stud_puls: Udviklingsplan

Transkript

1 stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse:Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold:Hold 2013 B Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder):margit Roos Dato (stud_puls tilbagemelding): studerende af 29 studerende har deltaget Udviklingsplan lagt på Fronter: Ja Spørgeskemaerne er besvaret af 13 studerende ud af 29 mulige, svarende til 45%, hvilket vurderes som validt ift at anvende data som udgangspunkt for forslag til udviklingsplaner, sammenholdt med data, fremkommet under dialog ved tilbagemeldingen. Da der kun er mødt 4 studerende op til tilbagemeldingen, (svarende til 8,9 % af alle besvarelser og 21% af holdets samlede antal studerende), vil nogle data i referaterne fremstå generaliseret eller vil ikke blive kommenteret, idet det kan kompromittere etiske og juridiske regler om anomymitet og resultere i mulighed for genkendelse. Det vil fremgå af referat ift de enkelte temaer og udviklingsaftaler, hvorvidt resultater af drøftelser er udeladt på ovenstående grundlag. Resultaterne fra spørgeskemaer kommenteres ift temaer, hvor der ligger besvarelser med en høj grad af betydning samt placering af studenterbesvarelser i kvartil 2 3 4, samt dertil knyttede kommentarer fremkommet under dialogmødet/tilbagemeldingen. For at sikre sammenlignelighed mellem de to deltagende hold 2013 A&B på institutionsniveau mhp at prioritere og iværksætte handle/udviklingsforslag, er referatet udført på samme måde for begge hold, og dermed omfattende i sin udformning. For A holdets vedkommende er der alene talmateriale til rådighed som grundlag for vurdering af udviklingsforslag, idet der ikke mødte studerende frem til dialogmødet/tilbagemeldingen. Derfor er talmaterialet også medtaget på B holdet. De konkrete udviklingsforslag kan indgå i institutionens fælles udviklingsplaner i det omfang, der prioriteres ressourcer hertil, set i et større perspektiv. Udviklingsplan: Uddannelsesinstitutionen hovedtemaer: 1

2 De nævnte procentsatser henviser til, i hvilken grad det nævnte emne udgør et problem for holdet. Et højt tal indikerer, at det nævnte emne giver anledning til belastning eller at ressourcerne på dette område er pressede. Kvartilerne angiver belastning/påvirkning og strækker sig fra lav til meget høj fordelt over 4 kvartilerne. Besvarelserne angives således/fordeles med tal svarende til antal studerende i de 4 kvartiler. Se yderligere forklaring i Stud.Pulsrapporten Faciliteter 32 % fordelt på Oplevelsen af de fysiske rammer generelt - herunder undervisningslokaler og -faciliteter, toiletforhold mv. Området beskæftiger sig med den generelle standard samt hvor tidssvarende, ryddelige og rene lokalerne er. Høje udslag indikerer utilfredshed med faciliteterne Auditorieundervisning indretning uhensigtsmæssig ift siddepladser. Borde for små, man sidder for tæt på hinanden. Der mangler en midtergang, så det er muligt at komme ud, uden at hele rækken af medstuderende skal flytte sig / det er ikke muligt at komme forbi hinanden uden. Det betyder, at alle sætter sig på yderpladserne og i højden, hvorfor det bliver vanskeligt at høre hinanden. Der er dårligt lys i lokalet. Studieressourcer 49% fordelt på Oplevelsen af de ressourcer der stilles til rådighed fra institutionens side. Høje udslag indikerer mangelfuld IT services, fravær af velegnede arbejde/læsepladser, gruppelokaler, eller ringe mulighed for at anvende egen PC effektivt i undervisningen m.m. Der er for få gruppe rum og vanskeligt at få fat i et lokale. Det opleves som spild af kostbar studietid, fordi studerende bruger lang tid i mellemtimer på at finde et grupperum, hvor klyngerne kan arbejde. Studieaktiviteterne afbrydes i forbindelse med, at man skal skifte grupperum eller andet lokale, der er booket til undervisning7vejledning. Det opleves som dårligt for læreprocessen, fordi nogle studerende vælger at arbejde hjemme, og mangler den sparring, som studieaktivitet i klynger vil give. Små grupperum under trappen i forhallen indeklima dårligt, varmt, giver hovedpine og man bliver træt efter kort tids ophold Bibliotek 22% fordelt på temaet ikke drøftet ved tilbagemeldingen Information 31% fordelt på temaet ikke drøftet ved tilbagemeldingen Studieadministrationen 26% fordelt på Den service og imødekommenhed som leveres af studieadministrationens medarbejdere, herunder deres kompetence og holdning til de studerende. Lave udslag indikerer en oplevelse af kompetente og hjælpsomme ansatte, der respekterer de studerende. Høje udslag kan skyldes, at man