Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud

Transkript

1 Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes en plan for de 0-2 årige og en for de 3-6 årige. Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børns læring Vi ser børns læring ud fra et helhedsperspektiv, de 6 læringstemaer er dele af denne helhed. Vi ser læreplanstemaer som positioner hvor fra denne helhed kan betragtes og forstås. Vi sammensætter vores aktiviteter og prøver at tilrettelægge vores dage, så den helhedsforståelse kan ses i praksis. Det gør vi ud fra vores viden om, hvad der skal til for, at børn kan vokse og udfolde deres potentialer i et meningsfyldt fællesskab. Det er vores mål i samararbejde med forældrene, at tiden i vores dagtilbud kan være en god start, der understøtter den lærings- og livslyst som børn naturligt bærer i sig. Læringsmiljø Et godt læringsmiljø for børn er, når de er omgivet af voksne, der er fagligt nysgerrige og ægte engagerede. Voksne, der kan reflektere over og udvikle deres egen praksis og som kan følge barnets tankegang ved at stille uddybende hv-spørgsmål. Den voksnes rolle i læringsprocessen med de mindre børn, er at give dem rum og mulighed til selv at tænke, reflektere og udtrykke deres idéer. Strømmen af idéer er langt vigtigere end de specifikke svar. En forudsætning for at barnet kan lære er, at barnet føler sig tryg og er inkluderet i et fællesskab. 1

2 Den professionelles voksne: forstår at læring altid er tilstede er tydelig, leder og guider børnene er bevidst om at man er rollemodel for børnene (børnene gør ikke altid som vi siger, men som vi gør!) kan gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem engagerede (børnenes spor) kan møde barnet hvor det er og ved hvor det er på vej hen (nærmeste udviklingszone) er i dialog med og i samarbejde med forældrene kan være empatisk, dvs. har evnen til indføling, til at sanse og sætte sig ind i barnets følelser og reagere følelsesmæssigt på dem på en passende måde bruger et anerkendende og resursefyldt sprog kan arbejde med børnenes følelsesmæssige robusthed uf fra den forståelse der ligger i den neuro-affektive tilgang.( se under tiltag projekt Robuste børn klarer hverdagens udfordringer) kan skabe en god balance mellem den voksenstyrede læring og den læring der er i børns selvorganiserede leg. Her kan man tale om tre læringsrum (Basil Bernstein): 1. den voksne går foran barnet 2. den voksne går ved siden af barnet 3. den voksne går bag barnet Det 3. læringsrum ses i sammenhæng med den forståelse der ligger i den finske hjerneforsker Matti Bergströms forskning, der taler om vigtigheden af at udvikle børnenes innovative kompetencer. Evaluering og dokumentation gennem læringsprojekter Om læringsprojekter Det er den måde vi arbejder på at evalurerer og dokumentere vores praksis. Hver primærpædagog vil i samarbejde med sit team, undersøge et udsnit sin egen praksis inden for en begrænset periode. Det vil være en synliggørelse af den læringsproces som vi arbejder med, både børnenes og vores egen. Hvert læringsprojekt vil blive offentligtgjort af to omgange. 1. overvejelser/ tanker inden start ( skema 1) 2. evalueringen når projektet er slut.( skema 2) Der vil årligt være 2 projekter i dagplejen og 4 i børnehaver der offentliggøres på INTRA. Politiske tiltag Sprog Der gennemføres sprogtest af børnene ved 3 og 5 år. Der arbejdes målrettet med sprog bl.a. ved en fokuseret indsats ( Fart på sproget) Der laves TRAS på alle dagplejebørn inden børnehavestart. 2

