NÅR GUD FÅR FØRSTEPLADSEN

Transkript

1 NÅR GUD FÅR FØRSTEPLADSEN...Formålet med at give #ende er, at i derved skal lære at sære Gud på førstepladsen i jeres liv. 5. Mosebog 14:23 Baggrund Ar#klen er skrevet med baggrund i de to prædikener som Jacob Vi9rup og Jesper Kure holdt i kirken i marts måned 2011 om giversind. Disse prædikerne kan høres som podcast via kirkens hjemmeside, Ar#klen her kan med fordel læses som to dele: Den første del om Når Gud får førstepladsen. Den anden del om kontra Ejerskab. Formålet er, at udgive et skri9 om et væsentligt bibelsk tema #l brug for personlig refleksion og opbyggelse, men også som et redskab og afsætningspunkt #l en (eller to!) samtale(r) i en netværksgruppe. Ar#klen rejser en række spørgsmål uden at give svar, netop for at skubbe #l personlig refleksion og s#llingstagning. Men også for at skabe debat! Hvem har ikke en holdning #l økonomi, forvalterskab og prioriteringer? Allerførst: Giversind er en mentalitet Et andet ord som vi o9e bruger er generøsitet. Det ord betyder at være ædelmodig eller storsindet. Hvem ønsker ikke sådan et omdømme? Giversind er som sidste del af ordet siger, et sæt tankebygninger, en mentalitet, en styrende værdi, hvor man som menneske udtrykker at være storsindet ved at være et givende menneske. Det går ikke kun på økonomi, men også f.eks. i gæsyrihed, i værdsærelse, i omtale osv. Det er heller ikke kun reret i forhold #l mennesker, men også i forhold #l Gud. Gud ønsker hele vores kærlighed som menneske vores hjerte, sind, tanker, hænder og fødder. Kampen om førstepladsen I Markus 4 læser vi lignelsen om sædemanden. I den beretning er der 3 #ng, der hindrer vækst i vores liv, 3 #ng der kæmper om førstepladsen: Den forførende materialisme, dagligdagens bekymringer og alt muligt andet. Der blev engang lavet en undersøgelse hvor man spurgte en masse mennesker i forskellige indkomstgrupper hvor meget de mente de skulle tjene for at det var nok. Hvor meget er nok? Alle svarede.: Bare lidt mere. Den forførende materialisme sagde Jesus, var en hindring for vækst. Måske havde han ret? Er vi fanget i en trang #l at op#mere, få mere, og er en stor del af vores energi og prioritering båret af denne tænkning? Er vi bange for at miste noget i den anden ende, hvis vi beslurer os for at sære Gud på førstepladsen, og vise ham det, ved at tage et beløb hver måned og give først? Er vi bange for at miste status? Miste kontrol og råderum? Miste iden#tet - når vi ikke kan følge de andres tempo i størrelsen på bilen og ferien?