oplever manglende faglig viden og engagement hos medarbejderne Drøftet kommenteres ikke pga risiko for brud på anonymiteten Studievejledning 28% fordelt på Oplevelsen af at kunne få relevant og kompetent hjælp hos studievejlederne, også udenfor det rent fagligt relaterede. Lave scores indikerer, at man oplever at blive respekteret og få relevant vejledning om studiet, også når man er kørt fast og har behov for hjælp. Høje udslag tyder på, at de faglige og/eller interpersonelle færdigheder hos studievejlederne opleves som mangelfulde Drøftet kommenteres ikke pga risiko for brud på anonymiteten Sociale aktiviteter 54 % fordelt på Institutionens prioritering af det sociale miljø; f.eks. fritidstilbud og sociale aktiviteter. Høje udslag kan betyde, at der er for få eller for begrænsede tilbud til de studerende, og/eller at arrangementerne ikke foregår på tværs af studieretninger og semestre. Lave udslag tyder på tilfredshed med de sociale aktiviteter, og at aktiviteterne er med til at skabe en vi følelse i forhold til uddannelsesinstitutionen Det er meget individuelt. Nogle møder gerne op til sociale aktiviteter men generelt ikke stor tilslutning det sociale løber lidt ud. Begrundes bla. med, at sygeplejerskeuddannelsen veksler mellem teori og klinisk uddannelse med betydning for, i hvilken grad man føler sig knyttet til den teoretiske uddannelsesinstitution, dvs mangel på deltagelse knyttes til strukturelle årsager. Flere udtrykker, at det er fint, som det er. Studiemiljø & kultur 22% fordelt på Gruppearbejde fungerer fint, når studerende selv vælger grupper klynger fungerer generelt fint Konkrete aktiviteter? Faciliteter: Auditoriet: 2

3 Indretning de studerende ved godt, det er vanskeligt at gøre noget ved dette. Vælger at man må leve med det Studieressoucer: Grupperum: Studerende: Tage sagen op i studierådet mhp at skaffe mulighed for at booke lokaler som studerende Uddannelsesinstitutionen: Studiechef og studiesekretariat drøfte muligheder for, at studerende kan booke lokaler til gruppearbejder ifm gruppestyrede studieaktiviteter og gruppearbejder ifm undervisning i øvrigt I drøftelser om indeklima i de små grupperum påpeges institutionens opmærksomhed herpå der arbejdes på problemet. De studerende ønsker, at de ansvarlige i ledelsen følger problematikken og sikrer, at det beskrevne problem løses. Man kan ikke leve med det dårlige indeklima Sociale aktiviteter: Ansvar hviler på studerende evt. udarbejde spørgeskemaer om, hvad der skal til, for at studerende møder op o Satse både på fester og på andre aktiviteter, herunder fredagsbarer Mine medstuderende hovedtemaer: De nævnte procentsatser henviser til, i hvilken grad det nævnte emne udgør et problem for holdet. Et højt tal indikerer, at det nævnte emne giver anledning til belastning eller at ressourcerne på dette område er pressede. Kvartilerne angiver belastning/påvirkning og strækker sig fra lav til meget høj fordelt over 4 kvartiler. Besvarelserne angives således/fordeles med tal svarende til antal studerende i de 4 kvartiler. Se yderligere forklaring i Stud.Pulsrapporten Sammenhold 39% fordelt på Sammenhold eller holdfølelse i den gruppe man tilhører på studiet. Høje udslag er tegn på konflikt i gruppen, intriger eller generel mangel på fællesskabsfølelse. Lave udslag er tegn på en god holdfølelse - at man er sammen om noget. Ingen sammenhold med hele klassen Ved starten af Modul 9/10 er der afsat penge til at ryste holdene sammen o Der er ikke gjort brug af dette Klyngeopdeling foregår efter noget, der samler socialt o Her fortrinsvist opdelt efter rygere og ikke rygere Tilhørsforhold 29% fordelt på Eget tilhørsforhold til holdet/studiegruppen. Høje udslag er tegn på frivillig eller ufrivillig isolation af den studerende, evt. blot manglende interesse på det personlige plan. Lave udslag er tegn på, at den studerende føler, at han/hun hører til i gruppen og er glad for at være en del af fællesskabet. Det er vigtig at bemærke, at personlige præferencer mht. ønske om at høre til i en gruppe spiller en væsentlig rolle på dette område Ikke drøftet ved tilbagemeldingen årsagen kan være, at der kun er 4 studerende til stede, hvis besvarelse ikke falder ind under de sidste 2 kvartiler Åbenhed og støtte 31% fordelt på Støtte fra medstuderende, især på det personlige og følelsesmæssige område. Høje udslag er tegn på manglende fortrolighed og fravær af gensidig interesse og ansvarsfølelse på det personlige plan Besvarelsen er relateret til studerende fra én/samme klynge. For at bevare anonymiteten kommenteres besvarelsen ikke Faglig støtte 30% fordelt på At kunne hjælpe og støtte hinanden på det faglige område. Lave udslag indikerer en villighed til at dele faglig viden og samarbejde omkring opgaveløsning etc. Høje udslag er derimod tegn på konkurrerende adfærd og/eller konflikter i gruppen. Besvarelsen er relateret til studerende fra én / samme klynge. Generelt vurderes det, at alle har det godt, men at nogle få studerende kan være belastede. Der tages hånd om problemer i klyngen man taler om det Gensidig accept 25% fordelt på