3 Vi er en del af i projekt en forskel for livet der er understøtter en tidlig og forebyggende indsats på førskoleområdet der sættes i gang efterår 2016 og løber over 3 år. Lokale tiltag Marte Meo Der arbejdes med supervision af medarbejdere efter Marte Meo metoden. Alle primærpædagoger har gennemført trin 1.grundforløb i Marte Meo uddannelse. Læs mere om Marte Meo Fokus på børns følelsesmæssige udvikling og styrkelse af deres robusthed Børns følelsesliv udvikles hurtigt i deres første år. I alderen 0-3 år lærer de bl.a. at mærke, registrere og genkende stemninger og følelser, og at aflæse egne og andres følelser. De begynder også at kunne regulere sine egne følelser. Forskellige børn klarer forskellige mængder af stimuli udefra. Nogle børn græder ved overstimulering, mens andre børn lettere klarer forskellige stimuli og skift i løbet af dagen. Tolerancetærsklen overfør forskellige stimuli i omgivelserne er til dels medfødt, til dels formes den gennem barnets interaktion med omsorgspersoner i den første del af livet. Børns evne til at forholde sig til forskellige stimuli, har tæt forbindelse til deres evne til at regulere egne følelser. Selvreguleringsevnen udvikles også i den nære relation til en kærlig og tryg omsorgsgiver. Dette vil sige, at børn lærer at regulere følelser via hvordan de oplever at de voksne rummer og regulerer følelser. Projekt robuste børn klarer hverdagens udfordringer Siden oktober 2015 har vi i samarbejde med musikterapeut Anne-Margrethe Olesen igangsat et projekt. Projektet fokuserer på konkrete musik- og bevægelsesaktiviteter, som er særligt udvalgte til at modne og styrke børns følelsesmæssige udvikling og regulering. Dagplejerne var til temadag i emnet i november 2015, og børnehavepersonalet i marts Efterfølgende har Anne-Margrethe besøgt den enkelte dagplejer og lavet musik og bevægelses forløb. Børnehaverne får besøg i løbet af maj måned. I projektet er der fokus på et læringsrum for personalet, der bl.a. aktiverer kroppen og den kropslige erfaring. Dette er vigtigt, da følelser er lagrede i kroppen og vores ikke-sproglige kommunikation ligeledes er kropsligt forankret. Således giver projektet et vigtigt kompetenceløft til personalet i deres nærvær med børnene i den konkrete dagligdag. 3

4 Læreplaner år Sociale kompetencer. At møde andre anerkendende og respektfuldt At indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber At opbygge, indgå i og bevare venskaber At lære at håndtere konflikter At medarbejderne: kan følge barnet og skabe positiv atmosfære kan tage lederskab ( Tydelige/positive ledere grundprincipperne for tydelig ledelse) får videosupervision efter Marte Meo metoden skaber daglige aktiviteter, hvor bla., turtagning indgår håndterer konflikter så barnet lære at løse egne konflikter respektfuldt har en bevidsthed om at de voksne er rollemodeller (er opmærksomme på hvordan vi taler til/med hinanden og børnene). Italesætter ønsket adfærd En spirende forståelse af at den enkelte bidrager til fællesskabet, og kan give plads Vi ser børn der lærer at udvise hensyn til fællesskabet og afvente egen turtagning Vi ser børn udviser initiativ, og er nysgerrige på andre børns initiativer At vi ser børn der udviser tilknytning til yngste team eller til dagplejehjemmet/legestuen. Alsidige personlige udvikling. En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid Viden, fantasi og kreativitet, initiativ Kompetence til at forstå og håndtere følelser Motivation og vedholdenhed At kunne træffe valg At styrke barnets robusthed 4

5 At medarbejderne: kan følge barnet og skabe positiv atmosfære kan tage lederskab ( Tydelige/positive ledere grundprincipperne for tydelig ledelse) får videosupervision efter Marte Meo metoden laver aktiviteter med emner der er tilrettelagt ud fra bevidste pædagogiske valg følger børnenes spor giver barnet rum til fordybelse har øje for konflikthåndtering, at lære børnene at løse konflikter/uenigheder på en respektfuld måde, så begge parter føler sig set, hørt og forstået ser og møder barnet hvor det er kan bruge værktøjer ud fra den neuroaffektive udviklingsforståelse rummer barnet i dets følelser, og tager det alvorligt. ser barnets særlige evner og kompetencer og sætter ord på. giver dem mulighed for selv-og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingstrin. guider barnet til selv at komme i mål med opgaven gennem positiv respons kan være empatisk, dvs. har evnen til indføling, til at sanse og sætte sig ind i barnet følelser og respondere på den passende måde. Barnet/børnene: udstråler ro og overskud, fremfor hjælpeløshed hviler i sig selv. kan vise forståelse og hjælpsomhed kan glæde sig på andres vegne der går til hverdagens aktiviteter med gå på mod der fornyer og udvikler de eksisterende tiltag. Fantasi og kreative evner der sætter ord på egne følelser eks. i en konflikt der genkender følelser ved andre børn og handle derefter der mærker og sætte egne grænser der bygger legehistorier op der benævner sig selv der mestre både at udvise initiativ og kan holde egne initiativer tilbage i en stund der giver og tager i legen der løser et problem der deler glæde med hinanden der kan træffe et valg 5