2 Det bibelske ;ende princip Mange har indvendinger mod det såkaldte #ende princip. Vi vil kigge på et par stykker af dem her: Nogle vil udfordre dere princip og sige, det er legalis#sk, da det blev givet i forbindelse med alle Moselovene. Det er ikke #lfældet! Første gang dere princip bliver prak#seret er før Moseloven i 1. Mosebog. 14:20 hvor Abrahm giver #ende #l Kong Melkisedek. Det er givet som en taknemmelighedsgave i forbindelse med et krigsbyre. En anden væsentlig indvending om #endeprincippet er, at vi ikke rig#g finder det i det Nye Testamente (NT). Det er rig#gt, at det er mindre omtalt i NT end i det Gamle Testamente (GT). Jesus trækker det eksempelvis frem i MaRæus. 23:23. Blandt de mange #ng som farisæerne kri#seres for af Jesus, er der én #ng som Jesus beder dem fastholde; at give fast #l Guds hus, som en #ng der ikke må forsømmes Så Jesus anbefaler altså deres #endepraksis, men taler igen om prioritering og udfordrer den. For Jesus siger I forsømmer de vig@gere #ng i Toraen, nemlig reyærdighed, barmhjer#ghed og troskab.. Alle #ng i Toraen har ikke samme værdi og prioritet! Et af de mest citerede skri9steder omkring #ende er formodentlig det fra Malakias bog: Kan et menneske bedrage Gud, siden I vil bedrage mig? I spørger:»hvordan bedrager vi dig?«med #ende og afgi9er. Forbandet skal I være, når I bedrager mig, det gælder hele folket. Bring hele jeres #ende #l forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.(Malakias Bog 3,8-10) Folket bedrager Gud ved ikke at være givende. Gud udfordrer dem gevaldigt og siger sæt mig på en prøve, vistnok den eneste gang Gud giver den udfordring #l mennesker. Gud vil #l gengæld udøse velsignelse over det givende menneske uden mål det er ikke krone for krone for Gud! Evangeliet går et skridt længere i sit udtryk af giversind. Evangeliet introducerer en ny livss#l, hvor man som kristen giver hele sit liv #l Jesus. (Jesus som Herre forståelsen) Skal vi bruge procentsatser handler NT ikke om 10% men om 100%! Og man kan med rere spørge sig selv om, hvad ejer jeg i det hele taget? Her i Kirkeibyen definerer vi ;ende således: At ære Gud og sæfe ham først Altså giv den første krone! At tage medansvar I huset, overfor hinanden, overfor visionen, overfor lederne, og som en social foranstaltning At give uselvisk, frivilligt og med glæde. Det er atmosfæren vi læser om i NT i forbindelse med giversind. Giv uden at skulle styre pengene og sære navn på det. Giv regelmæssigt og eher evne. Hvorfor regelmæssighed? Aristoteles siger, at vi bliver de #ng, vi gør gentagne gange fortræffelighed er derfor ikke en enkelt handling, men en vane Hvorfor e9er evne? Giv hvad du har tro #l. Hav dig selv - og gerne din ægtefælle med! Det er bedre at være tro i det små - end at starte med et lø9e du ikke kan holde!

3 og ejerskab Allerførst: Vi er alle kun forvaltere af en andens ressourcer Guds! Hvis det ikke var for ham, så havde vi ingen#ng, så var der ingen#ng. Det som Jesus i Lukas 16 kalder denne verdens materielle værdier - er vi kun forvaltere af. Kun - fordi det kan føles som en degradering i forhold #l det sprog om ejerskab som vi har i vores samfund. Forskellen på forvalterskab og ejerskab handler om ejendomsreren. Vi kan blive harme over, at forvalteren skalter og valter med godsejerens ejendom. Alt hvad vi har - det ejer vi ikke set fra et Guds riges perspek#v! Det er Gud der har ejendomsreren - men Han har betroet dig som forvalter af hans ejendom! At leve i forvalterskab er at leve med åbne hænder, hvor Gud kan give og tage, hvor vi kan modtage og give, og hvor andre kan give og tage. Ikke i ejerskab, med knyeede næver, og som symbol på at kræve og kæmpe for, forsvare og #legne. Og heller ikke med armene over kors i ligegyldighed og opgivenhed med det som vi er blevet betroet. Ejerskab Ligegyldighed Vi skal i det følgende kigge nærmere på 3 principper fra Lukas. 16:10-12: 1. Tro i det små, tro i det store (v.10) Tro er både en gave (nådegave), og tro er en karakter (#llidsfaktor). I den nye oversærelse af Bibelen på hverdagsdansk kommer det klart #l udtryk, hvor der i stedet for tro står trofast altså peger hen på karakterdannelse. At være trofast er en amtude det afgørende er du kan regne med mig! Jesus værdisærer nådegaven tro og karaktertrækket/kendetegnet trofasthed og ikke hvad den er reret i mod, om det er meget væsentligt vs. mindre væsentligt, om det er stort eller småt. Tro i det små taler #l os om at forvalte det der er ligefor, det der er naturligt, det der har med hvad har du i din hånd? at gøre. En god udfordring er at starte med en mindre afgrænset opgave. Og så vokse. Ringeagt ikke den lille begyndelse. Kom i gang og vent ikke på det store, før du har været tro i det mindre!