4 Gensidig accept og anerkendelse mellem den studerende og studiekammeraterne. Respekt for hinandens dygtighed og forskellighed. Høje udslag er tegn på konflikter i gruppen, isolation af gruppemedlemmer og/eller almindelig vanskelighed ved at respektere andres evner Der er plads til alle For hele holdet gælder, at der er nogle studerende, som siger meget og nogle, som aldrig siger noget Det handler om, hvem man er som person, om man føler sig accepteret eller acceptere andre det er i nogen grad op til den enkelte at være med på vognen. Nogle kan føle sig mast, når en medstuderende er frembusende Gruppetænkning 30% fordelt på Krænkende behandling 24% fordelt på Omgangstone og -adfærd som kan opleves krænkende for den enkelte studerende. Høje udslag er tegn på mobning eller andre former for chikane, som man enten kender til, eller selv har været udsat for. Lave udslag indikerer respektfulde relationer i gruppen. Problematikken drøftes ud fra forskellige oplevelser og holdninger, herunder At man måske har en fornemmelse for, at nogle føler sig krænket, uden at nogen tager initiativ til at gøre noget ved det o At den enkelte må lære at sige fra eller erkende, at Sådan er livet o At nogle i klassen forventer at blive pakket ind i vat Når de to klyngers studerende ikke kender hinanden, kan ting blive stødende det kan hænge sammen med den form for sammenhæng, der er i klassen Konkrete aktiviteter? Sammenhold: Uddannelsesinstitutionen i Vejle bør være mere opmærksom på muligheder. Kontaktlærer bør tage emnet op med studerende på de to hold ved modulstart. Gensidig accept: Kontaktlærer og den enkelte underviser/vejleder må være opmærksom på arbejds- og det sociale miljø på holdet i klyngen Studerende må tage ansvar for at forebygge dårligt arbejdsmiljø og/eller tage hånd om det, når der opstår samarbejdsproblemer i klyngen / på holdet Krænkende behandling: Studerende: Individuel reaktion med konfrontation ift at udrede sin fornemmelse for, at man selv bliver krænket eller en medstuderende kan føle sig krænket. Bliver man som studerende klar over, at en kan føle sig krænket kan man bidrage til løsning ved at være opmærksom og ved at skabe nye mønstre Underviser: Bidrage til / støtte op omkring italesættelse og at skabe nye mønstre Mine Undervisere - hovedtemaer 4

5 De nævnte procentsatser henviser til, i hvilken grad det nævnte emne udgør et problem for holdet. Et højt tal indikerer, at det nævnte emne giver anledning til belastning eller at ressourcerne på dette område er pressede. Kvartilerne angiver belastning/påvirkning og strækker sig fra lav til meget høj fordelt over 4 kvartiler. Besvarelserne angives således/fordeles med tal svarende til antal studerende i de 4 kvartiler. Se yderligere forklaring i Stud.Pulsrapporten Kvalitet af undervisningen 36% fordelt på Organisering og planlægning 31% fordelt på Det er en stressfaktor, når læseplaner ikke lægges på Fronter til den aftalte tid Feed Back 51% fordelt på Undervisernes forståelse af værdien af feedback. Klare udmeldinger om forventninger og løbende vurdering af den studerendes indsats. At kunne give kritik, ros og feedback på en konstruktiv måde der giver den studerende lyst til at gøre mere ud af studiet. Lave udslag indikerer en stor tilfredshed med kvaliteten af feedback, samt måden hvorpå den gives. Høje udslag er tegn på for lidt, for overfladisk eller ukonstruktiv feedback. Høje udslag kan også være tegn på manglende opmærksomhed fra undervisernes side eller den studerendes usikkerhed om egen indsats. Klinisk uddannelse feedback opleves som god o Vejledere er gode til at trække i den rigtige retning Teoretisk undervisning Gerne tilbagemelding og feedback i Care Lab før klinisk uddannelses forløb Eksamen (teoretisk) o der opleves ingen feedback på, hvor man står rent fagligt Generelt drøftes feedback som element i dagligdagen: Alle studerende har brug for feedbach og sparring vigtigt med almene sparring i dagligdagen både i klinisk og teoretisk undervisning Ofte er personlig feedbach vigtig i klinisk og teoretisk