6 Sproglig udvikling. At udvikle sprog gennem nærværende kommunikative voksne sproglig og begrebsmæssig udvikling gennem leg, læring og samvær Bevidsthed om at de voksne er rollemodeller i forhold til hvordan vi taler med hinanden Sprogvejleder der skal optimere og inspirere til udvikling af praksis der understøtter børns sprogudvikling. Bøger i børnehøjde Højtlæsning af kortere og længere bøger (dialogisk læsning) Kendskab til, tal, bogstaver, form og farver. Bruge sange, rim og remser Benævne børnenes sproglige initiativer. bruger legelyde, udbygger deres ordforråd. bruger fagter og bevægelser eks. ved sange, rim og remser, kommunikation udvikler spørgelyst på nye ord, og udviser sproglig opmærksomhed der har et hensigtsmæssigt sprogbrug der er på vej til at anvende sproget konstruktivt i konflikthåndtering der udviser tællelyst samt kendskab til bogstaver har fortællerlyst bruger sproget til at give udtryk for deres følelser og behov. Krop og bevægelse Vores mål er at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle fin og grov motoriske færdigheder gennem leg og tilrettelagte aktiviteter At gøre måltidet til en god oplevelse med fokus på atmosfære, stemning og sanselighed Måltidet og maden som et pædagogisk projekt. Vi arbejder med måltidet og det at spise, som en anledning til at gøre maden til en god og sanselig oplevelse. Det gør vi ved at inddrage børnene i madlavning og lave nogle gode rammer om måltidet. Vi gør det med 6

7 bevidstheden om det læringspotentiale der ligger i at tilberede og spise mad sammen med børnene Giver børnene mulighed og plads til at udfolde sig fysisk Vi øver børnene i selv at kunne klare af- og påklædning Går ture i omgivelser Laver musik/bevægelse/gymnastik med børnene som en fast del af den pædagogiske praksis.( Robuste børn) udvikler selvforståelse for egen krops formåen udviser glæde ved fysiske aktiviteter, som bliver en naturlig del af børnenes lege hjælper hinanden til at udfordre sig selv motorisk, og støtte andre i at gøre det samme er selvhjulpne nyder at spise maden og spiser alsidigt Natur og naturfænomener At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen At opnå selvtillid og koncentrationsevne At udvikler respekt for naturen At barnet får kendskab til begreber som form, farver og antal At medarbejderne: ser muligheder og glæden ved at opholde sig udendørs året rundt. Man er fysisk aktiv med børnene og inddrager dem i daglige gøremål og er motiverende igangsættere understøtter nysgerrighed i forhold til den natur som den udfolder sig lige omkring os i forhold til årstider går ture i skoven/naturen i lokalområde taler og læser med børnene om de forskellige typer dyr giver dem gode vaner i forhold til, hvordan vi kan være respektfulde, når vi færdes i naturen bruger naturen som læringsrum 7

8 er på vej mod kendskab til gængse planter og dyr, forskellen på husdyr, kæledyr og vilde dyr udviser nysgerrighed for, hvad der findes i naturen udviser respekt for naturen bruger sine sanser bruger deres krop i naturen Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer At børnene får begyndende forståelse for brug af digitale medier Der laves aktiviteter, der udfordrer barnets musiske kompetencer; såsom sanglege, rytmik. Fejring af højtider jul, fastelavn og påske Der besøges forskellige kulturelle steder i nærområdet (Kirken, biblioteket) Hvor det giver mening i aktiviteter/legen kan der inddrages brug af digitale medier udtrykker følelser kropsligt, mimisk og musisk kan udtrykke sig kreativt udviser initiativer i forhold til de potentialer de har. 8

9 Læreplaner år Sociale kompetencer. At møde andre anerkendende og respektfuldt At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber At lære at håndtere konflikter At medarbejderne: kan følge barnet og skabe positiv atmosfære kan tage lederskab ( Tydelige/positive ledere grundprincipperne for tydelig ledelse) får videosupervision efter Marte Meo metoden skaber daglige aktiviteter, hvor bla. turtagning indgår håndterer konflikter at lære børnene at løse egne konflikter, respektfuldt der er bevidste om, at de er rollemodeller (er opmærksomme på hvordan vi taler til/med hinanden og børnene). Italesætter ønsket adfærd i aldersopdelte grupper laver aktiviteterne, der tilgodeser barnets nærmeste udviklingszone (Nuzo) giver plads til børnenes selvorganiserende leg, da det er herigennem at de øver sig i flere områder indenfor den sociale kompetence ex. empati, vise omsorg, knytte venskaber inddrager børn i det daglige gøremål, madlavning og oprydning etc. og ser det som muligheden for at barnet kan give til og blive en del af fællesskabet. arbejder med både små og store fællesskaber bidrager til fællesskabet, og kan give plads, og samtidig fastholde egne intentioner indgår i fællesskaber med ligeværdighed og respekt udviser hensyn til fællesskabet og afventer egen turtagning udviser initiativ, og er nysgerrig på andre børns initiativer 9

