Charlotte Bjerregaard Ulf Baldrian Kudsk Harbo Kenneth Koed Nielsen Finn Nørskov Mikkelsen Hanne Nielsen Michael Kielsgaard Engelsbæk Marie-Louise Ifversen Deltagere fra Central Denmark EU Office: Julie Sand Jørgensen, EU-konsulent Maria Sophia Træholt, stagiaire 2