undervisning o Det opleves som godt, når undervisere er gode til at opsnappe ting hos den enkelte og tage det op her og nu Evaluering og fleksibilitet 35% fordelt på Anerkendelse og motivation 42% fordelt på Undervisernes forståelse af vigtigheden af at kunne møde de studerende hvor de er, og at respektere deres indsats og engagement. Deres evne til at motivere de studerende og værdsætte deres bidrag i undervisningen. Høje udslag indikerer, at underviserne ikke er tilstrækkelig opmærksomme på vigtigheden af dette område. Det drejer sig også om undervisernes evne til at kunne differentiere og læse den enkeltes studerendes behov for anerkendelse, som kan forstærke motivationen til at yde sit bedste Drøfter tiden til den personlige anerkendelse og motivation det vil være ønskeligt med mere tid Studerende ønsker heller ikke prioritering af det personlige frem for tid til mere uddannelse / faglig udvikling/læring Det vil være optimalt med mere tid til sparring og personlig tilbagemelding, men ikke på bekostning af faglig udvikling Det personlige forhold 28% fordelt på Undervisernes evne til at være opmærksomme, lydhøre og støttende overfor de studerende. Deres forståelse af den studerendes behov og deres villighed til at beskæftige sig med relevante udfordringer og problemer, som den studerende oplever. Høje udslag er tegn på manglende opmærksomhed og evt. manglende færdigheder på det individuelle - relationelle område hos underviserne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er et område, hvor der hos de studerende er meget differentierede behov. De kommunikative færdigheder hos underviserne er derfor et centralt tema indenfor dette område: Hvis mennesker skal behandles ens, skal de behandles forskelligt. Konkrete aktiviteter? 5

6 Organisering og planlægning Læseplaner deadline. Problematikken drøftes i teamet stramme op omkring aftaler. Evt. nye aftaler formidles til studerende, så de kender deadlines Feed back Studiesamtaler ønskelige på Modul 10 anvendes på, hvordan klarer du dig hvad er problematisk nu og her Sparring ift den enkelte studerende i både teoretisk og klinisk undervisning effektueres Konkret tilbagemelding af personlig karakter i både klinisk og teoretisk undervisning, herunder i carelab Undervisere bidrager via netværkssamarbejde hertil orienteres herom af uddannelsesansvarlig Maro Anerkendelse og motivation Blended learning en positiv god idé Min uddannelse Hovedtemaer: De nævnte procentsatser henviser til, i hvilken grad det nævnte emne udgør et problem for holdet. Et højt tal indikerer, at det nævnte emne giver anledning til belastning eller at ressourcerne på dette område er pressede. Kvartilerne angiver belastning/påvirkning og strækker sig fra lav til meget høj fordelt over 4 kvartiler. Besvarelserne angives således/fordeles med tal svarende til antal studerende i de 4 kvartiler. Se yderligere forklaring i Stud.Puls-rapporten Arbejdsbelastninger 38% fordelt på Krav der stilles vedrørende arbejdsmængde og -tempo på studiet; kvantitet, kvalitet og tid. Lave udslag indikerer overkommelige arbejdsbelastninger i forhold til, hvor meget man skal lave, hvor stort tidspresset er, samt hvor høj kvalitet/niveau man skal levere for at klare studiet. Ved meget høje udslag er der en reel risiko for såvel psykisk som fysisk udtrætning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsbelastninger ofte varierer over tid. Derfor er det vigtig at tage stilling til, hvorvidt scores reflekterer en permanent eller en midlertidig tilstand. Se nedenfor fælles med særlige krav Særlige krav 40% fordelt på Udslag på dette område skyldes oftest, at man på studiet møder indbyrdes modstridende krav og uforenelige hensyn at arbejdsmængden er for stor til, at man kan få en dyb forståelse af stoffet. Det kan desuden handle om, at den studerende savner forudsætninger for at kunne forstå stoffet eller følge undervisningen. Høje udslag er tegn på et meget krævende studie, hvor den studerende ofte oplever sine fysiske og psykiske ressourcer tappet. Se nedenfor fælles med arbejdsbelastninger Arbejdsbelastninger og særlige krav drøftes under ét: Der er travlt. Mange har job ved siden af studiet. Mange har familie / børn Mange oplever store faglige krav specielt opleves eksamensangst og nervøsitet oplevelse af, at man skal kunne det hele. Det er vanskeligt at huske så meget stof meget stor periodevis belastning specielt op til eksamen Usikkerhed omkring ukendte cases til eksamen ikke vant til det gennem uddannelsen Oplever at være vant til udenadslære nu pludselig skulle tænke sig frem til viden og løsninger ift Anatomi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi Vi har været vant til at kende tingene / cases på forhånd Modul 10 præget af faglig kompleksitet Der er mange forskellige fag i løbet af en dag Oplever, det fremmer engagementet, når tingene ikke er for svære Afveksling 26% fordelt på Engagement 26% fordelt på Engagementet falder, når tingen opleves for vanskelige 6