10 Alsidig personlig udvikling. En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid Viden, fantasi og kreativitet, initiativ Kompetence til at forstå og håndtere følelser Motivation og vedholdenhed At kunne træffe valg At styrke barnets robusthed At give børnene mulighed for at tænke, reflektere og udtrykke deres ideer. Strømmen af ideer er vigtigere end de specifikke svar. At medarbejderne: kan følge barnet og skabe positiv atmosfære kan tage lederskab ( Tydelige/positive ledere grundprincipperne for tydelig ledelse) får videosupervision efter Marte Meo metoden laver aktiviteter med emner der er tilrettelagt ud fra bevidste pædagogiske valg følger børnenes spor har forståelse af det 3. læringsrum bruger kreative værksteder bruger maleværksted (selvportrætter) giver barnet rum til fordybelse har øje for konflikthåndtering, lærer børnene at løse konflikter/uenigheder på en respektfuld måde, så begge parter føler sig set, hørt og forstået ser og møder barnet hvor det er rummer barnet i dets følelser, og tager det alvorligt ser barnets særlige evner og kompetencer og sætter ord på. giver dem mulighed for selv-og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingstrin. guider barnet til selv at komme i mål med opgaven gennem positiv respons kan være empatisk, dvs. har evnen til indføling, til at sanse og sætte sig ind i barnet følelser og respondere på den passende måde. Barnet/børnene: udstråler ro og overskud, fremfor hjælpeløshed hviler i sig selv. kan vise forståelse og hjælpsomhed kan glæde sig på andres vegne viser glæde når de har løst en opgave alene eller med hjælp der går til hverdagens aktiviteter med gå på mod der fornyer og udvikler de eksisterende tiltag. Fantasi og kreative evner der sætter ord på egne følelser eks. i en konflikt der genkender følelser ved andre børn og handle derefter der mærker og sætte egne grænser 10

11 der bygger legehistorier op der benævner sig selv der mestre både at udvise initiativ og kan holde egne initiativer tilbage i en stund der giver og tager i legen der løser et problem der deler glæde med hinanden der kan træffe et valg Sproglig udvikling. At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen Bevidsthed om at de voksne er rollemodeller i forhold til hvordan vi taler med hinanden Sprogvejleder der skal optimere og inspirere til udvikling af praksis der understøtter børns sprogudvikling Bøger og skriftsprog i børnehøjde Daglig oplæsning og dialog (dialogisk læsning) Højtlæsning af kortere og længere bøger (dialogisk læsning) Kendskab til, tal, bogstaver, form og farver Arbejde med sange, rim og remser og sprogbad Arbejde med at barnet kan skrive sit eget navn Vi arbejder med sproggrupper for de børn der brug for mere intens sprogtræning. Sprogvurderinger ved 3 og 5 år Brug af tryllekuffert/sangkuffert udvikler spørgelyst på nye ord, og udviser sproglig opmærksomhed bruger sproget mere nuanceret og at de har et differentieret sprogbrug har et hensigtsmæssigt sprogbrug anvender sproget konstruktivt i konflikthåndtering Vi ser, via sprogvurderinger, at der sker den forventede udvikling 11

12 Krop og bevægelse Vores mål er at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At videre udvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At børnene føle glæde ved at bruge og mærke krop og sanser At kunne udfordre sig selv og kende sine grænser At gøre måltidet til en god oplevelse med fokus på atmosfære, stemning og sanselighed Måltidet og maden som et pædagogisk projekt. Vi arbejder med måltidet og det at spise, som en anledning til at gøre maden til en god og sanselig oplevelse. Det gør vi ved at inddrage børnene i madlavning og lave nogle gode rammer om måltidet. Vi gør det med bevidstheden om det læringspotentiale der ligger i at tilberede og spise mad sammen med børnene. Giver børnene mulighed og plads til for at udfolde sig fysisk. Vi øver børnene i selv at kunne klare af- og påklædning. Gå ture i omgivelser Laver musik/bevægelse/gymnastik som en fast planlagt del af den pædagogiske praksis (robuste børn) (motorikbane, idrætsdage) Kreative værksteder Have en god hygiejne kultur i forhold til vask af hænder. Have værktøj tilgængeligt, således at børnene lærer at håndtere knive, blyant, saks, hammer og sav. udvikler selvforståelse for egen krops formåen udviser glæde ved fysiske aktiviteter, som bliver en naturlig del af børnenes lege hjælper hinanden til at udfordre sig selv motorisk, og støtte andre i at gøre det samme udviser forståelse og viden om fysisk sundhed og hygiejne er selvhjulpne nyder at spise maden og spiser alsidigt Natur og naturfænomener At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen og kendskab til de 4 elementer: jord-ild-vand og luft At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne At udvikle respekt for naturen 12