4 Tro i penge, sæees over åndelige værdier (v 11) Hvis man ikke kan stole på jer med denne verdens flyg@ge værdier, kan man heller ikke betro jer de sande værdier. Jesus taler her i Lukas 16 om to forskellige værdier. De flyg#ge værdier er dem som vi er sat #l at forvalte, og de sande værdier er dem som Gud vil betro os som vore egne. 2. Problemet er, at vi misforstår hvad der er de flyg#ge værdier og hvad der er de sande værdier og så får vi spliret vores liv op i to andre størrelser. For mange af os er det sådan at vi har et hverdagsliv - dagligdagen. Og så har vi et åndeligt liv. Det åndelige liv er mest henne i kirken. Lidt karikeret: det handler om vores åndelige nådegaver, når vi #lbeder og lovsynger. Og vi tror at Gud ligesom ligger mest vægt på vores åndelige liv. Hvis vi bare kommer i kirken om søndagen, tjener lidt med når vi kan, måske betaler #ende eller hvert fald giver en god gave engang i mellem, så har vi ligesom gjort vores pligt som kristne! Det må være på den måde vi investerer i evigheden Men i Guds rige, så er der ikke den opdeling i et åndeligt liv og et hverdagsliv. Jesus taler her om sande værdier og flyg#ge værdier. Flyg#ge værdier er det vi er sat #l at forvalte. Og det er hele vores liv - sådan som vi forvalter vores #d, vores penge, vores tjeneste, søndagen og mandagen! - altsammen er det et liv som vi er forvaltere af. Det er altsammen flyg#gt. Sande værdier er de #ng Gud vil betro os som vores egne. Og hvad er det så? Jo Lukas taler blandet andet om venner - mennesker som vil tage imod os i de evige boliger. Hvem tager imod dig? 3. Tro i mod en andens, så gives man sit eget (v 12) og hvis I ikke kan tage vare på andres ejendom, hvem vil så give jer noget, I kan kalde jeres eget? Testen man skal igennem for at få sit eget betroet er koblet op på hvordan man har taget vare på andres (forvalterskabet). Josef er et genialt eksempel på dere. Gud gav Josef drømme og visioner, der lå år ude i frem#den. Men inden de skulle realiseres skulle han grumt meget igennem. Han blev smidt i en brønd af sine brødre, ja de ville ligefrem slå ham ihjel pga. hans drømmeri! Han blev personlig tjener hos Po#far, der var chef for egypterkongens livvagt. Al#ng lykkedes for Josef, man anerkendte hans lederskab og forvalterskab, og det blev sagt om ham at, han var under Herrens særlige velsignelse (1. Mosebog. 39: 3-4) Fru Po#far syntes Josef var for lækker så hun ville gerne i seng med ham! Han afviste det, sagde at han har fået adgang #l alt fra Po#far dog ikke hans hustru, men hun insisterede. Josef forvaltede ret, også der hvor han blev fristet, og prøvet. Han var tro i sit forvalterskab. Men historien slurer ikke der, for Josef ryger i fængsel pga. falske anklager for voldtægt mod fru Po#far. Også i fængslet forvalter Josef det Gud har givet ham. Josef tyder drømme, han relaterer ret, og opnår fængselsinspektørens gunst. Han er trofast i at tyde drømme først en hosagers, så en mundskænks, og #l sidst bliver han bedt om at tyde Faraos drømme. Og det ender med, fordi Josef udviste excellent forvalterskab, at han bliver bedt om at blive guvernør i Egypten. Kongen giver ham ansvaret for hans palads og så med en #lføjende anerkendelse af hans karakter: dit ord skal være lov i Egypten. Kun jeg selv skal stå over dig. Jeg gør dig hermed #l guvernør og øverste leder for hele Egypten. 1. Mosebog 41:40.

5 Tiende Tiende 1. april 2011 Sammenfatning og ejerskab. Hvordan lever vi vores liv med åbne hænder, med knyrede næver, eller med armene over kors? Forvalter vi de #ng ret som Gud har betroet os? I lignelsen om de betroede talenter (MaRæus. 25) er pointen ikke antallet af talenter, men hvad gør vi med det som Gud har betroet os? OmsæRer vi det? Prak#serer vi det? Eller graver vi talentet ned som i historien af frygt? Vores forklaring er måske en anden end frygt, hvorfor vi er gravere snarere end forvaltere. Men Gud ønsker, at vi skal leve de gaver, færdigheder, talenter, osv. ud som han har betroet #l hvert eneste menneske. Og som vi forvalter, bliver vi ikke tomme. Vi mister ikke. Nej tvær#mod er princippet også fra beretningen i MaRæus. 25, at som vi forvalter og omsærer, så giver Gud mere. For Gud er den fuldkomne giver, som besidder storsind og ædelmod, for han gav det allerbedste sin egen søn. Således elskede Gud.at han gav. Må vi blive ramt af Hans kærlighed, så vi virkelig kan udvise giversind. For det menneske der elsker, er en giver! Øremærkede gaver Øremærkede gaver Kirkeibyen Giversind