7 Overblik og Faglig feed back styrker engagementet Udviklingsmuligheder 16% fordelt på ved tilbagemeldingen Klarhed i målsætning 28% fordelt på De studerendes oplevelse af, hvad der forventes af dem på uddannelsen, fagligt og personligt. Viden om hvilket niveau der kræves af de studerende, for at de kan gennemføre studiet. Klarhed i uddannelsesinstitutionen og undervisernes udmeldinger om deres krav og forventninger til de studerende. Høje udslag er tegn på mangelfuld og uklar kommunikation fra uddannelsesinstitutionen, underviserne eller uklare læringsmål Temaet er drøftet sammen med hhv arbejdsbelastninger og engagement o Overblik over læringsmål set i relation til den kontekst, disse formidles i fremmer både engagement og tro på egen kunnen Generelle færdigheder 37% fordelt på Færdigheder drøftes ift begrebsafklaring færdigheder opleves nu efter modul 9 som andet end håndværksmæssige færdigheder. Refleksion opleves som en anvendelig færdighed, der styrker oplevelsen af faglig kompetence i komplekse situationer Social kontakt 13% fordelt på Konkrete aktiviteter? Arbejdsbelastninger Undervisere: Medvirke til at reducere eksamensangst o spejle eksamenskrav i den daglige undervisning o tydeliggøre og operationalisere læringsmål i den daglige undervisning o klyngeundervisning refleksionsplatform o bidrage til overblik over fagenes betydning i sygeplejen Tydelig og personlig feedback på klyngens og den enkeltes færdigheder niveau ift læringsmålene ønskes Fysisk studiemiljø hovedtemaer: De nævnte procentsatser henviser til, i hvilken grad det nævnte emne udgør et problem for holdet. Et højt tal indikerer, at det nævnte emne giver anledning til belastning eller at ressourcerne på dette område er pressede. Kvartilerne angiver belastning/påvirkning og strækker sig fra lav til meget høj fordelt over 4 kvartiler. Besvarelserne angives således/fordeles med tal svarende til antal studerende i de 4 kvartiler. Se yderligere forklaring i Stud.Puls-rapporten. Ergonomi 43% fordelt på Belastning af bevægeapparatet (led og muskler, ryg, arme, ben). Auditoriet dårligt indrettet mangler midtergang, der muliggør, at studerende kan gå ud/evt. toiletbesøg under forelæsninger Umuligt at passere medstuderende, uden at disse må gå ud samtidig i auditoriet Små gruppelokaler / klyngeundervisningslokaler dårligt indeklima giver hovedpine og træthed- Problemer med udluftning 7

8 Indeklima 37% fordelt på Drøftet under ergonomi - Se ovenfor under Støj og akustik 34% fordelt på ved tilbagemeldingen Støv og allergener 1% fordelt på ved tilbagemeldingen Kemisk / biologisk Miljø 8% fordelt på ved tilbagemeldingen Sikkerhedsarbejdet 50% fordelt på Sikkerheden ved Brand utilstrækkelig o Ingen brandslukningsinstruktion efter indflytning for de ældre hold Bombetrusler o Ingen instruktioner til rådighed ikke tilbudt instruktioner Hjertestarter o Instruktion på Fronter vurderes ikke tilstrækkelig af de studerende Flugtveje o Flugtvej ved kantinen ofte blokeret af vogne Konkrete aktiviteter? Ja X Sikkerhed: Vedr. brandinstruktion og bombetrusler Maro giver videre til Sikkerhedsrepræsentant og Søren Pedersen Er drøftet på ledermøde samme dag man afventer / arbejder med instruktioner vedr. bombetrusler o Der etableres instruktioner og introduktioner efter sommerferien 2015 iflg. Søren Pedersen o Der er opsat vejledninger, hvor den enkelte studerende og personale kan orientere sig om flugtveje, branddøre/trapper, samlingssteder m.m. i tilfælde af brand/alarm Ændringer i livssituationen Situation, livsstil og vaner 26% fordelt på Studie / Job og økonomi 4% fordelt på Nærmeste familie 13% fordelt på Parforhold og samliv 8 % fordelt på Dødsfald og sygdom 24% fordelt på Drøftes i forhold til, hvordan man håndterer sygdom, dødsfald og sorg blandt holdkammerater. 8

9 o I de små grupper / klynger opdager man hurtigt, hvis en er udsat for sygdom og/eller dødsfald eller andre former for kriser, og man søger at tage hånd om hinanden der vises forståelse ift arbejdsbelastninger og fordeling i klyngerne 9