13 At medarbejderne: ser muligheder og glæden ved at opholde sig udendørs året rundt. Man er fysisk aktiv med børnene og inddrager dem i daglige gøremål og er motiverende igangsættere understøtter nysgerrighed i forhold til den natur som den udfolder sig lige omkring os i forhold til årstider går ture i skoven/naturen i lokalområde taler og læser med børnene om de forskellige typer dyr giver dem gode vaner i forhold til, hvordan vi kan være respektfulde, når vi færdes i naturen Vi dyrker haver i bede og drivhus bruger naturen som læringsrum kender gængse planter og dyr, forskellen på husdyr, kæledyr og vilde dyr udviser forståelse for sammenhænge mellem mennesker, natur og miljø udviser nysgerrighed for, hvad der findes i naturen udviser respekt for naturen har forståelse for årets gang, de fire årstider Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. At børnene får forståelse for brug af digitale medier. Kreative værksteder med et bredt udvalg af muligheder Teater og musikprojekter årlige professionelle børneteaterforestillinger Luciaoptog Besøg i kirke ved jul Arrangementer omkring fastelavn, påske og skt. Hans Bedsteforældredage 13

14 Fædretur Madprojekt Vi taler/læser om forskellige måder at leve på, feks. forskellige kulturer, og forskellige måder at være en familie på udtrykker følelser kropsligt, mimisk og musisk udviser en forståelse for forskellighed i levevis, hudfarve, sprog og normer, og kan bruge denne forståelse på en hensigtsmæssig måde omsætter det kulturelt oplevede til deres egen leg. kan udtrykke sig kreativt udviser initiativer i forhold til de potentialer de har Læreplan Børn med særlige behov: Hvert barn med særlige behov er unikt og har individuelle behov for støtte. Dette behov beskrives i en handleplan/smtte. Børn med særlige behov, er børn der ikke umiddelbart kan indgå i børnegruppen uden en form for særlig støtte og opmærksomhed. Det kan være: Børn der ikke følger den alsidige personlige udvikling. Børn med sproglige vanskeligheder, hvor der er brug for en særlig sprogindsats. Børn der skal have hjælp af de voksne, til at knække koderne i de forskellige relationer de er en del af. Børn der kan have vanskeligt ved at tilpasse sig det sociale fællesskab og blive en del af legen. Børn med forskellige adfærdsforstyrrelser og eventuelle diagnoser. Børn med fysiske handicaps. Vores mål: Overordnet er vores mål i lærerplanen de samme for alle børn. For børn med særlige behov, vil vejen til disse mål kræve særlig støtte og opmærksomhed. : Primærpæd. har sammen med gruppe/team ansvaret for at få øje på de børn der har særlige behov. Der vurderes i hvilket omfang der skal sættes ind. Vi bruger de digitale redskaber inklusions miljø og trivsel. Tidlig inddragelse af forældrene. Vi samarbejder med eksterne fagpersoner og tilkalder den ekspertise vi vurderer, er nødvendig for det enkelte barn. Hvis der er behov, søges der om at få en specialpædagog tilknyttet. Vi har fokus på Gode overgange mellem dagplejen bhv. og bhv skole. Vi forbereder børnene på skiftet ved bl.a. besøg og vægter samarbejdet mellem enhederne højt. 14

15 Vi er meget opmærksomme på hvordan og i hvilket sprog vi taler om et barn med særlige behov. Vi sprogtester alle børn for tidligst mulig at opdage sproglige vanskeligheder. Dermed kan vi målrette den pædagogiske indsats over for barnet. : Børn der trives og udvikler sig hensigtsmæssigt ift. de vanskeligheder de har. Forældre der er åbne og trygge ved at gå i dialog og samarbejde omkring barnet. 15