10 Evaluering Kapacitetsområder Min indre organisation selvopfattelse og præstationsmønstre Personlighedstræk og tilstande, der har betydning for den enkeltes livskvalitet og håndtering af belastninger. Emnerne falder i to hovedkategorier: Selvopfattelse og præstationsmønstre. Høje udslag vedr. selvopfattelse tyder på en nedsat evne til at tackle nye udfordringer og pressede situationer. Høje udslag vedr. præstationsmønster viser uhensigtsmæssige måder at håndtere kravene på med det fællestræk, at de på kort sigt virker efter hensigten, men på længere sigt tapper personen for ressourcer. Generelt høje udslag, især på de første fem områder, kan fortolkes som lav livskvalitet. De nævnte procentsatser henviser til, i hvilken grad det nævnte emne udgør et problem for holdet. Et højt tal indikerer, at det nævnte emne giver anledning til belastning eller at ressourcerne på dette område er pressede. Kvartilerne angiver belastning/påvirkning og strækker sig fra lav til meget høj fordelt over 4 kvartiler. Besvarelserne angives således/fordeles med tal svarende til antal studerende i de 4 kvartiler. Se yderligere forklaring i Stud.Puls-rapporten. Selvopfattelse, fordelt på: Selvaccept 28% fordelt på Realisme og accept af selvbillede. Lave eller moderate udslag tyder på accept af eget selvbillede. Høje og meget høje udslag indikerer problemer i selvopfattelsen; dvs. vanskeligheder med at acceptere egne stærke og svage sider Selvtillid 40% fordelt på Tiltro til egne evner til at håndtere udfordringer og overvinde nederlag. Oplevet evne til at opnå andres interesse, respekt og sympati. Høje udslag tyder på problemer i forhold til at håndtere belastende situationer, især i mindre velkendte omgivelser. Ved høje udslag ses ofte handle- og tankemønstre, der er udviklet som kompensation for den manglende selvfølelse Autonomi og kompetence 37% fordelt på Følelsen af at have mulighed for og evne til at styre sit eget liv. Høje udslag er tegn på tvivl om egne evner, oplevet mangel på personlig frihed, lav tiltro til egen dømmekraft og evne til at håndtere tilværelsen Sociale behov 21 % fordelt på Tilfredsstillelse af behov for kontakt og nærhed. Høje udslag er tegn på utilfredsstillede sociale behov, isolation i studie-, eller privatliv og vanskeligheder med at håndtere nærhed i personlige relationer Oplevelse af mening 13% fordelt på Samlet kommentar: Alle 5 temaer er drøftet refereres ikke af hensyn til sikring af de 4 studerendes anonymitet udtalelserne vil gøre de studerende genkendelige for øvrige læsere af rapporten Præstationsmønstre, fordelt på: Præstationsbehov og ambitioner 52% fordelt på Tilfredsstillelse af ambitioner og præstationsbehov. Lave udslag indikerer et lavt præstationsbehov eller tilfredshed med eget præstationsmønster og de resultater, man har opnået. Moderate udslag er tegn på behov for at præstere, og at man har fokus på de resultater, man har opnået. Høje udslag indikerer, at præstationsbehovet er en vigtig drivende kraft for personen. Meget høje udslag er tegn på generelt konkurrerende adfærd og indstilling samt en betydelig præstationstvang. Egne krav 42% fordelt på Dette område handler om at presse sig selv til at udrette noget, ikke at unde sig hvile og/eller føle kronisk dårlig samvittighed i forhold til egne indre krav. Høje udslag er ofte tegn på lav selvfølelse, en tilbøjelighed til stærke skyldfølelser eller et uafklaret/problematisk forhold til autoritetsfigurer der tidligt i opvæksten har stillet store krav, måske uden at give anerkendelse Kontrolbehov 52% fordelt på Behov for at kunne bestemme, forudse, kontrollere/checke og styre både stort og småt i tilværelsen. Høje udslag er tegn på et belastende behov for kontrol. Et højt kontrolbehov er ofte en reaktion på usikkerhed, som kan gøre det vanskeligt for personen at tackle nye udfordringer og situationer Konflikthåndtering 31% fordelt på Fleksibilitet i valg af konfliktstil dvs. måder at håndtere konfliktfyldte eller vanskelig interpersonelle situationer på. Lave udslag viser, at personen er fleksibel og ofte god til vælge sin måde at håndtere konflikter på. Middel-høje udslag tyder på at personen har en tendens til at reageretype A-adfærd er et selvstressende adfærdsmønster præget af præstationstvang og konkurrence; type B er et afslappet, ikke-konkurrerende mønster. Især type A-adfærd, der er præget af irritabilitet og fjendtlighed, indebærer en markant øget risiko for at udvikle stressreaktioner, som på sigt kan være skadelige. Lave udslag svarer til type B, moderate udslag tyder på balance mellem A og B, mens høje/meget høje udslag svarer til type A efter et bestemt mønster. Højere udslag tyder på, at personen ikke har noget reelt valg, men reagerer impulsivt og følelsesbetonet allerede ved de første tegn på en konfliktfyldt eller vanskelig situation 10

11 Type A-adfærd 25% fordelt på Type A-adfærd er et selvstressende adfærdsmønster præget af præstationstvang og konkurrence; type B er et afslappet, ikkekonkurrerende mønster. Især type A-adfærd, der er præget af irritabilitet og fjendtlighed, indebærer en markant øget risiko for at udvikle stressreaktioner, som på sigt kan være skadelige. Lave udslag svarer til type B, moderate udslag tyder på balance mellem A og B, mens høje/meget høje udslag svarer til type A Samlet kommentar: Alle 5 temaer er drøftet refereres ikke af hensyn til sikring af de 4 studerendes anonymitet udtalelserne vil gøre de studerende genkendelige for øvrige læsere af rapporten De angivne % fordelinger sammenholdt med dialogen til fremlægningen afspejler en ambitiøs tilgang til studiet, der i nogen grad ser ud til at påvirke den enkeltes stressniveau. Der stilles store krav til sig selv og der synes at være et stort behov for kontrol, som kan bero på usikkerhed Konkrete aktiviteter: Institutionen i Vejle: Det tilbydes studiesamtaler på Modul 9 Der er stående tilbud om samtaler med studievejledere Min copingstil problemrettet og følelsesrettet Strategier til håndtering af opgave- og arbejdspres på uddannelsen. Der er i reglen store individuelle forskelle i copingstil. Høje udslag hænger oftest sammen med manglende fokus på studieteknik og som følge deraf forringet evne til at håndtere situationer med høje krav eller pres. Lave udslag indikerer, at man har tillagt sig hensigtsmæssige vaner for afslapning og adspredelse samt effektiv studieteknik. Området følger den klassiske opdeling i problem- og følelsesrettet coping. De nævnte procentsatser henviser til, i hvilken grad det nævnte emne udgør et problem for holdet. Et højt tal indikerer, at det nævnte emne giver anledning til belastning eller at ressourcerne på dette område er pressede. Kvartilerne angiver belastning/påvirkning og strækker sig fra lav til meget høj fordelt over 4 kvartiler. Besvarelserne angives således/fordeles med tal svarende til antal studerende i de 4 kvartiler. Se yderligere forklaring i Stud.Puls-rapporten. Problemrettet coping Praktisk støtte 31% fordelt på Mulighed for og evne til at skaffe sig praktisk støtte i særligt travle eller belastende perioder på studiet eller i forhold til emner eller opgaver, som er særligt vanskelige for personen. Høje udslag er tegn på isolation, 'heroisme', 'martyrisme' eller generelle vanskeligheder ved at bede om eller modtage hjælp og støtte fra omgivelserne Problembehandling 43% fordelt på Evnen til at håndtere arbejdsmængde og opgaver ved systematisk at analysere, prioritere, overveje alternativer, afveje indsats i forhold til målene. Problembehandling er et centralt element i en effektiv studieteknik. Det er almindeligt at studerende forbedrer deres problembehandlings-strategier væsentlig i løbet af deres studietid. Høje udslag er ofte tegn på en uhensigtsmæssig og meget følelsesstyret tilgang til problemløsning i stedet for en systematisk og konkret metode Aktiv handling 32% fordelt på Parathed og energi til at gøre, hvad der kan gøres, for at løse problemerne. Lave udslag indikerer, at man evner at fokusere, reagerer med konkrete tiltag og er målrettet i forhold til de udfordringer, man står overfor. Høje udslag er ofte tegn på, at man har svært ved at 'tage sig sammen' til at gøre noget ved de opgaver, der ligger og venter. I nogle tilfælde er høje udslag tegn på generel udtrætning, højt belastningsniveau eller egentlig stressreaktioner Samlet kommentar: Alle3 temaer er drøftet refereres ikke detaljeret af hensyn til sikring af de 4 studerendes anonymitet udtalelserne vil gøre de studerende genkendelige for øvrige læsere af rapporten o I en generel vurdering ses, at problembehandlingens forholdsvist store betydning med 43% tyder på et behov for at udvikle studieteknikken i højere grad Følelsesrettet coping Strategier til håndtering af opgave- og arbejdspres på uddannelsen. Der er i reglen store individuelle forskelle i copingstil. Høje udslag hænger oftest sammen med manglende fokus på studieteknik og som følge deraf forringet evne til at håndtere situationer med høje krav eller pres. Lave udslag indikerer, at man har tillagt sig hensigtsmæssige vaner for afslapning og adspredelse samt effektiv studieteknik. Området følger den klassiske opdeling i problem- og 11

12 følelsesrettet coping Emotionel støtte 27% fordelt på Mulighed for og evne til at skaffe sig støtte i form af samtale-/ sparringspartnere, der kan give følelsesmæssig støtte og aflastning og hjælpe én til at få nye synsvinkler på situationen. Lave udslag indikerer, at man er bevidst om vigtigheden af at tale med andre om det som belaster én, og at man bruger det i hverdagen. Høje udslag er tegn på isolation, 'heroisme' eller vanskeligheder ved at håndtere intimitet og personlige emner, eller vanskeligheder ved at bede om eller modtage hjælp og støtte fra omgivelserne Distancering 45% fordelt på Evnen til at kunne lægge afstand til problemer og opgaver - i form af f.eks. små pauser i arbejdsdagen, humor, afslapning og adspredelse i fritiden. Bevidst at forsøge at se problemerne udefra eller i et andet perspektiv. Høje udslag er tegn på højt og måske overdrevet engagement, stærke indre krav og/eller skyldfølelser, sommetider højt stressniveau (der gør distancering sværere). Deaktivering 46% fordelt på Evnen til at hvile og slappe af eller at give sig hen i aktiviteter der ikke er studierelaterede. Opmærksomhed på hvornår det er nødvendigt at deaktivere for at forebygge overanstrengelse og stress. Høje udslag er tegn på højt, men ensidigt engagement i studiet, højt præstationsniveau, stærke indre krav og/eller skyldfølelser - eller på fravær af muligheder for effektiv deaktivering og rekreation (f.eks. store arbejdsbelastninger både i studie- og privatliv). Samlet kommentar: Alle 3 temaer er drøftet refereres ikke detaljeret af hensyn til sikring af de 4 studerendes anonymitet udtalelserne vil gøre de studerende genkendelige for øvrige læsere af rapporten I en generel vurdering ses, at distancering og deaktivering fylder hhv 45 og 46% som tegn på mulige problemer ift at et stort og måske ensidigt engagement; indre krav og et højt præstationsniveau som stressfaktor Sundhedsadfærd Fysiologisk tilpasningskapacitet - kroppens evne til at klare belastninger - afhænger bl.a. af adfærd på sundhedsområdet. Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM faktorerne) samt søvn har en væsentlig indflydelse på den kapacitet, man har til rådighed til at tackle de ydre krav. En hensigtsmæssig sundhedsadfærd ses ved lave udslag. Omvendt indikerer høje udslag at sundhedsadfærden påvirker personens kapacitet negativt f.eks. gennem hurtigere udtrætning, svigtende koncentration og hukommelse eller følelsesmæssige svingninger Kostvaner 28%, fordelt på Rygevaner 13% fordelt på Alkoholvaner 1% fordelt på Motion 12% fordelt på Søvn 30% fordelt på Fælles kommentar: De 4 områder udgør et mindre problem for holdet set i relation til % satserne og kommenteres ydermere ikke af de 4 fremmødte studerende Konkrete aktiviteter Problemrettet problembehandling samt følelsesretttet coping: Der tilbydes studiesamtaler i løbet af studiet, samt mulighed for samtaler med studievejleder eller kontaktlærer vedr. studieteknik og dertil knyttede emner Henvisning til studierådgivning 12

13 Stressreaktioner Reaktionsmønstre og symptomer, der med stor sandsynlighed skyldes stress. Personer der ikke trives, og som oplever at kravene fra omgivelserne overstiger deres ressourcer, kan udvikle stressreaktioner af fysisk eller psykologisk karakter. Høje udslag på området tyder på egentlige stressreaktioner. Det gælder for alle symptomer på stress, at der kan ligge forskellige individuelle årsager bag. Det er karakteristisk for korttids-stress, at symptomernes optræden er meget situationsbestemt. Scoren for udbrændthed er derimod udtryk for langtids-stress og er baseret på mere vedholdende symptomer, der først opstår efter længere tids påvirkning. De nævnte procentsatser henviser til, i hvilken grad det nævnte emne udgør et problem for holdet. Et højt tal indikerer, at det nævnte emne giver anledning til belastning eller at ressourcerne på dette område er pressede. Kvartilerne angiver belastning/påvirkning og strækker sig fra lav til meget høj fordelt over 4 kvartiler. Besvarelserne angives således/fordeles med tal svarende til antal studerende i de 4 kvartiler. Se yderligere forklaring i Stud.Pulsrapporten Udbrændthed 20% fordelt på Fysiske reaktioner 20% fordelt på Psykologiske reaktioner 23% fordelt på Fælles kommentar: Det drøftes, hvordan den enkelte kan arbejde frem mod afslapning ifm stressede perioder Konkrete aktiviteter: Studerende: Reflektere over, hvad der erfaringsmæssigt gør, at man har det godt iværksætte konkrete individuelle handlinger Søge hjælp o Hos studievejleder eller studierådgivning tilbydes af institutionen o Egen læge o Alternative muligheder for hjælp 13